INTRODUCTION
This text was machine-transcribed from the printed book and may contain errors. Select the words and choose “Report a mistake”.
INTRODUKTION
Hvis du er her er det udtryk for at Eksistensen vil have du er her i netop den form. Du er ikke et tilfælde, du er en begivenhed. Du er et bevidst mirakel fra Eksistensens side. Tro ikke at det blot er positiv tænkning. Nej, det er den direkte og enkle Sandhed. Når du har tillid til den Sandhed, kan du begynde at opleve livet i sin fulde potens.
Forstå, Eksistensen forsøger at udtrykke sig gennem dig. I det øjeblik du giver din fulde tilladelse til det og stiller dig til rådighed, vil du begynde at realisere dit eget uendelige potentiale. Når Eksistensens fyldest begynder ske gennem dig bliver du flydende energi , som er det jeg kalder Levende Oplysning. At leve Oplysningen er at leve med Eksistensens strømmende energi, i synkron samdrægtighed med dens mirakuløse hændelser.
Når du lever på den måde, vil du opdage at der ikke er nogen personlige grænser, ingen følelsesmæssig bagage, intet som holder dig tilbage i dit liv. Livet flyder konstant strømmende som en flod, bærende med sig salighed og tilfredsstillelse hvert nu, hvert nyt øjeblik.
I denne bog kan du finde dybe sandheder og stærke teknikker til at hjælpe dig over dine personlige begrænsninger og til at løse følelsesmæssige konflikter. Du vil også støde på sandheder som afmystificerer din relevans i det umådelige kosmos, så du kan begynde at bevæge dig i et højere bevidsthedsniveau.
Denne bog er til for enhver som har ønsket om at leve et tilfredsstillende liv. Den afslører selvets hemmeligheder, Eksistensen og verden. Den er til for alle typer mennesker for at opleve det ultimative formål med at have opnået en menneskelig fødsel her på planeten Jorden. Dens formål er at give oplevelsen af:
Shakti, Energien til at forstå og ændre hvad du end måtte have behov for at ændre i dit liv
Buddhi, Intelligensen til at forstå og acceptere hvad end du ikke behøver ændre på i livet
Yukti, Klarheden til at forstå og fuldt indse at hvor meget du end ændrer, så er alt du ser og oplever som virkelighed i sin natur blot en evigt foranderlig drøm
Bhakti, Hengivenheden, følelsen af dyb forbundethed til Det som er Uforanderligt, Evigt og Ultimativt, og
Mukti, den ultimative Befrielse ind i Levende Oplysning når ovenstående fire elementer er fuldt integrerede
Paramahamsa Nithyananda ----------------------------------------------------