II. LIVETS DYBERE SANDHEDER
This text was machine-transcribed from the printed book and may contain errors. Select the words and choose “Report a mistake”.
• Du kan Frigøre Dig af Sindets Labyrint
• Karma – cirklen kan Brydes
• Døden Er en Fest
• Du Er Intelligens
• At Vokse Med Ansvar
• Lederskab er en Tilstand og Ikke en Position
- Intensitetens Vej er Ufejlbarlig
- Den Genvundne Uskyld Åbner Mange Livets Døre
- Du er Del af den Kollektive Bevidsthed
- Fred i Verden Starter med Dig
- Sannyas er den Ultimative Chance
- Oplysning er Nøglen til dit Kongerige
You can Unclutch from the Mind Maze
Du kan Frigøre Dig af Sindets Labyrint
Indtil nu har vi studeret de helt basale drivkraftige følelser. Når de følelser kommer negativt til udtryk ødelægger vi den indre energi og blokerer samtidig for at modtage energi fra yderverdenen. Hvis du har fået praktiseret de teknikker som er blevet givet med hvert kapitel, vil du også have oplevet hvordan man effektivt selv kan overvinde disse negative energier og de – blokere sig selv.
Lad os nu gå over til at se på et par andre emner, som forstået korrekt kan ændre vores måde at leve på. Forståelserne kan transformere os.
Lad os begynde med noget meget enkelt , noget vi alle tager for givet. Lad os se på måden vores sind i virkeligheden arbejder.
Timinutters eksperimentet
Prøv et meget enkelt eksperiment som kun tager ti minutter.
Tag et ark papir og en kuglepen. Sid et sted for dig selv. Skriv nu hvilke som helst tanker, der viser sig – som om et transkriberingssoftware – en automatisk skrivemaskine – er blevet forbundet med dit sind; skriv alt ned nøjagtigt som du tænker det. Redigèr ikke og undertryk heller ikke nogen af tankerne. Det er et eksperiment som kun du selv får lov at se. Ingen andre behøver at se det bagefter. Så på samme måde som en transkriberingsmaskine nedskriver alt uden at bedømme, redigere eller omformulere, skriver du ned alt hvad der kommer. Når de ti minutter er gået så læs hvad du har fået skrevet – bare én gang. Du vil blive forbløffet! Du kan tydeligt se hvor totalt og aldeles ulogisk tankerne popper op i dit sind!
Lad os sige, du lægger mærke til en hund på gaden. Straks kommer du i tanker om den hund, som du var bange for som lille, eller den hund du plejede at lege med som barn. Den næste tanke kunne være noget andet fra din barndom. Den tredje kunne så være en tanke om den lærer du havde og det rum I plejede at være i i skolen, klasseværelset, kammeraterne, læreren igen og nu det hus, som din lærer boede i, og som du plejede at passere på vej til skolen.
Der er ingen logisk forbindelse fra den hund du netop så på gaden og til din folkeskoleklasselærer. Ikke desto mindre sprang du let og elegant på få sekunder fra nutidens hund til datidens lærer.
Hver enkelt tanke er totalt selvstændig og helt uden forbindelse med den foregående tanke.
Du kan observere dine tankers bevægelse, flyden afsted fra det ene emne til det andet. Overhovedet at kalde det 'tænkning' er en overdrivelse. Det er bare association, det er det hele. Du associerer hunden med din barndom, barndommen med klasselæreren o.s.v.
Rent faktisk vil denne øvelse, hvis du bare udfører den en enkelt gang kunne transformere hele den måde du opfatter dig selv og andre, inklusive den måde du behandler både dig selv og omverdenen. Hele dit liv vil transformeres.
Hvordan arbejder vort sind?
Hvordan skaber vi tankerne og giver dem mening?
Hvordan oplever vi livet?
Sindets Natur
Lad mig give dig et enkelt diagram til forståelse af hvordan tankerne flyder i sindet, og hvordan du forbinder dem.
Hver tanke i dit sind vises her som en firkant eller en trekant. Hver enkelt er forskellige i størrelse, omkreds og farve. Forskellige tanker flyder konstant i dig. Én er måske smertefuld eller har forbindelse til en smertefuld erindring. En anden er glad eller er erindringen om en glædesfyldt oplevelse. Den næste igen er glædesrelateret, men du tænker på den med smerte. Lad os kalde den type GS på tegningen – glædesfyldt oplevelse, smertefuld erindring. På samme måde har du måske en tanke, der relaterer til en oplevelse, der var smertefyldt, men du tænker på den med glæde. Den kan vi passende kalde SG – smertefuld oplevelse, glædesfyldt erindring.
Generelt er alle dine tanker bundet op på enten fortid eller fremtid. Du kan ikke tænke i nutiden. I nutiden kan du være bevidst, ikke tænke. Tanker baserer sig enten på nogle dejlige oplevelser i fortiden, som du ønsker at opleve igen i fremtiden, eller noget smerteligt i fortiden, som du gerne ønsker at undgå i fremtiden.
Selv på et tidspunkt hvor du har alvorlige problemer kan der opstå en positiv tanke. Selv når du er allermest glad og fro kan der sejle en negativ tanke igennem sindet. Hver tanke er fuldstændig selvstændig, totalt uforbundet til den forrige. Det er derfor du kan opleve glade tanker midt i en masse sorgfyldte og vice versa.
Forsøg at fatte at der ikke eksisterer to tanker, som er logisk sammenhængende. Ingen tanke kan siges at være ansvarlig for nogen anden tanke. De er alle vilkårlige, uafhængige og ulogiske fænomener.
Hvordan ’står du af’ –( eng.: ’un-clutch’) – går i frigear fra – denne tilfældige tankestrøm? Vi vil bruge ordet ’unclutch’ igen og igen. Lad os definere det klart. Når vi skifter gear i bilen – om det er fra første til andet gear, fra andet til tredje etc., skal vi hver gang lige omkring frigearet for at kunne skifte, er det ikke rigtigt? Vi skal helt ud af det gear vi var i – passere gennem frigearet og videre før vi kommer til næste gear, ikke også?! På samme måde oplever vi et neutralt rum eller space mellem hvilke som helst to tanker i vort sind. Det neutrale rum, den tavshed som eksisterer mellem to tanker, er fred og lyksalighed. Når vi holder op med at holde fast i tankerne og forbinde dem tilbage til fortiden eller fremad til fremtiden, vil vi være i 'frigear' – unclutched (fra nu af bruges det engelske udtryk unclutched i den danske oversættelse). Som vi sørger for at unclutche vores tanker bliver vi gradvis mere opmærksomme på de neutrale mellemrum mellem tankerne. Åbningen mellem tankerne udvides automatisk efterhånden som vi praktiserer at undlade at forbinde tankerne, at unclutche fra tankestrømmen. Vi kan hvile i det neutrale rum og opleve mere og mere fred og lyksalighed.
Bevidsthed
Den Ultimative Nøgle
Når du pludselig bliver bevidst oplever du hver tanke, der flyder foran dig som dit liv her og nu. Du begynder at give den opmærksomhed, enten for at opfylde den eller for at undgå den. Det er ligesom med billederne på en filmrulle. Et hvilket som helst billede, der sidder foran filmforevisnings-apparatet vil fremstå som den skinbarlige virkelighed oppe på lærredet. Problemet er at i dit indre rum er fremviserapparatets lys ikke tændt hele tiden. Det lys jeg refererer til her er din bevidstheds lys. Det kommer og går, kommer og går – du er ikke fuldtud til stede, bevidst hele tiden.
Mange gange, også selvom dine øjne er åbne og din krop bevæger sig, er du ikke bevidst om din egen eksistens. Et eksempel fra hverdagslivet er når du tager hjemmefra og kører en halv time ind til kontoret. Det er ofte først efter at være nået frem, have parkeret og være stået ud af bilen, det pludselig går op for dig, 'åh, jeg er her allerede!' Det betyder at den tid du kørte, var dit lys slukket det meste af tiden.
De billeder, der har passeret forbi din indre fremviser mens din bevidstheds lys var slukket, er ikke en del af dit liv. Du husker det overhovedet ikke. Når lyset atter tændes, når din bevidsthed vender tilbage bliver en hvilken som helst tanke du har på det tidspunkt, en del af dig. Du må forstå at dette er en meget subtil sandhed. Dit liv er summen af tanker du har mens du er bevidst om det, OG mens du er ubevidst om det.
Uheldigvis er der mange gange tanker, store beslutninger og livsændrende begivenheder, der finder sted mens du har slukket for din bevidstheds projektør. De er også del af dit liv, del af din biografi. Uheldigvis er du ikke bevidst om de scener, de beslutninger og de tanker, når de viser sig. Uden du er klar over det spiller de en væsentlig rolle i dit liv.
Vær helt klar over det, hvert øjeblik, der opstår i dit liv uden du er bevidst omkring det, uden du er tilstede i det, er lidelse. Du vil enten direkte eller indirekte skabe situationer, der inviterer til lidelse. Ligesom når sidelyset blinker på din bil, blinker din bevidsthed også. Men på grund af din mangel på opmærksomhed er du ikke selv med på, hvornår den er tændt og hvornår den er slukket.
Jeg læste en vittighed forleden:
En mand satte sig ind i sin bil og startede motoren. Han tændte for blinklyset og bad sin søn gå ud og checke om baglygten var tændt.
Sønnen råbte tilbage, 'Ja, den er tændt... næ, den er ikke tændt...jo, nu er den...nu er den slukket...nu virker den igen!'
Hvis du bare ser tankestrømmen som den flyder igennem dig vil du pludselig erkende, 'Åh gud, alle de ting sker rent faktisk inde i mig! Jeg aner jo faktisk ikke hvor jeg er på vej hen. Jeg aner ikke hvad der foregår i mig!'
Du er ikke bevidst, men du bilder konstant dig selv ind, at du er bevidst. Det er den første illusion.
Hvis du er på hele tiden, er kontinuerligt bevidst, vil du for første gang åbne dig for virkeligheden. Det vil nok være ret intenst til at starte med fordi du til dato har levet det meste af dit liv i ubevidsthed. Men ultimativt vil det føre til et liv i glæde og lyksalighed.
Du er Ikke Bevidst om Din Sande Fortid
Det er den første sandhed – du er ikke bevidst om alle de ting, der foregår for øjnene af dig. Du erindrer ikke dit livs biografi som den skete. Du husker den kun, som du ønsker at huske den.
Bare tag et enkelt eksempel. Dit liv er fyldt med forskellige oplevelser som relaterer til enten glæde, lidelse, skyldfølelse, smerte og depression. Du ser ikke livet som det er. Hvad gør du som oftest? Du opsamler kun de situationer, som havde med smerte at gøre og skaber en – imaginær – kæde af dem, kun de tanker bliver sat sammen, og du konkluderer derefter at 'hele mit liv er den rene lidelse.’
Sjældent sker det at du skaber en glædesfyldt kæde – en kæde fyldt af alle de dejlige oplevelser du har haft, og derefter føler at hele dit liv er en stor glæde. Det er sjældent både hvad angår antal glædes'kæder' og kvaliteten af dem. Langt det meste af tiden indsamler du omhyggeligt alle de oplevelser, der gjorde ondt, betragter dem som eet samlet forløb og konkluderer at livet er den rene elendighed. Samme øjeblik du har skabt dette din bevidstheds smertensbarn vil du ubevidst forsøge holde liv i den overbevisning, som om det virkelig var et barn, og ikke en kilde til lidelse for dig – bevidst gør du måske alt du overhovedet kan for at få det bedre og komme ud af smerten, men ubevidst modarbejder du dig selv, du forsøger at holde liv i dit 'barn'. Vær sød at forstå helt klart hvad der foregår: din overbevisning om at livet enten er 'en lang lidelse' eller den der 'åh, alt er SÅÅÅ vidunderligt' overbevisning – ingen af de to overbevisninger er sande – og de vil begge forsvinde samme øjeblik du fokuserer din bevidstheds lys på det.
Forholdet Mellem Bevidsthed og Tankerne i Dit Indre
Rum
Hvis du har for vane at kunne lide at tænke liderlige tanker, så vil du – hver gang en lystorienteret tanke flyder gennem dig, reagere med bevidstheden, 'Jeg eksisterer.' Hvis du godt kan lide at tænke voldelige tanker, vil du være bevidst om det hver gang voldelige tanker opstår i dit sind, og du vil mærke du lever og vide du eksisterer. Det er det jeg kalder en ond cirkel: du bemyndiger negative tanker og samme negativitet giver dig følelsen af at være levende; så bemyndiger du endnu mere negativitet og flere negative situationer bringer dig mere ophidselse og følelsen af at der sker noget, 'Ahh, jeg er i live.’
Den Ikke Eksisterende Kæde
Smertenskæden Inviterer Smertens Gæst i Dit Hus
Der er en meget smuk lignelse som stammer fra den oplyste sydindiske mester Ramana Maharishi. Hunde har det med at tygge på en tør knogle. Som den tygger splintrer en del af knoglen af og skærer den i tandkødet, som begynder at bløde. Hunden som tror blodet stammer fra knoglen, nyder blodet. Den fortsætter med at tygge på knoglen fordi blodet smager så godt! Det går ikke op for den at blodet kommer fra dens egen mund og slet ikke fra knoglen.
Hvis vold virker ophidsende på dig går du bare og venter på den slags begivenhed i dit liv. Hvis det er smerte, der ophidser dig, hvis du bilder dig ind livet er bare smerte, venter du ubevidst på at der skal ske noget i dit liv, som vil bekræfte den overbevisning. Det er basal adfærds psykologi. Selvom folk åbent erklærer at de ønsker at komme ud af volden eller smerten i deres liv, går de rent faktisk i al hemmelighed og nærer den.
En Kæde af Smerte
Lad mig give en dybere forståelse. Smerten du oplevede for ti år siden, smerten du havde for ni år siden, for syv år siden og den smerte du oplevede i går er alle uforbundne, selvstændige, individuelle hændelser. Men du går i gang med at hægte dem sammen og skaber derved en smerte – kæde. Derefter ’limer’ du alle dine enkelte smertekæder sammen til én stor. Du begynder at spekulere nærmere over det og konkluderer ’Mit liv er smerte.’ Er det sandheden? Nej! hvad skete der lige med alle de søde øjeblikke i glæde og fornøjelse, som også var der? Der må dog vel have været et par glade øjeblikke ind imellem? De er glemt. De tages aldrig ud og formes til en kæde. Så kæden, hvilken som helst kæde, er aldrig sand, for den repræsenterer kun et fragment af din samlede biografi.
Det første du gør er at arkivere alle de smertefulde begivenheder i et arkiv, bare for nyttens skyld. Du arkiverer alle dine smerter, måske for den historiske værdi eller for at kunne fortælle din læge om dem. Hen ad vejen begynder du at tro på at alle de begivenheder er bundet sammen med en rød tråd. Du tænker ’åh, mit liv er den rene elendighed'. Når du først har besluttet at sådan er dit liv, én lang lidelseshistorie, én lang smerte – har du samtidig skabt dit eget bærbare helvede.
Foreksempel, indtil i går har du kun været i stand til at gå, ikke til at flyve. Du ved klart at du – i din fortid – aldrig har fløjet, du gik kun. Kan du tro på at du fra og med i morgen vil være i stand til at flyve? Nej, du kan ikke tro det. Du er sikker på at også i morgen vil du kun kunne gå. Du stoler ethundrede procent på fortidens erindrede oplevelser når det gælder om at forestille dig hvad fremtiden vil kunne bringe; herved lukker du effektivt porten til mange nye muligheder.
Glædeskæde
Glæden du oplevede for ti år siden, den glæde du oplevede for ni år tilbage, for tre år siden og glæden du oplevede sidste år er alle selvstændige, individuelle uforbundne tanke-kæder. I nuet sammenkæder du erindringerne om de glade øjeblikke og skaber én glædeskæde.
Du identificerer måske din glæde med et objekt, en person eller et sted, som foreksempel et bestemt feriested. Nu vil du så igen og igen forsøge at bringe samme glæde tilbage i dit liv og gentage succesen; den person, det objekt, det sted, lige på samme måde. Hvor meget du end forsøger kan det ikke lade sig gøre at genskabe den samme glæde. Det gør dig kun endnu mere ked af det!
Smertekæde eller Glædeskæde – Begge Fører til Lidelse
I livet skaber vi hele tiden enten kæder af smerte eller af glæde. Så såre du har skabt en smertekæde vil du gå ihærdigt igang med at få den slået i stykker. Har du skabt en glædeskæde vil du gøre dit yderste for at forlænge den! Det du ikke fatter er, at du hverken kan forlænge glædeskæden eller bryde smertekæden af den simple årsag at kæden selv ikke eksisterer. Det er ikke andet end selektiv erindring. Kæden eksisterer kun i din fantasi.
Tanker er Som Bobler i et Akvarium
Der er ikke nogen lineær forbindelse fra den ene til den anden tanke i vort sind. Det eneste slægtskab tanker har, er at de rejser sig af samme kilde. Men vi kører ufortrødent derudaf ved at sammenkæde én tanke med den næste på lineær manèr.
Fuldstændig som boblerne i et akvarie bobler op fra bunden bobler vores tanker også op. Når en bobbel kommer og når overfladen, kommer så den næste og derefter starter den tredje. Fordi boblerne kommer meget hurtigt kan det se ud som om de udgør én kontinuerlig strøm! Men der er faktisk altid et hul mellem to bobler.
Ligesom boblerne oplever vi også en neutral afstand imellem to tanker. Eftersom pausen eller rummet mellem to tanker er så minimal, tror vi de alle sammen er forbundne med hinanden og dermed har vi skabt en kæde. Men der er altid et hul tankerne imellem.
Lad mig fortælle dig noget, der virkelig er sket:
En midaldrende mand kom til mig og sagde, 'Swamiji, jeg vil skilles fra min kone. Vær venlig at velsigne mig!' Jeg fortalte ham, 'Jeg velsigner kun folk, der vil giftes. Hvorfor vil du have min velsignelse til at blive skilt?' Han svarede, 'Nej, altså virkelig, du bliver nødt til at velsigne mig, jeg har bare lidt så meget.' Jeg fortalte ham, 'Jeg velsigner kun individer, der vil giftes. Hvad er det der får dig til at komme her og bede om velsignelse til en skilsmisse?' Han svarede, 'Nej, nej, Swamiji, du er altså nødt til at velsigne mig, jeg har lidt alt for meget.'
Jeg sagde, 'Der skal to til en god kop kaffe, lidelse er altid en gensidig affære. Det er aldrig kun den ene vej. Du har sikkert også givet din kone masser af grå hår i hovedet. Så vær nu ærlig og fortæl mig nøjagtigt hvad der er sket, og så vil vi analysere situationen.'
Han svarede, 'Hvordan skal jeg udvælge hvilke situationer at fortælle dig om? Der er så mange af dem! Fra dag et har hun torteret mig. Du aner ikke hvad jeg har måttet stå igennem!' Og så fortalte han om noget, der skete på selve hans bryllupsdag!
I indiske landsbyer er det sædvanen at det nygifte par leger nogen lege sammen, efter de mere formelle ceremonier er overståede. En af legene går ud på at en ring kastes ned på bunden af en gryde fyldt med vand. Brud og brudgom konkurrerer nu om at få først fat på ringen. De her små lege blev først og fremmest udført for at de nygifte kunne føle sig lidt mindre fremmede overfor hinanden og bryde isen så at sige; i de arrangerede ægteskaber som er almindeligt udbredte i Indien ses det vordende par første gang under brylluppet.
Den der mand sagde så, 'Under legen kradsede hun min hånd. Hun kradsede på min hånd med sine negle!' Og så gik han ellers i gang med at fortælle alt det hun havde udsat ham for lige siden den famøse første dag i deres samliv. Det lod til at han omhyggeligt havde noteret alle de situationer der havde været i årenes løb i sin interne 'fil', og nu opremsede han det hele som en anden politimand.
Efter at have påhørt to,tre klagesager fra hans 'mappe' sagde jeg til ham, 'Vær sød at holde inde! Hvis det er sådan du har det, vil hun formentlig kun være lykkelig for at gå hver sin vej.' Det er meget svært at leve med en person, der holder så omhyggeligt regnskab med den andens fejl og mangler. Hver gang hun foretager sig noget som helst, vil den mand konferere med sin fil først for at finde fejl.
Så fortalte han den umiddelbare grund til skilsmissen. Han sagde, 'Hun spildte kaffe på mit tøj!' Jeg fortalte ham, 'At spilde kaffe på dit tøj kan da aldrig være skilsmissegrund!'
Han sagde, 'Nej, du forstår det slet ikke. I dag var det kaffe; i morgen bliver det syre!' Det sagde han virkelig. Jeg så ikke helt sammenhængen. Jeg spurgte ham derfor hvordan i alverden han kom fra kaffe til syre sådan uden videre. Atter gentog han, 'Nej, nej Swamiji, du aner det ikke.'
Det eneste slægtskab to tanker imellem er at de stammer fra samme
kilde.
Han virker måske nok ekstrem og du ler måske ad historien. Men tag lige en intens betragtning af dit eget liv. Du gør nøjagtigt det samme – konstant skaber du ulogiske sammenhænge. Du glemmer at opleve begivenhederne adskilte fra hinanden. Du glemmer at tankerne er selvstændige.
Hvis bare du lærer denne her ene teknik til at 'unclutche' vil du blive istand til at opbevare en meget stor mængde energi i dit system, i dit væsen. Det vil resultere i øget produktivitet og øget kreativitet. Dine forhold til andre mennesker vil blive meget venligere eftersom du ikke vil 'clutche' begivenheder som reelt er usammenhængende. Du vil ikke længere føle dig kvalt af folk og alle deres forventninger til dig. Du vil have et kæmpe indre rum til din rådighed, som kan opfylde dine egne og andres behov. Du vil også have dyb medfølelse og vide hvorfor andre folk lider. Det er kun når du ikke forstår hvorfor andre folk lider, at du er barsk overfor dem. Når du 'unclutcher' vil du kunne rumme den anden person i dit indre. Du er per automatik medfølende. Selve dit liv opnår en helt anden kvalitet, og du bliver ny for verden.
Det er Aldrig Bare 'Det Samme'
Hver evige eneste ting i vores liv er uforbundne, selv vores daglige hverdagshandlinger som det at spise og drikke. Hver enkelt oplevelse er en selvstændig begivenhed. Da du drak vand i går og når du drikker vand i dag er der tale om to vidt forskellige, selvstændige begivenheder. Maden du spiste i går og føden du indtager i dag er forskellig, også selvom det måske fysisk ser ens ud! Kun dit sind skaber forbindelsen og kæder de to situationer sammen og siger, 'Jeg spiser den samme mad hver dag.'
Vær venlig at se det klart, du spiser ikke det samme hver dag. Du bruger måske samme ord 'at spise' for begge oplevelserne, men det er ikke samme oplevelse. Lad dig ikke narre af de ord du bruger. Gårsdagens mad, dagens ret og din spisning i morgen er adskilte størrelser, separate oplevelser. De er totalt selvstændige og uden forbindelse med hinanden.
En smuk episode fra en oplyst sydindisk mesters liv:
Gennem de sidste ti år af hans liv anbefalede lægerne ham kun at spise én og samme slags mad. Han måtte ikke spise noget som helst andet. Han skulle tage til takke med samme slags mad tre gange dagligt.
Efter to år på den måde gik hans kok til ham og klagede, 'Mester, jeg er helt vildt træt af at tilberede den samme mad dag ud og dag ind. Hvordan kan du få dig selv til at spise det samme hver evige eneste dag?'
Mesteren lo bare og sagde, 'Jeg spiser ikke den samme mad hver dag. Hvordan skulle jeg kunne spise den samme mad hver dag? Jeg kan kun spise denne mad i dag. Morgendagens mad er helt anderledes!'
Livet fornyer sig fra det ene nu til det andet. Det er sindet der får det til at virke som én lang gentagelse, sløvt og kedsommeligt.
Bare Giv Slip…Og Du Kan Flyve!
Her er noget jeg så i løbet af mine vandringsdage. I det nordlige Indiens skove bruger jægerne en fælde til at fange fugle med. De binder et reb fast imellem to træer. I midten af rebet sætter de en lille kvist fast. Kvisten bindes midtpå rebet. Det er rent faktisk en fuglefangerfælde.
Du undrer dig måske, 'Hvordan kan det lade sig gøre at fange en fugl med bare en lille kvist? Hvordan skulle det være muligt?' Faktisk er alt hvad de gør at hænge en lille kvist fast i et reb, udspændt mellem to træer, det er det hele. Når en fugl kommer og sætter sig på kvisten sker der det at kvisten drejer rundt på grund af fuglens vægt; så hele balladen vender bunden i vejret. Fuglen hænger nu med hovedet nedefter og klamrer sig til kvisten.
Samme øjeblik den drejer rundt og vender bunden i vejret, bliver fuglen helt forvirret og strammer sit greb om kvisten. Den holder sig ganske enkelt fast i kvisten som om selve dens liv afhænger af det. Fordi den hænger på hovedet tænker den, 'Hvis jeg unclutcher fra kvisten hvad vil der mon så ske? Jamen så falder jeg ned og dør.'
Der er i hele verden ikke registreret et tilfælde hvor en fugl faldt ned og brækkede sit hoved! Men fuglen er ikke intelligent nok til at forstå det. Den bliver bare hængende. Ved ikke at give slip mister den ikke blot sin frihed, men også selve livet, for jægeren kommer før eller siden og tager den.
Nøjagtigt som fuglen fatter du ikke at hvis bare du slap dit sind, ville du selvsamme øjeblik blive en Paramahamsa*. Selve det øjeblik er du befriet. Du kan bare begynde at flyve.
Den samme frygt som fuglen havde idet den klamrede sig til kvisten, har du også lige nu. Din frygt og fuglens frygt er én og samme. Fuglen er overbevist om at den ikke bare kan slippe; gør den det, vil den dø. På samme måde hager du dig fast i sindet med følelsen, 'Jeg kan ikke bare slippe. Hvis jeg begynder at tro på jeg er ubundne, unclutchede, selvstændige og ulogiske tanker, fortaber jeg mig bare.' Paramahamsa – bogstavelig betydning Den Højeste Svane. Titel tildelt oplyste væsener.
Jægeren kommer afslappet slentrende, efter en fire fem timer, tager fuglen, sætter den i bur og går igen. Nu har fuglen hverken sin frihed til at flyve eller kvisten til at balancere på. Den fjollede fugl var ikke klar over, at havde den blot sluppet kvisten, kunne den have fløjet sin vej!
På samme måde klamrer du dig fast til hvad du end forestiller dig som værende din identitet og sikkerhed – din uddannelse, dit liv, dine forhold, eller din bankbog. Yama, dødens gud, skal nok komme før eller siden og fjerne din lille kvist - din identitet. Så er du hverken en Paramahamsa, en fri sjæl, eller du har din identitet at gøre godt med. Du vil hverken have din frihed eller din identitets kvist, som du nu har koblet dig så grundigt fast på, for kvisten selv er illusion.
Jeg skal sige dig en ting, hvis fuglen giver slip og slapper af vil den måske nok flagre med vingerne et kort øjeblik. Den skal måske lige have et par sekunder til at finde balancen, men den vil aldrig nogensinde falde og dø. Når den slipper kvisten vil den måske falde et par sekunder, men så vil den rette sig op og begynde at flyve.
Forstå det ret, slip og du vil aldrig falde ned og dø. Du vil kun blive en Paramahamsa!
Lige nu – fat tillid til dig selv. Bekymr dig ikke om at miste din identitet. Bare stol på dig selv og lad din identitet fare. Du vil straks blive en Paramahamsa og være fri. Alt du har behov for er at stole på, du er unclutched – og selvom du måske ikke tror det, er det stadig sandheden!
Sanghaens sikkerhedsnet
Når først du går i frigear og unclutcher vil det medføre nogle revolutionære forandringer i dit liv, i din dag-til dag tænkning, din beslutningsproces og din daglige rutine – hele din livsstil. Modet til at gå gennem den revolution, den transformation der opstår i dig, er det jeg kalder for tapas – at gøre bod.
Ved få lejligheder under mine vandringsdage har jeg set en fugl hænge på kvisten. En anden fugl, der engang var fanget i samme fælde, men som var kvik og modig nok til at slippe og åbne sig , kommer tilbage. Den puffer til den hængende fugl og siger, 'Hej, slip bare, slap af! Jeg var ligesom dig engang. Jeg havde det samme problem. Da jeg slappede af begyndte jeg bare at flyve. Det tager bare lige et par sekunder at rette sig op. Da jeg åbnede mig faldt jeg ikke og slog hovedet eller døde. Jeg fik bare min frihed. Jeg blev en fri fugl. Kom nu...’ Men den hængende fugl har svært ved at tro på det.
Forstå, den frie fugls har ansvar for at tage rundt og befri andre fugle. Det er den frie fugls ansvar at opsøge og puffe til den fangne fugl og sige, ’Sæt dig selv fri.’ Jeg er den frie fugl og jeg har skabt et sikkerhedsnet. Selv hvis du falder kommer du ikke til skade. Slap af! Slip bare, du vil flyve! Se, sanghaen, mesterens samling af hengivne og disciple, er det net. Selvom du så måtte falde vil du ikke komme til skade.
For det første, du falder ikke. Men for at give dig den ekstra tryghed er sanghaen, det åndelige fællesskab, blevet skabt. Så, jeg inviterer jer alle sammen til at komme og opleve sanghaen.
Forstå, det er en fri fugls ansvar at sætte alle de tilfangetagne fugle fri, hjælpe dem og inspirere dem til at frigøre sig selv.
Abens Historie
Ligesom de har en fuglefælde har jægerne også en fælde til at fange aber i. De fanger aberne ved hjælp af en ganske lille boks. I boksen, som har en lille åbning, lægger de nogen søde sager. Aben putter sin hånd ind i æsken og griber fat om slikstykket. Så længe aben holder fast i slikket kan den ikke trække hånden ud, for dens knyttede hånd er større end hullet!
Hvis aben slipper slikket vil den kunne trække hånden ud med det samme. Men det er aben ikke intelligent nok til at forstå. Den er ikke til sinds at slippe sit bytte – og fordi den holder fast bliver den selv et let bytte! Hvis bare den ville give slip på slikket kunne den straks få sin hånd igen og være fri. Hvis du tillader dig selv at forstå pointen i denne lille fortælling, vil du straks unclutche fra dine egne ’kæder’ og være fri her og nu.
Lev Intenst i Nuet
Din Natur er at Give Afkald Hvert Øjeblik
Heldigvis kan du fra naturens hånd kun have én tanke ad gangen. Samme øjeblik en ny tanke gør sin entrè i dit system, er den gamle tankes indflydelse over dig, dens magt over dig, forsvundet. Hvis den nye tanke er gået ind i dig er det ensbetydende med at den gamle tanke er forsaget, for du kan ikke have to tanker på samme tid. Du kan kun tænke én tanke ad gangen. Hvis du påstår at den gamle tanke også er der betyder det kun, at – lige nu – er den nye tanke opgivet!
Der er en smuk historie fortalt af Ramakrishna Paramahamsa:
En konge, som befandt sig inde i et kæmpe fort blev en dag angrebet af en hær på to millioner soldater. Kongen havde kun lige to tre folk omkring sig og begyndte at ryste af bare angst. Han sagde til sin rådgiver, 'To millioner soldater og jeg er kun mig selv. De vil helt sikkert slå mig ihjel!'
Den kongelige rådgiver sagde, 'Vær ikke så bekymret Konge. Nøjes med at åbne en enkelt dør. Kun én person vil kunne komme ind ad den ene dør ad gangen. Efterhånden som de kommer ind står du på denne side af døren og slår dem ihjel én efter én. Sådan! Bare lad være med at tage kampen op mod hele gruppen på én gang.'
Hvis du tror alle dine fjender har samlet sig og gør fælles front mod dig, vil du naturligt nok begynde at ryste i bukserne. Du kan ikke tænke to tanker ad gangen. Det betyder at hver tanke erstattes med den næste tanke.
Og jeg siger det igen: for det første, du kan kun have én tanke ad gangen.
For det andet, medmindre den gamle tanke skubbes ud, kan den næste tanke ikke opstå.
For det tredje hvis en eller anden er i stand til at skubbe mig væk herfra og sætte sig i min stol, så må han jo være stærkere end mig! Enhver tanke der kommer ind og skubber den tidligere ud, er per definition mere magtfuld end den forrige. Det betyder at enhver tanke der kommer nu har sin rod i dette nu. Den har derfor mere power end den gamle tanke, som bliver skubbet til side, hvadend den så handlede om.
Forsagelse er selve din natur. Afkald er ikke noget du behøver at lære. Hvert enkelt nu forsager du. Hvad mener jeg med ordet 'forsagelse' i denne sammenhæng? Jeg mener at du hvert eneste øjeblik slipper den ene tanke efter den anden. Kun forsagelse gør det muligt at lade nye tanker komme til. Kontinuerligt tømmes dit indre rum for den gamle tanke.
Tankerne opgives hele tiden af sig selv. Det eneste problem her, er at du går ind med en overbevisning om at dine tanker er forbundne, hvorfor du derved skaber en sammenkædning, en kæde af lidelse. Din tro på at der er et problem, er reelt set dit eneste problem.
Hvert nu renses dit indre space af nysankomne tanker. Hvis du tillader den proces at fortsætte vil det ske helt af sig selv, og de tanker som var nye for et øjeblik siden vil nu være gamle og blive skubbet ud af nye igen. Du behøver ikke rense dit sind. Du behøver bare forlade etablissementet – bare gå ud af systemet, så det kan fortsætte på egen hånd.
En vigtig sandhed du bør kende, er at selvom du så forsøger ihærdigt kan du ikke holde fast i din egen lidelse i særligt lang tid ad gangen.
Selvom du forsøger at hage dig fast kan det ikke lade sig gøre konstant fordi den tanke som indeholder lidelsen selv bliver erstattet af nye tanker! Rent faktisk vil det koste dig temmelig meget energi at opretholde én lang lidelseshistorie fordi tankernes natur er konstant at skifte og forny sig.
Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra Vestbengalen i Indien. Hans hoveddiscipel var Swami Vivekananda.
Tillad Dine Tankers Fornyelse
Vær helt klar over det, din power til at bringe en ny tanke ind, er beviset på at du har magten til at slippe den gamle. Problemet i en nøddeskal er at du i stedet for blot at betragte de nye tankers strøm igennem dig prøver på at bringe gamle tanker tilbage i dit system. Det svarer til at gå til din computers skraldespand, udvælge de allerede udsmidte emails og bringe dem tilbage til din inbox. Er der et behov for at bringe allerede læste og udsmidte mails tilbage? Nej. Hvis du hele tiden forsøger at bringe gamle tanker tilbage skaber du bare lidelse.
Ser du, hvis du oparbejder troen på at et nyt friskt sæt tanker til hver en tid vil kunne erstatte en hvilken som helst lidelse i dig – så vil det blive din virkelighed. Og der vil ikke være lidelse. Hvis du i stedet nærer tanken, 'Nej nej, ligegyldigt hvor meget jeg prøver at nytænke vil lidelsen bare komme tilbage,' jamen så er det den virkelighed du vil skabe og opleve. Hvis du er ophav til tanken at lidelsen vil helt sikkert komme tilbage og fortsætte ad infinitum, så vil den komme tilbage. Giver du næring til overbevisningen, lidelsen vil forsinde, vil det blive virkelighed.
Det du bare behøver indse, er at hvis bare du én enkelt gang lykkes med at erstatte en tanke med en ny tanke uden at vende tilbage til den gamle tanke, vil det give dig selvtillid, ’Jeg har erstattet den én gang. Det kan jeg gøre igen.’ Så kan du sige til dig selv, ’Hvis den gamle tanke kommer tilbage ti gange, så afløser jeg den bare ti gange!’ det er det hele. Snart vil du se at den gamle tanke holder op med at komme igen-igen.
Der er en meget smuk episode i Buddhas liv:
Buddha siger, ’Alle de år jeg satte mig for at meditere og jeg forinden sagde til mig selv, ’Jeg sidder bare et par timer og så rejser jeg mig igen’, opnåede jeg ikke at blive Oplyst. Da jeg først besluttede, ’Før jeg bliver Oplyst rejser jeg mig ikke herfra. Om så kroppen rådner op her på dette sted, lad den gøre det. Indtil jeg er fuldt Oplyst bevæger jeg mig ikke ud af flækken.’ Buddha siger at det øjeblik han skabte en så stærk overbevisning, en ægte sankalpa* - wauw, det næste sekund, var han oplyst!
Når du sætter dig ned for at meditere og bevidst erstatte din lidelsestanke med en ny frisk tanke med idèen, ’I dag vil jeg afløse lidelsen, erstatte den bevidst med en ny tanke ti gange i alt. Hvis den så kommer igen en ellevte gang, så kan jeg altid prøve igen i morgen’, så vil du ikke opnå noget med det. Du vil ikke blive transformeret. Tag en klar beslutning, ’Indtil de holder op med at komme tilbage igen vil jeg blive ved med at erstatte de negative tanker.’ Det er hvad jeg kalder mod.
*Sankalpa – løfte eller powerbeslutning
Løsninger på Fysiske, Mentale og Emotionelle Problemer
Når vi unclutcher vil den første virkning være en indre healing – en dyb indre tavshed og fred i os.
Det næste vil være at den indre healing begynder at stråle ud fra os som fysisk velbehag, vores sundhed.
For det tredje, naturligvis vil det gennemskinne vores forhold til andre mennesker også. Endelig for det fjerde, fordi de tre første områder kører smukt, vil vi være kreative og produktive!
Løsning på Kroniske lidelser
Folk kommer og fortæller mig, 'Swamiji, gennem de sidste tyve år har jeg haft bøvl med knæet.' Nej, det kan ikke være rigtigt! Vær så venlig at forstå, i virkeligheden kan det ikke lade sig gøre. Jeg er ikke respektløs overfor dig eller ude på at få dig til at lide endnu mere ved at påstå at alle dine lidelser kun er inde i dit eget hoved. Jeg siger bare sandheden: alle dine problemer er i dit hoved! Jeg siger jo bare sandheden.
De knæsmerter du oplevede for to år siden, knæsmerten du følte for et år siden, to måneder tilbage og for to timer siden er selvstændige oplevelser. Kun fordi du forbinder dem kommer du til konklusionen, at du har haft ondt i knæet de sidste tyve år. Er det virkelig sandt at du har haft ondt i knæet i tyve år? Hvad er der lige sket med øjeblikkene af 'ingen smerte i knæet', som kom ind imellem? Det vigtigste du kan lære her, er at selve din forbinding af de forskellige oplevelser af smerte til én kontinuerlig smertekæde, effektivt blokerer din mulighed for selv-healing.
Løsning for Depression
Den depression, der opstod for en måned siden, den depression du oplevede sidste år og depressionen du gennemlevede for tre år siden er uafhængige, individuelle, uforbundne og 'unclutchede'. Problemet er identisk med problemet med fysisk smerte. Du forbinder dem og konkluderer at det er den samme depression du hele tiden er i. Du skaber idèen at selve dit liv er depression. Og så tager du kampen op mod din egen forestilling. Det giver kun yderligere liv til de depressive tanker.
Når du er helt og holdent overbevist om at de sidste ti år af dit liv har været ren depression og lidelse, skaber du samtidigt en meget kraftig mental struktur omkring det. En naturlig konsekvens er at du begynder at forvente at de næste ti år nok bliver ligesådan.
Forestil dig at der sidder en person foran dig, som du regner for din fjende. Hvis det pludselig går op for dig at hans hoved er skilt fra kroppen, benene er adskilte og hænderne er uforbundne til resten af kroppen, ville du så overhovedet overveje at skulle slås med ham? Nej! Han er ikke en kamp værd! Han eksisterer slet ikke i virkeligheden sådan som du gik og troede. Så hvad er der at kæmpe mod?
På samme måde er det kun når du bilder dig ind du står overfor et kæmpe problem, at du vil se en stor fjende sidde foran dig, og at gå i kamp med den fjende giver dig kun flere problemer. Din depression er ikke så kæmpestor som du gerne vil gøre den til. Den er ligesom personen med de adskilte lemmer. Det er dig selv der har sat de enkelte kropsdele sammen og giver det hele liv. Din kamp mod depressionen er hovedårsagen til depressionen.
Der er en smuk historie i Ramayana*. Hvem end der stiller sig op overfor abeguden Vali* og kæmper imod ham taber halvdelen af sin power til ham. På samme måde taber enhver der 'stiller sig op' foran en tankekæde og begynder at kæmpe med den, halvdelen af sin energi til kæden.
Ramayana – hinduistisk itihasa eller heltedigt om Prins Rama. Originalversionen forfattedes
af digtervismanden Valmiki.
Så snart du unclutcher fra kæden vil du falde ind i og opleve det neutrale rum, og indre healing vil gå i gang. Så såre indre healing begynder vil fysisk healing automatisk følge trop.
Prøv ikke at slippe eller give afkald på depressionen, for din egennatur er netop at slippe den, at lade den flyde væk. Det er selve dit sinds natur at ligesom glæde vil flyde igennem og væk – ud af dig – vil depression gøre det samme. Prøver du at tilintetgøre depressionen forlænger du den kun og giver den yderligere liv.
Se, hvis du er dybt deprimeret vil det afholde dig fra at tage på arbejde? Nej! Du slæber måske rundt på depressionen i dit sind, men din krop bevæger sig. Du arbejder. Du er måske ikke supereffektiv eler produktiv. Men din krop udfører stadig de nødvendige bevægelser.
Istedetfor at 'leve depressionen' foreslår jeg 'at leve unclutched – i frigear'.
Når vi lever i depression stiller vi ikke spørgsmål ved tingene, 'Hvis jeg er deprimeret hvordan kan min krop så bevæge sig?' Den slags spørgsmål har vi ikke. Depressionen bliver en del af vores liv. I starten har du måske nogle spørgsmål, 'Hvordan kan jeg leve et liv i frigear, unclutched? Hvordan vil jeg overhovedet bevæge kroppen?' Forstå at selvom du hele tiden måtte huske på at være i frigear vil det ikke influere på hverken dit sind eller din krops bevægelser. Det vil blot fjerne depressionen, fordi det vil tillade de depressive tanker at rejse sig og falde ned igen, uden at du hager dig fast til dem.
