Du Er Ikke Den Du Selv Tror!🔗

Al vores sammenligning med andre mennesker starter med hvad vi mener om os selv. Jalousien forsvinder når vi fatter vi selv er et unika. Så kan der selvfølgelig opstå et nyt problem… at vi begynder at tage os selv alt for alvorligt, fordi vi nu mener at være noget så specielle.

Hvad er alvor?

Alvor er ikke andet end at fremhæve noget som enormt vigtigt på bekostning af alt muligt andet, som så automatisk fremstår som mindre vigtigt. Den opstår af vores manglende evne til at se at hele livet er et drama som udfoldes hvert minut. Alvor er resultatet af at have for mange forventninger til livet.

En lille historie:

To drenge byggede sandslotte på stranden.De kom om at skændes og den ene dreng sparkede til sandslottet i bar arrigskab.

Den anden dreng gik nu til kongen i landet og beklagede sig over hans alvorlige problem. Kongen slog en hjertelig latter op over at drengen var så oprørt over et par fjollede sandslotte. Men kongens rådgiver, en Zen munk begyndte at grine af kongen.

Han spurgte, ’Når du kan ligge og vende og dreje dig i din seng om natten ved tanken om måske at tabe krigen og dermed nogle få stenslotte, hvem er du så at le af disse drenge der slås om sandslotte?’

Al vores tunge alvor handler blot om sandslotte! For barnet i hans unge alder, står sandslottene som noget værdifuldt, for os i vor alder er det stenslotte, der virker værdifulde, det er det hele. Om det er et sandslot eller et stenslot er alvoren bag den samme. Objektet er måske ikke ens, men alvoren bag er den samme. Så lad du bare være med at le ad børn, når de kæmper om deres sandslotte.

Alvor blokerer dit sind for at nyde livets åbenhed og frihed. Den gør dig træg og tung i optrækket. Den sløver din tankevirksomhed og får dig til at køre i samme evindelige rille og døde rutiner, som du altid kører på.

En lille historie:

I et zenkloster havde disciplene en konkurrence om, hvis have var smukkest vedligeholdt. Én af disciplene var en alvorens mand. han tog konkurrencen dybt seriøst. Han holdt altid sin have nydelig , pæn og velfejet. Al græsset var i samme højde. Samtlige buske var veltrimmede. Han var overbevist om at førstepræmien var i hus.

På dagen hvor konkurrencen skulle afgøres, gik mesteren en tur rundt og beså samtlige haver. Så kom han tilbage og gav alle haverne sin karakter. Den discipels have fik bundkarakter. Disciplen kunne ikke styre sig og spurgte, 'Mester, hvad er der galt med min have? Hvorfor gav du mig den laveste karakter overhovedet?'

Mesteren kiggede på ham og spurgte, 'Hvor er alle de visne blade? En have der er holdt på den måde er ikke længere levende! Den er død.'

Alvor slår spontanitet ihjel. Alvor ødelægger kreativitet.

Videnskaben har bevist, at når du udfører en opgave på en afslappet og let måde, vil din tankevirksomhed og din beslutningsdygtighed automatisk øges. Samme opgave udført med alvorlig mine, sløver din hjerne. Når du tager tingene for alvorligt og er for bekymret om resultatet, hindrer du dermed dig selv i at yde til dit bedste.

Selvfølgelig bliver du nødt til at lægge planer og tænke fremad. Men gør det med oprigtighed istedetfor med alvor. Alvorlighed er ikke det samme som oprigtighed. Oprigtighed er at fokusere på opgaven med entusiasme og ungdommelig friskhed. Oprigtighed er at udføre opgaven så godt du overhovedet kan, men uden at bekymre dig overdrevent om resultatet! Når du er alvorlig, ler du ikke. Hvordan skulle du kunne le, når du er alvorlig!

Oprigtighed er at yde dit yderste uden at bekymre dig overdrevent om

resultatet.

Perfektionisme stammer altid fra dit sind. Den bliver dit mål. Du arbejder mod den som dit mål. Når du arbejder mod den som mål dør den. Men hvis du handler fra hjertet som centrum og med inderlighed, totalt, bliver den istedet til en dyb oplevelse. Resultatet kan ikke andet end blive smukt - og det vil gøre dig glad. Hvad end du foretager dig vil du være tunet ind på Eksistensen. Så hvadend du laver, gør det helt, gør det totalt og resultatet vil blive totalt. Det vil slet ikke være nødvendigt at spekulere på, at det skal være perfekt.

Perfektionisme gør dig aldrig glad, den tilfredsstiller kun dit ego. Selvom du muligvis oplever en vis tilfredsstillelse i slutresultatet er det kun ego tilfredsstillelse, ikke tilfredshed i dit væsens dyb. Vær helt klar over det, perfektionister er de største egoister. De går glip af dimensionen, hvor du er til, i din helhed. Totalitet eller helhed er mulig når du går helt ind i noget, ind i et projekt, en leg, et job, hvad som helst. Perfektionisme kan aldrig lade sig gøre eftersom den er et produkt af sindet og sindet skifter konstant holdning til og mening om, hvad perfektion er!

De flest af os tror ubevidst at livet består af hændelser, som kan kontrolleres via vores logik. Men livet selv minder dig atter og atter om at det er hinsides enhver logik. Når en af dine nærmeste venner eller familiemedlemmer dør, eller der sker noget andet uventet, mindes du om det faktum. Hvis du mister dit arbejde går det pludselig op for dig, at livet ikke er underlagt din kontrol. Du vågner op til de barske realiteter, livet eksisterer hinsides din logik. Så er det din søgen efter Sandheden går i gang.

Især hvis du bor i en by vil din daglige rutine typisk være meget fastlåst. Fra morgen til aften ved du nøjagtigt hvordan dit liv vil udfolde sig. Du ved hvor du skal hen den dag, hvad du vil gøre eller ikke gøre, og hvad og hvornår du skal spise.

Du er bundet op på ego-forestillingen om at 'det er dig, der styrer', i en sådan grad, at når livet endelig skærer igennem og der sker noget totalt uventet, går du i spåner, du går i chok, du aner ikke dine levende råd. Enten falder du ned i depressionens dyb, eller du lider bare i det stille.

Der en vigitg sandhed, en ultimativ hemmelighed som du gør klogt i at skrive dig bag øret. Tro aldrig det hele kører som fod i hose på grund af din indsats. På trods af dig kører tingene fint! Det er en meget vigtig sandhed. Så længe du tager æren når livet går som du vil have det, vil du per automatik lide, når der sker noget uventet. Dit ego vil lide.

Livets sande formål kan ikke forstås af egoet.

Ifølge Upanisaderne er du en egoist så længe du tror livet har et formål, og du render i hælene på det formål for at opnå det. Når du har set skønheden i livets formålsløshed er det et tegn på du er sluppet ud af egoet. Mesteren er den, der viser dig livets formålsløshed. Hvad du end regner som værdifuldt nu, er i virkeligheden ikke det sandt værdifulde. Den, der har ego søger og finder ikke. Han søger med formål og går glip af virkeligheden.

Døden viser helt klart at hvilken mentalitet du end måtte have haft i livet, havde den ikke ægte eksistens. Når du erkender livets formålsløshed begynder en ny bevidsthed blomstre frem i dig. Når først du erkender at der ikke er noget at opnå, at de diamanter du har beskyttet så godt ikke er diamanter, men sten – og at alle de store ting i livet er det rene legetøj , vil du forstå livets formålsløshed.

