I. YOU ARE YOUR EMOTIONS🔗

♦ Flyd med Kærligheden

♦ Der er ingen grund til bekymring

♦ Udmærkelse uden stress

♦ Se frygten i øjnene og bliv fri

♦ Smerte er alletiders lærer

♦ Begær er en dynamisk energi

♦ Skyldfølelse er arvesynden

♦ Du er den bedste, hvorfor sammenligne sig?

♦ Du er ikke den, du tror!

♦ Taknemmelighed er nok!

Psykologien forklarer at tanker opstår i hjernen, mens følelser kommer fra hjertet. Uanset hvor de måtte stamme fra er følelser og tanker reelt uadskillelige. Oldgamle skrifter siger at vi er skabt af tanker. Ja, men også følelser skaber os. Vi bliver det vi føler. Beherskelsen af vore følelser er essentielt, hvis vi vil transformere vores liv.

Nårsomhelst vi ser på noget er det første vi gør at overveje, hvad vi kan opnå fra det. Det være sig et andet menneske eller en ting, der er ingen forskel. Vore tanker opstår som følge enten af angst eller grådighed og kredser omkring det ene: hvad får jeg ud af den situation. Vor opmærksomhed er centreret på det objekt eller den person.

Det er en mulighed at rette vor opmærksomhed mod vort eget indre rum og stille spørgsmålet, 'Hvad kan jeg bidrage med?', 'Hvad kan jeg tilføje?', 'Hvordan kan jeg berige andre?'. Hvis processen udelukkende går på, 'Hvad får jeg ud af det?' er den begærstyret. Hvis processen i stedet kører på spørgsmålet, 'Hvordan kan jeg berige det?' er den kærlighedsstyret. Begær er en energi, som kræver. Kærlighed er en energi, som giver.

Kærlighed er en intens oplevelse i ens indre rum. Mange af os bilder os ind kærligheden er et valg. Vi tror det at opleve og udtrykke kærlighed, er noget vi kan vælge eller ej. Vi mener, at hvis vi vil, kan vi da sagtens styre kærligheden; og ellers lader vi den bare være – efter forgodtbefindende. Nej! Den er ikke noget, der kan vælges. Den er en basal livsnødvendighed.

Med udtrykket livsnødvendighed mener jeg ikke ligesom med åndedrætsprocessen bare det at trække vejret og holde sig i live. Jeg mener det at være levende på sjælsniveau, som en levende Bevidsthed. Hvis du kan udtrykke kærlighed, hvis du er i stand til at opleve kærlighed, kun da er du i live som Bevidsthed. Hvis du ikke oplever og udtrykker kærlighed, trækker du muligvis vejret ud og ind, men du lyver hvis du påstår at være et levende væsen. Der er masser af dyr, planter og andre organismer som trækker vejret dag efter dag. Du vil fortsatte med at eksistere på samme måde som dem – det er det hele.

En lille historie:

Disciplen spurgte Zen* mesteren, 'Taler en oplyst mester?' Mesteren svarede, ' Nej, en oplyst person taler aldrig. Kun den person, som ikke kender til at være oplyst, taler.'

Så spurgte disciplen, 'Nå, så en oplyst mester tier altså altid?'

Mesteren sagde nu, 'Nej da, en oplyst mester tier aldrig. Hvis han tier kan du være helt sikker på, han ikke er oplyst.'

Disciplen var noget konfus. Han spurgte derfor, 'Du siger, at han hverken taler eller tier. Hvad gør han da så?'

Mesteren svarede, 'Han synger! Hans væsen synger. Han taler ikke og tier ej heller. Selve hans væsen synger.'

Zen – japansk buddhistisk praksis. Afart af dhyana, meditation.

At prøve at skabe kærlighed svarer til at ville åbne blomstens

kronblade for at få den til at blomstre

Kærlighed er menneskets ultimative oplevelse. Når den oplevelse indtræffer kan vi ikke holde på den eller eje den, tværtimod den besidder os! Det er det mesteren mener. Når først oplevelsen er i besiddelse af os, vil alt vi foretager os være én smuk sang. Ethvert ord der forlader vor mund, vil være poesi. Vort væsen vil være fnuglet. Vi vil flyde afsted. Vor gang vil være en dans. Vort kropssprog vil udstråle en ynde, en elegance. Alle vore udtryk vil være en kostbar gave til menneskeheden.

Alle menneskelige væsener fødes som elskende væsener. En nyfødt baby udstråler ubegrundet kærlighed. Kender han måske nogen som helst af de mennesker han har omkring sig ved fødslen? Nej! Hans energi er ubegrundet kærlighed, kærlighed uden årsag, kærlighed for sin egen skyld. Som vi vokser op indpoder samfundet os frygt og grådighed, og vi lærer at orientere vores kærlighed efter de to parametre. Så er kærligheden ikke længere årsagsløs. Den bliver til kærlighed med et motiv bag. Den bliver kvælende. Vi begynder at føle andre følelser som jalousi, angst og vrede. Vi oplever kun kærlighed med en hensigt, en årsag. Men med lidt opmærksomhed og et vågent sind er det muligt at genvinde vores oprindelige kærlighed.

Kærlighed kan aldrig blive tvunget frem ved beslutningens magt. Selve dit mentale set-up, din attitude, må skabes på en sådan måde at du bliver til kærlighed og så dine handlinger taler kærlighed. Din logik må udstråle den ulogiske kærlighed!

Hvis du forsøger at skabe kærlighed, kan du ligeså godt forsøge åbne blomstens blade før de åbnes af sig selv. Kan det kaldes en blomstring? Nej. Kærlighed er en organisk tilstand som blomstrer i dit væsens dyb og udsender en sød duft, som du deler med omgivelserne.

En smuk tildragelse fandt sted i Ramanujas liv; han var indisk matematiker. Hvis du studerer Ramanujas liv vil du opdage, at han brugte hvert skridt i livet som et springbræt mod Oplysningen.

Ramanuja – Grundlæger af Vishishtadvaita eller den modificerede dualitets princip. Sammen med Adi Shankara og Madhva regnes han for at være blandt hinduistisk filosofis tre største mestre.

Da Ramanuja blev initieret af sin lærer gav denne ham et specielt chant (powerord). Læreren indprentede ham ikke at indvie nogen andre i dette chant ellers ville han ryge lige lukt i helvede. Ramanuja spurgte så, hvad der mon ville ske med dem han måske ville dele det med? Læreren sagde, at de ville opnå befrielse.

Ramanuja stillede sig straks op på en platform inde i et tempel og påkaldte hele landsbyens befolkning. Højt og klokkeklart råbte han chantet ud for alle fire vinde og sagde til folket, 'Må I alle komme i Himmelen! Lad blot mig komme i Helvede, det bekymrer mig ikke det mindste. Gid i alle må nå Himlen!'

Når du er dybt og inderligt forelsket føler du det som hele dit væsen står åben, og du er parat til at gå gennem ild og vand for enhver. Du er rede til at gå til enhver grænse, fordi der ikke er noget du skal beskytte inde i dig selv. Dit væsen er helt åbent. Du føler ikke usikkerhed, når du er optændt af kærlighed. Derfor ser man også altid forelskede folk gøre risikofyldte ting. De løber risikoen, fordi de ikke oplever de har noget at miste. Der er ingen usikkerhed om noget. De føler sig så generøse. Kærligheden giver et utroligt mod og energi. Den åbner dig fuldstændigt. Den gør dig tilgængelig for dig selv. Indtil videre er du ikke for alvor tilstede for dig selv. Kærlighed kan stille dig til rådighed for dig selv.

Da læreren fik at vide hvad Ramanuja havde bedrevet måtte han indrømme, at det kunne han tage ved lære af, hans egen discipel var klogere end ham selv. Han sagde til Ramanuja. 'Du befinder dig i et helt andet niveau nu.'

Problemet er at vi stort set alle sammen er blevet filosoffer. Vi fatter ikke at livet ikke er en filosofi. Det er spontan, strømmende energi. Det er nyt hvert øjeblik. Filosofi derimod handler om at gentage de samme gamle modeller igen og igen på forskellige måder. Der er ingen friskhed over det. Livet er frisk hvert minut. Filosofi tager friskheden ud af livet.

En lille historie:

Ti filosoffer var fængslede i deres hjemland. De sad alle i samme celle. En dag besluttede de sig for at bryde ud. De udtænkte derfor den helt store plan. De skaffede et aftryk af nøglen til fængselsdøren og fik på en eller anden måde lavet et duplikat.

Endelig valgte de datoen for flugten. Hele planen var klart stillet op: Når den nat kom skulle to af dem gå hen og åbne fængselsdøren med den ekstra nøgle og give signal til de andre. De andre ville så flygt,e mens de to første ville følge dem efter at have sørget for at låse celledøren.

Den store dag oprandt, og da tiden kom gik de to udvalgte over for at åbne døren. Resten af gruppen ventede på signalet. De ventede og ventede, men der kom aldrig noget signal. Tre timer gik på den måde. Pludselig kom de to, der var gået ud for at åbne døren tilbage med beskeden, 'Vi bliver desværre nødt til at opgive vores flugtplaner. Det kan ikke blive i dag. Vi bliver nødt til at vente til en anden dag. Vi må lægge en ny plan for flugten.'

De andre spurgte, 'Hvorfor? Hvad skete der?'

De to svarede, 'Jamen hvad kan vi stille op? De tåbelige vagter har glemt at låse celledøren!'

De der filosoferer er ude af stand til at nytænke! Det skal absolut være på den samme måde, det altid har været. Hvis noget forandres eller en ny situation opstår, er de ikke i stand til at løse problemerne kreativt og spontant, fordi de ikke er åbne. De er ligesom et lukket kredsløb.

Vi er blevet ligesom de filosoffer, når det handler om at leve vore egne liv. Vi sidder fast i fortidige mønstre. Vi er aldrig fuldtud tilstede i øjeblikket. Hvis der sker noget nyt går vi i baglås.

Som filosof er du meget skråsikker og påståelig i dine meninger om alting. Den, der er helt sikker på at have ret, kan ikke elske. Påståelighed er en agression, som ikke tillader kærligheden plads. Når du er totalt selvsikker og fuld af forudfattede meninger, hvor skulle kærligheden så overhovedet kunne komme ind? Kærligheden har brug for et smukt rum, for plads til at blomstre.

Filosofien tillader ikke kærligheden at være tilstede i sin eksistentielle form. Det er sådan her: den der har lyst til at opleve smagen af nektar, kan hun nøjes med at tænke sig til oplevelsen? Nej! Du må først smage nektaren selv, give den plads, tillade den at fylde dig og falde til ro i dig i sin urform. Kun da vil du vide, hvad det egentlig er og kende dens smag. På samme måde hvis man vil opleve kærlighed er det ikke nok bare at have nogle idèer om den. Du må først tillade den at vokse op i dit eget indre rum. Så vil du kende den. Tillad den at opstå i dit hjerte, og ikke i dit hoved. Beslut dig for at blive i hjertet. Så vil kærligheden langsomt vokse til og opstå.

Hvad der var en fiasko, da det blev oplevet via hovedet, kan blive vendt til succes, når det leves gennem hjertet! Kærlighed er en hjertets succes, som alle burde have lov at opleve. Det er let nok at leve gennem hovedet. Det er, når alt kommer til alt, et meget mondænt og gammelkendt intellektets område. Derimod kræver det mod at gå ned i hjertet, for i hjertet er alting frisk, alt er nyt. I hoved-’afdelingen’ kender du til det hele, har en fast identitet og en masse bestemte vaner og mønstre. På hjerte-niveauet er der ingen identitet mulig og ingen mønstre eller vaner. Det er et åbent rum. At gå ind i det kræver et vældigt mod. Det er årsagen til at så mange mennesker rent faktisk er bange for kærligheden. Det er ukendt område. Hovedniveauet derimod er velkendt og trygt.

Hvis kosmos er eet stort ocean er vi alle del af det. Vi er eet med oceanet, ikke blot individuelle dråber i det. Når vi opfatter os som individer, individuelle ’dråber’, føler vi os adskilte fra omverdenen fysisk som emotionelt. Det er det der kaldes ego. Vi bliver drevet af følelserne ’jeg’ og ’mit’. Så længe den adskilthed består er det umuligt for os at opleve oceanets energi, som netop er kærlighed. Vi oplever aldrig den årsagsløse og svulmende kærlighed.

At insistere på at være blot en lille dråbe i det mægtige ocean, er det samme som at sige ’nej’ til livet. Der er hverken kærlighed eller tillid. Lyksalighed opleves heller ikke, for den er kun for dem, der ved hvordan man elsker og har tillid. ’Bliss’ eller lyksalighed er kun for dem, der føler sig som en del af hele oceanet. Lyksalighed opstår først når vores hjerte siger ’ja’ og ’nejet’ helt forsvinder ud af vort væsen. ’Nej’ er mørke, ’ja’ er lys. ’Nej’ er ego, ’ja’ er egoløshed.

'Nej' er den ubevidste persons vej. 'Ja' er det opvågnede menneskes vej. Alle konflikter og al lidelse i vort liv har som sin eneste årsag vores sigen 'nej'. 'Nej' er kamp, i krig med Eksistensen. 'Ja' er kærlighed, fred med Eksistensen. 'Ja' er en dyb overensstemmelse med totaliteten af vort væsen – oceanet. Lyksalighed er blot et andet navn for den overensstemmelse, den harmoni.

Vejen til at være i lyksalighed er at opløses i havet, ikke at være en dråbe, men at gå i eet med havet. At være en dråbe er at være i vejen. At være en dråbe er at opretholde et ego. Egoet er al lidelses moder. I samme øjeblik egoet forsvinder flyder lyksaligheden os i møde fra hvert eneste 'hjørne' af dette eksistensens hav, som om den hele tiden bare havde siddet og ventet på egoets forsvinden.

Ego er et lukket bevidsthedsstadie. Alle vinduer og døre er fast tillukkede. Livet selv bliver isoleret, indkapslet. Vort ego omgiver os som en skal. Egoet er som en tillukket kapsel, der er ikke den mindste åbning, som tillader noget at komme ind. Det lukker sig på grund af angst og synker ind i sig selv. Sådan skaber vi lidelse og elendighed for os selv.

Kærlighed er at være i Eksistensens flow, at være helt og holdent eet med det. Ego er som dybfrosset is. Kærlighed er som flydende vand. Kun når vi er flydende kan vi være et med havet. Så har vi ikke nogen private mål eller steder vi vil hen. Hvert øjeblik er lyksaligt, utroligt ekstatisk, bare at lade sig flyde – eet med kosmos' plan.

Det er den rene fryd blot at være til og flyde afsted. Når bare det at eksistere er nok. Men det kræver sensitivitet at føle den rene værens glæde. Vi må udvikle 'følehorn'. Disse følehorn er det vi kalder kærlighed. Kærligheden føler glæden ved blot at være til. Når du har udviklet dine kærligheds – følehorn består livet ikke længere af selvstændige tanker, men bliver snarere én kontinuerlig følelse. Da begynder egoet at gå i opløsning. Når først vi er gået fra tænkning til føling, er der bare et skridt tilbage, nemlig fra følelse til ren 'væren til', og det er nemt nok.

Det første skridt er det sværeste: at komme fra tænkning til følelse. Egoet har optrænet sindet i at tænke, tænke, tænke, derfor er det ikke helt nemt. Andet skridt kommer nærmest af sig selv. Vi behøver intet foretage os, for at det skal ske. Afstanden fra følelse til væren er lig nul. Det kan ske når som helst. Digteren kan blive mystiker hvert øjeblik det skal være. Han er der næsten allerede. Hovedproblemet er derfor hvordan vi kommer ud af vores (for)tænkte univers og mere og mere ind i følelsen.

Bare følg dit hjerte. Elsk mere, det er det hele! Føl mere. Nydelse er hjertets næring. Nyd mere! Oplev solopgangen, solnedgangen, skyerne, regnbuerne, fuglene, blomsterne, dyrene, klipper og sten, mennesker, og betragt dem alle med opmærksomhed. Se dem i øjnene. Eksistensen er multidimensionel. Se ind i hver enkelt dimension, som digteren gør det. Ros det, føl det, vær ekstatisk! Udvid din bevidsthed og oplev hver enkelt af Eksistensens detaljer med kærlighed. Langsomt vil egoet miste sit tag og forsvinde.

Kærlighedens eneste barriere er frygt. Når først tingene begynder at tage fart bliver vi betænkelige og bange, for i og med kærligheden går vi i eet, smelter sammen. Det er en direkte livstrussel for vores ego. Ego er at være separat, mens kærlighed er en helhed, en sammensmeltning. Den angst, der kommer op i os er ikke andet end egoets angst. Tillad frygten at være der. Den vil 'hænge ud' i noget tid. Hvis vi vælger at ignorere den, vil egoet stille og roligt forsvinde. Den dag er stor, hvor frygten for at miste egoet forsvinder. Fra det øjeblik vil vi udvikle os organisk, let og spontant. Da er vi ikke, kun kærligheden er.

Mød hver enkelt situation i dit liv med dyb kærlighed. Snart vil du blive ren kærlighed. Det være sig en person, dit arbejde, en tilfældig forbipasserende eller gud eller hvad som helst, mød den eller det i kærlighed for kærlighedens skyld. Er du maler, lad dig opsluge af kærlighed til maleriet. Er du danser, gå i eet med dansen. Arbejder du med din computer så behandl den med udsøgt kærlighed og fortab dig i den. Bare vær helt oprigtig og helt i kærlighed hvert enkelt øjeblik.

Hvis du maler og samtidig spekulerer på i hvilket galleri du ønsker at udstille det, eller hvor meget du vil sælge det for, kan du være sikker på én ting: du er ikke fortabt i kærlighed. Du er kun 'fortabt' i en eller anden specifik ting, i dette tilfælde penge. Hvis du, mens du danser, overvejer hvor meget du vil få i løn når dansen er overstået, er der ingen tvivl: du er ikke fortabt i kærlighed. Tværtimod er du i gang med at smede dine egne lænker og bygge dit eget fængselsmure lige en tand højere endnu.

Kun når du fortaber dig i hvert enkelt nu bliver du kærlighed. Da vil du kunne arbejde dybt koncentreret fordi du er engageret i kærlighed til arbejdet. På den måde bliver hele dit liv én ubrudt meditativ kærlighed. Da vil du begynde at føle, relatere til og respektere alt og alle som et levende væsen, ligesom du selv er. Du vil endda begynde at føle et andet menneskes tanker. Du begynder at besvare og relatere til den anden person også uden han eller hun nødvendigvis åbner op for dig. Du fornemmer kosmos som en gennemskinnelig, evigt levende tilstedeværelse. Du vil være vældigt intelligent. Du vil vide nøjagtigt hvordan du bedst kan forbinde dig til alting. Det er kærlighedens magt.

Sufimystikeren¹ Jalaluddin Rumi² siger, 'Hvorend du befinder dig, hvilke omstændigheder du nu måtte være i, bare altid gør dit yderste for at være en Elsker!' Hele Eksistensen er involveret i en kærlighedsromance med sig selv! Og du er en del af det. Så det er din sande natur at være elsker hvert eneste nu. Kun ved at være det, er det muligt for dig at opleve en dyb tilfredsstillelse af din egen oprindelige natur.

Det største problem i vore dage er at de fleste mennesker ikke elsker sig selv. Samfundet lærer os aldrig at det er muligt at elske sig selv. Forstå sandheden: elsker du ikke dig selv, er det umuligt for dig at elske en anden. Kun når du giver dig helt til dig selv, vil du kunne give dig selv til andre. Vi opdrages til at tro, at vi kun kan tillade os at elske os selv, hvis der en bestemt grund til det. Hvis vi præsterer et godt resultat (på det ene eller andet område) kan vi tillade os at give os lidt kærlighed. Hvis vi mislykkes hader vi os selv. Vi behandler andre på samme måde. Vi elsker kun andre af den ene eller anden grund og aldrig 'bare fordi'.

Når du ikke elsker dig selv bliver du kynisk og negativ overfor livet.

Sæt dig for dig selv bare et par minutter hver dag og føl overstrømmende kærlighed til dig selv. Føl hvilken vidunderlig skabning du er. Føl i hvor høj grad du har taget dig selv for givet. Føl dig som en del af Eksistensen og elsk dig selv for at være det. Smelt helt ind i følelsen af kærlighed til dig selv. Hvis du praktiserer det hver dag vil du snart opleve at du – hvor du før var hård og selvoptaget – nu er blevet blød og kærlig.

Så vil du ikke længere føle dig skyldig eller uværdig når andre mennesker elsker dig, for ligesom de elsker dig, elsker du også dig selv. Du bliver parat til at modtage andres kærlighed. Normalt sker der det når andre viser dig kærlighed, at du føler dig skyldig eller uværdig, fordi du dybest set ikke oplever at du er værd at elske. Når først du er faldet til ro i dig selv i dyb kærlighed vil du kunne modtage andres kærlighed med glæde.

Eksistensen er ikke en ting. Det er et levende energivæsen. Hvert eneste træ, hver enkelt lille plantestilk reagerer på din kærlighed og dit had, på hver eneste af dine tanker.

Cleve Backster, ekspert i polygrafi, har udført mange eksperimenter på planter for at undersøge deres reaktion på menneskelige følelser og tanker. Han opdagede at planter reagerer på et menneskes tanker meget på samme måde som det ene menneske reagerer på det andet. En enkelt tanke om at ville brænde plantens blade af tænkt af en person, der stod lige i nærheden af planten, fik øjeblikkeligt resultat i form af hektiske udsving på polygrafidetektoren, som i forvejen var forbundet til planten! Backster kalder den respons for 'Ur – sansning' – planters, dyrs og menneskers evne til at besvare enhver tanke.

Cleve Backster – polygrafiekspert som v.hj.a. en løgnedetektor studerede planters opførsel, når de henholdsvis udsattes for trusler eller hengivenhed

Ved en lejlighed optog Backster en plante og linjen/ kurven på polygrafiapparatet var helt flad, hvilket han tog som tegn på, at den måtte være i en form for choktilstand. Han spurgte derfor ejeren af planten, om hun havde foretaget sig noget der kunne skade den. Kvinden fortalte ham, 'Jeg ristede et par af dens blade for at få dens tørvægt!'

Når du begynder at elske Eksistensen vil den reagere smukt på dig. Du begynder at sætte dig ud over alle forskellene der omgiver dig – forskelle mellem mennesker, situationer, følelser, ja mellem alt og alle. Alt vil smelte sammen i enhed. Og det er sandheden. Alt er del af Helheden. Og kærlighed er det eneste, der kan hjælpe dig til at erkende den sandhed.

Indien har en tradition for pilgrimsvandring, hvor folk til fods (og uden sko) vandrer fra den ene ende af landet til den anden og undervejs besøger en masse templer og hellige steder. Jeg plejede at spekulere over hvordan de var i stand til det, specielt det med at vandre igennem skove, sove i selskab med vilde dyr og tigge for føden. Hemmeligheden er at de falder i den grad i tråd med naturen at den 'tager over' og beskytter dem på smukkeste vis. Om det regner eller solen skinner vil dyrene, træerne, alting tage hånd om dem. Det er måske svært at forstå med en logisk tankegang, men det er nu engang sandheden.

Hvis du begynder leve med en smule respekt for og kærlighed til Eksistensen og alle dens manifestationer, vil du også komme til at opleve den samme beskyttelse i dit eget liv. Naturen vil besvare din kærlighed på en hel masse forskellige og dejlige måder.

Ofte forveksles kærlighed med respekt. Fra en tidlig alder opdrages børn til at udvise respekt, men ikke til at vise kærlighed. Man kan høre folk formane børnene, 'Du skal vise respekt for dem, der er ældre end du selv.' Derimod høres kun sjældent, 'Du bør elske dem, der er større end dig.' Det er problemet. Respekt sår skyldfølelsens frø i dig og får dig til at føle dig mindreværdig. Det får dig til at føle dig adskilt fra den person, som du viser respekt for. På den anden side sår kærligheden glædens og enhedens frø i dig. Den får dig til at føle dig forbundet med den anden person og med alt i Eksistensen. Med respekt følger angst. Med kærlighed følger reel respekt og muligheden for at en dyb indbyrdes forståelse kan opstå. Er der kun respekt er muligheden for forståelse ikke overvældende. Er der derimod kærlighed , er der også mulighed for at en indgående forståelse og transformation kan opstå. Kærlighedens natur er transformation. Den blødgør og smelter dig.

Respekt skaber distancer mellem dig og den anden. Kærlighed bygger bro mellem dig og den anden. Kun fordi folk ikke selv har oplevet kærlighed sætter de respekt op som en standard for god opførsel. Respekt er lettere at have med at gøre, men den er ikke reel. Kærlighed synes sværere eftersom ikke særligt mange reelt ved, hvordan man udtrykker og forholder sig til den, men den er ægte. I kærlighed er der en indbygget respekt, som både er automatisk og autentisk. Hvor respekten er i herresædet, vil det der synes som og kaldes kærlighed være forceret og som oftest uægte.

Kærlighed er den oprindelige religion. Den er roden hvoraf al sand spiritualitet udgår. Alle andre religioner er sideskud fra den stamme. Kærlighed er som træets rod og alle religioner som blade eller grene. Selv de mægtigste religioner er blot store grene sammenlignet med kærlighedens religion!

Kærligheden har hverken tempel eller skrifter. Som rødderne, der ligger usete under jorden, men som ikke desto mindre giver næring og liv. Uden rødderne dør hele træet. Ved hjælp af kærlighed er mange grene og blade skabte. Men hvad gør vi? Vi holder fast i grenene og bladene i stedet for i roden. Når vi går til roden får vi den rene næring. Holder vi os til grenene får vi kun én ud af mange dimensioner af næring. Når du bliver mere kærlig vil du træde ind i kærlighedens usynlige tempel.

En lille historie:

En dag spurgte mesteren sine disciple hvordan de var i stand til at afgøre hvornår natten var forbi og dagen begyndt.

En iblandt dem svarede, 'Når du kan kigge langt ud i horisonten og afgøre om dyret er en ko eller en hest.' Mesteren sagde, 'Nej.'

En anden discipel foreslog, 'Når du kan betragte et træ på afstand og afgøre hvorvidt det er et fyr - eller et mangotræ.' Atter sagde mesteren, 'Nej.'

De spurgte nu mesteren, 'Jamen hvad er det så mester?'

Mesteren svarede, 'Når du kan se enhver mand i øjnene og genkende din broder i ham. Når du kan se enhver kvinde i øjnene og genkende din søster i hende. Hvis du ikke kan gøre det, er det underordnet hvad tid på døgnet du befinder dig, det er stadig kun nat.'

Mesteren kan droppe et par antydninger her og der. Det er op til os at finde vor egen vej - forsigtigt, omhyggeligt. Kærlighed er blot en antydning, men hvis vi følger den langsomt, roligt, helt stille, kan vi til vor overraskelse opdage at gud ender med at blive mere og mere en realitet i vort liv. Han er ikke længere bare en tanke, en idè, men noget vi kan føle. Des dybere vi går ind i kærligheden, des stærkere vil den oplevelse blive. Den dag vi helt smelter ind i kærligheden er dagen vi forenes og flyder i eet med oceanet, med helheden.

Siden tidernes morgen er mange mystikeres konklusion den samme: at 'limen', der holder al materie sammen, er kærlighed. En usynlig kraft eksisterer som holder atomer og molekyler sammen. De falder ikke fra hinanden grundet den usynlige kraft. Videnskaben har endnu til gode at opdage denne ultimative energi. Den har opdaget nogle få af dens manifestationer, eksempelvis tyngdekraften og elektriciteten, men det er reelt kun grove ytringsformer. Den dag videnskaben opdager kærlighedens kraft, er dagen hvor religion og videnskab vil finde sammen og vil kunne kommunikere i samme sprog.