Løsning på Afhængighed
Hvad er afhængighed? Det er en opførsel eller en handling som, hvis du ikke udfører den, føler du dig elendigt tilpas som om du mangler noget væsentligt. Men hvis du så udfører den handling gør det dig ikke rigtigt glad, det er bare noget mekanisk. Afhængighed er troen på, at glæde eller nydelse er afhængig af et objekt, en person eller situation.
Se det er definitionen på afhængighed: forsøget på at forlænge glædeskæden ved at genskabe den. Du inviterer de samme personer, situationer, episoder eller happenings ind i dit liv igen og igen vel vidende at den samme glæde ikke vil kunne opstå. Nogle folk er afhængige af at feste, andre af at ryge, nogle af at drikke – der er masser af muligheder.
Husk at det du igen og igen bringer ind i dit liv, vil aldrig give dig den samme glæde som allerførste gang. Det leder kun til afhængighed og ikke til lykke. Første gang du nyder noget sødt er det en vidunderlig oplevelse. Ophidselsen er som intet du før har prøvet. Men hvis du bliver ved med at spise mere af den samme sukkerstang er det bare ikke samme oplevelse. Til sidst, hvis du spiser nok af det vil det ende med at den type slik hænger dig langt ud af halsen. Du vil se på det og sige, 'Åh nej ikke mere slik tak. Jeg får det bare dårligt.' På samme måde når du møder en person for første gang – ophidselsen er ny og spændende. Senerehen bliver det hverdag og kedsommeligt.
Vali – abegud i det hinduistiske epos Ramayana, som dræbes af Prins Rama
Istedetfor at 'leve depressionen' foreslår jeg 'at leve i frigear'.
Folk kommer og spørger mig, 'Hvordan kan jeg slippe ud af mine vaner?' Ser du, din rygning for to dage siden, ti år tilbage og tyve år tilbage i tiden, alle tre begivenheder er totalt uafhængige af hinanden. De er ikke forbundne. Mentalt, når du begynder at forbinde dem, når du begynder at tro på at du har en vane med at ryge og at du er afhængig af det, skaber den tro en kæde. Så begynder du at slås med den. Det er din overbevisning der gør det til en vane. Drop overbevisningen og vanen forsvinder.
Hvis du mener det er en dejlig oplevelse, vil du blive ved med at ryge mere og mere. Hvis du mener der er noget galt med det, vil du sætte dig op imod kæden og begynde at slås med den. Du taber i begge tilfælde. Selv hvis du mener ryging er dejlig så prøv bare at ryg løs uden nogen forbehold og se hvordan du så vil have det med det. Det kan aldrig være en ren fornøjelse at ryge og inhalere. Det er aldrig rigtig sjovt.
Når du ryger, lige i det øjeblik så bare gå ind i dit indre og observer hvad der sker. Du nyder det overhovedet ikke. Der er noget du prøver at flygte fra. Det er kun noget du bilder dig ind, at rygning er skønt. Også selvom du ikke rigtigt nyder det mens du ryger, vil du forsøge at presse noget nydelse ud af det.
Hvis du ser dit liv grundigt efter, vil du opdage at uanset om det handler om rygning, sex, penge eller nogen som helst anden fornøjelse, så - selvom du ikke oplever samme nydelse som første gang - vil du alligevel blive ved med at forsøge at presse citronen og få noget ud af det. Du trøster dig selv, 'Nej, nej det her er dejligt. Hvad skulle der ellers være at komme efter?' Du forsøger at dække over frustrationen og maskere den som nydelse. Du ønsker at tro på det er noget så dejligt.
Gør dit bedste for at droppe en eller anden afhængighed. Du får aldrig succes med det. Selvom du så slipper af med den – hvis du kun er holdt op på grund af enten grådighed eller frygt, så er det jo en langt større afhængighed. Hvis du holder op med at ryge på grund af angst eler grådighed gavner du ikke din bevidsthed, dit indre rum. Du skader kun dig selv endnu mere.
Se du er måske nok holdt op med at ryge, men nu har du tilføjet frygt eller grådighed til dit indre rum. I det mindste er det kun din fysiske krop du ødelægger ved at ryge. Frygt og grådighed derimod ødelægger selve dit væsen, liv efter liv! I den næste krop bærer du angsten og grådigheden med dig. Rygevanen følger ikke nødvendigvis med over i dit næste liv, men følelserne af angst og grådighed vil følge dig ind i din næste krop. Så den bedste metode er at slippe selve idèen om at du er afhængig - så vil den forsvinde.
'Unclutch' – Gå i Frigear – Arbejd Rationelt, Uden Stress
Samme nu du får at vide at du i virkeligheden er unclutched, vil den første frygt, der kommer op i dig, være, 'hvis jeg begynder at leve sådan, uden at forbinde mine tanker, hvem skal så betale mine regninger? Jeg mister måske al min velstand. Jeg glemmer måske hvor jeg har anbragt alle mine penge. Hvad vil samfundet tænke om mig? Hvordan skal jeg udføre mit arbejde? Og alle mine pligter? Vil jeg ikke bare lægge mig på sofaen uden at gide noget som helst? Hvorfor skulle jeg overhovedet gå på arbejde?'
Jeg spørger, 'Hvorfor skulle du ikke gå på arbejde?' Når du spørger sådan er det kun udtryk for at du dybest inde har lidt had, lidt hævnfølelse i forhold til dit arbejde! Derfor vil enhver anledning til ikke at arbejde være dig kærkommen. Ved at spørge på den måde afslører du kun din vrede, din ophobede voldelige modstand mod dine rutiner og vaner, intet andet! Spørgsmålet har overhovedet intet med unclutching at gøre.
Hvis du sidder med den slags spørgsmål, så bare unclutch, gå i seng og sov i ti dage. Det er der ikke noget galt i. Tag dig en ferie i ti dage. Beslut, 'Jeg vil unclutche og sætte mig fri af begge mine identiteter' (ydre som indre). Hvor mange dage tror du, du kan blive ved med at sove? Hvor mange dage tror du, du kan lade være med at være aktiv? Kun indtil tamas energien i dig er udtømt. Efter det vil du automatisk gå i gang med at gøre noget.
Drop forestillingen om at være afhængig; afhængigheden vil så
forsvinde.
Så også selvom du måske føler det er ganske uansvarligt og en ren defaitistisk opførsel, så giv alligevel dig selv et par dage i ren 'unclutched' tilstand. Da vil du opdage at når du er unclutched er det ikke ensbetydende med at være doven eller passiv. Mentalt vil du være stille, men fysisk vil du være aktiv og levende.
Den der er uansvarlig eller selvopgivende er mentalt meget aktiv, men bliver hurtigt fysisk træt. Når du er unclutched er du fysisk aktiv og levende, men mentalt helt stille.
Ser du, 33% af kroppen er sattva, ren tavshed. 33% af kroppen er rajas, rastløshed og 33% af kroppen er tamas, dyb søvn, dovenskab. Lige nu er den første frygt, der rejser sig i dig, at hvis du går helt i frigear og unclutcher, at så vil du blive tamasic, en dovenlars.
Unclutch. De 33% som er din dovenskab vil hurtigt udtømme sig. Det vil forsvinde ud af dit system på et par dage. Så vil du automatisk begynde at arbejde udfra din iboende intelligens. Du behøver ikke angst/ frygt som drivkraft for dit hverdagsliv.
Jeg beder dig ikke holde op med at tænke fuldstændigt. Jeg siger bare, når du er unclutched vil de tanker der er nødvendige, opstå helt af sig selv. Til en start når du unclutcher, vil du opleve det som om der ikke er nogen tanker overhovedet. Senere vil du se at enhver situation hvor det er nødvendigt at tænke, vil dit sind hænge sammen og fungere hensigtsmæssigt, men ligeså snart der ikke er behov for det, er sindet unclutched, frit flydende. Du vil bruge sindet som et værktøj, fremfor at sindet er din mester.
Vi vil da kunne leve inspireret. Men problemet er at vi bliver aldrig givet den tillid. Modet til at leve et inspireret liv er ikke fulgt med i vores opdragelses bagage! Nogen gange kan du se, at du uden der egentlig er nogen grund til det bare udstråler begejstring; at du uden nogen særlig grund flyder over med intelligens. Det er det jeg mener med inspiration. Det holder måske kun nogle få øjeblikke, men du skal vide at sådan kunne hele dit liv faktisk være. Hvis vi forbliver i frigear og holder os flydende vil inspirationen regne smukt nedover vores liv. Unclutching sætter hele vores væsen i brand, energien ruller sig ud, inspirationen flyder, kreativiteten opstår.
Tamas – en af naturens tre gunas eller egenskaber. Inaktivitetens egenskab.
Sattva – en af naturens tre attributter. Den passive handlens egenskab.
Rajas – en af de tre gunas eller attributter i naturen. Aggressionens egenskab.
Er 'Du' Nødvendig for at Styre Dit Liv?
Det er meget vigtigt at forstå det her, vi har en automatisk intelligens, der sagtens kan tage sig af vores dag-til-dag aktiviteter. Ikke bare kan den intelligens tage sig af vores liv, den kan også opretholde, forlænge og ekspandere vores liv.
Men samfundet indoktrinerer dig helt fra barnsben. Du lærer at du ikke kan fungere uden planlægning, uden angst eller begærlighed. Din selvrespekt tages fra dig. Du får frataget din tro på at dit liv kan leves spontant, frit uden at være bange og uden at ville have mere, den der begærets evige trædemølle: 'der er noget, der mangler'. Derfor forsøger du selv hele tiden at gøre frygten eller begæret til din drivkraft i livet.
Forstå det ret, du kan ikke leve dit liv baseret på angst og begær. Hvis du drives af frygt og begær vil der hele tiden være en irritation i dig. Fra morgen til aften, fra du står op og til du går i seng, vil du bære på en irritation. Du går bare og venter på en grund til at eksplodere. Bare en lille berøring er nok til at du er parat til at fare i flint over den anden person. Han behøver faktisk slet ikke gøre noget forkert; bare han stiller sig op foran dig, det er nok til at trigge din alarm! Det skyldes den belastning det er at leve dit liv motiveret genem frygt og begær.
Hvis du bare slapper af vil Eksistensens iboende intelligens køre dit liv for dig på smukkeste vis. Dine handlinger vil automatisk drives frem af Eksistensens energi.
Teknik – Jeg er ikke Den der Handler
Ashtavakra1 siger, 'Du er blevet bidt af den store sorte egoismens slange 'Jeg er den der gør tingene'.
Drik troens nektar 'Jeg er ikke den der handler' og vær lykkelig.
Ashtavakra – en oplyst vedisk mester, som fødtes med otte forkrøblede ben. Han forfattede
Ashtavakra Gita.
Ashtavakra gav den teknik til kongen og seeren Janaka2. Se, ved blot at tænke 'Jeg er ikke, den der gør ting' eller ved at have tillid til at 'Jeg er ikke den der handler' frigøres du ikke straks. Denne teknik kan ikke i sig selv sætte dig fri. Den vil bare trætte dig! Du er ikke i stand til at huske, at du ikke er den handlende hele tiden uophørligt. Samme øjeblik det går op for dig, at du ikke kan huske 'Jeg handler ikke' hele tiden bliver du totalt frustreret og du vil simpelthen droppe sindet. Så snart du slipper sindet vil sandheden at du ikke er den, der handler, være en realitet! Det er den teknik, der foreslås her.
Janaka – indisk konge af Videha med Mithila som hovedstad
'Unclutching' – At Gå i Frigear - Bad for Sjælen -
Dette er en meget enkel opskrift på unclutching. Alt du behøver huske er ligeså snart du begynder at se en mening med nogle gamle tanker eller forbinder dig med gamle tanker og tillader dem at genere dig – unclutch.
Hverken skab, oprethold eller ødelæg tanker. Hvis du undlader at gøre nogen af de tre dele er du det Højeste Selv, Parabrahman!
Unclutching er en metode til selvrenselse. For at kunne siges at være selvrensende og frigørende skal en teknik af sig selv gradvist blive mere subtil, mere forfinet efterhånden som du bliver mere sensitiv og fintopfattende. Sådan en teknik er unclutching.
Den teknik der ikke af sig selv forfines, forbliver på et materielt plan. Hvis den ikke er i stand til at slå sig ihjel, hvis den ikke kan begå selvmord, vil den slå dig ihjel! Skønheden med unclutchingens teknik er at den bliver finere og finere af sig selv, samtidig med at du forfines. Endelig vil den opløses.
Meditationsteknikker
'Unclutching' – Nårsomhelst, Hvorsomhelst
Når du sidder kommer der naturligvis nogle tanker. Øjeblikket du opdager tanken, så giv den ikke mening. Du giver den kun mening ved at forbinde den til din fortid. Uden at give den mening – bare unclutch – og se hvad der sker. Øjeblikket du er bevidst om at der er en tavshed, bliver det til endnu en tanke. Så unclutch også fra den tanke. Så, igen vil der være et gap på nogle få sekunder. Så vil der komme endnu en tanke, 'Jeg er i stilhed', eller 'Jeg unclutcher'. Unclutch også fra den tanke. Gappet eller stilheden vil blive længere og længere. Det er hele meningen med det.
Det er sindets natur at vandre derudaf efter et par minutter. Samme øjeblik du husker eller bliver opmærksom på at sindet er på vej ud ad en tangent, unclutch. Der er ingen grund til at føle skyld eller ophidse sig over at sindet var 'kørt afsted'. Bare når du ser det, unclutch, det er det hele.
Til at begynde med kan det godt virke vanskeligt, som om du virkelig var oppe at slås. Du bliver måske nødt til direkte at sige ordet 'unclutching' ligesom et mantraMantra. Men efter kort tid vil du se processen bliver finere, blødere idet.
Med unclutching…
Hvert enkelt nu vil være nyt
Hvert nu ekstatisk
Hvert nu ren glæde
Hvert nu begejstring
Unclutching er kilden til evig begejstring - nithyananda spuranaNithyananda.
Mantra – dir. overs.: det som viser vejen. Hellige powerord som har en kraftig og positiv vibrations effekt.
Nithyananda Spurana – lyksalighedens evige strøm
The Karmic Cycle Can Be Broken
Den Karmiske Cyklus Kan Afbrydes
Hvis vi for alvor er i stand til at styre vort eget sind, med forståelsen at det er sindet der forbinder tankerne og skaber sammenkædninger af enten lidelse eller nydelse – og at hvis vi træder et skridt tilbage fra den proces og de-identificerer fra tankerne, unclutcher, kan vi leve vores liv i tilstanden af det Buddha kalder 'mindfulness'; d.v.s. vi kan leve med fuld bevidsthed i nuet. Det er vores tankeproces, der konstant kører med os fra fortid til fremtid og tilbage igen, og som ikke giver os et minuts pause eller mulighed for at være i nuet.
Forstå det klart, når vi er i nuet kan vi undgå alle de problemer, der følger af at handle udfra frygt eller begær som motiverende faktor. Du spørger måske hvordan. Hvordan skulle jeg være motiveret for at gøre noget som helst, hvis ikke jeg har lyst til det eller ønsker det? Der er ikke behov for motivation. Tror du det er motivation der får dig til at trække vejret eller fordøje maden? Det er intelligensen af den energi, der er inde i og udenfor os, som gør det muligt for os at leve og gro. Det er ikke vores egen indsats, der gør at vi lever, på trods af os selv lever vi.
Når vi handler uden tilknytning har vore handlinger ingen konsekvens i form af karma.
Hvad er Karma?
Der er et meget smukt vers fra Isa Vasya Upanishad1:
Om Poornamadah poornamidam
Poornaat poornamudachyate
Poornasya poornamaadaaya
Poornamevaavashishyate
Om det handler om at spise, drikke, hoppe rundt, læse, sove eller meditere længes vi inderst inde kun efter at opleve pågældende aktivitet helt og fuldt og være totalt involveret i det. Er vi fuldt bevidste om hver enkelt handling vi udfører? Er vi bevidste hvert øjeblik af vort liv?
Isa Vasya Upanishad – en af de største og ældste vediske skrifter
En lille historie:
En mand var i taxa på vej til lufthavnen. Taxachaufføren kørte rigtig stærkt også når han drejede om hjørner og i skarpe sving. Passageren blev mere og mere rædselsslagen over kørslen.
Omsider lagde taxachaufføren mærke til sin passagers angst og rådede, 'Hvorfor gør du ikke bare som jeg i alle svingene? Luk øjnene!'
Den samlede sum af fortidige beslutninger udgør din nutid.
Når ikke du er helt tilstede i den handling du pt udfører vil dit indre registrere en manglende tilfredsstillelse, en utilfredshed i forhold til den aktivitet. Den ufuldstændige oplevelse vil ligge i dig og trække i dig for igen at udføre samme handling med intensitet, så den kan blive tilfredsstillet. Det er det vi kalder karma.
Karma er samlingen af ufuldstændige oplevelser, som atter og atter trækker i os og driver os til at tilfredsstille sig.
Enhver handling som udføres med intensitet og dybde vil altid forlade vores system bagefter – der er ingen grund til at den skulle blive i os. Den er tilfredsstillet, slut. En hvilken som helst oplevelse som vi ikke gik helt og fuldt ind i, mens den stod på, som vi ikke gav vor udelte energi, opmærksomhed og bevidsthed bliver i os som en – uopfyldt, utilfredsstillet – karma.
Selvom vi slæber rundt på en vis bagage af karma, er vores basisnatur selvopfyldelse, selvtilfredshed (ikke i betydningen selvgladhed). Så disse karma’er eller utilfredsstillede oplevelser kan ikke blive i os i ret lang tid ad gangen. De vil hurtigt forsøge deres bedste for at tilfredsstille sig selv. Igen og igen vil karmaerne tvinge os til at ’gå tilbage’ og udføre den samme handling eller aktivitet for at karmaen kan opfyldes, tilfredsstilles. Så enhver lyst, ethvert begær eller ønske i vores system, som ikke opnåede vores fulde tilstedeværelse og dermed ikke blev fuldtud tilfredsstillet mens den stod på, vil blive i os som det der kaldes karma, og tvinge os til at forsøge igen, genskabe oplevelsen med henblik på at være der fuldt ud.
Vi tænker, taler og gør ting uden klarhed, uden tilfredsstillelse og i dyb uvidenhed. Alle disse tanker, ord og handlinger bidrager til vores samlede karmiske bagage fordi ingen af dem blev fuldt levet, oplevet eller tilfredsstillet, da de fandt sted. Når de ikke har givet os den fulde tilfredsstillelse vil de pushe os til at forsøge igen – og igen – ad infinitum indtil tilfredsstillelsen indfinder sig.
Vore egne tanker, ord og gerninger bliver vor karma og tvinger os til på en eller anden måde at opnå den tilfredsstillelse vi snød os selv for – ved vores mangel på intensitet og tilstedeværelse – da tankerne, ordene og gerningerne først blev udført.
Nutiden udgør Totaliteten af samtlige Fortidens
Beslutninger
Indse klart at grunden til du nu sidder og læser denne bog er p.gr.a. alle dine fortidige beslutninger. Du besluttede at se nærmere på bogen henne i boghandelen eller hvor du nu så den første gang. Dernæst besluttede du at købe den. Du besluttede at sætte dig og læse denne bog ligenu. Summen af alle disse beslutninger har som resultat, at du sidder her nu.
Summen af alle disse beslutninger i fortiden er dit nu. Deraf følger logisk at alle de beslutninger du træffer nu vil komme til at udgøre din fremtid.
Det er hele karmateoriens essens: fortidens helhed udgør din nutid og nutidens helhed er fremtiden.
Fortidens sum udgør nutiden. Nutidens helhed vil blive din fremtid. Problemet er at vi træffer de fleste af vore beslutninger ubevidst. Vi tager tusindvis af beslutninger i dyb ubevidsthed. Det er grunden til at vi ofte ikke forstår hvorfor tingene sker for os som de gør: vi ser virkningen, men dens årsag mener vi da virkelig ikke selv at have været ophav til.
Overstrøm din tankevirksomhed med bevidsthed og intelligens. Læg mere opmærksomhed og bevidsthed ind i dine beslutningsprocesser.
På et hvilket som helst tidspunkt er fortiden forudbestemt, ja, men kun betinget – forstået på den måde, at fremtiden er forudsigelig i forhold til helheden af fortiden, alt der indtil nu er sket udgør den helhed, som vil skabe fremtiden. Men én ting kan ændre hele det billede – og det er din bevidsthed, din vilje.
Oversvøm din beslutningsproces med bevidsthed, intelligens og
opmærksomhed.
En lille historie:
Engang mødte to brødre en vismand, som var berømt for at kunne se ind i fremtiden. Brødrene viste behørig respekt for den viise og bad ham derefter om at fortælle dem om deres fremtid. Eneboeren advarede, 'Det er muligvis ikke godt for jer at kende jeres fremtid. Desuden selvom jeg siger som den ser ud nu, er det ikke til hinder for at den måske alligevel vil ændre sig senere.' Brødrene insisterede på at kende til deres fremtid. Vismanden betragtede den ældste bror og forudsagde, 'Du vil blive konge indenfor et år.' Henvendt til den yngre af brødrene sagde han, 'Du er forudbestemt til at blive slået ihjel af en morder om et års tid.' Brødrene vandrede nu hjemad. Den ældre bror var fornøjet og glad, mens den yngre var sunket ned i depression.
Nu gik den ældre bror i gang med at dagdrømme om hvor fantastisk det ville blive at være konge. Den yngre bror, som mente snart at skulle dø tilbragte al sin tid i åndelige aktiviteter. Han brugte sin tid på at tjene alle og kom snart ud af sin depression.
Elleve måneder gik. En dag inviterede den ældre bror den yngre over til sit hus. Han ønskede at finde et godt stykke jord hvorpå han kunne bygge sit palads nu han snart skulle være konge. De gik sammen på et åbent landområde da den yngre bror snublede over en halvt nedgravet potte. Brødrene gravede potten ud og tog den op. Det var en kæmpe potte fyldt op med guldstykker.
Den ældre bror var begejstret og råbte, 'Denne skat er min ene og alene! Det er for at jeg kan bygge mit palads og hele kongerige!' I det samme sprang en bandit ud fra en busk, slog den ældre bror i hovedet og forsøgte at snappe potten fra ham. Den yngre bror røg på banditten for at beskytte sin bror. Men røveren angreb ham med en kniv – tabte potten i skyndingen og løb så sin vej.
Den ældre bror var meget taknemmelig over for den yngre for at have reddet hans liv og tilbød ham nu halvdelen af guldstykkerne. Den yngre afslog høfligt idet han sagde, at han jo alligevel ikke havde langt igen. Den ældre bror nød nu sin skat til fulde, åd og drak og skabte sig tosset.
Et år gik på den måde. Der var ingen tegn til at en kroning skulle være forestående. Og desuden var den yngre bror stadig i live og ved godt helbred. De besluttede derfor at besøge vismanden igen. De mødte ham og spurgte, 'Hvad var det lige der skete med dine forudsigelser?' Den viise var også overrasket og satte sig til at meditere. Derefter forklarede han, 'Jeg sagde jo til jer, at jeres skæbne ville kunne ændre sig.'
Han kiggede på den ældre bror og sagde, 'Din skæbne ændredes på grund af dine uansvarlige handlinger henover de seneste måneder. Kronen du skulle have haft reduceredes til potten med guld.' Han kiggede nu på den yngre bror og sagde, 'Dit åndelige liv, tillid og overgivelse til det guddommelige ændrede også din skæbne. Døden for morderens hænder nedsattes til blot at blive såret af ham.'
Forstå det ret, skæbnen er ikke skrevet i sten. Den afhænger overordentlig meget af hvordan du vælger at besvare de situationer livet præsenterer dig for. Din opmærksomhed vil kunne give dig den nødvendige intelligens og det nødvendige mod til at ændre begivenhedernes gang i dit liv.
Din skæbne er helt afhængig af hvordan du vælger at reagere på de
situationer livet præsenterer dig for.
Karma og TPS
Er du ikke fuldt på det rene med din fortid vil du blot repetere de samme handlinger i fremtiden. Hvis dine Tanker Per Sekund (TPS) kan bringes ned så du kan se din fortid, som den virkelig var, er du fri for at gentage den samme fortid i fremtiden. Du vil så være en karma mukta* - fri af karma. Indtil videre er du en karma bandha* – bundet til karma fordi du ikke har levet din fortid fuldt ud.
Foreksempel virker din barndom altid rosenrød. Den gyldne fortid. Du husker måske din gymnasietid som pragtfuld, men da du faktisk var der følte du det ikke sådan. Hvorfor? Fordi din lidelse er meget større i dag end den var dengang så sammenligningen gør, at den tid pludselig ser helt dejlig ud! Nu lægge du en masse glæde ind i erindringen om fortiden og hvis du blev tilbudt at gentage den ville du straks sige ja tak. Da du levede i din tid oplevede du da tiden fuldt ud? Nej!
Hvis du kan lade dig selv være i nuet, i en nul TPS tilstand, i blot 11 kshanas* vil du bryde gennem tids-kæden. Kan du blive i nul TPS i minimum 21 kshanas vil du både gennemtrænge tidsmuren og have mulighed for at ændre din fremtid. Det er op til dig.
Alle meditationsteknikker er veje til nedbringelse af din TPS for at gøre det muligt for dig at sprænge tidskæden.
Kshana
Det er vigtigt at forstå begrebet kshana. Ordet har ingen ækvivalent på engelsk (eller på dansk). Så lad mig forklare jer hvad kshana står for. Kshana er en tidsmålingsenhed. Det er ikke et sekund eller et minut som mange folk fejlagtigt tror.
Mellemrummet mellem to tanker udgør én kshana. Vi har vænnet os til at tænke på tid som noget absolut. Men en kshana er absolut relativ! Tankerne i en person og intervallet med hvilket de opstår i personen, er afhængigt af den person. Kshana varierer fra det ene menneske til det andet.
En person, der er rastløs og har vildt mange tanker i løbet af et sekund, hans kshana vil være meget kort fordi mellemrummet mellem to tanker i ham er kort.
Hvis en person er afslappet og rolig, som en meditator er det, vil han have færre tanker per sekund. Hans kshana er længere fordi pausen eller mellemrummet mellem to givne tanker i ham er længere.
- Karma mukta – at være fri af sine handlinger, fordi de udføres uden tilknytning.
- Karma bandha – at være bundet af sine handlinger, udført som de er med alverdens bagtanker.
- Kshana – intervallet mellem to tanker.
Karma – Summen af Bevidste Valg
Dit liv er ikke andet end summen af de bevidste valg du konstant træffer. Om du ønsker det eller ej, direkte eller indirekte, vælger du alt. Det er ikke en andens valg. Det ER dig, der vælger.
En lille historie:
En ansat gik til sin chef, 'Sir, min kone sagde jeg skulle bede om lønforhøjelse.'
Chefen svarede, 'Åh okay, jeg vil spørge min kone i aften hvorvidt jeg bør forhøje din løn!'
Forstå, det er hele tiden dit valg, din beslutning. Du bilder dig måske ind at andre vælger for dig. Men det er altså dig, der træffer beslutningerne.
Et lille eksempel kan få dig til at indse den basale sandhed. Hvis nogen kritiserer dig vælger du at blive fornærmet. Hvis nogen roser dig vælger du at blive smigret. Ud af vanens magt er det måske et ubevidst valg for dig. Det er ikke en anden der vælger, det er dig der vælger. Fordi det er blevet en indgroet vane hos dig at tro andre beslutter for dig, har du glemt det i virkeligheden er dig selv, de vælger.
Hver eneste gang du møder kritik, vælger du at blive oprørt over det. Hver eneste gang nogen roser dig vælger du at blive smigret over det. Det er udelukkende dit valg. Du kan beslutte det ene eller det andet. Når en eller anden kritiserer dig kan du beslutte at bare tage det afslappet, ikke blive fornærmet, men tage det roligt. Det er simpelthen et valg, hvorvidt du vil blive fornærmet eller ej.
Strømmen af de beslutninger du træffer hvert minut lægger dit livs kurs. Hvis du frasiger dig valget og i stedet tillader begivenhederne at vælge for dig, er du i en paralyseret tilstand. Indtil dato er vores liv den rene lammelse. Det er først i det øjeblik hvor du beslutter at leve dit liv uden at nogen ydre hændelser, situationer eller beslutninger skal presses ned over dit hoved, du rigtigt begynder at leve.
Så længe du ikke har fattet at livet er dit valg, er dit liv lammet.
Vasana, Samskara og Karma
Der er tre indbyrdes forbundne begreber, på sanskrit kaldet vasana, samskara* og karma.
Vasana er ønske frøet. Foreksempel, på din tur ned ad gaden kommer du forbi en juvelerforretning og lægger mærke til en blændende diamanthalskæde i udstillingen. Et begær rejser sig i dig for at eje den. Det er vasana.
Samskara
Samskara er den plante, der gror op når vasana frøet spirer. For hver gang du ser den halskæde bliver ønsket om og lysten til at eje den gradvis stærkere. Når du forstærker lysten til at blive ejer af halskæden svarer det til at give vand og gødning til vasana frøet.
Den korruption der foregår i dit indre rum, er det jeg kalder samskara eller indgraverede erindringer. Det er de erindringer der kommer og sætter sig fast i dit indre rum og giver dig impulsen til at genopleve samme situation igen og igen. De tvinger dig til igen og igen at foretage de samme handlinger, trækker i dig for at du skal tænke de samme tanker i én båndsløjfe, også selvom du slet ikke har lyst til det. De erindringer er det jeg kalder samskaras.
- Samskara – 'engrams' eller dybt indgraverede erindringer
En hvilken som helst samskara, der opererer i dit bevidste eller i dit ubevidste lag, udgør en hindring for at du kan leve et tilfredsstillende liv. Der er ikke noget der hedder 'gode samskaras' og 'dårlige samskaras'. Ingen samskara er af det gode. Et indre rum fyldt op med samskaras er helvede. Et indre rum uden samskaras er himlen. Definèr ikke samskaras som henholdsvis gode eller dårlige.
En samskara er ved sin egennatur negativ. Samskaraens natur er depressiv. Alle handlinger udført med samskara som grundlag fører kun til kedsommelig tomhed. Alt der sker ud af en dyb forståelse, ud af dit eget indre rum vil kun tilføje noget værdifuldt. Alt, der sker drevet af samskaras gør dig mere og mere ufri.
Fra en tidlig alder ophober vi forskellige typer samskaras. Vi akkumulerer dem og reproducerer dem sågar også. Og samskaraerne reproducerer desuden sig selv helt uden vores indblanding.
Samskaras har forskellige måder at tage næring på. Visse samskaras næres udelukkende ved din handling, ved at blive gentaget. Der er de samskaras, der næres ved information, når du hører om dem via information fra yderverdenen. Og der er andre samskaras igen, der hverken behøver handling eller information for at vokse, bare erindringen om dem er nok til at styrke dem!
Vi opsamler disse forskellige klasser af samskaras, indgraverede erindringer, opbevarer dem i vort indre og udvider dem.
Karma
Til sidst når du ikke kan vente længere udfører du den nødvendige handling og det bliver til karma. Drevet af begærets lyst går du ned til guldsmeden og køber halskæden. Det er handlingen - det er karmaen.
Alt der kun er gjort halvt efterlader en samskara – indgraveret erindring – i dit væsen. Alt som ikke er levet fuldt ud efterlader et aftryk eller samskara i dit indre, som tid efter anden trækker i dig og motiverer dig til igen at gå ned ad samme boldgade, foretage samme handling for at fuldføre den helt.
Årsagen til afhængighed har også med samskaras at gøre. Ifølge min egen erfaring – efter personligt at have arbejdet med millioner af mennesker – kan jeg sige at i hvert fald et par tusind tilfælde er blevet healet v.hj.a. meditation. Den basale sandhed omkring afhængighed er at du har levet dit liv svagt, ikke fuldt ud og ikke med hele din styrke. Utilfredsstillede begær efterlader et spor, en samskara i dig som bliver ved og ved med at trække dig tilbage til samme handling, samme oplevelse for at leve den fuldt ud og dermed slippe den.
Enhver følelse levet intenst befrier sig selv – det være sig vrede, frygt, lysten til at spise eller afhængighed af en anden person eller en ting. Du er først fuldtud fri af en ting, tilstand eller peson det øjeblik du har levet og oplevet det 100%. Hvis en person igen og igen havner i samme problem er det udtryk for at vedkommende ikke har levet problemet til fulde.
Som oftest er vi kun halvt tilstede i vores eget liv. Du er eet sted, dit sind et andet. Patanjali siger så smukt, 'Des større kvantitet, des ringere kvalitet.' I takt med at kvaliteten af nydelsen af et givet objekt stiger, falder kvantiteten proportionalt, helt af sig selv. Deraf ses at det er kvaliteten, der skal øges.
Livet er ikke et lille lys. Det er en stærkt skinnende fakkel. Lad den brænde så klart som muligt i dit liv.
Tre Typer Karma
Der er tre typer karma – agamya, prarabdha og sanchita.
Sanchita karma er som en bank. En reservefond. Forstår du, det er muligvis ikke første gang du har taget en krop og er kommet til planeten jorden. Du har muligvis taget millioner af kroppe før denne! I de millioner af kroppe, hvilke tanker du end gjorde dig, det du talte om, dine handlinger, alle disse
utilfredsstillede oplevelser er blevet til dine 'engrams' – eng.: engraved memories – indgraverede erindringer. Summen af dem er som en stor bank og den kaldes sanchita karma. Når jeg siger bank er det altså ikke opsparing vi taler om, det er gæld! Du kommer til at betale samtlige lån af!
Den næste type karma er prarabdha1 karma. Prarabdha betyder dette: fra sanchita reservefonden eller banken af karma udvælger du en håndfuld karmaer ud af hvilke du skaber din nuværende krop.
Enhver følelse befrier dig fra sig selv når du lever den intenst – om
det er vrede, frygt, spisetrang eller afhængighed af en ting eller person.
Patanjali – vismand i det gamle Indien og forfatter til Yoga Sutraerne, som regnes som
grundlaget for hele yogasystemet.
Prarabdha – den mentalitet og de ønsker vi har med os ved fødslen.
Prarabdha er blot et lille udsnit af den samlede opsparing af sanchita
karma du har bragt med dig ind i dette liv.
Du beslutter dig for at nyde og dermed befri alle de karmaer som du bragte med dig i denne krop. Så prarabdha er kun en lille del af den samlede akkumulerede sanchita karma gældskonto, du har bragt med dig ind i dette liv. Din plan er at fuldt ud nyde og dermed udtømme, befri, disse karmaer gennem din nuværende krop.
Den tredje type karma er den værste. Det er agamya karma, den karma du starter på at samle sammen efter at være kommet ned til planeten jorden, som resultat af friske tanker, ord og handlinger.
Enhver der lander på planeten jorden må udtømme sin prarabdha karma inden han dør. Foreksempel lad os sige du har 1000 karmaer i din sanchita bank. Ud af de 1000 karmaer tager du måske kun ti af dem med dig som din prarabdha karma, når du tager en krop/ lader dig føde – idet du siger, 'Lad mig afslutte disse ti karmaer denne gang.' Imidlertid, efter at være kommet ned, sker der det, istedetfor at du udtømmer dine egne prarabdha karmas, giver du dig til at betragte alle de andre og opsamle karma baseret på deres ønsker og lyster. Det er begær du har lånt fra omgivelserne. På grund af disse lånte ønsker og lyster skaber du nu visse tanker, ord og handlinger.
Foreksempel, hvis du ser nogen, der er smukkere end dig selv mangedobler dine tanker sig grundet sammenligning og jalousi. Du skaber karma ud af tankerne. Nogle gange taler du nedsættende om andre uden reelt at kende alle fakta. Når du gør det akkumulerer du karma baseret på ord.
Vejen ud af den Daglige Irritation – at Leve Din
Prarabdha Karma
Lad mig forklare de tre typer karma fra en anden vinkel.
Ser du, hvis du tager alle de muligheder du er bevidst om og som står til din rådighed i kosmos, det er det vi kalder agamya. Der er alverdens muligheder. Du kan blive til en fisk. Du kan blive til en slange, du kan blive til en mand, eller du kan blive en gud. Alle disse er muligheder. Det kalder vi agamya.
Der er også andre døre, der står åbne for dig. Disse er ikke nødvendigvis synlige i din bevidsthed som til eksempel det at være fisk, abe, hund, æsel og mand, men der er mange andre muligheder som er ukendte for dig. Det er dem vi kalder sanchita – hele balladen af kendte som ukendte muligheder.
Helheden er sanchita, mens de muligheder der umiddelbart ligger foran dig er agamya. Du beslutter dig så for at lege indenfor visse grænser af alle disse muligheder, når du tager en krop. Det er det vi kalder prarabdha. Se, da du kom ned besluttede du dig for at lege indenfor visse grænser. Den grænse er det vi kalder prarabdha.
Efter at være ankommet hertil bliver du opmærksom på en hel mængde muligheder, som du prøver at akkumulere, at opnå. De muligheder kalder vi for agamya.
Den prarabdha du kom med har intelligens i sig til at køre dit liv.
En stor forhindring er at du ser alt for mange agamya, for mange muligheder for dig. Det svækker din tillid til din prarabdha eller dine egne forudbestemte muligheder. Du begynder at tvivle på om din prarabdha nu også er magtfuld nok til at køre dit liv fordi alle disse andre muligheder, disse agamya springer dig i øjnene.
Lad mig sige dig en ting. Tillid til prarabdha har en kraftig virkning. Opfyldelsen af din prarabdha vil fjerne et meget negativt aspekt af dit liv – den konstante irritation. Den konstante irritation du bærer rundt på fra morgen til aften er agamyaens gave.
Fra tidligt til silde, fra du slår gluggerne op om morgenen og til du falder i søvn om aftenen, føler du dig konstant irriteret. Vi mangler bare at en eller anden begår en fejl og straks er vi over dem! Vi venter bare. Enhver der kommer i nærheden af os får vores 'velsignelse'! Den konstante irritation skyldes at vi er centrerede på agamya.
Hvis vores energi, vores indre rum er centreret på prarabdha, ville vi ikke slæbe rundt på denne evige irritation, som vi gør det nu. Det betyder ikke at vi ikke arbejder med eller forholder os til mulighederne. Vi holder ikke op med at arbejde, nej! Vi vil fortsat arbejde, men vores base vi være vores prarabdha.
Bevægelse af kroppen med frygt eller begær som drivkraft, er hvad
jeg kalder at leve dit liv udfra agamya.
Ser du, det humør hvor vi konstant afviser alt og alle og hele tiden er møgirriterede opstår på grund af vores agamya, på grund af alle de muligheder vi ser omkring os. Vi løber efter alle de valg, de muligheder, de agamyas. Men vi glemmer at vores prarabdha er superintelligent, magtfuld.
I hele verden er der kun to slags mennesker, de hvis indre rum er centreret på agamya og de hvis indre space er centret omkring prarabdha, det er det hele. Mennesker hvis indre space er centreret om deres prarabdha lever et fredfyldt vågent liv.
Det sind der er centreret på agamya vil tage sin inspiration fra frygt eller grådighed. Du kan se det når du vågner op. Du kommer kun ud af din drømmetilstand hvis du enten har et begær eller du er bange for et eller andet. Foreksempel, du motiveres måske til at stå op om morgenen fordi du ønsker at sende dit barn i skole så hun får en god uddannelse og går en strålende fremtid i møde. Eller du står op på grund af angst for ellers at komme for sent på arbejde og måske miste dit job. Bevægelse af kroppen med angst eller begær som drivkraft er det jeg kalder at leve dit liv baseret på agamya.
Bryd Karma - Cyklussen
Alle dine handlinger motiveres uvægerligt af enten angst eller begær, hvorfor de ender med at være overfladiske og at føje yderligere til din 'bunke' af karma.
På den måde vokser din karmakonto hele tiden. Når tidspunktet kommer og du tager herfra igen, hvordan er situationen så? Din karma-'bankkonto' er blevet forøget med vægten af dine agamyakarmas!
Lad os sige du kom herned med ti karmas, men du opsamlede 200 nye!
Hvad sker der så næste gang du lader dig føde? Din sanchita er nu 1000 + de 200 nye agamyas du har fået samlet dig sammen. Du har nu 200 karmas mere end i din sidste inkarnation. Igen vælger du så ti ud af samlingen og kommer ned i en ny krop. Men du får ikke udtømt de ti – tværtom ender du igen med at samle nye mens du er her. Det bliver en ond cirkel. Det er det vi kalder janma marana chakra, livs – døds kredsløbet, atter og atter at lade sig føde og dø, føde og dø.
I stedet, mens du lever, hvis nu nogen kom og fortalte dig at du ikke kun er din krop eller dit sind, og at det er karma, der øver sin indflydelse over dig, se så vil den karmas magt gradvis formindskes. Du vil så begynde at få tømt ud, få udlevet den prarabdha du kom ned med.
Lad os sige du kom ned med ti prarabdha karmas da du tog din nuværende krop. Lad os yderligere antage at ud af de ti prarabdha karmaer er der tre samskaras eller engrams – erindringsspor - , som har magt til at gøre dig deprimeret. Hvis du bliver ved med at adlyde de tre og være deprimeret, vil de ikke nøjes med at forblive tre, men vil mangfoldiggøre sig og sikkert blive til ti. Disse ekstra syv er agamya karmaer. Det vil altså sige, hvis du i stedet for at udtømme din prarabdha vælger at leve med dem, fører det per automatik til nye agamyas.
Hvis – på den anden side – du har opsnappet en teknik til at komme ud af depressionen så snart de tre engrammer forsøger at gøre dig depressiv, ja så vil de stille og roligt miste deres magt over dig. Så henad vejen – ud af de ti karmaer du valgte at tage med herned – vil nu de tre være udtømt og forlade dig. Når du formindsker prarabdhaens indflydelse over dig ikke bare brændes den op, men også risikoen for at opsamle nye agamyas formindskes.
