10. *Hvad fremtiden vil bringe*

I Bhagavatam som er en af de store hinduistiske mytologiske fortællinger henvender forfatteren den viise Vyasa, inden han starter bogen, sig til Krishna med ordene: 'Før jeg påbegynder din biografi, fortællingen om det guddommelige, hvem kan jeg da påkalde andre end du selv!'

På samme måde, idet vi nu påbegynder denne biografi, lad os da erindre den Energi, som landede her på planeten som Nithyananda.

Engang sagde Mester til os, 'Når jeg fortæller om min fødsel og mit liv har jeg aldrig den ringeste anelse om, hvordan jeg vil udtrykke mig. Jeg ved ikke hvordan DET vil udtrykke sig.

Ligesom jer kan jeg blot bøje mig for den energi og tillade den Energi at udtrykke sig, som den vil.'

Om sin fødsel sagde Mester, at den var fuldt bevidst og helt vidunderlig. Der var ikke nogen separat oplevelse, én, der oplever og noget, der er oplevet – nej, det var blot Eet. Der var ingen dualisme; oplevelsen var som mørke dækket af mørke, lys dækket af lys. Det var ren Bevidsthed; det var levende energi. Det var ren opmærksomhed, sat chit ananda. Den rene Bevidsthed er sådan; den kan ikke være anderledes. Den er levende (sat ), Den ved, den er i live (chit), og Den er opfyldt af 'bliss', af lyksalighed over at være levende (ananda); det er satchitananda.

Nithyananda beskrev sin fødselsproces som en sekvens i tre akter, tre kshana (vedisk tidsenhed). I første akt opfattedes et lys, en flamme som stod ud fra et eller andet sted i SydIndien. Anden akt var da han selv, energien, flød ind i og sammen med dette lys.

I tredje scene var der bevidst opmærksomhed på Arunachala, stedet, bjerget og helligdommen i Tiruvannamalai. Han vidste, han var ankommet.

Når en sjæl forlader én krop for at tage en ny, har den lige nøjagtigt tre kshana til at finde den nye krop. Sjælen går ind i den nye krop blot tre kshana inden kroppen fødes, tre kshana før baby'en kommer ud af moderen. Indtil det øjeblik er fosteret en del af moderens livsenergi, men har ikke noget selvstændigt liv. (!)

Disse tre kshana er de tre scener som Nithyananda beskrev som sin fødselsoplevelse.

Kshana er en specifik hinduistisk tidsmåleenhed som, ulig det system den øvrige verden kender til, ikke er baseret på kronologisk tid som det kan måles via et pendul. Kshana derimod er den tid der udgør tavsheden mellem to tanker; og som sådan er en kshana en størrelse der er ekstremt variabel, og afhængig af det enkelte individs tankevirksomhed.

Almindeligvis vælger ånden en krop udfra sine samskaras. Oplyste væsener, som ikke har nogen samskaras får tildelt en krop af Eksistensen selv, Parashakti, som bestemmer hvor de skal hen. For alle de sjæles vedkommende som har samskaras er det disse indprintede erindringer og vasana, selve tankestrukturerne i sindet, som er afgørende for valg af den næste krop, næste forældrepar og stedet for næste liv. Den nye krop fødes med sin bagage – prarabda karma, den indbyggede motivation for overhovedet at lade sig føde som er syntesen af tidligere livs vasana.

Under dødsprocessen glemmer sjælen sin vasana i det øjeblik den forlader kroppen igennem sit kausale energisystem og går i koma. En fuldt bevidst død leder til en fuldt bevidst fødsel, og er den eneste måde, hvorpå sjælen kan huske og tage med sig sin prarabda karma, sin vasana fra liv til liv – fra den ene fysiske krop via dødsprocessen til den næste fysiske krop! Kun for så vidt man erindrer sin prarabda karma, er det muligt at ændre den.

Det siges om Buddha, at Han gik fra det øjeblik, Han kom til verden. Det skal ikke tages bogstaveligt, men som udtryk for, at Han var fuldt bevidst fra fødslen. Han var fuldt ud klar over sin prarabda karma. Det samme var tilfældet med Nithyananda. Nithyananda har udtalt, at Han pt. samarbejder med gravide kvinder omkring nogle teknikker der kan hjæpe deres børn til en fuldt bevidst fødsel.