Indtil videre må vi 'nøjes' med at glædes over at kærlighed er mulig. Vær glad ved at kærlighed er dit indre potentiale. Kærlighed kan tage dig hele vejen. Intet er umuligt når der er kærlighed, for kærlighed er i stand til at transformere sig til gud.

Rigtig mange mennesker tager fejl af liderlighed og kærlighed. Det er en af de allerstørste tragedier overhovedet. Den, der tager begær for kærlighed forbliver bundet til det fysiske plan. Han kommer aldrig videre. Han ved ikke engang at der er et højere plan. Han lever sit liv nede i kælderen af sit hus. Sex er kælderen. Det er ikke beregnet til at leve i. Du kan bruge det til andre formål, bevares, men det skal ikke være dit hjem. Dit hjem er højere oppe.

Mennesket eksisterer på tre niveau'er: animalsk, menneskeligt og guddommeligt. Det første niveau er liderlighedens, lystens, begærets niveau, det dyriske plan. Det er et meget groft udtryk for kærlighed. Det betyder ikke at kærligheden ikke er tilstede der. Kærligheden er blandet op med grådighed og begær, det er bare det.

Som vort væsen gradvis forfines, vil vi nå det næste niveau, som er niveauet for almindelig menneskelig kærlighed. Den menneskelige kærlighed indeholder stadig spor af besiddelsestrang og jalousi. Eftersom menneskelig kærlighed har sit udgangspunkt i en større forståelse end den rent dyriske kærlighed, udnytter vi almindeligvis ikke den anden person til vort eget formål. Den menneskelige kærlighed er i stand til at erkende andres selvstændige eksistens.

Den tredje type kærlighed er guddommelig kærlighed. Det er kærlighed i sit ypperste udtryk, nærmest som en bøn. Der er ingen ejerfornemmelser. Intet jordisk i den. Den er en usynlig og dog kraftig magt. Det sker når kærlighed bliver bøn og vi oplever – omsider – en rolig indre tilfredsstillethed. Når jeg bruger udtrykket fredfyldt eller rolig er det fordi de to andre udtryk for kærlighed altid indeholder en rastløs 'jeg vil have mere', ' der er noget, der mangler' attitude. Du finder ikke ro der. Når den tredje type kærlighed opstår, bliver selv sex en dyb og guddommelig handling hinsides ordinær fysisk fornøjelse.

Det første vi må forstå er at parforhold/venskaber kan opstå spontant uden grund, uden årsag. Kun da vil vi fatte, at oplevelsen af kærlighed er langt vigtigere end kærlighedens objekt.

Tag og start et forhold op fra og med i dag, som er uden praktisk nytteværdi for dig, uden formål. Der må ikke være penge involveret og ingen fysiske fordele i forholdet. Hvis du oplever ubegrundet kærlighed i forholdet, først derefter vil det være okay at dele eventuelle penge og dele kroppens glæder. Så vil hele kvaliteten være en anden. Jeg er ikke som sådan imod penge eller ægteskab. Jeg er ikke imod fysiske forhold, men hvis det går hen og bliver centrum i dit liv, så går du glip af noget meget væsentligt. Det er det jeg ønsker at få frem her. Du går glip af en væsentlig dimension af dig selv, et kraftigt energicenter i dit eget væsen.

Som jeg altid siger til folk, 'Arbejd dagligt i minimum en halv time med et eller andet, som du hverken får løn, berømmelse eller andet for. Bare en halv time, gå til et tempel eller en kirke, gør rent, gå ud med skraldet, et eller andet, hvad der nu måtte være brug for. Tilbyd din service. Planlæg ikke at du nu skal til at være bestyrelsesmedlem på stedet. Regn ikke med at nu er din plads i himlen sikret... nej. Bare udfør det arbejde i den halve time, det er det hele.'

Til at begynde med tænker du måske, 'Denne her halve time er ren spildtid.' Efter få dage vil du opdage, at du virkelig lever i netop den halve time. Kun den halve time på dagen er din drivkraft ikke angst eller grådighed. Du smiler til folk rundt om dig uden årsag, bare fordi. Du føler dig underligt oprigtig på en måde du aldrig før har oplevet.

Hvis du iagttager dig selv i andre situationer, vil du opdage at selv dit smil som oftest kommer efter beregning. Selv før du giver dig til at grine, checker du lige efter engang, hvem du står overfor. Baseret på din vurdering af den person beslutter du dig for hvor mange centimeter du åbner gabet og viser tænder, hvor høflig du bør være, hvordan du vil fremstå. Til dags dato er dine handlingers drivkraft primært frygt og/eller grådighed. Du er drevet af angst og grådighed. Det er derfor du føler dig så ensom og træt.

Hvis du prøver den her teknik vil du komme til at opdage, at din krop og sind kan fungere uden brug af frygt og begærlighed! Når først du har lært denne ganske enkle teknik til at bevæge din krop uden angst og begær – vil du samtidig have lært hvordan man går ind i kærligheden. Du lærer at aftappe kærligheden. Du lærer at køre dit liv på kærlighedens smukke energi. Kun da vil du rigtig vide, hvad ordet 'kærlighed' står for.

Et nyt center vil vågne i dig. En ny energi vil udstråle fra dig. Da vil du forstå hvordan kærlige og ubegrundede forhold er mulige.

Had og kærlighed er to sider af samme mønt så længe kærligheden er betinget. Kærlighed kan vende sig til had i samme øjeblik vi føler vore forventninger truede. Kærlighed af den type er kun 'kærlighed' så længe de oprindelige betingelser for forholdet bliver opfyldte. Samme nu som omstændighederne ændrer sig, ændres kærligheden også.

Ofte er det vi kender som kærlighed noget der er tid/rum orienteret. Så længe afstanden de elskende imellem er stor, og tiden de faktisk er i kontakt med hinanden er minimal, oplever de stor, stor kærlighed. Men ikke så snart de kommer tættere på og har mere tid sammen, oplever de at kærligheden ikke er helt så stærk endda! Kommer man tæt nok på kan det – nemt – i sig selv være anledningen til at kærligheden vender rundt med 'bagsiden' opad – bliver til had. For at transcendere både kærlighed og had må vi først droppe alle forventninger. Forventning er kærlighedens hovedfjende.

Vi går alle igennem forskellige stadier i vores forhold i løbet af livet. Hvis du studerer emnet nærmere, vil du kunne se at uanset hvornår et givet forhold (ikke nødvendigvis parforhold, et hvilket som helst forhold til et andet menneske) fandt sted, var det der i virkeligheden blev bedt om parterne imellem ikke kærlighed, med derimod opmærksomhed. Når vi klager over, at en person ikke elsker os, er det vi i virkeligheden mener, at vedkommende ikke giver os – nok – opmærksomhed. Det mest basale behov et menneske har er opmærksomhed fra andre. Denne opmærksomhedshunger kombineret med vores afhængighed af andre mennesker for vores egen overlevelse, er det vi oplever som kærlighed.

Afhængigheden af andre kan være af psykologisk, fysisk eller åndelig art. Hvis du foreksempel forventer en anden person skal give dig 'en skulder' at græde ud ved, er du dermed psykologisk afhængig af vedkommende. Forventer du en eller anden skal betale dine regninger eller opfylde dine fysiske lyster, er du fysisk afhængig af vedkommende. Hvordan folk end vælger at opfylde disse behov de stiller sig selv og forventer opfyldt af hinanden, så er det hele kort sagt udelukkende et spørgsmål om den opmærksomhed der gives. Hele fundamentet for det vi kalder kærlighed er at opnå den andens opmærksomhed på den ene eller anden måde.

I første del af vores meditationsprogrammer beder jeg folk skrive en 100% ærlig liste over minimum en eller to mennesker i deres liv, som de virkelig elsker. Som oftest lægger folk ud med en alenlang liste: mand, kone, far, mor, bror, søster o.s.v. De inkluderer folk, som de ønsker at gøre tilpas eller er nødt til at gøre tilpas for selv at have det godt. Efterhånden som de hører mig tale om ægte kærlighed begynder de at strege navne ud fra listen – det ene efter det andet! Forstår du, hvis du streger noget ud, er det fordi det aldrig rigtig var der til at begynde med.

Mange inkluderer visse folk på deres kærlighedsliste udelukkende fordi de folk giver dem en 'feel good' følelse. Hvad jeg mener med en 'feel good' følelse? Det er en form for certifikat, som siger 'du er god eller du er det eller det' o.s.v. Vi elsker enhver, der giver os komplimenter er det måske ikke rigtigt? Vi tænker os lige en ekstra gang om inden vi begynder at diskutere med dem. I det skjulte ønsker vi i virkeligheden bare at opretholde vores gode navn og rygte hos dem, i kærlighedens navn. Hvis de trækker deres billigelse tilbage og ikke længere støtter os vil det ikke være så rart, så vi bliver ved med at snakke dem efter munden, behage dem og elske dem. Undersøg det nærmere og du vil opdage, at vores kærlighed altid har en skjult dagsorden.

Nogle mennesker indvender, ' Nej Swamiji, det er da ikke derfor jeg elsker min søn og datter'. Jeg spørger dem, ' Alright, hvis nu din søn lige pludselig begynder at foretage sine egne valg, som du slet ikke havde planlagt, hvis han ikke længere følger dine råd, hvis han ikke længere lever i overensstemmelse med dine regler, vil din kærlighed så være den samme?'

De indrømmer gerne, 'Nej, det vil den ikke. Min kærlighed vil blive lidt mindre.'

Hvad betyder det? Vi elsker den næste generation så længe de er vores egen forlængede arm. Så længe de følger vores tænkemåder og lever i overensstemmelse med vore konventioner, elsker vi dem. Vi bruger dem til at opfylde vore egne begær. Vi tilfredsstiller vores eget liv gennem dem. Hvadend vi ikke nåede da vi var unge, forsøger vi at opnå med dem som medium. Hvis vi gerne ville have været læge, men af en eller anden grund ikke kunne, vil vi søge at inspirere dem til at blive læge. Så længe de opfører sig og lever som vi vil have det, er forholdet smukt. Men samme øjeblik de begynder at tage deres egne selvstændige beslutninger, når de føler sig kvalt af os og rejser sig og siger 'nej', det øjeblik ændrer forholdet sig væsentligt.

Så længe vores kærlighed er rettet mod et specifikt objekt, vil vi per automatik forsøge at reducere den anden til et objekt. Det er lige nøjagtigt det vi gør når vi føler os besidderiske eller bare knyttede til et andet menneske. På samme måde som vi ønsker at besidde et møbel, et hus eller noget helt tredje, forsøger vi at besidde den pågældende person. Vi vil have han eller hun skal være lige sådan, som det passer os. Med andre ord vi reducerer rent faktisk vedkommende til den rene materie.

Ser du, så længe vores kærlighed eller opmærksomhed er rettet mod én person især, og dermed ikke mod alle mulige andre, opererer vi kun på det fysiske niveau, og skaber lidelse for os selv og andre. Vi vil kun kvæle objektet eller personen. Hvis vi i stedet vender hele vor opmærksomhed mod selve oplevelsen af kærlighed vil vi samtidig sætte objektet fri, og vi selv vil blive frigjort af objektet. Det er det smukke ved den kærlighed der opstår bare for sin egen skyld, og ikke for noget udefra kommendes skyld.

Når du udøver ejerfornemmelser overfor nogen binder du ikke blot dem, men så sandelig også dig selv. Hvis du går med din hund i snor, er det ikke kun den, der er bundet. Tro ikke det kun er hunden, der ikke kan løbe væk, det kan du heller ikke! Du forestiller dig måske at det er dig, der holder snoren og hunden tænker måske at han holder snoren! Hvem ved?

Næste gang du er sammen med en anden, når du er i selskab med din ven, som du er helt åben overfor, så praktiser denne her teknik.

Bare sid ved siden af ham eller hende. Spekuler ikke over hvad du skal gøre eller sige. Bare sid, det er det hele! Det er teknikken. Rent faktisk er tale ikke andet end et forsøg på at undgå den anden. Fordi du ikke tør se den anden person i øjnene taler du videre og videre. Det er sandheden. Den anden person lytter kun med det formål, at han kan tale løs når du holder pause! Hvis en person lytter til dig, er det fordi han enten tænker på noget andet eller venter på at det bliver hans tur. Han sidder kun og venter på at kunne starte, når du slutter.

Denne her teknik kan ændre hele det billede og bringe jer ind i en helt ny dimension. Når du er i selskab med din mester eller ven eller elskede, hvem du end føler en dyb tilknytning til og er meget åben overfor, kan du prøve denne teknik af. Den vil lede dig direkte til Oplysning. Vær helt med på en ting, jeg giver dig ikke den her teknik for at du kan forbedre dine parforhold og venskaber, eller for at du kan udvikle din personlighed. Nej! Jeg giver dig den så du direkte og uden omsvøb kan opleve den rene kærlighed som er vejen til Oplysning.

Denne teknik vil lede dig i et kvantespring fra det materielle til det formløse, fra besidderisk kærlighed til ubegrundet kærlighed.

Kærlighed, der opstår som en generøs overflod der bare giver, er frigørende for alle, for dig selv og dine ejerfornemmelser og overdrevne tilknytning og for den anden person, som ikke bliver bundet af at modtage din kærlighed. Ejerens bånd binder i begge ender! Modtager såvel som giver. Ægte kærlighed frigør begge parter. Både den anden og du selv sættes fri.

Når jeg rejser rundt i verden kommer folk gerne og spørger, ' Swamiji, har du sovet godt i nat? Det er jo et helt nyt sted for dig.' Jeg fortæller dem, ' Hvis du har tilknytning til et bestemt hus vil alle andre huse være nye, fremmede for dig og din kamp. Har du ingen speciel tilknytning til noget specifikt hus, kan du føle dig hjemme overalt du kommer hen!'

Jeg føler aldrig et sted er mit eller ikke mit. Jeg føler mig totalt hjemme overalt. Komfort er noget ydre, aldrig noget indre. At føle sig godt tilpas indeni er resultatet af den ubegrundede kærligheds energi.

Når vi ikke føler os knyttede til et bestemt hjem, kan vi føle os hjemme i hele verden. Vi er totalt afslappede overalt i verden.

I vore dage forsøger vi som regel at give vor kærlighed fysisk udtryk på en eller anden måde. Kun den kærlighed der udtrykkes materielt regnes nu om stunder som kærlighed.

Ægte kærlighed er som kommunion, som – ægte - altergang, en dyb samhørighed. Den er en resonans to væsener imellem. Den kan opleves uden nødvendigvis at skulle gives fysisk udtryk. Den har ikke brug for en masse snak og kommunikation udadtil, den er allerede manifest som en dyb samhørighed.

Hvis du virkelig elsker én, vil selve dit kropssprog afsløre det. Det vil være for meget til overhovedet at kunne udtrykkes i ord. Du vil føle at alle ord er for små, og de vil kun gøre det du føler mindre. Men hvis du bruger ord er det fordi et eller andet sted er kærligheden ikke 100%, ikke rigtigt tilstede. Hvis du er nødt til at tale for at udtrykke kærlighed, så er der en løgn i det et eller andet sted! Du bruger ordene som dække for løgnen.

Ægte kærlighed frigør dig, fordi den ikke forlanger at du skal udtrykke den hele tiden. Den er bare. Ægte kærlighed giver dig også friheden til frit at udtrykke hvad du end ønsker at udtrykke. Du kan sagtens udtrykke følelser som f.eks. misbilligelse eller vrede uden at det vil blive misforstået som reduceret kærlighed.

Ikke bare det, i ægte kærlighed vil der heller ikke være nogen magtkampe eller powerplays i parforholdene. Hver enkelt person vil være som en enestående blomst der har blomstret og nu afgiver sin duft, det er såmænd det hele.

Ægte kærlighed levner ikke rum for usikkerhed eller frygt. I almindelig kærlighed skaber fysisk afstand parterne imellem gerne en masse usikkerhed, frygt og mangel på tillid.

En lille historie:

En ung soldat gik til sin overordnede og sagde, 'Hr. Officer, min ven er stadig ikke kommet tilbage fra fronten. Jeg anmoder om tilladelse til at gå ud og finde ham.'

Officeren sagde, 'Tilladelse nægtet. Din ven er efter al sandsynlighed død. Du risikerer bare dit eget liv også ved at gå derud, det vil jeg ikke have.'

Den unge soldat gik derud alligevel og kom tilbage igen, dødeligt såret og slæbende på sin vens lig.

Officeren var rasende. Han råbte, 'Jeg sagde jo til dig, han var død. Nu har jeg mistet jer begge to. Sig mig så, var det det værd at gå derud for at komme tilbage med et lig?'

På gravens rand svarede soldaten, 'Det var det, Hr. Da jeg kom var han stadig levende. Han sagde til mig, 'Jeg vidste du ville komme.'

Ægte kærlighed diskuterer ikke nytteværdi. Den opererer på ren tillid og eksisterer hinsides tid og rum.

I vore dage ser jeg folk overlæsse hinanden med gaver og ting som udtryk for deres kærlighed. At give en gave er blevet synonymt med kærlighed. Hvis gaven er et resultat af en ubegrundet overflod – 'bare fordi', er det okay. Men hvis gaven i virkeligheden er en betingelse der skal opfyldes, er det, den bliver et problem! Så er den et meget fattigt substitut for den ægte vare, den rene kærlighed.

Så længe der er ægte kærlighed tilstede kan et forhold ikke blive kedeligt. En af ashramitterne spurgte mig en dag, 'Hver dag ser du os alle sammen, alle vores fejl og generelle forvirring. Det er det samme hver evige dag. Er du ikke træt af os?' Det var et meget ærligt spørgsmål! Jeg fortalte dem, 'Oplyste væsener er opfyldte af kærlighed som får dem til at opfatte alle og enhver som noget helt særligt. De ser ikke folk som numre. De ser hver og én som en helt unik skabning.'

Det er grunden til at mestrene arbejder så tålmodigt med alle. Hvis det bare handlede om kolde tal ville situationen være en helt anden. Når du har den her kærlighed er dit indre rum sådan indrettet, at der ikke nødvendigvis behøver være en logisk grund bag dine handlinger. Du føler dig bare forbundet og du udstråler kærlighed, det er såmænd det hele!

Ikke nok med det, men den kærlighed som er ubegrundet og som bare strømmer, eet flow, eet overflødighedshorn, er altid total i sit udtryk. Det indeholder ikke de sædvanlige fortyndingsmidler i form af grådighed og frygt. Så ethvert menneske du elsker vil du elske totalt og i sin helhed, uden nogen reservationer. Du vil elske ham, uanset hvordan han er. Når du elsker på den måde går du ikke ned med flaget, selvom han måtte forlade dig. Når et menneske dør er din sorg reelt udtryk for beklagelse over ikke at have elsket ham fuldt ud, mens han var her. Du kan kun elske en anden helt, når din kærlighed er hel. Det har intet som helst at gøre med den anden person. Det er ligegyldigt hvad slags menneske han er. Og det er det, der gør ægte kærlighed så smuk. Den elsker for at elske, ikke for den andens skyld.

Hvis du sørger over at have mistet én skal du være klar over, din sorg er udtryk for ikke at have elsket ham fuldt ud. Hvis du havde elsket ham helt ville du kunne have taget afsked med ro i sindet, uden græmmelse. Din græmmelse skyldes kun at du gik glip af noget et eller andet sted. Hvem det end er, selv din egen far, mand eller hustru, er det det samme. Hvis du havde udstrålet din ubegrundede kærlighed til dem mens de var i live, ville du ikke opleve skyggen af sorg, når de tog herfra. Men hvis din kærlighed har været betinget og rationel, vil selve ufuldstændigheden af din kærlighed til dem skabe en 'hangover'/ tømmermænd; og de eftervirkninger er det du kalder sorg.

Sæt dig i en behagelig stilling et roligt sted og luk øjnene.

Ret din opmærksomhed mod hjerteområdet. Luk alt andet ude. Fokusèr udelukkende på hjertet.

Visualiser dit hjerte som et uendeligt reservoir fyldt af velsignelse.

Gå dybt ind i oplevelsen af hvert enkelt hjerteslag. Lad hvert slag runge igennem dig.

Gå ind mellem hjerteslagene og oplev kærligheden opstå.

Nede i de dybeste dele af din krop, dit sind og din sjæl, venter kærlighedens energi på at blive erkendt.

Inviter hjertets kærlighedsenergi til at flyde og fylde disse allermest dybe steder i din krop, sind og sjæl.

There is Nothing to Worry

Nu har vi talt om kærlighed. Kærlighed handler om vores forhold til andre. Kærlighed handler også om vores forhold til os selv. Den, der ikke elsker sig selv, kan ikke elske andre. Det som afholder os fra at elske os selv er den konstante bekymring og irritation vi hele tiden producerer indeni. Vi bekymrer os uanset tingene går okay eller de kører af sporet. Der er intet som er mere undergravende for vores selvtillid end netop bekymring. Hvori består så denne bekymring?

En lille historie :

En mand kommer ind på en bar og ser dybt bekymret og oprevet ud.

Bartenderen spurgte ham, ‘Hvad er der dog i vejen med dig? Du ser alvorligt bekymret ud.’

Manden sagde, ‘Min kone og jeg skændtes og hun sagde, hun ikke ville tale til mig i en måned.’

Bartenderen beroligede ham, ‘Det er da okay. Du skal se, den måned er såmænd hurtigt gået.’

Manden sagde, ‘Ja tak, det ved jeg. Måneden udløber i dag !’

Alle har vi vores bekymringer ! Hvis jeg spørger dig hvad du bekymrer dig om, vil du svare, ‘Jeg er arbejdsløs, det er min bekymring.’

Din nabo ville svare, ‘Mit arbejde er min største kilde til bekymring !’ En anden ville sige, ‘Mine børn er min hovedbekymring’. En tredje ville sige, ‘Jeg har ingen børn, det er min største bekymring !’ Den enes drøm, den andens bekymring! Der er ikke skygge af logik i det.

Hvad menes egentlig med ordet ‘bekymring’ ? Bekymring opstår når tingene ikke flasker sig sådan, som du havde ønsket det. Det er forskellen mellem dine forventninger og realiteterne. For at tage et eksempel, lad os sige du ønsker, at din søn skulle blive hjemme hos dig, men han føler derimod tiden er kommet til at flytte hjemmefra og være for sig selv – væk fra dig. Eller du ønsker at blive færdig med det projekt du nu er i gang med til en vis bestemt tid, men det hele går alt for langsomt og det virker helt umuligt at nå den deadline. Igen en grund til bekymring. Hvad du ønsker og forventer hænger sjældent sammen med hvad andre ønsker og forventer.

Bekymring slår rødder ud af dine tanker og dine ord. To ting foregår kontinuerligt indeni dig. Den første er en dialog, og den anden er en monolog – det er det jeg kalder ‘indre sludren’. Enten taler du med andre folk udadtil eller du taler med dig selv indadtil. Under alle omstændigheder udgør tanker og ord selve murstenene til bygning af dit ‘bekymringens hus’.

Når du taler med andre er det du siger censureret af alle mulige sociale konventioner og regler. Per automatik afstår du fra at bruge visse ‘politisk ukorrekte’ ord. Men det du siger indeni er en anden kop the – ingen ville drømme om at du overhovedet kendte til de ord, du kan finde på at bruge indeni dig. De tanker du genererer indeni udgør essensen af dine bekymringer.

Det er sådan her: Døgnets 24 timer kører en konstant strøm af snak indeni dig, 7 dage om ugen vel at mærke. Ud af denne strøm slår et par spir op. De spir eller bølgesprøjt i tankernes hav, er det du føler og udtrykker som bekymringer. Bekymringer er intet andet end bølgesprøjt i den tankestrøm, der konstant bevæger sig i dig.

De tanker der kører er mestendels negative. Det er problemet. Hvis jeg beder dig om at skrive din livshistorie ned på et par sider, vil du beskrive specielt de perioder hvor du virkelig kæmpede. Du vil glemme alle de glædesfyldte ting, der også fandt sted – indimellem. Sindet er trænet til kun at huske negative ting. Selv når der skete noget dejligt, husker du bagefter kun dengang det endte – aldrig selve øjeblikkene af glæde. Selv når du er på toppen af glæde og alt er fryd og gammen, er du i gang med at bekymre dig om, hvornår det mon ender! Sindet er trænet helt fra barnsben så at sige til kun at huske den ene bekymring efter den anden, eller den ene smerteoplevelse efter den anden, aldrig den ene glæde efter den anden.

I et klasseværelse opdagede læreren at en af drengene sad og så frygtelig trist ud.

Hun spurgte ham, ‘Hvad er der sket? Hvorfor ser du dog så bekymret ud?’

Drengen sagde, ‘Det er mine forældre. Min far arbejder hele dagen for at kunne give mig smart tøj og sørge for en fremragende uddannelse til mig. Han køber alt hvad jeg peger på. Min mor laver den lækreste mad til mig og tager sig af mig fra morgen til aften.’

Læreren spurgte, ‘Okay, jamen hvad er så problemet? Hvad har du at bekymre dig over ?’

Drengen svarede, ‘Jeg er bange for de måske vil løbe deres vej.’

Sindet er helt identificeret med smerte, aldrig med glæde! Det er igen årsagen til at selv erindringen om glædesfyldte øjeblikke eller perioder i vores liv bliver smertefuld.

Glæde optages ikke på den indre 'båndoptager' – men det gør smerte. Derfor er vores interne optagelser altid af negative tanker. Glæde er som et tomt bånd! Foreksempel, hvis du ser hele dit liv på en tidslinje – på den tidslinje vil de glade, skønne øjeblikke der var, blot kunne ses som tomme rum! Der vil ikke ligge en optagelse med alle de sekvenser nogen steder. Men øjeblikkene af bekymring og lidelse vil klart kunne skelnes som sorte områder.

Buddha, den oplyste mester, brugte ordet tathata – at se det der er, som det ER – uden nogen form for bedømmelse.

Buddha – Oplyst mester og grundlægger af Buddhismen.

Det meste af tiden oplever vi kun tingene gennem vores bekymring. Som det gamle ord siger, ‘Vi ser ikke tingene som de er. Vi ser det som vi er.’ Hvis du ikke er helt tilfreds med det du ser i yderverdenen, burde du kaste et blik indadtil på dig selv, eftersom det du ser udadtil udelukkende er et spejlbillede på dit eget indre. Hvis du føler ren kærlighed i dit indre, vil du også kun se ren kærlighed i yderverdenen. Det er altid dig, det handler om, ikke det du ser.

Hvordan lære at lade være med at forurene det der ER, med tanker? Hvordan nyde hvert øjeblik – til hver en tid ?

Prøv denne lille teknik. Når du ser noget – det være sig en person, en situation, en bog eller hvadsomhelst – sker der som oftest det at gammelkendte tanker og reaktioner kommer op i dig. Vær opmærksom på at disse betingede tanker og erindringer skygger for at du kan bedømme tingene ordentligt og visualiser at alle tankerne tilintetgøres. Se nu på personen, situationen eller pågældende ting med friske øjne, som om det er første gang du ser den/ det! Du vil pludselig opdage hvor meget du tidligere er gået glip af på grund af din bekymring og allehånde tanker.

Når først du begynder at se hvad der er som det er, vil hele din

energi integrere sig smukt indeni dig.

Selv når du ser din mand, hustru, bror eller hvemsomhelst, så prøv at se dem som om det er første gang du møder dem. Du vil dels opdage at du ikke føler dig bekymret, dels vil du begynde at se alle på samme måde – om de er fremmede eller du har mødt dem før – faktum er, at ingen er kendte, for alt og alle forandres konstant. Selv din egen kone er ukendt for dig. Alle forandrer sig konstant hvert øjeblik sammen med Eksistensen. Det er kun dit sind, der forsøger at holde fast og få andre mennesker, situationer, ting, til at se ud som om de er permanente.

Når først du begynder at se hvad der er, som det er, vil hele din energi falde på plads og integreres i dig. Ikke mere bekymring, ikke mere konflikt.