Du stopper med at indsamle agamya, når prarabdhaen ikke længere har magten over dig. Når de ti prarabdha engrammers indflydelse over dig er stoppet kommer der heller ikke nye agamyas til, eftersom det er de ti engrammers ansvar at samlingen af nye engrammer og ny karma finder sted.
Lad os nu se på sanchita karmaen. Ser du, du kan ikke direkte gå ind og gøre noget ved din sanchita karma bank. Kun Guru Kripa, mesterens velsignelse, er i stand til at brænde vores sanchita op. Det er kun mesterens nåde, der kan gøre noget ved at få brændt din sanchita af.
Picture text:
1.
Intentionen Betyder Alt
En smuk historie fra det hellige vediske skrift Bhagavatam:
Krishna nåede bredden af floden Yamuna sammen med gopierne, hans malkepige veninder. De ønskede at krydse floden, men der var ingen muligheder.
Krishna erklærede, ’Hvis jeg er ægte brahmachari (lever i cølibat), lad da Yamuna skilles og lad os krydse over.’
Yamuna deltes.
Udadtil kunne det måske synes at Krishna var sammen med pigerne sådan som andre almindelige mænd kan være det. Men Krishna var hinsides krop-sind systemet. Hans handlinger udførtes ikke med den intention, som ligger bag den almindelige mands handlinger. Det er intentionen bag en given handling der er det essentielle, og ikke handlingen i sig selv.
Intention udgør bagagen, karmaen, og ikke handlingen. Hvis handling skaber intention bliver det bagage. Den rene handlen for handlingens skyld – uden noget endemål skaber ikke karma.
*Bhagavatam – den betydeligste episke fortælling i vedisk tradition, beskriver Vishnus inkarnationer, specifikt hans fødsel som Krishna. Skrevedes af Vyasa, som også står som forfatter af Mahabharata.
*Yamuna – hellig indisk flod med stærk tilknytning til mesteren Krishna.
*Gopier – malkepiger & kvinder, som var den oplyste mester Krishnas 'devotees' eller hengivne
*Brahmachari – en vedisk student, som oftest i betydningen ung ugift munk.
Handling uden intention er levende oplysning.
Mesterens Nærvær Påvirker Intentionen
Se, hvad end du gør i mesterens nærvær gør du for ham. Du ved godt dine handlinger ikke vil bringe dig berømmelse. Så handlingen er uden intention. Der er ingen bagtanker med den. Kun mesterens intention er der. Handlingen er din. Intentionen er hos den, der ingen intentioner har!
Ser du, summen af sanchita karma kan være din eller min. Min er guddommelig leg. Din er lidelse. Da den startede op – i sin tid – var din sanchita karma også den rene guddommelige leg. Men efter at have opsamlet flere og flere agamya karmaer blev din sanchita beskidt, uren.
Fordi jeg ikke har nogen karma vil du, når du tuner ind på mig og flyder med mig også handle uden intention. Handling uden intention er levende oplysning.
Handling uden Hensigt er Karmafri
Hvis en person har begået ti drab bliver antallet af drab ikke registreret. Men morderens intensitet bliver registreret. Det er kvaliteten, mentaliteten og attituden som bærer byrden af karma. Det er derfor Krishna - i Bhagavad Gita - gentager igen og igen, at hensigten er vigtigere end handlingen selv. Det er hele Gitas budskab. Han siger, 'Når du er til uden egenvilje, formålsløst, tager jeg mig af dig.'
Mahabharata beretter den smukke fortælling om kurtisanen og munken for os:
Der var en munk, der boede overfor en kurtisanes hus. Han havde for vane at holde regnskab med hvor mange mænd, der kom til hendes hus og at forestille sig alle mulige ting om hendes livsstil. Kvinden selv brugte al sin fritid på at bede Krishna om tilgivelse for sit elendige liv.
En skønne dag døde de begge på samme tid. Begge ankom de nu til Yamas (dødsguden) hof. Yama undersøgte protokollen over deres liv og besluttede så: munken røg lige lukt i helvede, mens kvinden skulle til himlen. Munken protesterede chokeret, 'Hvad for noget, jeg levede sådan et fromt liv mens hun levede så umoralsk! Hvorfor er det mig, der skal i helvede og hun kommer i himlen?'
Yama svarede, 'I min domstol ser vi ikke på dine handlinger, kun på din intention. Du bar måske nok munkens klædedragt og levede et fromt levned udadtil, men dit indre var fyldt med liderlige tanker. Så i yderverdenen er dit lig netop nu ved at blive begravet med pomp og pragt, men du selv må til helvede og lide. Kvindens hjerte var altid hos Krishna, selv når hendes krop blev solgt til diverse mænd. Så hendes krop ligger nu og rådner uden nogen til at give den sidste olie, men hun kommer i himlen.'
Mahabharata – hinduistisk heltekvad hvis centrale roller spilles af de fem Prinser af Pandava, deres hundrede fætre fra Kaurava og den oplyste mester Krishna.
Yama – hinduistisk gud for død og retfærdighed.
Det er intentionen og ttituden der betyder noget.
Et oplyst væsen, en inkarnation, er eet med Eksistensen. En oplyst sjæl kan kun handle i overensstemmelse med Eksistensen. Han vil aldrig være falsk. Den oplyste mesters handlinger er aldrig uopmærksomme eller umedfølende.
Eftersom vi ikke har samme opmærksomhed og bevidsthed kan vi ikke undskylde vore handlinger med at de er identiske med en oplyst mesters handlinger. Forstå klart at den ydre handling kunne meget vel være identisk, men det er den indre hensigt, der tæller.
Et oplyst væsen har ikke nogen personlige interesser, for hans
identitet er opløst i, og eet med, hele universet.
En smuk historie fra Adi Shankaras liv:
Engang da Adi Shankara gik en tur i selskab med sine disciple følte han sig pludselig tørstig. De var langt ude på landet, hvor kragerne er vendt og der var intet drikkeligt lige om hjørnet. De vandrede videre og kom tilsidst til en lille butik. Shankara gik ind og op til ekspedienten i den lille biks og bad om lidt vand at drikke. Manden sagde, 'Det er jeg ked af, men vi har altså kun alkohol. Det er det eneste jeg kan tilbyde.'
Shanakara svarede, 'Alright så giv mig noget af det.' Han drak et glas alkohol og takkede manden. Disciplene var chokerede over at se deres mester drikke sprut! De tørstige disciple besluttede nu at følge trop og de slukkede nu alle sammen tørsten og drak af hjertens lyst.
Da de fortsatte på deres færd gik Shankara videre ganske som han plejede, men disciplene som efterhånden var blevet godt tilsnalrede kunne dårligt se at sætte det ene ben foran det andet. Men videre kom de da og efter en rum tid nåede de en lille smedje.
Shankara gik op til smeden som just var i gang med at hælde flydende jern ned i en støbeform. Han bad ham om et glas vand. Manden undskyldte mange gange, men han havde desværre intet vand at tilbyde. Shankara sagde, 'Alright, så giv mig det flydende jern.'
Smeden såvel som disciplene var chokerede. Ikke desto mindre gav smeden Shankara det varme smeltede jern som Shankara straks hældte indenbords som om det var saftevand!
Han vendte sig dernæst om mod sine disciple og sagde, 'I må også gerne drikke nu.' Disciplene stod med bøjede hoveder. Shankara forklarede nu, 'Følg ikke mit handlingens eksempel. Følg mit budskab. Ellers vil I ende med kun at vælge at følge det jeres sind giver jer besked om.'
Forstå, selve det plan oplyste mestre eksisterer på er forskelligt fra det normale menneskelige eksistensplan. Så de behøver ikke og kan heller ikke gøre ting som følger almindelig logik. Deres intention er det væsentlige, og den kan ikke forklares med almindelig logik.
Et oplyst væsen har ingen personlige interesser for han er uden individuel identitet – hans identitet er opløst i universets identitet.
*Adi Shankara – oplyst mester
Hensigt og Handling
En person hvis hensigt er stærkere end hans handlinger er i tamas*.
Er hensigtens og handlingens dybde eller styrke ligelige siges personen at være i rastløs aktion eller rajas*.
Er der ingen specifik hensigt, men kun den rene handling, er han i formålsløs aktion eller sattva*.
Derfor siger Krishna i Bhagavad Gita, 'Kæmp, Oh Arjuna.' Det er ikke drabshandlingen, der vil blive registreret i dit indre, det er intentionen bag. Arjunas intention er identisk med Krishnas intention – og Han er uden intention eftersom Han er eet med Kosmos!
Når du falder i tråd med kosmos og handler derudfra velsigner hele kosmos dig. Du tiltrækker alle mulige positive 'tilfældigheder' til dig. Det er derfor at selv folk der bare yder minimal hjælp til en oplyst mester som tak modtager en overflod af velsignelse fra alle verdenshjørner.
Den Daglige Hensigts Magt
Vi har syv energi – lag- eller kroppe, som er henholdsvis fysisk, pranisk*, mental, æterisk, kausal, nydelse og nirvanisk*. Vær sød at forstå, at i det kausale lag eller den kausale krop er alle vores agamya karmaer opbevaret og til vores rådighed. Ser du, i kausal kroppen har du måske talent for at spille cricket, golf eller tennis. Hvis du rejser dig fra en dyb søvn med en stærk intention om at spille cricket, så vil du samtidig få intelligensen til at spille det game, med dig fra kausalkroppen. Du vil automatisk blive ført ind i nogle situationer, omgivelser og møde de rigtige mennesker, som vil skabe den virkelighed. Hvis du om aftenen går i seng med en stærk hensigt om at spille golf og når du vågner om morgenen er der stadig en stærk hensigt om at spille golf, så har du fået intelligensen med dig til faktisk at kunne spille golf.
Kausalkroppen er et udvekslingscenter. Det er ligesom et pengevekslingscenter. I kausallaget kan du veksle hvad som helst. Når du går ind i kausallaget vil du der kunne ændre på alt, inklusive på den karma du kom hertil med – hvis du opretholder en stærk intention om det hver dag. Det er sand frihed.
Tamas – en af de tre gunas – eller naturens kvaliteter. Uvirksomhed.
Rajas – aggression.
Sattva – passiv aktivitet.
Arjuna – kriger prins og den tredje i rækken af de fem brødre ud af Pandava familien. Discipel af den oplyste mester Krishna, modtageren af Krishnas belæringer i Bhagavad Gita.
Pranic – af prana – livsenergi
Nirvanisk – af nirvana. Det nirvaniske lag er det syvende og sidste i vores krop-sind system.
Med stærk intention har man mulighed for at ændre den ophobede agamya karma og sin prarabdha karma for denne fødsel. Det er dog ikke muligt at ændre hele sanchita karmaen. Sanchita karma kan kun ændres og udtømmes ved mesterens nåde – mesteren i betydningen en person, som selv er karmafri.
Mission eller Maskine?
At række ud efter mesteren, gøre som mesteren siger og handle uden hensigt er det hele livsspillet handler om.
Aktivitet uden formål er mission. Hvis du handler med et formål for øje er du som en maskine.
Handler du uden intention er du missionen. Maskine eller mission, valget er dit. Indtil du handler i overensstemmelse med min intention og uden at blande din egen ind i sagen, vil jeg blive ved med at træne dig. Bare gør som jeg siger uden at bede om inspiration fra din egen frygt eller begær. Ren aktivitet uden intention fører uvægerligt til fuldbyrdelse og tilfredsstillelse.
Peg det Samme Sværd Mod Dig Selv
Karma er ikke loven for straf og belønning. Det er ikke guds måde at straffe folk for deres synder. Det er spejlbilledet på dit eget mentale stade som giver dig oplevelsen af 'himmel' og 'helvede'.
En lille historie:
En færdselsbetjent pågreb en mand for overtrædelse af hastighedsgrænserne. Han skulle lige til at udskrive en bøde.
Pludselig begynder en kvinde inde fra bagsædet af bilen at skrige op, 'Ser du nu, jeg sagde jo du ville blive taget! Hvem bad dig om at køre så stærkt? Og når jeg siger du skal være forsigtig, sætte farten ned og passe på, beder du mig bare om at holde mund. Der kan du bare se, du blev taget!' Betjenten spurgte chaufføren, 'Hvem er hun?' Chaufføren sukkede, 'Min kone.'
Betjenten rev bødeforlægget over og sagde, 'Kør bare. Du er allerede blevet straffet tilstrækkeligt!'
Når du er vred er det ikke ensbetydende med at du dermed begår en synd, som du vil komme til at betale for i dit næste liv. Du lider under vreden nu. Det er i sig selv det helvede du må gennemgå! Du lider selv indeni på samme måde som du torterer den anden person, som din vrede retter sig imod.
Den ild du spytter ud udadtil vil brænde med samme intensitet i dit eget indre. Om det brænder den anden eller ej er usikkert, men det er hundrede procent sikkert at du selv vil mærke ilden. Det sværd du bruger mod andre vil også skære i dig selv med samme intensitet. Husk det, sværdet er dobbeltægget.
En smuk historie fra Buddhas liv:
En mand kom en dag og spyttede Buddha lige midt i ansigtet. Buddha tørrede sit ansigt og sagde, 'Er der mere du vil sige, eller er det det hele?'
Ananda, hans nære discipel var meget vred. Han rasede over at der kom en mand og bare stillede sig op og spyttede på hans mester, og det endda helt uden grund. Han sagde til Buddha, 'Mester, med din tilladelse skal jeg tage mig af den fyr.' Buddha svarede, 'Har du helt glemt at du er en munk, en sannyasi? Den stakkels mand lider allerede under sin egen vrede. Se bare hans vrede ansigt, hans krop, som ryster af raseri. Og før han kom her og spyttede på mig, tror du så han var til fest og farver? Hans eget raseri gør ham vanvittig. I den tilstand af sindssyge kom han og spyttede på mig.
Er det måske ikke straf nok for ham at være i den tilstand? Og hvad har han i det hele taget gjort mig? Jeg blev jo bare nødt til at tørre spyttet af ansigtet. Nu skal du ikke også hidse dig op og ende med at lide under samme vrede. Hvorfor straffer du dig selv? Det er rent pjat. Hav medfølelse med den stakkels mand istedet.’
Manden lyttede og var overrasket og forvirret over at høre Buddha opføre sig sådan. Han havde forventet at Buddha ville blive gal. Det var det han ønskede. I stedet var den forståelse og medfølelse Buddha udviste dybt chokerende for ham!
Buddha sagde nu til ham, ’Gå hjem. Du ser træt ud, du har straffet dig selv rigeligt. Glem hvad du har gjort mod mig. Du skadede mig ikke. Denne krop vil gå tilbage til jorden hvoraf den er kommet, og folk vil gøre alle mulige ting, som at spytte. Gå hjem og slap af.’
Manden var ved at gå helt op i limningen på grund af Buddhas reaktion. Han gik hjem. Den aften kom han tilbage, dejsede om for fødderne af Buddha og råbte, ’Åh, tilgiv mig – vil du ikke nok!’
Buddha sagde helt roligt, ’Jeg var ikke vred til at begynde med. Så hvad er der at tilgive? Men jeg er glad for at du nu er kommet ud af din vredestilstand og er i en tilstand af harmoni. Blot husk: gør aldrig sådan noget igen, det er sådan du skaber helvede for dig selv.’
Karma og den Næste Krop
Hvordan Vælger Vi den næste Fødsel?
Fra livskraften har forladt kroppen går der tre kshanas til den vælger den næste krop.
På dødstidspunktet vil de tre oplevelser i ens liv, som har gjort dybest indtryk og som man har nydt allermest intenst, komme op som ens sidste tanker. Valget af næste krop beror på mentaliteten af de tre sidste tanker/ oplevelser.
Disse tre sidste tanker vil være én fra hver af de tre karmabeholdninger; d.v.s. en oplevelse fra den samlede beholdning af karmaer: sanchita’kontoten’, en fra fødselskarmaen: prarabdha-kontoen og en fra de opsamlede karmaer: agamya karmakontoen. Med det som sit grundlag vil der opstå en ny prarabdha karma, som basis for den næste inkarnation.
Praktiseren af åndelige livsløsninger, meditation etc. i løbet af livet vil reducere mængden af det livs agamya karma, på grund af den forøgede opmærksomhed og bevidsthed med hvilken man lever.
Meditation reducerer prarabdha karmaen. Virkningen af meditation ses både i en øget bevidsthed, fysisk velvære og centrering, men har også evnen til at gennemtrænge og rense ud i uderbevidstheden på fysisk, mentalt og værens niveau.
Den tredje og langt den største gældspost i vores karma bank er sanchita karmaen, hele posten af karmaer fra samtlige vore liv. Den kan kun brændes af ved mesterens gunst.
Des mindre de tre konti er, des større frihed har vi for valget af næste fødsel. Siden hver af de tre konti vil diktere en tilsvarende intens oplevelse, der skal leves næste liv, vil den næste krop blive nødt til at være behjælpelig med at sørge for at de tre oplevelser kan opstå og blive gennemlevede.
Det er sådan her. Hvis jeg siger, ’Lad mig møde en person, der kan tale engelsk,’ vil jeg have langt flere muligheder at vælge imellem end hvis jeg siger ’Lad mig møde en person, der kan tale engelsk, spansk og tysk.’
På samme måde, hvis du har alle tre typer karma vil der være flere ting at skulle tage hensyn til, mindre valgfrihed, i din næste fødsel.
Foreksempel, det begær du tager med dig fra din samlede sanchita karmakonto er måske, ’Jeg ønsker at være smuk.’ Ønsket opstået udfra din nuværende fødsel, din prarabdha, vil måske være, ’Jeg vil være rig.’ Og begæret opstået ud af din opsamlede agamyakarma kunne være, ’Jeg vil bo i USA.’
Det er ikke så helt let at finde en krop der tilfredsstiller alle de tre begær – indenfor tidsrummet af tre kshanas. Derfor sker der det, at din livsenergi vælger udfra det stærkeste af de tre begær. Kombinationen af begær, den mentalitet med hvilken livsenergien forlader sin tidligere krop, er vasana, de ønskefrø vi tidligere har snakket om.
Disse tre begær, disse tre tanker vil opfattes i et glimt indenfor tre kshana, som én samlet vasana. Vasana er som en tvkanal og kroppen som tiltrækker den vasana er som et tv, der er tunet på lige netop den kanal. Vasanaens dybde og den krop der bedst matcher til vasanaen tiltrækker livsenergien. Akkurat som et fjernsyn der er tunet til satellitkanalens frekvens vil modtage de tilsvarende elektromagnetiske bølger, på samme måde tiltrækkes vasana til en krop.
Livsenergien, sjælen, forlader den tidligere krop og går ind i den nye krop, den har udvalgt, i det øjeblik den nye krop fødes ud af moderens skød. Den går ind i kroppen i selve fødselsvejen. Mørket i det kausale lag det netop har forladt i sin sidste krop, svarer til mørket i moderens fødselsvej. Eftersom kroppen er frembragt af en kombination af forældrenes energier vælger livsenergien den kombinerede energi fra de to forældre udfra sine egne lyster, vasana og mentale attitude, med hvilken den forlod den forrige krop. Så med andre ord er det ikke forældrene der vælger barnet. Det er barnet, der vælger forældrene.
Det er barnet der vælger sine forældre.
Efter at have valgt en passende krop skal livsenergien eller sjælen nu i gang med at tilfredsstille de andre to begær, som den havde, men ikke kunne finde en passende krop til. Imidlertid sker der det, mens sjælen går igennem mørket oplever den en dyb smerte som ganske enkelt får den til at glemme alt om hvad det egentlig var det hele handlede om, al erindring om disse tre begær eller vasana viskes væk, inden den går ind i sin nye krop. Den nye enhed husker ikke længere de ønsker hvormed den forlod den tidligere krop. Så istedetfor at realisere de relevante begær og ønsker, som sjælen altså ikke længere er sig bevidst søger livsenergien i den nye krop udad og finder nye ønsker igen og samler derved mere karma sammen.
Nu, ud af de tre typer af karma, hvis en af dem er udtømt, er der altså færre tvingende valg at skulle tage hensyn til, hvorfor livskraften kan fokusere bedre i sine valg. Rengøring af den opsamlede agamya karma og af denne fødsels prarabdha karma kan udføres af det enkelte individ via forståelse af livet og via meditation. Mesterens velsignelse og nåde vil reducere den samlede sanchita karma.
Idet den samlede sanchita karma er udrenset, er der ingen grund til at tage en ny krop. I det tilfælde, hvis man alligevel vælger at lade sig føde igen er det ikke af nogen anden grund end ren overstrømmende lykke og glæde. Den fødsel vil være et bevidst valg, eftersom der ikke er nogen tvingende karma med i spillet. Et sådant liv vil være leela – ubegrundet leg – og personen en avatar eller inkarnation.
Hvordan Startede Fødsel-Død Kredsløbet?
For os alle sammen gælder det, at vor samlede sanchita karma oprindeligt var et guddommeligt spil, en leg. For den oplyste mester er det stadigvæk blot en leg, eftersom han ikke har nogen karma overhovedet. Leg for legens skyld er guddommelig leg.
Vi valgte selv at blive født. Vi glemte vores prarabdha karma, begyndte at samle en mængde agamya karma sammen og ekspanderede derved den totale sanchita karma. Så, for at udtømme den forøgede byrde tog vi endnu en krop, endnu en fødsel hvor vi igen blot fik samlet mere karma sammen end vi kom med. Det er sådan fødsel-død cyklen fortsætter.
Vær sød at forstå, din indsamlede agamya karma er din trældom. Den totale karma og din fødselskarma kan være den rene guddommelige leg. Resultatet af den leg er denne fødsels karma. Efter fødslen, hvis vi da fortsætter med at lege uden at indsamle karma, er det stadig et guddommeligt drama. Slaveriet, bindingen opstår af den indsamlede karma.
Vil et Menneske blive Født igen som Dyr, Fugl eller Insekt eller Kan Han Blive Menneske Igen i Sin Næste Fødsel?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Lad mig modigt sige sandheden og tingene som de er og én gang for alle få aflivet alle de myter, der har omgivet dette ene spørgsmål om karmaens hjul!
Når et menneske først engang har været født som menneske vil han blive ved med at fortsætte som menneske, medmindre han har handlet direkte imod sin egen bevidsthed som at torturere andre eller at begå voldelige handlinger enten fysisk, mentalt eller verbalt imod Eksistensen som kommer i form af enten mesteren, naturen eller den menneskelige bevidsthed. Det er intensiteten i disse handlinger, der bliver registreret i den kosmiske karma optegnelse. Forstå, det er ikke handlingen i sig selv, men intensiteten af akten, der er af betydning.
En person, der tilbringer hele sit liv i et lavere bevidsthedstrin kan gå hen og blive genfødt som et dyr. Foreksempel, hvis han bruger hele sit liv på kun at spise eller sove kan han blive genfødt som et dyr.
Se, hvis personen ikke har oplevet de unikke menneskelige kvaliteter som det er at forelske sig, søge Oplysning o.a. så meget som en eneste gang i sit liv vil han blive genfødt som et dyr, fordi han havde godt nok en menneskelig krop, men kanalerne for menneskelig oplevelse er ikke blevet opvakt.
Bliver Vi Nødt til at Vente På Næste Fødsel Hvis Vi Føler Stærkt for Noget, men det Ikke er Vores Prarabdha?
Nej. Du kan ændre din prarabdha gennem en målrettet intens viljesakt, en sankalpa¹. Sankalpaens styrke vil kunne give dig en genfødsel i selve dette liv. Næste fødsel kan ske i dette nu. For eksempel, folk, specielt familiemennesker som føler sig bundet til alle deres forpligtelser spørger mig, 'Swamiji, vær venlig at velsigne mig så jeg kan være hos dig i det mindste i min næste fødsel.' Der er masser af eksempler på at de blot et par måneder senere har været i stand til at komme og bo i ashrammen². Det er bare viljestyrke det handler om.
Sankalpa – løfte eller powerbeslutning.
Ashram – et kloster for hinduistiske eler buddhistiske munke.
Oplysning – Hjem Igen
Du er som en bølge på Eksistensens ocean. Bølgen rejser sig af oceanet, men er dog stadig forbundet til oceanet. Den bilder sig måske ind at den har en individuel eksistens, men det er bar løgn. Om den er på vej op, rejser sig eller falder ned, er den hele tiden del af havet.
Når den helt af sig selv og bare for sjov tager en krop vil der ikke være nogen agamya karma. Når der erhverves agamya karma vil det korrumpere hele den samlede bunke af sanchita karma, som ellers var ren. Den sanchita karma bliver nødt til at blive udtømt i den næste fødsel. Fordærvet total sanchita karma genererer fødsel-død kredsløbet – og sådan begynder karmaens hjul at rulle.
Den nye krop som livsenergien nu opholder sig i, husker ikke den prarabdha karma med hvilken den forlod den forrige krop. Så du kan ikke huske hvad det var for ønsker der gjorde at du tog denne krop.
At minde dig selv om de ønsker og at opfylde dem i dette liv er det tapas, at gøre bod, og blive 'enlightened', oplyst, handler om.
Så hvad er det der sker, når du under fødslen glemmer at du er her som udslag af en rent guddommelig leg? Når den samlede karma-vægt bliver for voldsom erkender du, 'hmm, der er noget galt et eller andet sted.' Straks vågner du op og bliver gen-oplyst. Den der tilbagespoling og hjemkomst er oplysning.
Nogen gange når du har mareridt vil der først komme en tanke, 'Jeg drømmer'. Og først derefter vågner du faktisk op. Den tanke 'Jeg drømmer' er et væsentligt skridt i retning af oplysning. Selve det at vågne op er at blive oplyst.
Den tanke 'Jeg drømmer. Hele denne verden er en drøm' og dernæst at give afkald på den falske verden og gribe virkeligheden, er oplysning. Denne verdens evindelige repetition af de samme oplevelser trætter og keder dig. Det ansporer mistanken 'Det jeg oplever må være en drøm.' Så begynder du tvivle på verden, på det løfte verden giver.
Det er ligesom den avisreklame der viser billedet af et badehotel ud til havet, borde, lækker mad, det hele ser paradisisk ud, et løfte om den rene luksus. Du betvivler det løfte, fordi du erkender at hvis bare hundrede mennesker ser denne her reklame og tager dertil, er der ikke så mange af dem, der når det kommer til stykket vil opleve den ekstase reklamen lover. På samme måde er det med livet selv, du sætter spørgsmålstegn ved de løfter dit sind har givet hen ad vejen, men som aldrig bliver opfyldt.
Teknikker til at Overvinde Karma
Genoplev og Befri
Indtil videre har vi set på forebyggende metoder for at forhindre stiftelsen af ny karma. Som helbredelse for karma vil jeg nu give dig en enkel teknik. Til og med dette øjeblik prøv at huske alt der nogensinde er sket i hele dit liv. Gå tilbage i tiden fra nu af til din barndom. Mindes hvad du nu kan.
Bekymr dig ikke om det du ikke kan huske. Forstå: det du ikke mindes er bare en hangover. Det har ikke gjort rigtigt indtryk på dig. Derfor findes det ikke i din erindring. Prøv den teknik i et år. Genoplevelse er en vidunderlig måde at frigøre på.
Vores niveau 2 program, Life Bliss meditation eller Nithyananda Spurana Program (NSP) fokuserer på netop den metode til at udtømme ens karma. Det er som at tage et åndeligt bad i tilstedeværelse af en oplyst mester.
Guddomme og Oplyste Mestre – Din Vej til at Udtømme Karma
Der er en vej til igen og igen at minde os selv om ikke at indsamle karma og at leve uden at lade os influere af gammel karma. Første skridt er klart at indse, at karma står magtesløs overfor den ophøjede bevidsthed.
Der er en væsentlig forskel mellem almindelige mennesker og oplyste mestre. En normal person har ikke evnen til at give sin krop liv blot ved sin egen viljesakt. Hans krop er enten i live eller er død, det er det hele. Det står ikke under hans kontrol.
Men for den oplyste person er det under hans kontrol. Han kan enten give sin krop liv eler slappe af. På grund af den evne kan han også give liv til en anden krop! Når et oplyst væsen beslutter at give liv til et metal eller en sten, bliver den sten eller det metal til en repræsentation af hans eget selv.
Alle guddommene i vores største templer er energiserede af oplyste mestre. Mestre som Arunagiri Yogiswara fra Tiruvannamalai, Patanjali fra Chidambaram, Karurar fra Thanjavur, Konganavar fra Tirupati og Meenakshi fra Madurai har alle energiseret guddommene i de templer.
Guddommene regnes derfor for at være de oplyste mestres kroppe. Disciple fortsætter med at tjene guddommene også efter mesteren forlader sin fysiske krop. Guddommens krop regnes som mesterens krop. Det er derfor guddommene modtager samme respekt som gives den oplyste mester.
Arunagiri Yogiswara – Arunachaleshwara templet i Tiruvannamalai er bygget ovenpå den levende energigrav for Arunagiri Yogiswara, som regnes som en inkarnation af den oplyste mester Shiva.
Tiruvannamalai – tempelbyen hvor Nithyananda fødtes og voksede op.
Patanjali – det gamle Indiens vismand, forfatter til Yoga Sutraerne, som udgør grundlaget for hele det yogasystem vi kender i dag.
Chidambaram – en by i SydIndien, berømt for sit ældgamle tempel tilegnet den oplyste mester Shiva i hans dansende form som Nataraja – han er her repæsenteret som space/ rumlig energi.
Karurar – mystisk helgen fra sydlige Indien på hvis jordiske rester templet i Thanjavur siges at være byget.
Thanjavur – by i SydIndien berømt for dens imponerende tempel, lærdoms - og kulturelle arv.
Konganavar – hinduistisk helgen, discipel af Bogar, ovenpå hvis jordiske rester Tirupati templet i sin tid blev bygget.
Tirupati – berømt Vishnu tempel i hans form som Venkateshwara eller Balaji i Andhra Pradesh, Syd Indien.
Meenakshi – gudinden i Madurai, SydIndien. Hun var en helgeninde og da hun døde byggede man templet i Madurai ovenpå hendes gravsted.
Madurai – tempelby i sydlige Indien. Betydningsfuldt pilgrimscenter med templet for Meenakshi og hendes partner Sundareshwara, et af den oplyste mester Shivas aspekter.
Foreksempel vil alle de disciple som i sin tid blev initierede af Arunagiri Yogiswara tilbede Arunachaeshwara templet generation efter generation. Du vil kunne se at alt hvad man ofrer til mesteren bliver også tilbudt til guddommen.
Mestre, er – selv efter at have forladt deres jordiske hylstre – stadig fuldt ud tilgængelige for deres disciple gennem de statuer de har energiseret og givet liv. Foreksempel selv i min levetid er min fysiske tilstedeværelse ikke mulig overalt hele tiden. Så disse guddomme er programmerede til at udføre mit arbejde, når jeg ikke selv er til stede! De er mine repræsentanter!
Guddommene besidder selvstændig intelligens. Energisering af guddommene er en kæmpe proces. Det er ligesom at føde et barn. Disse energiserede guddomme vil besvare dine bønner umiddelbart. De vil relatere helt åbent til dig, hvis du er åben i dit forhold til dem.
Hvis du lægger mærke til vores puja og ashram rutiner kan du se at de om morgenen spiller en vågn-op sang for at vække den ledende guddom op. Så giver de en lille kop olie til Hans hår og en lille kop fyldt med tandpasta så Han kan børste sine tænder! Derefter giver de Ham et bad og frisk, nystrøget tøj, akkurat ligesom de tilbyder til mesteren selv. De ofrer også mad og om aftenen udfører de aften arati. Ud på aftenen lægger de guddommen i seng igen på højtidelig vis.
Forstå det ret, alt det her giver ikke noget ekstra til guddommen eller til mesteren. Det lægger kun til os! Det er hvad det vil sige at leve med gud. Det er praktiseren af guds nærvær. Praktiseren af mesterens tilstedeværelse er puja. Puja udføres hver dag, fordi det er en teknik til at huske på gud hver dag.
Nithyam –Dhyanam – Anandam
Det nødvendige for at holde op med vores uvane med at opsamle flere og flere agamya karmaer er livsløsninger; det jeg kalder nithyam (evig), fordi du praktiserer dem hver eneste dag. Til opløsning af denne fødsels karma er det nødvendige middel meditation eller på sanskrit dhyanam. Derfor vil du også se at de fleste af vore meditationer er baseret på vejrtrækningen. Forandring af vejrtrækningen, at gøre den hurtig, langsom, lydløs o.s.v., er kernen af det vores meditations teknikker handler om. Det eneste der kan opløse den totale karma (summen af samtlige vore inkarnationers karmas) er mesterens nåde eller anandam (lyksalighed, eng.: bliss).
Så forstå det ret, karma er ikke andet end bivirkningerne af de tanker, ord og handlinger som udtryktes med dyb uvidenhed og som igen og igen motiverer dig til at træde den samme mølle, de samme gamle nedtrådte lidelsens stier. Måden at bryde den cirkel er ved at tune sig ind på de clicks (på dansk direkte oversat: klik, refererer til den oplevelse i sindet, når mesterens ord eller kropssprog får dig til at sige 'aha' 'yes', 'sådan, lige netop, det er også det jeg altid selv har tænkt') som modtages fra mesteren og leve i en forhøjet bevidsthedszone.
Myter om Karma
_Q:_ Kan vi udtømme vores karma ved velgørende handlinger og social tjeneste?
Du bliver nødt til at se nærmere på motivationen for din samfundstjeneste (ikke at forveksle med det danske strafferetlige begreb 'samfundstjeneste'!). Hvad ønsker du at opnå med din service?
Er din motivation at du er bange for at komme i helvede, hvis du ikke gør noget godt? Er det ønsket om et godt rygte og anerkendelse? Eller er det bare fordi du går og keder dig lidt og ikke ved hvad du ellers skal tage dig til? Er det begæret for at opnå et godt liv efter døden ('komme i himlen')? Er det for at opnå en bedre genfødsel?
Hvis du motiveres af begær eller frygt vil du aldrig til fulde kunne nyde at udføre de pågældende tjenester. Én del af dig vil yde pågældende service. En anden del af dig vil være i gang med at tænke på, hvad du vil få ud af det. Så du er ikke integreret i din handling. Du tilfredsstilles ikke helt gennem den.
Så sådanne handlinger binder også. Udadtil – socialt set – ser det godt ud og som om du er en fri fugl, men indadtil i dit indre rum ved du godt, det ikke er tilfældet. Hele menneskeheden er hængt op på resultatorienterede handlinger. Det gælder også i forhold til service. I det mindste når du tjener samfundet så lad være med at tænke i dollars eller berømmelse. Planlæg ikke at skulle gøre indtryk. Eller at ville 'gøre en forskel'.
Udfør blot arbejdet for dets egen skyld! Drop alle bagtanker. Bare udfør service hvor du nu kan komme til det. Den form for service vil gøre så meget godt for dig, så meget indre power vil du opnå. Minimum en halv time om dagen skulle du tage at gøre noget uselvisk, uden tanke på resultat eller fordele i det for dig selv. Da vil du opleve den sande glæde ved at tjene.
Karma kan kun brændes af via dyb forståelse, opmærksomhed og et minimum af bevidsthed.
Q: Hvad sker der med folk, som dør for tidligt, ved en ulykke
eller selvmord?
Hvad angår døden før tid bliver sjælen nødt til at vente til den tid, den var forudsat til at tage en ny krop. Med hensyn til selvmord er lidelsen langt mere intens, end hvis bare ånden var blevet i kroppen sin tid ud. Det er ligesom hvis du har en tallerken med mad foran dig, men hverken hænder eller mund til at nyde den med!
Ved ulykker er sjælen også nødsaget til at være uden krop. Men der er ingen lidelse som ved selvmord. Ånden lever videre i samme bevidsthedstilstand som den ville have været i mens den var i kroppen. Den venter bare på at få den næste krop.
Q: Er det nyttigt og forsvarligt at udføre regression? ( at gå tilbage
i tiden og genopleve tidligere liv via visse metoder)
Regression til tidligere liv bør kun udføres af en oplyst sjæl. Det har så kraftig en virkning at det vil kunne øve indflydelse på dette liv. Foreksempel, hvis du var blind i dit tidligere liv, under en regression dertil, kan du risikere at blive blind igen, i dette liv!
En uoplyst sjæl, som tager en anden tilbage i tiden i regression, vil også komme til at lide under karmaerne for den person, han tager tilbage.
For at udføre regression til tidligere liv, skal man vide hvad man har med at gøre, være i stand til at udtømme de tidligere samskaras og lukke af igen.
Q: Gør det ondt på os når mesteren renser ud i vores karmas?
Når mesteren fjerner karmaen kalder du det at det gør ondt. Rent faktisk renser mesteren på eet sekund mange tidligere livs karma for dig, som ellers ville have taget mange fremtidige fødsler at opløse. Så i sammenligning med det du får ud af det, er det en beskeden pris.
Sharada Devi siger, mesterens fjernelse af din karma svarer til at blive prikket af en torn fremfor at brække et ben eller en arm!
Death is a Celebration
Døden er en Fest
Vores bekymring over karma har sin rod i vores frygt for døden. Det er en urangst – angsten for det ukendte. De fleste af vores handlinger i dette liv er motiveret af ønsket om at komme et bedre sted hen efter døden eller i det mindste ikke et værre sted. Den frygt for at skulle forlade krop og sind er noget mennesker til alle tider har gennemlevet.
Yayatis Fortælling
Der er en god historie i Mahabharata, det berømte indiske heltekvad:
Der var engang en konge som hed Yayati. Han levede virkelig livet godt i et hundrede år, han nød sit kongerige og alle fysiske og mentale behageligheder som livet har at tilbyde. På slutningen af de hundrede år ankom Yama, guden for døden, for a tage ham med sig, eftersom den tid var kommet. Kongen var chokeret over at se Yama og begyndte sin klagesang, ’Hvorfor er du kommet så tidligt og det endda uden varsel? Jeg har ikke levet mit liv fuldt ud endnu. Vær sød at give mig noget ekstra tid at leve i.’
Yama svarede at der ikke er nogen forlængelsesmuligheder når det drejer sig om længden af ens liv. Men Yayati gav ikke op og bad så mindeligt. Yama gik til slut med til at hvis én af Yayatis sønner ville opgive sit liv for faderens skyld kunne kongen få lov at blive noget tid endnu.
Yayati tilkaldte en af sine sønner. Sønnen gik med til det, ’Jeg vil give mit liv. Lad min far leve.’ Han opgav nu ånden. Yama forlængede Yayatis liv med hundrede år.
Yayati fortsatte nu med at nyde alle tilværelsens glæder på samme måde som før og levede endnu hundrede år. I slutningen af perioden kom Yama tilbage for at hente ham. Også denne gang var Yayati chokeret og misfornøjet over at se ham allerede. Han følte sig da slet ikke parat endnu og bad Yama om mere tid, da han slet ikke var ordentligt forberedt.
Yama gav efter igen og gav ham endnu en chance; en anden af Yayatis sønner måtte nu lade livet for sin faders skyld og Yayati kunne se frem til nye ethundrede år.
Mahabharata – hinduistisk fortælling hvis fem centrale roller spilles af de fem Prinser af Pandava, deres ethundrede fætre fra Kaurava og den oplyste mester Krishna.
Vi er bange fordi vi instinktivt frygter al forandring - og døden er en
endog meget drastisk forandring.
Yayati nød endnu hundrede år og igen ankom Yama ved udløbet af perioden. Ganske som før bad Yayati om forlængelse, men denne gang satte Yama hælene i og nægtede at køre med på den leg længere.
Istedetfor at gå ind på kongens bønner, spurgte Yama medfølende Yayati, 'Oh Konge! Tror du virkelig du kan slukke en brand ved at hælde olie på bålet? At du kan opfylde dine begær ved at leve dem ud, igen og igen? Ved hjælp af få smukke ord forklarede Yama hele livets formål for Yayati. Yayati erkendte omsider Sandheden, fulgte godvilligt med Yama og hvilede sig for det Guddommeliges fødder.
Du kan aldrig opnå fuldbyrdelse, tilfredsstillelse ved at give dine sanser, hvad de brænder for. Du vil ikke føle dig rede til døden, hvis du ikke har levet intenst. At forsøge at tilfredsstille sanserne ved at overdænge dem med fornøjelser eller leve sådan som du har lyst til er ikke det samme som at leve intenst. Når virkelig du lever intenst er frigørelse en sikker konsekvens.
Hvorfor er Vi Bange for Døden?
Vi er bange fordi vi instinktivt modarbejder forandring, og døden er en voldsom forandring. Som Mesteren Chuang Tzu udtrykker det så smukt, 'Menneskets tørst efter overlevelse i fremtiden gør ham inkapabel til at leve i nutiden.'
Vi er bange, for vi ved ikke hvem vi er. Vi holder fast på en identitet indeni baseret på familie og andre relationer, job, vores velstand og livsstil, sociale image o.s.v. Døden fjerner selve fundamentet på hvilket vort selvbillede er bygget, så vi oplever døden som en tyv om natten, der kommer og stjæler alt det vi har allermest kært.
Vor forståelse af døden, eller rettere vores misforståelse omkring døden gør døden til en angstfyldt, skræmmende oplevelse. Den mand, der modsætter sig døden, dør allerede mens han er i live. Han dør hvert sekund, fordi han torteres indvendigt af selve dødens idè. Når jeg siger 'død' mener jeg ikke kun fysisk død. Hvad som helst der mistes er en form for død. At miste dit komfortable liv er en form for død, at miste dine kære en anden. Vær venlig at forstå at tab af en hvilken som helst art er ikke andet end død.
Der er to emner: den begivenhed der indtræffer ved slutningen af vores liv og så den psykologiske død. Den rigtige død sker kun én gang, men psykologisk død, angsten for døden, gennemsyrer vort hele liv. Idèen om og vores frygt for døden er afgørende for hele vores livs struktur.