Som tidligere omtalt fødtes baby nithyananda 00.30 nytårsdag den 1.januar 1978, nøjagtigt 45 minuter efter han gik ind i sin lille nye krop i sin mors mave. Hans fødestjerne er nakshatra eller chitra – den såkaldt skinnende stjerne – på attendedagen af den tamilske kalenders Margazhi måned og ottende dagen efter fuldmåne, den såkaldte ashtami dag – samme dag som Lord Krishna fødtes. Gammel vedisk tradition har altid anset tallet 18 som lykkebringende. Foreksempel har Bhagavad Gita 18 kapitler.

Når en så lykkebringende energi lander på Jorden frydes selve Planeten herved, Eksistensen selv fejrer det. Derfor siges det også, at da Krishna fødtes regnede det med velsignelser fra oven, alle guder og gudinder dansede i lyksalighed. Nithyananda's fødsel fejres af hele verden hvert år, da det jo er Nytårsdag!

Billedligt talt bliver der boret et hul i den kollektive menneskelige bevidsthed for at en sådan Energi kan lande her. Når et sådant 'hul' er skabt, kan det tilsvarende også bruges til at gå tilbage, gå 'baglæns' ind i den kollektive bevidsthed. Derfor regnes en Mester's fødselsdag som en lykkebringende dag og fejres som jayanthi, hvilket betyder: Han kom, Han gæstede Planeten, Han forlader scenen igen. Meditation på det formløse aspekt af Mesteren's energi på specielt den dag giver god mulighed for at opnå et glimt af den kollektive bevidsthed.

Det tog nithyananda to muhurta eller i alt 45 minutter at finde sig tilrette i sin nye krop og lade den føde. Han havde fuld opmærksomhed på og bevidsthed omkring alt, der skete omkring ham. Han følte det hele som en glædesfyldt og dejlig oplevelse.

Jeg spurgte nithyanandas mor hvad hun kunne huske fra sin fødsel af drengen. Hun svarede smilende, 'han var en ordentlig krabat, men det var en nem og smertefri fødsel.'

Nøjagtigt 22 år efter nithyananda tog plads i sin krop her på planeten, nåede han Oplysningen, hvorved den fine tråd, der hidtil havde tjent til at holde ham i kroppen mens den voksede til, endeligt blev skåret over. I løbet af disse 22 år gæstede han folk her på planeten på en afslappet og bevidst facon. Gradvist slap han den lille portion sattvic guna Eksistensen hvde givet

ham med fra fødslen, gennem tapas (bodsøvelse) og parivrajaka (pilgrimsfærd).

nithyananda fødtes ind i Saiva Vellalars klanen, en religiøs gruppe mennesker i Tamil Nadu. Folk fra hans gruppe benytter sig af hele fire firskellige kaste-titler såsom Nayanar, Chettiar, Mudaliar og Pillaimar. Mens nogle af os (fra ashrammen) studerede nithyananda's stamtræ sammen med Mesteren selv, blev vi ærlig talt noget forvirrede over hele systemet, som er ret så indviklet at finde rundt i! Det lader til at forskellige forfædre fra samme familie benytter forskellige titler og visse af kastetitlerne benyttes i øvrigt samtidigt også af helt andre kastegrupper.

Ifølge hans forældre var deres baby så ekceptionelt afslappet og komfortabelt tilstede i sin krop helt fra fødslen, at han ikke så meget som gav en eneste lyd fra sig, hvorfor fødselslægen måtte prikke lidt til babyen for overhovedet at finde ud af om ungen var levendefødt eller hvad!

Sjælen oplevede ingen smerte ved fødslen overhovedet. At dømme udfra moderens kropsvægt og hendes maves størrelse forudsagde lægen tvillinger, hvilken spådom ikke blev jordet totalt, idet der godt nok kun kom én baby til verden, men hans størrelse var immervæk fulde 10 pund!