Livets virkelige formål kan ikke forstås af egoet. Når først du har sluppet egoet vil du forstå livets Guddommelige formål, leela eller det guddommelige drama; du vil nyde legen. Hvis du bliver ved med at tro på, at livet har et formål som skal opnås, og det prøver du så på – vil du gå glip af livet selv.

Livet selv er vejen OG målet. Når du har et mål sætter du farten op og begynder at løbe. Dine fødder rører til sidst ikke længere jorden og du misser totalt hele skønheden ved Eksistensen og i Naturen. Når du lader målet falde vil hovedfokus være på vejen.

Upanishad – skrifter som udgør essensen af Veda’ernes oldgamle tekster. Direkte oversat: ’at sidde med mesteren.’ Der er elleve hovedværker, Upanisader, som alle er blevet kommenteret af den oplyste mester Adi Shankara.

Når du forstår livets formålsløshed, fatter du livets mening.

Når du forstår livets formålsløshed fatter du livets mening. Indtil da er du ikke andet end ’levende død’, en robot. Den person der ligger i koma i en hospitalsseng og det almindelige menneske som ikke har erkendt Sandheden, lever begge uden korrekt bevidsthed om tingene. En mester er den, der får dig til at erkende den sandhed. Formålet med at leve er livet eller Eksistensen selv.

Slip formålet og nyd livet. Mediter på den sætning igen og igen. Sandheden vil gry i dig og nithyananda tilstanden blomstre, den tilstand som er selve livets essens.

Du har måske ofte oplevet at andre siger noget til dig og din umiddelbare reaktion er modstand; at ville sige ’nej’. Når du siger ’nej’ tilfredsstiller du dit ego. Du føler dig helstøbt og velcentreret indeni. Når du siger ’ja’ er følelsen lige modsat, du vil føle dig blød og sårbar. Det får dit ego til at føle sig underdanigt og ydmyget, så du siger ’nej’ i stedet.

Det er også derfor du har det så godt med at bryde reglerne, hvad enten det er derhjemme, i skolen, på arbejdet eller mens du kører bil. Du opnår et ego’boost’ ved at sætte dig op imod reglerne. Du kan se det hos små børn. Samme øjeblik du fortæller dem, at ’nej, det der, det må du altså ikke’, er det det eneste de har lyst til!

Nårsomhelst du forsøger at leve for dit egos skyld ender du med at skabe elendighed både for dig selv og dine omgivelser. I de fleste tilfælde er den elendighed du møder i livet ikke skabt af andre. Uden at vide af det har du selv skabt problemerne. Du får måske ikke engang noget ud af det. Men bare for at bevise dit eget ego, skaber du dem.

En lille historie:

En oplyst mester, Suzuki, levede i Japan. Da hans egen mester døde, græd han voldsomt. En person spurgte ham, 'Du er en oplyst mand. Hvorfor græder du over din mesters død?' Suzuki svarede, 'Min mester var den mest ekstraordinære person på denne jord.' Spørgeren var i vildrede og spurgte derfor, 'Hvad var der så specielt ved ham?'

Suzuki svarede, 'Aldrig før har jeg mødt en så ekstraordinær person, der selv troede han var helt almindelig!'

Almindeligvis bilder alle helt gennemsnitlige mennesker sig ind at være noget så særlige. Når du føler du har gennemlevet den maksimale lidelse føler dit ego sig stærkt og godt tilpas over at være sådan en overlever, et stærkt menneske. Kun når din fjende er mægtig, føler du dig også mægtig. Hvis din fjende er ubetydelig, føler du dig ubetydelig.

Så på samme måde føler du dig godt tilpas hvis din lidelse har været 'stor'. Dit ego føler sig tilfreds. Du måler livet efter mængden af lidelse. Uden at vide af det torterer du andre og dig selv. Suzukis mester var speciel netop fordi han selv mente at være helt almindelig – mens langt de fleste af os bilder os ind, vi er noget helt for os selv.

Hvis du virkelig vil finde ud af om du er så speciel eller ej, så udfør det her lille eksperiment. Føler du dig speciel? Jamen så er du helt almindelig. Føler du dig almindelig? Tillykke, så er du faktisk ekstraordinær!

I spiller alle sammen forskellige roller og gør brug af forskellige masker i jeres hverdag. Du bruge én maske overfor din mor, en anden overfor din far, en anden igen overfor din chef og så videre. Så længe du bruger rette maske overfor rette vedkommende fungerer det fint. Hvis du bruger en forkert overfor en person, kan du være sikker på det er dit ego, der er på spil.

Din opgave består i virkeligheden bare i at skifte maske på de rigtige tidspunkter, læne dig tilbage og nyde showet. Så er du betragteren. Det kan du kun gøre, når du er helt med på at du ikke ER masken, men noget der ligger udover og hinsides alle masker. Hvis du identificerer dig med masken mister livet hele sin charme. Er du klar over det kun er et skuespil, det kun er masker du tager på og af, falder dine begær.

Ligesom du i barndommen hen ad vejen mistede interessen for dit legetøj og smed det ud – kan du også behandle disse masker, der i virkeligheden ikke er andet end legetøj, som du bruger når det er praktisk og ellers lader være.

Dit sind eksisterer når det slår mod din lidelses hjørner.

Hvis du er en stærkt egoistisk person har du ikke brug for nogen andre helveder, for sindet trives kun i konflikt og utilfredshed. Med tilfredshed, med fuldbyrdelse mister du din grænse. Derfor ønsker du ikke glæde og lyksalighed. Tro endelig ikke du er vild for at opnå lyksalighed. Nej! Rent faktisk er du hunderæd for glæde og lyksalighed. Bare hold øje med dig selv næste gang du har et mere roligt og ubekymret øjeblik. Du vil snart føle der er noget, der mangler, når ikke der er noget at spekulere over! Medmindre du har noget kraftigt at tage stilling til er dit indre rums grænser ikke veldefinerede.

Dit sind kommer til live idet det slår mod din lidelses hjørner. Du oplever ikke din egen grænse eller identitet medmindre der er et vist mål af lidelse. Hvis du ser lidt dybere på det, vil du forstå at du ofte føler dig ensom, hvis ikke du har noget at bekymre dig over eller lide under. Det er sådan du tror tingene skal være fordi sindet i kraft af sin egennatur kun er i stand til at registrere negative hændelser. Sindet blomstrer og skaber flere og flere tanker via lidelse, utilfredshed og misfornøjelse. Glædens kvalitet er grænseløshed. Når du er glad i låget oplever du ikke din egen grænse. Når du ikke føler din grænse er du i en tilstand af glæde; tilfreds og fornøjet.

Dit ego kan ikke eksistere uden din lidelse. Lidelse er dit egos rod. Det er en væsentlig ting at forstå. Vi bilder os gerne ind, at egoet er forstyrret p.gr.a. lidelsen. Nej! Egoet næres ved lidelse. Og omvendt, er din lidelse mindre er egoet også mindre. Så føler du dig for lille og ubetydelig og skruer straks op for lidelsen igen, så du kan føle du 'er noget'.