Nogen spurgte engang J. Krishnamurti, den berømte indiske filosof, hvordan man bedst falder i tråd med det der ER. Han siger så smukt, ‘Bare lad være med at bedømme det, så vil du opdage du er på bølgelængde med det.’

Som oftest har vi to standardreaktioner når vi ser noget ; enten vil vi identificere os med det, eller forsøge at nedgøre det. Foreksempel hvis nogen siger til dig, du er arrogant, vil du enten acceptere at være det, eller prøve at holde op med at være arrogant! Du forstår aldrig eller går hinsides arrogancen. Du kan kun forstå ting, der ligger inden for din faste referenceramme, det du allerede er familiær med. Derfor sidder du fast i et mønster, der kun levner meget begrænsede muligheder. For virkeligt at forstå må du sætte dig ud over dette begrænsede synspunkt. For at gøre det må du først holde op med at kalde det arrogance, det er det hele! Så er der ikke mere arrogance. Kun ved at sætte ord og definition på, starter du konflikten op. Det er sådan du ser hvad ER, ved ikke at definere det.

Når du ser hvad der er, som det er, er du i himlen. Når du kun vil se det, du nu engang vil se, er du i helvede. Hvis du forstår at alt er lige som det skal være, alt er godt, kan du slippe dine forventninger og se tingene som de er, for alt er rent faktisk lykkevarslende og helt perfekt.

En lille historie :

Disciplen blev ved med at spørge sin mester, ‘Mester, hvor er Paradis ?’

Endelig en skønne dag spurgte mesteren ham, ‘Er du helt sikker på du gerne vil vide det ?’

Disciplen satte sig rank op og svarede, ‘Ja !’

Mesteren sagde nu, ‘Okay så, min første discipel Hemachandra er i Paradis.’Efter at have udtalt de ord lukkede mesteren sine øjne og faldt i meditation.

Disciplen vidste der kunne gå lang tid inden mesteren åbnede øjnene igen. Så han gik til nogen af de andre disciple og spurgte dem, om de vidste hvor ham der Hemachandra boede henne. Det var der ingen der anede noget om.

Endelig var der en discipel som sagde, ‘Jeg vil kunne guide dig dertil, men jeg har aldrig selv været der. Han bor i en dyb dal på den anden side af nogen sneklædte bjerge.’

Disciplen skrev omhyggeligt anvisningerne ned og gik tilbage til sin mester. Han fortalte ham, ‘Mester, jeg ønsker at gå og besøge Hemachandra !’

Mesteren som var dybt involveret i noget arbejde svarede uden så meget som at se op, ‘Gå du bare‘.

Disciplen startede på sin rejse. Han vandrede mange dage i solskin, i regn, i sne og al slags vejr. Han blev til sidst så udmattet at han var døden nær. Det tog ham 100 dage at nå til dalen. Da han endelig nåede frem tænkte han, ‘Denne her dal ser da ikke ud af noget særligt. Jeg har set mange dale, der var smukkere end denne her. Hvorfor kaldte mester det her for Paradis?’

Han kiggede sig omkring og gik lidt videre, indtil han omsider nåede til Hemachandras hytte. Hemachandra var meget glad for at se ham. Han serverede mad for ham og spurgte hvordan mester og de andre disciple havde det.

Hele tiden sad disciplen og tænkte ved sig selv, ‘Mester kaldte det her for Paradis, jeg fatter det simpelthen ikke,’

Efter en uge gik han sin vej igen og det tog ham endnu 100 dage at nå hjem igen.

Han gik sporenstregs til mesteren og sagde, ‘Du sagde det sted er Paradis. Men det jeg oplevede var det mest almindelige sted man kan tænke sig !’

Mesteren sagde, ‘Åh herregud ! Når bare du havde udtrykt dig lidt klarere, da du kom og talte med mig om hvad din intention egentlig var, ville jeg da have fortalt dig sandheden.’

Disciplen spurgte, ‘Hvad er da sandheden ?’

Mesteren svarede, ‘Hemachandra er ikke i Paradis. Paradis er i ham!’

Når du lever tæt på Eksistensen uden forventninger, ser hvad der er at se og finder din velsignelse i det, da vil du bære himlen i dig! Himlen eller Paradis er ikke geografisk, det er psykologisk. Det er ikke fysisk, men mentalt. Hvis du beslutter det, kan du være i himlen nu og her.

Bekymring er en uønsket ‘gave’, nedarvet fra bedsteforældre til forældre til børnebørn. Børn er som svampe. De absorberer helt enkelt forældrenes kropssprog og deres attitude. Forældrene er ikke engang klare over at det sker. Foreksempel hvis et barn hører sin mor gentage en vis bekymring fire-fem gange vil det simpelthen tage den tankemåde ind. Han vil vokse op og gentage de samme unødvendige erklæringer, og det er en af bekymringens ytringsformer.

Endelig vil han bære den bekymring med sig ind i sit ægteskab og nu vil så ikke bare han, men også hans kone være tvunget til at leve med det, selvom det oprindeligt faktisk var hans mors anliggende. De vil så igen give bolden videre til deres egne børn, medmindre de lærer at leve med hvad der ER.

En mand gik tur med sin baby i barnevogn. Babyen skreg i vilden sky. Samtidig sagde manden hele tiden helt stille, ‘Slap af George. Lad være med at skrige. Det hele skal nok blive okay.’

Hans kone bad ham om at holde mund.

En kvinde som havde overværet det, sagde til hende, ‘Hvorfor er du så uhøflig overfor ham, han gør jo da sit bedste for at berolige jeres søn !’

Hustruen kiggede modvilligt på hende, pegede på sin mand og meddelte hende, ‘Han er George.’

Når forældrene konstant udtrykker bekymring, vokser børnene op i den tro at selve livets akse er bekymring!

Problemet er at forældrene forventer at børnene skal være bekymrede! Hvis de ikke bekymrer sig bliver de beskyldt for at være følelseskolde. Det er muligt at være omsorgsfuld uden at være bekymret. Omsorg er handling, bekymring er sladder, indre sludren. Den sludren er ligesom at forsøge krydse en bro, inden man er nået frem til den.

En ung dreng kørte sin mor til nabolandsbyen. Da de nærmede sig landsbyen kom de i tanker om en bestemt bro som var meget gammel og plejede at være upassabel.

Moderen blev meget nervøs og sagde, ‘Den bro får du mig altså ikke til at krydse i bil.’

Sønnen sagde, ‘Lad os nu se hvordan den ser ud, når vi kommer til den.’

Moderen sagde, ‘Jeg er sikker på broen vil gå i stykker, hvis vi kører ud på den.’

Sønnen svarede, ‘Lad os undersøge, hvor stærk den er. Vi krydser ikke over den uden at have undersøgt den omhyggeligt.’

Moderen, ‘Hvis der sker noget med enten dig eller mig, tilgiver din far mig aldrig.’ Hun blev ved og ved i samme skure og blev mere og mere ophidset.

Snart nåede de det sted, hvor broen stod. Den gamle bro var væk og var blevet erstattet af en ny!

Der er to ting man må forstå: kronologisk planlægning og psykologisk bekymring. Kronologisk planlægning er nødvendig for at lægge et skema for opgaver eller projekter, der skal nås inden for en vis tidsramme. Du beslutter foreksempel, ‘Jeg vil vågne klokken 6, udføre min meditation, tage bad klokken 7 og tage på arbejde klokken 8. Jeg vil forlade jobbet ved 17 tiden og være hjemme igen klokken 18.’

Den type planlægning er helt alright. Men før du når til de forskellige punkter på din liste begynder du allerede at bekymre dig om det. Du overvejer fordele og ulemper ved hver enkelt punkt, o.s.v. Det kaldes psykologisk bekymring! Det er helt unødvendigt. Kronologisk planlægning er fin nok, men psykologisk bekymring er ikke et must. Det er som at forsøge krydse broen før man er nået til den.

Så meget energi går op i bekymringens røg – til ingen verdens nytte. I den historie jeg lige fortalte kan man ikke konkludere, at sønnen ikke er omsorgsfuld. Han er omsorgsfuld nok, men han bekymrer sig ikke, det er det hele. Hvorfor dog spekulere over broen før den kommer?

Du kan gøre rent i de forskellige dele af dit hus, dine gulve, dine tæpper, men hvad med rummet/ space’t i dit hus? Med space eller rum mener jeg den energi der cirkulerer rundt i dit hus. Det opsnapper hver eneste tanke du udstråler. Det er bestemmende for selve husets stemning. Dine bekymringer hviler som edderkoppespind i dit hus’ space. Det er grunden til at du, idet du træder ind i dit hus, oplever en gammelkendt følelse af bekymring. Mønstrene, der ligger i dit hus tomme rum griber fat i dig når du træder ind ad døren. Forstår du, din mentale struktur lægger sig til rette i dit hus’ rum.

Problemet er at du bliver så vænnet til dine bekymrings-mønstre, at du ender med at være ligesom en ø afskåret fra fastlandets dufte. Din bekymring afskærer dig fra Eksistensens duft. Eksistensens mirakler opruller sig hele tiden for dine øjne, men du ænser dem ikke. Du glemmer at sætte pris på tingene og husker kun at brokke dig over dem. Du glemmer at le og husker kun at ængstes. Du glemmer lyksalighed og husker kun stress. At huske disse negative ting er blevet en indgroet vane for dig.

Hvad er løsningen på denne fordrejede software i dit sind ?

Dyb opmærksomhed er løsningen. Dyb opmærksomhed er som en godartet virus, hvis ellers der eksisterer sådan en! Når først du bringer opmærksomhed ind i dit system, jo mere du arbejder med sindet, des mere vil opmærksomheden gå ind i den der bekymringssoftware og tilintetgøre den!

Opmærksomhed er ikke andet end at sætte vores fokus på det, der nu engang sker i og omkring os. Det er at være vidne, at bevidne. Alt vi bevidner med opmærksomhed vil opløses. Det er opmærksomhedens magt ; hvad enten det er fysisk smerte, mental lidelse, bekymring eller noget helt femte. Når vi betragter tingene med opmærksomhed stopper vi konflikten indeni. Vi ‘falder ind’ i det naturlige flow.

Når vi betragter bekymring med opmærksomhed sætter vi dermed lys på lige nøjagtigt hvordan bekymringen er opstået, hvordan den eksisterer. Når det sker begynder bekymringen at gå i opløsning og klarhed at indfinde sig.

Der er en lille historie om Buddha og hans disciple:

En dag ankom Buddha for at holde sit sædvanlige morgen foredrag for sine disciple. Han bar et knyttet lommetørklæde i hånden. Han viste tørklædet frem for sine disciple og spurgte om der var en, der var villig til at komme op og binde knuden op.

En af disciplene gik op til ham og forsøgte at løse knuden op. Han hev og sled, men knuden blev kun strammere. Endnu en discipel kom nu frem, betragtede knuden et par sekunder og løste den uden videre op.

Det eneste han gjorde var at kaste et blik på knuden, så vidste han straks hvordan den var bundet fra starten. Så han gjorde bare det samme bagfra og løste den op ! Knuden selv belærte ham om, hvordan den skulle løses op.

I livet er vores bekymringer knuderne i lommetørklædet. Hvis vi betragter dem med opmærksomhed vil vi vide, hvordan de skal løses op. Vi vil se nøjagtigt hvordan bekymringen kom til verden og dermed vil vi også vide, hvordan den kan blive opløst igen. Bekymringen selv vil lære os, hvordan vi kan sætte den fri.

Hvis du kigger nøje efter vil du se at mål altid skaber bekymring i os. Når vi bevæger os imod et hvilketsomhelst mål, er vi ideligt bekymrede om resultatet.

Krishna, en oplyst mester fra det gamle Indien siger det så smukt i oldtidens hinduistiske skrift, Bhagavad Gita, ‘Den, der ikke forventer hverken tab eller gevinst fra nogetsomhelst, arbejder glad og fro selv uden at have brug for særskilt motivation.’

Hvis du er bekymret om resultatet vil selve bekymringen influere på resultatet. Fordi din bekymring smitter af på dine handlinger. Arbejde bør altid udføres med inspiration; ikke med bekymring. Inspiration er en overstrømmende energi, der ekspanderer din kapacitet for at handle og få tingene gjort. Det er totalt vitaliserende. Bekymring, på den anden side, er noget, der skrumper din kapacitet ind. Det indskrænker dine handlemuligheder, fordi det optager så meget af din energi.

Når du arbejder i en bekymret tilstand er du for evigt nervøs over resultatet. Arbejder du med inspiration som motiverende faktor vil du aldrig være urolig for resultatet. Du er kun optaget af at udføre arbejdet bedst muligt. Ethvert job udført med inspiration vil opnå gode resultater. Også selvom det måske ikke giver de forventede resultater vil du under alle omstændigheder have det godt med det, fordi du opnåede tilfredsstillelse alene ved udførelsen. Arbejdet selv vil være din tilfredsstillelse.

Buddha – oplyst indisk mester og grundlægger af buddhismen

Krishna – oplyst indisk mester, som blandt andet overleverede de Sandheder som Bhagavad Gita udgør

Hindu – tilhænger af hinduismen, som følges af mere end en milliard mennesker

Bhagavad Gita – oldgammel indisk helligt skrift, givet af den Oplyste mester Krishna og regnet for essensen af Upanisaderne/ de samlede hellige skrifter

Når du lever dit liv uden forventninger er du tilfreds på forhånd. Der er simpelthen ikke plads til at bekymring eller utilfredshed kan trives. Når du ikke er bekymret ser du tingene som de er. Du tager dig ikke af hvordan tingene eventuelt vil udvikle sig. Bekymring eksisterer kun hvis du giver det rum. Rummet bekymring kan opstå i er enten fortid eller fremtid. Nutiden levner ikke plads for den.

En lille historie :

En mor tilberedte et måltid mad til sin unge søn. Hun tømte en dåse bønner ud på en pande og satte den på komfuret for at koge. I det samme ringede telefonen. Hun havde ventet på opkaldet og ønskede at tage det, men var samtidig nervøs for at lade sin søn være alene de par minutter, mens hun var ude af rummet.

I en bestemt tone sagde hun til ham, ‘Du bliver her mens jeg tager telefonen. Jeg kommer snart tilbage. Nu må du ikke være uartig og hvad du end finder på, så lad være med at stikke de bønner op i næsen...’

Vi er altid nervøse for hvad der sker, og for hvad der eventuelt kunne ske! Drengen havde sandsynligvis aldrig drømt om at stikke bønnerne op i sin næse! Men nu har hans mor givet ham en god idè... Sådan giver bekymring liv til mange ting, der ikke eksisterede på forhånd. Hvis nu drengen vælger at prøve det der med at sætte de lange grønne ting op i næsen, sådan som mor foreslog, vil hendes bekymring vise sig sand! Hun vil konkludere at hendes bekymringer altid er berettigede.

Hvis du undersøger bekymringer nærmere, vil du opdage at de opstår ud af dyb uvidenhed om, at det i virkeligheden er Eksistensen der kører hele showet! Hvis du ser dem efter i sømmene, kan du ikke undgå at bemærke at alle bekymringer er ren illusion. Det kan du forstå ved at observere hvad der sker i dødsøjeblikket. Mens du er i live har du måske flere hundrede bekymringer, men hvad nu hvis din død var lige om hjørnet? I dét øjeblik hvor mange af de bekymringer tror du så vil have magt til at dominere dig som de gjorde tidligere? Der vil helt sikkert kun være en bekymring tilbage. Nemlig den at du snart skal dø. Ingen af de tidligere bekymringer vil have noget videre at skulle have sagt. Alle de forskellige situationer i yderverdenen er uforandrede, men ikke desto mindre forsvinder dine bekymringer som dug for solen. Kun kærlige tanker er tilbage rettet mod dine kære.

Hvordan er det muligt? Det er muligt fordi dine bekymringer aldrig var en del af dig til at begynde med. De var kun en del af dit sind. De var ikke solide. Hvis de havde rigtig eksistens ville de helt sikkert også udøve indflydelse på dig også i dit dødsøjeblik.

Ængstelsens natur er at gå i hælene på noget, der ikke er til stede; hvis du allerede er godt stillet økonomisk vil den gå efter parforhold; hvis dine parforhold og venskaber allerede er der vil de gå efter en god uddannelse; er du allerede uddannet vil de gå efter at se godt ud. Hvis alle de ting allerede er til stede vil de hænge sig op på det tilstedeværende og bekymre sig om det!

Når først du rigtig har forstået at du virkelig har en part i Eksistensens storslåede plan, kan bekymring ganske enkelt ikke længere slå sine rødder i dig. Eksistensen er et levende energi-væsen. Det besidder en ufattelig stor intelligens ved hjælp af hvilken, den kører hele showet. Vi er alle del af det. Den samme intelligens, der tager sig af hele Eksistensen står også til rådighed for os. Hvis vi tuner os ind på den vil alle vores handlinger blive flydende og spontane ligesom Eksistensens happenings. Tuner vi ikke ind på den 'kanal', vil vi blive ved med at være opfyldte af nervøsitet og angst og forblive lukkede.

Eksistensen har så meget at lære os! Bare se på dyrene. Har du måske nogensinde set en bekymret ged eller ko? Nej! De lever deres liv ligesom dig; de fødes, får unger, finder føde og ser døden i øjnene – fuldstændig som menneskelige væsener. Du indvender måske, 'De står ikke overfor de samme udfordringer som vi'. Bevares, men tag bare de aktiviteter de trods alt foretager: formering, møde døden etc.? Er de fulde af bekymring om alt det? Nej! Men det sker også for dem. Så forstå realiteten, Eksistensen kører hele det her makrokosmos. Den kan helt sikkert også tage sig af dig!

Overgivelse til Eksistensens love er den suverænt mest effektive måde at slippe for al bekymring.

Hvis du går ind og seriøst analyserer hver enkelt bekymring, som rejser sig i dig vil du se at nioghalvfems procent af dem er grundløse. Men problemet er at det er egoet ikke villig til at acceptere. Egoet har for mange aktier i bekymring. Sin ængstelse og uro kan man da ikke bare sådan lige gå af med! Bare prøv at fortælle en eller anden at hans eller hendes bekymringer overhovedet ikke er noget at tale om. De vil blive meget fornærmede. Man skulle jo tro en person ville blive glad ved at høre at hans bekymringer slet ikke er rigtige. Men nej, langtfra! Han vil føle sig trådt over tæerne. Egoet bliver dybt fornærmet når dets bekymringer ikke bliver anerkendt med al den fornødne respekt.

Det er egoet der holder liv i al bekymring. Bekymring dannes af uvidenhed ja, men holdes i live af egoet. Bekymring udgør en akse rundt om hvilken egoet drejer. Fjernes bekymringen lider egoet under det. Arbejde og ansvar i den forbindelse er klassiske eksempler.

Du har måske lagt mærke til hvordan nogen folk gerne overdriver deres situation og forstørrer deres bekymringer op, som om deres bekymringer er de største på hele planeten jorden! Hvis du forsøger at tale dem fra det, bliver de meget sårede.

Selv bekymringer om hvad andre siger om os er et egoproblem. Egoet er konstant bange for at få sit image ødelagt. Det er på grund af egoet vi så gerne vil være specielle hele tiden, vil være noget særligt. Vi bruger faktisk ret meget energi på bare at bekymre os over vores image. Erkend at den største velsignelse er at være en 'nobody' og dog være lykkelig. Det er den største gave. Det siges at det mest ekstraordinære ved en oplyst person, er at han selv mener han er ganske almindelig og ordinær! Så forstå at Oplysningen selv er en rejse mod indre afslapning. Du er først en helt speciel person i døgnets 24 timer, i det øjeblik du slipper al bekymring og al ego.

Hvis du virkelig gerne vil slippe af med dine bekymringer så drop dem nu og her, lige nu, uden at forsøge at retfærdiggøre nogen af dem.

Sagen er den, at selve vore bekymringer bliver en form for sutteklud, en tryghed. Vi gemmer os i dem. At gemme sig og bare lade munden løbe om dem hjælper os kun til at forblive dovne.

Nogen spurgte en dag Mahavira, en oplyst Jainistisk mester fra det gamle Indien, 'Hvem er det, der har bekymringer?'

Han svarer smukt, 'Den person, der er bekymret'.

De spørger ham videre, 'Hvad er årsagen til bekymring? Han svarer, 'Dovenskab.'

Så spørger de igen, 'Hvem kan sætte en stopper for al bekymring?' Han svarer, 'Mennesket selv.'

De spørger, 'Hvordan kan det så lade sig gøre?' Han svarer, 'Ved at opgive dovenskaben.'

Hvis du kommer ud af din dovenskab vil du per automatik begynde at handle korrekt. Og når dine handlinger er i orden, slipper du dine bekymringer. Din fortrolighed med bekymring kan ses alene af den måde du forholder dig til andre menneskers bekymringer. Hvis du lægger mærke til det, så er det første du siger efter at have hørt en anden fortælle om sine bekymringer gerne noget i stil med 'Åhr ja, hvad kan man stille op… sådan er det jo bare…' Du giver aldrig en klar løsning til dem, her og nu. Ved at forholde dig sådan skal du være klar over, ikke bare opmuntrer du dem, men også dig selv, til at forblive nede i det vi kan kalde bekvemmeligheds – bekymringszonen.

Se godt efter, og du vil opdage at vi elsker at bekymre os og tale om det. Det får os til at føle os betydningsfulde, som om verden faktisk ikke kan dreje rundt uden os og vores uvurderlige indsats.

Hvis du virkelig ønsker en løsning vil du aldrig dvæle ved problemerne, men straks gå i gang med at søge en løsning. Sådan er det, hvert eneste problem indeholder en øjeblikkelig løsning; du skal bare ønske at se den; det er nøglen.

Det meste af tiden foretrækker du at tilbringe i din bekvemme bekymringszone. Den giver dig tryghed. Lad os foreksempel sige du besøger din datter på hendes kollegie. Du ser et par studenter hvis rum er totalt uordentlige, eller de er måske i gang med at bytte og gå i hinandens tøj. Du optager det hele i et arkiv i dit sind og drager konklusionen at sådan lever de alle sammen på det kollegie. Du råder derfor dit barn til at holde sit rum rent og ordentligt og aldrig gå rundt i andres tøj. Selvom hun fortæller dig, at hendes ting er i orden og hun aldrig kunne finde på at bruge andre folks tøj, er det svært for dig at 'delete' den optagelse du allerede har liggende på din indre 'computer'. Du holder dig til det du tidligere har set.

Der har sikkert været mange andre smukke ting at lægge mærke til på stedet – studenternes livsglæde, selve området for kollegiet, haven etc., men hver gang du tænker på din datter er det kun den ene erindring, der kommer op og så bekymrer du dig om din datter. Ikke nok med det, men alle du møder får straks at vide hvor forfærdeligt tingene står til på din datters kollegie. Det er et stort rod, og alle sammen render de rundt i hinanadens tøj! Den ene erindring er ikke Sandheden med stort s, men du vælger at gøre den til din tryghedszone. Du forstærker erindringen. Det er på samme måde med dine økonomiske bekymringer. Hvis det at tjene penge er din bekymring betyder det helt klart, at du et eller andet sted har givet efter for dovenskaben og læner dig tilbage i en bekvemmelighedszone af ængstelse. Hvis du dropper dovenskaben og får fingeren ud, kan du tjene penge. Vore dages samfund yder uanede muligheder for at tjene penge.

Jo flere bekymrede tanker du tænker vil presset på dit navleområde forstærkes. Det er fra navleområdet alle tanker eller bekymringer opstår. Når du skaber flere og flere tanker oplever du det som en tyngde i maven. Der er et energicenter i navleområdet kaldet manipuraka chakra. * Det energicenter skrumper ind med tyngden af bekymring. Det reagerer umiddelbart på bekymring og det virker ind på maven. Det er derfor din mave begynder at blive urolig, når du bekymrer dig rigtig meget om noget. Eller hvis du hører nogle chokerende nyheder siger du måske, 'Jeg kan slet ikke fordøje det…' Alle ubehagelige nyheder får din mave til at køre rundt. Maven er meget sensitiv overfor tanker.

Der var en læge som var berømt for sin ekstraordinært effektive behandling af gigt. Hans venteværelse var altid pakket med patienter.

En dag kom en gammel dame ind i venteværelset; hendes ryg var helt krumbøjet og hun gik med stok. Da det blev hendes tur gik hun ind til lægen og utroligt nok, kun fem minutter senere kom hun ud igen med helt rank ryg og hovedet stolt løftet.

En kvinde i venteværelset løb over til hende og udbrød, 'Det er et mirakel! Du var helt bukket sammen, da du gik ind og nu kommer du ud med ryggen strunk og ret! Hvordan bar lægen sig dog ad?'

Den gamle dame svarede, 'Han gav mig en længere stok.'

Nogle gange er vi så vante til at leve på en bestemt måde, at vi er ude af stand til at se bedre alternativer. Bekymring er den (u)vane, som suverænt afholder os fra at leve vores fulde potentiale og til og med inviterer sygdom ind i vores krop. Sygdom starter i sindet.

Der findes ekstreme bekymringsformer, som går hen og bliver kroniske og lægger en dæmper på hele individet. Den form for bekymring diagnosticeres under navnet Generel Angst Syndrom (Generalized Anxiety Disorder). Den er meget stærkere end den nervøsitet folk almindeligvis oplever fra dag til dag. Ifølge research udført af det nationale institut for mental sundhed (National Institute of Mental Health) i USA, lider 6.8 mio voksne amerikanere under det og heraf cirka dobbelt så mange kvinder som mænd.

Når først bekymringen sætter ind for alvor går vi til psykiater. Årsagen til bekymringerne er i sindet, ikke i yderverdenen. Så hvordan skulle medicin kunne hjælpe?

Et meget stort antal mennesker verden over går til psykiater for at få hjælp til at slippe af med deres bekymringer. Medicin kan være okay, men når det handler om bekymring er meditation også nødvendig.

Meditation blødgør dig. Når du er blødt op vil kærlighed og taknemmelighed begynde at vokse i dig. Gradvis vil der efterhånden ikke være plads til bekymring. Bekymring er også en form for vold. Det er en subtil form for vold. Det er en forklædt ophidselse i systemet.

Meditation øger opmærksomheden mærkbart. Med øget opmærksomhed kan du være totalt involveret i alle mulige ydre aktiviteter, men samtidig forblive uberørt af alt, hvad der sker. Så er livet godt at leve. Et bekymringsfrit liv er et ægte liv.

Excel without stress

Bekymring og stress er nært forbundne. De er som mor og barn. Den ene kan ikke eksistere uden den anden. Hvad der gælder for den ene er også sandt for den anden og viceversa. Taget i betragtning at stress regnes for vor tids suverænt største ødelægger af folks helbred er det værd at gå mere i dybden og studere sammenhængene nærmere.

For en firehundrede år siden udtalte den franske filosof Rene Descartes, 'Jeg tænker, derfor eksisterer jeg.' Den erklæring er kommet til at udgøre basen for moderne tænkning. Milliarder mennesker i denne verden er fulgt i Descartes fodspor og har ment at det gælder om at være lige lidt klogere, lidt smartere end den anden, hvis man vil have succes.

Descartes havde ret og uret på samme tid. Han havde ret i at det menneskelige system ikke ved, hvad det vil sige at leve uden sindet, uden at tænke. Med det resultat at mennesker er blevet slaver af deres egne sind. De lever i trældom.

Mange århundreder før Descartes erklærede en vedisk vismand at mennesket ikke begynder at eksistere førend han stopper med at tænke. Adi Shankara stod som otteårig ved den hellige flod Tungabhadras bred, da han ovre på modsatte bred fik øje på en mand, der skulle blive hans kommende mester. Mesteren spurgte ham, 'Hvem er du?'

Shankara gav svaret, 'Jeg er ikke sindet, jeg er ikke intellektet, jeg er ikke egoet, jeg er ikke sanserne. Jeg er hinsides alt det. Jeg er ren bevidsthed.'