Hver enkelt af din krops dele er forbundet til en eller anden anden. Din væren, dit væsen er ikke individuel og aflukket om sig selv. Det står ikke alene og separat som du bilder dig ind. Vi hænger allesammen sammen. Det er derfor vi lider frygteligt ved at miste nogen eller noget. Hvert tab du oplever uanset af hvem eller hvad, er det jeg kalder død. Angst for døden er ikke andet end angst for kontinuitet eller diskontinuitet. Vi er bange for det dér 'hvad sker der så'.
I Dødens Mysterie Findes Svaret på Livets Gåde
Engang, i USA, spurgte en ung kvinde den store munk Vivekananda*, 'Hvad er livet?' Vivekananda sagde, 'Tag med mig til Indien. Jeg vil lære dig om det.' Hun spurgte, 'Hvad vil du lære mig?'
Han sagde, 'Jeg vil lære dig at dø.'
Hvis du kender dødens hemmelighed vil kvaliteten af dit liv ændres. Selve din forståelse af alting og din attitude vil ændres.
Døden er ikke bare noget der sker ved afslutningen på dit liv. Den er en dyb lærdom. Den der kender kunsten at dø, kender kunsten at leve. At leve og at tage afsked er to sider af samme mønt. Dit liv vil være helt anderledes, når først du forstår hvad døden er.
At Gå Ind i Døden
Næsten alle traditionerne har forsøgt at vinde over døden, overleve den. Men der var en virkelig intelligent og intuitiv gruppe mennesker, som efter lang tids kamp indså at vi forholdt os til døden på en helt akavet maner. De besluttede så at foretage en 180-graders vending. De begyndte at arbejde med døden på en helt anden måde end tidligere set.
Den eneste måde at bryde ud af fødsel-død kredsløbet er ved at blive
oplyst.
De brugte meditation som teknik til at bringe sig hen hvor andre endnu ikke havde turdet gå. Disse få intelligente folk kendes som rishierne* fra Upanisade* tidsalderen. Den rapport de aflagde som konklusion på deres research ind i dødens fænomen bærer navnet Kathopanishad.
Disse rishier gik dybt i deres research omkring døden og nåede endelig den konklusion at døden ikke kan forstås eller overvindes ved hjælp af modstand. Ved modstand mod døden kan du ikke gå hinsides døden. Den eneste metode til a bryde fødsel-død cirklen er ved at blive oplyst – at gå helt ind i døden, slippe al frygt.
Vær venlig at forstå at dødens magt over dig hviler på din egen overbevisning, din tro på den, det er det hele. Hvis du tager dig tiden til det og går ind i og ser på din egen frygt for døden, vil du opdage at den har magten til at transformere dit liv på den mest positive facon. Du vil erkende at den ikke er i modstrid med livet, men er supplement til livet.
Vivekananda – den vigtigste af RamakrishnaParamahamsas disciple og grundlægger
af 'Ramakrishna Ordenen'. Én af det 19. århundredes absolutte topfigurer når det gjaldt arbejdet med at udbrede kendskabet til hinduisme og yoga i Europa og Amerika.
Rishier – vediske vismænd
Upanisade – skrifter som udgør kernen af de gamle hellige tekster fra Vedaerne. Direkte oversat betyder, 'At sidde med mesteren'. Der er elleve hoved Upanisader som alle er blevet kommenteret på af den oplyste mester Adi Shankara.
Din mulighed for at vælge at begynde forfra er det vi kalder døden.
Døden er en dyb afslapning. Den er det ultimative 'at slippe tøjlerne'. Den er at slippe det gamle og begynde på en frisk. Når dit væsen indser at det er umuligt at opnå det den ønsker gennem denne krop, beslutter den at komme videre. Den 'kommen videre' eller gåen hinsides, er det vi kalder døden.
Når dit flunkende nye hus efter mange år ikke længere er så nyt mere og trænger til istandsættelse kan du enten prøve at reparere på det eller vælge at sælge det og finde dig et nyt. På samme måde når du føler du ikke har levet dette liv fuldt ud, som du ønskede det, forlader du denne krop for at tage en ny. Din valgmulighed for at starte forfra igen, er det der kaldes døden.
Mysteriernes Mysterium
Der er en smuk historie i den store indiske fortælling Mahabharata:
Prins Yudhistra blev adspurgt af en yaksha (en halvgud), 'Hvad er det mest mystiske på hele planeten jorden?'
Yudhistra svarede, 'Hver eneste dag går så mange sjæle til Yamas bolig, Herren over Døden, ikke desto mindre tror de folk der er her, at de vil leve evigt.'
Vi tror altid at døden vil ramme de andre og ikke os selv. Døden er sandelig mysteriernes mysterium.
Der er kun to ting, der er helt sikre omkring døden. For det første: at vi vil dø før eller siden. For det andet, at det er højst usikkert hvornår og hvordan det vil ske.
Alt der er født skal dø. Det er selve livets natur.
En smuk historie fra Buddhas liv:
Engang bragte en kvinde sin døde søn til Buddha. Hun var vild af sorg over sin eneste søns død. Hun græd nu sin nød til Buddha, 'Mester, giv mig noget medicin, der kan få min dreng tilbage.'
Buddha svarede, 'Skaf mig en håndfuld sannepsfrø.' Kvinden rejste sig øjeblikkeligt og skyndte sig afsted for at finde en håndfuld sennepsfrø. Idet hun var på vej væk tilføjede Buddha, 'Sennepsfrøene skal komme fra et hus, hvor ingen nogensinde har oplevet at miste én de havde kær, være sig barn, husbond, forælder, ven.'
Kvinden gik nu fra hus til hus. Af medlidenhed med den desperat grædende kvinde gav alle folk hende lidt sennepsfrø fra deres hus. Men på hendes spørgsmål om de selv havde prøvet at miste en elsket person, havde de alle oplevet at miste en kær.
Til solen gik ned vandrede hun fra hus til hus, men fandt ikke et sted, hvor døden ikke havde været gæst på et eller andet tidspunkt. Langsomt begyndte sandheden at gå op for hende – at døden er uundgåelig. Hun begravede sin søns krop og gik tilbage til Buddha. Hun faldt for fødderne af Buddha og spurgte ham, 'Mester, vær venlig at fortælle mig sandheden. Hvad er døden?Hvad eksisterer hinsides døden?'
Hun blev Buddhas discipel og fulgte Buddha resten af sine dage.
*Yudhistra – den ældste af de fem Prinser af Pandava i det indiske epos Mahabharata
Der er et smukt ord, 'I morgen eller næste liv – hvilken af de to, der kommer først er os ubekendt.'
Emnet om genfødsel er ikke populært fordi det ikke kan bevises af videnskaben. Bevares, nu er Nær Døds Oplevelse (NDO) blevet et varmt emne efter at mange læger og psykologer verden over har registreret deres oplevelser. Mange mennesker har registreret i tusindvis af NDOs, hvoraf de fleste har temmelig meget til fælles. Alle som én genoplever de højdepunkterne i deres liv. Hypnotisører har regresseret folk tilbage til deres forrige liv. De tilfælde følger også visse klare mønstre. De mønstre svarer til det rishierne sagde for mere end 5000 år siden omkring hvad der sker når man dør, og som de nedfældede omhyggeligt i Kathopanishad.
Døden i mit Nærvær – før Oplysningen
Denne hændelse fandt sted under min pilgrimsfærd i dagene inden Oplysningen.
Jeg var i nærheden af en lille landsby i NordIndien ved navn Ghaziabad, et sted ikke så langt fra Varanasi, som er hinduernes spirituelle hovedkvarter. Hinduer besøger gerne Varanasi mindst én gang i deres levetid. Byen har mere end tohundredetusinde besøgende hver eneste dag.
Jeg var der sammen med en ældre munk. som var blevet indlagt og lå på intensivafdelingen. Ifølge den vediske tradition tager yngre munke sig af de ældre munke og sannyasier. Som ung munk, der opholdt mig i den landsby, var det derfor naturligt at jeg tog mig af den ældre munk.
En dag jeg var i færd med at pleje ham, stod det pludselig klart at manden i nabosengen lå på sit yderste. Han begyndte at kæmpe for livet. Jeg var i stand til meget klart at se, hvad der skete inde i ham. På det tidspunkt havde jeg allerede haft min dybe åndelige opevelse eller satori, men var endnu ikke fuldt oplyst; erkendelsen af mit livs formål var ikke sket endnu. Jeg var stadig en søgende og min krop under forberedelse til modtagelsen af den eksplosion af energi, som fandt sted efter oplysningen.
Adskillige læger forsøgte at give ham medicinsk behandling og støtte. Manden hev efter vejret. Jeg kunne tydeligt se, hvordan døden opstod i ham. Jeg kunne tydeligt se hvordan livsenergien var på vej væk fra kroppen.
Det er den stærkeste oplevelse der er sket i mit liv udenfor min krop. Indeni min krop er den stærkeste oplevelse erkendelsen af missionen!
Jeg var i stand til at se, hvad der skete, men jeg kunne ikke holde det ud. En vigtig ting du bør vide er, at hvis du ser nogen med fysiske smerter vil det kun påvirke dig omkring tredive til fyrre procent. Men hvis du ser én der er deprimeret og du kan forholde dig til den person og føle depressionen, vil det påvirke dig langt mere – lad os sige en cirka tres procent. Yderligere hvis det er emotionel smerte og du er i stand til at forbinde dig og forstå smerten vil påvirkningen være endnu mere intens – omkring de firs procent. Des mere subtil smerten er, i des højere grad vil det påvirke dig.
Hinduer – tilhængere af den hinduistiske religion, følges af mere end en billion mennesker.
Sannyasi – en, der har givet afkald, en munk eller nonne.
Jeg så ikke blot den døende mands fysiske, mentale og følelsesmæssige smerte, men jeg så også smerten på sjæleplanets niveau. Det var nærmest som om jeg selv gennemgik smerten. Jeg havde mest lyst til bare at løbe min vej, men den gamle munk blev bange, tog min hånd og bad mig blive. Jeg havde taget mig af ham igennem to tre måneder, så han var blevet helt afhængig af mig.
Fra en tidlig alder har jeg holdt meget af at tage mig af munke. Jeg plejede at tage mad og tøj med hjemmefra og give det til munkene! At tjene munke har altid været min lidenskab. Jeg har altid følt at hele vor vediske tradition er i live selv i vore dage udelukkende takket være disse munke. De har holdt liv i denne videnskab.
For at kunne forske indenfor et hvilketsomhelst område er det nødvendigt med støtte udefra. Foreksempel i Vesten foregår en masse videnskabelig research og forskning i den ydre verdens videnskaber, fordi der findes folk og organisationer der er villige til at støtte det. Hvis det er medicinforskning er der måske en medicinalvareproducent, der er villig til at støtte forskningen. Forskning i det ydre rum og astronomiske fænomener opnår måske regerings sponsering og støtte.
På samme måde er det i Indien sådan at hele landet støtter op om og sponserer forskning i åndelige videnskaber. Det ganske land har taget ansvar for at støtte enhver inderverden videnskabsmand ved at give ham mad, ophold og klæder så han kan fortsætte sin research i inderverdenen uden at skulle besværes med at bruge tid på alle disse basale yderverdens nødvendigheder. Så jeg har altid følt det som mit ansvar at tage mig af munke og inderverdens forskere.
Den ældre munk som jeg tog mig af på intensiv ville ikke have jeg skulle gå, fordi han var bange over at se naboen dø. Manden havde det rigtig hårdt. Det var som om samtlige de seks fod (cirka 1,70meter) blev sønderrevet! Forestil dig smerten hvis du har skåret dig lidt i fingeren. Forestil dig nu hvor smertefuldt det vil være hvis huden på hele din krop bliver skrællet af. Det er noget i retning af tusind skorpioner, der stikker dig samtidigt! Jeg kunne tydeligt se smerten, som manden gennemlevede.
På den ene side gennemgik den individuelle sjæl, som havde forbindelse til alle de utilfredsstillede følelser som begær, grådighed og skyldfølelse forfærdelige lidelser. Den individuelle sjæl ønskede blot at blive i kroppen og opfylde alle disse ønsker og følelser, men kroppen var træt og havde lyst til at slippe! Det var en kamp mellem kroppen og den individuelle sjæl. Det var som om kroppen ønskede at komme afsted, men sjælen desperat holdt igen. Hvis højre hånd allerede var gået, forsøgte sjælen holde fast i den venstre. Var venstre ben død og borte forsøgte sjælen af al magt at klamre sig til det højre. Hvilken kropsdel den end kunne fæstne sig på, holdt sjælen fast i.
Del efter del døde kroppen. Jeg så at med underkroppen var der ikke så meget kamp. Men da det kom til overkroppen pulserede og vibrerede hele kroppen i smerte.
Langsomt begyndte den individuelle sjæl at forlade den fysiske krop. Se, det er øjeblikket når vejrtrækningen stopper, at sjælen endeligt forlader den fysiske krop. Der er syv lag eller kroppe i dig. Kroppen af kød, knogler og blod som du ser, er den fysiske krop. Energien, der flyder i dig som prana* eller livsenergi er den praniske krop. Der er fem slags prana eller luftstrømme, der bevæger sig i kroppen: den luft, der kommer ind med indåndingen, luften, som cirkulerer rundt i kroppen, luft, der spreder sig over hele kroppen som livskraft, luft, som kommer ud igen med udåndingen og den luft der renser. Disse fem danner den anden krop – den praniske krop.
Den tredje krop er den krop hvori den indre knevren, den indre snakkemaskine konstant kører løs. Indre tale er ikke andet end den konstante strøm af ord og tanker indeni dig.
Den fjerde krop er gjort af emotioner som frygt, vrede og begær, der spreder sig i form af følelser i hele kroppen uden ord. En emotion kan – helt af sig selv, uden ord, ryste dig i din grundvold. Det er det emotionelle lag.
Det femte lag er den krop du oplever i dyb søvn. Det er her alle de indgraverede erindringer, engrammerne er opbevaret i deres frø-form, på det kausale niveau. Det vil sige erindringssporene, engrammerne er ikke aktive, men de er heller ikke døde. Det er som en dyb koma, hvor du hverken lever som du ønsker det, ej heller er du død. Du sidder bare ligesom fast i det lag.
Fra kausalkroppen bevæger den individuelle sjæl sig til den kosmiske krop. Det sjette lag er den kosmiske krop hvormed du oplever 'bliss' – lyksalighed. Det er den, der ansporer dig til at blive ved med at søge…være spirituelt søgende. Hvis du er en søgende sjæl, er det fordi det lag er stærkt i dig. Hvis du går ind og forstærker og nærer det lag vil dit liv blive lyksaligt. Hvis der sidder et eller flere engrammer i det lag når du forlader din krop, vil det medvirke en ny fødsel – motivere for at tage en ny krop og komme tilbage igen.
Hvis du udelukkende nyder og oplever behagelige ting kalder vi det at du er i himlen. Hvis du sidder fast i smerte kaldes det at du er i helvede. Afhængigt af hvor meget smerte du oplevede i dit liv vil du sidde fast i din smertekrop, 'painbody' eller helvede på tidspunktet for din død. Afhængig af hvor meget nydelse du oplevede vil du genopleve den tid i den kosmiske krop eller himlen – under dødsprocessen. Himmel og helvede er rent psykologiske fænomener. Det er sandheden. Baseret på hvilke engrammer du har liggende oplever du himmel og helvede. Det er også årsagen til at forskellige kulturer visualiserer himmel og helvede hver på deres måde – fordi himlen er ikke et sted, den er en oplevelse.
Det syvende lag er det nirvanniske lag også kaldet 'enlightenment' – Oplysningen.
På dødstidspunktet er der en indædt kamp imellem ejeren af den individuelle sjæl og objektet eller kroppen. Objektet siger, 'Jeg er træt og kan bare ikke mere.' Ejeren siger, 'Nej, jeg ønsker fortsat at gøre brug af dig.'
Prana – livsenergi eller - kraft.
Nirvannisk – refererer til nirvana, oplysning. Det nirvanniske lag er det syvende og sidste energilag i vort krop-sind system.
Når objektet vinder kampen dør den fysiske krop og den individuelle sjæl bevæger sig til det næste lag, den praniske krop. Det er det lag du befinder dig i når du sover og drømmer. Mens du drømmer har din logik ikke længere noget at skulle have sagt, men dine begær er stadig aktive. Selve definitionen på en drøm er netop det stade, hvor logik er inaktiv mens ønsker og engrammer er aktive. Også når du er ubevidst eller ligger i koma, er din logik sat ud af spillet.
Så længe du er i den fysiske krop vil du have en logisk sans, der rådgiver dig om, hvilke begær og ønsker der er nødvendige og ikke, og hvilke der bør opfyldes etc. Begærene står under din kontrol. Der er en harmoniseringsmekanisme. Men når begær er overladt til sig selv uden den støttende logik bliver den individuelle sjæl sparket rundt i manegen som en anden fodbold af de 'herreløse' begær. På den ene side vil der være skyld, på den anden side en hoben begær der kører rundt med den individuelle sjæl.
Da jeg iagttog den døende mand kunne jeg se den individuelle sjæl bevæge sig ud lag efter lag. Jg kunne se hvordan sjælen led alle helvedes kvaler idet den passerede gennem området med ufuldbyrdede ønsker. Sjælen bogstaveligt talt spistes op af skyld, da det gik op for den, ’Jeg har ikke nået at opfylde mit livs formål, dets mission.’ Forstår du, først under døden vil du huske hvad formålet med fødslen egentlig var.
Når du fødes rejser din krop gennem moderens fødselsgang og grundet den intense smerte du oplever ved det går du i koma eller ned i det dybeste ubevidste lag eller tilstand, og glemmer derved hele formålet med at lade dig føde. Det er sådan her: du bookede flybilletten og sad inde i flyet, men under flyveturen gik du i koma og da du først kom frem og flyet landede, havde du glemt alt om, hvorfor du lige ville til det sted!
Så – under dødsprocessen oplever du en intens skyld og fortrydelse over ikke at have fuldbyrdet din fødsels formål eller det vi kalder prarabdha karma.
Efter at have passeret gennem laget af skyld kommer du nu til genoplevelsen af samtlige smertefulde oplevelser du havde i livet. Så – på dødstidspunktet passerer du først gennem fysisk smerte, dernæst gennem laget af ønsker eller begær, så kommer turen til intens skyldfølelse, al emotionel smerte og endelig gennemleves alle vidunderlige øjeblikke du havde i løbet af det liv.
Almindeligvis afbrydes rejsen straks du når den nirvanniske krop eller det sjette lag, og du vender tilbage for at lade dig genføde i en ny krop. Det vil sige, den individuelle sjæl vender tilbage og finder sig et nyt hjem, en ny krop. I få tilfælde vil du gå videre fra det sjette lag og faktisk gå ind i og opleve den nirvanniske krop. I det tilfælde kommer du ikke tilbage for at antage endnu en krop.
På din rejse gennem de forskellige kroppe og under oplevelsen af dine uopfyldte ønsker, dybe skyldfølelse og intense smerte træffer du en powerbeslutning, ’Lad mig tage tilbage igen i en ny krop. Denne gang vil jeg ikke glemme formålet med mit liv og fanges ind af hele det spil. Jeg vil øjeblikkeligt følge Sandhedens Vej.’ Men ak og ve, under din næste fødsel vil du igen gå i koma under processen og glemme alt om din beslutning!
Til sidst døde manden så. Men oplevelsen efterlod et dybt spor i mig. Den efterlod et meget stærkt indtryk i mit sind. Det heldige var at den ældre munk fik det bedre og blev udskrevet. Jeg fortsate min rejse og få måneder senere havde jeg min egen dødsoplevelse og blev Oplyst, hvorigennem jeg realiserede missionen og hele formålet med mit liv. Mil liv som en frigjort sjæl startede allerede som tolvårig, da jeg havde min dybe åndelige oplevelse. Men klarheden omkring missionen og hvad der lige nøjagtigt skulle ske gennem min krop indfandt sig da jeg blev 'enlightened', oplyst.
Døden i Mit Nærvær – Efter Oplysningen
Efter min oplysning tog jeg tilbage til SydIndien. Jeg boede i Bangalore i en hengivens hus og healede de folk, som kom til mig. På det tidspunkt var der en af de hengivne som røg på intensiv og jeg blev bedt om at heale ham.
Der – igen, mens jeg er i gang med at heale begynder patienten i nabosengen at dø. Samme øjeblik det gik op for mig at personen var i gang med at dø var min første impuls at komme væk fra den lidelse, jeg vidste ville komme! Men den hengivne var frygtsom og bad mig blive!
Med ét så jeg at denne døende person slet ikke led alle de pinsler som den tidligere person, jeg havde oplevet dø. Jeg var forbløffet og blev naturligt nok nysgerrig. Tidligere sås den individuelle sjæls bevægelse fra lag til lag som en vældig lidelse og tortur for den. Men denne sjæl gled igennem fra lag til lag så let og elegant som en kniv i smør! Eller som en rullende snebold!
I det første lag eller den fysiske krop var der en anelse smerte. Så pludselig var smerten bare væk og den individuelle sjæl bevægede sig videre til det andet lag, den praniske krop. Fra det ene lag til det andet bevægede den sig som en kongelig gæst! Den var så magtfuld at begærene, skyldfølelsen og smerten ikke havde en jordisk chance for at gå til angreb på ham. Selv i det kausale lag faldt sjælen ikke i søvn. Den var så vågen og energisk at den gik videre og direkte ind i det nirvanniske lag; dér slappede den af og så forsvandt den bare!
Jeg tænkte at den person måtte være en højt udviklet sjæl. Jeg spurgte derfor hans slægtninge om han havde været en spirituel person eller en meditator. Familien var overraskede og svarede at den mand havde aldrig mediteret i hele sit liv endsige udført nogen som helst spirituelle prakstikker! Han havde levet et 100% materialistisk liv.
Jeg spekulerede over hvorfor den første død jeg havde oplevet var så forfærdelig, mens den anden var direkte vidunderlig. Det jeg vil fortælle jer nu er den ærlige og rede sandhed, og jeg siger det kun fordi det er mit store ansvar at fortælle jer det. Da jeg mediterede for at se hvad det var, der havde bevirket den meget store forskel på de to dødsprocesser åbenbaredes det for mig: da den anden død fandt sted var jeg en oplyst person. Den anden mand var død i en overværelse af en oplyst sjæl! Hvad den første død angik var min tilstedeværelse ikke til nogen hjælp, fordi jeg ikke kunne udstråle oplysningens energi på daværende tidspunkt. Så den første person døde en almindelig død, mens den anden døde en vidunderlig død i udstrålingen fra et oplyst væsen, som havde erkendt Sandheden.
Da den åbenbaring indfandt sig så jeg en dyb medfølelse strømme ud fra mit væsen. Jeg følte at hvis bare jeg kan give det som min gave til alle mennesker vil min mission være nået. En fredfyldt død er en vidunderlig og magtfuld gave, som kun den oplyste kan give. Jeg gik nu i gang med at meditere på hvordan jeg kan give den gave til alle. Det siger sig selv at det er en umulighed for mig at være tilstede på samtlige denne verdens intensivafdelinger og vente på at folk skal dø! Jeg mediterede på videnskaben bag hele dødens forekomst og forstod hvad det i virkeligheden er der foregår på dødstidspunktet.
Lad mig forklare:
Så længe du hager dig fast i din sædvanlige logik og forbliver i det fysiske lag, er mesteren kun noget du tror eller ikke tror på. Den materielle verden er din virkelighed; den synes solid og reel for dig. Men når du rejser ind i de dybere lag bliver mesteren en realitet, mens den materielle verden bliver vag og sløret eller uskarp.
Det er ligesom når du drømmer så virker drømmen ægte, mens den vågne virkelighed virker sløret og langt borte, hvorimod når du er vågen og dermed fungerer med et højere bevidsthedsniveau afsløres drømmeverdenen som fantasi mens den vågne verden bliver reel. I drømmetilstanden virker den drømmeverden du ser helt virkelig – som i en 4D farvefilm! Når du kommer ud af drømmen huskes hele drømmen som i sort/hvid.
På samme måde hvis du har rejst dig til en endnu højere bevidsthed, så er det denne vågne verden du pt oplever som reel, der vil blive noget uklar og sløret i kanten, mens ting som de dybere åndelige sandheder og mesteren bliver levende og virkelige for dig! Når du afbryder din identifikation med kroppen og rejser din bevidsthed til et endnu højere niveau vil mesteren og den superbevidste energi blive lyslevende for dig.
Da den anden død indtraf var intensiteten af oplyst nærvær så kraftig, at den døende helt af sig selv faldt i hak med den energi.
Ser du, som du sidder her nu, hvad er det så der forhindrer dig i at forbinde dig fuldtud med mesterens oplyste energi og gå i et med den? Kun din egen logik og fornuftsbaserede forklaringer.
Som du sidder her er der stadig tvivl i din underbevidsthed som, 'Hvis jeg slipper tilknytningen til alle mine ejendele og bare hengiver mig, overgiver mig, så snupper mesteren måske det hele!' Det andet problem er, for øjeblikket, nu og her, virker alt andet i verden meget virkeligt for dig, og du tror mesteren er virkelig på samme måde og i samme dybde.
Du oplever mig på samme frekvens som du oplever den øvrige materielle verden. Hvad angår den anden døende person var alle hans yderverden ting og ejendele allerede blevet utilgængelig for ham. Han kunne ikke længere skrive sine checks under eller køre sin bil! Hvad end der holdt ham tilbage i den materielle verden blev automatisk taget fra ham. Da han så sig omkring var det eneste han kunne få øje på, mig, den oplyste energi! Han så den stærke lysenergi og forbandt sig øjeblikkeligt med mig! Overgivelsen skete automatisk for ham, fordi jeg var der på netop det tidspunkt. Selv i hans tilfælde, hvis han havde mødt mig mens han var i live, kunne han meget vel have oplevet en masse problemer med at overgive sig til og forbinde sig med mig! Først da alt andet var blevet taget fra ham var der intet til at hindre ham i at forbinde sig med mig.
Der er en smuk historie i Bhagavatam, som er biografien over den oplyste mester Krishnas liv og levned:
Der var engang en rig hengiven. Han sagde til Krishna, 'Jeg ønsker flere rigdomme og større velstand.' Krishna tilstod ham sit ønske. Der var også en fattig frue, som blot havde en ko og et lille hus. Krishna besøgte hende en dag, spiste maden hun serverede for ham, velsignede hende og gik. Den selvsamme dag døde hendes ko.
En eller anden udspurgte nu Krishna om den besynderlige tildragelse at en allerede rig mand fik flere rigdomme, mens den fattige kvinde mistede det lidt hun havde!
Krishna forklarede smukt, 'Rigmanden var allerde dybt indsovset i den materielle verdens illusion. Så jeg gav ham hvad han bad om så at han ultimativt vil ende med at blive træt af det materielle trip og vende sig mod Oplysningen. Hvad angik den fattige frue var der kun en eneste ting hun rigtig ønskede, og det var at blive eet med Mig. Og det eneste hun havde, der stoppede hende fra det var koen. Jeg tog koen væk så hun kunne smelte helt sammen med Mig!
På samme måde, hvad angår den anden død var 'koen' blevet frataget ham. På det fysiske niveau var manden ikke i stand til at forbinde sig. Men i det praniske lag gik bevidstheden ind i et helt andet rum og der var manden i stand til at se mig klart og tydeligt. Mesterens nærvær er et intenst lys. Det er meget stærkere og af en højere frekvens end denne verden, akkurat ligesom denne verden er af en højere frekvens end din drømmeverden.
Manden erkendte at der er noget, som er af en højere frekvens og overgav sig helt til det. Idet han overgav sig, mistede samtlige hans øvrige erindringsspor eller indgraverede erindringer, deres magt over ham. Den individuelle bevidsthed styrkedes. Ønsker, skyld, smerte, nydelse, alt bukkede under. Øjeblikkeligt forhøjedes frekvensen af den individuelle sjæl.
Ser du, når seeren er stærk har det sete ingen magt over dig. Det er dødens videnskab i en nøddeskal.
Hvad angik den første død var det sete stærkere end den der så. I det andet tilfælde var seeren mere powerfuld end det sete.
Jeg mediterede intenst på hvordan jeg kan transmittere den videnskab til folk. Pludselig åbenbaredes det for mig.
Forstår du, energi er ikke bundet af rum og tid. Det er ligesom med de satellitbølger, der findes ude i det ydre rum. Hvis du har en god antenneboks vil du kunne se den kanal du vælger at tune ind på. En oplyst mesters energi gennemstrømmer hele kosmos. Jeg behøver bare at placere antenneboksen inde i folk. Det er ligesom en pacemaker, men bare en peacemaker (fredsskaber)! Når først den er på plads kan personen forbinde sig til den, idet han forlader kroppen.
- Bhagavatam – det største af de store hinduistiske heltekvad med beskrivelse af Vishnus inkarnationer, specifikt i kroppen som Krishna. Forfattet af Vyasa, som også har skrevet Mahabharata.
Hvad du tænker på i dit sidste øjeblik – det er det du bliver!
En mester er en person som skaber en formel til genskabelse af hans inderverden - spirituelle oplevelser i andres inderverden. Sådan en formel er Life Bliss Program, niveau 2 – også kaldet Nithyananda Spurana Programmet. Det er et program som indlægger peacemakeren i det enkelte individ.
Sammen med indføjelsen af peacemakeren giver jeg dig mit løfte, at hvor du end måtte befinde dig, i hvilken situation du end måtte være på tidspunktet for din død, vil jeg være der og sikre at du når hele vejen igennem og at du spænder smukt af og ind i den nirvanniske krop. Forstå mig ret, jeg er ansvarlig for det jeg siger til jer ligenu. Selv om jeg forlader kroppen er jeg stadig ansvarlig, fordi det er et løfte; det er min forpligtelse til hvem der end måtte høre disse ord direkte fra mig.
Da jeg begyndte at dele denne teknologi kunne jeg se at de folk jeg delte den med, ikke blot oplevede fred ved afslutningen på deres liv, men selve deres liv blev intenst, glædesfyldt og begejstret når først jeg havde delt det med dem.
Forstå, både liv og død bliver lyksalige når de dybe erindringsspor er fjernet fra dit væsen. Dit helbred forbedres og du begynder at tiltrække velstand såvel som forbedrede relationer til andre fordi selve dit livs frekvens er anderledes.
Du vil slappe af ind i den nirvanniske krop når først denne peacemaker er blevet 'indopereret' i dig. Så har du friheden: at lade dig føde igen som et bevidst væsen eller blive oplyst og aldrig igen påtage dig en krop.
Det Du Husker i Dine Sidste Øjeblikke er Betydningsfuldt
Der er en smuk fortælling i Upanisaderne, de hellige vediske tekster:
En rishi ved navn Jadabharata blev på en eller anden måde tæt knyttet til en hjort, som han havde reddet. Han levede godt nok et liv i forsagelse, men han knyttede sig altså til den hjort.
Fra morgen til aften brugte han nu al sin tid på at tage sig af dyret. Da han var i gang med at dø kunne han stadig ikke glemme hjortedyret. Han bekymrede sig, 'Åh herregud! Hvem vil dog tage sig af dyret? Hvad vil der ske med den efter jeg er død?' Han døde og i sit næste liv fødtes han som hjort.
Smukt siges det i Upanisaden at hvad end du tænker i dit sidste øjeblik, det bliver du!
Nogle folk tænker meget snedigt, 'Lad mig bare leve mit liv lige som jeg nu lyster. I de sidste få øjeblikke vil jeg sørge for at huske gud, chante Hans navn og så skal jeg såmænd nok komme i himlen.' Vær venlig at forstå, nej, den går ikke, kun det du tænkte allermest på i hele dit liv vil komme op i erindringen i dødsprocessen, når du forlader kroppen. Tro ikke at du i sidste øjeblik kan have held med det spil! Nej!
Faktum er at når du forlader kroppen vil hele dit system være kval og pine fordi de sidste 80 eller 90 år som var dit liv vil blive afspillet i 'fast-forward mode' – hurtig fremadspolings funktion. Alt du vil nå at se er samtlige større scener fra dit liv i lynhurtig fremadspolings kvalitet. Samtlige de oplevelser der var mest intense vil vise sig på den indre skærm. Dine spirituelle oplevelser vil komme op i flerfarveudgave.
Vær sød at forstå, 'tanketom bevidsthed' er den kraftigste oplevelse du kan have i dit liv. Selv om det blot var et enkelt øjeblik, bare du har haft den oplevelse, vil det være nok. Af sig selv, når du er i dødsprocessen, vil den oplevelse komme op. Den vil være som et lys, der vil lede dig ind i Bevidstheden.
Min Egen Dødsoplevelse
Lad mig fortælle dig om min egen bevidste dødsoplevelse i Varanasi.
Jeg havde altid forestillet mig at jeg burde have en dødsoplevelse, at jeg skulle stå ansigt til ansigt med døden. Men på en eller anden måde blev den idé aldrig en prioritet hos mig. For at en oplevelse kan finde sted må tanken om den gives topprioritet. Det nytter ikke hvis den bare ligger i et hjørne af dit sind.
Sædvanligvis står Oplysning allernederst på vores 'indkøbs' liste efter vask, rengøring, betaling af husleje og telefonregning og endelig hvis der er tid tilbage Enlightenment, Oplysning! Nej! Oplysningen vil ikke ske, hvis du prioriterer sådan. Kun hvis det er topprioritet og din trang bliver brændende, først da vil alting omkring dig begynde at flaske sig i overensstemmelse med at oplevelsen kan finde sted i dig. Og det gælder i øvrigt ikke kun for Oplysning; sådan er det med alting.
Forstå det ret, hvis du går og brokker dig over at tingene ikke flasker sig for dig, som du gerne ville det, er det fordi du ikke har givet det topprioritet, ikke andet. Intet og ingen andre bør bebrejdes for det. Du vil opdage at det øjeblik du giver priritet til noget vil der opstå en leg i energien, som på let og elegant vis vil få det til at ske. Indtil da ligger det bare og venter på dig, det er det hele. Dødsoplevelsen var ikke min topprioritet, derfor på en eller anden måde, blev den udsat.
I mine vandringsdage nåede jeg til Varanasi, hinduernes hellige stad, som modtager cirka 300.000 besøgende om dagen. Derudover brændes omkring 100 døde kroppe hver dag på et sted, der kaldes Manikarnika Ghat og som ligger på bredden af den hellige Ganges flod. Det er en udbredt tro, at hvis man dør i den by eller i det mindste kroppen brændes der, vil man opnå at blive frigjort. Man vil opnå direkte Oplysning.
Det er ikke blot en sædvanemæssig tro som så meget andet er det. Den oplyste mester Ramakrishna Paramahamsa bekræfter det via sin egen oplevelse. Han siger, 'Jeg så meget tydeligt Shiva selv komme hen til hver eneste brændende krop, tage sjælen , befri eller unclutche den af krop-sind systemet og sætte den fri!' Så du kan ikke bare sige det er en mytologisk tro. Det er en oplyst mesters reelle oplevelse.
Ganga – den højest berømmede flod i Indien, regnet som hellig af alle hinduer.
Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra vest Bengalen i Indien. Hans vigtiste discipel var Swami Vivekananda.
Shiva – oplyst indisk mester. Ordet shiva betyder ordret 'grundløs overflod'.
Jeg havde det store held at komme til Manikarnika Ghat. Traditionen er, og det er ikke blot en tro, men et faktum, at i de sidste 200 år har ilden, der bruges til at tænde bålene, aldrig været slukket.
Om det regner, skinner eller der er oversvømmelse medbringer folk aldrig ild, når de kommer til Manikarnika Ghat. Ilden vil allerede være tændt dér så de tager bare ilden, sætter ild til liget og det er det. Ilden brænder kroppene én efter én, som de ankommer. Nogle gange kunne jeg se to til tre kroppe brænde samtidig, så meget run er der på stedet!
Specielt om aftenerne vil der være flere kroppe. Fra det sted, hvor personen dør vil slægtninge og venner vandre bærende den døde krop, chantende mantraer som til eksempel, 'Ram naam satya hai' (Lord Ramas navn er den ultimative og evige sandhed). Ud på aftenen vil de nå frem til Manikarnika Ghat.
Den scene, selve oplevelsen af bare at være der, jeg kan ikke beskrive den i ord. Du bliver nødt til at være der for at opleve det!
For at sige det som det er, bare det at være der fik al dødsangst til at forsvinde ud af mit system. Du ser så mange kroppe konstant brændende hver dag. Du føler, 'Jeg skal samme vej en skønne dag...det er okay', det er det hele! Du føler' nå ja, hvad pokker, der er så mange der vil holde mig med selskab'! Det er ligesom bare endnu et trip du skal ud på, no big deal. Du føler dig ikke ensom omkring døden overhovedet.
I løbet af dit liv vil du almindeligvis maksimalt se én eller to kroppe blive brændt, det er alt. Men i Manikarnika Ghat er der ingen ritualer. De vil ankomme med kroppen og straks gå til Ganga, dyppe den tre gange i vandet altimens de chanter 'Ram naam satya hai, Ram naam satya hai, Ram naam satya hai'. Det vel overstået er bålet i mellemtiden blevet gjort klar og træet arrangeret. De vil bringe kroppen direkte nede fra vandet og op i bålet, og det er så det!
En besynderlig ting du vil kunne observere der, er at ingen af slægtningene vil blive tilbage og udføre ritualer af nogen art. Samme øjeblik de har dyppet liget de tre gange i Ganges og det er blevet lagt på bålet, går de derfra, det var det! De folk som opretholder ghattet vil tage sig af resten. Du vil ikke vide hvor lang tid det tager for den krop du kom med at blive brændt helt af. Der vil være kø og kroppene bliver brændt i én kontinuerlig strøm.
Jeg tænkte ved mig selv, 'Lad mig prøve at sidde her og se hvad der foregår.' Jeg sad ved ghattet. I løbet af blot en time følte jeg ikke længere at døden er en mærkelig begivenhed, der indtræffer engang imellem for en slægtning eller en ven. Jeg sad der og betragtede kroppene ankomme, den ene efter den anden. Det var ligesom enhver anden kø, det er det hele. Forskellige størrelser, køn, aldre og social baggrund af folk ankom og blev alle brændt af samme brændende flamme.
Når du konstant ser døde kroppe blive brændt mister du faktisk respekten for døden! Indtil dato har du alt for meget respekt, for mange idéer om døden. Det er problemet. Døden er faktisk ikke andet end dette: åndedraget, der går ind i kroppen, kommer ikke ud igen, det er bare det. Der er ikke så meget at gøre ved det. Du kan hverken spole det frem eller tilbage.
Som jeg ufravendt betragtede scenen forsvandt den smule frygt jeg havde haft omkring døden da jeg kom og langsomt blev det interessant at kigge på. Jeg gik over til de folk, der holder liv i bålene og begyndte at hjælpe dem. Som jeg hjalp til tænkte jeg ved mig selv, 'når alt kommer til alt vil denne krop, der nu er min også skulle samme vej ligesom den døde krop, der brænder nu.'
Når du erindrer at døden vil ske for dig en dag, vil den respekt du har for dit ego svinde betragteligt ind. Fordi, når du engang imellem føler trang til at holde fast i noget, at noget eller nogen ikke må forlade dig er det bare egoet, ikke andet. Når du er helt sikker på at alt en skønne dag vil forlade dig, falder ego respekten derfor drastisk. Den respekt jeg havde for mit ego faldt bare væk, sådan.
Så besluttede jeg, 'Når alt kommer til alt vil jeg dø før eller siden. Enten vil jeg gennemgå en bevidst dødoplevelse nu og leve resten af mit liv uden dødsangst eller virkelig dø nu, det er det hele.' Jeg traf beslutningen at jeg ville se døden i øjnene og opleve den ske for mig på den ene eller anden måde.
Der var et lille Shiva tempel rundt om hjørnet med et lille tårn over templet. Jeg gik op og sad i det tårn så der ikke ville komme nogen og forstyrre mig. Jeg sad i det tårn og derfra iagttog jeg de brændende kroppe.
Når frygten rejser sig og du ikke bevidst ser den i øjnene bliver den til
et angstanfald.
Jeg husker stadig det stærke klik, den dybe forståelse og øjeblikkelige erkendelse som triggede hele den oplevelse, der nu kom.
En ældre dames krop var ved at blive brændt. Hun havde en stor mave. Hendes tøj blev taget af flammerne og så begyndte det fedt, der var i maven at syde og flyde. Undskyld at jeg beskriver det så detaljeret, men det er nødvendigt for at forklare den stærke oplevelse! Jeg kunne klart se at det flydende fedt fik ilden til at brænde endnu mere intenst. Det gav mig et meget stærkt klik og jeg udbrød, 'Guder! Ja, fuldstændig det samme vil komme til at ske også med denne krop!'
Det klik åbnede for en dyb dødsangst indeni mig. Frygten spredte sig over hele kroppen. Men jeg så den bevidst i øjnene. Jeg kunne tydelig se frygten sprede sig over hele kroppen og da angsten slog mod min bevidsthed blev det til døds oplevelsen. Jeg undergik en bevidst oplevelse af min egen død og kom ud af den bagefter.
Forstå, når din angst er undertrykt bliver den indeni dig. Nårsomhelst angsten kommer op og du ikke ser den bevidst i øjnene bliver den til et angstanfald, som ryster hele dit nervesystem og nedbryder det. Når frygten tillades ansigt til ansigt bliver den til dødsoplevelsen , det er såmænd bare det!
Jeg var i stand til meget tydeligt at se frygten som den rejste sig. Da jeg så den i øjnene med fuld bevidsthed og opmærksomhed blev den min dødsoplevelse. Kroppen var død. Den bevægede sig ikke.
I to og en halv dag hverken spiste eller drak jeg, ingen mad, intet vand, ingen tanker, ingen spørgsmål, ingen tvivl. Kun kroppen var der. Kun efter oplevelsen var overstået gik det op for mig at jeg havde været i den tilstand i to en halv dag! Med lukkede øjne kunne jeg se at kroppen var der og uden bevægelse. Da med ét efter to en halv dag skete klikket igen, 'Gud! Kroppen er død, men jeg eksisterer stadigvæk! Jeg er der jo!' Den klarhed, da det klikkede, blev til en intens ekstase i mig! Frygten for døden havde en gang for alle forladt mig.