Des mindre lidelse, des svagere ego. Des mere intenst du lider, des større vokser dit ego sig. Så du overdriver altid din lidelse. Problemet er at du efter noget tid glemmer at du faktisk overdrev temmelig vildt. Så sidder du i saksen. Så er det du siger, 'Næ, næ du kender ikke til mit liv; min smerte har været så intens.' Men vær helt klar over det, det net du sidder fast i, har du selv spundet!

Vi opererer alle sammen med to identiteter; nemlig den vi præsenterer for yderverdenen, og den vi tror vi selv er i vores inderverden.

Den identitet du har stillet op for dig selv i inderverdenen kaldes på sanskrit mamakar*. Den vil til hver en tid være betydeligt mindre end du i virkeligheden er. Du vil slæbe rundt på eller huske på alle dine fiaskoer, fortidens fejltagelser og skyldfølelser, og konstant forsøge at arbejde med dem.

Den identitet du præsenterer udadtil kaldes ahankar*. Ahankar er dit visitkort. Alt det du gerne vil have andre ved om dig, printer du ud på visitkortet. Det er baseret på din identitet i yderverdenen. Det er altid mere end du faktisk har, mere end du det du er. Det vil altid være overdrevet p.gr.a. din forestilling om at skulle sælge dig selv.

Ahankar opstår af et 'mereværds' kompleks, mamakar af et mindreværdskompleks. Ahankar er frygtbaseret. Mamakar bygger på grådighed.

Den basale sandhed er, at du er meget mere end de to identiteter. Når du 'un'clutch'er fra – går i frigear i forhold til – de to identiteter, vil du pludselig erkende at du reelt er noget, der rækker ud over dem. Når det først sker kan de to identiteter aldrig binde dig igen.

En begivenhed fra Ramana Maharishis liv:

En af Ramana Maharishis diciple oversatte én af hans bøger til et fremmedsprog. I oversættelsen, indeni bogen, nævntes hans navn et sted som oversætter.

Da disciplen så bogen blev han chokeret over det. Han gik til de relevante ashramautoriteter og skældte dem ud over det. Bagefter gik han til Ramana Maharishi selv og fortalte, 'Bhagavan, de skulle ikke have trykt mit navn. Jeg føler ikke mit navn bør offentliggøres. Jeg er ikke den type person.'

Bhagavan sagde, 'Det ego, der beder om at få sit navn trykt, og det ego der beder om at hans navn ikke skal trykkes, er eet og det samme ego. Slap af.'

Du må forstå, det mindreværdige ego, der forsøger at fremstå som 'åh så ydmygt' er også ego.

Hvis du lider under et mereværds kompleks, et vildt aggressivt ego, skal samfundet nok sørge for at lære dig noget andet. Det er et meget synligt ego. Med det ydmyge ego slipper du udenom sanfundets nåleøje. Det er langt farligere. Det er det snedige ego, der nemt kan redde sig selv i land og overleve. Ego er den identitet, de forestillinger, du gør dig om dig selv.

Det aktive ego er nemt genkendeligt. Folk med et aktivt ego opfører sig meget diktatorisk; de gør sig åbent til af at være nogen vigtige personer. De vil være arrogante. Den type ego er rent faktisk nemt nok at arbejde med for en mester. Han behøver bare slå på det et par gange, smat, så ligger det på jorden!

En lille historie:

Psykiateren spørger sin patient om han lider af storhedsvanvid. Manden svarer, ’Absolut ikke. Tværtimod sætter jeg mit lys under en skæppe; jeg er helt sikkert meget mere end jeg gør mig til af!’

Personen med det aktive ego vil for enhver pris holde fast i det.

Det passive ego er mere subtilt og udspekuleret. Folk hvis ego er passivt vil fremtræde som om de er meget ydmyge, angste for at se andre folk i øjnene, og ønsker ikke at tage ansvar for noget som helst. Og det værste ved dem er, at de bilder sig ind, de overhovedet ikke er egoistiske. Rent faktisk er de meget omhyggelige med at skjule deres ego ved netop at fremstå som yderst ydmyge!

Folk med aktive egoer er som tørre, hårde kviste. De kan nemt brækkes over. Folk med passive egoer er som friske, grønne kviste. Hver gang deres ego får et slag bøjer de sig nydeligt, men rejser sig snart op igen! Deres ego er så velbeskyttet at det bliver meget svært at have med at gøre. De bruger rigtig meget energi på at sikre det, men på en sød og passiv måde.

’Jeg’ er egoet, al frygts rod. ’Mit’, ’det er mit hus’, ’det er min bil’, ’disse er mine venner’, er al grådigheds rod.

’Jeg’ er ensbetydende med konstant gøren. ’Mit’ er kontinuerlig besidden. Konstant forsøger du at udvide din grænse. Hele tiden vil du ændre på tingene udenfor dig selv. Du vil udvide grænsen for, hvad der er ’mit’. Foreksempel, lad os sige du allerede har en hverdags bil, men vil også gerne have en lidt mere luksuspræget vogn; større, bedre, flere. Du har allerede tag over hovedet, men det kunne nu godt være lidt større…’ bare et par ekstra rum’. Den type personlighed bygger på grådighed. Den slags mennesker føler sig kun lykkelige, trygge og afslappede ved konstant at besidde mere, nyt, større.

Den dybe følelse af usikkerhed, den frygt, er det der driver os til grådighed. Konstant at ville have mere og mere er ikke andet end udslag af en dyb indre usikkerhed. Se efter og du vil se at idèen om at ville have mere og mere ikke er andet end frygt og usikkerhed.

Vi føler os som regel mere trygge jo flere venner, familiemedlemmer og ting, vi er omgivet med. Jo mere sikkerhed des mindre bilder vi os ind, at vi ikke skal herfra en dag.

Folk spørger mig, 'Hvorfor skal vi lytte til mestrene?' Jeg svarer dem, 'I skal ikke følge mestrene. Men følger I ikke mestrene, følger I i stedet jeres eget ego, det er det hele. Der kun de to muligheder. Enten lytter du til mesteren, eller du lytter til dit ego.'

Mesteren er den, der allerede har opnået evig lyksalighed, nithya ananda. Følger du ham/hende vil du også opnå den tilstand. Hvad dit ego angår, ved du så udmærket hvad det indtil videre har opnået, og hvor det er på vej hen! Hvis du er lykkelig, komfortabel, tilfreds og salig ved at følge den vej dit ego indtil videre har ledt dig ad, så bliv endelig ved med det. Intet galt der. Hvis du er sådan lidt ukomfortabel, hvis du kunne tænke dig at ændre dig, så følg mesterens vej.

Der er kun to at følge: mester og sind. Følger du mesteren kan du ikke samtidig følge sindet. Følger du sindet, kan du ikke følge mesteren.

Der er et smukt ord, der siger, 'na maha'. Det betyder 'ikke mit' 'jeg er ikke til' – jeg overgiver 'jeg' og 'mit' for mesterens eller guds fødder.

Varighed: 25 minutter

Det er en ekstremt stærk teknik, som er mest effektiv når den praktiseres i mesterens nærvær eller foran et billede af mesterens øjne.

1. del: Varighed: 5 minutter

Sid med lukkede øjne og iagttag hvad der viser sig på din indre 'skærm'.

2. del: Varighed: 5 minutter

Åben nu øjnene og se via dit tredje øje på mesterens tredje øje. Se ud gennem øjnene.