Vi er blot en biologisk maskine sålænge vi identificerer os med sind og krop. Vi er kun en hårnål bedre end de dyr vi udviklede os fra, så længe vi tillader vore sanser at være vor guide. Men menneskets sande potentiale er ikke bare at tænke og bevise at vi er hævet over dyrene. Formålet med det menneskelige liv er at transcendere sindet og ascendere til et højere bevidsthedsstadie. I det stadie befinder vi os i sandhed i den guddommelighed vi nedstammer fra.

Indtil vi går i eet med det som er vor sande natur er vort indre fuld af forvirring. Den forvirring og tummelumskhed som opstår mellem vor sande natur og så det vi lader som om eller bilder os ind vi er, er det vi kender som stress eller anspændthed.

Rene Descartes – Fransk filosof, som blev berømt for sætningen, 'Jeg tænker, derfor er jeg.'

Vedisk – vismand udi de hellige skrifter Vedaerne

Adi Shankara – Oplyst indisk mester. Sin tids suverænt største udlægger af advaita vedanta filosofien, som kom til ære og værdighed igen gennem hans belæringer og gav nyt liv til den vediske tradition og hinduismen i al almindelighed.

Du er ikke anspændt. Du er spændingen.

I henhold til vedisk psykologi er vi ikke forstyrrede/forvirrede. Vi er selve årsagen til den forstyrrelse, den forvirring. Forstå det rigtigt, du er ikke anspændt, du er spændingen. Du er ikke stresset, du er årsagen til stress. Der er stor forskel på de to synspunkter. Lad os gå i dybden med det. Så vil du forstå. Du er ikke anspændt. Du er selve spændingen. Der er meget stor forskel mellem 'du er forvirret' og 'du er forvirringen'.

En gruppe yderst velrenommerede og erfarne videnskabsmænd er nu nået til samme resultat. De siger: Vi kan ikke holde mennesket ansvarlig for hans/hendes handlinger, medmindre vi lærer ham at styre sine følelser via at kunne styre hvad der sker indeni ham.

Det de vediske skrifter sagde for femtusind år siden er det samme videnskaben siger i dag. Skrifterne giver imidlertid også løsningen og svaret på dette menneskets oldgamle problem. De kan bygge bro over kløften mellem den nutidige vestlige psykologi og den vediske psykologi.

Den vestlige psykologi giver os håbet at kunne komme tilbage til en såkaldt normaltilstand, og dermed opretholde 'jeg' som 'jeg'. Foreksempel hvis der er meget varmt i det her rum, kan vi ved at installere et aircondition anlæg til at køle rummet ned, få det behageligt igen. Men vi glemmer en væsentlig faktor. Samme øjeblik vi bringer aircondition ind i rummet opstår et vedligeholdelsesbehov. Det starter yderligere spænding op. Flere problemer. Nu har vi brug for elektricitet, der kommer regninger, og vi vil have brug for penge. Samme øjeblik du går ud for at arbejde er du ikke længere her til at nyde rummet. Rummet og dets pragtfulde airconditionsanlæg eksisterer ja, men du er et andet sted, på arbejde for at tjene penge til vedligeholdelsen af anlægget!

Vi glemmer en væsentlig faktor. Du som du er, er en sygdom. Vestlig psykologi insisterer på den ene idè at sindet er en biomekanisk maskine. Vi bilder os alle ind, på det underbevidste plan, at sindet er materie, en ting eller en maskine. Det er derfor vi konstant forbinder alle tidligere hændelser i sindet som én kæde og bilder os selv ind, at det er en reel, fast afgrænset ting.

Lad mig give dig et eksempel. Det dårlige humør du oplevede for ti år siden, det dårlige humør du oplevede for ni år siden, den depression du havde for otte år siden, det elendige humør du var i for syv år siden og den nedtur du oplevede i går er totalt uforbundne og selvstændige hændelser. De fandt alle sammen sted med forskellige formål, forskellige årsager, til forskellig tid og forskellige situationer. Du forbinder alle disse reelt usammenhængende begivenheder og konkluderer, 'Mit liv er én stor depression'.

Det dårlige humør du var i for henholdsvis år, måneder, uger og dage siden er alle usammenhængende og selvstændige begivenheder. For femten år siden følte du dig helt nede i kulkælderen fordi du havde mistet dit legetøj. For ni år siden var du depressiv fordi du mistede din kæreste. For et par år siden røg du ned fordi din søn ikke gad lytte til dig. Årsagerne var forskellige, situationerne forskellige og begrundelserne vidt forskellige. Hvorom alting er, når du forbinder alle disse situationer hvor du var i dårligt humør og beslutter, 'Mit liv er fyldt med depression,' har du dermed skabt helvede for dig selv!

Samme øjeblik du beslutter dig for, at dit liv er deprimeret, jamen så bliver dit liv sådan. Vær så venlig at forstå, at det er kun sådan som du tror din fortid var, sådan vil din fremtid også blive. Fremtiden tager form efter fortidens skabelon. Vi ved jo alle at vi ikke kan flygte fra fortiden. Så hvordan skulle vi lige pludselig kunne ændre vort liv drastisk fra og med i morgen? Nej, det kan vi ikke. Hvadend vi bilder os ind var vor fortid, kun det vil vi kunne se som vor fremtid. Så når først vi har bildt os selv ind at vor fortid var fuld af depression, har vi skabt en ubevidst tro på, at vores fremtid også vil være fuld af depression.

Vær helt med på det, når vi tror sindet er en ting, en bio-maskine, har vi skabt helvede for os selv. Heldigvis for os er sindet ikke en ting. Så der er håb. Sandheden er at sindet ikke er en ting sådan som vi er blevet opdraget til at tro; det er en proces. Det er ikke et navneord, men et verbum.

Så indse det stjerneklart, når vi tror fuldt og fast at sindet er et objekt, noget fastlåst skaber vi dermed problemer som ikke eksisterer.

En lille historie:

En mand går til en psykiater og beklager sig, 'Doktor, mit liv er fuldt af problemer.' Doktoren siger, 'Alles liv er et problem. Det skal du ikke være bekymret over. Vi vil ses tre gange om ugen og det vil koste dig hundrede dollars.'

Manden siger, 'Doktor, tre sessioner pr. uge til hver hundrede dollars, det vil løse dit problem. Hvad med mit problem!'

Indse sandheden, så længe vi tror sindet er blot en maskine er vi hjælpeløse. Ingen psykiater vil kunne hjælpe. Ingen psykoanalytiker kan hjælpe. Ingen andre metoder kan hjælpe heller, for selve grundlaget for det hele er forkert. Alt vi bygger ovenpå en fejlagtig tro, vil per automatik slå fejl. Det kan ikke være sandheden. Vi har behov for at indse den basale sandhed at sindet er en proces; vi er ikke anspændte, men vi er spænding.

Kun omkring ti procent af alt vi opfatter gennem vore sanser bliver indoptaget i den bevidste del af vort sind. Alt andet ryger direkte ned i vores underbevidsthed. Det er derfor det ofte er sådan, at vi ikke engang kan huske et sted vi rent faktisk kommer forbi hver eneste dag. For så vidt sanseindtrykket ikke umiddelbart interesserer os på en eller anden måde, bliver det ikke registreret.

Lad os nu se på hvad der så sker med de sanseindtryk som rent faktisk bliver registreret i den bevidste del af vort sind. Disse indtryk bliver sorteret af dele af sindet og identificeret. Dit bevidste sind går ind og registrerer hvorvidt personen du har for dig er kendt eller er en ukendt fremmed. Hvordan du ønsker at forholde dig til ham er derimod ikke en beslutning der træffes på det bevidste niveau. Såfremt du kender ham vil din attitude overfor ham være bestemt af de indgraverede erindringer, der allerede ligger på dit indre system. Men også selvom du aldrig før har mødt ham vil selve hans fremtoning, udseende, påklædning etc. trigge ubevidste reaktioner i dig. Så i begge tilfælde ryger 'filen', arkivet, direkte ned i underbevidstheden for at træffe beslutning om, hvordan du skal forholde dig.

For de fleste af os er mindre end ti procent af sindet en bevidst proces. Mindre end ti procent af det du opfatter gennem dine sanser bliver registreret bevidst. Der er alvorlig mulighed for, at færre end én procent af samtlige dine beslutninger er rationelle!

Der er to måder, hvorpå vi kan genvinde kontrollen. Den ene er ved at reducere den indoktrinering, der binder os. I vores meditationsprogrammer arbejder vi specifikt på at fjerne og opløse disse samskaras^asterisk, som binder os. Den anden måde er ved at være i nuet, med total bevidsthed og kontrol.

Dine tanker kredser altid om din fortid eller din fremtid. Du er kun i stand til at tænke på hvad der er sket i fortiden, eller hvad der vil ske i fremtiden. Dine tanker om fortiden er for det meste beklagelse over det du ikke gjorde, men skulle have gjort, eller skyldfølelse over det du faktisk gjorde. Dine tanker om fremtiden handler om det du ønsker at gøre.

Vær så venlig at forstå, hverken fortiden eller fremtiden er virkelige. Fortiden er død og begravet. For det meste lærer vi ikke engang af fortiden. Alt vi forsøger at gøre er at udnytte fortiden til at styre fremtiden med. Det svarer til at køre bil udelukkende ved at kigge i bakspejlet! Du kan ikke være i tvivl om, hvor du vil ende med at ryge hen!

Fremtiden er endda endnu mere uvirkelig. Den er ikke indtruffet endnu. Du har reelt meget lidt at skulle have sagt omkring din fremtid, sådan som du er nu, fordi størstedelen af alle dine beslutninger træffes af din underbevidsthed. Dit liv udarter sig primært i overensstemmelse med fortidens indgraverede erindringsspor. Dine tanker er intet andet end dit sinds bevægelse mellem fortid og fremtid. Dit sind ønsker aldrig at slappe af. For hvis det slap tøjlerne ville du måske finde ud af, at du sagtens kan undvære det!

Hvis bare du tillod dit sind at slappe lidt af, eller overtalte det til at tage det lidt roligt, ville du umiddelbart opleve en lyksalig tilstand. Den tilstand er nuets øjeblik. Hele din fremtid bør bestemmes af dette nu. Det er det du beslutter lige nu i dette øjeblik, der er bestemmende for din fremtid. Når først du har taget dig af dette nu, når først du har levet dette øjeblik bevidst, vil du ikke længere have grundlag for at angre fortiden eller føle dig skyldig over den.

Søjlen i midten symboliserer 'tid'. På ethvert givet tidspunkt er det sådan, at jo større din TPS - tanker per sekund – er, desto længere væk fra en reel bevidsthed om nuet er du. Du bekymrer dig så meget om fremtiden, at den går hen og slipper fordi dig og bliver til fortid, uden nogensinde at nå at få bare et glimt af nutiden.

Meditation hægter sindet af, så det ikke længere kan køre rundt med

dig

Når din TPS falder ned opnår du gradvis større kontakt med nuet, og når det sker har du et langt klarere billede af hhv. fortiden og fremtiden. Du undrer dig måske over, hvad der skulle være at være klar omkring m.h.t. fortiden. Det er nemt at forstå at fremtiden måske ikke ligger klar, men fortiden? Jeg har jo levet den, så hvorfor skulle den være uklar? Du må gøre dig klart, at det du husker om fortiden er din dom over fortiden, ikke sådan som den faktisk var. Hvor ofte taler vi ikke om 'de gode gamle dage!' 'ja, det var tider!' Vi vælger kun at huske de gode minder og fortrænger resten, derfor.

Når du er i en intuitiv tilstand er det udtryk for, at din TPS i de få øjeblikke er dalet et stykke, og du er mere tilstede i nuet. Når din TPS er i nul ligger både fortid og fremtid krystalklare frem for dig. Punktet hvor fremtiden møder fortiden er nuet. Det er der din tankefrekvens er i nul og du befinder dig i en’no-mind' tilstand. Du har ikke bare kontrolleret eller fortrængt sindet, hvilket er en umulighed. Du har transcenderet sindet, hvilket er en mulighed.

Meditation bringer sindet til ro. Meditation sætter sindet fri, så det ikke længere kan spille dig sine puds. Vi kan også nå det stadie ved at være i en mesters nærvær. Mesteren er altid i en no-mind tilstand, svarende til et nul TPS stadie. Når du er i hans bevidsthed det være sig fysisk eller på anden vis, falder din egen TPS også. Du kan nå nul TPS tilstanden blot ved at opholde dig i mesterens nærvær. Mesterens tilstedeværelse er meditation. Bevidsthed om mesteren er meditation.

Du kan nå nul – TPS blot ved at være i mesterens nærvær.

Vi har set på hvad skrifterne siger, og på hvad jeg mener om hvorfor stress opstår. Lad os nu se på hvad videnskaben siger.

I en vis del af vor hjerne er der et center, der kontrollerer diverse aktiviteter som vejrtrækning, fordøjelse og lignende funktioner, som kroppen udfører af sig selv, uvilkårligt. Naturen har indrettet et ufejlbarligt system i vores hjerne ved navn hypothalamus. Denne del af hjernen indeholder også det biologerne refererer til som reptilhjernen.

Videnskabsfolk med speciale i adfærd taler ofte om den såkaldte 'fight or flight' respons, altså en 'slås eller flygt' reaktion. Når vores krop-sind opfatter en overlevelsestrussel underrettter vores underbevidsthed straks hypothalamus. Underbevidstheden fungerer på en hastighed, der ligger en million gange hurtigere end den bevidste del af sindet. Så lang tid inden vi overhovedet bliver klare over, at der er fare på færde er vores instinkter trådt i alarmberedskab. Hypothalamus aktiverer nu pinealkirtlen, kontrolcenteret for samtlige kirler, som så aktiverer adrenalinkirtlerne, der producerer og udskiller adrenalinhormon, som pumpes ud til vores arme, hænder og ben, fødder. Vi er nu rede til at iværksætte 'slås eller løb' reaktionen – energien har forberedt os på enten at tage kampen op eller bene af i en fart.

Den ubevidste reptilhjerne træffer beslutning om kemikalierne skal frigøres og sendes ud i vores krop for at beskytte os, eller ej. Det var alletiders system i forne tider, da vi boede i huler og dagligt stod ansigt til ansigt med løver og tigre. Dengang skulle man bare være parat nu og her uden først at have tid til at tænke sig om.

For at studere adrenalins indvirkning på mennesker af i dag udførtes nogen eksperimenter på atleter. Nogle sprintere stillede sig på startlinien og sekunder inden dommeren affyrede startpistolen, sænkede han armen. Så, nu blev sprinterne nødt til at slappe af igen og starte forfra med at forberede sig til løbet. Det blev gentaget seks gange i træk. Til sidst var løberne så udmattede at de faldt sammen på startlinjen! Adrenalinniveauet i deres kroppe var helt oppe i det røde felt. Det samme adrenalin, der kan redde liv kan blive dødelig, hvis den produceres uden der er grund til det.

Chancerne for at vi støder på en løve eller tiger er temmelig ringe i vore dage. Ikke desto mindre bliver vores underbevidsthed ved med at sende signaler op om sådan en slags fare. De benævnes 'angstanfald'. Psykologerne skønner at vi står overfor mindst et halvt dusin af den slags angstanfald hver eneste dag. Disse angsttilfælde producerer store mængder adrenalin i os. Det er blevet bevist at depression er et direkte resultat af den adrenalin produktion. Depression regnes på sin side som hovedårsag til en lang række kroniske og dødelige sygdomme.

Lægelige undersøgelser har vist at mange unge mennesker i rige lande, selv teenagere, har arterier, der er så voldsomt blokerede at de minder om det man normalt ville forvente at se hos folk i tresårsalderen! Læger har fastslået at den fysiske tilstand kun er én side af problemet. En langt større del er den følelsesmæssige side af sagen. Der er nu en rimeligt udbredt accept af at en følelsesmæssig trigger kan udløse et hjerteanfald eller slagtilfælde, også selvom de fysiske betingelser har været tilstede igennem lang tid (uden at der er sket noget ved det).

Stress er dødelig, men den er kun i sindet.

CEO'en i et IT firma modtog en forespørgsel på udførelsen af et vist projekt. Han sendte det videre til høring. Det team, der sad med den slags projekter gik det grundigt igennem og sagde det ville tage seks måneder for dem at udføre jobbet, og det ville komme til at koste op mod en million dollars. Gruppens manager så teamets svar nærmere igennem og rettede op på konklusionen, så det nu fremgik at gruppen kunne gennemføre projektet på blot fire måneder og til en pris af trekvart million dollars.

Forslaget gik herfra op til en af driftslederne. Driftslederen indkaldte alle, gav dem en peptalk og sagde, ’Vi burde være i stand til at gøre det her på tre måneder for en halv million.’ Så sendte han det som sit forslag til CEO’en.

CEO’en ringede sin klient op og fortalte ham at hans firma ville kunne levere produktet indenfor to måneder – for en halv million.

Folk der arbejder i større selskaber ved hvad jeg snakker om her. De folk, der træffer beslutningerne er ofte ude af touch med den faktiske virkelighed. Når først de har truffet en beslutning står deres ego på spil. Alt kan ofres blot ikke egoet! En enkel analyse af selskabernes historie vil vise hvor mange selskaber, der er gået fallit på grund af egoerne hos de mennesker, der ledte dem.

Nogle af mine disciple fra koncernverdenen har fortalt mig om noget der kaldes Niveau 5 Lederskab (Level 5 Leadership). Det omfatter ledere som sætter sig selv i anden række efter firmaets og de ansattes behov istedetfor at sætte deres egne egoistiske behov først. Undersøgelser har vist at de firmaer som det er gået godt længst tid, har ledere som stort set er ukendte for offentligheden – simpelthen fordi de er så ydmyge og fokuserede indadtil.

Grundstenen til stress på arbejdspladsen bliver allerede lagt i vores uddannelsessystem. Vi rangordner børnene fra en meget tidlig alder. Hvis tre mennesker i en gruppe benævnes som helte, vil resten af gruppen per definition føle sig uduelige. Vi lærer at konkurrere fra barnsben af. Den hakkeorden tager vi med os på arbejdspladsen, som bliver til en krigszone.

De såkaldte ’human resource’ programmer går meget op i at kategorisere folk. Det fortælles mig at det i mange firmaer anses som nødvendigt at ti-femten procent af arbejdsstyrken skal fremstå som dårligt præsterende. Folk reduceres til statistikker! For at overleve tvinges folk til at gøre andre til ofre. Det er nok derfor de kalder den slags arbejdspladser for ’asfaltjungler’!

Så længe det er angst og grådighed der driver værket, kan folk ikke føle nogen videre inspiration. De kan kontrolleres og fås til at udføre rutineopgaver, men de kan ikke inspireres til at gøre ’det umulige’. Det er det dilemma selskaberne af i dag står overfor. De har brug for at folk yder en ekstra indsats, men deres værktøjskasse med motivationsteknikker er bare ikke god nok. Den indeholder intet andet end pisken og guleroden.

En velkendt psykolog byggede en model til at vise, hvordan folk udvikler deres behov. Modellen er blevet opkaldt efter ham som ’Maslows behovspyramide'. I bunden af den pyramide finder vi vores overlevelsesbehov for føde, læ for vejr og vind og lignende basale ting. Derefter går folk i gang med at søge venskaber og netværk, og dermed få opfyldt deres sociale behov. Så går de efter kærlighed og opmærksomhed. Derefter er det respekt, et godt ry og berømmelse. Efter at have fået alt det på plads er de stadig utilfredse. De føler der stadig er noget, der mangler i deres liv.

Dette 'noget' finder vi indeni. Maslow kaldte det selvrealisation. Det er den zone hvor vi flyder med strømmen – stressfri. Det er området for indre realisation. Det er zonen hvor du ved du er eet med den universelle energi. Om du arbejder derhjemme, på et kontor eller en fabrik, eller du slet ikke arbejder overhovedet, ser du stadigvæk frem til den dag, hvor det behov er opfyldt og du er centreret.

Det er det vi lærer om i vores basale 'Life Bliss' – livslyksaligheds – programmer. De fem niveau'er i den pyramide Maslow tegnede op svarer til de syv energi niveauer vi indeholder. Disse syv centre for energi kaldes også chakras i den vediske tradition. Hvert chakra repræsenterer en emotionel tilstand og en begærstilstand. Efterhånden som vi opfylder hvert chakras behov bevæger vi os opad til de næste chakras, indtil vi endeligt når den ultimative tilfredsstillelse. Det er en proces tusinder af folk har gennemlevet med forrygende virkning. Vi har undervist i de programmer i mange selskaber verden over. Jeg kalder det en 'Garanteret Løsning'.

Dette er en enkel og dog kraftigtvirkende teknik til clearing af stress. Vi underviser i denne teknik i vores Life Bliss programmer for at deblokere og rense ud i manipuraka chakra* eller navleenergicentret på dansk, som netop er hovedsædet for stress. Teknikken skal udføres på tom mave nogle timer inden sengetid.

Stå op og råb, ras, skrig og skrål op på et sprog du ikke kender. Hvis nogen lyttede må det heller ikke være forståeligt for dem. Vær aggressiv omkring at få alle dine emotioner og følelser ud, de vil snart vælte ud af dig, når først du er kommet rigitigt i gang. Græd hvis du har lyst til det. Rul rundt på gulvet hvis dine emotioner driver dig til det.

Denne teknik er en meget kraftig meditation. Den åbner til din underbevidsthed og tillader alle negativiteter som har ligget opbevaret dernede at komme op til overfladen og forløses. Typiske psykoanalytiske sessions hvor folk taler ud med deres analytiker eller endda smider rundt med nogle ting er stadig bevidste processer. Det vil sige at kun ti procent af dine opbevarede erindringer vil blive forløst. Processer, der finder sted via hypnose går gennem det ubevidste og du er helt ude af kontrol. Denne teknik er en superbevidst proces igennem hvilken du beholder fuld opmærksomhed, samtidig med at du renser ud.

Praktiser denne teknik i tyve minutter. Sid ned bagefter og tillad energien at sprede sig i dig i stilhed i ti minutter. Mens du sidder der stille, læg mærke til dine tanker. Undertryk dem ikke eller forfølg dem.

Face Your Fears and Be Free

Angst er en dybere dimension af bekymring. Bekymring kan være årsag til kræftknuder. Frygt på sin side kan ødelægge liv. Men, ulig bekymring som vi sagtens kan leve uden, virker det som om frygt er en integreret del af vore liv. Det er muligt at se frygten i øjnene uden frygt. En person, der kan siges at være modig er ikke en person, der ikke kender til frygt, men et menneske, der har lært frygtløst at se sin frygt i øjnene.

Angst er en energiform indeni os. Derfor kan den heller ikke ødelægges. Energi kan hverken skabes eller destrueres; den kan kun undergå formskift fra én form til en anden.

Forstå at din frygt er direkte sammenhængende med din livsenergi. Nårsomhelst du står overfor en overlevelsestrussel vil du kunne iagttage hvordan din frygt rejser sig og adrenalinen pumper ud i kroppen. Den adrenalin 'indsprøjtning' giver dig så meget energi at det er lige før du kan lette fra jorden. Vi kalder det slås eller flygt reaktion; enten bliver du, ser frygten i øjnene og kæmper, eller du løber din vej. Der vil være helt vildt meget energi i din krop hvis dit liv for alvor er truet. Hvis truslen er reel bliver swadisthana chakra¹, livets sæde, helt rystet!

Når der en rent begær eller ren grådighed indeni dig uden det er knyttet til et bestemt objekt, bliver den energi til skabelsens overstrømmende energi, ekspansion eller Big Bang²! Uden nogen ydre årsag ekspoloderer du i energi. På samme måde, når der er ren frygt i dig uden et objekt som årsag eller udløsende faktor bliver den energi til sammentrækning, sort hul³.

Angst er din natur, men diriger det ikke mod noget som helst objekt. At være bange er naturligt. Men at forbinde angsten med et ydre objekt er et socialt fænomen. Ren frygt hjælper til overlevelse og er spontan.

Frygt er kampen mellem tillid til én selv versus negative forestillinger

om ens fremtid.

Enorme mængder energi, der stråler ud af dig uden nogen grund er ren grådighed. Hvis det skyldes et objekt bliver det til almindelig grådighed. På samme måde er energi, der falder til ro indeni dig uden grund ren frygt. Hvis det skyldes et objekt bliver det til ordinær frygt. Medmindre det sorte hul opstår kan Big Bang ikke opstå. Det er en del af livet, en del af dramaet, en del af spillet. Ren frygt betyder at du slapper af ind i dig selv, falder til ro. Det er det vi kalder destruktion. Dette Kosmos' fødsel er big bang og døden er det sorte hul. Dit væsens fødsel er dit Big Bang. Dit væsens død er dit sorte hul. Indåndingen er rent begær. Udåndingen er ren frygt.

Prana – livsenergien, du inhalerer sammen med luften – kommer ind i dig på grund af Big Bang. Prana som forlader dit system med udåndingen er det sorte hul. Når du gør modstand eller kæmper mod enten Big Bang eller det sorte hul, forstyrrer du dit system.

Når frygt opstår, når det sorte hul indtræffer, betyder det at du går fredens vej eller er på vej mod Big Bang. Når ren frygt opstår bliver du revitaliseret og dybt afspændt med det resultat, at en bølge af mod og energi rejser sig i dig!

Når du er bange for at miste hvad du allerede har, eller nervøs for ikke at kunne opnå noget du virkelig gerne vil opnå, er det en kamp mellem dit potentiale på den ene side og din negative tilgang til fremtiden på den anden.

Hvis du er helt overbevist om ikke at kunne opnå noget, at du ikke har det der skal til, er der heller ingen frygt. Hvis du er helt sikker på at kunne opnå noget, vil du heller ikke være nervøs.

Frygt er kampen mellem troen på og tilliden til dig selv på den ene side, versus den negative idè eller forventning du har til fremtiden. Du er bogstavelig talt i kamp med dine egne positive og negative energier.

Er du overbevist om ikke at have potentialet, at du ikke har en chance, vil du ikke blive bange. Er du meget sikker på, at den skal du nok klare, vil du heller ikke opleve frygt. Hvorom alting er, hvis du både meget gerne vil opnå et eller andet, men du er ikke 100% overbevist om, at det kan lade sig gøre, så vil du være bange. Kampen mellem de to idè’er, det dilemma, er det vi benævner frygt.

Der er to måder at undslippe frygten på. En måde er at sætte en stopper for enhver mulighed. Det er ensbetydende med døden, så er der ikke mere at frygte! Den anden måde at slippe for frygt på, er ved at nedbryde mulighedernes grænse. Hvis der er uanede muligheder, hvis kun fantasien sætter grænser, hvis intet kan holde dig tilbage, vil du være frygtløs. Bare ved at forstå det, er der noget der vil falde på plads i dig, noget vil klikke, og masser af frygt vil forlade dig!

Der er en smuk historie:

En person skrev på væggen i et tempel, der hvor læren normalt står, ’Soham’ – ’Jeg er Det’. Det betyder alt er muligt gennem mig.

En anden person kom og skrev ’Dasoham’. Jeg kan intet gøre. Jeg er en slave.’ Det er også okay.

En tredje kom og skrev ’Sadasoham’- ’Jeg er altid det’.

Hvis du er på bølgelængde med idèen ’intet kan gøres via mig’, er du bhakti yogi- du overgiver dig. Hvis du tænker ’alt kan gøres via mig’ er du gnana yogi, du undersøger og oplever. Hvad enten du arbejder med den ene eller den anden vej, så er det muligt at transcendere frygten. Men du må være helt og holdent forbundet til den ene eller den anden ideologi. Du må enten være rede til at arbejde med ’Alt er muligt for mig’ eller med ’Intet er muligt for mig’.

Folk kommer og siger til mig, ’Jeg har alt for meget angst. Hvad kan jeg stille op?’ Jeg siger til dem, ’Jo mere du frygter des større er din chance for Oplysning. Du har så mange døre at benytte!’