Jeg var i sådan en dyb ekstase, en glæde, en lykke og salighed! Jeg åbnede langsomt øjnene og jeg var i stand til at bevæge kroppen. Det første jeg følte var en bølge af henrykkelse og taknemmelighed. Jeg gik ned til Ganga, sprøjtede lidt vand over mig selv, fyldte Ganga vand i min kamandalu, tog lidt aske fra ilden og gik direkte til Kashi Vishwananth templet. Jeg gik op til Shivalingaen, ofrede den medbragte aske og gjorde puja med en ubeskrivelig taknemmelighed. Jeg så at Vishwanath var levende der!
Se, fordi jeg døde fik Vishwanath liv! Indtil dagen forinden, fordi jeg stadig var levende, var Vishwanath blot en almindelig sten. Jeg plejede at føle at det at folk kom tusinder af kilometer bare for at røre ved den sten... hvilken tåbelighed! Jeg havde altid følt at Vishwanath guddommen blot var en almindelig sten. Jeg følte det sådan fordi jeg endnu var levende. Da jeg døde så jeg det tydeligt, Han fik liv!
Kun én kan være levende, enten Ham eller dig. Når du ser sandheden vil Han blive levende. Du vil ikke mere være levende, sådan som du nu tror. Dødsangsten forlod mig én gang for alle. Jeg kan sige at det var en af de meget stærke oplevelser, der transformerede mig til at søge efter den ultimative oplevelse som oplysningen er.
Kamandalu – kande til opbevaring af vand båret af hinduistiske munke.
Linga – fremstilling af den oplyste mester Shiva som symbol på foryngelse via kombinationen af maskulin og feminin energi.
Hvad der Sker under Dødsprocessen
Kun en oplyst sjæl, en person som fuldt bevidst er gået gennem døden og kommet ny tilbage kan fortælle nøjagtigt hvad der sker under døden.
Jeg vil nu afsløre dødens mysterium. Det vil måske være overraskende, endda chokerende for mange af jer. Men det er sandheden. Om du tror det eller ej, accepterer det eller ej, det her er hvad der sker på dødstidspunktet.
Vi har ikke kun én krop. Den fysiske krop er blot én af de syv kroppe vi har. Det er bare den grove krop, som kan ses i rum-tid dimensionen. Imidlertid har vi syv lag eller kroppe eller eksistensplaner. Eftersom disse lag eksisterer på et mere subtilt plan kan de hverken ses eller føles med det almindelige øje.
En enkel fremstilling af de syv kroppe ses herunder.
DIAGRAM page 167
NIRVANNISK KROP
KOSMISK KROP
KAUSAL KROP
ÆTERISK KROP
MENTAL KROP
PRANISK KROP
FYSISK KROP
Hver af kroppene er ansvarlige for deres emotion. Foreksempel indeholder prana kroppen alle de begær og ønsker der opstår i livet. Mentalkroppen holder al den skyldfølelse, som opleves i løbet af livet. Den æteriske krop er opsamlingssted for den samlede sum af mental smerte følt i livet.
Når ånden forlader kroppen krydser den samtlige syv kroppe eller energilag. Den fysiske krop dør. Men, de øvrige seks kroppe uddør ikke totalt. Så – selvom den fysiske krop forgår, dør prana kroppen ikke. Når livskraften forlader den praniske krop oplever det indre væsen vældig lidelse.
Når du forlader den fysiske krop vil din bevidsthed blive revet ud af kroppen og du går øjeblikkeligt i koma. Ifølge lægerne er komatilstanden en automatisk reaktion for at undgå den voldsomme smerte oplevelse. Det er automatisk anæstesi. Er smerten for meget for dig, du kan ikke klare den, falder du per automatik ned i en komatøs tilstand.
Når du går fra det første kropslag til det næste krops lag kommer alle dine ønsker, alt det du gerne ville have gjort og oplevet i livet, men ikke fik gjort, op. Når det sker er det ligesom hvis ti mennesker er samlet i et rum og alle sparker til en fodbold. Hvad vil der ske? Akkurat som bolden bliver sparket fra det ene hjørne til det andet vil din bevidsthed blive sparket rundt i manegen. I hvert hjørne vil der ligge et uopfyldt ønske og sparke til din bevidsthed. På det tidspunkt hvor din bevidsthed ønsker at forlade kroppen vil alle dine begær tvinge dig til at tage en ny krop, så du kan komme tilbage, nyde dem og tilfredsstille dem.
På den ene side vil begærene i samlet flok tvinge dig til at lade dig føde igen så du kan leve og nyde, på den anden side vil kroppen sige, 'Nej! Jeg er træt. Jeg kan ikke have jer mere, bare forsvind!' Det er årsagen til tovtrækkeriet på tidspunktet for døden. Den trækken frem og tilbage er ikke andet end kampen mellem dine ønsker og din krop.
På en eller anden måde lykkes det dig at slippe ud af pranakroppen og videre ind i det mentale lag. Når du træder ind i mentalkroppen rejser al din skyld sig. Al din fortrydelse over som du føler du skulle have levet dit liv, men ikke gjorde det, alle de fejltagelser du begik, alle sorgerne, det hele kommer op.
Al den skyldfølelse vi samler sammen henover vore liv, rejser sig når
vi passerer gennem mentalkroppen.
Vær sød at forstå, ønsker har med fremtiden at gøre, mens skyld handler om fortiden. Men reelt er de eet fedt. Måden vi ønsker at leve på er begær og måden vi ville have levet, men ikke gjorde det, er skyld. Skyld er ikke andet end revisionen af vores fortidige beslutninger med nutidens opdaterede intelligens. På den måde bevæger du dig, skridt for skridt, gennem forskellige kropslag.
Jo færre utilfredsstillede ønsker vi har, des lettere vil prana kroppen være og des nemmere for os at forlade den krop. Tilsvarende des mindre fortrydelse og skyld des lettere er mentalkroppen, og jo nemmere kan vi passere gennem den.
En ting til, når ønsker, skyld og smerte er mindre intens opnår du ikke blot en nem død – du vil også ældes med ynde. At ældes med ynde er det vanaprastha sannyas[^] handler om. Muligheden for at leve i fuldbyrdelse i livets anden halvdel er den kostelige gave vanaprastha sannyas tilbyder.
Al den skyld vi har opsamlet igennem vores liv kommer op til overfladen når vi passerer gennem mentalkroppen. Dernæst kommer vi til den æteriske krop, der har med alle vore lidelser at gøre. Al den lidelse vi gennemgik i løbet af vores liv er lagret her.
De første fire kroppe relaterer til vort krop-sind system. De oplagrer alle erindringssporene som relaterer til ønsker, skyld og smerte oplevet i løbet af det pågældende liv. Den femte krop opleves under dyb søvn og under forladelse af kroppen. Det sjette krop har med lykkelige minder at gøre og den syvende (til syvende og sidst!) er hinsides sorger og lykkefølelse, den højeste bevidsthed (at være i den syvende himmel!).
Ser du, selv tilknytningen til lykkelige minder bringer os tilbage til fødsel-død cyklussen. Ønsket om at opleve flere og flere glædesfyldte, lykkelige tilsvarende situationer trækker os tilbage og vi tager endnu en fødsel.
Lykke er en midlertidig følelse, der er skabt af sindet. Lyksalighed, den syvende krop derimod, er den sande virkelighed. Den er den ubegrundede opståen i dit indre af spontan energi, glæde og overflod. Det er som en evigt strømmende fontæne inde i dig – og den eksisterer bare – ubegrundet.
Når det kommer til stykket er grunden til at dit favorit slik gør dig glad, fordi det udgør en triggermekanisme, der får dig til at 'falde ind' i tilstanden af lyksalighed, som allerede er din sande natur. Men du misforstår og tror det er slikkets fortjeneste du oplever lykke. Lykkefølelsen er fordi du – de få øjeblikke
- får kontakt til din indre 'bliss'.
Jo renere kroppene er, jo lettere er de og dermed des nemmere for livskraften at forlade kroppen. Ligeså nemt som at skrælle en moden banan, bevæger livskraften sig ud af kroppen.
Vanaprastha sannyas – vedisk tradition. Livets tredje stadie, hvor mand og kone tilbringer resten af deres ægteskabelige samliv i åndelig aktivitet og søgen efter den Ultimative Sandhed.
Døden Indtræffer Hver Dag
Af de syv kroppe kollapser de første fire – den fysiske, praniske, mentale og den æteriske hver gang du falder i søvn. Den kausale krops mørke har med dyb søvn at gøre og det er dét der virker foryngende på dig. Så indtil du overskrider den femte krop (hvorfra der ikke er nogen vej tilbage) indtræffer denne lille 'død' på daglig basis. Det er det der sker, når du falder i søvn.
Når ånden bevæger sig igennem og hinsides det femte lag, den kausale krop og ind i det sjette lag, som er den kosmiske krop er dødsprocessen komplet.
Hvis livskraften ikke har nødig at komme tilbage igen og tage en ny krop for at fuldbyrde alle sine ønsker vil den nu gå ind i det syvende lag, den nirvanniske krop, som er oplysning. Hvis livskraften er nødt til at vende tilbage og tage endnu en krop for at fuldbyrde sine begær, er det døden.
Vågen Verden kontra Drømmeverden
En ting til: når du går ind i drømme tilstanden og begynder at drømme, vil hele denne verden som du lever i nu, blive sort og hvid, fordi du er i drømmeverdenen. Du glemmer hele denne verden, som udgør din vågentilstand, og drømmeverdenen bliver meget virkelig for dig og ses i flerfarver. Når du kommer ud af drømmen vil denne verden igen antage sine fire dimensioner, 4D.
Nu, mens du er i den fysiske krop i vågen tilstand oplever du denne verden i 4D, i multikulør. Når du er i drømmenes verden oplever du den verden i farver. Så, når du er her bliver drømmeverdenen sort/hvid og denne verden 4D, og når du er der bliver drømmen 4D og denne verden sort/hvid.
På samme facon sker det, når du under din dødsproces bevæger dig fra den fysiske krop til den praniske, at denne verden mister sin realitet for dig og bliver sort/hvid. Alle dine præstationer, din stolthed, dine anstrengelser, din sorg, din glæde, ja det hele vil ikke længere have mening for dig og vil fremstå sort/hvidt. Du vil undre dig, 'Hvad skulle alt det til for? Hvordan kunne jeg se alt det som noget af betydning?'
Lad mig forklare hvorfor det sker. Mens du er i live investerer du i din personlighed. Du bygger den op omkring nogle få søjler – penge, dit gode navn og rygte, dine parforhold og venskaber, stolthed over at have en stor omgangskreds, støttekreds o.s.v.
Idet du bevæger dig væk fra den fysiske krop vil alle disse såkaldte støttepiller, der virkede så solide og meningsfulde, rystes i deres grundvold. Du kan ikke skrive under på dine checks længere. Din underskrift accepteres ikke. Dit tilgodehavende hos banken kan du skyde en hvid pind efter. Du kan ikke tage dig af din bankkonto længere. Din bil vil ikke være dig til nytte. Højst vil måske ambulancen kunne komme til nytte!
Kun det bevidste glimt kan komme med dig. Hvad der end har været din tilværelses fundament vil blive godt gennemrystet. Når selve grundlaget ryger, jamen så har du bare ikke noget at holde fast i.
Indtil dato har denne verden fremstået for dig i 4D. Al denne snak om spiritualitet, meditation, at vokse åndeligt, bevidsthed o.s.v. virker sort/hvid. Det er derfor når jeg opfordrer folk til at komme her og meditere, så siger de til mig, 'Jeg har desværre ikke tiden til at meditere. Lad mig først gøre alt mit arbejde færdigt og så komme. Jeg har stadig nogle år til at tænke over det.'
Hold dig det for øje: sig aldrig, 'Jeg har ikke tid til at meditere.' Vær lidt ærlig overfor dig selv og sig i stedet, 'Jeg tror bare ikke meditation er særlig vigtig for mig,' så er du da ærlig. Men hvis du siger, 'Arh, jeg har ikke tid,' holder du kun dig selv for nar. Alle som én har vi de samme 24 timer til vores rådighed til at gøre det, vi mener er vigtigt. Det er jo ikke sådan at de få der mediterer ikke går på arbejde. Det er kun et spørgsmål om prioritet, om hvad du virkelig ønsker i dit liv. Hvis åndelighed og meditation virker som en sort/hvid drøm vil du bare ikke gide dirigere din energi hen i den retning, det er det hele.
Ser du, nu er vi i to dimensioner, den materielle verden og den åndelige. Nu og her er det der sker, at vi har bygget hele vores personlighed og liv op omkring nogle søjler eller støttepiller, der alle har denne 4D verden som deres base. Ikke en eneste søjle er baseret på beivdsthed eller vort indre rum. Hele vor personlighed er opbygget i forhold til yderverdenen – vores navn og rygte, hvad samfundet mener om os, etc. Hvis alle de andre mener vi er et pragtfuldt menneske, tror vi også selv på det. Hvis derimod de allesammen siger, ’Ha, du er en umuligpeter’, vil vi straks synke ned i depression.
Det sker fordi ikke en eneste af vor bygnings bærende søjler er baseret på ren spiritualitet. Hele strukturen er grundlagt i forhold til yderverdenen. Det er grunden til at vi lider frygtelige kvaler, hvis nogen ryster lidt på de ’søjler’. Hvis bare vi har en enkelt søjle, der er baseret på bevidsthed vil vi kunne holde os oprejste via den og undgå al den lidelse. Hvis i det mindste vi opbygger en enkelt søjle med vort eget indre rum som fundament vil den søjle stå skinnende i 4D på dødstidspunktet og vil hjælpe os til at forlade kroppen på smuk og nem vis.
Kunsten at Dø
Der er et smukt Zen ordsprog, ’Læren om kunsten at dø er den sande og den ultimative lærdom vi kan annamme i vort liv.’
En lille Zen historie:
En dag erklærede den oplyste mester pludseligt og uden varsel at han ville dø den følgende morgen tidlig omkring klokken 6. Det er klart, oplyste personer kender altid til deres død. De kan på forhånd erklære hvornår og hvor de vil dø. Så, han fortalte altså at ved en 6 tiden i morgen tidlig sker det.
Hans disciple sagde, ’Nej nej vent en to-tre timer, så er du sød. Det er så bidende koldt der om morgenen. Hvorfor venter du ikke et par timer så vi har tid til at forberede de sidste ritualer?’ Mesteren indvilligede og fortalte disciplene at han ville dø midt på dagen i stedet – ved 12 tiden. Nøjagtigt klokken 12 den følgende formiddag hilste han på dem alle og forlod kroppen!
Fordelagtig Død
En virkelig historie:
Den store indiske mester Paramahamsa Yogananda kom til USA i 1920 og slog sig ned der. Måden hvorpå han forlod kroppen er yderst interessant. Til allersidste øjeblik opretholdt han sine rutiner og gav foredrag og diverse kurser.
På dagen for hans bortgang var han tilstede ved en banket til ære for den besøgende indiske ambassadør i USA, Binay Ranjan Sen, i Los Angeles. Da hans tale var til ende, slappede han bare af fra sin krop og døde.
Hans krop degenererede ikke i mere end tyve dage. Ingen ubehagelig lugt udgik på noget tidspunkt fra hans døde krop. Appendiks til hans autobiografi udgøres af en smuk lille fortælling om hans bortgang og de følgende ugers utrolige iagttagelser af kroppens totale mangel på fordærv. Selv hans død var en dejlig oplevelse for ham.
Virkeligheden er en Drøm
Du er ikke øjnene. Øjnene er bare et instrument. Hvis du lægger mærke til det, så kan du sagtens have øjnene åbne, men du ser ikke, du registrerer ikke den scene, der udspiller sig for øjnene af dig.
Blot husk, du ser gennem øjnene. Hvis du er bevidst om at se gennem øjnene (istedetfor med øjnene) vil du pludselig opdage, at du betragter alting. Du er ikke de to 'huller' ved navn øjne. Du ser bare ud gennem de to øjenhuler.
Hvis du føler du er de to øjne er du indfanget af ego. Mens du drømmer vil drømmen fortsætte så længe din opmærksomhed er på objekterne. Så snart din opmærksomhed drejes mod dig selv – det vil sige fra det sete og til seeren, vil du vågne op.
Tidspunktet det går op for dig, at du er mere end blot øjnene, vendes din opmærksomhed mod seeren. Da er det, det går op for dig at denne verden er gjort af samme stof som dine drømme er gjort af.
Så længe du tror du ser vil hele opmærksomheden være på det sete. Det er det jeg kalder ego. Træder du et skridt tilbage og erkender at du i virkeligheden ser gennem øjnene, er nu hele bevågenheden på seeren. Det er det jeg kalder uskyld. Uskyld betyder at have en klar forståelse af, at hvad end du ser i den ydre verden er gjort af nøjagtigt samme stof som dine drømme.
Skridtene er som følger: for det første, at få idéen at det du ser er en drøm. Det næste er at have den fornødne shakti, energi, til at ændre drømmen. For det tredje at have buddhi eller intelligens til at vide det er en drøm, hvorfor der ikke er nogen grund til at ændre den!
Paramahamsa Yogananda – oplyst indisk mester, bedst kendt for sin ’En Yogis Selvbiografi’. Han grundlagde ’Self Realizaton Fellowship’ i USA i 1920’erne.
Liv og Død kontra Opvågnen og Søvn
Luft og Prana
For at forstå denne stærke, livstransformerende sandhed må vi udvikle en forståelse af, at det her stof som drømmeverdenen er gjort af er det samme som denne verden også består af. Vi må kende til prana*, livsenenergien, der nærer os.
Se, luften du indånder er det ’køretøj’ pranaen benytter for at komme ind i og gå ud af dig igen. Prana er livskraften, den rene energi. Forstå det her eksempel. Hvis en lastbil kommer ind på det her område, læsser noget af og kører sin vej igen, er den lastbil ligesom luften, åndedraget. Produktet, der bliver læsset af, er prana.
Liv eller Død afhænger af Pranaens Retning
Og én ting til: så længe indåndingen medbringer prana, som det afleverer og går tom ud igen, vil dit liv styrkes.
Hvis modsatte proces går i gang; hvis indåndingen medbringer mindre prana end den tager derfra med igen, betyder det at døden er nær eller sagt på en anden måde, at livsenergien er på vej mod døden. Når døden er nær er det kun tom luft, der går ind mens udåndingen vil bringe prana med sig.
Der er et smukt begreb indenfor Ayurveda1 som kaldes 'den bedste alder' og som er baseret på videnskaben om prana. Indtil en vis alder vil en person modtage mere prana på indåndingen og ånde mindre prana ud igen på udåndingen. Det tidspunkt hvor udåndingen begynder at medbære mere prana end indåndingen kommer med, da ved de den person er på vej i døden.
Ayurveda – traditionelt indisk helbredelsessystem. Ayurveda betyder bogstaveligt livslærdom.
Livskontrol gennem Bevidsthed
Kontinuerligt slipper livet bort og går i døden. Livet der glider ind i døden er det vi normalt forstår ved at leve. Forstå venligst, faktisk lever vi ikke. Almindelige mennesker lever ikke. Livet bare glider ind i døden, forsvinder i døden. Det er grunden til at ligegyldigt hvor mange år du måtte leve, føler du dig ikke tilfreds, og du føler ikke du rigtigt har levet dit liv, fordi du faktisk ikke engang ved, hvad livet er.
Når du bliver bevidst om livet, når du begynder at tænke og spekulere over dit liv, når du bringer opmærksomhed ind i dit liv skaber du derved et nyt center, et nyt rum i dit liv – det er det jeg kalder bevidsthed.
Nårsomhelst du er bevidst vil du gå i gang med at træffe beslutninger om dit liv. Foreksempel, des mere vågen og bevidst du er, i des højere grad vil du selv designe eller vælge hvilken bil du vil køre, hvilken type hus du har lyst til at leve i, og hvilket liv du i det hele taget vil have. Du beslutter det hele ned i detaljen. Du bliver dig bevidst om alting: hvordan du bør tale, hvordan du vil opføre dig, tænke, hver lille ting bliver du bevidst om.
Momentet du er bevidst begynder du at øve indflydelse på det hele og kontrollere dit liv. Når du vågner helt op vil du også begynde at kontrollere din død.
De to begivenheder som livet og døden er vil da ske på et bevidst niveau. Hvis du er bevidst tænkende er det livet. Hvis din bevidsthed ikke kan tænke, er det døden.
Årvågenhed – Kontrollér Drømme og Dyb Søvn, Liv og Død
På det ubevidste plan foregår også to aktiviteter, nemlig henholdsvis drøm og dyb søvn. Hvis du oplever at være vågen – mens du befinder dig på det ubevidste niveau – er det en drøm, du drømmer. Hvis du er i stand til at se og opfatte noget, føle noget, opleve noget bevægelse, så kaldes det drøm. Hvis du ikke er bevidst om noget som helst, ikke føler noget eller oplever nogen former for bevægelse, er det dyb søvn.
Det er når du vågner op og bliver bevidst, du vil kunne lære at
kontrollere både dit liv og din død.
I den vågne tilstand, altså når du er opmærksom eller er i det psykologerne kalder den bevidste tilstand, er det livet. Hvis du ikke er bevidst er det døden. Når du bringer mere bevidsthed ind i dit liv tager du føringen i dit liv. På samme måde med drømmene, hvis du bringer noget bevidsthed ind i foretagendet vil du kune styre, kontrollere både drømme og den dybe søvn.
Kontrol af liv og død og kontrol med drøm og dyb søvn er betinget af én enkelt forudsætning: bevidsthed. Bevidsthed er alfa og omega til kontrol af liv og død og drøm og dyb søvn.
At bringe bevidsthed ind i dine drømme kan hjælpe dig til ikke blot at få kontrol med drømmene, men også med den dybe søvn og med liv og død.
Prana bevægelse i Søvnen og i Døden
Det samme gør sig gældende med liv og død. Jo mere i live og energisk du er, des mere prana vil akkumuleres og samle sig i pandecenteret.
Vishuddhi chakra – chakra eller subtilt energicenter i halsregionen. Blokeres når vi
sammenligner os med andre.
Anahata chakra – subtilt energicenter i hjerteområdet, har forbindelse til kærlighedsenergi.
Drøm og søvn, liv og død kan alle styres med den ene nøgle, den ene
tråd kaldet prana.
Når indåndingen er fuld af prana og udåndingen er tom, det vil sige al pranaen bliver indenfor, vil pranaen være centreret i dit pandeområde. Hvis indåndingen kun modtager en ganske lille portion prana, mens udåndingen tager det meste, vil pranaen langsomt glide ind i vishuddhi, halscenteret. Hvis indåndingen slet ingen prana får og kun udåndingen tager pranaen med ud af kroppen, falder du helt og totalt ind i hjertecenteret.
Reelt set er det at falde fra livet til døden, at falde fra vågentilstanden til søvntilstanden begge direkte sammenhængende med pranaens bevægelse. Hvis pranabevægelserne i form af ud og indånding styres kyndigt kan du via den styring kontrollere både liv og død som også drøm og dyb søvn. Drøm og søvn, liv og død kan alle styres via den ene nøgle, med det ene stykke værktøj som pranaen er.
Standsning af liv-død kredsløbet
Hvis du kan være opmærksom det øjeblik du overgår til drømmetilstanden, når din bevidsthed langsomt fader ud og du er på vej til at falde i søvn, vil du kunne gå 'med ind' i drømmen og selv styre dens forløb.
Er du i stand til at ændre drømmen, kan du tage en ting for givet, og det er, du vil holde op med at drømme overhovedet. Du vil stoppe med at drømme fordi du forstår drømmens nytteløshed. Du ved at du bare spilder din tid og energi i drømmene. Den, der er opmærksom på drømme vil aldrig drømme. Han vil ganske enkelt holde op med at drømme. Den, der er opmærksom på livet vil simpelthen standse liv-død cirklen. Han vil ikke tage endnu en krop.
Det er vigtigt du forstår det her: når jeg bruger ordet død mener jeg ikke, at du vil begå selvmord. Når jeg siger at når du bliver bevidst om livet går du fuldt ind i døden, betyder det ikke at du vil begå selvmord. Du vil holde op med at leve et helt almindeligt liv. Du vil ikke længere leve med en fast identitet. Du vil ikke længere regne identitet for noget. Du vil blive genfødt.
Hvis du kan få din opmærksom med når din prana falder ind i hjertecenteret hver aften du går i seng, kan du stoppe, ændre og styre dine drømme og dybe søvn. Hvis du er opmærksom på pranaen som den glider fra ajna chakra* til anahata* hver gang du lægger dig til at sove, kan du også ved slutningen af dit liv ændre både dit liv og din død. Hvis du ønsker det kan du starte processen lidt tidligt. Eller hvis du hellere vil det, kan du også udsætte den. Du kan lege med tingene som du har lyst.
Meditationsteknik
Denne teknik falder i to afdelinger: en som du udfører når du falder i søvn, mens du ligger i sengen, og den anden som du udfører nårsomhelst du kommer i tanke om det i løbet af dagen.
Den første vil give energi til at udføre den anden og vice versa. De kompletterer hinanden på den måde.
Første del: når du ligger ned, før du falder i søvn, så bare husk på dit ajna chakra* eller tredje øje,som det også kaldes, i midten af panden mellem øjenbrynene. Du skal ikke koncentrere på det. Hvis du koncentrerer og ligesom gør en indsats vil din søvn blive forstyrret og du kan få hovedpine af det. Så bare husk på området på en afslappet måde, ligesom du ville se på en blomst, sådan lidt nonchalant. Langsomt vil du opleve at du slapper af og dropper ned i den dybe søvn tilstand.
Bare vær opmærksom på det øjeblik du 'falder ned' i den dybe søvn, det er nok. Den første gang oplever du det måske som om du slet ikke falder i søvn og at din søvn bliver forsinket i en ti femten minutter. Bryd dig ikke om det. Bare vær opmærksom på pranaens bevægelse i ajna chakra.
Du vil have din opmærksomhed med ind i drømmen. Hvis du ønsker at fortsætte drømmen vil den køre videre. Hvis du ikke bryder dig om den, går du bare ud af den. Drømmen vil ikke længere være så intens.
Anden del: du vil begynde at gå ned i den drømmeløse søvn. Det er et dybere niveau. Når først du begynder at have drømmeløs søvn, vil du også have en drømmeløs dag. En drømmeløs dag er en dag uden at du spilder din energi på dagdrømmerier.
Hvis du er opmærksom på pranaen er det nok. Den vil automatisk returnere til en højere energi og din krop vil heale sig selv efterhånden som pranaen vil tilflyde alle områder i kroppen, som der nu er behov for – pranaen er direkte relateret til alle dine sygdomme. Først og fremmest – når du er i stand til at ændre dine drømme vil du få magt og intens energi til også at styre dit livs begivenheder.
Life Bliss Program, niveau 2 – også kaldet Nithyananda Spurana Programmet
Vores meditationskurser for øvede, LBP2-NSP tager dig på en rejse gennem dit eget liv og afslører samtidig dødens mysterium. Det renser og gør dit indre rum let og smukt ved at give dig mulighed for at læsse al din emotionelle bagage af, som du ellers slæber rundt på. Det lærer dig at leve i lyksalighed og at dø fredeligt. Det sætter døden i sit rette perspektiv, så dit liv derved bliver mere glædes - og meningsfyldt.
Under kurset vil dine energilag blive åbnede det ene efter det andet. Dine smerter, nydelser, skyldfølelser og ønsker kommer alle helt op i dagens lys. Når først de er åbnede og er blevet healede, vil du opleve et glimt af gud i dig.
Ajna chakra – det sjette energicenter lokaliseret mellem øjenbrynene. Bogstavelig oversættelse: 'kommando' eller 'vilje' på sanskrit. Energiens frie flow i det chakra blokeres af ens eget ego.
You are Intelligence
Du er Intelligens
At være fri af dødsangst, som når det kommer til stykket ikke er andet end angsten for at miste sin identitet, må vi først gøre os klart at vi er noget mere , noget udover vores krop og sind. Det er intelligenskrævende at forstå det faktum. Vi kommer derfor til følgende spørgsmål:
Er nogle af os mere intelligente end andre?
Kan vi øge vort intelligensniveau?
Naturlig Intelligens
Intelligens er ikke noget der kan opnås; hver eneste levende væsen er født med intelligens. Vi har alle intelligens. Det er en iboende, medfødt kvalitet ved livet selv, akkurat som at ild er varm og is er kold.
Jeg kommer i tanker om en vittighed om 'intelligente' mennesker:
Der var engang fire mænd, der fløj i en privat jet. Med eet opstod en nødssituation, da flyets hale gik i brand. Uheldigvis for de fire passagerer var der kun tre faldskærme ombord.
Den første mand tog en faldskærm med ordene, 'Jeg er nygift. Min kone venter på mig.' Og han hoppede ud.
Den anden person erklærede, 'Jeg er den mest intelligente mand på denne jord. Planeten har brug for min intelligens.' Han hoppede også.
Den ene af passagererne var en gammel mand.; han sagde nu til den anden tiloversblevne person, 'Jeg er allerede gammel, mens du har hele livet for dig. Tag du blot denne faldskærm og spring.'
Den unge mand bemærkede sarkastisk, 'De kan også komme med, hr. Vi kan begge springe. Den mest intelligente person på planeten jorden er netop sprunget ud med min rygsæk på!'
De fleste af os er ude af touch med vores naturlige intelligens; det er grunden til vi ikke kan finde ud af at leve livet til fulde. Vi forveksler vores tillærte lærdom med intelligens; vi er ligesom den mand, der hoppede ud med en rygsæk som 'faldskærm'!
Hver eneste af naturens skabninger er begavet med naturlig intelligens. Fugle har en medfødt intelligens som gør dem i stand til at flyve.
Tillad hele dit væsen at komme til udtryk. Det er det jeg kalder at
være integreret og fuldbyrdet.
Det er fantastisk at se trækfuglene tilbagelægge tusinder af mile – og uden hverken kort eller guide finde deres vej tilbage til nøjagtigt samme udgangspunkt, når sæsonen skifter!
Patanjali, oplyst indisk mester og faderen bag den ældgamle videnskab om yoga, siger at mennesket besidder samme intelligens som alle laverestående arter; såsom træerne, fuglene og dyrene.
Mennesket har i sig kapaciteten til at producere næring ligesom træer. Han har evnen til at leve via sig selv lige fra sin fødsel – fuldstændig som dyrene og fuglene. Ved vor natur findes al intelligens i vor menneskelige krop. Problemet er at vi har en indædt tro på at være begrænsede. Vi er blevet indoktrinerede til at tænke at vores evner er ganske få, at 'det kan vi bare ikke'… så vi har glemt hvordan man bruger de – reelt medfødte – evner. Og derfor er vi ikke stemte til teknikken hvormed vi åbner til alle vort livs dimensioner.
Børn Fødes intelligente
En lille historie:
En dreng kom hjem fra skole og fortalte sin mor, 'Du sagde skoletandlægen ville være fri for smerte,men det er han altså ikke!' Hans mor spurgte bekymret, 'Jamen dog lille skat, gjorde han dig ondt?'
Drengen svarde, 'Nej, men han skreg da jeg bed ham i fingeren!'
Børn er født intelligente. De er så spontane og entusiastiske. Men familien, samfundet og de konventionelle skolesystemer ødelægger barnets naturlige intelligens med deres overdrevne respekt for logik, udenadslære og konkurrence. Prisen barnet betaler for sin uddannelse er alt for stor, eftersom han ofrer sin uvurderlige kreativitet og eneståenhed og det uden at være klar over det.
Her forleden læste jeg en erklæring på en teenagers t-shirt, 'Jeg var intelligent indtil skolen ødelagde mig'.
Tillad dit samlede væsen at udtrykkes – og du vil se din naturlige intelligens komme til blomstring. Det er det jeg mener med at være integreret og realiseret.
Frygtens og Grådighedens Drivkræfter
Vi bilder os ind at være noget så intelligente og gør derfor vort yderste for at vores børn skal blive ligeså intelligente. Når vi starter den proces er det ved at indpode barnet den logik at det handler om at komme frem i livet, enten ved hjælp af frygt eller grådighed.
Enten skal han handle for at opnå noget mere, eller for at undgå det, han ikke vil have skal ske. Når du ønsker noget skal ske, er det grådighed. Når du er bange for noget vil ske, er det frygt.
Enten må han studere, så han kan opnå gode karakterer og blive optaget på en god højere uddannelsesanstalt – det vil sige at være drevet af grådighed. Eller han må studere med motivationen ikke at blive 'sat af' i svinget bag alle de andre – så er det frygten, der driver værket.
Barnet opdrages til at lade sig motivere enten af grådighed eller frygt, aldrig af indre lyst. Naturligvis sluses barnet derved ind i det berømte 'rotteræs' og han bliver ved med at løbe – uden tiden til nogensinde at stoppe op og undersøge om det han løber for i virkeligheden er det, han ønskede sig. Han ved ikke engang at han kunne nyde løbet! Han er blevet indoktrineret til ikke at 'spilde tiden' med alle mulige udenomsforeteelser – 'vi skal i mål, vi skal sejre'!
Men hvor mange mennesker har i virkeligheden følt sig tilfredse efter at være 'nået i mål'? Når du når det mål du havde sat dig finder du snart ud af at det ikke længere er, hvor du troede; det har rykket sig og nu er det noget helt syttende du vil have og opnå!
Forstå det klart, hvis du lever dit liv baseret udelukkende på at se på det de andre gør og abe efter, er du i fuld gang med at spilde dit værdifulde liv. Det er det de kalder 'gruppe mentalitet' – at løbe med flokken, fordi sådan gør alle de andre. Du vinder måske endda det rotteræs – nuvel, men du er stadig ikke andet end en rotte!
Hvordan Måle Intelligens?
Kan vi måle intelligens? Findes der en skala til at måle intelligens?
Lige fra første klasse anvender vi standardiserede vurderingssystemer til at måle barnets såkaldte intelligensnivesu. I karaktersystemet som det bruges fra folkeskole gennem gymnasie, HF og videre til universiteterne, sammenligner og vurderer vi alle børnene og deres evner og talenter over én kam.
Det er vigtigt at forstå: det kræver én type intelligens at være videnskabsmand, en anden type til at blive poet. For at blive olympisk svømmer er det igen en anden type intelligens, der er påkrævet! Intelligens er evnen til at reagere hensigtsmæssigt på en situation eller en udfordring. Alle er født intelligente: det er bare et spørgsmål om at opdage den enkeltes unikke dimension af intelligens.
Spontanitet – Ligefrem Intelligens
Du har en naturlig, spontan intelligens indeni dig. Du smagte på den som barn.
Da du var barn kiggede du på tingene på en helt anden ligefrem manér. Derfor kunne du være så spontan. Hvad var det der fratog dig den spontanitet?
Det var den samfundsskabte indoktrinering der helt fra du var lille indprentede dig med, 'Du er ikke nok i dig selv…' På grund af den forsøger du konstant at blive en anden, at bevise noget for omverdenen. Ved hele tiden at tænke, at du ikke er god nok, prøver du i stedet at efterligne andre og spilder derved den vidunderlige naturlige energi, der bare ligger og bobler indeni dig lige under overfladen.
Bevidsthedens lys er nok til at fjerne det mørke, års vanetænkende liv
har skabt
Jeg læste en sjov 'one-liner' på opslagstavlen hos et firma:
Døden vil blive godtaget som undskyldning, men vær venlig at give to ugers varsel, da vi føler det er din pligt at oplære en ny person i dit job.
N.B.: dette nye tiltag trådte ikraft i går.
Hvis du blindt imiterer andres optræden og opførsel istedetfor at leve ud fra din egen indre spontanitet, din egen intelligens, snyder du dig selv for en masse vidunderlige muligheder.
Der var engang en statistik studerende som, når han kørte bil altid accelererede inden han kom til et kryds og så kørte over krydset for fuld fart, kun for at tage farten af igen efter krydset.
En dag havde han en ven med som passager. De passerede et kryds på hans sædvanlige måde. Vennen spurgte forbløffet, 'Hvorfor kører du så stærkt over i krydsene hvor det netop er meningen, at man skal tage farten af?'
Den statistik studerende svarede, 'Jo ser du, statistisk set er der langt større sandsynlighed for at komme ud for en ulykke i et kryds, så derfor sørger jeg for at opholde mig i krydsene så lidt tid som overhovedet muligt!'
Lærdom er kun til nytte når den anvendes med intelligens. Det er intelligensen der giver det gode resultat – ikke viden i sig selv. Den viden, der anvendes på rette tid og sted er intelligens. Spontanitet er når vi let og ubekymret anvender vor viden på rette tid og sted; med andre ord ved at gøre brug af vor intelligens.
Nøglen til Opmærksomhed
En lille historie:
En dreng lærte en hel masse nye ting både i skolen og derhjemme. En dag fortalte han læreren, 'I går slog jeg tre hun og to hanfluer ihjel.' Den nysgerrige lærer spurgte, 'Hvordan kunne du vide hvilke der var hunner, og hvilke hanner?'
Drengen svarede, Nemt nok. Tre af dem sad på spejlet og to på boksen med cigaretter!'
Intelligens er at være opmærksom og spontan. Det er vigtigt at forstå: når du er dybt bevidst kan du ikke klokke i det!
Er du bevidst falder du ikke bare tilbage på det andre har lært dig. Du sætter ikke nødvendigvis din lid til fortidens indskærpede leveregler og vaner. Du handler simpelthen ud fra den friske intelligens, som bevidstheden bringer med sig.
Bevidsthedens lys er nok til at fjerne det mørke, som års vanemæssigt liv har skabt. Hele nøglen til kongeriget ligger i at være bevidst så din naturlige intelligens kan få lov at udfolde sig. At leve hvert øjeblik med total bevidsthed er det meditation går ud på.
Hinsides Regler til Ansvarlighed
En lille historie:
Der var engang en sergent som spurgte sine rekrutter om de vidste, hvorfor man bruger valnøddetræ til fremstilling af rifler. Rekrutterne tænkte så det knagede og én af dem svarede så, 'Fordi valnød er en hårdere træsort end andre typer træ.'
Sergenten afviste ham brysk, 'Forkert!' En anden rekrut forsøgte sig nu, 'Fordi det er mere holdbart.' Sergentens stemme dundrede, 'Forkert!' En tredje person forsøgte sin lykke, 'Fordi det er vandfast.'
Sergenten, som nu var blevet træt af legen, svarede, 'I drenge har sandelig meget at lære. Den enkle forklaring er: sådan skal det være ifølge reglementet!'
Det er så nemt at give andre ansvaret, derfor har vi det med at følge andres anvisninger blindt, fremfor at tænke selv.
Nu vi taler om ansvar, en lille vittighed om hvordan folk opfatter ansvarlighed.
Der var engang en straffefange, der skældte sin forsvarer huden fuld, 'Du er uduelig til dit job. Du fatter ikke engang dit ansvar m.h.t. hvornår der skal gøres indsigelse under retssagen.'
Den vildrådige advokat spurgte ham, 'Jeg forstår vist ikke helt. Hvornår mener du, jeg skulle have haft gjort indsigelse?'
Straffefangen svarede, 'Da modpartens advokat talte gjorde du indsigelse. Men da dommeren erklærede mig skyldig holdt du din mund lukket. Det var der du skulle have kommet med alle dine indvendinger!'
Sædvanligvis reagerer vi som robotter; vi besvarer ikke situationerne.
Det er så dejlig nemt at give hele resten af verden skylden for det der sker i vores liv. Men hvis bare du kigger lidt dybere vil det ikke undgå din opmærksomhed, at du selv ene og alene er ansvarlig for dit liv!
Nu og Her
For at være intelligent kræves det at du er dig selv, hvilket du ikke er vant til. Så du vælger at reagere ud fra dine tidligere oplevelser.
Som oftest reagerer vi kun som programmerede maskiner, robotagtigt; vi besvarer ikke de enkelte situationer som de faktisk er. Nogen fornærmer dig og du bliver vred selv uden at nå at være bevidst om, hvad du gør.
En smuk historie fra Buddhas liv:
Der var engang en person, som ganske åbenlyst fornærmede Buddha. Hans discipel Ananda sagde, 'Jeg blev så rasende på ham. Hvorfor sagde du ikke noget? Jeg ville i det mindste have givet ham klar besked.' Buddha svarede roligt, 'Du overrasker mig. Det han sagde var totalt irrelevant, og det ved du jo. Så hvad bliver du sur over? Du straffer kun dig selv. Det er tåbeligt. Når nu det er en anden, der har begået en fejl, hvorfor lider du så under det?'
At bevæge sig med tiden, flyde med livets strøm, være en flydende proces istedetfor et solidt ego, er intelligens.
Hinsides Hovedet Findes Porten til den Kærlige Intelligens
Engang checkede en far og hans søn ind på et billigt motel ved nattetid.
Faderen puttede sønnen, slukkede lyset og sagde beroligende, 'Du skal ikke være bange min søn, englene vogter over dig.'
'Det ved jeg,' sagde drengen. 'To af dem har lige bidt mig!'
At fungere intelligent er at gå tilbage til den uskyld du blev født med. Det er ikke noget, man skal lære. Det er ikke at opnå noget nyt, det er at opdage selve dit væsen. Det er den sande dør til at kende dig selv, som du virkelig er.
Når du er intellektuel fungerer du udelukkende fra hovedet, fra logikken.
En lille historie:
En mand arbejdede på at færdiggøre sin disputats i filosofi. Han var så involveret i sine studier og research at hans kone tænkte han helt ville glemme hende, hvis ikke hun mindede ham om sin eksistens fra tid til anden. Så en skønne dag bemærkede hun i et henkastet tonefald, 'Skat, hvad er den væsentligste årsag til at du elsker mig så meget?'
Manden svarede dødsens alvorligt, 'Når du bruger udtrykket 'så meget' er det så dybden, kvaliteten, kvantiteten eller selve udtryksmåden du refererer til?'