3. del: Varighed: 5 minutter

Med lukkede øjne, se, hvilke billeder ser du med lukkede øjne, hvad der end dukker op, se det.

4. del: Varighed: 5 minutter

Åben atter øjnene og kig intenst på mesterens tredje øje på fotoet. Se gennem dine øjne.

5. del: Varighed: 5 minutter

Igen med lukkede øjne iagttager du hvilke billeder, der viser sig.

I løbet af denne meditation ser du måske visioner af dine yndlingsguddomme eller du oplever muligvis mesterens form som en lysstråle. Nogen gange ser du måske et tomrum, hvor hans billede var. Bliv ikke forskrækket eller ryg ud af bevidstheden i de øjeblikke. Det er ikke hypnose! Rent faktisk er det en de – hypnotisations proces. Din superbevidsthed er ved at blive vækket op. Hvis du kun ser lys eller tomhed er det tegn på du har udført meditationen med stor oprigtighed. Det er nemlig vor naturs sandhed – vi er blot ren energi.

Ved at se gennem øjnene og ikke med øjnene som du ellers plejer, vil du komme ud af den drøm, din såkaldte 'virkelighed' pt er – og vågne op til virkeligheden som den ER!

Går det først op for os at vi er en del af Eksistensen, at Eksistensen tager sig kærligt af os - som en mor - hvert eneste minut på døgnet, overvældes vi af taknemmelighed. Vi bliver oprigtigt taknemmelige for det vi modtager hvert øjeblik, også selvom det så 'kun' måtte være brugen af vores krop og sanseapparat.

Taknemmelighed er din respons på Eksistensens overflod. Den er en vidunderligt blomstrende energi indeni dig.

Hvis der kan siges at være én energi, der tager sig af alt i dit liv, er det netop taknemmelighedens energi! Hvis du nogensinde føler der er noget der mangler i dit liv, er det givet fordi du er utaknemmelig.

Taknemmelighed bør blive selve din vejrtræknings grundlag. Taknemmelighed er en transformerende energi. Det transformerer de ting, der sker omkring og inde i dig. Det er en energi der bringer dig i harmoni med universets energi og giver dig overflod og fremgang. Med taknemmelighed vil du opleve Eksistensen svare dig – som om den var et levende væsen. Taknemmelighed er den direkte hotline til Eksistensen!

Når taknemmelighed opstår i dig arbejder den smukt i overensstemmelse med loven om tiltrækning, og tiltrækker derfor overflod og velstand til dig. Hvordan er det muligt?

En lille historie:

Akbar, en af det gamle Indiens store konger, og Birbal, hans rådgiver, vandrede en dag sammen hen ad gaden.

Da de passerede forbi en sandeltræshandler sagde Akbar til Birbal, 'Jeg aner ikke hvorfor, men af en eller anden grund har jeg lyst til at hænge den fyr der.'

En måned senere gik de igen tur sammen og kom atter forbi samme sælger af sandeltræ.

Denne gang siger Akbar, 'Hmm, det var dog besynderligt, i dag føler jeg lyst til at give den mand der en bunke penge! Hvordan kan det mon være?'

Birbal svarede, 'Åh konge! For en måned siden gik det ned ad bakke med hans gesjæft så da du gik forbi tænkte han ved sig selv, 'Hvis kongen dør vil alle hoffolkene komme og bestille en hel masse sandeltræ til hans ligbål.' Han sendte de her negative vibrationer ud, som fik dig til at reagere med modstand overfor ham. Derfor følte du trang til at hænge ham sidst vi var her forbi. Jeg købte straks en hel masse træ af ham for at producere stole og borde til vores kongerige. Det gjorde ham yderst lykkelig. I dag føler han sig dybt taknemmelig overfor dig. Så de positive vibrationer rører dig i dag og det er derfor du lige med eet har lyst til at give ham en smuk gave!'

*Akbar – mogulsk kejser

*Birbal – en af kejser Akbars ministre, regnes for at have været meget intelligent. Deraf en lang række historier vævet omkring ham og Akbar.

Ifølge loven om tiltrækning tiltrækkes samme energi af samme eller lignende energi (på dansk: 'lige børn leger bedst'). Hvordan fungerer det i forhold til taknemmelighed? Det er sådan her: når du føler dig taknemmelig over alting, vil du føle dig tilfreds, lyksalig. Du udstråler nu taknemmelighed, og den tilfredshedsenergi tiltrækker per definition tilfredsstillelse tilbage til dig i form af materiel velfærd, gode relationer til andre mennesker, et godt helbred o.s.v. Det er sådan loven virker.

Hovedsagen er at taknemmelighed bringer dig i resonans – i samstemmelse med – Eksistensen, og transformerer dig til et smukt menneske.

Psykologer har undersøgt virkningerne af taknemmelighed på mennesker. I deres første undersøgelse konkluderede de to forskere, Doktor Michael McCollough fra Southern Methodist University i Dallas, og Doktor Robert Emmons fra University of California i Davis, Californien at taknemmelighed spiller en stor rolle for et menneskes oplevelse af velvære.

Resultaterne af studierne indikerede at dagligt udførte taknemmeligheds øvelser bevirkede øget oplevelse af friskhed, entusiasme, beslutningsdygtighed, optimisme og energi og mindre depression og stress. De viste desuden at alle vil kunne forøge deres trivsels og velvære følelse blot ved at fokusere på alt det man har at være taknemmelig for og se de lyse sider.

Taknemmelighed harmoniserer dig med Eksistensen og transformerer

dig til et smukt menneske.

Når jeg beder folk om at leve med følelsen af taknemmelighed ser de sig straks om efter grunde til det. Ægte taknemmelighed har aldrig en grund. Den opstår som en ubegrundet blomstring inde i dig. Blomstrer blomsten af nogen særlig årsag? Nej! Dens sande natur er at blomstre, derfor blomstrer den. Taknemmelighed er vor ægte natur. Den er blevet dækket til af lag på lag af indoktrinering fra samfundets side.

Problemet er at samfundet ikke kender til taknemmelighedens sprog. Det kender kun nyttens og udnyttelsens sprog. Det indoktrinerer dig med grådighed og frygt, så du er gearet til at yde de resultater det ønsker. Samfundet er ikke med på, at der er en anden vej; taknemmelighedens vej, der rent faktisk ville give langt bedre resultater end grådighedens og frygtens vej er i stand til.

Der er uendeligt med grunde til at føle sig taknemmelig. Livet selv er en gave du har modtaget. Har vi måttet arbejde hårdt for at modtage den gave? Nej. Det at fødes med menneskelig bevidsthed er den første velsignelse vi modtog. Derfra bør vores taknemmelighed tage sit udgangspunkt. Bare det at være til er grund nok til at føle taknemmelighed.

En ung pige satte sig til middagsbordet for at spise. Hun begyndte at spise, da hendes mor stoppede hende med spørgsmålet, 'Har du husket at bede bordbøn inden maden?'

Pigen svarede, 'Men der er ikke noget på tallerkenen jeg ikke allerede har takket gud for mindst én gang.'

Ser du, hvis du nogensinde føler livet er kedsommeligt, ikke er helt så saftigt som det burde være, er det fordi taknemmelighed ikke er en realitet i dig. Taknemmelighed er den energi der gør dit liv intenst spændende hvert minut på døgnet. Det er en af livets helt basale sandheder.