For en person, der ikke har særlig meget hun er bange for, er mulighederne, antallet af døre, færre, fordi hun lever et sløvt liv. En person hvis liv er kedsommeligt og sløvt vil ikke opleve særlig meget frygt. Hun har ikke alt for meget at miste, ikke særlig meget at skulle beslutte. Hun tager ikke mange chancer.

Alt du behøver gøre er dette: hver gang du oplever frygt så lad være med at være respektløs overfor dig selv. Tab ikke modet eller slå dig selv oven i hovedet mentalt med tanken ’åh, hvad er jeg dog for en skabning?’ Rent faktisk har folk, som tør se deres frygt i øjnene, ikke de store problemer. Det er folk, som er bange for at se deres frygt i øjnene, som virkelig skaber problemer for sig selv. Når du ruger for meget over alt det du er bange for, bliver du mere og mere nervøs og problemfyldt.

Nogen gange kan du komme ud af frygtens greb bare ved at rette din opmærksomhed mod noget andet. Men det er ikke frygtløshed. Frygtløshed er ensbetydende med at tage et kvantespring ind i den bevidsthed, hvor du aldrig vil opleve frygt for at miste noget som helst!

Hold dig det for øje: alt det du går og er bange for i dit liv – frygt for fiasko, frygten for at miste dine nære og kære, frygt for at miste din velstand, frygten for det ukendte – hver frygt kan bruges som en dør til Oplysning.

Al vor angst er reelt en angst for døden iklædt forskellige masker.

En anden vigtig sandhed du bør være klar over:

Der er noget indeni dig, der aldrig dør og som er din kilde til energi. Der er også noget indeni dig, som dør; noget som rent faktisk aldrig er levende, selv nu. Frygten for døden eksisterer i dig fordi du tror der er noget du har nu, som du vil miste, det vil blive taget fra dig. Nej! Alt hvad du har nu kan aldrig blive taget fra dig. Alt hvad der kan tages væk havde du ikke i første instans. Noget der kan dø kan aldrig bo i dit indre rum.

Du kan ikke overvinde frygt. Frygtløshed er intelligensen til at leve intens frygt uden at dirigere den over mod noget objekt. Når der ikke er et objekt at være bange for, vil oplevelsen af den intense frygt have en enormt afslappende og fredfyldt virkning.

Frygt er en kraftig energi som producerer dyb afspænding og selvcentrering. Frygtens centrum er center for foryngelse.

Vær helt klar på: frygtløshed betyder ikke at frygten ikke eksisterer. Det betyder at frygten er der, ja, men du har en ufattelig mængde energi eller modet til at leve med den og se den i øjnene. Frygtløshed er at have energien eller modet til at leve med et maksimalt niveau af frygt – at gå bagom eller igennem den frygt og hverken at være knyttet til den eller tage afstand fra den.

En anden vigtig ting du bør vide er, at frygt er en del af selve livets natur. Kun den er fri for frygt som ligger i sin grav! Så er der ikke noget at være bange for, for du har ikke noget at miste! Hvis du har noget at miste vil du per sagens natur have frygt. Det er selve livets natur.

Frygt eksisterer ikke hvis alting er veldefineret og velkendt. Frygt opstår kun hvor tingene er udefinerede og mulighederne ligger åbne og ukendte. Foreksempel er døden er mulighed. Som begivenhed er den sikker, men hvornår og hvordan den vil indtræffe er usikkert. Derfor er der altid frygt forbundet med den.

Hvis bare du vil se ind i mørket, ind i frygten, med opmærksomhed, vil du kunne gennemleve den og klare dig igennem den.

Den største eksisterende menneskelige frygt er frygten for at miste sin identitet. Selv frygten for at miste sit liv er ikke så stor som frygten for at miste identiteten. Din frygt for at miste din identitet er meget værre end din angst for døden.

Alle vore bange anelser – for at miste vort gode helbred, den mentale sundhed, velstand, gode navn og rygte, eller vores kære – er rent faktisk angst for døden i diverse forklædninger.

En lille historie:

En mand havde forberedt sig grundigt på at holde en tale ved et offentligt arrangement. Idet han kommer op på scenen og får mikrofonen i hånden, går den berømte sorte klap ned. Hans sind er helt tomt. Han var opfyldt af sceneskræk! Han stod bare mundlam foran den store forsamling igennem flere minutter.

Så pludselig efter et stykke tid sagde han, 'Det menneskelige sind er den mest utrolige størrelse i denne verden. Den går i gang samme øjeblik du bliver født og holder ikke pause førend du skal herfra igen ved dødens hjælp – lige med undtagelse af, når du skal holde en tale!’

Den sociale angst – angsten for at blive udstødt af samfundet – får os til at gøre ting for at behage samfundet, også selvom det ikke er godt for os. I løbet af den proces ofrer vi ofte det vi i virkeligheden havde lyst til. Den frygt for omgivelsernes dom over os og for ikke at blive accepteret er ikke andet end en form for dødsangst – egoets død.

Hver enkelt af vore handlinger er ubevidst ’linket op’ til døden og frygten for døden. Forståelse af døden kan ændre hele din livsopfattelse. Den kan helt klart ændre måden du forholder dig til alle dine bange anelser og ængstelser. ( En detaljeret gennemgang af og forståelse af hvad døden er finder du i kapitlet med titlen ’Døden’.)

Frygt er vredens grundlag. Frygt er den passive del af energien, mens vrede er dens aktive udtryksform.

En lille historie:

En mand kommer drønende ind på et posthus, vifter vredt med en stak papirer han har i hånden og udbryder, ’Hvad bilder de sig ind at sende mig trusselsbreve på sådan her!’ Postarbejderen sagde, ’Ja,det er ulovligt at sende trusselsbreve. Hved du hvem det er, der har sendt de breve?’

Manden råbte tilbage, ’Ja selvfølgelig ved jeg da det! Det er fra medarbejderne oppe på skattevæsenet!’

Når du er vred, bare se nærmere på vreden. I bunden af den vil du finde en dyb frygt.

Prøv det her engang: hvis du føler frygt, så udtryk vrede. Kast rundt med hænderne, stamp fødderne i gulvet – udtryk energien. Du vil se at frygten forsvinder. Du vil ved selvsyn kunne konstatere hvordan frygten transformerer til vrede. På samme måde kan angst transformere til had. Du behøver bare være opmærksom på dig selv og bevidne hvordan emotionerne på meget subtil vis skifter fra den ene form til den anden. Har du først forstået den leg er det ingen sag at stå helt af karrusellen.

Psykologerne taler om angstanfald. Lad os sige du går en tur i haven i mørke og dine øjne falder på et sammenrullet reb – du begynder at ryste idet du tager det for at være en slange. Det pludselige chok du får inden det går op for dig, at det bare er et reb og ikke en slange, er hvad der kaldes et angstanfald. Et angstanfald svarer til at ryste en roseplante fra sine rødder – hvis du bliver ved med at ryste den længe nok, vil den dø af det.

Det siges vi gennemlever mellem seks og tolv angstanfald pr. døgn, i løbet af såvel vores vågne tilstand, som mens vi sover. Forestil dig hvad det gør ved vores væsen! Angstanfald har deres oprindelse i underbevidstheden. Betragtet med opmærksomhed og bevidsthed kan de reduceres mærkbart.

Når du står overfor angst, så lad være med at gøre modstand mod den eller at undertrykke den. Bare se på den, noter dig den er der, og accepter den. Accept af frygt opløser frygt. Tillad angsten at ryste dig i din grundvold. Hvis din krop ryster så bare lad den ryste. Hvis dine øjne løbe i vand, lad tårerne rulle. Bare vær som et græsstrå i vinden – modstandsløst bøjende sig.

En lille historie:

En mørk nat vandrede en mand ad en smal sti. Pludselig stødte hans fod på en klippe, han snublede og faldt. Det lykkedes ham at gribe fat i en gren, der stak ud over klippen. Natten var sort som kul. Manden holdt godt fast om grenen. Han råbte på hjælp, men den eneste respons var ekkoet af hans egen stemme. Idet han hørte ekkoet fyldtes han af angst for måske at hænge på kanten af en dyb afgrund.

Natten syntes uendeligt lang og manden holdt desperat fast i det spinkle håb, at der ville komme nogen og redde ham. Endelig lysnede det. Manden kiggede ned for at se hvor dyb en afgrund, der var tale om, men der var slet ingen afgrund, blot en halv meter under sig havde han en solid stor klippe!

Dine ængstelser er nøjagtigt som hans. Du bilder dig ind det er en afgrund, mens det faktisk handler om få meter. Hvis du tør se din værste frygt i øjnene, vil du opdage den kun er ganske overfladisk. Fordi du forstørrer din angst virker den enorm, som en dyb afgrund. Det er dit valg, du kan give slip på grenen, din frygt, eller klamre dig fortsat fast og blive ved med at torturere dig selv.

Accept er den eneste vej til at vinde over uundgåelige ting. Når du accepterer vil du pludselig se din frygt forsvinde. Samme øjeblik du accepterer, mister frygten sin mulighed for at skræmme dig. Så længe du ikke kæmper med den, vil du opleve frygten som dyb fred. Når angstanfaldet indtræffer så gennemlev det bare. Det er den eneste vej.

Hvis der er et objekt du forbinder med frygt, bare accepter det. Den accept vil transformere tingene. Jo mere modstand du yder, jo mere styrker du frygten. At aflede opmærksomheden væk fra frygten er ikke svaret for så bliver angsten reelt stadig hos dig. Det betyder ikke du har vundet over den.

Tillad angsten at æde sig selv op. Gå helt ind i frygten en to-tre gange. Lev frygten intenst uden reservationer af nogen art. Pludselig vil du opdage at den bare ikke kan røre dig længere!

Frygt associeres med swadisthana chakra, det subtile energicenter vi finder nogle centimeter under navleområdet.

Som ung skete noget for mig, som jeg nu vil berette om:

Jeg havde for vane at gå rundt om bjerget Arunachala* hver eneste dag. Jeg lagde gerne ud ved firetiden om morgenen og gik rundt om bjerget chantende og syngende kirtans*.

En morgen lagde jeg meget tidligt ud, straks efter midnat. På den tid var der ingen veje eller gadelygter rundt om bjerget. Det var tæt skov hele vejen. Jeg vandrede glad afsted, syngende og med blikket rettet mod jorden. Pludselig et sted tæt på en å kigger jeg op og direkte ind i øjnene på en gruppe bidsk udseende hyæner, der alle gloede olmt på mig og var parate til angreb!

Grebet af en pludselig dyb frygt skreg jeg op med en lyd, der startede helt nede fra mit hara*, swadisthana chakra. Det var et skrig af den rene frygt, som jeg aldrig tidligere havde oplevet. Det var så totalt at jeg aldrig nogensinde senere har følt mig rystet af frygt!

Jeg følte en total overgivelse til Arunachala og en dyb tillid til at Arunachala nok skulle tage sig af mig. Med et dukkede en ældre sannyasi op ud af det blå, han havde en tyk kæp i hånden, hvormed han jagede hyænerne væk. Så såre dyrene var løbet væk forsvandt den ældre mand igen!

Efter det primal skrig oplevede jeg det som om min krop pludselig var blevet meget lettere. Jeg snarere flød afsted end gik resten af vejen. Det var som om selve mit væsens energifrekvens var forhøjet.

Moderne psykiatri bruger en metode, der kaldes 'primal teori' hvor patienterne netop skriger i katharsis helt nede fra deres hara, for at forløse frygt og andre fortrængte negative følelser.

En meget kraftigtvirkende metode til at overvinde sin frygt er ved så tydeligt som muligt at visualisere at man går igennem den frygt. Det smukke ved denne metode er at den kan bruges når du ikke er i en frygtfremkaldende situation, når du er rolig og i stand til at styre dig selv.

Du kan sidde for dig selv og visualisere den situation, der er angstfremkaldende. Oplev klart frygten som den kommer op i dig; se frygten i øjnene med dyb opmærksomhed. Hvis du lider; hvis din krop har det ubehageligt, er det okay. Undertryk ikke angsten, bare tillad den at ske. Når du oplever noget helt, 100%, kan du slippe det.

*Arunachala bjerget – et helligt bjerg i Tiruvannamalai, Tamil Nadu, det sydlige Indien. Den regnes for at være den fysiske form af Lord Shiva, den store oplyste mester.

*Kirtans – hengivne sange.

*Hara – ifølge japansk og kinesisk tradition sædet for energi og liv, området omkring navlen.

*Sannyasi – munk eller asket

Denne teknik er meget kraftig og kan praktiseres alle døgnets fireogtyve timer. Nårsomhelst du er angrebet af frygt, så læn dig bare tilbage og slap af.

Fokuser din opmærksomhed udelukkende på dine udåndinger. Gentag ordet 'sah' langsomt idet du ånder ud. At udånde er ligesom at slappe af og slippe alt, hvad der kan dø. I indåndingen vil du konstant forsøge at holde fast i et eller andet. Udånding er ligesom at slippe tingene. Koncentrer på din udånding uden at spekulere over indåndingen. Når du ånder ind gentager du stille lyden 'ham'.

Læg mere bevidsthed og energi i udåndingen. Hjælp dig selv til at ånde endnu dybere ud. Lad indåndingen ske af sig selv ved kroppens hjælp. Sæt hele din energi, opmærksomhed og indsats ind på udåndingen.

Det er en tavs intonation af 'ham'…'sah…,ham…sah'. Stille intonation af dette hamsa mantra vil lige med et bringe dig ind i den bevidsthed, den afspændthed, der aldrig dør. Alt, hvad der kan dø vil forlade dit system, dit indre rum.

Denne teknik kan også praktiseres på tidspunkter hvor du ikke oplever frygt – mens du sidder, taler, går, spiser, ja selv når du sover. Det er en meget stærk teknik. Hold kontinuerligt din opmærksomhed på udåndingen alle døgnets fireogtyve timer og bare intoner hamsa mantraet i det stille – 'hamsah'. 'hamsah', 'hamsah'. På indåndingen 'ham', på udåndingen 'sah'.

Ser du, når du konstant kører det mantra bliver det til ajapa japa* - chanting uden anstrengelse. Chanting med anstrengelse, med en konstant indsats fra din side, kaldes japa. Chanting der bare kører af sig selv, kaldes ajapa. Med ajapa er din indsats kun lige at sætte det i gang, intonere, så kører det af sig selv. Fald ind i rytmen, det er det hele. Hele dagen vil det lyde indeni dig.

Alt, der kan forandres, dø, vil forlade dit system, og det vil gå op for dig at det som kan dø, aldrig kan være dig. Hvis du har identificeret dig selv med noget der kan dø, vil den identificering blive afbrudt og du vil blive 'unclutched' . Det der aldrig kan dø, vil du føle dig forbundet med. Det som ikke kan dø, er dit væsens kerne.

Prøv denne teknik bare i tre dage. Du vil pludseligt opdage at din frygt for at miste din rigdom, dele af din krop eller gode helbred, dine nære og kære, din frygt for det ukendte – alle disse 'frygte' er forsvundet. Når du sætter din bevidsthed ind på udåndingen forlader alt, der ligger i dit indre rum som en del af dig der kan dø, dig. Du vil blive frigjort.

Hamsa Mantra – også kaldet soham mantra, det praktiseres ved at intonere 'hmmm' på indåndingen og 'sssooo' på udåndingen.

Ajapa japa – chanting eller messen af hellige ord, powerord, uden anstrengelse.

'unclutched' – at 'gå i frigear' i sit eget indre rum

Ofte manifesterer frygt sig som smerte. Det mest skræmmende i hele verden er smerte.

Alle levende væsener er bange for én ting og det er smerte. Hvis du ser godt efter vil du se at folk ikke engang er nær så bange for døden som for den smerte og lidelse de forestiller sig at komme til at lide på dødstidspunktet! Mange er bange for at blive fattige, mange har store problemer med deres parforhold, mens andre igen frygter sygdom. Hovedårsagen til alle disse forskellige slags frygt er den smerte der opstår, mens vi gennemgår de forskellige ting. Alle disse frygte er på grund af vores frygt for smerte.

Smerte kan være fysisk, mental eller emotionel.

Fysisk smerte er en basal nødvendighed for kroppen. Bare forestil dig, hvis vi ikke kunne føle smerte i kroppen kunne vi let komme til at skade os selv, eller vi ville måske ligefrem begynde at 'style' vores kroppe, ansigter, hænder og ben som vi i dag styler vores hår! Faktisk så er smerte et brev fra kroppen til os med en anmodning om vi ikke nok vil give den lidt opmærksomhed, for opmærksomhed er energi. Når du giver opmærksomhed til et givet område, bliver den opmærksomhed til energi, som det område optager i sig. Når kroppen bruger smerte som kommunikationsform er det i virkeligheden en bøn om opmærksomhed eller energi, som vil hjælpe den til at heale sig selv.

Mental eller emotionel smerte er den følelse, der opstår når du står overfor noget eller nogen, du ikke kan lide. Al research viser at følelsesmæssig smerte kan have en dybt forstyrrende indvirkning på den fysiske krop. Foreksempel, de psykologiske følelser, som opstår på grund af fortrængt sexualitet kan resultere i problemer i området nederst i ryggen, ligesom smerten i at have taget for meget ansvar 'på sine skuldre' kan resultere i netop skuldersmerter.

Om det er fysisk eller emotionel smerte er der en vigtig ting du må forstå, og det er at al smerte fødes ud af modstand mod at være i nuet.

Hvis der sker noget smertefuldt i ens liv – ens barn dør, ens mand eller hustru går fra én, man mister en nær ven – så lider man, men hen ad vejen accepterer man det. Man græder og ruger over det i lang tid måske, men så accepterer man det til sidst. Tiden læger alle sår siges det jo. Forstå klart at den eneste grund til tid er nødvendig for healing, er fordi du ikke havde modet til at opleve smerten og lidelsen med fuld opmærksomhed og bevidsthed på det tidspunkt begivenheden indtraf.

Hvis du bare vil se smerten, betragte følelsen med opmærksomhed og se sindets leg altimens du oplever smerten, da vil en dybere forståelse opstå og øjeblikkelig healing finde sted. Du har brug for tid, fordi du ikke er rede til at modtage den forståelse, der vil komme til dig, hvis du vil opleve smerten fuldt ud. Så du lider rigtig meget. Hen ad vejen, efter uger, måneder eller år vil begivenheden fade ud og blive til et fjernt minde.

Ikke desto mindre er smerten ikke helt ude af dit system. Hvis du møder en person, der bare minder lidt om din afdøde mand eller dit barn, popper den op igen. Hvis foreksempel personen går, taler eller ler på samme måde åbner såret igen. Det gør ondt fordi du slæber rundt på fortidens minder. Derfor oplever du at livet næsten er for stor en byrde at bære. Du vælger at holde fast i hele din fortid: da du var barn, mens du var teenager, dit første job. Du holder fast i alle dine livsoplevelser, på alle dit livs stadier, alle oplevelser, smerter og fejltagelser. Den byrde og emotionelle bagage associeret med fortiden er det, der gør det så smertefuldt for dig hver gang livet sætter dig i en situation som minder om fortiden. Hvis du beslutter dig for at give slip på din fortid og i stedet opleve hver ny situation med friske øjne, så vil du ikke opleve nær så meget smerte. Du vil heles nu og her. Du vil ikke have behov for tid til at heles.

Både nydelse og lidelse stammer fra sindet. Sindet bevæger sig fra

den ene ekstrem til den anden.

En lille historie:

Engang gik en discipel til sin mester og sagde, ’Mester, jeg er ude af stand til at meditere. Det gør ondt i benene. Det distraherer mig.’ Mesteren sagde blot, ’Det vil forandre sig.’

To uger senere henvendte disciplen sig igen til sin mester, ’Mester, nu er jeg i stand til at meditere helt fint. Jeg føler mig så vågen og lyksalig.’

Mesteren svarede atter, ’Det vil forandre sig.’

Roden til smerte og nydelse er én og den samme. Det er samme sansefornemmelse, samme følelse, der blot er givet to navne. Det er sådan her: to personer går til kropsmassage hos den samme behandler. Den første person vil sige, ’wow, det var en skøn og foryngende oplevelse.’ Mens den anden siger, ’øv, det gjorde ondt.’ Den samme massage vil fremstå som enten smerte eller nydelse, alt efter hvem der modtager den.

Livet indeholder begge modsætninger – nydelse og lidelse. Såvel nydelse som lidelse er mentale fænomener. Sindet svinger altid fra det ene ekstrem til det andet. Det kører sjældent ind og følger ’den gyldne middelvej’. Fra nydelse går du direkte over i smerte og fra lidelse til fornøjelse. Som vi netop har været inde på, er oplevelsen af hhv. smerte eller nydelse helt afhængig af hvem der oplever den. Noget du synes er dejligt, ville en anden måske synes var ganske rædselsfuldt.

I Bhagavad Gita, den hellige bog, som lærer forskellige veje til selvrealisation, udtaler den oplyste mester Krishna så smukt, 'Den for hvem glæde og smerte er eet fedt og som betragter en klump jord, en sten og en guldbarre på samme måde, som er viis og som hverken lader sig imponere af ros eller ris, ikke lader sig slå ud i hverken med – eller modgang og som behandler ven og fjende ens, kan siges at have sat sig ud over naturens luner. Fornøjelse og lidelse er det samme for hende og hun er parat til Oplysningen.'

Buddha, en oplyst mester, siger, 'Gør dig fri af såvel glæde som pine'. Længsel efter fornøjelse eller holden sig fast i sin lidelse er blot forskellige aspekter af den samme oplevelse. Smerte kan sammenlignes med en grimt udseende kæde og nydelse en smuk lænke. Men ganske som nat følger efter dag og dag følger på nat, går også nydelse og smerte hånd i hånd.

Når først du forstår at nydelsen og smerten begge er dit eget sinds frembringelser, vil du indse deres midlertidige natur, de kommer og går som sæbebobler. Du behøver ikke hjælp udefra til at tage din glæde fra dig, det klarer dit sind selv, som via sin egen natur hele tiden ligger og svinger som et andet pendul mellem henholdsvis glæde og lidelse!

Det eneste der er at gøre er at gå hinsides både lyst og ulyst, fornøjelse og lidelse, glæde og smerte. Det er ikke ensbetydende med at fornægte sin lyst eller at glemme smerten. Det er bevidsthed som transformerer smerte til ren lykke 'bliss' – som er en energi, der eksisterer uanset hvad der end måtte foregå i din yderverden. Ren lykke er din sande natur og du kan ikke miste den. Udelukkende grundet din modstand mod det der sker omkring dig oplever du smerte og glemmer så din naturlige lyksalighed.

Smerte, hvad enten den er af fysisk, mental eller emotionel art eksisterer kun negativt ligesom mørke gør det. Mørke eksisterer ikke 'rigtigt', for det forsvinder samme øjeblik vi tænder lyset. Som sådan har det ikke nogen positiv eksistens i sig selv. På samme måde eksisterer smerte kun i mangel af bevidsthed. Ligesom mørke automatisk forsvinder fra rummet når der bringes lys derind, opløses også smerte i samme øjeblik du fokuserer din bevidstheds energi på den.

Hvilken som helst emotionel eller fysisk smerte du slæber rundt på er i virkeligheden kun toppen af isbjerget. Du har behov for at gå til roden, hvor det hele startede. Du må arbejde på den oprindelige årsag og heale den. Ellers er der overhængende fare for at du vil vende den smerte mod andre og såre dem eller såre dig selv endnu mere. Som jeg ynder at sige til folk, 'Hvis du oplever smerte, drop alt andet og arbejd med den. Find årsagen og heal den. Først da vil du være på den sikre side. Indtil da er hverken du eller de mennesker du omgiver dig med og lever sammen med, på den sikre side.'

Tag en hvilken som helst smerte og fokuser bevidst på den, og du vil opdage, at du ikke kun er kroppen. Du opdager at ingen smerte er i stand til at røre dit sande 'jeg'. Når først du til fulde har erkendt at være hinsides smerte, transcenderer du al smerte og bliver det vi kalder dukkha ateeta * (den der er gået hinsides lidelse). Du oplever den sjældne frihed der opstår ved ikke-tilknytning til kroppen. Du vil bære den frihed med dig hele dit liv (og den er vægtløs!). Du lægger verdsligt eller materielt liv bag dig og rykker op i et spirituelt niveau. Hele den materielle verden forsvinder og en anden verden rejses; en verden af uforlignelig skønhed, uskyld, glæde og medfølelse.

Smerten vil fordufte helt af sig selv når du med intens indre klarhed betragter smerten, dens natur og oprindelse, fordi selve den klarhed hvormed du ser opløser årsagerne til smertens eksistens i dig. Den erkendelse medfører en tilstand af fuldkommen lyksalighed, som er den oplyste tilstand.

Der er en interessant hændelse fra mine vandringsdage, som jeg ønsker dele med jer. I løbet af min åndelige rejse tilbragte jeg engang noget tid sammen med nogle stamme folk i Madhya Pradesh i Indien. Jeg boede i et lille tempel i midten af landsbyen. En dag lagde jeg mærke til en gravid kvinde, der gik ind i en hytte. Cirka en halv time senere kom hun ud med en lille baby i sine arme! Ingen smerte, ingen, læge, ingen sygeplejerske, ingen medicin, ingen skrig.På bare en halv time kom hun ud med en baby i favnen.

Jeg var dybt chokeret! Jeg kunne ikke spørge om noget, for jeg kendte ikke deres sprog. En måneds tid senere så jeg en anden gravid kvinde gøre det samme. Ind og ud af den lille hytte på en halv time. Jeg spurgte den lokale præst, der kom på besøg i templet, ’Hvordan går det til? Gør det da ikke ondt på dem at føde?’ Han spurgte, ’Smerte? Hvorfor det?’

Jeg var forbløffet. Selve idèen om at en kvinde da oplever smerte når hun føder, eksisterede ganske enkelt ikke i deres samfund! Og ikke nok med det, der var heller ingen der oplevede nogen form for underlivsgener eller andre gynækologiske problemer i forbindelse med klimakteriet, når kvindens menstruation ophører.

Jeg begyndte at spørge dem ud om deres livsstil. Jeg kunne forstå at i deres tradition er kvinden højt respekteret. Når en pige får sin første menstruation afholder de et ritual og viser respekt for hende, fordi hun nu er i stand til at blive moder. Folk kommer og rører hendes fødder og hun velsigner og healer dem! Den kulturforskel, den forskel i selve livsstilen medfører at de kvinder ikke oplever de sædvanlige smerter som kvinder i andre kulturer lider under.

Dukkha ateeta – hinsides sorg og smerte

Der er registreret mange tilfælde af ’fantomsmerter’, som er smerte i en kropsdel, der ikke længere eksisterer. Engang under anden verdenskrig måtte en soldats ben sættes af, fordi det var meget slemt tilskadekommet. Det mærkelige var, at da han kom til sig selv igen, klagede han stadig over smerter i benet. Han havde et tæppe over sig og var rent faktisk ikke klar over benet allerede var blevet taget af. Tæppet blev fjernet og han kunne konstatere at benet ikke var der længere. Han var chokeret! Videre undersøgelser har vist at hver enkelt kropsdel relaterer sig til en vis del af hjernen. Når en given del af kroppen oplever smerte, vil man kunne se aktivitet i den modsvarende del af hjernen. I soldatens tilfælde vibrerede hjernecenteret stadig på samme måde som det vibrerede inden benet blev amputeret. Der er mange tilfælde af folk, der føler smerte i allerede amputerede kropsdele. Det kaldes ’fantomsmerte’.

Sindet har en vældig indflydelse på kroppen. Selv oplevelsen af fysisk smerte kan ændres ved sindets hjælp. Videnskaben kalder det for ’placebo effekten’ når en sukkerpille giver samme resultat som en rigtig hovedpinepille fordi patienten blev bildt ind, at sukkerpillen er en hovedpinetablet!