Når du lever for meget fra hovedet tror du at din logik, dit hoved, kan forstå hele livet. Du forsøger at indramme alt du ser i universet i overensstemmelse med dit hoved.
Endnu en lille historie:
Engang tog en nyuddannet blikkenslager på udflugt med nogle venner til Niagara Falls. Han betragtede vandfaldene en stund og bemærkede så, 'Den skulle jeg nok kunne klare!'
Din viden indgyder dig den falske forestilling, at du ved alt om det hele. Den holder dig fast centreret i hovedet.
Når din intelligens vågner op, 'falder' du fra hovedet og ned i hjertet, fra logik til kærlighed. Så opererer du hverken fra rent intellekt eller fra ren sentimental kærlighed. Du manøvrerer udfra kærlig intelligens, og du udstråler per definition medfølelse til alle i din nærhed.
Forståelse, Ikke Tænkning
En lille historie:
Der var engang tre vise mænd der tog på rejse ind til den store by i håbet om at lære mere om livet. De ankom til storbyen og var overraskede over at øjne en virkelig høj bygning – en skyskraber – i horisonten. De undrede sig over hvad det mon kunne være.
De satte sig ned sammen og diskuterede sagen. De var noget bange for at gå tæt på og undersøge sagen personligt, idet de frygtede det kunne være noget farligt. Hvad nu hvis de ikke kunne komme ud igen? Så de besluttede det var bedre at undersøge sagen grundigt, inden de gik derind.
De analyserede og kom op med alle mulige forklaringer på, hvad det kunne være, baseret på deres tidligere erfaringer. Endelig konkluderede de, at det var noget, der var for stort til mennesker, og som derfor måtte tilhøre nogle giganter. Og at det ikke var sikkert for dem at opholde sig i en by, der tydeligvis beboedes af giganter.
Godt tilfredse med deres nyfundne lærdom pakkede de deres habengut sammen og gik tilbage til deres landsby!
Så, du kan godt se at der ikke er meget at komme efter med den metode. Du kan ikke udfra en intellektuel viden oppe i hovedet forstå hele verden med den viden som grundlag. Du må se tingene selv, opleve det for at forstå.
En ting til: du er kun i stand til at tænke på, hvad du har kendt til, hvad du har oplevet. Kan du tænke på noget ukendt? Du kan måske fantasere om, hvad det ukendte er, men de fantasier vil stadig være baserede på hvad du allerede kender til fra fortiden.
Med tænkning er intelligensens og sandhedens energi ikke tilstede, så de svar du udklækker på den måde vil være funderede på din begrænsede viden og vil altid føre til flere spørgsmål og tvivl.
Når du ikke bare kører på rygmarven og falder tilbage på det du allerede har kendt til, men i stedet fungerer fra nuets bevidsthed, først da kan du rigtigt forstå.
Sindet –Mester eller Værktøj?
Tænkning opstår af sindet som faktisk er en vidunderlig mekanisme. Problemet opstår først når sindet bliver din mester istedetfor at være dit værktøj.
En lille historie:
Der levede engang en konge som havde en meget trofast tjener. Han var så loyal at han ved flere lejligheder satte sig eget liv på spil for at redde kongens liv.
Ved sådan en lejlighed bad den taknemmelige konge tjeneren om blot at sige til, hvad han end ville have som belønning. Tjeneren svarede ydmygt, 'Jeg har såmænd da ikke brug for noget, oh Konge. Du har givet mig alt det jeg behøver.'
Men kongen insisterede. Endelig sagde tjeneren så, 'Nå ja, hvis du virkelig mener det, så gør mig til konge for en dag.' Kongen var en smule ilde til mode, da han hørte det ønske, men nu havde han jo lovet det og blev derfor nødt til at holde ord.
Om morgenen på den dag tjeneren skulle være konge hele dagen, pegede han blot på kongen og beordrede sine vagter, 'Dræb ham!' Kongen var chokeret og spurgte tjeneren, 'Ved du hvad du selv siger?' Tjeneren svarede roligt, 'Jeg er konge i dag. Jeg kan gøre, som jeg har lyst til.'
Kongen blev dræbt og tjeneren forblev konge til evig tid.
Ser du: på samme facon tager sindet kontrollen over os, hvis vi giver det tøjlerne.
Kropsintelligens
Hvor mange af os erkender den enorme intelligens vores krop råder over?
Fordøjelsessystemets intelligens
Tag bare vores fordøjelsessystem som eksempel. Hele processen som konverterer brød til blod er højst kompleks og delikat – det kræver højt specialiseret intelligens at omdanne alle mulige typer føde til energien, der skal til for at kroppen kan fungere.
Det der opnås ved hjælp af nogle få meters oprullet tarm ville kræve flere kilometers plads til maskiner og computere, hvis det skulle finde sted udenfor kroppen!
Fordøjelsesprocessen begynder med vores mund. Vi tygger maden og spyttet der udskilles derved starter processen. Der er så mange store og små kropsprocesser som udfører hver deres utrolige funktioner. Vi nedsvælger maden og den går fra munden ned gennem halsen og spiserøret. Smukt tænkt blokeres maden fra at gå ned i luftrøret af de såkaldte epiglottis eller strubelåg. Maden når nu mavesækken, der er formet som en elastisk pose som indeholder en på samme tid højst raffineret og meget kraftig fordøjelsesmekanisme. Alt efter hvilken type mad, der indtages, kulhydrater, proteiner, fedt o.s.v., tilpasser fordøjelsessystemet sig.
Fordøjelsens ild, på sanskrit kaldet jataraagni, står i forbindelse med mavesyren. Maven er sådan en delikat mekanisme, men den indeholder faktisk denne syre, som bruges til nedbrydelse af diverse fødeemner. Maven selv er smukt beskyttet fra syren ved en tyk væg af slim, der omgiver mavesækkens væg hele vejen rundt, og neutraliserer syren på den måde.
Alle de komplekse fødevarer vi spiser er kun et par timer om at blive fordøjet og indoptaget i vort system. Forestil dig det, ikke én eneste af alle de processer behøver vi tænke videre over! Det hele kører automatisk og ekstremt præcist – det tilpasser sig på smukkeste vis alle vores forskellige spisevaner.
Efter maven kommer turen til tyndtarmssystemet. Det er her den mest omfattende del af fordøjelsen finder sted. Det er rent faktisk en meget lang struktur, men den er så smart foldet sammen så den passer ind i et meget begrænset område med mange små lommer, hvilket øger den absorbernde overflades udstrækning. De fleste næringsstoffer absorberes via tyndtarmen. Optagelse af næringsstoffer er tyndtarmens hovedopgave. De komplekse produkter som kulhydrater og proteiner er, brydes ned til deres basiselementer og absorberes. De allerede absorberede næringsstoffer transporteres nu videre til leveren til yderligere behandling.
Nu bevæger fødestofferne sig ind i tyktarmen, som først og fremmest tager sig af vandabsorbering. Derefter bliver den føde der ikke kan bruges af kroppen, fibre foreksempel, smidt i en bunke sammen med andre affaldsprodukter og smidt ud som skrald. Det var så kun en meget overfladisk forklaring på fordøjelsen. Men i kroppen er det sådan en kompleks, velorganiseret og veltilpasset mekanisme.
Omdelt intelligens
Menneskekroppen starter fra en enkelt celle som mangfoldiggør sig og bliver til omkring 250 forskellige typer af celler.
Forestil dig det, én celle transformerer sig til så mange specialiserede celletyper der udgør komplekse kropsdele! Ikke blot udfører cellerne deres specialiserede job, men selve deres vedligeholdelse kræver at millioner af ting kan gøres på et sekund. Og alle deres aktiviteter skal først koordineres for at kroppen kan fungere som en helhed, en enkelt organisme. Det er et godt eksempel på fordelt intelligens.
Hver Enkelt Celle i Din Krop har Indbygget Intelligens
Vi er blevet belært om at vor intelligens center er i hjernen. Vi tror vi kontrollerer kroppen via hjernen. Videnskaben har altid sagt at hjernen kontrollerer vejrtrækningen, fordøjelsen, blodcirkulationen og alle sådanne kropsfunktioner.
For nylig har banebrydende forskning udforsket et helt nyt område kaldet epigenetik. En af pionererne indenfor området, dr. Bruce Lipton, en eminent biolog, har forsket på feltet i mere end ti år. I sin bog 'The Biology of Belief' erklærer han at hjernen ikke kontrollerer vores krop. Rent faktisk er der bevis for at hver enkelt celle har en iboende intelligens, selv cellemembranen har intelligens!
Nylig research udført på Sandia National Laboratories, USA, støtter teorien om den intelligente celle. Forskerne studerede her hvordan cellerne reagerer på en skadelig substans – et antigen – som gik til angreb på cellerne inde i kroppen. De konkluderede at selve cellemembranen havde en smuk og kompleks struktur hvormed den slog antigenet ned, og at celle membranen ikke er nær så enkel en struktur som tidligere antaget.
Vores krop er ikke et simpelt centraliseret system af intelligens med hjernen som den store kontrollør. Den menneskelige krop er et højtudviket distributionssystem af intelligens, der på smukkeste fritflydende vis samarbejder i én helhed.
'Du' Er Ikke Nødvendig for at Dit Liv Kan Fungere
Noget der er væsentligt at forstå og som måske kommer som et chok for dig:
Du har en selvstændig intelligens i dit system, som kører dit liv for dig uden du behøver at blande dig.
Pt er du af den opfattelse, at det er nødvendigt for dig at kontrollere tingene, styre tingene for at kunne lede et lykkeligt liv. Men sandheden er at den intelligens du havde med i 'bagagen' ved din ankomst her til planeten, den intelligens, der skabte din krop, den kan også styre dit liv på perfekt vis uden din hjælp.
Den intelligens eller energi som udgjorde basen for skabelsen af din krop kaldes også 'bio-memory' – dansk: bio-hukommelse. Det er nødvendigt du forstår denne vigtige sandhed: det er dig der designede din egen krop med henblik på at opnå visse nydelser, leve et vist antal år og gøre forskellige ting.
Du har en selvstændig intelligens i dit system som kører dit liv smukt
uden din indblanding.
Dr. Bruce Lipton – biolog med speciale i molekylære celler og forfatter til bogen 'The Biology of Belief', berømmet for sit skelsættende arbejde med at bevise sammenhængen mellem genetik og indoktrinering, opdragelse.
Et liv i harmoni med vores naturlige intelligens er et spirituelt liv.
Når du lader dig føde, beslutter du dig for hvilket liv, du vil have, dine fornøjelser og alt du i det hele taget har lyst til skal ske; alt sammen baseret på din opfattelse af hvad der er det bedste livet har at byde på. Den samme 'bio-memory' er intelligent nok til at leve, udvikle og ekspandere dit liv. Den vældige intelligens fungerer hvert øjeblik på døgnet uanset om du tror det eller ej, eller accepterer det eller ej. Men vores begrænsede forståelse forhindrer os i at indse det - og vi føler hele tiden at livet burde se anderledes ud end det gør lige nu.
Tillid til den intelligens og at læne sig tilbage og lade den udføre sit job, er det jeg kalder 'devotion' – hengivenhed. Overgivelse til den højere intelligens er sand overgivelse. Et liv i harmoni med vores naturlige intelligens er et spirituelt liv.
Meditationsteknik – Nithya Sutra vedrørende godkendelse
Sid venligst med rank ryg. Luk øjnene og vær afslappet uden at bevæge kroppen. Kropsbevægelser skaber tanker. Så hvis din krop er stabil og ubevægelig kan den tage dig med ind i en dybere stilhed.
Meget bevidst og intenst går du nu ind og skaber intentionen at du accepterer dig selv som du er i den ydre verden og i den indre verden lige nu og her.
Sig til dig selv, 'Jeg har rigeligt af gode ting i yderverdenen, besiddelser. Jeg har rigeligt med gode kvaliteter i inderverdenen, mine indre følelser. Jeg accepterer mig selv ethundrede procent. Hvis jeg har noget ego er det okay. Hvis jeg har skyldfølelse er det okay. Hvis jeg har angst er det også helt okay. Hvis jeg har begærlighed er det bare okay. Hvad end jeg er blevet fortalt er mit, er ok. Selv hvis døden skulle komme til mig om et minut er det i orden.’
Beslut fuldt bevidst, ’Jeg accepterer alting.’ Bekymr dig ikke om det er rigtigt eller forkert. Hvilke indvendinger dit sind end måtte komme op med bare accepter dem også.
Accepter nuets øjeblik. Accepter alle de fremtidige øjeblikke. Hvad dit sind end kan forestille sig ville være det værste der kunne ske i dit liv, accepter også det. Hvis det endelig sker kan du alligevel ikke undgå det. Det er uundgåeligt. Forstå altings uundgåelighed og accepter det hele.
Gør dette i 21 minutter.
Din intelligens vil vågne op til dåd og vise dig hvordan du bedst forholder dig i hvert et nu, hver en situation, hvert et forhold til andre mennesker.
Kosmisk Intelligens Reagerer på Os
Dette kommer måske som en overraskende åbenbaring, men sandheden er at den universelle eller kosmiske intelligens reagerer på hver eneste af vore tanker. Spændende forskning udført af den japanske videnskabsmand Dr. Masaru Emoto viser den pointe med al ønskelig tydelighed.
Vand reagerer på vore tanker
Dr. Masaru Emoto eksperimenterede med vand. Han indsamlede vandprøver fra forskellige kilder og udsatte dem for diverse typer at tanker. Så frøs han prøverne ned og studerede bagefter strukturen af de derved opståede iskrystaller gennem et mikroskop og med højhastighedsfotografering. Tusinder af disse krystaller studeredes under strengt kontrollerede forhold for temperatur, nedkølingstid og lys.
Han udførte flere eksperimenter med disse vandprøver – afspillede forskellige typer musik for vandet, talte til vandet, læste højt af oldgamle livsvisdomsbøger, bad bønner med en vis intention o.s.v. Han kunne konstatere at når vandet udsattes for healingsmusik var vandets krystaller altid smukke og elegante. Det vand, der var blevet udsat for negative følelser eller tanker formede ikke krystaller overhovedet, men snarere opstod en uregelmæssig struktur som afspejlede følelserne hos den person, der havde taget sig af dem.
Vores krop består af henved 70% vand. Mere end 70% af planeten Jorden er dækket af vand. Efter at have studeret tankernes indvirkning på vand kan man levende forestille sig hvilken kolossal virkning vores samlede tanker, ord og intentioner har på planeten og på os!
En anden virkelig historisk hændelse:
Da Indien var under britisk herredømme opdagede de britiske soldater noget underligt: når de skulle fra England til Indien ombord på deres skibe blev det drikkevand de havde lastet ombord hurtigt fordærvet på vejen ned. Men når de skulle den anden vej og havde lastet vand i Indien ikke bare holdt det vand sig friskt og drikkeligt hele vejen til Europa, men også efter de var ankommet kunne de blive ved at drikke det til det slap op af sig selv! Da videnskaben gik ind og forskede nærmere i det overraskende fænomen konstaterede den at det pågældende ferskvand var lastet ombord i Calcutta direkte fra den hellige Ganges flod, som tilbedes af millioner af mennesker fra hele kloden. Det havde evnen til at neutralisere skadelige bakterier og rense sig selv.
Milliarder af mennesker har ned gennem tiderne tilbedt Ganges. Naturligt nok har de derved efterladt 'aftryk' af deres fromme tanker i vandet, som er så fantastisk healende og revitaliserende.
I Ægypten har Nilen været genstand for forskernes studier igennem århundreder. Floden er tusinder af år gammel og studierne af dens måde at flyde på, dybde, turbulens o.s.v. har vist en afspejling af diverse naurkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og flodbølger som enten var sket eller snart ville ske – selv i andre steder i verden, langt fra Nilen selv.
Dr. Masaru Emoto – japansk forsker og forfatter af bogen 'Vands skjulte budskab' som påviser virkningen af ens tanker og ord på vand og dermed per definition på alle levende væsener.
Nilen – verdens længste flod, som bugter sig vej gennem Sudan, Ægypten og flere andre lande i Afrika.
Forbundethed med Naturen
Hvad er det, der gør os ufølsomme overfor naturen? Samme tid som vores ego spiller op bliver vi ufølsomme for naturen.
Der var en smuk historie jeg læste om en digter, der som dreng yndede at gå og lege med de vilde dyr tæt ved hans hus. Hans far plejde at advare ham om ikke at lege med dem for de ville måske gøre ham fortræd.
Men han plejede ufortrødent at gå og sidde midt blandt de vilde dyr, når han kunne slippe afsted med det. Han forklarede, 'Når jeg var selvbevidst og bange for at de ville skade mig, kom de aldrig i nærheden af mig; kommunikationen opstod bare ikke, venskabet, forholdet, udeblev.
Men når jeg var modig eller bare legesyg og ikke var tynget af frygt eller selvbevidsthed, plejede kommunikationen og forholdet mellem os at være virkelig stærkt. Jeg kunne tydeligt føle at dyrene forbandt sig med mig og jeg med dem.'
Se, når jeg siger dit ego bliver stærkt mener jeg når din identitet som en 'adskilt person' opleves stærkt i dig. Når det sker forstyrres din forbindelse med naturen. Den uskyldige måde at relatere på er væk. Følelsen af forbundethed er mistet. Det er et af de helt store tab, der kan ske for et menneske.
Det svarer til hvordan en person, der er født blind aldrig kan komme til at forstå, hvad han går glip af. På samme måde vil den kvinde m/k, der har glemt hvordan man lever gennem hjertet, aldrig vide hvad hun har mistet.
Afstand ingen Hindring
Jeg læste om et eksperiment udført for nogen år siden, hvor videnskabsmændene brugte en elektroencephalograf(EEG) til at studere hjernebølgerne for to mennesker, der sad og mediterede sammen. Det viste sig at visse af parrene, hvis hjernebølger man studerede, havde nærmest synkrone bølger efter at have mediteret sammen noget tid. Disse stærkt forbundne par blev først sat side om side i noget tid. Derefter blev de anbragt i hver deres rum.
Så blev den ene af hvert af de mediterende par udsat for stimulation i form af stærkt skinnende og blinkende lys i det rum, de opholdt sig. EEG hjernebølge optagelsen viste nu – som forventet – en vis aktivitet i hjernen på den pågældende meditator; men forbløffende nok viste det sig, at den anden halvdel af det pågældende par, som altså sad i et helt andet rum, og ikke var blevet udsat for lyspåvirkningen, viste nøjagtig samme aktivitet i sine hjernebølger, umiddelbart og per automatik!
Ser du: det der sker i dit sind virker ikke blot på dig, men har også en indvirkning på folk omkring dig. Rumdimensionen kan ikke holde tanken tilbage. De rejser gennem luften. Derfor er det også, at hjemme hos dig, hvis du en tid er meget bekymret og udtrykker mange negative tanker bliver hele atmosfæren – også for dine familiemedlemmer tung at danse med. De indflydes direkte af den negativitet du udstråler.
Elektroencephalograf – maskine som ved hjælp af elektroder fastsat til hovedskallen måler hjernebølgernes aktivitet.
Intellekt versus Intelligens
Hele vort uddannelsessystem bygger på evaluering af information, ikke på intelligens. Det drives af intellekt og ord, ikke af visualisering.
Når du forsøger at handle udelukkende med information som base, afskærer du din evne til at være intelligent. Hvis man ser logisk på logik, vil det fremgå at logikken selv ikke er logisk. Hvorfor? Fordi livet ikke er logisk. Det kan ikke forklares via mondæn logik og intellekt. Det sker på et plan, der er overordnet intellektet.
Den intelligente person lever fra øjeblik til øjeblik, ikke gennem logik. Han sætter ikke sin lid til færdigkøbte meninger. Han ser udfordringen i hver enkelt situation og reagerer direkte på den.
Den intellektuelle person er som et fotografi; han har fortiden indprentet på sig. Den intelligente person er som et spejl; han reflekterer og besvarer virkeligheden og er derfor spontan.
Intellektet er en smuk mekanisme, men kun så længe det vedbliver at være redskab. Det bør aldrig tillades at blive den kontrollerende myndighed. Når du sætter intellektet til side vil en dybere intelligens vågne i dig. Du begynder at fungere fra dit center, fremfor fra periferien. Og dit center er ren intelligent energi.
Intelligens kan genopdages. Den eneste vej til genopdagelse er meditationens vej. Meditation ødelægger alle barrierer og alle samfundsskabte forhindringer som stopper dig fra at udøve din intelligens. Ligesom sten der hindrer flodens frie løb, kan fjernes, kan også de 'sten' og blokeringer i sindet, der forhindrer intelligensens frie løb i os, fjernes; og meditation er redskabet.
Intelligens kræver et stort mod; det kræver en vis æventyrlyst! Hvis du altid modigt stiller dig ansigt til ansigt med det ukendte vil din intelligens vokse og skærpes. Den gror kun ved mødet med det ukendte i hvert nu.
Intellekt er sindets leg; et mentalt produkt; det kan aldrig være kreativt. Intellektet er opfindsomt, men ikke kreativt. Intelligensen er kreativ fordi den er del af den guddommelige energi.
Meditationsteknik – drop intellektet
Bare prøv det her i de næste 48 timer. Træf en bevidst beslutning om at du ikke vil tænke på dine problemer. Drop intellektet, der fortæller dig at du ikke er kvik nok i dig selv, ikke er intelligent nok til at løse dine problemer spontant som de opstår, at du ikke har det der skal til, for at kunne være så spontan.
Arbejd på at løse dine problemer ligefremt og bevidst og du vil opdage en højere intelligens komme på banen. En erfaring du vil gøre dig, er at selv uden du ved af det, kommer den højere intelligens indover og klarer tingene for dig. Når du bliver følsom for at fornemme det ske vil din bevidsthed udføre det berømte kvantespring. Så behøver du ikke længere arbejde på at opløse dine problemer. Problemerne vil ganske enkelt opløses ved intelligensens spontane leg i dit liv.
Responsibility Elevates You
Ansvarlighed Løfter Dig Op
Med den nyvundne intelligens om hvem vi er og hvad vi egentlig laver her, kommer også følelsen af ansvar for andre. Da ved vi at vi ikke eksisterer uafhængigt af andre, men er sammenkædet med hinanden.
For nogle år siden udbrød tuberkulose epidemi i Tamil Nadu, sydlige Indien. Til slut fik man skaffet den fornødne medicin og stoppet sygdommens udspreden. De embedsmænd, der havde ansvaret for at udrydde epidemien erklærede stolt, at de havde æren for at have helbredt den. Men tog de så også ansvaret for eller 'æren' for at have tilladt den at sprede sig over hele staten til at begynde med? Nej! De var rent faktisk ansvarlige for at have tilladt tuberkulosen dens spredning i første omgang, er det ikke rigtigt? De skulle have forhindret den helt fra starten og ikke bare taget æren for en kriseløsning!
På samme måde tager vi gerne æren for alt godt, der sker i vores liv, mens vi ikke vil vide af ansvar for det der er mindre heldigt. Vores ansvarstagen er stærkt selektiv.
Først det øjeblik vi tager ansvar for alt, hvad der sker i vores liv vil vi for alvor udvikle os og gro.
Vivekananda udtrykker det så smukt, 'Tag så meget ansvar på dig som du kan skuldre. Des mere ansvar du tager, des mere vil du ekspandere. Ekspansion er den eneste måde at vokse på. Hvs du ikke ekspanderer vil du trække dig sammen og dø.'
En lille historie:
Der var engang en mand, der holdt tale om 'Ansvarlighed' i den lokale velgørende forening. Han brugte et eksempel, som netop var sket få dage forinden. Han sagde, 'En ven og jeg var på vej ned ad gaden over til parken, da vi ser en hjælpeløs mand ligge bevidstløs på vejen.' Han holdt inde og betragtede tilhørernes interesserede ansigter.
Så fortsatte han, 'Ingen havde besværet sig med at hjælpe ham. Ikke blot det, men da vi kom tilbage efter vores gåtur, lå han der endnu!'
Istedetfor at skyde skylden på andre, lad os se ind i os selv og se på hvad vi selv bidrager med for at løse problemerne. Jo mere du tager ansvar for, jo mere vil du vokse. Kun når du føler dig ansvarlig for alt hvad der sker omkring dig, vil du være en leder. Indtil da er du bare en af alle de, der lader sig lede.
Vivekananda – første discipel af Ramakrishna Paramahamsa. Grundlægger af Ramakrishna Ordenen. Én af de største østens mystikere fra det 19.århundrede, som tog ansvar for at udbrede kendskabet til hinduismen og yogaen i Europa og Amerika.
Først når du tager ansvar for alt, der sker omkring dig, er du en leder.
Medfølelse er Ansvarlighed og Energi
En af mine disciple spurgte mig engang, 'Swamiji hvordan kan det være at så meget energi flyder gennem dig?'
Når du føler medfølelse med andres lidelse bliver det til ansvarlighed, som udtrykkes i form af energi, det er såmænd bare det. For den sags skyld vil hvem som helst der tager ansvar for lidelse, straks begynde at udstråle energi.
Vær helt med på den, du kan kun komme ordentligt op at stå via at tage ansvar for folks vækst, kun hvis du føler dig ansvarlig for at løfte dem op. Når du ærligt kan sige, at du vil gøre alt der står i din magt for andre, når du rejser dig med ansvarlighed, da ekspanderer du og den guddommelige energi flyder gennem dig. Overvej hele dette begreb så du virkelig for alvor forstår det.
Når du er fri af egoet og står op med ansvarlighed indtræffer ekspansionen og du kan blive som bambusfløjten. Da, som luften, der kommer ind i bambus fløjten som lydløs luft og ud igen som musik, vil også den luft, der flyder ind i dig bevæge sig gennem dig som energi!
En Ny Erkendelse
Når du tager ansvar ændrer sig hele din erkendelse af virkeligheden. Selve måden dit sind fungerer på ændres, strukturen fornyes. Mange af os lever som slaver. Foreksempel, hvis du arbejder otte timer på dit kontor med blot at udføre ordrer vil du til slut være sløv og træt. Hvis du istedetfor tager ansvar og initiativ vil de samme otte timer gå som en leg – en sjov leg vel at mærke.
Tag som eksempel en person, der kører sin egen forretning og en anden person, der arbejder for et firma. Ejeren af forretningen bærer det fulde ansvar for sin gesjæft, mens han, der blot er ansat et sted ikke oplever samme grad af ansvarlighed. Føler han sig ikke særligt ansvarlig vil hele arbejdet nemt blive en tung byrde for ham. Der er minimal eller slet ingen selv motivation. Han bliver ved med at kigge på uret for at se om det ikke snart er fyraften. For ham er livet kun værd at leve omkring den første… lønningsdag! I løbet af en måned ofrer han niogtyve dage af sit liv blot for at opleve en sjov dag. En fornemmelse af personligt ansvar kan hjælpe til at vende det billede. Det personlige ansvar kan udrette store ting.
Når du rejser dig med ansvarlighed bliver du én man kan regne med, en gavnlig indflydelse. Indtil da er du en byrde for dig selv og for andre. Vi ræsonnerer ofte at vi jo bare er almindelige lønslaver og hvorfor skulle vi tage det ekstra ansvar, når selv lederne ikke gør det.
Jeg skal betro dig en ting, når viceværten udfører alle sine pligter til punkt og prikke inspirerer det andre. Ser du, lederen af en organisation bliver jo nødt til at være ansvarlig. Og det får han ikke ekstra point for! Men én, der sidder mindre højt oppe ad stigen og som dog udviser ansvarlighed er en sand inspiration.
Der er langt større chance for at en lavt placeret person inspirerer ved sit eksempel og sin ansvarlighed end folk der sidder højere oppe i systemet ville gøre det. Så du behøver altså ikke vente med at tage ansvat til du er blevet forfremmet(!)
For det andet tro ikke, at i og med dit embede er underordnet behøver du ikke udvise ansvar.
For det tredje, tillad det kognitive skift – en ny erkendelse – at opstå i dig.
Der er en smuk historie om Buddha. Det siges at når Buddha gik sin tiggergang efter mad, fremstod han selv som en konge mens de, der gav almisse til ham lignede tiggere! At fremstå som tigger eller som konge har intet med din status eller velstand at gøre. Det handler om din indre tilstand.
Når du tager ansvaret for hele kosmos vil du ekspandere og ligne en leder, du vil blive leder. Den, der sidder på tronen, men som ikke tager ansvar, men i stedet udpeger andre som de ansvarlige (specielt hvis noget går galt!) han vil virke ussel. Tilstanden er det, der tiltrækker statussen. Men statussen kan aldrig af sig selv bevirke tilstanden. Nithyananda tilstanden er forskellig fra Nithyanandas status.
Ego kontra Ansvarlighed
Når du rejser dig med ansvar forsvinder dine problemer af sig selv. En ny imtelligens vågner til live i dig. Tro ikke du er egoistisk. Ego er væsensforskelligt fra ansvarlighed. Når du oplever ansvar vil du tage initiativet, du vil ikke føle dig egoistisk. Det er kun når du tænker at du ville have gjort det bedre end den og den anden person, at egoet rører på sig. Når egoet først kører showet ryger ansvarligheden ud ad vinduet.
Tillid og Tålmod
Jeg siger altid til folk, 'Tænk ikke at du har en vis portion energi og at du vil arbejde i forhold til den energi. Nej. Hvilket arbejde du end påtager dig, hvilket ansvar du tager på dig, vil den fornødne energi flyde til og udtrykkes. Du vil have energi i overensstemmelse med de pligter, det ansvar du har taget på dig. Hvilket ansvar du end tager på dine skuldre, vil du opdage at dit indre rum udvider sig i overensstemmelse med ansvaret, og den fornødne energi flyder til!'
Føler du ansvar for alt der foregår omkring dig, bliver du pludselig en leder. Du begynder at transformere dit eget og andres liv. Ansvarlighed er en af vejene til bevidst vækst.
Ansvarlighed er en bevidsthedstilstand.
Du har kun nødig at gøre to ting: at tro på livet er godt, og at vide at du kan udvide dig i takt med de ansvar du påtager dig.
Og noget andet: når den udvidelse sker så bare hold fast og vid det er en transformationsproces, den tager den tid, den nu tager; vær tålmodig. Tålmodighed under transformationsprocessen er det jeg kalder tapas eller at gøre bod. Der er en smuk talemåde i Shirdi Sai Babas lære, 'Shraddha Saburi' – tillid og tålmodighed. Det er livets essens.
Hvorfor tillader vi ikke store omskiftelser i vores liv? Fordi vi ikke har tilliden til at livet vil føre os et nyt sted hen. Hav tillid og tålmodighed. Den enkle sandhed er at når du påtager dig et større ansvar, vil du simpelthen vokse og have det mere energi til din rådighed.
Oplysningens Ansvar
Ser du, med enlightenment eller oplysning følger et vældigt ansvar. Den bringer en mægtig 'sammenpresset' medfølelse. 'Presset' er det rigtige ord at bruge! Hele dit væsen vil vibrere med intens medfølelse; med en meget, meget dyb medfølelse.
Lad mig berette en virkelig hændelse for dig:
En tidlig morgen rejste Vivekananda sig pludselig op og erklærede, 'Jeg har rigtig ondt i højre hånd. ' På det tidspunkt lå han på en seng. Han sagde, 'På denne side af havet er der et land, der gennemlever frygtelige pinsler grundet en eller anden type naturkatastrofe. Vær sød at finde ud af hvor der er brug for os, og send vores swamier ud for at udføre redningsarbejdet.' Næste morgen fik de besked om at der havde været et jordskælv på én af naboøerne. Alle swamierne styrtede afsted for at hjælpe de nødstedte.
Vivekananda var følsom for de folks smerte og oplevede den som om det var ham selv – på trods af, at det skete mange hundrede mil væk!
Med oplysningen vil stort set hele kosmos opleves inden i din egen krop. En dyb sammenpresset medfølelse lander på dig samtidigt med oplysningens oplevelse. Forstå det ret, det er et kæmpemæssigt ansvar. Det er ikke blot frihed. Det er også et megaansvar.
Tilstand, ej Status
De fleste af os afventer den rette status før vi vil påtage os et ansvar. Vær helt klar over det, sådan fungerer tingene ikke. Kun hvis du tager ansvaret op, vil positionen komme. De, der venter på positionen, vil aldrig tage ansvar også selvom de opnår den ydre status! De vil bare finde endnu en 'god' undskyldning, det er det hele.
Vær helt klar over det, ansvar er en bevidsthedstilstand.
Mange folk tror, at hvis de bliver oplyste, vil de få en gylden trone. De regner med at nogen vil komme og give dem mad og et sted at bo. De regner med at folk vil tilbede deres billede, deres foto. Hvis du betragter en oplyst mester og hans status og beslutter at opnå oplysning for at få samme status, så vil du blive snydt! Hvis derimod du ser den oplyste mesters tilstand og prøver at opnå den, vil du få succes. Du vil være lykkelig. Du vil nyde det. Det er forskellen mellem indre tilstand og ydre status.
Leadership is a State Not a Status
Lederskab er en Tilstand, Ikke en Position
Når vi tager ansvar for andre er vi ikke længere fokuserede kun på os selv. Vi tjener andre. At tjene andre er lederskab. At sørge for sig selv og ens egne behov uden at tænke på andre er fravær af lederskab.
Baggrund
Der er et hav af bøger om lederskab nutildags – om hvor væsentligt lerderskabet er for firmaets succes. Der er rigeligt med såkaldte lederskabs guruer som træner og oplærer folk indenfor organisationerne i at 'udvikle' lerderskab. Men når vi kigger på alle organisationer, såvel private som offentlige og hvad enten de er profit – eller service orienterede, så er den sande leder en sjældenhed.
Hvis du ser på en hvilkensonhelst organisation vil du se at det som oftest er under 1% af samtlige ansatte, der ender op i en leder stilling. Hvis vi undersøger de profitorienterede virksomheder kan vi sige, at der formentlig er maksimalt 1% af samtlige organisationer, der kan bryste sig af at være ledende indenfor deres område; i betydningen at være succesrig på alle deres forretnings områder – økonomisk overskud, levering af gode produkter og tjenesteydelser, samfundstjeneste, tilfredshed for de ansatte, etc.
Så lad os anslå at de sande ledere udgør omkring 1% af 1% af de succesrige forretningsimperier. Det betyder reelt at kun cirka 0.01% af den samlede arbejdende befolkning rent faktisk har sande lederskabskvaliteter i sig! Det samme vil kunne siges om organisationer på andre områder. Det er det jeg mener, når jeg siger, at sande ledere er sjældne.
Lad os nu prøve at forstå hvorfor det forholder sig sådan:
1. Hvad er lederskab?
2. Kan ledere 'skabes' eller må man være født som leder?
3. Hvilke er nøgleingredienserne, der udgør en succesrig leder?
4. Hvordan kan det være at nogen ubesværet og af sig selv falder ind i rollen som leder, mens de fleste andre må knokle derudaf?
5. Hvordan gå i gang med vor individuelle rejses proces mod at blive leder?
Lad os nu se på disse spørgsmål eet efter eet.
Hvad er Lederskab?
Så mange bøger er skrevet om emnet af management guruer, professorer og konsulenter. De fleste af dem har talt om hvordan den succesrige leder bør være. Der er et hav af kurser på markedet kørt af firmaer med speciale i netop lederskab, gruppearbejde, etc.
De af mine disciple, der har en baggrund i selskabsverdenen har beskrevet for mig hvordan disse kurser køres og hvad de har ønsket at opnå gennem dem. De har også fortalt mig at om end kurserne har været nyttige for dem på kort sigt, plejer effekten af kurserne at fade ud relativ kort tid efter deres afslutning.
Jeg hører om weekend 'bootcamps' hvor gruppens sammenhold bygges op ved hjælp af at klatre i reb, lege nogle lege, skabe noget venskab på forskellig vis. Hvad jeg kunne forstå på mine disciple er at disse træningsprogrammer primært arbejder på det ydre plan, men kun gør lidt eller intet for at ændre eller forbedre individets 'indre software', så at lederskab vil udstråle fra individet. Lederskab er for mig ikke en kvalitet, men en oplevelse som kan udstråle fra den person, der har oplevet reel indre vækst og transformation.
Lad mig give dig nogle forklaringer på begrebet lederskab, som det almindeligvis forstås. Hvis du søger på nettet under termerne 'lederskab' og 'leder' vil du forbløffes over de millioner hits, der kommer op! Her for nylig da jeg googlede ordet 'lederskab' var der 156 millioner hits og ordet 'leder' havde 258 millioner!
Så hvad end der bør siges eller skrives om de emner er allerede sagt! Så jeg er her primært for at give jer et par eksempler fra de ledende management guruers koncepter af en leder og hvad der er mere væsentligt give jer en ægte forståelse, værktøj og teknikker til at blive leder og hvordan enhver kan udstråle lederskab som resultat af personlig transformation!
Ser du, alle mennesker er potentielle ledere. Lederskab er ikke en kvalitet som kun de heldige få er fødte med, som det ellers tros i dag. Alle kan blive en leder og lederskabet fødes ud af ens evne til at tage ansvar for en organisation, situation eller specifik gruppe.
Kan Ledere Skabes eller er det Noget Man er Født Med?
En masse er sagt af en mænge folk om hvordan en leder bør være. Men kun meget lidt er sagt om hvordan man så kommer derhen. Hvad mener jeg nøjagtigt med det?
Er lederskab en kvalitet man er født med eller fremelsker? Hvordan udvikle lederevner? Kan et menneske, der sidder i personlige problemer og forvirring til halsen virkelig lede en organisation?
Før vi går ind i disse detaljer så lad mig starte med at sige at ja, lederskabs evner kan fremelskes og udvikles. Det hele handler om at opnå lederens bevidsthedstilstand og ikke om at opnå lederens status.
Når du læser dette så tro endelig ikke jeg nu vil tage dig ud på en åndelig rejse! Den proces jeg vil tage dig med igennem er en gennemprøvet, bevist videnskab om personlig transformation. Den er produkt af ti tusind års forskning og udvikling fra østens system af den indre videnskab. Hvad mener jeg med det?
For det første må man forstå at alle civilisationer til alle tider har fokuseret deres energier på specifikke områder. I Vesten fokuserede de deres anstrengelser på de ydre videnskaber, fornyelse, opdagelse og skabelse af produkter og tjenester til forbedring af livet og dets komfort. Disse yderverdenens videnskabsmænd har gjort en stor indsats og opdaget så mange produkter og services som har været til den samlede menneskeheds fordel og forbedret livskvaliteten for mennesker i hele verden.
Ligesom der er en ydre videnskab er der også en umådelig varieret inder verdens videnskab, omkring alt, hvad der ligger inden i os. Inderverdenens videnskabsmænd, eller rishier som de kaldtes på deres tid, arbejdede med mange forskellige værktøj og teknikker for at handskes med de forskellige emotioner vi oplever og vort sind som sådan. Gennem de foregående ti tusind år har disse videnskabsmænd af den indre verden skabt værktøjer og teknikker som hjælper til at styre vores følelser og overvinde stress og emotionel depression. De har skabt teknikker med hjælp af hvilke vi kan leve i harmoni og lykke med os selv. Disse værktøjer og teknikker er hvad jeg kalder meditation.
Så det meste af min diskussion omkring lederskab vil fokusere på at give en forståelse af menneskelige følelser, sindet og hvordan vi kan udnytte disse enkle forståelser fra de indre videnskabsfolk til at føre et succesrigt og tilfredsstillende liv.
I de fleste organisationer har lederne opnået status af leder (fremfor til.eks. at være født til jobbet). De har ikke nødvendigvis opnået lederens tilstand. Hvad mener jeg med det? For at forstå det så lad os først kigge nærmere på de nøgleingredienser, der skaber den succesrige leder.
Hvilke er de Vigtigste Egenskaber for en Succesrig Leder?
En lille historie:
Der var engang en mægtig krig mellem to lande. Krigen havde stået på en rum tid allerede og soldaterne var efterhånden godt trætte af kampen.
En varm eftermiddag kom en mand i civilt tøj ridende forbi en lille gruppe soldater, der var i færd med at grave et kæmpe hul. Gruppelederen råbte sine ordrer ud og truede alle med straf hvis ikke arbejdet var færdigt indenfor en time.
Den fremmede rytter stoppede op og spurgte, 'Undskyld hr., men hvorfor råber du bare ordrerne ud? Hvorfor hjælper du dem ikke selv?'
Gruppeføreren så på ham og svarede, 'Hvad mener du med det? Jeg er lederen. Mændene gø,r som jeg siger, de skal gøre.' Så tilføjede han, 'Hvis du synes det er så vigtigt at hjælpe dem, kan du jo bare selv gå i gang!'
Manden lod sig glide af hesten og begyndte at gå op mod soldaterne. Gruppelederen var noget paf! Manden valgte sig et værktøj og gik i gang med at hjælpe soldaterne og arbejdede sammen med dem indtil jobbet var udført!
Inden han tog afsted igen roste manden soldaterne for vel udført dåd og henvendte sig derefter til lederen.
Han sagde, ’Næste gang din høje status afholder dig fra at hjælpe dine mænd, bør du informere de højere autoriteter om det, så skal jeg sørge for en mere permanent løsning.’
Gruppeføreren var nu vildt forbløffet. Først nu, da han fik set nærmere på manden gik det op for ham, hvem det var; rytteren var ingen anden end hærens general!
Vi må nu spørge os selv om hvor mange såkaldte ledere der sidder rundt om i organisationerne og er nøjagtigt som den gruppefører. Og hvor mange kender du som udviser samme kvaliteter som generalen?
Uanset hvor de sidder i deres organisation vil du sikkert være enig i, at majoriteten af de såkaldte ledere rundt om minder betydeligt mere om gruppelederen end om generalen. De har lederstatus nuvel, men ikke lederbevidsthed.
Der er kun meget få folk, der virkelig er rede til at gøre det, der skal gøres.