Babyen fødtes i Kanya rasi og Kanya lagnam (solen og månen i Jomfruens tegn i det vedisk astrologiske system), hvilket almindeligvis indikerer at barnet er af hunkøn. Familiens astrolog var ekstremt forbløffet, da han efter at have lagt barnets horoskop straks efter fødslen, kunne konstatere at stjernerne og planeterne på fødselstidspunktet havde stået på en meget usædvanlig måde i forhold til hinanden, som han personligt i hele sin karriere som astrolog (han stammede selv ud af en astrologfamilie, hvor både hans far og bedstefar o.s.v. også havde udøvet det hverv) – aldrig havde set før, hvorfor han for en sikkerheds skyld smed det første horoskop ud og lagde det helt forfra for at sikre sig at der ingen tvivl var. Endelig kunne

han så gå til forældrene med nyheden 'jeres baby vil som voksen blive raja sanyasi 'konge over hellige mænd'. Astrologen oplevede det som hans livs største ære og hans karrieres absolutte højdepunkt at have fået lov til at lægge horoskopet for en så ophøjet sjæl, hvorfor han prompte besluttede at trække sig tilbage fra sin metier og aldrig siden lagde et eneste horoskop.

nithyananda's forældre var ikke just lykkelige for astrologens forudsigelse. Uanset hvilken højagtelse en familie måtte føle for hellige mænd og helgener og den slags, ønsker de dog sjældent at lige netop deres lille pode skal gå hen og vælge et liv i forsagelse – sagt med andre ord de ønsker alle at få lov at opleve at blive bedsteforældre, hvilket jo ikke er en mulighed, hvis sønnike eller datteren tager brahmacharya! Så de var noget oprørte og ikke spor glade for den besked.

De spurgte derfor astrologen, som ifølge almindelig hinduistisk skik og brug samtidig fungerede som en slags familierådgiver, om der dog ikke var noget, man kunne gøre enten ved hjælp af ritualer eller anden religiøs handling for at ændre på den ulykkelige spådom. Familiepræst/rådgiveren måtte indrømme, at han faktisk ikke kendte til nogen form for interventionsmulighed, men sagde så, at de jo da om ikke andet så kunne sørge for at holde denne information hemmelig for barnet selv, i håbet om at udsætte det uundgåelige øjeblik så lang tid som muligt.

Mange år forud havde nithyananda's tipoldefar Kumaraswami mødt en hellig mand og haft en spirituel oplevelse. Det betød at han opgav sit hidtidige materielt baserede liv og resolut tog samtlige sine ejendele inklusive smykker og lignende værdigenstande og satte det hele ud på gaden, så hvem som helst, der måtte komme forbi, frit kunne erhverve det. Han gik derefter hjemmefra og bosatte sig i nærheden af et ligbrændingssted ved navn Bhoomandakolam i Tiruvannamalai. Senere tog han til Varanasi på pilgrimsfærd og endte sit liv der.

En omvandrende sadhu – yogi eller hellig person, kom en skønne dag til Kumaraswami's families hjem for at tigge almisse. Husets frue var netop på vej ud til ham på gaden foran huset med lidt mad, da en person inde i huset i et temmelig sarkastisk tonefald råbte, 'raske mænd skulle tage og arbejde for føden istedetfor at rende rundt og tigge af os andre'. Den hellige mand gik derfra uden at ville acceptere og modtage den tilbudte mad, og idet han gik sagde han, 'i jeres familie vil minimum én person per generation ende sit liv som tigger.'

Forudsigelsen holdt stik indtil nithyanandas fødsel, som ophævede sanyasiens forbandelse. Det siges at en oplyst Mesters fødsel i en familie ophæver den families samlede karma hele syv generationer frem og tilbage.

Kumaraswami Chettiars kone anså nithyananda for at være en inkarnaion af Kumaraswami selv. Kumaraswami yndede at gå med en stor rudraksh mala, en familietradition som symboliserer intens spiritualitet. Nithyananda har om Kumaraswami udtalt, at han levede som en Paramahamsa og derfor kunne han uden videre give alle sine ejendele og værdier væk uden fjerneste betænkeligheder.

Kumaraswamis datter Dhanakoti Ammal plejede at kalde nithyananda jnana pandita – den viise lærde.

Page 69