Forleden læste jeg i tidsskriftet Journal of Neuroscience om nogle undersøgelser foretaget på Universitetet i Michigan, USA. Researchen blev foretaget på en gruppe unge mænd, der gik med til at lade en koncentreret saltopløsning blive indsprøjtet i deres kæbemuskler, med smerte til følge. Hjernens reaktion på smerten studeredes v.hj.a. PET (Positron Emission Topografi) skanning og afslørede endorfinernes, kroppens naturlige ’painkillers’ aktivitet.

I én af skanningerne blev mændene bildt ind, at de nu fik et smertestillende middel sprøjtet ind, men i virkeligheden var det kun placebo – en substans, der ikke havde nogen smertestillende virkning. De blev nu bedt om at placere smerteoplevelsen på en skala fra et til hundrede. PET skanningen var også indstillet til at afsløre hjernens reaktion på smerte. Forskerne var i stand til både at følge med i hjernens respons, og hvad mændene faktisk følte.

De forbløffede forskere kunne iagttage at det tilfælde hvor mændene havde fået en placebosubstans indsprøjtet, altså ikke en painkiller, men et neutralt stof, var smerten de følte rent faktisk mindre. PET skanningen afslørede at hjernens endorfin system var gået i aktion. Det var gået i forøget beredskab blot fordi personerne troede de havde fået en painkiller! Videre undersøgelser viste at placeboeffekten fandt sted hos mere end 70% af de undersøgte personer og deres oplevelse af smerte aftog op til 22%. Videnskaben er stadig i gang med at undersøge dette utrolige fænomen, som så klart viser sammenhængen mellem sind og krop.

'Placebo Effects Mediated by Endogenous Opioid Activity on Ų- Opioid Receptors', Journal of Neuroscience, August 24, 2005, 25(34):7754-7762

'Neurobiological Mechanisms of the Placebo Effect', Journal of neuroscience, November 9, 2005, 25(45):10390-10402

En lille historie:

Engang kom en discipel vandrende med sin Zen* mester, da en flok gæs fløj over himlen. Mesteren spurgte, 'Hvad er de for nogle?' Disciplen svarede, 'Det er vilde gæs, mester'. Mesteren spurgte, 'Hvor er de?' Disciplen svarede, 'De er fløjet deres vej.'

Pludselig tog mesteren fat om disciplens næse og drejede den rundt. Disciplen skreg af smerte. Mesteren sagde, 'Du siger de er fløjet væk, men de har været her helt fra begyndelsen.' Historien siger videre at disciplen blev oplyst i det øjeblik.

Den historie lyder måske meget underlig, men sådan er det nu engang med de der Zen mestre. Smerte har en forunderlig evne til at vække dig op til virkeligheden. Det er derfor mange mestre igennem tiden har gjort brug af smerte til at vække den sovende discipel. Hvad gør vi normalt når det gør ondt på nogen? Vi kondolerer. Ubevidst hjælper vi dermed personen til at snorke videre. Men det er ikke mesterens job at trøste. Hans eneste interesse er at vække dig op. I intens smerte stopper sindet, der er kun smerten. I det øjeblik leveres Sandheden! I historien kan du høre hvordan disciplen i smertens øjeblik var parat til at modtage Sandheden fra mesteren, og mesteren gav den!

Smerte kan bruges kreativt – en kreativ energi. Den kan bruges til at erindre gud. Den kan blive bøn. Den kan blive meditation. Den kan blive opmærksomhed. Den kan være årsag til en vældig transformation i dig.

En af livets vigtige hemmeligheder er, at når først du bliver opmærksom på noget, kan du også slippe af med det relativt nemt. Hvis du ikke er opmærksom på det, er der ingen mulighed for at komme af med det. Så bliver det hos dig. Smerten er smerte kun så længe den eksisterer i dit ubevidste, og ikke i din bevidsthed. Din angst for at se frygten i øjnene tillader den at eksistere og vokse sig større og større, ligesom en kræftknude. En mester fjerner simpelthen den knude ved hjælp af sin mesterkirurgi! Når knuden forlader dig transformeres du til en ny person. En gang spurgte en tilhænger mig, 'Swamiji, jeg har forstået at en operation er nødvendig for at mit indre rum kan blive renset ud. Men kunne mesteren eventuelt bruge noget bedøvelse eller smertestillende mens operationen står på?'

Hvilken attitude er det mest formålstjenligt at have, når vi skal forholde os til mesterens 'operationer?' Nogen gange vil opmærksomhed i sig selv være nok til at opløse smerten. Ofte vil jeg bare pege på smerten, det er det hele. Den vil simpelthen forsvinde og den vil fordampe.

Nå, hvad er så den korrekte holdning at have til disse 'operationer?' Det er at have total tillid til at ligegyldigt hvor meget 'smerte' mesteren giver os, er det udelukkende til vort eget bedste. 'Operationen' er i sig selv udtryk for hans grænseløse kærlighed til og medfølelse med dig. Hvis det er helt forstået vil du, selvom det gør ondt, kunne gå gennem det med en følelse af dyb taknemmelighed over det mesteren gør for dig. Jeg kan sige så meget at smertelindringen fra mesterens side, er den kærlighed og medfølelse han giver med bare et enkelt blik.

Og desuden er smerten også et resultat af, at du begynder at tænke det er smertefuldt og sætter den etiket på. Mesteren kan på få sekunder lære dig hvad det ellers ville tage et helt liv eller et par hundrede år, flere inkarnationer for dig at lære. Mesteren er intenst liv. Han vil ganske enkelt fjerne 'svulsten' og smide den væk. Så, selv om det kan være meget intenst er det bedre at lære af mesteren end af livet, for det er en meget hurtig proces. Hvad mere er, hvis du forstår hvad det er mesteren gør ved dig, kan du vælge at nyde det som udtryk for dit livs ultimative 'happening'.

Og én ting til: den smerte du vil komme til at opleve hvis du fortsætter livet med dine svulster, er meget værre end den smerte du oplever når mesteren fjerner dem. Fjernelse af en svulst tager kun få minutter; mesteren fjerner den bare, færdig.

Når først du forstår processen, vil du ikke længere kalde processen smertefuld. I stedet vil du hilse den velkommen. Ikke bare vil du hilse den velkommen, du vil føle dig direkte taknemmelig over at det 'noget' der lå på lur nede i din underbevidsthed er blevet bragt op til overfladen og fjernet.

Smerte er rent faktisk manglende opmærksomhed så løsningen er at 'give dit nærvær'. Der findes en enkel og smuk selvhealings meditationsteknik, som kanaliserer din opmærksomhed ind i det syge område af din krop eller det lidende sind. Du kan prøve den af næste gang du oplever smerte eller lidelse. Det er helt sikkert en bedre løsning end smertestillende medicin hvis bivirkninger ofte er værre end det oprindelige problem!

Prøv bare det her. Lad os sige du har ondt i benet eller lider på grund af en eller anden anden ydre omstændighed. Læg dig ned i et mørkt rum. Gør et bevidst forsøg på at glemme hele den øvrige krop og fokuser udelukkende på den del, der gør ondt. Hvis det er en mental lidelse så glem alt om kroppen og koncentrer helt på den begivenhed eller situation, der voldte smerten til at begynde med. Som du går ind i oplevelsen af smerte så smid selve begrebet, ordet smerte ud af sindet.

Din mentale snakkemaskine vil blive ved at skræppe op og fortælle dig, hvor ondt det gør. Luk af. Føl dybt; oplev med et åbent sind. Gå helt ind og se hvad der foregår inde i sindet. Du vil hurtigt opdage at sindet faktisk overdrev sine meddelelser om hvor stor smerten var. Sæt hele din opmærksomhed på centrum af smerten, lige der, hvor oplevelsen er allermest kraftig, og den vil snart forandres og skrumpe ind og blive blot et lille bitte smertefuldt område. Koncentrer dig nu helt og holdent på det punkt indtil også det forsvinder, og du i dets sted vil finde ren lykke, 'bliss', lyksalighed!

Dit eget indre ambulancesystem er det du kalder smerte!

Du kan bruge det som en teknik til at opløse fysisk smerte hvor som helst i din krop.

Når du står overfor fysisk smerte, bare betragt smerten i den del af din krop på en afslappet facon. Du vil se at der måske først kommer en bølge af smerte, men straks efter reduceres smerten til et punkt og forsvinder. Det der sker er at selvsamme øjeblik din krop kommer fysisk til skade leverer din egen kropsintelligens energi, der suser afsted til det sted for at heale det. Det energi'sus' er det du betegner som 'smerte'. Hvis du betragter energiens susen og healing på en afslappet måde vil smerten forsvinde og healing vil ske. Hvis bare vi forstår det, vil vi ikke længere gøre modstand mod og lide under smerten, vi vil samarbejde med kroppens naturlige healende energi.

Jeg kan sige det her ud af min egen personlige oplevelse. Engang lukkede en eller anden bildøren på min finger. Folkene omkring mig blev vildt ophidsede og løb omkring for at skaffe noget førstehjælp. Jeg bad dem om at slappe af.

Efterhånden som min finger svulmede op holdt jeg skarpt øje med, hvad der skete inde i min krop. Jeg kunne føle energien suse afsted fra mit navlecenter til min finger. Jeg kunne helt klart se kropsintelligensen reagere på krisen på sin egen maner. Den healede sig selv.

Dit eget indre ambulancesystem er det du kalder smerte!

Ved at fokusere og betragte smerten vil du erkende at du er meget mere end blot en krop. Du vil 'touch base' komme ind og røre din energis centrum og opleve at du er andet end blot krop-sind.

Rent faktisk er kroppen intelligent nok til helt af sig selv at sende lige netop den mængde energi, der skal til, for at en kropsdel der beder om hjælp, bliver tilflydt den energi. Men du går imod det energiflow ved at sætte etiketten 'smerte' på det. Bare tillad energien frit flow ved at give din fulde opmærksomhed til den del af kroppen. Bare se nysgerrigt på energistrømmen. Vær den totale outsider; bland dig ikke i processen. Bare lad energien flyde til det område og arbejde på det. Du vil se det blive healet.

Frygt og begær er de to grundlæggende energier, der driver vores liv. Vi handler enten fordi vi ønsker at opnå noget bestemt eller nå et sted hen, eller af frygt for ellers at komme til at opleve noget, vi ikke har lyst til at opleve. Tiltrækning og frastødning er ikke bare de kræfter, der styrer molekylernes bevægelser, det er også essentielle egenskaber ved menneskelig opførsel.

Én af de største drivkræfter i menneskets liv er dets begær. Hvis du kigger dit liv efter i sømmene, vil du hurtigt kunne konstatere, at du det meste af tiden kører på enten begær eller frygt.

Vi har så mange ønsker og ofte føler vi ikke vi har energi nok til at tilfredsstille dem. Ifølge Jainistisk tradition sender det guddommelige os her til jorden med lige nøjagtigt den mængde energi, der skal til for at opfylde samtlige vore ønsker og begær. Men de fleste af os oplever det ikke sådan. Hvorfor?

Der er forskel på vores sande ønsker og 'lånte' ønsker. Vores sande begær kaldes vores behov. Lånte ønsker kaldes vores krav. Vi har energi nok til at opnå vores sande begær eller behov. Hvad er da vores ægte ønsker?

I løbet af kurset Life Bliss Program Level 2 (Nithyananda Spurana programmet, NSP) har vi en session hvor folk bliver bedt om at lave en liste over alle deres ønsker, behov og krav. Så mediterer de på deres begær. I slutningen af meditationen beder jeg dem om at erindre deres liste og samtlige de begær de har skrevet på listen. Det de kan huske, er for det meste kun en brøkdel af det, de havde skrevet! Det er som om de starter ud med et stort træ fyldt med blade, deres lyst og længsler, og i løbet af den meditation kaster træet næsten alle sine blade, som om bladene var udtørrede og døde. De blade der bliver tilbage lyser gyldent. Hvis du kan forstå hvilke ønsker, der er de naturlige og hvilke akkumulerede, vil åndelig udvikling opstå af sig selv.

Når vores ønsker er vores egne sande ønsker, når de afspejler vores ægte behov, når de udtrykker sig i vores indre energi, føler vi ingen desperation m.h.t. opfyldelsen af dem. Erkendelsen er den, at det simpelthen vil ske nærmest af sig selv, de vil blive opfyldt, når rette tid kommer.

Når du har hovedpine er du ikke tilfreds med at have det sådan – fordi du ved det ikke er din sande natur. Din sande natur er ikke at have hovedpine. På samme måde når du har et ønske, så vil du ud af det lige med det samme – det er fordi dyb tilfredsstillelse er selve din natur og begær skaber ubalance i den tilfredshed.

To vigtige sandheder du har behov for at forstå:

1. Hele dit liv er én lang kæde af begivenheder udført med det ene formål at opnå tilfredsstillelse. Hvad du end foretager dig, om det er at spise, drikke eller relatere til andre mennesker, nyde dine materielle goder etc. – det er alt sammen noget du gør for at opleve dyb indre tilfredshed. Du søger den fuldkomne tilfredshed i forskellige retninger istedetfor at gå den direkte vej.

2. Fuldkommenhed er indeni dig, den er din sande natur. Det er derfor du prøver at komme ud af oplevelsen af u-fuldkommenhed.

3. Det faktum at du søger det fuldkomne, er bevis på at du allerede kender det. Ellers ville du ikke kunne lede efter det! De øjeblikke i dit liv hvor du har følt en fuldkommenhed motiverer dig til at forsøge finde det igen. Derfor lever du.

Det rene ønske som ikke er rettet udad mod noget bestemt objekt eller person er helt enkelt udtryk for en overstrømmende energi, iccha shakti eller 'begærs energi'.

Fra navlen strømmer energien i sin rene form. I hjerteområdet konverteres energien til begærets magt. Det kører nu op til halsområdet og bliver til ord. Når energien udtrykkes i ord kaldes den vak eller 'tale energi'. I navleområdet er energien ligesom løs bomuld, i hjertet spindes den og i halsen bliver den en tråd. Eller du kan se det sådan her: navleenergien er som flydende jern. Halsen er som en smedje, hvor produktet formes!

Hvorom alting er flyder energien nu videre opad og når hjernen. Der bliver den eller bliver konverteret til en kommando. I hjernen kan energien forblive som 'videns magt' eller gnana shakti. Foreksempel kan kroppens begærsenergi blive til en viden om kroppen.

Den anden mulighed er at ordene konverteres til en kommando som så bliver udført. Kommando flyder ud i hele kroppen og sætter dig i aktion. Det kaldes handlekraft eller kriya shakti. Eksempel: den fysiske del af lystenergien kommer til udtryk som bevægelse af kroppen.

Ren iccha shakti eller lystenergi bliver i halsen omdannet til gnana shakti – videns magt og kriya shakti – handlekraft.

Hvis energien ikke behandles og kanaliseres ordentligt, ender viden og handling med at miste forbindelsen til den oprindelige rene lyst eller ønske energi. Viden og handling bør være i tråd med ønskeenergien. Så danner den en god cirkel af ønsker som i sig selv vil lede til større viden, skarpere handling og endnu klarere ønsker!

Lad os sige du har et ønske om at tjene en million dollars. Hvis ønsket konverteres ordentligt som viden betyder det at du vil have en klar plan og foretage de korrekte handlinger og blive millionær. Hvis derimod begærsenergien omdannes som overdreven viden og til gengæld for lidt handlekraft, vil du ende med at sidde og tænke og tænke over tingene altimens du venter på at de berømte stegte duer skal komme flyvende ind ad vinduet helt af sig selv.

På den anden side, hvis ønskeenergien bliver omdannet til for meget handlekraft og for lidt reel viden så ender du med at arbejde i blinde. Foreksempel arbejder du måske benhårdt som lastbilchauffør og kører din bil fra Los Angeles til New York, men bliver du nogensinde millionær på den måde? Der er handling, men ikke korrekt viden. Så den helt korrekte omdannelse af ønsket til viden og dernæst udmøntning i handling er essentiel. Grunden til at forvandlingen ikke altid er optimal, er manglende forståelse.

Når du er ærlig omkring det du ønsker og er integreret med ønsket, er der ingen konflikt og omdannelsen kan ske på rette måde.

Du har måske oplevet noget lignende som det her engang… den kvinde der er bange for at krydse en voldsomt trafikeret gade vil, hvis hun ser sit barn løbe ud på vejen, uden at tøve et sekund straks hoppe ud for at redde barnet og uden mindste tanke på sin egen sikkerhed.

Lad os forstå hvad det er der gør, at hun pludseligt mister sin angst. Sagen er at hendes kærlighed til barnet har vækket moderlighedens dimension i hende. Det er det samme i alle kærlighedsforhold. Når kærlighedsfølelsen blomstrer i nogen, vil al frygt straks forlade den persons indre rum.

Kærligheden har enorm magt og det samme har lysten. Hvis du har en masse energi i dit muladhara chakra*, vil det overdøve de andre chakras lige med det samme. Der vil ikke være nogen frygt i dit swadisthana chakra* og der vil ikke være nogen bekymring i dit manipuraka chakra*. Disse højere chakras kan ikke arbejde når muladhara chakra sidder i førersædet. Uden at vide af det vil det frigøre dit latente ubevidste potentiale. Det vil også sprede din potentielle indflydelse i yderverdenen.

Forskellige mennesker får forskellige dimensioner frem i dit indre. Din eventuelle elsker vil vække følelsen af kærlighed i dig. Hvis du har en søn eller datter vil følelsen af moderkærlighed vækkes i dig. Hvis dit sind er rede til at opleve andre dimensioner igen, vil de dimensioner blomstre i dig.

Hvis du møder verden med et åbent sind vil hver eneste person du møder få dig til at blomstre endnu mere. Er du egoistisk vil selv din ægtefælle eller din elsker ikke kunne få dig til at blomstre. Vær sød at forstå en ting, du har ansvaret for at skabe et åbent uselvisk sind før du går ind i et forhold – det være sig ægteskab eller parforhold. Så vil selve følelsen bevirke en evig transformation i dig. Hvis den altid skiftende, den evindelige transformation ikke opstår i dig, går du glip af en af dit livs største dimensioner.

Hvorfor er vi ikke i stand til at føle ægte kærlighed? Det er på grund af vores samskaras*, vores følelsesmæssige tilknytning til fortidens minder. Dit indre rum er fyldt op med alt for mange ting fra fortiden. Så dit indre rum er ikke til rådighed for nuets øjeblik. Du er kun i stand til at elske eller føle dig forbundet med de mennesker eller ting som ’passer ind’ med dine erindringer om kærlighed. Hvis du kunne slippe din følelsesmæssige tilknytning til fortiden vil du pludselig opdage, at du har et meget større indre rum til din rådighed. Så kan du bare åbne dig direkte for hvem som helst du møder uden først at skulle checke hans eller hendes fortid ud.

Muladhara chakra – subtilt energicenter for enden af rygsøjlen, relaterer til følelserne af grådighed og lyst.

Chakras – kroppens energicentre. Betyder bogstaveligt ’hjul’, i overensstemmelse med de visioner af chakraerne som mange mystikere og yogier igennem tiderne har oplevet dem, som strømhvirvler af energi. Der er syv større chakraer nedad rygsøjlen: muladhara, swadisthana, manipuraka, anahata, vishuddhi, ajna og sahasrara.

Swadhisthana chakra – energicentret som er lokaliseret et par centimeter under navleområdet, relaterer til følelsen af angst.

Manipuraka chakra – energicenter i navleområdet, relaterer til følelsen af bekymring.

Begær eller liderlighed er en urfølelse naturen har indlagt i os for at sikre sin egen fortsatte eksistens. Transcendering af begær er det første skridt mod realisering af menneskelivets ultimative potentiale.

Menneskene forveksler altid begær og kærlighed. De bilder sig ind, det kun er dyrene som er liderlige. Faktisk er kun dyrene i stand til at opleve den rene uforfalskede lyst når de parrer sig! Menneskene med alle deres rationalisationer kan hverken være helt lystfulde eller helt kærlige. Det er derfor de føler sig utilfredsstillede og som om ’der er noget, der mangler’.

Sex er som kullet, kærlighed som diamanten. Sex er mudder og kærlighed er den lotus, der blomstrer op af mudderet. Det er samme substans ja – men du bør vide hvordan det udvikles. Bare slip dine forventninger – det vil give dig en vældig energiindsprøjtning.

I dag ved vi at der rent biologisk ikke kan tales om en 100% mand eller en 100% kvinde. En mand kan sagtens være 51% mand og 49% kvinde. Ligesådan kan en kvinde være 51% kvinde og 49% mand, blot en enkelt procents forskel, det kan være det hele.

Du er født ud af din fars og mors energier. Så hvordan skulle du kunne være enten kun mand eller kun kvinde? Om vi accepterer det eller ej er vi det fysiske udtryk for både mandlige som kvindelige energier. Vi er hele, ikke splittede.

Lige fra fødslen sætter samfundet en etiket på dig som værende enten en han eller en hun. Og det forventer at du opfører dig derefter. Menneskets iboende natur er komplethed. Derfor vil hun/han pr. instinkt gå i gang med at lede i yderverdenen efter sin ’mistede’ halvdel. Han barnet kigger sig om efter en feminin indflydelse, og hun barnet søger et maskulint nærvær. Det er her hele idéen om sex opstår.

Eftersøgningen begynder med forestillingen om hvordan vores ’udkårne’ – ’manden’eller ’kvinden’ i mit liv’ skal være.

En lille historie:

En 90 årig mand plejede at sidde på stranden fra morgen til aften og betragte de forbipasserende. En anden mand lagde mærke til det og gik en dag hen til ham og spurgte, ’Hvad laver du i grunden mens du sidder her hele dagen?’

Den gamle mand svarede, ’Jeg leder efter en kvinde, der skal være min kone.’ Den anden mand var noget chokeret over det svar og spurgte derfor, ’Jamen hvorfor ledte du ikke dengang du var ung?’

Den gamle mand svarede, ’Jeg har været på udkig siden jeg var 30 år gammel.’ Den anden var nu helt paf og spurgte, ’Hvilken slags kvinde er det egentlig du søger?’ Han svarede, ’Jerg søger den fuldkomne kvinde.’ Den anden, ’Og du har altså ikke fundet hende endnu?’

’Jeg fandt en kvinde som matchede hvad jeg havde forestillet mig, men det gik ikke med hende.’ Den anden spurgte hvorfor.

Den gamle svarede lakonisk, ’Hun ledte efter den fuldkomne mand!’

Det er hvad der sker når vi forsøger at finde en match på det billede vi gør os indvendigt.

Efter laaang tids søgen finder vi pludseligt en person der virker som om han lever op til alle vores kriterier – på afstand. Det der sker på det stadie er det vi kalder at 'forelske' sig (eng.: falling in love, bogstaveligt oversat til dansk ville det være at 'falde i kærlighed'!). Det er lærdommen omkring det at forelske sig eller at 'falde i kærlighed'. Bemærk at det på engelsk altid hedder at falde i kærlighed, aldrig at rejse sig i kærlighed. På grund af vores faste behov og forventninger ser vi kun tingene som vi ønsker at se dem. Så længe genstanden for vores forelskelse er et stykke på afstand fra os kører tingene som fod i hose. Vi bliver ved med at projicere vore forestillinger over på den anden. Men efterhånden som vi kommer tættere på og lærer hinanden bedre at kende falder sløret, og vi opdager at fantasi er én ting, virkeligheden en (helt) anden.

Vi har behov for at forstå at den person ikke er skabt, som vil kunne leve op til vores indre forestillinger om 'den anden', simpelthen fordi forestillingens grundlag er uvirkeligt. Ingen forestilling kan matche virkeligheden, for når det kommer til stykket er det jo netop kun et billede, en fantasi!

Hvad er alkymi? Processen hvorigennem et uædelt metal forvandles til et ædelt metal, som foreksempel fra kobber til guld, er alkymi. På samme måde, når vores væsen er parat til det vil den basale følelse af lyst transformere til kærlighed, som er den højeste følelse vi er i stand til at rumme.

På samme måde kan du fjerne urene fantasier, få lagt noget venlighed ind i dine forhold til andre og tilsæt til sidst en god dosis tålmodighed. I begyndelsen fatter folk måske ikke forandringen i dig. Bare fortsæt – tro på dig selv – hav tillid til dig selv. Din oprigtighed og styrke vil i sidste ende have en positiv indflydelse på omgivelserne.

Tilsæt venlighed til din kærlighed. Til dato er vores lyst og begær et dybtgående voldeligt udtryk for at ville eje den anden. Tilsæt venlighed til forholdet. Hils din partner velkommen som han eller hun er; nøjes ikke med bare at acceptere vedkommende. Hils det sind, den krop, det væsen velkommen i sin helhed. Da vil du se begær udvikles til kærlighed og dit væsen være i evig lyksalighed.

Kærlighed giver liv til den anden person. Med kærlighed er den anden person ånd, liv. Uden kærlighed gør du den anden person til en ting, en nytteværdi! Når du betragter en mand eller kvinde uden kærlighed og planlægger hvad du kan 'få ud af' den person, har du effektivt reduceret ham eller hende til en ting. Kun set med kærlighedens øjne er personen ånd, et levende væsen.

Cølibat er ikke andet end det ikke at søge efter den fortrængte halvdel, som ligger indeni dig, det er det hele. Hvis du er en han har du brug for at opleve en så dyb selvtilfredsstillelse at der ikke længere er nogen længsel efter din indtil videre fortrængte halvdel eller det feminine indeni dig. Hvis du er hunkøn vil du behøve oplevelsen af at være nok i dig selv, så du simpelthen ikke har nødig at søge i yderverdenen for at opleve den tilfredsstillelse. Når først du oplever den selvfuldkommenhed og dybe tilfredshed vil du, også selvom du måtte være gift, opleve fred i sindet. Da er det du kan være i cølibat, selv om du er i et ægteskab! Og det er ægte cølibat.

Varighed: 30 minutter

Denne meditationsteknik vil få alle dine fortrængte følelser op i dig.

Vejrtrækningen er meget nært forbundet med sindet. Hvis din tankevirksomhed er rolig vil dit åndedræt også være afslappet. Er din tænkning aggressiv vil din vejrtrækning også være aggressiv.

Du kan praktisere denne teknik på tom mave, gerne om morgenen. 21 dages Dukkha Harana praksis vil transformere dit væsen og bringe en ny glød til dit ansigt og hele kroppen.

1. del: 10 minutter

Stå med lukkede øjne. I første del af denne meditation oplades dit mentale system og bliver fuldtud levende v.hj.a. dyb vejrtrækning. Den energi vil smelte alle de fortrængte følelser som is for solen.

Træk vejret dybt og kaotisk så dybt nedefra kroppen du overhovedet kan komme. Træk vejret ind gennem næsen og hold munden lukket. Bevæg hænderne, bøj i knæene, gå et stykke ned og så op igen. Bevæg dig som en fugl, der flyver, op og ned, knæene går op og ned, armene op og ned, op på indåndingen, ned på udåndingen.

Udfør bevægelserne blidt og med synkronicitet på åndedrættet. Ned, ånd ud, op, ånd ind.

2. del: 10 minutter

Hold fortsat øjnene lukkede og spænd nu hver enkelt del af kroppen, del for del, muskel efter muskel, og slap af. Spænd op og slap af i den ene kropsdel efter den anden. Begynd med fødderne og gå så videre til benene; lårene; så hofterne; underliv, mave, nedre ryg; så brystkasse og øvre ryg; armene fra fingerspidserne til skuldrene; dernæst nakke, hals, skuldre; dit ansigt og endelig toppen af hovedet. Spænd helt af i hver enkelt del før du går videre til den næste. På slutningen af de ti minutter vil du opleve en tomhed indeni; du vil være kølig, rolig og fattet.

3. del: 10 minutter

Sid ned med lukkede øjne og chant, syng lyden'hoo', bare det ord 'hoo'. Det behøver ikke være meget dybt og højt. Bare chant det sådan lidt afslappet. Imens du chanter så bare sid og betragt hvad der foregår indeni dig og udenfor dig.