Hovedårsagen til at du går glip af oplevelsen af taknemmelighed, er at du tager alting for givet. Du synes at alt det andre gør for dig, er din fødselsret. Du må forstå, faktisk kunne folk gøre noget andet end at gøre ting for dig. Så det er en gave fra dem til dig. Du bør takke dem for det.

Modtag hver eneste lille ting her i livet som en gave. Når du sætter dig til bords har du så nogensinde takket dine fingre? Der er skam folk, der ikke har fingre at spise med. Har vi nogensinde tænkt over det? Aldrig! Vi ser kun på dem, der har en diamantring på fingeren. Vi lægger aldrig mærke til dem, der ikke har fingre.

Når vi begynder at føle taknemmelighed for de små ting, øges hele vor sensitivitet. Vi vil blive mere fintfølende.

Hovedårsagen til at du går glip af oplevelsen af taknemmelighed, er at

du tager alting for givet.

En lille historie:

En mand fortalte sin ven historien om, hvordan han en dag var faret vild i ørkenen.

Han fortalte, 'I ren desperation knælede jeg ned og bad om at blive guidet ud af ørkenen.'

Vennen var imponeret af historien og spurgte, 'Såeh, lyttede gud så og opfyldte din bøn?'

Manden svarede, 'Ork nej! Før det dukkede der en opdagelsesrejsende ud af ingenting og viste mig vejen.'

Så utaknemmelige er vi her i livet! Vi bliver ved med at tage alting for givet. Hvis vi modtageliggør os med taknemmelighed ville vi aldrig tage noget for givet – hverken vores fingre, vores velstand eller Eksistensens betimelige velvillige indflydelse. Med sensitiviteten kommer en dyb følelse af ærefrygt for Eksistensens veje og vildveje.

Det første vi skal have helt på det rene, er at intet menneske er blevet født bare for at tage sig af os og tjene os. Alle de andre er også på vej ud ad livets landevej ligesom vi selv. For at være venlige, ud af deres kærlighed, gør de ting for os.

Specielt i parforhold bliver en masse ting taget for givet. Af en eller anden grund har den mentalitet slået rod i vores samfund af i dag. På grund af det går mange ægteskaber i stykker. Jeg skal sige jer en ting, selv i et fysisk forhold kan det lade sig gøre at være dybt taknemmelig for den anden persons krop. Det vil transformere det hele til en guddommelig oplevelse i stedet for bare at være ren fysisk fornøjelse. Når du kan modtage så stor nydelse fra den andens krop, hvorfor så ikke være taknemmlig for det? Hvis der var dyb respekt for den anden helt fra starten ville mange ægteskaber kunne reddes.

Når du oplever ægte taknemmelighed overfor et andet menneske, vil

du aldrig forsøge at besidde vedkommende.

En lille historie:

En mand bad til gud, ’Åh Lord, forbarm dig over mig. Jeg arbejder så hårdt mens min kone bare går derhjemme. Hun nyder at være hjemme mens jeg pukler løs dagen lang. Velsign mig sådan at jeg bliver til hende og hun bliver mig. Jeg skulle gerne give hende en lærestreg, så hun bliver klar over hvor hårdt en mands liv er.

Gud var lydhør og opfyldte hans ønske.

Næste morgen vågnede manden, som nu var blevet til en kvinde tidligt op. Hun smurte børnenes madpakker, lavede morgenmad, fik gjort børnene klar og kørte dem i skole. Så kom hun tilbage, lagde alt snavsetøjet i vaskemaskinen, gik i banken og indkasserede diverse checks og betalte el – og telefonregningerne. Derefter gik hun til markedet og købte ind, hjem igen og hængte alt vasketøjet til tørre, over til skolen og hentede børnene, talte med dem og fik sat alle deres problemer på plads, hjalp dem med deres lektier og så endelig fjernsyn samtidig med at hun strøg familiens tøj. Dernæst lavede hun aftensmad, gav børnene mad, lagde dem i seng, spiste selv og gik i seng.

Næste morgen bad manden igen til gud, 'Kære, kære gud, jeg tror altså ikke jeg kan klare det her én dag til, vær sød at lav mig om til mand igen.'

Gud svarede, 'Selvfølgelig skal jeg da nok skifte dig om til dig selv igen, men du må vente ni måneder for nu er du med barn!'

Hvert enkelt individ har sin rolle at spille her i livet. Ingen bør tages for givet. Der bør vises taknemmelighed overfor hver eneste person på planeten jorden. Jeg siger altid til folk at selvom tingene måske ikke fungerer ordentligt mellem dig og konen, så I ender med at skulle skilles, så skil jer med taknemmelighed.

Problemet er at vi et eller andet sted føler at folk bare går og venter på at såre os. Sådan er det ikke. Det er bare vor egen usikkerhed, som vi projicerer over på andre.

Der er så mange mennesker i dag, der er dybt utilfredse med deres forældre og med samfundet for at have opdraget dem på måder, de ikke bryder sig om. Vær venlig at forstå – med den intelligens du har i dag er det nemt for dig at se, at du ikke fik den optimale mentale skoling eller opdragelse tidligere. De, der gav os denne krop og dette sind havde ikke til hensigt at genere os eller forstyrre os på nogensomhelst måde. Det de mente var det bedste, det gav de til os, det er det hele. Nu er vi blevet mere intelligente og kan derfor rykke videre og opdatere vores måder. Bare føl dig taknemmelig overfor dem, det er nok.

Én ting til: i det øjeblik du føler dig ægte taknemlig overfor folk du kender og har et forhold til, venskab, slægtskab, partnerskab – whatever – vil du aldrig forsøge at eje dem. Du vil opfatte dem som smukke individer og lade det være nok med det. Besidderiskhed opstår kun når du opfatter den anden person som et objekt og ikke som et individ. Med taknemmelighed vil du give den anden person rum og plads til selv at udfolde sig.

Træf en bevidst beslutning om at du de næste par dage vil reagere på ligegyldigt hvilke situationer, der måtte opstå, med ren kærlighed og taknemmelighed. Automatisk vil der ske det, at du vil se hver eneste person omkring dig som én af Eksistensens enestående skabninger, som et billede på det guddommelige.

Og ikke nok med det, du vil opleve umådelig medfølelse med alting omkring dig. Hvis du var et menneske, der nemt bliver vred vil du se vreden forsvinde. Og al den energi der før lå investeret i andre negative følelser vil forløses i takt med den voksende oplevelse af taknemmelighed. Du vil blive et medfølende og kærligt menneske.

En lille histore:

En midaldrende kvinde fik et hjerteslag og blev kørt på hospitalet. Mens hun lå på operationsbordet havde hun en nærdødsoplevelse. I løbet af den oplevelse mødte hun gud. Hun spurgte ham om enden på hendes liv var nær.

Gud svarede at næ, det var det ikke, hun kunne regne med omkring en tredive fyrre leveår endnu.

Da hun kom til sig selv igen, besluttede hun at hun, når hun nu alligevel var på hospitalet lisså godt kunne få lavet nogle forbedringer. Hun fik sig en ansigtsløftning, kæberekonstruktion, ordnet næsen og fik fjernet al overskydende fedt. Hn fik også farvet hår. Hun tænkte at når alligevel der var tredive år tilbage, ville hun starte med et friskt look.