Hærens general udviste nogle af nøglekvaliteterne i skabelsen af den sande leder:
1. Ærlighed og Ansvarlighed
2. Oprigtig omsorg for andre
3. Tillidsfuldhed
4. Effektivitet og lateral tankeevne
5. Opmærksomhed ned i detaljen
6. Gennemslagskraft og Effektivitet
7. Tænkning og Handling udfra et stort anlagt perspektiv
Lederbevidsthed
Lederskab – et resultat af individets bevidste valg
Hvad mener jeg med begrebet 'Leder Bevidsthed'?
De fleste af os opnår måske nok status af leder, men ikke tilstanden. Tilstand er helt forskelligt fra status. Status er samfundsskabt. Når du anfører en gruppe mennesker, hvis du enten er tvunget til at tage ansvaret for en vis afdeling eller du gør det af grådighed – medfølger status. Men selve bevidstheden eller den indre tilstand er noget helt andet.
Når jeg bruger ordet tilstand, mener jeg at dit indre rum eller space, dit væsen, skal være modent til at styre det du går ind i, eller det ansvar du påtager dig. Når vi kun opnår den ydre status, men ikke har vundet tilstanden indfinder sig alle de problemer vi allerede kender så godt fra finansverdenen – stress og spænding på det personlige plan, og sladder og politik indenfor gruppen. Alle disse problemer opstår når du ikke har den indre modenhed, men kun den ydre status.
Jeg forsøger at udtrykke østens store traditioners sandheder – om hvordan man opnår lederbevidsthed, hvordan opnå lederens tilstand og ikke blot hans status. Se, status er nemt nok, tilstanden er noget, der skal arbejdes for.
Statussen vil per definition følge den mand m/k, der allerede har den indre tilstand. Selv hvis den ydre status tager sin tid om at indfinde sig, vil det ikke bekymre ham spor, han vil leve som en konge! Selve hans liv vil være fuldbyrdet. Den uvurderlige oplevelse af at være dybt tilfredsstillet eller fuldbyrdet opstår i de mennesker, der opnår lederbevidsthed.
Ledertilstand versus Lederstatus
Hvad mener jeg med udtrykket 'lederens tilstand'?
En sand leder er en person, som er parat til bevidst at tage ansvar, som er rede til at tage livet som det kommer og ikke er konstant hængt op på fortiden eller sine erindringer. Hvis du er afhængig af din erindring, hvis du er afhængig af fortiden for at træffe beslutninger, kan du være sikker på eet, du bliver ledt fremfor at være den, der leder.
Evnen til at reagere spontant på situationer som de opstår, er det jeg kalder ansvarlighed.
En ansvarlig leder er en person, der er i stand til at reagere spontant på situationer, som er frisk og vital, som ikke er bundet af fortiden.
Lad mig give dig et lille diagram som viser sindets måde at arbejde på, hvordan ledertilstand vindes og lederbevidsthed opstår i os. Lad os forstå hvordan sindet arbejder – hvordan vi modtager data, bearbejder dem og træffer beslutninger.
Here is the diagram 'How the Mind works' page 201
Hvordan Sindet arbejder
Bevidst (Tp) Bearbejdningsperiode
A. Sind – det er det – identifikation
B. Erindring – det er ikke det – udelukkelse
C. DSP – digital signal processor
D. Øje
Ubevidst (Tp) Kvantespring
A. Manas/ Ego – Gør sådan - Beslutning
B. Chitta
C. Chakshu
Foreksempel ser du noget gennem øjnene. Selvfølgelig, du modtager jo information gennem alle fem sanser – øjnene, ørerne, næsen, tungen og berøringssansen. Nu og her, lad os bare se på øjet specifikt. Når du ser med øjnene går filen eller 'sagsdokumentet'/ informationen straks videre til et rum kaldet chakshu*, som er indrettet ligesom en Digital Signal Processor (DSP). Hvad du end ser gennem øjnene konverteres til et bio-signal, ligesom en digital signal fil. Denne fil går nu videre til et rum benævnt chitta* på sanskrit, som er ligesom en computers hukommelse. Her begynder identifikationsprocessen. Eksempelvis, du ser nu denne bog – filen går først til DSP, chakshu, hvor den konverteres til et bio-signal, som herefter kører videre til chitta, det samlede erindringslager.
Erindringen påbegynder en analyse – 'Dette er ikke en sten, det er ikke et træ, det er ikke et dyr…' Udskillelsesprocessen foregår i erindringen. Næste punkt, identifikationen, 'Dette er en bog,' finder sted i sindet eller manas*. I sindet identificerer du nu, 'Dette er en bog', 'Det er en bog om åndelige emner', 'Den er skrevet af et oplyst væsen.'
Efter identifikationen kører filen videre til et space som jeg kalder 'ego', beslutningscenteret. I egoet begynder du nu at tænke, 'Hvad har det her med mig at gøre?' Hvis nu dine tidligere oplevelser med bøger indenfor den gruppering har været gode, vil du træffe beslutning om at læse videre. Har dine oplevelser i fortiden ikke været så heldige, hvis du følte, 'Åhr, det er ikke tiden værd, jeg kedede mig bravt sidste gang,' eller 'Jeg har allerede læst sådan nogen bøger før, men fik ikke rigtig noget ud af det,' hvis du føler dig negativ, vil du beslutte ikke at læse videre. Egoet træffer beslutning med fortidens oplevelser som grundlag. Således fungerer dit sind.
Nuvel, det vigtige at forstå her, er at beslutningen træffes ubevidst. Hvis processen sker som beskrevet ligeud ad landevejen vil du ikke have problemer, tingene vil køre for dig i dit liv. Alt vil køre som smurt i olie!
Men, men, denne proces er ikke altid så enkel og ligefrem. Nogle gange begynder tingene at ske på en ubevidst facon. Foreksempel, hvis du blev såret eller ked af det over noget du engang læste i en tilsvarende bog, så vil selvsamme øjeblik du ser bogen her erindringen om den sårethed, de følelser fra fortiden vågne op.
Ser du, i dit liv, hvis du er såret eller foruroliget på et bestemt sted eller i en specifik situation eller af en person, der havde noget bestemt tøj på, så vil, næste gang du kommer til det sted, er i den situation eller møder en person, der har samme type tøj på, som ham der sårede dig, vil du per automatik genopleve samme stemning igen, også selvom du logisk set udmærket godt ved, at den person du har for dig er ny og intet har med din fortid at gøre, eller hvis det er et bestemt fysisk sted, der genvækker den smertefulde erindring, ved du godt at stedet i sig selv er neutralt, men ikke desto mindre går du igennem møllen af fortidige følelser. Det er det jeg kalder 'samskaras' eller erindringsspor.
Disse indgraverede erindringer forvrænger eller forstyrrer din beslutningstræfningsdygtighed. Ser du, hvis hele den proces, der foregår i sindet i henhold til det skema jeg netop har gennemgået skete fuldt bevidst, ville det være en ligefrem og logisk proces. Men takket være vores underbevidste sind er processen meget ofte langt fra at være enkel og ligetil. Som tidligere beskrevet har vi det med at lade fortidens oplevelser med specifikke personer eller situationer farve vores syn på og mening om helt nye mennesker eller situationer, der opstår i nutiden og som reelt set intet har med fortiden at beskaffe. Det er i det rum politik opstår! Hvor tingene glider af lave og udvikler sig ulogisk. Det er rummet hvor dine erindringer eller 'engrammer' sidder i førersædet og du reelt ikke aner, hvad det egentlig er du selv beslutter!
Lad mig give dig endnu et eksempel for at øge din forståelse for hvad underbevidstheden er. Hvis vi analyserer det logisk og bevidst ved vi alle at rygning er skadeligt for helbredet. Hvis vi følger processen fra øje til sind ved du nu at rygning er skadeligt for helbredet i henhold til data, der er opsamlede af dine diverse sanser. Men pludseligt og på trods af at din logik fortæller dig du ikke bør ryge, træffer du beslutning om at ville ryge – fuldstændigt udenom din logik og din bevidsthed. Det er de underbevidste engrammers magt, det er der de sidder.
Selvom du er dig fuldt bevidst om rygnings skadevirkninger – i det øjeblik filen kører frem til egoet, når filen tager det kvantespring, beslutter du da bare, at jo, jeg vil da egentlig ryge nu. Måske er der en erindring eller en oplevelse du havde engang, som fik dig til at slappe af når du røg. Eller måske da du røg mens du var ung følte du dig som en helt/inde. Så disse erindringsspor er blevet associeret med rygevanen og på grund af dette engram beslutter du at ryge, på trods af al fornuft og alt hvad din bevidsthed fortæller dig.
På samme måde er det med mange ting i dit liv. Selvom du så udmærket godt ved hvad der er det rigtige, beslutter du at gøre noget helt andet – fordi du er under den kraftige indflydelse fra dine engrammer. Dit liv er i den grad styret af ubevidste erindringsspor, som er helt udenfor din kontrol. Du bilder dig måske ind at være den, der tager beslutningerne, men sagen er at det er dine ubevidste engrammer der kører showet!
Disse samskaras eller engrammer er motiverende faktor bag hele vores væremåde. De er årsagen til at vi opfører os på visse måder overfor visse folk. Engrammerne har en tendens til at tilsløre vores dømmekraft. De øver deres indflydelse på hvordan vi udfører tingene i vores organisationer. Det er disse engrammer som dikterer vores produktivitet, sociale adfærd og evnen til samarbejde med andre, dømmeevne og alle vore reaktioner og generelle opførsel. Men engrammerne forstås aldrig for hvad de er, og hvad værre er, der lægges aldrig vægt på dem i forbindelse med træningen i lederskabsudvikling.
Østens mystikere og inderverdens videnskabsmænd har tilbragt tusinder af år med udvikling af værktøjer og meditationsteknikker, der kan rense os for og befri os af disse indgraverede erindringer. Disse samskaras kan effektivt udraderes v.hj.a. diverse meditations teknikker.
For nylig besøgte jeg en af mine tilhængere og så en smuk one-liner på væggen i dagligstuen:
'Jeg er chefen her i huset; det har jeg min kones tilladelse til at sige!'
På samme facon tror du måske du er bossen, men det er dine ubevidste engrammer, der leder dig! Så længe du er i disse ubevidste samskaras' vold kan du aldrig opnå lederens tilstand eller bevidsthed. Du kan måske opnå status af leder hvis du presser dig selv til det yderste og absolut vil det med vold og magt.
Hav det klart for øje, hvis det koster dig svare anstrengelser at sidde i chefstolen, er det givet at du kommer til at skabe samme lidelse og kamp for dine ansatte!
Igen og igen vil dit sind fortælle dig, 'Når jeg har haft det så hårdt, skal de da også igennem møllen!' Du vil reproducere dit eget mentale set-up, dit eget sinds struktur i andre. Det kan blive en rigtig de-motiverende faktor i enhver organisation.
Produktivitet
Definitioner og Forståelse
En lille historie:
En skønne dag spørger chefen den ansatte, 'Sig mig, hvordan kunne det tage dig seks måneder at gennemføre så simpel en opgave?'
Den ansatte svarer, 'På grund af dine forvirrende ordrer, konstante ændringer og korte arbejdsdage!' Chefen replicerer, 'Hmm, jeg mente nu snarere svaret var at finde i din dovenskab!'
Meget er sagt og skrevet om emnet organisations - produktivitet. Produktivitet er blevet mantra i selskabsverdenen igennem de seneste to - tre årtier. Som resultat af computerens, internettets og mobiltelefonens opfindelse er verden blevet et meget mindre sted. Som produktiviteten har været stigende i mange firmaer verden over, har prisen til gengæld været høj – de ansattes fysiske og mentale sundhed og velvære har lidt. Lad os nu søge at forstå hvad produktivitet egentlig er, og hvorledes ydeevnen for virksomheder kan forbedres uden stress som bivirkning.
Helt enkelt sat op kan produktivitet måles som:
Produktivitet = Output / Input
Måleenheden for output kunne omfatte individets eller gruppens antal færdigløste opgaver eller selskabets samlede indtægter. Målestokken for input kunne inkludere antal arbejdstimer brugt på et vist projekt, fabrikationsomkostninger etc.
Østens Mystikeres Indsigt – Engrammers Indflydelse på
Ydeevnen
Milliarder af dollars bruges hvert år af firmaer verden over på forøgelse af den menneskelige produktivitet. Størstedelen af anstrengelserne tager sigte primært på at oplære de ansatte i nye færdigheder som af organisationen menes at være relevante, eller på forbedringer på teknologisiden, computere, internet eller andre former for medie – og kommunikation. Somme firmaer investerer også i udvikling af såkaldte 'bløde værdier' såsom evnen til at omgås andre, udvikling af sammenholdet i de enkelte arbejdsgrupper i organisationen, etc. men de fleste af de programmer går på udvikling af den bevidste del af sindet – handlinger, opførsel og opfattelser, der er ganske overfladiske. Men da mere end 90% af vores følelser og væremåder ligger dybt begravede under vort sinds overflade er det ret nytteløst kun at se på den bevidste del. Sigmund Freud, psykoanalytikeren, gav navn til de 90% af sindet og kaldte det underbevidstheden.
Hvis vi ser på sindet er der tanker og sansninger akkumuleret i den bevidste del af sindet. Men der findes også dybereliggende erindringer og oplagret viden som vi benytter som hjælp til problemløsning. Så er der en hel række af følelser og oplevelser der ligger indlejrede i den ubevidste del. Det er her vores samskaras eller indgraverede erindringer holder til.
De fleste af selskabsverdenens træningsprogrammer fokuserer på den bevidste del af sindet for tilføring af ny viden eller specifikke færdigheder. Men faktisk er det som om vi sidder på en vulkan, der bare venter på at gå i udbrud! Det er disse skjulte følelser, der får os til at være ineffektive og ligefrem ulogiske engang imellem.
Så samskaras eller erindringsspor griber forstyrrende ind i vore beslutningsprocesser og kan med rette kaldes sindets ineffektualiteter! Des flere engrammer jo mere formørket er vores tankeproces og des lavere vil 'outputtet' eller ydeevnen være. Med andre ord, fremstillingen af et bestemt resultat eller output vil tage desto længere tid, des flere folk eller omkostninger, desto flere samskaras vi har et arbejde med. Så des flere samskaras, des lavere produktivitet.
Den Freudianske Model af Underbevidstheden
De fleste læsere, der har studeret psykologi, vil være bekendte med den freudianske forståelse af sindet. Traditionel træning og færdighedsudvikling i de forskellige organisationer henvender sig kun til den bevidste del af sindet, som kun udgør ti procent af dit potentiale. Halvfems procent af potentialet kan kun aktualiseres via arbejdet med samskaras. Dette enorme potentiale kan opleves via meditationsteknikker.
For at give dig et eksempel på det jeg lige har beskrevet, vil jeg gerne have lov at tage femten minutter af din tid på en enkel øvelse. Tag et hvidt stykke papir og bare nedskriv alt hvad der kommer op i dit sind. Vær opmærksom på ikke at redigere, filtrere eller bedømme en eneste af de tanker der kommer op i sindet. Bare lad som om du er en tankebåndoptager, der uden bedømmelse, helt neutralt nedskriver alt. Så, efter de femten minutter er gået lægger du kuglepennen fra dig og læser det du lige har skrevet.
Hvis du ærligt og redeligt har nedskrevet alt, der rørte sig i sindet, vil det ikke undgå din opmærksomhed at det er én gang herreløse, uforbundne, ulogiske tanker, som kontinuerligt er på rejse gennem sindet. Disse tanker er som friktion i en maskine. De gør maskinen yderst ineffektiv og uproduktiv. Det er hovedårsagen til lav produktivitet.
Adskillige af mine disciple, som er gået gennem denne proces og bevidst har arbejdet på at eliminere deres samskaras kommer ofte og fortæller mig at de nu oplever at have så meget mere tid i deres travle liv, eftersom de ikke længere er besværede af et vankelmodigt sind og ulogiske tanker.
Værktøjet til tilintetgørelse af disse samskaras er det jeg kalder meditation. Eliminationen af disse tanker fra sindet svarer til at slippe af med friktionen i en maskine, hvorved den bliver så meget mere effektiv og produktiv.
Tusinder af mennesker fra alle racer, nationaliteter og social og økonomisk baggrund har gennemgået den proces det er at tilintetgøre sine samskaras, i vore meditationsprogrammer. Tusinder af mennesker kommer og fortæller mig at udover at de er blevet mere produktive generelt, er deres forhold til andre også blevet meget bedre, de føler sig mindre stressede og er mere kreative og innovative i deres personlige og professionelle liv. Jeg har også haft spændende samtaler med ledere indenfor erhvervslivets top og Nobel Prismodtagere vedrørende dette emne – og de har alle delt deres oplevelse af forbedrede nytænknings og intuitive evner som følge af frigørelse fra samskaras - med mig.
Så vi kan nu udbygge ligningen som beskriver produktivitet. Vi kan gentage ligningen som følger:
Produktivitet = Output/Input
Input = (Intellekt + Tekniske færdigheder + Samskaras)
Som du ved lever vi med vort sind 24 timer i døgnet, 365 dage om året. For de flestes vedkommende kører sindet konstant, analyserer, dømmer og fordømmer andre, har forskellige følelser og reagerer på situationer, hvilket alt sammen er afhængigt af niveauet af samskaras, der ’forfølger’ os.
Uden byrden af disse samskaras vil du opdage, at din iboende intelligens og de evner du har udviklet gennem din uddannelse, træning eller livsefaring vil blive brugt direkte fremfor at ligge og blive slynget fra side til side i dit sind. Du vil opleve produktiviteten forhøjes drastisk!
Dette er et område, der er stort set uopdaget af selskaber og organisationer. Men der findes enkle værktøj og teknikker fra østens mystikere udarbejdet for at rense sindet for disse samskaras.
Nogen gange spørger folk mig, 'Hvis vi er fri af samskaras vil vi så holde helt op med at tænke? Bliver vi ikke bare dovne og selvglade?' Jeg skal sige dig noget, det er lige modsat! Vær venlig at tænke tilbage på den teknik jeg gav dig for noget tid siden, hvor du skriver din tankestrøm ned på et stykke papir igennem femten minutter. Hvis sindet er fri for samskaras ville du på det stykke papir se noget helt andet, et kvantespring i intelligensniveau, kreativitet og en helt anden type visdom ville blive udtrykt. Du vil udvikle intuitive evner og evne til fornyelse helt af dig selv, fra dit indre vil det opstå.
Forstå det ret, dette er ikke en eller anden mystisk zone du er på vej ind i. Sandheden er blot den, at vi alle har iboende intuitive evner. De har været overskygget af vægten af samskaras. Lad mig nu forklare hvordan et sind-krop system, der er fri af samskaras vil forbedre sin intuition og sin evne til nytænkning.
Samskaras indflydelse på intuition og fornyelse
Intuition er et skønt emne. Hvis du spørger topledere, CEO’s, i diverse selskaber verden over hvordan de traf de helt store beslutninger i deres liv, vil du igen og igen blive overrasket over deres svar. Atter og atter fortæller de os, at deres succes stammer fra et eller andet udenfor intellektets sfære, 'noget' som gav dem energien eller modet til at træffe de beslutninger. Det gælder ikke bare for succesrige CEO’s, men også for videnskabsmænd.
Forleden havde jeg lejlighed til at spise frokost med Dr. Charles Townes, nobelpristager indenfor Laser og maser området. Jeg spurgte ham, 'Sir, hvordan gjorde du din opdagelse? Hvordan skete det?' Han svarede smukt, 'Jeg sad i en park i Washington DC og lige med ét skete der noget. Konklusionen var der bare indeni mig. Uden varsel var konklusionen afsløret for mig. Jeg nedskrev straks min oplevelse. Nu havde jeg et stort problem. Jeg havde konklusionen, men ikke skridtene der førte op til den konklusion. Jeg kunne ikke stå frem med min opdagelse eftersom jeg kun havde konklusionen, men ikke kunne redegøre for vejen dertil.'
Det samme skete også for Albert Einstein. Han siger, 'Alt det nye, der kom til mig kom via intuition og ikke via intellekt.' Han opsummerede smukt og sagde, 'Det intuitive sind er en hellig gave, det rationelle sind en tro tjener. Vi har skabt et samfund som ærer tjeneren og har glemt alt om gaven.'
Hvad enten vi tror det eller ej eller accepterer det eller ej så er der noget, der hedder intuition. Selvfølgelig siger selv Einstein, at det er en gave, fordi vi er usikre på, hvornår den vil komme og om den overhovedet vil komme eller ej.
Men yogierne, mystikerne hævder igen og igen, det er noget du kan arbejde på at udvikle og som du vil kunne stole på. Du behøver ikke opfatte intuition som en gave. Du kan arbejde på at udvikle den. Den kan blive en del af dit liv. Alt nyt der er sket er altid sket via intuition, når noget er sket hinsides dit intellekt.
Når du er på toppen er der noget der åbner sig. Du kan kalde det åbenbaring eller intuition; det er noget der sker udenfor intellektets snævre rammer. Mystikere har til alle tider erklæret, at det er en videnskab. Hvis du kan tune dig ind på den energifrekvens intuitionen udgør i dit indre, kan du bruge den i din hverdag. Mystikere forklarer igen og igen at det er en hændelse, og du kan få den til at opstå. De ved hvordan man åbner op for den. Vi vil nu se på, hvad du kan gøre for at vække den power i dit indre. Vi vil se på hvordan de intuitive færdigheder kan linkes med sindet, som tidligere diskuteret.
Dr. Charles Townes – Nobelprismodtager i fysik for sit arbejde indenfor maser og laser.
Albert Einstein – videnskabsmand og Nobelprismodtager
Når du ikke kender til logikken bag et fænomen, kalder du det et
tilfælde. Intet kan ske på planeten jorden uden der er en årsag til det.
Før vi går i detaljen med vores diskussion om intuition så lad os først få aflivet de myter, der påstår intuition er en af naturens 'lykketræf'. Jeg vil gerne have du forstår at intuition er en evne, der kan oplæres fuldstændig som andre evner, du kan dygtiggøre dig i. Det kommer indefra dig, ikke fra nogen som helst andre! Fordi vi har været ude af kontakt med den zone, den dimension af vort væsen, har vi glemt den.
Under et meditationsprogram var der én der fortalte mig, 'Jeg sidder og tænker på én og det næste øjeblik ringer telefonen og han er i røret. Jeg er til fest og tænker på en eller anden – og så dukker vedkommende op.’ Jeg spurgte folk på kurset om de havde oplevet noget lignende på noget tidspunkt i løbet af deres liv. Mere end halvfjers procent af deltagerne sagde det var sket for dem! Hvis det sker for en person en enkelt gang kan du kalde det et tilfælde. Men hvis det sker for halvfjers procent kan det ikke længere kaldes et tilfælde! Der er mere om snakken. Der er en logik bag.
Vi kender måske ikke den klare logik bag fænomenet, men derfor kan vi ikke bare afvise det som tankespind. Når du kender til logikken eller reglerne bag, kalder du det en hændelse. Når du ikke forstår logikken, ikke kan ’bevise’ det, kalder du det en tilfældighed. Intet kan ske på planeten jorden uden der er en årsag til det. Det er altid årsag og virkning. Når du kender årsags-virknings linket bag en begivenhed kalder du det en hændelse Kender du den ikke, ser du det som en tilfældighed.
For at prøve at forstå intuitionens proces vil det være formålstjenligt at gå tilbage og se lidt nærmere på det kort over sindet, vi diskuterede tidligere. Vi talte om den proces at indkommende information fra et sanseorgan som foreksempel øjet bevæges gennem chakshu* (DSP), chitta (erindring), manas (sind) og derefter foretager et kvantespring til egoet hvor beslutningsprocessen forstyrres af de tilstedeværende samskaras eller erindringsspor.
Processen i rummet eller afstanden mellem øjet og sindet er bevidst. Du er opmærksom under den proces. Den sker med din opmærksomhed. Men processen fra sind til ego, det er der hunden ligger begravet – du er bare ikke med der – ikke opmærksomt tilstede. Ofte sker den proces uden din opmærksomhed. Du træffer derefter beslutninger, der går stik imod din egen logik. Du beslutter dig på trods af din egen tankeproces. Igen eksemplet med rygning – ifølge samtlige de data du har opsamlet er rygning skadeligt for helbredet, for kroppen og for sindet. Men det øjeblik sindet springer ubevidst over i egoet, bang, så beslutter du bare alligevel at ryge!
Den bevidste proces siger, ’Nej, det er ikke sundt.’ Men den ubevidste proces siger, - rettere den siger ikke engang noget, den bare beslutter sig og du følger trop. Disse beslutninger står uden for din kontrol, fordi underbevidstheden er så magtfuld.
Det ubevidste kan bruges på tre måder – på instinktplanet, på det intellektuelle niveau og intuitivt. Så længe underbevidstheden er fyldt op med negative erindringer og rastløshed arbejder den via instinkterne. Du beslutter dig bare – instinktivt. Du ved ikke engang selv, hvorfor du er vred. Pludselig går du i udbrud. Nogen gange når du ser en handling eller selv hører de ord der kommer ud af din mund, føles det som om det ikke er dig selv. Du gør noget, hvorefter du tænker, 'Det er da slet ikke mig det der, hvorfor gjorde jeg det? Hvordan kunne jeg tillade det at ske?' Det sker fordi underbevidstheden arbejder på det instinktive niveau.
Chakshu – energien bag synsevnen
Manas - sind
Mange gange associerer du ting med hinanden, selvom der ingen logisk forbindelse er. Foreksempel, hvis du engang er blevet forstyrret af én der havde hvidt tøj på, straks du ser en person i hvidt tøj vil erindringen komme op i dig og du vil føle vrede. Det er instinkt planet. Udenfor din bevidsthedszone, uden overhovedet at fatte hvad der sker, sker det bare for dig.
Hvis din underbevidsthed er ladet op med samskaras, hvis din underbevidsthed er rastløs, er det tegn på, at du befinder dig i instinkterne. Næste er det intellektuelle niveau. Du er bevidst, men har ikke nok entusiasme. Du er bevidst, men er ikke kreativ, ikke innovativ. Du tager ikke de store skridt, du gror ikke. Det er som med den tro tjener, som Einstein refererede til. Intellektet er en loyal tjener. Du kan også vælge at være tjener hele dit liv. Du kan være tjeneren og så er det det der sker, ikke andet, intet stort vil opstå via dig. Du vil indsamle information, kigge det igennem og producere et resultat på den baggrund – ikke andet end en computer kunne have gjort. Hvis du opholder dig på intellektets niveau, bruger du stadig ikke dig selv fuldt ud, du udnytter ikke dit fulde potentiale i den udstrækning det er meningen det skal udnyttes.
Så kommer vi til intuition. For at forstå intuition må vi gå i dybden med hele den videnskab; kun da vil du kunne forstå hvad jeg mener med ordet 'intuition'. Intuition er noget der sker hinsides dit intellekt. Pludselig ved du hvad der er det rigtige at gøre og du har energien til at gennemføre det, men du ved ikke hvordan du ved det, hvordan du kom til den konklusion, men du er hundrede procent sikker på hvordan og hvad der skal gøres.
Den energi er specielt nødvendig hver gang du står over for en førstegangssituation. Når du kun har et minimum af data og du bliver nødt til at træffe nogle beslutninger nu og her – eller du har masser af valgmuligheder og er ude af stand til at beslutte, hvad du burde gøre. I den type situationer kan den intuitive energi hjælpe dig. Intuitionens magt kan indgive dig modet til at tage beslutning og fornemmelse for, hvad der vil være den bedste løsning. Intuitionen giver dig energien ikke blot til at beslutte, men også til at føre ud i livet.
Folk spørger mig, 'Hvordan afgør jeg hvorvidt jeg er intuitiv eller bare intellektuel? Nogle gange er jeg usikker på om det er intuition eller intellekt.' Jeg fortæller dem at der er ingen tvivl om den sag, - er du forvirret er det ikke intuition, men kun intellekt. Selve forvirringen er bevis på, at det kun er intellekt. Idet du oplever intuition modtager du ikke bare den intellektuelle klarhed, svaret, men også den nødvendige power til at føre tingene ud i livet. Den potentielle power der er i dig hele tiden, er bare blevet sluppet løs. Du åbner dig og begynder at udtrykke det, udføre det.
Nu til næste spørgsmål: Hvordan opvække intuitionen? Hvordan vække den intuitive magt op? Hvis du er i stand til bevidst at gå ind og slappe underbevidstheden af en rum tid vil energien som ligger sovende eller latent i underbevidstheden åbne sig, vågne op. Og det sædvanlige der sker når vi åbner for de underbevidste sluser, er at alt hvad du har undertrykt først kommer op. Derefter vil en helt ren energi, som vi kalder intuition, begynde at komme til udtryk.
Spontanitet har intet med de data du er i besiddelse af, at gøre; den har
at gøre med måden hvorpå du behandler de indsamlede data.
Når den rene energi kommer til udtryk fra underbevidstheden bruger du ikke længere underbevidstheden på det instinktive eller intellektuelle plan. Du bruger den til intuition. Et højere niveaus energi opstår i dig. Og selvfølgelig, først og fremmest har mystikerne gennem tusinder af år påvist overfor os at det højere niveaus energi hjælper dig fysisk, mentalt og emotionelt. Udover at virke healende kan den intuitive energi også hjælpe til stressreduktion og til at foretage spontane afgørelser.
Spontanitet har intet at gøre med den information du samler op; det har at gøre med måden du behandler den info på. Samme data, samme information kan behandles på mange måder. Intuition handler om, hvordan du undersøger og behandler dine data, og hvordan du kommer til en konklusion hinsides dit intellekt.
Vi kan forberede os, vi kan tune os til denne intuitive energi v.hj.a. teknikker og metoder som vi kalder meditation. I Østen bruger vi ordet 'meditation' om det at tune sig selv til den højere energi, som vi alle har indeni og som igen og igen inviterer til at opleve den. Nårsomhelst du finder tiden til det – sid for dig selv. Ofte tager vi os tid til alle de andre, og alt muligt andet, men ikke til os selv. Hvis du engang har afsat tid til dig selv vil du have opdaget en eller flere dele af dit væsen, der ønsker at komme til udtryk, ønsker at stå stærkere frem, men sjældent giver vi den del af vort væsen en chance – opslugt som vi er af vores intellekt. Vi bilder os ind vort intellekt er det ultimative – igen og igen beviser mystikere at der er 'mere mellem himmel og jord' – at ikke alt er umiddelbart forklarligt.
Med enhver opdagelse eller opfindelse vil du se intuitionen spillede en rolle. Om det er en Albert Einstein eller en Isaac Newton, de har alle oplevet noget, der var udover det tørre intellekt. Noget mere end det bare intellekt er opstået i dem. Den selvsamme energi eksisterer i os alle. Den energi kan også komme til udtryk via os, hvis blot vi tuner os ind på den. At tune sig selv til den energi er det jeg kalder meditation.
Isaac Newton – fysiker og matematiker, pioner indenfor den klassiske fysik
Anahata chakra – subtilt energicenter i hjerteområdet – sæde for kærlighedsenergien
Meditationsteknik
Mahamantra meditation
Mahamantra meditationen er en ældgammel tibetansk buddhistisk teknik til at vække anahata chakra* - hjerteområdet. Denne meditation gør dit sind fast og stabilt. Dit sind svinger konstant med tanker. Denne meditation gør dit sind stille ved at bringe det ind i 'no-mind- zonen, væren i tanketomhed. Det er ligesom et springbræt ind i evigheden.
Den skal udføres på tom mave, gerne tidligt om morgenen eller minimum to timer efter et måltid. Den kan udføres alene eller i en gruppe. Udført i en gruppe virker den kraftigt energiserende på stedet hvor den finder sted.
Instruktion:
Varighed: 30 minutter
Første del: Varighed 20 minutter
Sid bahageligt i skrædder eller lotusstillingen på gulvet. Sid ret op og ned med hoved, nakke og ryg i en lige linie. Hvis du ikke klarer at sidde på gulvet må du sidde på en stol. Føl dig afslappet og luk øjnene. Selv efter vi lukker øjnene ser vi former og figurer på indersiden af øjenlågene. For at komme det fænomen til livs så forestil dig dine øjenæbler er blevet til sten. Bare gør dem hårde ved hjælp af mentalt pres, så vil alle billeder forsvinde. Vore øjenbevægelser er nært forbundet med vort sinds tankevirksomhed. Det er derfor du bedes om at stoppe dine øjenkuglers bevægelser. Bekymr dig ikke for meget om at de nu absolut skal være bomstille. Bare gå videre med meditationen.
Hold læberne sammenpressede og producer lyden'Mmmm…’ Hvis du stak ansigtet ned i en tom aluminiumsdåse og lavede en summende lyd ville det lyde ligesådan. Bid mærke i at det ikke er ’Hum…’ eller ’Om…’, men slet og ret lyden ’Mmmm…’. Denne summen bør være så lang som muligt før det næste åndedræt. Den skal også være så dyb som muligt, fra navlecenteret, og så høj som mulig.
Du behøver ikke anstrenge dig for at trække vejret ind igen efter hver ’Mmmm’. Kroppen vil helt af sig selv trække vejret når det bliver nødvendigt. Spænd ikke op. Læg hele dit væsen og energi i at skabe denne vibration. Gå i et med sumningen. Efter nogen tid vil du føle at den summende lyd fortsætter af sig selv uden din indblanding, og at du er blevet tilhører til den!
Sumningen er et kraftigt virkende redskab til at bringe din opmærksomhed ind i nuet. Hvis du ’mmm’er intenst kan du ikke have en tanke samtidigt. Så dine tanker per sekund (TPS) bliver automatisk bragt ned. Den energi sumningen genererer renser energiblokeringerne rundt omkring i dit sind-krop system.
Mens du summer intenst vil aller de idéer du har om dig selv blive rystede i deres grundvold. Som et jordskælv; dette er en teknik for et ’sindskælv’!
Anden del: Varighed: 10 minutter
Efter at være holdt op med at summe, holder du øjnene lukkede og sid stille og inaktiv med et smil på læben og et lyksaligt humør. Skulle der dukke en tanke op, så bare lad den komme. Bare betragt dit sind ligesom du ville se fjernsyn, uden at gøre modstand mod tankerne eller bedømme dem. Forbliv tavs og dejligt tilpas. I løbet af den tid vil den energi mmm' ingen har skabt flyde til alle dit væsens hjørner og rense det i dybden. Det stabiliserer dig i opmærksomhed på nuet. Denne bevidsthed er alt der behøves for at opløse negativitet, bibringe klarhed, og gøre dig i stand til at opleve dit sande potentiale.
Intensity is the Unfailing Way
Densitet er Rette Vej
Hvad enten vi leder eller følger er intensitet nøgleordet, hvis vi vil opleve dyb tilfredsstillelse i hvadend vi foretager os.
En lille historie:
En Zen mester og hans discipel vandrede langs bredden af en flod. Disciplen bad, som så ofte før, med længsel i stemmen, 'Mester, vær venlig at give mig Oplysningens gave.'
Med ét drejede mesteren rundt, tog et fast greb om disciplens hoved og skubbede det ned i floden. Disciplen var chokeret og begyndte at kæmpe for at få hovedet oven vande igen. Mesteren holdt godt fast. Nu begyndte disciplen at gispe efter luft. Mesteren slap da endelig den overraskede og totalt rystede discipel fri.
Mesteren spurgte nu, 'Er din længsel efter Oplysning ligeså intenst som din længsel efter luft, da dit hoved var under vandet?'
Først når ønsket bliver presserende, når spørgsmålet bliver søgen, sker det Ultimative. Nøglefaktoren for at Enlightenment, Oplysning kan ske, er intensitet.
Hvad er Intensitet
Ser du, almindeligvis føler vi en forfærdelig rastløshed i forhold til yderverdenen, Jeg har ikke nået at gøre dit, jeg har endnu ikke oplevet dat og så videre. Når selvsamme rastløshed dirigeres mod inderverdenen kaldes den intensitet.
Du aner ikke hvad der sker, du ved ikke hvad der skal til, men den dybe utilfredshed med det du finder i dit indre rum, er det jeg kalder intensitet.
Du undrer dig måske over, hvorfor jeg lærer dig at være utilfreds. Det er vel meningen jeg skal undervise i tilfredshed, ikke sandt? Jeg skal sige dig, den utilfredshed, som nu er dirigeret mod yderverdenen må du vende mod din egen inderverden og først da vil den lede til tilfredshed.
Det første der skal ske er ikke tilfredshed, men en ny retning, den psykologiske revolution. Rastløshed skal blive til intensitet. Hvis den går udad mod yderverdenen, hvis din bevidsthed konstant drejer sig udad, kaldes det rastløshed. Hvis den rettes indefter bliver det intensitet.
Intensitet skaber ikke konflikt hverken indeni dig eller i yderverdenen.
Den flyder jævnt, men meget stærkt.
Definitionen på intensitet er den desperate følelse at noget må gøres omgående for at bryde ud af spændetrøjen eller bryde fri i inderverdenen.
Intensitet er ikke følelse. Når du er intens er der måske en del af det, der er emotionalitet. Det er som med varme. Den del af intensiteten, der smelter og kommer ud kan kaldes emotion. Foreksempel, når du integrerer dig selv med intensitet, er der en del af dig, der smelter. Lad os sige hjertet smelter, så kan det kaldes emotion. Sammen med hjertet vil også dit intellekt smelte, dit væsen vil smelte. Intensitetens bivirkning er emotion.
Bekymr dig ikke om hvad din intensitet skal handle om. Bryd dig ikke om 'hvad skal den rettes imod'. Det bør blive en kvalitet hos dig. Alt du foretager dig, hvad enten du rører noget eller nogen, vær intens i den berøring.
Hvis du taler, vær intens. I dine forhold, i dine beslutninger, i din erindring, din tænkning, dine ønsker, selv i din frygt, vær intenst tilstede – gå ikke glip af dette øjeblik. Det er det jeg forstår ved intensitet.
Intensitet betyder at udstråle den energi, der ikke skaber konflikt hverken indad – eller udadtil. Intensitet er intens væren inden i dig.
Intensitet skaber ikke konflikt hverken i det ydre eller i det indre. Den flyder modstandsløst og samtidig meget kraftigt.
Vi tror altid at hvis den flyder uden modstand som en flod vil den ikke kunne være intens, og hvis den er intens som en sten kan den ikke samtidig flyde frit. Nej. Intensitet er som en stærkt intenst strømmende flod.
Jeg har set visse folk som intenst skaber konflikt hele tiden. Hvad end du beder dem om at gøre, vil de lave en konflikt ud af det.
En lille historie:
En fange slap ud af fængslet efter at have siddet inde i tolv år og nåede sit hjem. Samme øjeblik hans kone åbnede døren begyndte hun at råbe op, ’Hvad bilder du dig ind at komme så sent! Du blev lukket ud for fireogtyve timer siden. Hvor har du været henne? Du skulle have været kommet den lige vej hjem!’
Alt kvinden kunne tænke på var hvorfor han ikke var kommet lige hjem efter løsladelsen. Hun var uden tvivl intens, men kun i sin konfliktskabelse.
Ægte intensitet skaber ikke stridigheder. Den flyder kraftigt.
Intensitet er integration. Intensitet er fokus. Intensitet er oprigtighed.
Som oftest giver intensitet en følelse af soliditet, fasthed – at have fødderne solidt plantet på moder jord. Du er måske intens, men har muligvis mistet evnen til at flyde. Eller måske flyder du fint nok, men er ikke særligt intens.
Se, du er måske nok intens, men har muligvis mistet evnen til at flyde – fordi du drives af dit ego. Du er fast intenst besluttet på at gennemføre det du nu vil gennemføre, men du har dine egne usmidige, fastlåste idéer om, hvordan det skal ske. Det vil sige at det er mislykkedes for dig at forstå at Eksistensen rent faktisk ville kunne få tingene til at ske på en langt smukkere og mere effektiv måde, end du selv er i stand til med alle dine planer.
Jeg fortæller mine disciple at de naturligvis skal planlægge med omtanke, så godt de nu er i stand til det. Og så drop det. Det virker måske som om alle dine planer er på vej i vasken – bliv ikke frustreret, når du kommer til det punkt. Noget meget mere smukt end du havde planlagt, vil opstå.
Den anden mulighed er at du flyder, men har mistet intensiteten. Det er tilfældet med de folk, der er uden fokus og som generelt spilder deres energi og lader sig distrahere hver gang noget nyt dukker op.
Ser du, vand bliver først til damp ved 100 grader celsius. Selv ved 99 grader er det stadig blot vand; det transformerer ikke til damp. På samme måde, hvis du ikke er integreret i din søgen, er alle dine energier ikke med dig. Så kan den totale transformation ikke finde sted.
Tag et projekt op og kør det med fuld intensitet. Intensitet betyder ikke at være usmidig og stå fast som en klippe uden mulighed for opdatering og forandring.
Kun når du er forandringsparat kan du være som den frit strømmende flod, der bugter sig vej mod havet.
'Væren' er Intensitet
Hvad er væren? At være komplet, total, integreret, at udtrykke din fulde energi, er hvad jeg forstår ved 'væren'. Hvis du kun er partiel i din oplevelse eller delt i dit udtryk, kan du være sikker på en ting, du er hyklerisk.
Kun den der er åben for forandringer kan siges at være som den frit
strømmende flod, der intenst bugter sig vej mod havet.
Intens vrede
Selv din vrede er hyklerisk. Du vælger selv om du vil udtrykke vrede eller ej. Din vrede er tæt sammenkædet med din logik. Du tillader aldrig dig selv at være vred hinsides din logik. Du analyserer, 'Vil jeg miste noget i denne her situation?' Hvis du er sikker på prisen er for høj, undertrykker du vreden. Hvis du er klar over, 'Jeg mister alligevel ikke noget ved det. Jeg kan roligt råbe ad den person. Hvad skulle han kunne gøre mig?' så eksploderer du og udtrykker meget mere vrede end der faktisk var nødvendigt. Alt det du allerede havde liggende på lager, som i sin tid ikke blev udtrykt, det kommer med op og ud!
Udtryk ikke, fornægt ej heller – bare vær og bliv befriet
Se det klart, når det er din logik, der er manager for din vrede sidder du med to problemer. For det første; du vil komme til at råbe eller udvise vrede når det faktisk ikke var nødvendigt. For det andet; selv når du ikke udtrykker det, vil du have det i dig i fornægtet form.
