3. *Arunachaleshwara templet : Største tempel for Shiva*

Hinduer tilbeder traditionelt Shiva i form af en lingam, som direkte oversat betyder køn, og i videre forstand hentyder til det mandlige seksualorgan.

Den metaforiske betydning af lingam er som symbol på selve skabelsesakten; hele cyklussen indbefattende fødsel, liv, død og genfødsel. Lingam ses som det integrerede udtryk for den maskuline og den feminine urkraft i forening, Shiva og Sakti, ånd og natur.

Selve den fysiske konstruktion af lingam er en cirkulær base hvoraf phallossymbolet springer – basen kaldes yoni og symboliserer det feminine skød. Det interessante er imidlertid at den maskuline kraft rejser sig op fra yoni, har base i den

feminine grund – der er altså ikke tale om en penetrering af det maskuline ind i det feminine…

Nogle steder tilbedes Shiva i lingamformen som elementær energi i form af lys, vand, ild, jord eller rum/æter.

Arunachaleswara i Tiruvannamalai er det største Shivatempel i Indien. Det er eet af de 5 hellige lingamsteder i Syd Indien. Her tilbedes 'Han' i form af ild.

I templet i Chidambaram tilbedes Shiva som æter, i Kalahasti templet som lys, i Kanchipuram – templet ses Han i sin jordform og i Tiruvanaikkal som vand.

Det siges at Shiva i sin tid i Tiruvannamalai viste sig for sin partner Parvati som en ildstråle på Karthika Purnima dagen (Karthikai svarer til november-december måned i den tamilske kalender og Purnima er dagen for fuldmåne) – efter at hun havde bedt til ham som sin elskede om at komme og blive eet.

Templet Arunachaleshwara nævnes i en sang fra det 7. århundrede af den tamilske helgen Thirugnana Sambandar, men menes at have eksisteret længe inden da. Det er bygget over 3 distinkt forskellige arkitektoniske stilarter:

Det indre sanktum og den første gård er holdt i 9. århundredes Chola stil. Chola kongerne fra 11. århundrede tilføjede en ekstra gård (prahara) og et nyt indgangsparti (gopuram) med en overflod af udskæringer. Den tredje og sidste gård sammen med det imponerende 14 etagers tårn kom til i seksten-hundredetallet og udtrykker den såkaldte Vijayanagaram stil opfundet af Kong Krishna Devaraya. Senere tiders tilføjelser er blevet til på harmonisk vis i skøn forening med den oprindelige Chola struktur, hvorfor templet i dag står som et af de absolut fineste eksempler på Dravidisk arkitektur.Templet kan prale af hele 9 tårne på sine fire mure, hvoraf det østlige og største tårn er hele 72 meter højt i 13 etager.

Som tilfældet er med mangen en kirke eller rådhuse i Vesten – og i overensstemmelse med almindelig byggestil i SydIndien har templet en central placering i byen.

Templerne er oftest kvadratiske eller rektangulære i strukturen og bygget efter det kinesiske æske princip eller som den berømte russiske trædukke – den ene inde i den anden i den tredje o.s.v. Mange af de store templer i SydIndien er på mange tusinder kvadratmeter – Tiruvannamalai's tempel breder sig over et område på cirka 85.000 kvadratmeter.

I templernes sanctum sanctorum - garba graham - bor den residerende Guddom, Gud eller Gudinde. Alle templer er omgivet af høje mure med tårne i hver af de fire verdenshjørner og brede allè'er fører op til templet fra alle fire sider. Byen udvikler sig så herudfra – igen på samme måde med parallelt løbende gader, firkanter-i- firkanter; på samme måde som foreksempel New York er opbygget.

Vi var nogen stykker, som sammen med Nithyananda besøgte Tiruvannamalai på hans såkaldte stjernefødselsdag (baseret på den hinduistisk vediske kalender) i slutningen af december 2005. Vi gik rundt om templet i den årle morgenstund altimens byen var i færd med at vågne. I overensstemmelse med traditionen for ikke at have sko på på hellige steder, gik vi alle rundt på bare fødder og nød til fulde oplevelsen af dette hellige sted i selskab med en hellig Mester. Senere på dagen havde vi den enestående oplevelse at gå rundt sammen med Mester inde i dette tempel, som han elsker og voksede op i.

Levende Mestre fra Arunachala : Bhagavan Sri Ramana Maharishi

I nyere tid er byen først og fremmest kendt for den Oplyste Mester Bhagavan Sri Ramana Maharishi som regnes for een af de absolut største helgener og mestre i moderne tid. Ramana

flyttede til Tiruvannamalai som 16-årig og blev der frem til sin død eller mahasamadhi den 14. april 1950. Mere end 5 årtier boede han på eller for foden af det hellige bjerg og tiltrak med sin enorme karisma og enestående simple, men direkte og virkningsfulde teknik til opnåelse af oplysning : 'Self-inquiry', altså på dansk 'undersøgelse eller udforskning af Selvet' tusinder af søgende fra hele verden. Centre til praksis af Selv – Udforsknings metoden er skudt op mange steder kloden over. Ramanas graciøsitet, charme og sødme har også været genstand for adskillige vestlige forfatteres begejstring; herunder Somerset Maugham som skrev om sit møde med ham. Ramana selv kaldte Arunachala 'Verdens åndelige Centrum'.

Ramana's metode 'Who am I' 'Hvem er Jeg' går i al sin enkelhed ud på igen og igen at stille sig selv spørgsmålet 'hvem er jeg?' – og dernæst i stilhed forfølge sit væsen indefter…i meditation; for gradvist at indse 'jeg er ikke kroppen, ikke tankerne, ikke følelserne, ikke noget, der er materielt…hvad er der så tilbage?! Ånd – guddommelighed…processen leder ultimativt til Realisation af Selvet.

Om det var metoden eller i ligeså høj grad Ramana's nærvær, den oplyste Mesters energi, som oplyste de disciple som levede med ham, får stå hen i det uvisse.

Ramana's filosofi har inspireret og inspirerer fortsat folk helt op til vore dage; forfatteren til 'Power of Now', Eckhart Tolle, sporer sine rødder – blandt andet – til Ramana.

Arunachala fungerer som åndelig kuvøse. Når en Mester fødes her på Jorden er hans tilstand for ren og fin til umiddelbart at kunne holde ud at være her…hans væsen skal tilsættes en vis dosis menneskelige kvaliteter kan man kalde det – for at den fysiske form er i stand til at overleve her på planeten.

Så på samme vis som en kuvøse holder liv i en udsat eller for tidligt født baby, sådan er en åndelig kuvøse en nødvendighed for den nyfødte Mester – for at beskytte ham fra alt for mange

forstyrrende jordiske indflydelser og energier. Kuvøsen sikrer at den oplyste sjæl kan klare at forblive i kroppen, men samtidig beholde sit ekstremt høje åndelige niveau.

Ramakrishna Paramahamsa siger 'Koen er omgivet af summende fluer dagen lang, som stikker den og drikker dens blod; kun kalven er intelligent nok til at gå direkte efter moderen's yver og drikke mælken, hvorefter den går sin vej igen.' Oplyste Mestre er ligesom kalven, når de kommer til Arunachala og drikker dens åndelige mælk.

Gennem tiderne i har Oplyste Mestre i én ubrudt række ladet sig føde i Tiruvannamalai til gavn og glæde for millioner af søgende sjæle fra hele verden.

PAGE 35