De første to dele af denne teknik er faktisk forberedelsen til den tredje del, som er den egentlige meditation. Når du når til den tredje del vil du opleve sindet falde til ro, helt af sig selv. Sindet kan ikke tvinges til ro, det kan kun komme af sig selv.

Bliv i den afslappede tilstand med et smil på læben og et lyksaligt humør. I løbet af denne del kommer der måske en masse oplevelser. Bare betragt dem ligesom du ville betragte noget på fjernsynet. Se på sindet, tanke efter tanke.

Når du har begær har du også skyldfølelse. Skylden er begærets modsætning. Nogle gange føler du skyld over at have et begær, fordi du mener du ikke burde ’føle sådan’. Andre gange føler du dig skyldig over at have opnået noget, fordi du føler dig i bund og grund uværdig til at modtage det. Og hvis dine ønsker ikke bliver opfyldt er det også galt, så føler du skyld over ikke at ’have gjort det godt nok.’ Ønsker leder uvægerligt til skyldbevidsthed.

Skyldfølelse er ikke andet end dine tidligere beslutninger og handlinger set med bagklogskabens øjne.

Foreksempel, dengang du gik i skole sagde du måske nogle ondskabsfuldheder til en eller anden, hvorved venskabet med den person gik i stykker. I dag, med de erfaringer du har med dig nu, er det så i orden at føle sig skyldig over det, der skete dengang? Nej! Dengang havde du kun en vis mængde intelligens, du vidste ikke bedre, så du opførte dig på den måde. Nu derimod er din intelligens blevet opdateret.

Det giver ingen mening at gå fortiden efter i sømmene med nutidens intelligens.

Hvad, der er sket, er sket. Den tid, der er gået godt kommer ikke dårlig tilbage. Man skal ikke græde over spildt mælk. Med andre ord, hvis du konstant går og ruger over fortiden og føler skyld over den, ødelægger du ikke bare din nutid, men også din fremtid. Du kan ikke ændre det skete, så skyld er nyttesløs. Hvad kan du gøre? Alt du kan gøre er at lade være med at gentage det samme mønster igen, det er det hele. Dengang gjorde du dit bedste udfra den intelligens der var til din rådighed på det tidspunkt. Færdig med fyrre.

Vor fortid vil altid være fortid, den er altid død. Det er jo derfor den kaldes fortid. Ikke desto mindre lader vi os altid mærke af fortiden. Hvordan gør vi det? På to måder:

1. Hvis du ser på fortidens handlingeer med din nuværende intelligens, vil du per automatik skabe skyld i dit væsen. 2. Hvis du træffer beslutning i dag baseret på fortidens erfaringer vil du gentage den fortid og repetere den ind i fremtiden – måske bare med et par enkelte små opdateringer!

Selvom det måske ikke vil være nøjagtigt samme fejl du vil begå, vil du stadig befinde dig på samme erfaringsniveau.

Vores sind falder ned i en rille, en fure, en indstilling eller mentalitet som tvinger det til at gøre, som det altid har gjort. Så vi bliver ved med at gentage de samme fejl.

Der er tre typer af skyld, som slår rod i os og dræber vores intelligens:

1. Skyld skabt af den nærmeste familie

2. Skyld skabt af sociale regler

3. Skyld skabt af os selv

Før du er fyldt syv år er du blevet indpodet med skyld af dine nærmeste familiemedlemmer. Opfører du dig ikke som dine forældre ønsker det, giver de dig skyldfølelse. De formaner dig at gud ikke vil bryde sig om det, du har gang i. Stakkels gud, hvis han skulle leve op til alt det hvem som helst siger om ham! Eller dine forældre siger at du skal respektere deres ønsker som forældre. Straks føler du dig skyldig over at have gjort dem kede af det. På den måde sår familien den første skyld i dig. Du på din side giver bolden videre til dit barn. Som en krone gives den videre fra generation til generation.

Fordi du ikke forstår at forklare tingene ordentligt og hvorfor det skal gøres sådan her og ikke sådan her, siger du til barnet at sådan er det bare, det er en regel og dermed basta – dermed skabes skyld i barnet. Foreksempel elsker børn at hvirvle rundt. De elske at bevæge sig og flyde med kroppen. De centrerer sig selv på den måde – naturligt. Men hvad gør vi? Vi stopper barnet og giver ham en dosis angst for at han måske vil falde. Og vi holder ikke op, førend barnet er blevet stiv, frossen og kedelig som vi selv!

Barnet har måske mest lyst til at gå udenfor og lege i solen eller plukke nogle blomster eller bare hoppe rundt i den friske luft. Hvis du tænker over det, er det jo ikke meget barnet beder om. Men mor siger 'nej' – han kunne blive syg i den stærke sol. Hvis du ser dybt på det vil du se, at hun ved at sige 'nej' opnår en subtil følelse af power, at af være, den der bestemmer. Hun siger det er solen, men det stikker dybere end som så.

Morens 'nej' har rent faktisk en dyb indvirkning på barnet. Det skaber skyldfølelse i barnet. Nu tvinger barnet måske sig selv til at blive indenfor, eller han smutter udenfor uden mor opdager det, men i begge tilfælde er hans råenergi blevet undertrykt. Hvis han går ud vil han føle sig skyldig og bange for at nogen måske vil stoppe ham. Og alt det for sådan en uskyldig ting – bare for at lege lidt i solen!

Efterhånden som barnet vokser op vil dette dybe 'engram', dette indgraverede erindringsspor af skyld sætte sig grundigt fast i ham. Selv efter at være blevet voksen og selvstændig kan han en dag sidde på plænen i solen og de der barndomserindringer vil blive trigget. Han føler sig måske skyldig og underligt utilpas uden nogen klar grund. Der er jo ikke noget at føle sig skyldig over ved bare at sidde på plænen, men de gamle erindringer er vågnet op.

Det er sådan skyld skabes. Små hændelser som den her hober sig op og du ender med at lade skyld være dit livs ledestjerne.

Hvorfor kan vi ikke nyde og fremme den naturlige glæde og lykke som barnet lever i?

Hvis du går i dybden med det vil du se at selv lykken er blevet associeret med skyld. Et lille barn kender ikke til skyld – han er bare vild og naturlig. Det er derfor det kan være så fængslende at betragte et lille barn. Han er total i alt hvad han gør. Han er endnu ikke blevet iklædt nogen af samfundets masker. Han er stadig vild. Det er derfor han er så fuld af energi. Han strømmer over af glæde og nysgerrighed; han vibrerer simpelthen med den energi, der bobler op indeni ham.

Barnet har bare lyst til at glæde sig over alting, men forældrene er så opfyldte af samfundets indoktrineringer – skyld, alvor, hykleri. Barnet har lyst til at råbe og hoppe og danse – det er hans naturlige udtryksform. Men de voksne stopper ham, ’Råb ikke sådan op! Det er dårlig opførsel. Du må lære at være civiliseret. Du skal gå roligt rundt ligesom os.’ Hen ad vejen bliver selve forestillingen om lykke forbundet med skyldfølelser.

Fra du er syv til du er fjorten indpoder samfundet dig med skyld gennem dets regler. Skyld baseret på frygt er skabt af sociale love.

Indtil fjortenårsalderen indoktrinerer familien og samfundet dig med skyld. En vigtig skyldfølelse er skylden over sex. Forældre eller familie åbner aldrig op for at tale om sex. Når en kemisk forandring foregår i dig føler du kroppen er ny. En hel masse spørgsmål rejser sig i dig og du har behov for klarhed, men ingen er forberedte på at give dig klarhed.

Og for at føje yderligere forvirring og begær til sagen bombarderer medierne omkring dig med fantasier netop i den sårbare alder, hvor det hele forandres i dig.

Desuden sørger samfundet for at give dig følelsen af ikke at være god nok i dig selv. Det får dig til at føle dig skyldig over at være den du er, og gøre det du gør. Når først det har fået overbevist dig om at du er en synder, sidder du solidt i saksen. Så er selve din livsglæde gået fløjten.

Ifølge mig er skyld den største synd. Andre synder vil straffe dig efter døden. Skyld straffer dig mens du er i live.

Den tibetanske digter – helgen Milarepa sang, ’Min religion er at leve – og dø – uden anger.’

Titlen helgen eller synder bliver tildelt dig af samfundet. Så længe samfundet betegner dig som helgen, er du helgen. Selvsamme øjeblik samfundet beslutter at kalde dig synder, er du en synder. Hvis du slår nogen ihjel ude i samfundet vil du blive kaldt morder, du vil blive straffet. Men hvis du slår nogen ihjel på krigsmarken vil du blive kaldt helt, du vil få en stor medalje! Så der er ingen absolut skala til at vurdere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det afhænger af samfundets egen logik.

Skyld er den største synd. Skyld vil straffe dig, mens du er i live.

Milarepa – tibetansk yogi og discipel af den tibetansk buddhistiske mester Marpa.

En meget subtil og udspekuleret måde at så skyld i folk i dag er via konceptet om himmel og helvede. Folk udnytter din frygt og grådighed ved at give dig idèerne om himmel og helvede. De skaber en grådighed efter himlen og en frygt for helvede indeni dig. De skaber en masse forestillinger om himmel og helvede og sælger dem til dig. De siger, 'Hvis du opfører dig sådan her, vil du helt sikkert komme i himlen; hvis du gør sådan og sådan ryger du lige lukt i helvede.' Når dine leveregler er baseret på grådighed og frygt skabes skyldfølelse automatisk indeni dig.

En lille historie:

Der var engang en general, som gik til en mester i Zen og spurgte, 'Mester, hvad er himmel og helvede?'

Mesteren spurgte, 'Hvad er dit levebrød?'

Generalen svarede, 'Jeg er general.'

Mesteren lo bare, 'Hvad for en idiot har dog udnævnt dig til general? Du ligner mest af alt en slagter!'

Generalen var rasende og trak sit sværd idet han råbte, 'Jeg skal skære dig i småstykker.'

Mesteren løftede blot hånden og sagde, 'Disse er helvedes porte.'

Generalen indså sin dårskab, bukkede dybt for mesteren og bad om tilgivelse. Mesteren fortsatte, 'Disse er himlens porte.'

Vær helt klar over det, himmel og helvede er ikke fysiske stede. De er psykologiske bevidsthedstilstande. Det ene øjeblik kan sindet være i helvede, det næste i himlen – portene til himmel og helvede skiftevis åbner og lukker nårsomhelst.

Indtil dit enogtyvende år skaber lærdom fra familie og samfund skyld i dig. Efter de enogtyve udvikler skylden, der blev indoktrineret af familien og af samfundet, rødder i dig. Så er det du begynder at skabe skyld for dig selv uden nogen grund. Skylden bliver permanent gæst i din tilværelse!

Skylden, der skabes af familie og samfund er påtvunget dig, som en krone, der går i arv fra den ene generation til den næste. Den tredje slags skyld er den værste – den du skaber for dig selv. Når du tager skyld baseret på grådighed og frygt helt ind, er grunden lagt for opståen af helt nye typer skyld.

Samme øjeblik du begynder at føle skyld over noget kan du udnyttes. Og når du så ovenikøbet begynder at slås med dig selv, bliver det endnu nemmere at udnytte dig.

Hvis du ser nærmere på dit liv, vil du kunne se hvordan du konstant er på udkig efter en grund til at være utilfreds med dig selv og bekrige dig selv. Du kan ikke bare holde dig i ro uden konflikt, du ønsker at skabe elendighed for sig selv, for det er du blevet opdraget til – lykke er syndigt.

Du er designet til at bevæge dig som en frit flydende flod. Skyldfølelse er som sten på vandets vej. Samfundet har på snedig vis stemplet lykke som synd. Det er problemet. Hvis du lægge mærke til det så er der, netop når alting kører fint og lykkeligt derudaf, en lurende følelse af skyld indeni dig. Samfundet har lært dig at det at være lykkelig og nyde livet er at være uansvarlig.

Men når du er ked af det og deprimeret, føler du dig så skyldig? Nej!

Du har lært at livet er én lang kæde af lidelse og trængsler med et enkelt pusterum af lykke ind imellem.

Det er derfor folk slet ikke kan tage det, hvis du er lykkelig og smilende hele tiden. De gør deres bedste for at få dig tilbage til den såkaldte virkelighed – ved at indpode dig med skyld.

Når du har det sjovt, danser eller slapper af på stranden foreksempel, vil du pludselig opdage hvordan skyldfølelsen rejser sig i dig og brokker sig over alt det arbejde der venter, alle de pligter der skal tages sig af.

Skyld er grundløs, men kan ikke desto mindre ødelægge hele dit liv. Hvis du kan leve uden skyld vil du nyde hvert nu og stadig nå at udføre alle dine pligter.

Problemet er at dit væsen er en skov af stemmer, der ikke tilhører dig. De udgør totaliteten af din mors stemme, din fars stemme, din lærers stemme, din nabos stemme og hvem ellers! Alle de stemmer ligger derinde. Hvis der bare kun var en stemme, ville du aldrig have nogen problemer. Dit sind ville flyde frit som en flod. Men der er en masse stemmer, som siger en hel masse ting og skaber skyldens sten på din vej.

Så længe du flyder frit som floden vil du kunne udtrykke en vældig intelligens i dit liv. Hvert minut vil du strømme over af ny frisk energi. Samme øjeblik du tillader skyld i dig, samme nu stopper dit frie flow, og du skaber energiophobninger i dit indre.

Når først du er opmærksom på at være drevet af skyld, kan du begynde at gøre noget ved det. Som med alt andet kan du ikke regne med at blive perfekt på en eftermiddag. På samme måde når du praktiserer kunsten at være til uden skyldfølelse vil du engang imellem falde tilbage til dine gamle mønstre af grådighed og angst. Så vil du lige pludselig huske, 'Hov, jeg kører på grådighed nu.' Eller, 'åh, nu arbejder jeg med angst som drivkraft.' Så starter du bare forfra. Når først du begynder på det her arbejde, vil du komme til at opleve det selv.

En lille historie:

En munk fra en stor spirituel organisation blev sendt ud til en fjerntliggende landsby for at gøre tjeneste. Med et begyndte en sand strøm af klagebreve over munken at indfinde sig i hovedkvarteret.

Efter at have læst brevene udtalte præsidenten, 'Vi har sat rette mand på posten'

Sekretæren spurgte ham, 'Hvad for noget Sir? Vi får jo klager over ham. Hvordan kan du så sige vi har sendt den rette?'

Præsidenten svarede, 'Hvis vi får klager betyder det han er gået i gang med arbejdet. Der sker noget!'

Når du starter noget nyt op er der tre faser – den første er modstand. Den næste er ligegyldighed – folk hverken kan eller gider gå imod. Den tredje er accept.

På samme måde når du arbejder på dit eget indre. Du vil udvikle dig ja, men de tre faser er der også. Første fase vil være modstand. Du vil opleve den nye praksis som en besværlig ændring i forhold til det du er vant til. Det næste der sker, er at du begynder at undgå de muligheder hvor du skulle have haft praktiseret ændringen. Igen og igen vil du falde tilbage til dine gamle vaner. Dit system vil modsætte sig forandringen, det vil komme op med allehånde komplikationer og argumenter. Hvis du tillader modstanden at vokse, ender du med at være din egen fjende.

Krishna siger i Bhagavad Gita, 'Løft dig selv op ved egen kraft. Gør du ikke det ender du som din egen værste fjende.' Det er helt op til dig at hjælpe dig selv som din egen bedste ven, eller såre dig selv som din egen værste fjende.

Se det klart: Ingen kan såre dig medmindre du tillader det. Ingen kan hjælpe dig medmindre du tillader det.

Hvis du har glemt din praksis så husk dig selv på den, og løft dig selv op, igen og igen. Fald ikke ned i depression, hav ikke skyld. Og tro ikke at du ikke vil kunne gøre det.

På sit dødsleje udtalte Buddha til sine nærmeste disciple, som bad ham give sit ultimative budskab til verden, 'Atma deepo bhava – vær dit eget livs lys, vær din egen guide.

At føle sig skyldig er at være syndig. Det er rent faktisk den eneste synd. Det helvede der tales så meget om eksisterer ikke på en anden planet eller et andet sted. Det er indeni os, når vi føler os skyldige uden at gøre noget for at ændre vores tænkemåde.

Al din skyld, al din smerte er en rent illusorisk søjle eller kæde du skaber inde i hovedet. Den fejl du begik for ti år siden, den fejl du begik for syv år siden og den fejl du begik for tre år siden er selvstændige og usammenhængende hændelser. Men når du forbinder dem og derefter begynder at tænke over det, er det du skaber skyldfølelse. Du begynder at føle du er en forfærdelig syndig person, der bare igen og igen synder videre. Det er én måde at se det på.

Der en en anden tilgang. Når du begår en fejltagelse, så se objektivt på det, hvorfor begik du den, hvordan skete det. Se som om du var en tilskuer på hvordan og hvorfor den bliver gentaget. Se med videnskabsmandens øjne på selve skyldens mekanisme. Bare den opmærksomhed vil åbne en ny dør og du vil aldrig nogensinde begå samme fejl igen – for når én gang du har set helt ind til kernen og fundet årsagen, vil den forsvinde. At kende en ting i sin helhed er at være fri af den.

Ingen kan såre dig uden din tilladelse. Ingen kan hjælpe dig uden din

tilladelse.

Vær så venlig at forstå at moral bør opstå ud af en integritet og ikke ud af skyldfølelse.

Hvad mener jeg med integritet? Integritet er at være tilstede i nuet og at være en helstøbt personlighed og ikke en hel masse modstridende personligheder. Det er at se virkeligheden udenom sindets julelege. Så såre sindet kommer til, kommer også dualiteten til. Blot ved at være intenst tilstede i nuet kan du opnå en integritet, hvor der kun er én og ikke to, tre eller mange personligheder oppe at slås inde i dig. Kun når sindet får lov at flakke mellem fortiden og fremtiden bliver du en splittet personlighed og mister integritet. Er sindet koncentreret i nuet opnår du enhed og integritet.

En lille historie:

En dag knælede en præst for gud og beklagede højlydt, 'Jeg er en synder. Forbarm dig over mig, åh min gud.' En mand der overhørte det følte sig inspireret og knælede ned ved siden af præsten og begyndte at bede. Da han så det, puffede præsten til manden og sagde, 'Ha, se bare hvem der bilder sig ind han er en synder!'

Al vor ydmyghed, vor moral er i større eller mindre grad ikke andet end forstillelse overfor omverdenen og overfor os selv. Vi forestiller os fordi vi ikke er solidt integrerede indeni os selv. Vi selv er ikke klar over hvilken af de mange personligheder indeni os der er den ægte, og derfor filtrer vi os ind i alle de her julelege. Hvis vi er integrerede vil hver af vore handlinger være autentiske, og vi vil automatisk være moralske (på den gode måde).

Vær sød at forstå, du vil aldrig begå fejl, hvis du kun handler med dyb opmærksomhed. Når du er bevidst vil du være en helstøbt personlighed og have moralen i orden. Handler du ubevidst vil du være mange personligheder og umoralsk på samme tid. Moral har med bevidsthed, årvågenhed, at gøre, ikke med alle mulige sociale regler. Opmærksomhed er den eneste vej til at opnå en naturlig, ægte moral.

Når du har integreret dig selv vil du være centreret i bevidsthed.

Årvågenhed får dig til at tage den rigtige beslutning i rette situation. Moral kan få dig til at gøre det forkerte i den rigtige situation, fordi dens base er forkert. Dens base er ikke dens egen, den er samfundsskabt. Så du føler dig ikke forbundet med den. Når du ikke føler dig forbundet, kan du ikke handle med tillid. Når først du har integreret dig selv, vil du være centreret i årvågen bevidsthed. Hvis du bliver ved med at være fragmenteret vil der ikke være nogen årvågenhed, og du vil blive nødt til at ty til moralens dogmer for at få vejledning.

Når først du begynder at indoptage samfundets leveregler i dig selv, skaber du et dybt sår i dit indre. Du ødelægger din medfødte intelligens. Ifølge mig er det okay at give børnene et sæt regler til at begynde med, så de ikke forlader bevidsthedens vej. Men så snart som muligt bør de gives en forståelse af livet og af nødvendigheden af at leve sit liv med bevidsthed fremfor udfra en samvittighed.

Lever du bevidst vil dit liv per definition være moralsk. For at forstå behovet for at leve bevidst så bare studér din egen moral en gang. Moral er meget overfladisk, mens bevidsthed kommer dybt nede fra dit eget indre væsen. Din bevidsthed forsøger at bryde igennem din samvittighed. Din bevidsthed kæmper konstant med din samvittighed. Samvittighed er samfundskabt. Bevidsthed er naturlig. Samvittighed er en sørgelig erstatning for bevidsthed.

Folk spørger mig, 'Mester, hvad er det for noget? Du bryder hele den sociale struktur ned. Hvordan kan vi så opretholde lov og orden og et moralsk liv?' Jeg fortæller dem, 'I skal være klare over, det er kun børn, der har brug for en forceret moral, 'Ti stille, så får du noget slik.' Selvfølgelig, i vore dage vil børnene bare svare, 'Jeg har det fint. Jeg har ikke brug for dit slik. Hvem gider interessere sig for dit slik!' Til et barn kan du - prøve – at sige du vil give ham noget slik, og på den måde holde ham tilbage. Du kan påtvinge ham en moral baseret på frygt eller grådighed. Men for dig, er det på tide du vokser op. I er ikke børn længere. Bare rejs jer med bevidsthed. Når jeg siger bevidsthed mener jeg dit væsens intelligente energi.'

Når noget er en ubrydelig regel vil du altid forsøge at finde et smuthul. Foreksempel kører du altid hurtigere end tilladt, når der ikke er noget synligt politi i nærheden.

En lille historie:

En politimand beder en bil, der har overtrådt hastighedsgrænsen ude på motorvejen, om at køre ind til siden. Da han beder om at se førerens kørekort, svarer chaufføren, 'Men hr. Betjent, jeg prøvede jo bare at holde sikker afstand mellem min bil og bilen bag mig!'

Når du følger reglerne blindt uden for alvor at have forstået baggrunden for dem, er det det der sker – du venter bare på en undskyldning for at bryde dem.

Svar helt ærligt dig selv: hvis der ikke var nogen regler og ingen autoriteter til at sørge for at folk overholdt reglerne, ville du så være den samme person, som du er nu? Ville du gøre tingene på samme måde som du gør nu? Hvis dit svar er nej, skal du være klar over, at den pågældende regel stammer fra din samvittighed og ikke fra din bevidsthed. Du har enten ikke indoptaget reglen, eller du er uenig i den. Det er derfor der er mange ting du gør, som ikke falder dig naturligt.

Du kan se, hvis du formaner børn om ikke at gøre noget bestemt, vil de føle sig meget fristede til netop at gøre det. Så længe du ikke nævner noget hverken om at gøre det eller ikke at gøre det, vil de måske ikke engang tænke over det. Men samme øjeblik du forbyder dem at gøre noget bestemt, venter de kun på en lejlighed til at bryde forbudet.

En lille historie:

En mand siger, 'Jeg har fundet tre måder man kan få tingene gjort på.' Vennen spørger, 'Hvad er det for tre måder?'

Manden svarer, 'Et: gør det selv. To: hyr nogen til at gøre det. Tre: bed dine børn om ikke at gøre det. Det er det hele, sådan får man tingene gjort!'

Faktisk er der en vis spænding, et gys ved at gøre noget du egentlig ikke burde gøre. For det meste udvikler du en spontan lyst til noget så snart du får at vide, at det må du ikke. Du oplever en form for glæde eller tilfredsstillelse ved at gøre det. Det er en basal tendens hos alle mennesker.

Der er gys i at gøre det du egentlig ikke burde gøre.

En lille historie:

Der var engang en butiksejer som arbejdede hårdt på at få sin omsætning i vejret. Han forsøgte sig med forskellige muligheder – at give rabat, fængende reklamer, bedre kundeservice. Intet af det virkede. Så en dag hang han et sort tæppe op i butiksruden og lavede et lille hul idet. Under hullet satte han et skilt ’Absolut forbud mod at kigge ind!’

Fra den dag af oplevede han folk stå i kø langt ned ad gaden bare for at få lov til at se, hvad der mon var derinde. Hans omsætning røg i vejret fordi så mange nu faktisk lagde mærke til hans udbud af varer.

Når du bliver indprentet om ikke at gøre noget er den basale menneskelige tendens netop at gøre det.

Som teenager føler du dig selvstændig når du siger ’nej’ til dine forældre. Når du siger ’nej’ føler du, du er speciel, du er anderledes, du er din egen. Så længe du bare siger ’ja’, føler du stadig du er et barn. Når du siger ’nej’, føler du du er blevet voksen.

Du føler først du er en mand det øjeblik du siger ’nej’ til din far. Indtil da føler du dig som et barn. Bare for at bevise du er en mand, siger du ’nej’ til din far. Det er basis psykologi. Når du siger ’nej’ tror du du er noget særligt, indtil da tror du du ikke er noget specielt. Så vær helt klar over det, hvad end du vil sige, så vil din teenagesøn sige ’nej’ til det, fordi han ønsker at bevise sin selvstændighed.

Som tiden går vil mange regler, der tidligere gav god mening blive forældede – meningsløse.

I Indien, i tiden før elektricitetens opfindelse, syede skrædderne gerne i hånden ved hjælp af en svag lanterne. Derfor blev der aldrig syet noget efter solnedgang for det alt for svage lys ville skade øjnene. Så arbejdet fandt altid sted, mens der var dagslys.

Men selv i vore dages Indien vil ældre folk sige, 'Det er ikke godt at sy efter solnedgang!' Selve grunden til at man ikke skulle sy om aftenen eksisterer ikke længere! Elektricitet og klart lys er nu en realitet døgnet rundt. Men reglen selv er gået hen og blevet et ritual for dem, uden nogen forbindelse til den oprindelige hensigt med den.

En lille historie:

Engang blev en faldskærmsudspringer interviewet på tv. Journalisten sagde, 'Dit liv må være meget eventyrligt.'

Faldskærmsudspringeren svarede, 'Ja, det har sine skræmmende øjeblikke.'

Intervieweren spurgte, 'Hvad er den mest angstfyldte oplevelse du har haft?'

Faldskærmsudspringeren svarede, 'Da jeg var på vej til at lande på plænen til et hus og der stod et skilt med teksten, 'Græsset må ikke betrædes!'

Når du ikke har den rette intelligens eller forståelse bliver tingene til døde regler i dit liv.

Når du forstår hvad det handler om, vil enhver korrekt regel blive en venlig teknik for dig til at leve et godt liv. Regler og ritualer er ment som teknikker til din egen Oplysning. Når jeg bruger ordet 'Enlightenment', Oplysning, mener jeg det at leve et lyksaligt liv fyldt med klarhed. Selvfølgelig hvis du går i dybden med det vil du nå den endelige Oplysnings tilstand.

En lille historie:

En togmedarbejder rapporterede, at der var sket et mord ombord på et tog, 'Morderen gik ind i kupe'en og stak offeret adskillige gange. Derefter forlod han toget gennem døren i den modsatte side ved at hoppe ned på togskinnerne – hvorved han overtrådte jernbaneregulativeme.'

Når du ikke har den rette forståelse vil du gå glip af hele showet og ende med at gøre noget tåbeligt. Når du er givet rette forståelse, vil du indse at enhver regel er givet udelukkende for at du selv og andre kan leve et lykkeligt og saligt liv.

Hvis du forstår hensigten med reglen er det ikke svært at falde i tråd med den. At tune ind på den vil kun føles dejligt; der vil være en skøn samdrægtighed og lyst til at følge den. Men hvis hensigten er glippet, tabes det hele på gulvet. Livet selv vil synes kedeligt og livløst.