Da operationerne var vel overståede og hun var på vej ud af hospitalet blev hun kørt over af en ambulance og dræbt. Hun kom til stede foran gud og spurgte ham, 'Sig mig, sagde du ikke jeg havde tredive år igen!'

Gud svarede, 'Undskyld, men jeg genkendte dig altså ikke!'

Hvert enkelt menneske er et mesterværk fra guds hånd. Derfor er der ikke så meget som to helt identiske kroppe på denne jord. Gud er ikke ingeniør. Han er kunstner. Det er grunden til vi alle sammen ser forskellige ud. Hvis han var ingeniør ville han have produceret os alle sammen efter samme skabelon, som på samlebånd! Han har skabt hver enkelt af os som enestående kunstværker. Men vi føler os aldrig helt tilfredse med vores udseende; vi mener vi ikke er smukke nok. Konstant sammenligner vi os med andre og forsøger at komme til at ligne dem. Vi giver aldrig vor krop mulighed for at føle sig smuk som den er.

Vores krop påvirkes af de tanker vi gør os om den. Hver enkelt celle reagerer på vores tanker og følelser om den. Føler vi taknemmelighed for kroppen reagerer den ved at forbedre vores helbred. Hader vi vores krop reagerer den ved at synke sammen og blive syg. I Sufi traditionen er der en hverdagsmeditations teknik som udtrykker taknemmelighed for kroppen. Hver dag føler man hver enkelt kropsdel med kærlighed og takker den.

Sufi – mystisk dimension af islam

En ting der skal forstås helt klart. Eksistensen er én stor lykkevarslende happening. Du er en del af Eksistensen, hvorfor alt hvad der sker omkring dig også er gunstigt. Det er Eksistensens sandhed. Intet af det der sker i Eksistensen er uheldigt eller ugunstigt. Alt uden undtagelse er en velsignelse, som vi skal være taknemmelige for.

Hvis det forstås krystalklart er der ikke længere noget at brokke sig over her i livet. Hvis det fattes i dybden bliver selve dit øje et taknemmeligt øje. Det vil se alt som noget ganske særligt. Intet fremstår almindeligt og kedsommeligt. Alt fremstår som mirakuløst.

En lille historie:

En dag gik en andejæger til markedet for at anskaffe sig en fuglefanger hund. Til sin overraskelse fandt han en hund, der kunne gå på vandet! Han tog den straks med sig hjem.

Næste dag inviterede han en af sine venner med på jagt og tog hunden med. Da en gruppe ænder kom svømmende i nærheden, sigtede han, skød og satte sig tavs til at vente. Hunden gik ud på vandet og bragte den skudte fugl med sig tilbage. Han så på sin ven, som imidlertid ikke reagerede.

Han spurgte ham nu, 'Har du slet ikke lagt mærke til noget usædvanligt ved min hund?'

Vennen svarede, 'Jo da, din hund kan ikke svømme.'

Mirakler finder sted lige foran øjnene på os hele tiden. Men vi ser dem ikke! Kun fordi vi går glip af dem virker livet engang imellem trist og kedeligt. Når vi får øjnene op for dem, bliver selve vort liv mirakuløst. Sandheden er at vores liv er fyldt med mirakler.

Bare accepter og festlighold Eksistensen i alle dens forskellige dimensioner og paradokser. Døm intet. Du har det med konstant at bedømme det der sker. Du oplever noget som ret og noget som forkert, noget skulle have været gjort på den måde og noget andet skulle ikke have været gjort sådan og sådan.

Vær bevidst om at alt der sker i Eksistensen er gunstigt. I hele verden findes kun to typer mennesker. Den første type føler at alt, hvad der sker er såre godt. Den anden gruppe føler, at alt hvad der sker går dem imod, og tingene skal bare lige ændres lidt hele tiden. Den type folk vil forsøge at ændre, bedømme, kritisere og udvikle det der sker i verden i overensstemmelse med deres synspunkter. De folk lider altid fordi de hele tiden skal forsøge ændre på tingene.

Forstå: alt har noget at lære os, inklusive død og sygdom. Vi kan lære noget af det hele. Hver hændelse gør os en lille smule mere intelligente og forøger vores bevidstheds frekvens eller vibration.

Det er nødvendigt for dig at vide noget meget vigtigt, og det er : der er ingen hverken kvalitativ eller kvantitativ forskel på dig og en oplyst person med undtagelse af, at han føler sig tilfreds i både yder – og inderverden, mens du ikke oplever det på den måde. Du føler hele tiden der er noget der mangler. Ligesom Eksistensen ønsker han skal være her på planeten, ønsker Eksistensen også at du skal være her. Du er ikke bare et tilfælde her; du er en begivenhed. Du er et af Eksistensens mirakler. Det er den enkle og ligefremme sandhed. Tro ikke det her bare er positiv tænknig. Nej. Det er den rene skinbarlige sandhed. Hvis du fatter tillid til denne sandhed, bliver du automatisk positiv, det er bare det.

Forstå at du er en af Eksistensens fuldbyrdelser. Hvis du ikke er her vil Eksistensen savne dig. Al din velstand, din slægt og venner o.s.v. er ikke tilfældige. Eksistensen vil have, du skal have alt det; den ønsker at leve gennem dig, at fuldbyrde sig selv gennem dig! Forstår du det?!

En lille historie:

Der var en vis landsby som lå helt isoleret og omsluttet af kornmarker. Byen var meget langt væk, så den lille landsby lå stille hen.

En skønne morgen så landsbyboerne en vismand, de aldrig tidligere havde mødt. Han sad under et banyantræ. De spurgte ham, hvor han kom fra. Han fortalte dem, 'Jeg er kommet for at tilbringe et par dage i selskab med jer, som jeg betragter som mine egne brødre. Det var landsbyboerne glade for at høre og de byggede en lille hytte til ham. Snart gik vismanden i gang med at give healing og løse mange af landsbyboernes problemer.

Engang hærgede en epidemi landsbyen og slog en masse fugle ihjel. Beboerne fortalte den viise mand om det. Han sagde, 'Det er kedeligt for jer, at I har mistet så mange fugle, men hvis I fatter tillid til Eksistensen og beder er der mulighed for, at jeres tab vil ændres til gevinst.'

Det var beboerne nu ikke helt enige med ham i, men siden de respekterede ham, gik de stille deres vej igen.

Næste uge skete der pludselig det, at samtlige byens hunde løb deres vej. Igen var landsbyfolket i oprør, for de hunde havde bevogtet deres huse mod indbrudstyve. De gik til den viise og aflagde rapport. Han gentog blot sin besked, 'Hvis I vil have tillid til Eksistensen og beder, vil selv dette tab kunne vendes til gevinst.'

Et par dage senere skete noget meget mystisk. På den tid fandtes der ikke tændstiksæsker. Folk plejede at gnide to sten imod hinanden for at slå gnister eller hele tiden holde gang i ilden i deres ovne. Den dag gik ilden i samtlige landsbyens ovne ud. De forsøgte at gøre ild ved at slå to sten sammen, men der skete ikke en dyt. Nu blev de for alvor oprørte.

For tredje gang gik de til vismanden og fortalte ham alt hvad der var sket. Han sagde bare, 'Det ser ud som om et meget specielt fænomen udspiller sig her.'

Landsbyboerne begyndte at tvivle på vismanden. De begyndte at undre sig over hvad det egentlig var der gjorde ham så speciel og mere værd end dem selv, og om han overhovedet var kvalificeret til at udtale sig om tingene. Nogle af beboerne begyndte at gå til nabolandsbyen efter ild, men vismanden standsede dem og formanede dem til ikke at gå.