Første – når du udtrykker det vil der komme for meget ud, meget mere end nødvendigt. Anden – hvis du ikke udtrykker det, fornægter du det. Vær helt med på den, begge dele er forkerte.
Interesse stammer fra sindet. Intensitet kommer fra dit væsen.
Undertrykkelse eller udtrykkelse er begge uhensigtsmæssige 'løsninger'. Du spørger måske, 'Jamen, hvad skal vi da så gøre?' Du skal slet ikke gøre noget, bare vær til.
Den moderne mystiker, J. Krishnamurthi siger det så smukt, at hver gang en følelse kommer op og fylder dit sind helt, hvis bare du en eneste gang er i stand til at stoppe enhver kropsbevægelse, d.v.s. bryde ethvert samarbejde med følelsen, vil du frigøres fra den følelse.
Hvis du stopper op og er helt stille uden kropsbevægelse, når du er overvældet eller overmandet af en hvilken som helst følelse selv én enste gang vil være nok til at befri dig af den følelse. Jeg siger ikke du behøver at praktisere den teknik konstant. Nej, kun en gang, en eneste gang vil være nok, og du vil være effektivt frigjort fra den emotion.
Intensitet er uafhængig af arbejdets beskaffenhed
Intensitet er ikke afhængig af arbejdets eller handlingens egennatur. Det kan handle om noget så komplekst som at lede en milliarddollar virksomhed eller så enkelt som at vaske gulvet. Det er ikke 'hvad' der er væsentligt, men 'hvordan', der er afgørende.
Hvis du kan gøre det du nu gør med en totalitet og en intensitet så du glemmer dig selv i handlingen, så du selv forsvinder – er du på rette spor.
Øjeblikket hvor du mister dig selv i handlingen, bliver du som en fløjte på Eksistensens læber. Luften, der går ind i fløjten kommer ud som musik, fordi du er blevet kanal for Eksistensens energi der flyder frit gennem dig. Vær total og intens. Det er det eneste der behøves for at slå hovedet på sømmet, score 'bulls eye' og hvad man nu ellers siger.
Interesse kontra Intensitet
Hvad skal der til før vi kan kalde noget intensitet? Hvad er forskellen på intensitet og interesse?
En interesse kan man miste, men intensitet – aldrig. Interesse er en funktion af sindet. Intensitet kommer fra dit væsen.
Efter et stykke tid, det være sig kortere eller længere, bliver du træt af din egen interesse. Med intensitet er det anderledes for den er dit væsens tørst. Den transcenderer din logiks rationalitet. Intensitet er et dybt indre kald. Des længere tid du må vente på den, des større vokser sig tørsten, des mere intenst blusser ilden op.
Se forskellen mellem lys og laser. Begge består af de samme lysstråler, men den enøjede intenst fokuserede laserlysstråle stammer fra det almindelige lys kohærans og frekvens.
Den intensitets magt er det der giver laserlys dets enorme evne til at brænde hul selv i metal. På samme tid er det et kontrolleret fokus. Det er det, der giver det magten til at udføre selv yderst forfinede opgaver såsom at fjerne en katarakt eller stær fra et øje.
Den, der går gennem ørkenen kan opleve en så brændende tørst efter vand, at hun er villig til at give sit liv i bytte for et enkelt glas. Når din tørst efter realisering bliver tilsvarende intens, vil du være parat til at give dit liv som betaling for Sandheden.
En smuk Zen historie:
En student kom til en Zen mester for at lære Zen. Læreren sagde til ham, 'Hør lyden af én hånd, der klapper.'
Studenten forsøgte ihærdigt igennem samfulde tre år – uden succes. Han var deprimeret over ikke at kunne gøre som hans lærer havde sagt. Han kom med tårerne rullende ned ad kinderne til sin lærer og sagde han blev nødt til at gå sin vej, for han kunne bare ikke gøre, som han havde fået besked på.
Læreren sagde, 'Vent blot en uge til. Mediter uafbrudt.' Studenten blev en uge ekstra og mediterede. Intet skete. Læreren sagde, 'Prøv bare fem dage endnu.'
Studenten blev det længere, men med samme mangel på positivt resultat. Studenten kom nu desperat og bad om at få lov at gå sin vej. Da sagde læreren, 'Mediter tre dage til. Hvis du ikke opnår oplysning, er det bedre at du begår selvmord.'
På andendagen blev studenten Oplyst.
Når dit hele væsen brænder med den eneste lyst for øje at erkende det Højeste vil du ganske enkelt absorbere Mesterens intruktioner. Transformationens magi bliver nødt til at opstå. Kun da vil du være åben for at modtage ham. Indtil da er det ikke andet end en interesse.
Når du spiser, vær intens. Lad hele din opmærksomhed og energi
fokusere på maden.
Vær Intens i Alt, Hvad Du Foretager Dig
Tantra, den mystiske videnskab bag diverse meditations teknikker, siger at det eneste krav for at lære sandheden at kende er netop – intensitet. Vær hel i alt du gør, alt du er.
Lev intenst i nuet og smag rigtigt på livet. Ellers lever du jo slet ikke. Du venter bare på døden.
Når du spiser, spis intenst. Lad hele din energi og opmærksomhed være på maden. Omdiriger ikke din omærksomhed og tankevirksomhed til hvad du skal have klaret på jobbet i morgen, eller hvor du kunne tænke dig at tage på ferie i år.
Nyd maden med alle dine sanser. Smag på maden, nyd synet af maden, rør maden med kærlighed, og duft til madens aroma. Når du spiser på den måde med totalitet vil du nyde hver en lille bid og du vil faktisk samtidig give dit system den levende energi, som det er meningen maden skal give dig.
Hvis du drikker vand, da drik intenst. Bliv eet med tørsten. Føl køligheden af vandet som det kommer ind i din mund, hals og triller ned igennem spiserøret. Lad hver dråbe vand, der kommer ind i din mund give dig følelsen af tilfredsstillelse.
Tantra – ældgammel vedisk tradition til opnåelse af Oplysning gennem spirituelle teknikker eller praktikker, meditationer og rituel tilbedelse.
Den tamilske klassiker 'Periya Puranam', beskriver Nayanmarernes historie – de ivrige tilhængere af Lord Shiva. Der er masser af eksempler på hengivne der har erkendt det Ultimative blot ved simple handlinger som foreksempel at lave blomsterguirlander til at hænge om halsen på Mesteren. Et eksempel er Gananaatha Nayanaar, som var tilbeder af Herren (i form af Lord Shiva), og som tilbragte al sin tid med enkle tjenester som at plukke blomster til at bruge i diverse tilbedelsesritualer, lave blomsterguirlander, feje og vaske gulvet i templet og holde templets lamper brændende. Det var alt han foretog sig, men det ledte ham til enhed med det Højeste og han fik sit navn 'Gananaatha', som betyder nummer et blandt ganaerne (tjenerne) for Lord Shiva.
Når du beder, vær oprigtig og spontan. Hvad du end føler, føl det helt og giv det op til det Guddommelige. Snyd ikke dig selv og vær hyklerisk ved ikke at indrømme hvad du føler. Du kan alligevel ikke skjule noget for det Guddommelige. Han kender dig bedre end du selv gør.
Din intensitet er det eneste afgørende for, hvornår det du søger vil komme til dig. Hvis intensiteten er total, vil det ske i det øjeblik. Er intensiteten ikke integreret og helstøbt, vil det tage noget længere tid, fordi intensiteten har brug for at opsamle styrke henover tiden.
Hvis du er intens nok tager det ingen tid at nå det Ultimative. Hvor du befinder dig, hvem du er er aldeles irrelevant. Du kan nå frem – lige nu og her.
En smuk historie:
Der var engang en værre bandit, som terroriserede hele kongeriget. Efter i årevis at have frarøvet et stort antal folk deres ejendele, begyndte han at føle sig rastløs og skidt tilmode over sine handlinger. Han gik til en mester og spurgte ham, 'Mester, jeg er en synder. Er der nogen udvej for sådan en som mig? Kan jeg opnå frihed?'
Mesteren betragtede banditten og spurgte ham hvad han var god til. Banditten svarede, 'Ingenting.' Mesteren spurgte, 'Ingenting? Der må da være noget du er god til!' Banditten tænkte dig grundigt om og sagde så, 'Mester, jeg kender kun til tyvens håndværk, det er hvad jeg har bedrevet hele mit liv.'
Mesteren smilede og sagde, 'Godt! Så er det lige nøjagtigt det du skal praktisere nu. Find et stille sted og røv alle dine forestillinger, idéer og meninger. Stjæl alle planeten jordens træer, klipper og floder. Stjæl også samtlige himlens planeter og stjerner. Og opløs det hele i den umådelige tomhed indeni dig.'
Banditten fulgte mesterens anvisninger til punkt og prikke. I løbet af blot 21 dage realiserede banditten sin sande natur – han blev oplyst.
Periya Puranam – tamilsk klassiker af Sekkizhar om de 63 Nayanmars, den oplyste mester Shivas helgen – disciple.
Nayanmarerne – tamilske helgener og hengivne af Lord Shiva – 63 i alt, deres livshistorier fortælles i bogen Periya Puranam
Intensitet og de fire bevidsthedstilstande
Fire bevidstheds stadier
Der er fire bevidstheds tilstande.
Here is a diagram – page 219
Text in the diagram:
Forskellige bevidsthedstilstande
Med Tanker Uden Tanker
Med ’jeg’ Bevidsthed Jagrat –Vågentilstanden –Tænkning Turiya – Lyksalighedstilstanden – Den fulde Opmærksomheds tilstand
Uden ’jeg’ bevidsthed Swapna – Drømmestadiet –Drømning Sushupti – Ubevidst stadie – Dyb Søvn
Når du har ’jeg’ bevidsthed og tanker er du i vågentilstanden, den tilstand du er i lige nu. I denne tilstand har ’jeg’ en højere frekvens end dine tanker. Så du kan kontrollere dine tanker.
Når du er uden ’jeg’ bevidsthed, men der er tanker, befinder du dig i drømmestadiet. I drømmestadiet har dine tanker højere frekvens end din ’jeg’ bevidsthed. Det er årsagen til at du kan opleve tanker i en drøm, men du er ikke i stand til at kontrollere dem.
Når du er uden ’jeg’ bevidsthed og uden tanker, er du i tilstanden af dyb søvn. Normalt er vi kun opmærksomme på de tre stadier – vågen, drøm og dyb søvn. Den fjerde tilstand er den, hvor du har jeg bevidsthed, men ingen tanker – turiya.
Intens søgen - bevidsthed i de tre tilstande
Intensitet er at være opmærksom hvert øjeblik uanset hvad du foretager dig. Så først må du udvikle din opmærksomhed til at gælde alle tilstandene. Kun da kan du være helt og fuldt intens.
Nu er du dig kun bevidst i den vågne tilstand. Du føler ’jeg er læge,’ ’jeg er advokat,’ ’jeg er ingeniør,’ og så videre. Kun når vi er bevidste om de identiteter vi oppebærer og nyder igennem alle tre tilstande har vi fanget 'den røde tråd', det center der er identisk for alle tre tilstande af henholdsvis, vågen, drøm og dyb søvn. Når det sker vil vi pludseligt erkende vor sande identitet gennem alle tre stadier.
En eller anden spurgte mig, 'Jeg er ikke så sikker på, at jeg er bevidst i den dybe søvntilstand.' Hvem er så det der kommer tilbage og rapporterer at 'det var en vidunderligt fredfyldt søvn i nat'? Hvem er det der erindrer sig søvnen og siger 'Det var så mørkt. Det var ligesom jeg slet ikke var der'?
Hvis personen ikke var der i det stadie, hvem er det så der er kommet tilbage og forbinder de tre tilstande? Nej, vi kan ikke konkludere at vi ikke var tilstede under den dybe søvn. Vi var der, men vi var os ikke bevidste om den identitet vi havde i den tilstand.
Forstå det ret, er person, der er fuldt vidende igennem de tre tilstande er bevidst. Hvis vi er opmærksomme på den identitet vi har gennem alle tre stadier er vi bevidste nok, vor søgen er intens nok til at lade sig besvare, vi er intense nok til at blive initierede og velsignede.
Mennesket er som et spejl. Han har valget at se det Guddommelige i
øjnene og reflektere det, eller at vende sig bort.
Hvis vi ikke på forhånd er bevidste gennem alle tre stadier, hvis vi endnu ikke har oplevet alle tre tilstande med samme intensitet, jamen så er det på høje tid at intensivere vor søgen.
En intens søgende vil bære sin identitet gennem samtlige tre stadier. Om du så bare en eller to gange har oplevet din vågne identitet i drømmetilstanden, kan du siges at være intens.
I drømmestadiet sker det sommetider at du husker at du er noget mere end den identitet du opfattede som dig selv indtil da – i drømmen. Jeg har set søgende gennemgå den oplevelse i drømmestadiet. De ligger og drømmer og lige pludselig identificerer de sig med deres vågentilstands 'jeg'. Så vil de reagere på drømmen med et 'hej, hvad sker der her? Det her er for småt. Det er jo ingenting.' Hvis du har oplevet din vågentilstandsidentitet i drømmestadiet – forstå – så har du rette intensitet. Din søgen er intens.
Hvordan bliver jeg Oplyst? Jeg ønsker det…virkeligt og det skal være nu
Se: Spørgsmål er et ord (eng.: question). Søgen er en følelse (eng.: quest).
Mennesket fødes som søgen. Den øvrige Eksistens er ude af stand til at reflektere det Guddommelige sådan som mennesket har evne til. Mennesket er som et spejl. Han har valget at se det Guddommelige i øjnene og reflektere det eller at vende sig bort. Mennesket har muligheden for at træffe et bevidst valg, hvilket er baggrunden for at han kan gro og udvikle sig. Menesket har valget at erkende Guddommeligheden gennem sin egen menneskelige form. Ingen andre væsener i Eksistensen besidder det valg.
Hvis disse ord, ’Hvordan bliver jeg oplyst? Jeg vil det…rigtig gerne og nu og her,’ er kommet op, hvis det spørgsmål er blevet til en søgen i dig, behøver du ikke mere, ingenting.
Bare kog, lad hele dit væsen brænde i den søgen. Det er nok. Intet andet er nødvendigt. Lad denne kogning være intens.
Tillad kogningen. Tillad brændingen. Tillad intensiteten. Tillad oplevelsen af påtrængende nødvendighed.
Lad driften blive presserende. Lad spørgsmålet blive søgen. Lad det æde dit ego op, dit indre rum.
Folk spørger mig, ’Er du blevet oplyst ved hjælp af guddommelig nåde, gennem din egen indsats eller v.hj.a. din søgen?’
Jeg fortæller dem, at du overhovedet er søgende, er det første tegn på at du har modtaget den guddommelige nåde. Medmindre du har det guddommeliges gunst vil du ikke være søgende.
Forstår du, denne søgen eller leden er som et frø. Som et frø, der føler sig klaustrofobisk inde i sin skal. Se, livet, der er indeni frøet, hvis ikke det føler sig klaustrofobisk vil det ikke åbne sig og blive træ.
Samme øjeblik frøet begynder at overveje, at det burde åbne sig, det nu det begynder at opleve sin egen søgen, presset for og søgen efter at åbnes og blive et træ, er bevis for at træet allerede er der inde i frøet og er begyndt at udtrykke sig.
Hvis du har fornemmelsen at du gerne vil være oplyst, har Buddha i dig åbnet sine øjne. Buddha i dig er begyndt at vågne op. Alt du behøver gøre er at åbne øjnene!
Tillad denne søgen. Fra morgen til aften lad det koge, lad det skabe en dyb utilfredshed i dig. Lad hver pore i din hud, hver nerve i din krop, hver celle i dig vibrere med den intensitet. Lad det opsluge alle de depressioner du måtte have i livet. I livet har du måske alverdens andre depressioner og lidelser over ikke at have nok, have dit, have dat. Lad alle de lidelser opsluges af denne ene lidelse.
En smuk Zen historie:
En Zen studerende studerede intenst under sin mester, men hun oplevede ikke ægte meditation i meget lang tid.
På en fuldmånenat bar hun en spand med vand hængende fra en bambusstang. Hun så månens refleksion i spanden. Pludseligt brast bambussen.
Vandet løb ud af spanden. Månens genspejling forsvandt og det samme gjorde hendes ego.
Hvis du har følelsen i dig at du gerne vil være oplyst, er Buddha i dig
ved at vågne op.
Så forstå, lad denne søgen, denne leden, dit spørgsmål, 'Hvordan opnå Oplysning? Jeg vil det – rigtig for alvor', lad denne søgen brænde alle dine andre lidelser, alle øvrige depressioner, alle dine andre ønsker, alle bekymringer om livet.
Lad det ske og da vil du pludselig opdage at søgen forsvinder, den er der ikke længere. Når søgen forsvinder er du Oplyst. Du har opnået det du leder efter.
Intensitet forbereder dig på det Ultimative
Initiation
Upanisaderne, de oldgamle vediske tekster af de helgener og mystikere for hvem de åbenbaredes, siger at for den person, der er initieret, indviet, er hele verden himlen. Forstå ordet 'initiation'. Det betyder ikke at udføre en eller anden ceremoni eller et ritual.
For at den spirituelle oplevelse kan ske, må du være helt åben og
tilstede i et intenst energi område.
Indvielse er ensbetydende med det 'klik', der sker i dig. Når en mester udtrykker sandheden, hvis det 'klik', den erkendelse, opstår i dig, og du pludselig føler, 'Åh Gud, det er da også rigitgt. Det er lige det jeg også altid selv har tænkt. Han udtrykker det helt rigtigt' det er det initiation er, det er indvielse. Hvis du føler at hvad jeg nu end måtte sige, er hvad du altid selv har tænkt, men jeg sætter bare ord på og udtrykker det, har indvielsen fundet sted.
Vær venlig at forstå det, kun efter alle forberedelser er gjort og kun når du allerede er i tilstanden for høj intensitet vil sandheden udtrykt af mesteren bare klikke.
Når mesteren siger der ikke er nogen grund til at søge længere, bare frigør dig her og nu, vil du kun være i stand til at gøre det efter at have gennemgået tilstrækkelig søgen og have skabt rette intensitet. Det er paradokset!
Teknikken er at have rette intensitets attitude. Faktisk, hvis du har intens energi vil du per automatik have rette lytten. Du vil bare sidde på lur og vente på glimtet. Du venter kun på at lytte. Du venter blot på chancen til at tage det hele til dig.
Det er derfor mestrene taler igen og igen og igen år ud og år ind. Jeg begyndte kun at tale for et par år siden. Buddha talte i mere end fyrre år. Men, budskabet var det samme. Hans første prædiken og den sidste prædiken er altid ens.
Nu tænker du måske hvorfor sad disse tusinder af disciple dag ud og dag ind og lyttede til den samme prædiken igen og igen. Fordi, klikket indtræffer kun når du er i intens energi. Kun med intensitet klikker det. Du griber flammen og opvågnen sker.
Den dybe åndelige oplevelse
Forudsætninger for spirituel oplevelse
For at den spirituelle oplevelse kan ske må to forudsætninger være opfyldte. Den ene er at du må være komplet åben og tilgængelig for omgivelserne. Den anden er den intense energi –zone.
Nogle gange selvom du er åben, men hvis du ikke er i den intense energis område sker det første brud på dit egos kokosnød ikke. Den første åndelige oplevelse er ligesom at slå hul på en kokosnød. Så snart den første åbning er der, er det en smal sag at få åbnet resten af nødden. Den første åbning kræver et intenst åndeligt energifelt.
Disse to faktorer er det, der resulterede i min første spirituelle oplevelse. Jeg var åben og tilgængelig for omgivelserne og jeg befandt mig i Arunachalas højenergi – område. Heldigvis var jeg tiltrukket af det bjergs skønhed. Normalt er det sådan hvis du ser et bjerg eller en flod eller et hav hver dag, at du ender med at tage det for givet. På en eller anden måde tog jeg aldrig det bjerg for givet. Jeg tænkte aldrig at det var noget kendt. Jeg var altid åben, tilgængelig.
Forstå, at være åben og til rådighed hver gang, at se det hver morgen med friske øjne eller med et åbent sind, er det jeg kalder ’at være åben og tilgængelig’. Mangen en gang lukker vi os helt overfor omgivelserne.
Vi når en vis konklusion, en forståelse og deerefter vender vi aldrig tilbage og opdaterer vores forståelse eller går vores resultater efter i sømmene.
Hver eneste dag stod Arunachala levende for mig. Hver dag var det ikke bare den samme gammelkendte bakke, jeg allerede kendte fra i går. Jeg havde en temmelig pudsig rutine. Om morgenen når jeg stod ud af sengen, åbnede jeg ikke øjnene. Jeg ville gå lige så stille fra mit værelse udenfor huset ved at holde fast i rækværket. Jeg kom ud og stillede mig på et sted hvorfra jeg vidste bjerget kunne ses. Først da ville jeg åbne øjnene, så at det første jeg så om morgenen ville være den bakke.
På en eller anden led fandt mine brødre ud af, at det første jeg ønskede at se var bjerget. De ville lave sjov og drille mig. Så når de var klare over jeg var stået op og på vej ud, ville de komme og tage opstilling foran mig.
Hvis jeg åbnede øjnene og ikke så bakken, men i stedet deres ansigter ville jeg gå hele vejen tilbage og lægge mig igen. Jeg ville gå i seng igen, sove en halv times tid, så igen stå op og langsomt gå tilbage udenfor for at se bjerget og åbne mine øjne. Kun hvis jeg så bjerget som det første om morgenen ville jeg gå videre med dagens dont.
Det virker måske mærkeligt og overtroisk men jeg har nu altid følt, at jeg lod mig føde, jeg tog denne krop på grund af den tiltrækning, det bjerg udgør for oplyste væsener.
Der er et meget smukt vers på tamilsk som beskriver bakken som 'bjerget, der tiltrækker oplyste væsener rundt om sig'. Højen respekteres specielt for sin evne til at tiltrække oplyste væsener ikke blot her fra denne planet jorden, men også fra andre planeter og rum, til planeten jorden. Jeg tog aldrig bjerget for givet. Det var en altid levende tilstedeværelse.
Møde med det Guddommelige
En dag forsøgte jeg at sidde og meditere. Det var en fuldmånedag (Poornima) og månen var netop på vej op som solen gik ned. Jeg sad bare på en klippe på Arunachala højen og forsøgte udføre en meditationsteknik som en discipel af Ramana Maharishi og oplyst mester Annamalai Swamigal havde indviet mig til.
Jeg sad på klippen og forsøgte at finde kilden fra hvilken oplevelsen af 'jeg' udspringer. Den dag sad jeg specielt længe og gik dybt med teknikken.
Pludselig skete der noget og jeg følte det som om jeg blev suget indad, trukket ind. Jeg sad med lukkede øjne, men jeg så meget klart at noget åbnede sig indeni. Det øjeblik det åbnede i mig blev jeg i stand til at se samfulde 360 grader rundt om mig. Mine øjne var lukkede, men jeg kunne se alle 360 grader rundt, hvad end der fandt sted i alle retninger – foran, til siderne, bagtil, op og ned.
Ikke blot var jeg i stand til at se, men jeg kunne også føle helt klart og tydeligt med samme intensitet som vi alle føler os levende inde bag vores hud, at jeg var i live i alt jeg kunne se.
Jeg kunne se mine omgivelser hele vejen rundt – planter, klipper, træer og det hele. Jeg følte mig i live i det alt sammen. På samme måde som I alle føler jeg levende inden i jeres kroppe, følte jeg mig levende i hele kosmos, hele Eksistensen.
Indtil da var jeg blot en krop. Efter det, erkendte jeg at jeg også er kroppen’. Forstå, ’Jeg er også kroppen.’
Det var en meget dyb oplevelse. Hvis det bare var ord eller fantasi ville det ikke gøre så stor en virkning i det indre rum. Det var en intens bevidst oplevelse.
Ser du lige nu ved du at du er inde i din krop. Nu vil du lytte til alt så længe det ikke forstyrrer dig. Du ved naturligt nok, hvordan du skal bskytte dig, fordi du er i live inde i din krop og det er din bevidste oplevelse.
Ligegyldigt hvor mange mennesker der vil komme og påstå at du ikke kun er kroppen vil du nok lytte, men ikke tillade dem at arbejde med dig! For din bevidste oplevelse er kroppen.
Min oplevelse at ’Jeg er hele denne Eksistens’ blev min sandhed. Derfor begyndte jeg at leve i overensstemmelse med det.
Folk udtrykker ofte overraskelse over at jeg levede et så stærkt intenst liv i så ung en alder. De føler det som noget meget svært og umuligt at forestille sig. Det forekommer utroligt for dig, fordi det ikke er din bevidste oplevelse. Det er let for mig fordi det at opleve at hele kosmos er mig, blev en meget dybtfølt oplevelse for mig.
Buddhas Intensitet
Se bare på biografien for den oplyste mester og grundlægger af buddhismen Gautama Buddha. Han søgte igennem seks lange år. Han prøvede forskellige veje og metoder, men det smukke ved det er, at han hver gang gav det sin fulde opmærksomhed.
Hvadend han besluttede at følge gav han sig 100% med total ufravigelig intensitet. Han prøvede forskellige teknikker som at faste, kontinuerlige bodsøvelser, chanting og mange lignende metoder. Han prøvede alle mulige teknikker, men intet virkede for ham.
Under hans søgen havde han en lærer, der rådede ham til igennem tre måneder kun at spise et enkelt riskorn per dag. Buddha fulgte med al oprigtighed lærerens instruktion. Han skrumpede ind til det rene ingenting og blev ekstremt svag.
En dag gik han ud i floden for at bade. Han var blevet så svag at han ikke kunne stå oprejst, og han blev skyllet med strømmen. Han greb fat om en gren og idet han hang der, gik det pludselig op for ham at alle hans anstrengelser var frugtesløse. Han havde spæget kødet og det eneste resultat var, at han havde mistet sin krops styrke.
Han følte sig dybt deprimeret over ikke at kunne opnå noget i inderverdenen og han havde intet meningsfyldt i yderverdenen.
Han forlod floden og satte sig ind under et træ. Han var frustreret, men forskellen mellem almindelig frustration og Buddhas frustration var at han var total og intens også i sin frustration.
Han opgav nu ethvert håb. Han gav helt og holdent op. Der var ikke noget at opnå, ikke noget at se frem til.
Det siges at den nat, idet han kiggede op på nattehimlen, rede til at lægge sig til at sove – opnåede han nirvana.
Den ene faktor der var afgørende for at Buddha opnåede Det er intensitet. Så mange af os hævder at vi gør alt, hvad vi kan, men der sker ikke noget. Så se lidt dybere og undersøg hvor integreret du er i din tørst og din søgen. Hvadend du søger, integrer dine energier i deres helhed og gå så efter målet. Du vil se universet åbne sig helt for dig.
Intensiteten af min dybe åndelige oplevelse
Jeg har allerede nævnt min dybe åndelige oplevelse, hvor jeg følte mig eet med Eksistensen og havde en 360 graders vision af alt omkring mig. Der er så mange mennesker, der udfører så mange forskellige meditationsteknikker. Så hvad er forskellen, hvad er årsagen til at den oplevelse skete for en lille dreng?
Jeg kan sige at en meget væsentlig årsag er at hele mit indre rum var modent, var rede til at denne lille teknik kunne opvække og åbne det. Jeg var konstant i mestrenes højfrekvente energizone uden selv at vide nærmere af det.
Se, specielt i en ung alder vil enhver, der gør dybt indtryk på dig eller inspirerer dig blive helten i dit indre rum. Disse store mestre imponerede mig så meget, at jeg i alle livets situationer ville spørge mig selv, 'Hvordan ville de store mestre opføre sig? Foreksempel hvis jeg oplevede frygt ville jeg spørge, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal se den frygt i øjnene? Han vil ikke tage sig af det. Han er Oplyst. Lad mig være ligesådan.’
Det indre rum var så inspireret og så imponeret af disse store mestre at jeg for hvert skridt jeg tog i livet ville overveje, 'Hvordan ville han opføre sig? Lad mig gøre det samme.’ Det indre rum var meget uskyldigt og rent også i den unge alder, og jeg havde ingen andre helte end mestrene. For hvert skridt spurgte jeg mig selv, 'Hvordan vil han gribe det an? Lad mig opføre mig ligesådan. Hvad ville han gøre? Lad mig gøre på samme måde.’
Nirvana – frigørelse gennem selvrealisation.
Annamalai Swamigal – discipel af Ramana Maharishi i tempelbyen Tiruvannamalai, hvis lære førte til Nithyanandas dybe åndelige oplevelse som ung dreng.
Når du lever Mesterens kropssprog lever du oplysningen.
Jeg plejede at gå rundt om Arunachala. Der er mere end 12 kilometer hele vejen rundt. Jeg havde for vane at gå sent om natten. Hvis jeg blev lidt bange sagde jeg gerne, 'Hvordan ville Annamalai Swamigal opføre sig? Han ville ikke tage sig af sådan en smule angst. Lad mig følge hans eksempel.’
Lad mig fortælle dig om en hændelse:
Det regnede kraftigt en nat jeg gik rundt om bjerget. Jeg følte mig lidt bange over den intense regn, torden og lynild. Straks tænkte jeg, 'Hvordan ville Annamalai Swamigal tage denne situation? Han vil ikke lade sig forstyrre af det. Han vil bare gå. Lad mig gøre det samme.’ Jeg var på vej igennem det traditionelle krematorium. I Indien sker både kremering og begravelse på samme sted. Jeg gik der for vejen rundt om højen går nu engang gennem det krematorium.
Pludselig så jeg en hund bide i noget og spise det. Da jeg kom tættere på begyndte hunden at gø af mig. Straks da der kom noget frygt op i mig tænkte jeg, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal tage det? Han vil ikke lade sig genere. Lad mig bare gå videre. Jeg begyndte at sætte i gang. Under alle omstændigheder blev hunden bange da jeg begyndte at bevæge mig, og løb væk.
Da jeg kom helt tæt på, kunne jeg se at det var en død krop, som ikke var helt begravet. Den var blevet skyllet fri af regnen og lå nu på vejen. Forestil dig bare en tolv-tretten års knægt helt alene ved midnatstid stående med et hovedløst lig, eftersom hunden havde bidt hovedet af og var rendt afsted med det i munden.
Frygten startede, men nåede ikke engang for alvor mit væsen. Chokket, angstanfaldet opstod ikke for alvor. Så snart den første frygt begyndte at komme op tænkte jeg med intens bevidsthed, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal reagere nu? Han vil da bare gå udenom og gå videre. Bare gå rundt om og gå.'
Jeg fortsatte min vandring. Det var det. Jeg gik bare udenom og fortsatte. Jeg vendte mig ikke engang om og så efter. Angstanfaldet som var ligesom en bobbel som skulle til at rejse sig åbnedes ikke engang, nåede ikke engang min krop. Varmen eller rystelsen som frygt almindeligvis producerer var slet ikke i kroppen. Det døde bare.
Hele det indre rum var intenst parat. Det er årsagen til at blot et enkelt slag, bare en lille inspiration var nok til at give mig den oplevelse. (den dybe spirituelle oplevelse) Det er det jeg kalder 'Levende Oplysning'.
Intenst, uskyldigt indre rum
Når du lever mesterens kropssprog lever du enlightenment eller oplysningen.
Nårsomhelst en tanke dukkede op i mit indre rum, om den havde med tøj, mad eller hvad som helst at gøre, var første reaktion fra min side altid, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal opføre sig nu? Selvfølgelig vil han ikke have nogen begær. Nå, så glem det!'
Hvis jeg følte mig lidt doven og ugidelig m.h.t. at meditere eller vandre omkring bjerget ville jeg tænke, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal mon tænke om det? Han vil da bare rejse sig og meditere, det er det hele! Så gør bare det!' Så konstant, fra morgen til aften, blev disse mestre min referenceramme. De blev mit livs center.
Jeg spurgte engang Annamalai Swamigal, 'Jeg så Devi* i min drøm. Ser du hende også når du drømmer?' Annamalai Swamigal svarede, 'Nej, jeg drømmer ikke.' Jeg var chokeret. 'Drømmer du ikke? Jamen hvordan kan jeg så drømme?'
Den aften sagde jeg til mig selv, 'Nu, ingen drømme. Annamalai Swamigal sagde, 'ingen drømme' så jeg kan ikke drømme.' Det vil måske overraske dig at høre, at den nat hver gang en drøm startede op sagde jeg klart og tydeligt indefra drømmen, 'Nej! Annamalai Swamigal drømmer ikke. Hvordan kan jeg så drømme?'
Drømmen forsvandt. Den forsvandt bare. Det indre rum var så helstøbt, så rent og direkte, det skete bare.
Selv hvis jeg frøs eller sådan noget ville jeg huske mig selv på, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal optræde? Han vil ikke tage sig af det. Så bare lad det være, det er det hele.' Der var ikke flere spørgsmål eller argumenter indeni.
Den levende Oplysnings budskab – 'Hvordan vil Mester optræde?
Du kan også bruge denne enkle, kraftige teknik. Den er så simpel at dit sind ikke kan finde nogen undskyldninger for at komme udenom.
I enhver situation spørger du dig selv, 'Hvordan vil mester reagere? Hvordan vil mester tage denne situation?' Og gør så det samme, som han ville have gjort. Det er det jeg kalder 'Levende Oplysning'. Du behøver ikke andet. Den ene ting er faktisk nok.
Selv hvis du sidder for at meditere og der kommer tanker op, spørg dit sind, 'Hvis mester sidder, hvad vil der da komme op? Stilhed naturligvis. Hvorfor tænker du så? Stille!' Det er bare det. Intet andet.
Hvis dit sind indvender, 'Nej, nej, jeg ved godt det er rigtigt, men det er for meget.' Så tænk, 'Hvis mesters sind siger sådan, hvad vil han så gøre? Han ville have afsluttet sindet i selvsamme øjeblik! Det er det hele. Bare være helt klar.
Tag denne ene besked og lad dette budskab få liv i dig, den Levende Oplysnings budskab. Forstå, fra ti års alderen, da jeg var inspireret og imponeret af Annamalai Swamigal startede jeg denne teknik op. Jeg vidste ikke engang dengang, at det var en meditationsteknik.
Devi – hinduismens øverste gudinde – den Kosmiske Moder
Det begyndte bare af sig selv, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal gøre i den her situation?' Som dreng oplevede jeg mange gange mine brødre eller øvrige familie komme op at skændes over hvordan de skulle dele et eller andet, og jeg ville tænke, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal tage det her? Han vil da bare være ligeglad! Glem det. Lad dem have det.' Det er det hele.
Sand relation med mesteren
Rent faktisk er det det, jeg forstår ved at have et forhold til mesteren. Forbindelse med mesteren er ikke bare at tilbede ham på den ene eller anden måde, give blomster eller ofre lidt mad o.s.v. en gang imellem. Nej!
Forholdet sker når mesteren har gjort dybt indtryk på dig. Nårsomhelst noget kommer op, det være sig angst, usikkerhed, grådighed eller vrede, bare se, 'Hvordan vil mester tackle det her?' Af sig selv vil det forsvinde. Det vil bare opløse sig.
Mange gange siger jeg til folk, bare det at føle sig stærkt knyttet til mesteren er nok. Du behøver ikke andet. Det er ikke bare som ethver andet forhold. I et almindeligt forhold hverken forsøger du at forstå eller at tilegne dig mesteren. Der er bare en vis følelse. Det vil jeg ikke engang kalde et forhold. Det er bare en almindelig, regulær udveksling.
At føle sig forbundet med mesteren er at leve ham. Når du lever mesteren føler du dig intenst forbundet med ham. Kun da ekspanderer du. Kun da sker der noget med dig. Det er ikke sket for de fleste af os – endnu – fordi vi har så mange andre forhold ved siden af. Så mange andre mennesker opholder sig i dit indre rum og så mange andre har inspireret eller gjort indtryk på dig eller fået dig til at tro, de var helte. Bare fyld dit indre rum op med mesteren og oplev alle dine problemer opløse sig.
Intensitet – den ultimative teknik
Vær intens i alt hvad du foretager dig. Om du spiser, synger, danser, beder eller arbejder, vær helt til stede i det, i det øjeblik.
Intensitet er oplysning. Indtil videre, er en del af dig intens, mens en del er doven. At være hundrede procent intens er oplysning.
Så det første du behøver for at leve oplysningen er intensitet. Intensitet er sværdet med hvilket du kan slå hul på sindet.
Det er fuldstændig som at vågne op af en drøm. Det første du har brug for er intentionen, idéen at du bør vågne op. Så nu har du brug for at kultivere et intenst ønske, en intens idé at du vil vågne op.
Ser du, den samme intensitet hvormed du arbejder på at opnå velstand, gode relaioner etc., hvis du bare omdirigerer den energi lidt henimod oplysning, vil du vågne op.
Beslut intenst, 'Jeg vil vågne op fra dette liv, som jeg kalder liv.' Skab en intens viljestyrke eller en powerbøn. Når du skaber en stærk intention eller powerbeslutning og retter den mod dig selv kaldes det en viljesakt. Når du skaber en viljesakt og retter den mod det Guddommelige kaldes det bøn.
Intensitet er en kraftig intention om at vågne op, den intense intention for at blive fuldbyrdet, for at leve oplysningen, for evig lyksalighed. Det eneste der står imellem dig og Oplysningen er intensitet.
Hvordan blive Intens
Husk på hvor intenst og bekymret du render efter ting, der giver dig nydelse. Hvad nu hvis jeg lover at den, der beder mest intenst lige nu vil vinde ti millioner i præmie – så vil du finde dit livs mest intense intensitet frem, ikke sandt? Bare fordi du tror på, at et eller andet produkt vil gøre dig glad, udviser du intensitet. Hvad penge angår ved du, de vil tilføje dit liv et eller andet. På samme måde vil oplysningen også tilføje dit liv noget.
For at udvikle intensitet mod Enlightenment kan du begynde med at skabe intensitet m.h.t. ting du tidligere har oplevet et stærkt ønske om at opnå. Foreksempel, hvis du begærer sundhed eller en god økonomi så vær intens omkring det. Den længsel vil integreres i dig og blive til en længsel efter det ukendte, oplysningen. Ikke bare det, men det kan ske at dine uopfyldte ønsker vil blive brændt op med den intensitet.
Hvad du end oplever som fuldbyrdelse, længes efter det. Den intense længsel er nok, den vil fordampe dig. Og den fuldbyrdelse du oplever vil være så mange gange større end den tilfredsstillelse du nogensinde før har oplevet.
Meditationsteknikker til at være intens
Dette er en meget stærk teknik fra Shiva Sutraerne:
Aforismen eller sutraen siger,
Dø ind i det uendelige tomrum hvor du ikke længere er.
At bevæge sig hinsides sanserne ind i Shiva bevidsthed.
Denne teknik kaldes Shanmukhi Mudra. For så vidt som det kan være svært at holde stillingen i lang tid, er det okay hvis du sidder på gulvet og hviler hænderne på en stol. Du kan stille en stol foran dig og vende den så den står udfor din ene side som støtte for den sides hånd. Og det samme til den anden side. Alternativt kan du sidde i en stol og støtte hænderne v.hj.a. stolen foran dig. På den måde vil du undgå at få vrøvl med skuldrene.
Denne teknik lukker åbningerne til dine sanser. Den bør kun udføres af folk, der allerede har en vis meditationserfaring. Som med alle meditationer sidder du i skrædder eller halv/hel lotusstilling eller på en stol med ryg, nakke og hoved på lige linje.
Shiva Sutras – en samling af Shivas lære i epigrammatisk form som teknikker. Inkluderer
Vignana Bhairava Tantra, Guru Gita, Tiru Mandiram etc.
Shanmukhi Mudra – en mudra eller stilling i hvilken øjne, ører, næse og mund lukkes til under meditation.
Når du er i Shanmukhi Mudra er energistrømmen til yderverdenen gennem ansigtets syv åbninger: de to ører, to øjne, to næsebor og munden – blokeret og vendt indefter. Dine hænder er meget magtfulde. Energicentrene i hænderne er så kraftige at de kan stoppe energiflowet, vende det til én koncentreret stråle af energi og dirigere den op i ajna chakra, det tredje øje.
Normalt går vores vejrtrækning ind og ud på kaotisk vis. Ved at lukke næseborene delvist til med dine fingre, kan du reducere luftstrømmen og harmonisere den.
Shanmukhi Mudras første opave er at standse energiens flyden i udadgående retning.
Derefter vender vi samtlige sanser indad.
For det tredje koncentrerer vi dem på området for det tredje øje.
Instruktioner:
Hvis du bruge briller, så tag dem af. Placer fingrene således:
Tommelfingrene presser de inderste øreflapper nedefter til du kan høre en summende lyd.
Pegefingrene hviler let på øjenlågene.
Langemændene på siderne af næsen.
Ringfingrene holdes let under næseborene.
Lillefingrene lige under læberne med let pres opefter.
I de næste 21 minutter udføres følgende:
HERE is a photo page 230
Luk delvis næsen. Bare reducer prana – flowet. Når dit sind falder til ro af sig selv, vil pranaen formindskes. Vær i Shanmukhi Mudra og ånd ind og ud så langsomt og dybt som du overhovedet kan. Hold munden fast tillukket. Forestil dig, at dine øjne er blevet til sten og tillad dem ikke at bevæge sig. Intensiver din bevidsthed. Stress ikke dig selv – forsøg at trænge igennem med dyb bevidsthed. Skab ikke unødig spænding, blot opmærksomhed. Visualiser intenst som om du gennemtrænger dit tredje øje. Visualiser i dybden som om du borer dig igennem dit tredje øje med en boremaskine.
Slap af. Åben langsomt øjnene.
Det er vigtigt at du sørger for at sidde behageligt og støtte dig selv godt i stillingen. Du vil se en vældig energi i dit tredje øje, som vækker din intuition. Når du har det rart og sidder godt, vil du opdage at du når ned i dybere energilag elle højere bevidsthed.