Tag nu meditation som eksempel. Meditationens formål er netop at kunne gå indad uanset omverdenens larm og lyd og hvad der ellers foregår. Jeg har set at nogen folk forsøger at skabe et lydfrit rum, inden de begynder deres meditation. De vil gå rundt og bede alle andre folk om at tie og være stille. De vil praktisk talt sætte alt andet i stå bare fordi at nu skal de sørme meditere.

Når hensigten ikke fattes bliver tingene til døde ritualer. Det glipper for dig.

Alle regler og regulativer blev oprindeligt lavet for at du ikke vil slå mig ihjel, så slår jeg heller ikke dig ihjel, og vi kan begge to leve lykkeligt. Det var den helt basale hensigt bag dem. Men de gik hen ad vejen hen og blev til love.

Alle regler og regulativer skabtes for at kunne leve et harmonisk, lykkeligt liv, men samme øjeblik du inkorporerer reglerne uden at have den forståelse, skaber du skyld. Så længe du følger reglerne med forståelse for deres hensigt, er du lykkelig. Det er når du begynder at følge ordene snarere end hensigten, du vil skabe skyld.

Hvad gør du, når du har lyst til at slippe udenom loven? Du holder fast i lovens ord og dropper den bagvedliggende hensigt. Så anvender du din logik på at arbejde dig rundt om ordene og ender med at slippe udenom. Når du holder ordene fast bliver du en bureaukrat og mister ånden bag. Kun når du fanger ånden bag kan du være et intelligent og skyldfrit væsen.

Der er en vis type skyld, der er ganske nyttig for dig; en skyld som, hvis den følges med intelligens, kan bringe dig frem i verden. Det er sådan her: når du indser at du har potentialet til at gøre et eller andet, når du føler du har et kæmpe potentiale, der bare venter på at blive aktiveret, så vil, hvis du er det mindste intelligent, skyld opstå i dig. Den skyld kan anspore dig til at komme op af sofaen og få gjort noget ved tingene og derved aktualisere hele dit potentiale.

Nogen gange ser vi nogen ting i omverdenen og i et hjørne af vores sind ved vi udmærket godt, at vi ville kunne hjælpe med at ændre den situation. Men enten på grund af dovenskab, konfrontationsangst eller frygten for at tage ansvar tier vi stille og bare ser til. Den type situation kan skabe en dyb skyldfølelse i os. Den skyld er væsentlig. Hvis vi tager de nødvendige skridt til at ændre situationen ved at handle på en måde som vi inderst inde føler er det vi bør gøre, så vil skylden forsvinde og vi vil også komme videre.

Den type skyld kan motivere dig til at gøre det nødvendige. På grund af selve dens natur kan du ikke leve med den type skyld særligt længe. Du bliver nødt til at sætte dig ud over den. Og måden til at sætte sig ud over den er ved at gøre det, der skal gøres. Når først det er gjort, forsvinder skylden også. Så længe du venter med at tage de nødvendige skridt , så længe vil den type skyld eksistere i dig, og så længe vil du lide under den. Det er den enkle logik bag den type skyld.

Et andet udtryk for den type skyld er når du klart føler dit ego komme op i dig i visse situationer, men du er ude af stand til at forhindre det. Når du kan lugte dit ego, men er ude af stand til at kontrollere det, rejser den type skyldfølelse sig også i dig. Den skyld er også god for den er tegn på at du trods alt er opmærksom på dit eget ego. Den baner vejen for at du træffer en oprigtig beslutning om at arbejde henimod egoets totale eliminering.

Skyld dræber al intelligens. Ifølge mig er skyld den sikre død for al intelligens. Den er en spændetrøje, der forhindrer dig i at leve dit liv, som du virkeligt ønsker det.

Der var engang en af vores devotees (hengivne) der havde en knude i underlivet. Igennem tyve år havde hun lidt under den knude. Hun kom og beklagede sig til mig, 'Vær sød at hjælpe mig, giv mig healing. Jeg har lidt under den cyste i så mange år – og efter at være blevet opereret er den nu kommet tilbage.'

Jeg snakkede stille og roligt med hende for at finde frem til problemets årsag. Jeg stillede hende et par spørgsmål og efter lidt tid åbnede hun endelig op og begyndte at græde. Jeg spurgte hende, 'Har du nogen skyldfølelse i forbindelse med din sex-energi?' Hun åbnede sig langsomt.

Hun fortalte at hun var blevet seksuelt misbrugt, da hun var ganske ung. En af hendes nærmeste familiemedlemmer havde misbrugt hende igennem mange år. Skyldfølelse over det sad dybt i hende. Hun sagde, 'Jeg begyndte at hade den del af min krop. Jeg følte at den del af kroppen skulle helst slet ikke være der. Det var som om den del af kroppen ikke rigtig hørte til. Mit had mod den person vendte sig mod min egen krop.'

Hendes had sad meget dybt. Jeg fortsatte med at tale med hende. Langsomt åbnede hun sig mere og mere. Da hun først bragte skylden frem for dagens lys kunne hun slippe den. Hun var nu healet psykologisk set.

Jeg gav hende en lille meditationsteknik til at heale området. Jeg fortalte hende, 'Udtryk din vrede mod den mand. Græd, råb, skrig, slå. Luk dørene, tag en pude, forestil dig det er ham og udtryk din vrede på den. Bagefter sætter du dig stille ned og føl at den kropsdel også er del af dig. Føl kærlighed overfor den del af kroppen.'

Du er måske overrasket over at høre det, men tumoren forsvandt på blot ti dage! Den er ikke siden vendt tilbage.

De fleste af vores lidelser skyldes psykologiske forstyrrelser hvori skyld spiller hovedrollen.

Det meste af tiden er vores energi blokeret i sit frie flow på grund af skyld. Hvis du ser godt efter i de områder hvor du ligesom sidder fast, ikke er i stand til at beslutte dig, hvor du er bange, der vil du også finde noget skyld, der ligger på lur.

Accept er et vidunderligt redskab til at komme ud af det evige tovtrækkeri mellem fortid og fremtid. Med accept falder du øjeblikkeligt ind i nuet. Først handler det om at acceptere alt hvad der rører sig i både inder og yderverden. Hvilke problemer du end måtte have i dit indre og hvilke problemer du måtte stå overfor i yderverdenen – bare accepter dem i deres helhed. Opsummer alt det du betegner som problemer og accepter det hele.

Accepter al skyld, alle fejltagelser og alle fiaskoer. Selv hvis der er noget du ikke er i stand til at acceptere – så accepter din manglende accept. Da vil du slappe af og skylden vil forsvinde ud af dit sind.

Bare prøv dette lille eksperiment:

Bare slap af i tre dage med total accept. Hvis du tager en slapper i tre dage uden at bekymre dig om hverken for – eller fremtid vil du så miste alt, hvad du ejer og har? Helt sikkert ikke! Så der er ikke noget problem i det. På tre dage mister du ikke noget. Så hvorfor ikke gøre forsøget? Blot i tre dage accepter alt i dit liv helt oprigtigt, totalt og 100%!

Hvis du ikke er i stand til at acceptere det hele et hundrede procent så accepter at du ikke kan acceptere det et hundrede procent. Selv accepten 'Jeg er ikke i stand til at acceptere mig selv i inderverdenen og i yderverdenen', vil få dig til at slippe ud af fortid-fremtids tovtrækkeriet. Samme øjeblik du forstår, 'Jeg er ude af stand til at frigøre mig fra mine begær og angst, jeg kan ikke acceptere min egen virkelighed' – selve den indsigt er værdifuld og vil arbejde for dig.

Hvis du kan falde ind i nuet og lade såvel yder og inderverdenens problemer være i blot tre dage vil du opnå et glimt: Hvad er livet? Hvad vil det sige at leve i nuets øjeblik? Hvis du finder svaret på de spørgsmål – bare i et glimt – vil du opleve en ekstase, et helt andet indre space, et helt andet slags liv vil åbne sig for dig – et liv du aldrig før har oplevet.

Du har levet et liv baseret på din filosofi i måske de sidste tredive år. Bare i tre dage prøv om du kan lade være med at forsøge at ændre nogen i yderverdenen. Du vil se at når du eksperimenterer med så stærke teknikker sker der virkelig noget, og de udvirker mirakler i dig. De påbegynder en alkymistisk proces i dit væsen. Hvis du ikke er i stand til at være helt oprigtig så bare indrøm det og accepter det. Bare den oprigtighed er nok. Du vil snart se et helt nyt rum åbne op i dig.

Sid ned og luk øjnene. Ånd langsomt og dybt, bare et par minutter. Samtidig med det så føl det som om dit hoved bliver presset ned i hjertet, i brystområdet. Bliv helt hovedløs. Du har ikke noget hoved nu. Du er hovedløs.

Føl at du trækker vejret fra hjertet. Føl at du ser gennem hjertet. Føl at du lugter ting gennem hjertet. Føl meget klart at du trækker vejret gennem hjertet. Lyt gennem hjertet, se gennem hjertet og føl gennem hjertet.

Rejs dig op. Hav din bevidsthed i hjertet og lad dine bevægelser være så langsomme som muligt. Gå ikke. Bare bevæg din krop langsomt rundt. Husk på at du bevæger dig fra hjertet. Dit center er hjertet, ikke hovedet. Glem hovedet – igen og igen. Bevæg dig fra hjertet. Husk på du er en hovedløs eksistens.

Stil dig et bestemt sted. Øg nu langsomt hastigheden, meget langsomt. Husk på at bevæge dig fra hjertet, ikke hovedet. Glem dit hoved. Du er en hovedløs sjæl som bevæger sig.

(Et par minutter senere)

Sid ned på stedet hvor du stod. Bare vær til - uden hovedet. Sid kun med hjertet. Slap af.

(Et par minutter senere)

Langsomt, meget langsomt åbner du øjnene.

Følelserne af frygt, begær og skyld er subjektive. Hvad jeg mener med det er, at du ikke behøver en anden person eller et objekt til at skabe de følelser i dig. Forestil dig at du befinde dig i et lydtæt rum med lukkede øjne og uden nogen ting at røre ved, smage på eller lugte til. Du vil stadig kunne føle angst og begær. Men for at sammenligne dig selv med en anden og føle dig jaloux på vedkommende, må en anden person jo være til stede. Jalousi er derfor en objektiv følelse. Den behøver et objekt for at blive aktiveret.

En lille historie:

En aften sad en mand sammen med sin kone på en bænk i parken. Uden at lægge mærke til dem satte en ung mand og hans kæreste sig ned ved siden af dem. Den unge mand begyndte at tale meget kærligt til kæresten.

Da hun hørte det hviskede konen til sin mand, 'Jeg tror han er ved at fri til hende, måske skulle du hoste eller gøre et eller andet for at advare ham!

Manden svarede, 'Hvorfor skulle jeg advare ham? Der var ingen, der advarede mig!'

Jalousi opstår ved sammenligning. Vi sammenligner os altid med andre på forskellige områder – udseende, formue, viden, navn, rygte og omgangskreds for bare at nævne et par stykker. Når vi sammenligner os med andre føler vi uvægerligt at der er nogen der kan mere end vi selv, og vi fanges i jalousiens net.

Sammenligning er frøet og jalousi er frugten!

Nøjagtigt hvorfor er det vi sammenligner os med andre?

Nummer et, vi sammenligner os fordi vi aldrig har forstået hvem vi er. Vi er ikke klare over hvem vi er og hvad vi har.

Nummer to, samfundet har fra barnsben indoktrineret os til at vurdere os selv ved at se på de andre. Fra den tidlige barndom begynder sammenligningen. I skolen er selve karaktersystemet garant for alles konkurrence med og sammenligning med alle.

Intet eksisterer medmindre det står i forbindelse til noget andet.

Der findes standarder til at vurdere et barns evner på det matematiske område, videnskabelig tænkemåde, kunstnerisk talent, atletiske færdigheder, talent for musik og sang o.s.v. Men det vi ikke forstår er, at når vi bruger en standardiseret målestok for at vurdere dets talent på et givet område, svarer det til at bruge sammenligning som grundlag for at vurdere barnet selv. Vi straffer rent faktisk alle børn med de såkaldte belønningssystemer vi bruger i skolesystemet.

Barnet vænner sig hurtigt til at bedømme og kende sig selv ved at kigge på andre og sammenligne sig selv med dem. Han har ingen forståelse af sig selv baseret på det han er i sig selv. Han kender kun sig selv via andre.

En lille historie:

Engang vidnede en mand i retten vedrørende en trafikulykke. På et tidspunkt lagde manden mærke til at retsstenografen sad og skrev, samtidig med at han talte. Efterhånden som manden talte hurtigere og hurtigere skrev også retsskriveren hurtigere og hurtigere.

Pludselig sagde manden til stenografen, 'Vær sød ikke at skrive så stærkt. Jeg kan jo slet ikke følge med!'

Hver eneste dom du fælder over dig selv er baseret på en form for sammenligning. Men hvorfor er idèen on 'den anden' opstået i dit sind? Det skyldes at du ikke har set indad og erkendt hvem du selv er. Du har ikke oplevet den lyksalighed og det kæmpe potentiale du selv indeholder. Du føler dig ufuldstændig, fordi du ikke har været i stand til at udtrykke dig selv, som du er. Så, tomhed og manglende indre tilfredshed får dig til at opleve mindreværd i forhold til andre.

Buddha siger, 'Intet eksisterer, der ikke står i forhold til noget andet.' Lad os sige du var den eneste beboer på en ny planet, hvordan skulle du kunne sammenligne dig med nogen? Kunne du kalde dig selv lille eller høj, grim eller smuk, rig eller fattig, intelligent eller ignorant? Nej! Når ikke der er nogen vi kan sammenligne os med ER vi bare!

Forstå, selv nu er den skala ikke opfundet hvormed du med rimelighed kan sammenligne dig selv med andre. Hvert enkelt individ er unik.

Kan du sammenligne en løve med en hest? Sammenligner vi os nogensinde med blomster eller fugle eller bjerge? Hvorfor skal vi så absolut sammenligne os med andre mennesker!

En smuk Zen historie:

Engang opsøgte en konge en mester for at bede om råd til at blive stærkere end nabokongerne. Han sad foran mesteren og fortalte ham om formålet med sit besøg. Mesteren lyttede tålmodigt til kongen.

Så bad han ham gå ind i den kongelige have hvor en rosenbusk og en cypres stod side om side. Han fortalte kongen, 'De er dine lærere. De kan lære dig det, du har brug for at vide.'

Kongen gik nu ind i haven, betragtede de to planter, men kunne ikke begribe hvad han skulle kunne lære fra dem. Han gik tilbage til mesteren og spurgte, 'Hvad mener du mester? Jeg er ude af stand til at forstå hvad de planter kan lære mig.'

Mesteren gik nu sammen med kongen ind i haven, hen til planterne og forklarede, 'Denne cypres har stået ved siden af den rosenbusk i mange herrens år. Ikke én enkelt gang har den haft ambitioner om at blive til en rose. Og rosen, på sin side, har heller aldrig så meget som drømt om at skulle være cypres. Hvis mennesket var den cypres ville han have sammenlignet sig med rosenbusken og følt jalousi over ikke at få nær så meget opmærksomhed fra folk som rosen opnår. Eller hvis mennesket var rosenbusken ville han ideligt have skørtet misundeligt til cypressen, som dog kunne få lov at stå i fred for folk fremfor konstant at blive plukket af dem!'

De to planter voksede smukt til og blomstrede hver for sig netop fordi de brugte al deres energi på deres egen vækst fremfor at bruge energien på at sammenligne sig med hinanden.

Samme øjeblik du stopper din sammenligning hører al jalousi op. I stedet vil du opleve tilfredshed i dig selv og taknenemmelighed overfor Eksistensen, for at have givet dig så meget og for at have skabt dig som den enestående skabning du er.

Hvis du er jaloux på andre vil du lide under det. Du vil ligge i konstant krig med andre, enten åbenlyst eller indeni dig selv. Hvis en eller anden griner, tror du det er dig han ler af. Hvis nogen er venlig overfor en anden føler du dig ensom og jaloux på den anden person. Faktisk sidder du bare og venter på, der skal komme én forbi og såre dig. Jalousien som du tillader eksistere i dig er som et åbent sår. Enhver handling, også selvom den ikke har til hensigt at såre dig, vil også komme i kontakt med såret og det gør ondt.

Så når du føler dig såret kan du være sikker på, det er fordi du allerede har et sår. Smid ikke ansvaret for din smerte i hovedet på den anden, som kom til at udløse smerten i dig. Såret har heling behov og jalousien skal opløses. Så vil ingen kunne såre dig. Vær helt med på det, ingen kan såre dig uden din underforståede accept.

Du sammenligner dig med andre, fordi du føler der er noget du mangler. Helt ærligt, du gør dig ikke begreb om dit sande, enestående potentiale! Hvis du havde det ville du ikke spilde så meget som et sekund med at søge udenfor dig selv, efter svar på hvordan du kan leve et kreativt og tilfredsstillende liv. Al den selvtillid, intelligens og vibrerende energi du behøver eksisterer allerede indeni dig. Du har potentialet til at leve som en gud på jorden. Tro ikke de begrænsende ting, der er blevet fortalt dig om dig selv. Bare se indad! Eksperimentèr, udforsk og opdag sandheden for dig selv. Så vil du udstråle alle disse kvaliteter helt af dig selv.

Forestil dig der var en enorm stige og alle i hele verden blev bedt om at stille sig op på den i rækkefølge i folhold til den succes, folk havde på et givet område, som skønhed eller intelligens foreksempel. Du ville sikkert stille dig et eller andet sted omkring midten af stigen. Der er mange mennesker før dig, men der er også en hel masse mennesker der kommer efter dig. At se folk over dig gør dig jaloux. Så du arbejder konstant på at forbedre dig og blive bedre end dem, så du kan komme højere op ad stigen.

På et eller andet tidspunkt i dit liv, indser du måske nyttesløsheden i den evindelige trædemølle. Så får du lyst til at springe af stigen. Og derfor kigger du ned. Hvad ser du nu? At der er en hel masse mennesker under dig. Pludselig ser det hele lidt lysere ud, du føler dig glad og lettet over ikke at være helt så mindreværdig som du havde gået og troet, da du kun koncentrerede på dem ovenover dig.

Det er her kampen begynder. Kigger du op føler du dig elendig, ned føler du dig lykkelig. Og selvom du nu så småt er begyndt at tvivle på hensigtsmæssigheden af at bruge dit liv på at klatre opad den stige, tør du ikke desto mindre ikke sådan lige hoppe af, for hvis du gør det vil du komme til at stå meget ensom. Der vil ikke være nogen hverken over eller under dig.

Vi fungerer alle sammen via gøren, besidden og væren.

Vi virker alle sammen omkring de tre akser handlen, besidden og væren. At handle for at besidde, uden at nyde bare at være, er den eneste årsag til al vores elendighed. Gøren eller handlen når aldrig på niveau med det vi forestiller os det vil være at besidde! Hver gang du har arbejdet benhårdt og endelig fået opfyldt et ønske, sker der det, at det ønske lige pludselig ikke var så vigtigt alligevel.

Som den oplyste mester Ramana Maharishi¹ siger det så smukt, 'Sindet er sådan indrettet at det vil vise et lille sennepsfrø frem, som om det var et kæmpe bjerg, indtil det er opnået. Så snart det er opnået, vil selv et bjerg tage sig ud som et sennepsfrø!'

Så såre det ene ønske er opfyldt vil et nyt bing! stå og blinke foran næsen på dig og tage sig usigelig vigtig ud. Du når ikke engang at få tid til at nyde det og opleve tilfredshed. Du tænker, 'arh, okay lad mig lige få den ting der med også. Og så kan jeg slappe af og nyde det.' Du må forstå en ting; dit sind vil aldrig tillade det.

Den eneste virkelig gode måde at leve og nyde det samtidig er ved at nyde handlingen selv. Så vil handling, besiddelse og væren automatisk integrere sig i dig.

såkaldte Selv-Forhørs metode, hvor det at stille sig selv spørgsmålet 'Hvem er Jeg?', udgør vejen til Selverkendelse.

Naturen har sin egen unikke måde at vokse på i hver af os.

Bare se på den kinesiske bambus til.eks. Efter den har spiret sker der ligesom ikke noget i de første fire år. Men så det femte år vokser bambussen halvfems fod (godt tredive meter!) på blot seks uger! Så man kan altså ikke påstå at træet ikke voksede i de første fire år. Selvom væksten ikke var synlig udadtil var den rent faktisk i fuld gang med at styrke sit rodsystem og gøre sig parat til at vokse op til et stort stærkt træ.

Ligesom med bambussens måde at vokse på, er der ingen skala til at sammenligne dig selv med andre. Hvis du i stedet bruger al din energi på at se indad og konkurrere med dig selv, vil du udvikle dig i ryk og spring.

For det første må du forstå at gud er kunstner og ikke ingeniør. Hvis han var en ingeniør ville han have skabt én perfekt mand og én perfekt kvinde og brugt dem som støbeform til at lave millioner af kopier! Nej. Gud har skabt hver enkelt af os unik på hver vores måde.

Det er ligegyldigt om du er en lilje, en rose eller en vildtgroende blomst. Det væsenlige er at den vilde blomst indser og udfolder sit ultimative potentiale som vildblomt ligesom rosen bør erkende sit medfødte potentiale. Duften af dig, når først du har erkendt dit enestående potentiale, vil strømme fra dig og tiltrække og røre alle omkring dig.

Om det handler om skønhed eller intelligens er du noget helt særligt. Kun når du ikke respekterer din egen unikke energi, vil du sammenligne dig med andre. Selvom din yndlingsskuespiller eller fotomodel er fantastisk smuk, er du så i stand til at drikke så meget som en kop vand fra den krop? Nej! Du kan kun nyde at bruge din egen krop – din bedste ven. Acceptèr og hils den velkommen.

Der er et smukt vers i de gamle skrifter som siger at maya* - den energi, der kører hele universet – får sin magt fra netop jalousien, som er maya’s værktøj til at få os til at gøre, hvad den ønsker vi skal gøre.

I Indien rejser nogen folk rundt og optræder på gader og stræder med deres små aber. Manden benytter sig af en kæp til at få dyrene til at gøre, som han vil. Idet han samler kæppen op fra jorden, vil aben gøre hvad end han beder den om. Hvis han bare bruger hænderne til at vise hvad den skal gøre, rører dyret sig ikke ud af flækken. Selvom aben jo dog må være klar over, at manden kan tage kæppen op hvert øjeblik lytter den ikke, medmindre han faktisk samler den op. Med grenen i hånden vil aben rejse sig og gå på line, hvis det er det han beder om. Hvis han siger hop tre gange, hopper den tre gange.

Manden bruger kæppen ligesom ringmesteren i et cirkus. På samme facon bruger maya gruppepres til at tvinge dig til at gøre som den vil. Indse det, gruppepres er ikke andet end et stort egotrip. Rent faktisk behøver du det overhovedet ikke for at udvikle dig. Der er nok af mad, ly (for vejr og vind), medicin og tøj i denne verden til at alle kan få opfyldt deres basale behov. Der er ingen grund til at konkurrere!

Jalousi er nært forbundet med mange negative følelser; vrede, grådighed, besiddelsestrang og depression. Alle de følelser går i deres mor igen, så snart vi får brudt jalousiens cirkel.

Maya – illusion – det, der ikke eksisterer, men som skaber tons af problemer, som om det var virkeligt.

Jalousi overvindes ikke ved at ignorere den eller ved at hade objektet, som jalousien retter sig imod. Alt du behøver gøre er såmænd blot at være fuldt og helt bevidst når jalousien rejser sig i dig. Til din overraskelse vil du opdage, at følelsen simpelthen forsvinder.

Som den oplyste mester Buddha sagde, ’Ødelæg misundelsens rødder og nyd evig fred.’

Bare vær bevidst og ødelæg den jalousi, konkurrencementalitet, misundelse og sammenligningstendens, som til dato har frarøvet dig den lyksalighed, som er din sande natur. Brug bevidsthedens lys til at afsløre disse negative følelsers skyggenatur. Ellers sidder du bare fast i rotteræset. Jeg siger altid til folk, selv om du skulle gå hen og vinde rotteræset, er du stadig blot en rotte!

Fat det, vejen ud af jalousi er ikke ved at undertrykke den eller fornægte dens eksistens. At give udtryk for den og opmuntre den er heller ikke vejen, for så er du ikke parat til at se den i øjnene med bevidsthed.

Bare iagttag hvordan jalousien opstår i dig, hvordan den udvikles til had imod objektet for jalousien, hvordan den skaber rastløshed og frustration inde i dig, så hele din sindsro går fløjten.

Hav opmærksomhed på jalousien istedetfor at hade objektet for den. Bare betragt køligt, som om det intet har med dig at gøre. Se på det med en videnskabelig holdning. Hvad mener jeg med en videnskabelig attitude?

Når en videnskabsmand eksperimenterer, eksperimenterer han helt enkelt, uden på forhånd at være overbevist om eksperimentets udfald, uden nogen forudfattede holdninger. Hvis han allerede har en konklusion parat, er han ikke videnskabsmand for hans konklusion kan nemt influere på resultatet.

Nu er du videnskabsmand i inderverdenens videnskabs laboratorium. Vær videnskabsmand i din egen inderverden og lad dit sind være dit laboratorium. Bare vær bevidst og betragt uden forudfattede meninger.

Lad følelserne være og fordøm ikke en følelse som værende forkert eller dårlig, hvis nogen engang har påstået det. Det er ikke din oplevelse. Hvis det virkelig er din oplevelse at jalousi er en negativ følelse, så dropper du den lige på stedet. Det er endnu ikke blevet din egen oplevelse. Det med at en følelse er negativ er kun noget du har hørt fra andre. Medmindre det bliver en selvoplevet virkelighed for dig at jalousi og sammenligning med andre er negative, kan du ikke slippe dem.

Fordøm ikke objektet for din jalousi. Det er ikke vedkommendes ansvar, hvad du føler; din følelse kommer indefra.

Når først du har betragtet din jalousi med bevidst opmærksomhed, vil du erkende at den ikke er funderet på noget reelt overhovedet. Den har intet grundlag for at eksistere. Når det sker vil jalousien forsvinde af sig selv. Du vil ikke behøve gøre noget for det.

En lille historie:

Der var engang en kvinde som hyrede en kunstner til at male sit portræt. Kunstneren udførte omhyggeligt portrættet, præsenterede hende for det og spurgte, 'Hvad synes du om det?'

Kvinden så på det og sagde så, 'Ja, umm det er fint nok, men kunne du ikke tilføje et par ting? Hvis du gad tilføje en glitrende diamanthalskæde, et guldur og armbånd, smaragdøreringe og nogle smukke perlefingerringe. Kunstneren spurgte overrasket, 'Men frue, portrættet er smukt i sin enkelhed. Hvorfor vil du rode det til med alt det smykkeværk?'

Kvinden svarede, 'Mine rige naboer skal se maleriet og blive grønne af misundelse ved tanken om alle de smykker, de tror jeg har.'

Jalousiens ild kan let brænde dig op, hvis ikke du slukker den med din bevidstheds ildslukker.

Jalousi tillader dig ikke opleve din sande natur, som er kærlighed og lyksalighed. Den opstår udaf dine misforståelser omkring livet og dig selv. Du har misforstået kærlighed når du tror, det er noget udenfor dig selv, som kan opnås. Ikke bare det, du bilder dig sågar ind, at kærlighed er en kvantitet, der skal deles. Det er det, du er bange for, du tror at ved at dele ud af din kærlighed er der så meget mindre til dig selv.

Kærlighed er en kvalitet indeni dig. Det er ikke en begrænset mængde. Den er en evig 'happening' som flyder ud af dit indre. Den kan ikke blokeres af noget eller nogen uden af dig selv, for den er selve din natur.

Når først kærligheden begynder at flyde vil jalousi, besidderiskhed og alt det der simpelthen ophøre med at eksistere. Hvis du accepterer dig selv ligesom du er, vil du have let ved at acceptere andre som de nu er.