Tidligt næste morgen begyndte nogle af landsbyens folk alligevel at vandre over til den næste landsby. Pludselig fik de øje på noget, der lignede en sandstorm ude i horisonten. Efter nogle øjeblikke kunne de se det i virkeligheden var en mægtig indtrængende hær til hest. De kom for at udplyndre byen og alle landsbyerne rundt om byen. Landsbyfolket gemte sig bag træerne og holdt øje med dem. Hæren stoppede op et stykke derfra og én råbte, 'Lad os også tage denne her landsby!'

En anden sagde, 'Det vil vi ikke få noget ud af. Der er ingen fuglesang at høre selvom det er helt tidligt på morgenen, ingen hunde der gør og ingen røg der vælder op ad skorstenene på husene. Det ser ikke ud til byen er beboet.'

Hæren vendte om og red væk.

De beboere, som havde stået gemt, løb tilbage til landbyen og fortalte det hele. Det gik pludselig op for dem, at vismanden havde haft ret hele tiden! De løb hen til vismandens hytte for at fortælle ham det hele, men hytten var tom. Den viise var rejst.

Ingen vidste hvorhen.

Eksistensen er ikke et tilfælde. Den er selvstændig intelligens.

Eksistensen er ikke et tilfælde. Den er selvstændig intelligens. Øjeblikket du forstår den er en selvstændig intelligens, når du opfatter det som et dybt mysterium, der ikke skal løses men opleves, vil hele dit liv åbnes og vise dig sin medfødte visdom.

Nogle folk kommer og spørger mig, 'Swamiji, hvordan kan vi udtrykke vor dybe taknemmelighed overfor dig?' Jeg fortæller dem at den eneste måde at udtrykke deres taknemmelighed er ved at leve Oplysningen, sådan som jeg netop har beskrevet det for jer. Det er det bedste I kan gøre for mig, og jeg for jer.

Folk spørger mig, 'Hvordan kan vi tjene missionen?' Jeg siger dem, at det bedste du kan gøre for verden er at arbejde henimod din egen bevidstheds blomstring. Når først det sker, vil du af dig selv vide, hvad der er brug for og gøre det; ikke af selviske årsager, eller for at tage dig ud som et godt menneske, men fordi du elsker Eksistensen og ikke kan lade være. Så kaldes det ikke længere at yde tjeneste. Det er bare noget der strømmer over. Og sådan bør al tjeneste ske – ikke som en ydelse, men snarere som en spontan delen ud.

Sufismen som religion hviler på et grundlag af taknemmelighed. Hvis jeg skulle udtrykke hvad sufisme er i blot et ord ville det være taknemmelighed. Du kan opleve det i alle de store sufi digteres poesi, Jalaluddin Rumis digte er et godt eksempel. Du kan se taknemmelighedens overflydende energi i deres ord strøm. Taknemmelighed gør dig til en hr. Ingenting – blot flydende energi.

Taknemmelighed er som en ild, der kan brænde al din karma op. Hvad er karma? Det er en ukomplet handling fra din side, som igen og igen vil trække i dig for at få den afsluttet. Med henblik på at opfylde og udbrænde alle sådanne karmaer lader vi os atter og atter føde her på planeten. Blot ved at være i og opleve taknemmelighedens energi, bliver disse karmaer brændt af! Det er taknemmelighedens magt.

Når din bøn bliver taknemmelighed tiltrækker du alt godt til dig selv. Taknemmelighed er den ultimative bøn, som kan give os så meget mere end vi overhovedet havde forestillet os. Ægte bøn er ikke at læse bedebøger, det er ikke at ofre diverse ting til gud, ikke at give penge til templerne, den er en dyb tavs tak til hele Eksistensen for at være som den er. Det er den ufejlbarlige tro på, at Eksistensen tager sig af det.

Mange folk opfatter bøn og taknemmelighed som slaveri. Nej. De sætter dig tværtom fri. De frigør dig ad utilfredshedens snærende bånd. Bøn bør være en strømmen over af tak og tilfredshed inde i dig. Somme spørger, 'Hvad er idèen med at gå i kirke/tempel og bede?' Forstå, bøn er det festlige udtryk for Eksistensens iboende godhed. Når vores bøn bliver en festligholdelse svarer Eksistensen os. Når Eksistensen svarer er det altid med noget godt, noget positivt i dit liv. Det er bønnens og velsignelsens gode cirkel!

Jeg ynder at fortælle følgende historie om en sufistisk helgen. Sufismens religion er baseret på taknemmelighed. Den er intet andet end taknemmelighed overfor hele Eksistensen.

En sufistisk helgen og hans disciple var på én af deres åndelige vandringer. De gik i tre dage uden at få noget at spise. På fjerdedagen blev de endda smidt ud af en landsbybeboer og måtte sove på en kirkegård den nat. Næste morgen gik mesteren som sædvanlig i gang med at udtrykke sin taknemmelighed i en bøn til gud. Hans disciple troede ikke deres egne ører. Nu havde de sultet i så mange dage og ikke haft husly heller, og så takkede deres mester ovenikøbet gud. Nej, det ville de ikke være med til.

Disciplene spurgte nu den viise, 'Hvad er der egentlig at takke gud for, når vi er blevet nægtet føde og tag over hovedet i tre dage?'

Helgenen svarede, 'I har fået mad og et sted at være i de sidste tredive år. Hvad med at takke ham for det?'

Bøn er taknemmelighed over Eksistensens byge af overflod, der kontinuerligt regner over hele universet og alle dets skabninger.

Prøv engang at sætte dig ned og lav to lister. På den ene skriver du alle de ting du har, og på den anden alt det du ikke har. Den første skal indeholde hver en ting du har inklusive dine øjne, ører, hænder og fødder, for der er folk, der ikke har de kropsdele. Husk også at tage alle dine fysiske og mentale evner med, før du går over til de mere materielle ting. Hvis du skriver med fuld oprigtighed vil du være ude af stand til at gøre den første liste færdig! Det er sandheden. Hvis du finder ud af, at du ikke kan blive færdig med den første liste er det tegn på, at taknemmeligheden er begyndt a blomstre i dig!

Problemet er at vi hele tiden forventer noget. Det er derfor taknemmelighed ikke kommer helt så let. At arbejde med forventning er som at hælde klareret smør på ilden for at slukke den. Kan du slukke ilden ved at hælde smør på den? Aldrig! På samme måde vil du aldrig blive tilfreds, så længe dine handlinger er motiveret af forventning. Du vil bare trætte dig selv.

Enten lever du i forventning eller i taknemmelighed – begge kan ikke lade sig gøre på én gang. Med forventning følger ønsket om at besidde ting. Du bliver ejeren. Med taknemmelighed bliver du nyderen. Når du er ejer, nyder du kun de få ting du nu ejer. Nyderen derimod nyder alting i hele Eksistensen. Når du er ude på at skulle eje vil intet nogensinde blive dig nok. Når du nyder virker alt som den rene overflod! Det er forskellen.

En lille historie:

I en landsby gik nattevagten sin runde idet han indimellem blæste i sin fløjte.

Han havde en jordpibe han yndede at ryge på. Den fyldte han nu op med tobak og ledte efter en tændstiksæske. Han havde ikke nogen på sig.

Han gik til den nærmeste hytte hvori boede en ældre dame og forhørte sig om hun ville give ham et par gløder fra sin ovn. Den gamle dame forklarede at hendes ovn ikke havde været tændt i tre dage, og hun selv måtte klare sig med mad fra templet.

Han prøvede flere steder, men til ingen verdens nytte. Endelig gik han til landsbyhøvdingens hytte og bad dennes tjenerinder om ild til sin pibe.

En af pigerne betragtede ham og spurgte så, ’Ild til din pibe? Jamen hvorfor bruger du da ikke bare den lanterne du går rundt med?’

Vagten kunne ikke tro sine egne øjne. Han havde slæbt rundt på en lanterne hele tiden altimens han ledte efter en tændstiksæske!

Når vi bilder os ind at det vi har brug for kun eksisterer udenfor os lever vi i evig forventning og konstant søgen ligesom nattevagten! Når vi tror på at Eksistensen altid giver os alt det vi behøver, vil vi finde alting indeni.

Når vi arbejder udfra en forventning om at opnå det ene eller det andet udtrykkes en vis subtil vold gennem vores kropssprog; ikke bevidst vold, men iboende vold. Hvis vi bliver lidt sensitive overfor vores kropssprog, vil vi kunne se det.

Betragt dig selv når du skriver på computer, taler i telefon, hvordan du lukker for mobilen igen, med hvilken aggression du går…alt. Du vil opdage at alt har en let vold over sig.

Med taknemmelighed ændres hele dit kropssprog. Når du begynder at opleve dyb taknemmelighed reagerer du også anderledes i diverse situationer. Du falder i tråd med Eksistensen. Din krop vil flyde afsted med den resonans, den klang som er kølig elegance og blødhed. Alle dine handlinger vil flyde ud af den ynde. Vold vil ikke være tilstede. Kun glæden vil strømme. Så vil alt du gør kun gøre livet endnu sødere.

PHOTOTEXT between pages 105 and 107

A. Nithyananda var intens i sin spirituelle søgen fra en meget tidlig alder.

Som ung dreng udførte han forskellige åndelige praktikker i Arunachalas højenenergiområde.

B. Nithyananda som ung intens søgende.

C. Foredrag for 'Madras Management Association' i Chennai, Indien – over emnet 'Oplyst Ledelse – Lord Krishnas metode'.

D. Nithyananda leder personligt meditationsprogrammer både på begynder

og avanceret niveau. Tusinder af mennesker verden over deltager i kurserne.

E. Nithyananda har givet mange banebrydende budskaber med

løsningsmodeller på forskellige problemer indenfor koncernverdenen. Disse firmaprogrammer har været afholdt hos selskaber som til.ex. Microsoft, AT&T, Qualcomm, JP Morgan, Petrobras, Pepsi, Oracle etc.

F. Nithyananda leder personligt et meditationsprogram. Uddannede lærere

underviser også i yoga og meditationsprogrammer. Til dato har mere end to millioner mennesker deltaget i kurserne, heriblandt børn, unge, landsbyboere som bymennesker, indsatte i fængsler etc.

G. Nithyanandam, et avanceret meditationsprogram, afholdtes i ashrammen

i Bidadi, december 2005.

H. Life Bliss (Lyksalighed) Meditationsprogrammet, niveau 2, med

deltagelse af tusinder af studerende på et gymnasium i sydlige Indien.

I. Kalpataru Darshan i Malaysien, november 2008.

J. Afholdelse af satsang for en stor gruppe mennesker i Tiruvannamalai, 21.

december 2008. 'Satsangs' er fredelige sammenkomster af mennesker som ønsker at vokse på spiritualitetens vej.

K. Nithya Dhyaan, et 3 dages meditationsprogram, Bengaluru, Indien, 20.-

22. december 2007.

Nithya Dhyaan eller Life Bliss Meditation er en kraftfuld og universel meditation, der arbejder på integration af krop-sind-ånd og leder direkte til 'Levende Oplysning.'

L. Det første program i 'Indre Opvågnen', et 21 dages program, der leverer

nøglerne til at leve sin oplysning 'Levende Oplysning', afholdtes i Bidadi Ashram, 1.-21. December 2008.

M. Første intro snak omkring Nithya Yoga – afholdtes for

sammenslutningen af yogalærere i Los Angeles, USA, september 2006.

N. Nithya Yoga er den oprindelige yoga som den leveredes af Patanjali,

men opdateret til at passe vor tids menneske. Det er ikke bare yoga for den fysiske trænings skyld, men en dybtgående videnskab til forberedelse af vort krop-sind system til at kunne modtage og leve Oplysningen.

O. Lærerseminar, Buckhorn, USA. Nithyananda træner og ordinerer

personligt lærere i meditation og yoga verden over.

P. Nithyananda afholder stærke meditationsprogrammer som giver både

den intellektuelle forståelse såvel som en praktisk oplevelse af de højeste sandheder.

Q. Foredrag over Bhagavad Gita i Malibu Hinduistisk Tempel, Los Angeles, USA, 4.-21. September 2005.

R. Nithyananda gav foredrag over Shiva Sutraerne forskellige steder verden over i 2007, og i Bidadi ashram, marts 2008.

Nithyananda har givet et bredt spektrum af foredrag lige fra livsløsninger til essensen af de hellige skrifter. Hans kommentarer inkluderer indtil videre Bhagavad Gita, Shiva Sutras, Jain Sutras, Ashtavakra Gita såvel som dybere sandheder i Ramayana og Mahabharata.

S. Foredrag over Ashtavakra Gita, Bengaluru, Indien, november 2005.

T. Tale om Jain Sutraerne i Det Jainistiske tempel & Kulturelle center i Beuna Park, Californien, USA, 6. & 7. marts 2007.

U. Udlægning af Shiva Sutraerne i Bidadi Ashram, Indien, marts 2008.

V. Dhyana Spurana Programmet i fuld gang.

W. Nithyananda leder diverse højt specialiserede meditationskurser for

åndelige søgende verden over. Programmerne giver både en intellektuel forståelse samtidig med en reel oplevet forståelse.

X. Deltager i en bogmesse i Chennai, Indien, januar 2008. Nithyananda

Forlaget har udgivet mere end 200 bøger på 30 sprog – de indeholder tidløse sandheder og universelle budskaber leveret af Nithyananda.

Y. Nithyananda Galleria er en velassorteret forretning med alt hvad hjertet

kan begære fra bøger over dvd'er til livsstilsprodukter samt ayurvedisk og urte medicin. Alt kan også købes via nettet: www.dhyanapeetam.org/galleria Z. Gratis lægehjælp hver uge, Bidadi, Indien.

AA. Nithyananda Missionen kører med et væld af sociale aktiviteter fra

meditationskurser i skoler, landsbyer og fængsler til bevidstheds – lejre, fri lægehjælp og operationer, gratis medicinuddeling og gratis mad etc. Sundheds messe, Ohio, 2007.

AB. LBT klasse i Bidadi ashram, Indien. Life Bliss Technology – Livs

Lykke Teknologi – er en enestående gratis toårig ungdomsuddannelse for folk, der ønsker at lære at leve et oplyst liv; og samtidig udvikle sig til ansvarlige og tilfredse individer.

AC. Meditationsprogram i et fængsel.