11. *En inkarnations bevidste fødsel*

En råkold morgenstund i løbet af efteråret 2005 sad en gruppe af os for Mesterens fødder i den nyligt åbnede ashram i Duarte i udkanten af Los Angeles.

Han talte til os om baggrunden for sin bevidste fødsel.

Det tager lidt tid for en nyfødt hvalp, killing eller menneskebaby at finde sig til rette i sin nye krop og være fuldt manøvredygtig i kroppen. Rent faktisk er menneskebabyen det dyr, der har brug

for længst tid til at kunne rejse sig og gå. En hvalp eller en kalv til eksempel rejser sig på sitrende ben, karter lidt rundt, men er totalt godt gående blot et par dage efter sin fødsel. Menneskebarnet derimod kræver et par måneder efter fødslen inden det så meget som bevæger sig lidt – lærer at kravle…o.s.v.

På samme måde udvikler den menneskelige psyke sig også stille og roligt over tid. For at udvikles og opnå befrielse kæmper menneskesjælen sig gennem sine samskaras. Som tidligere nævnt er samskaras den samlede sum i et menneskes sind af samtlige tidligere livs og dets nuværende inkarnations dybereliggende erindringer og ønsker. Fra det øjeblik vi går ind i fosterkroppen i mors mave begynder vi at opleve og at samle på oplevelser. Nogle af disse oplevelseserindringer går videre til vort næste liv, henholdsvis vi er født med et vist reservoir af imprints i vores sind fra tidligere liv. Disse erindringer er uden vor bevidste opmærksomhed indgraverede i vort krop-sind system. Disse samskaras er drivkraften bag størstedelen af vores handlinger – og det ofte uden vi egentlig selv er klar over hvorfor eller hvad, der sker – man kan med god ret hævde, at vore samskaras kører og kontrollerer vores liv, snarere end at vi egentlig selv sidder i førersædet.

De fleste af os er bundet op på vores samskaras og bruger hele vores liv på at rende efter dem, for evigt utilfredsstillede. Når en ydre oplevelse trigger vores indre print vågner den slumrende samskara op på ny og 'kommer op til overfladen' – fra underbevidsthedens dyb – med sit insisterende krav om øjeblikkelig tilfredstillelse. Mange af disse samskaras følger med os fra liv til liv som basale tankemåder og attituder. Ganske få af os, nogle få heldige kartofler, som er så privilegerede at have en oplyst Mester som guide finder måske veje til at slippe ud af vore samskaras spændetrøje. Via meditation og meditativ indsigt eller som det sker nogen gange gennem ren og skær

hengivenhed til Mesteren, til Eksistensen – er det muligt at 'slippe fri' opnå 'liberation' eller ja, Frihed med stort f!

Disse få heldige sjæle har allerede fra fødslen et stærkt og målrettet begær efter Frihed. De har ikke opnået Oplysning i deres tidligere liv, ofte har de tidligere haft liv sammen med eller tæt på Oplyste Mestre, men er af den ene eller anden grund ikke nået helt i mål.

Få er disse sjæle, der fra starten af deres liv med nærmest desperat intensitet søger og endelig finder Frihed, Oplysning, 'liberation', mukti, moksha eller hvad man nu ønsker at kalde denne oplevelse af enhed med Universet, med det Guddommelige, Eksistensen, Kosmos – og de er det vi kalder frigjorte sjæle eller på hindi jeevan muktas.

Jeevan mukta er ikke at regne som en 'inkarnation' i betydningen en avatar. En jeevan mukta starter ud ligesom alle os andre dødelige og går gennem en vis proces, inden hun når den endelige realisation af hendes egen iboende guddommelighed. Hun ankommer derimod ikke til planeten fuldt bevidst, fuldt vågen allerede fra fødslen, men må gennem praksis, sadhana, intellektuelle indsigter, jnana, hengivenhed, bhakti og meditation, dhyana gå spiritualitetens vej til målet er nået.

Så er der inkarnationerne. En inkarnation lader sig føde fuldt bevidst med opmærksomhed og klarhed over egen indre guddommelighed. De kan også ses udøvende visse sadhana eller spirituelle praksisser, men i deres tilfælde er det altså ikke nødvendighed med henblik på at opnå Frihed som er drivkraften bag deres handlinger, men derimod skal deres såkaldte sadhana snarere ses som et reelt udtryk for deres egen iboende guddommelige persona.

Det er vigtigt at forstå forskellen her: inkarnationen er en allerede fuldt oplyst sjæl som er sendt her til Jorden med et bestemt, nærmere afgrænset mål for øje, en mission defineret af

Eksistensen selv. Det er som om deres energi suges her til Jorden på foranledning af Eksistensen selv, når det er klart at menneskeheden har brug for lige netop den type Oplyst Energi. Den Oplyste Mester træffer ikke selv noget valg m.h.t. sin inkarnation, det sker bare…ligesom et æble ikke beslutter at 'nu i dag vil jeg lade mig falde til jorden' – det falder bare, når tiden er inde og det er modent!

Inkarnationen er som den legendariske svane, Paramahamsa. Disse fugle oplever en bevidst fødsel. Paramahamsa er inkarnationer som kom til Jorden med 100% fuld bevidst opmærksomhed, fuldt flyvefærdige fra dag eet.

Jeevan muktas derimod er ligesom hvalpe, kalve og babyer der må kæmpe sig op at stå. Men ulig andre småskabninger lærer jeevan mukta til sidst at flyve og når samme stade af indsigt som Paramahamsaerne. Oplyst er oplyst, enten er man det eller ikke; du kan ikke være 99% Oplyst, lige ved og næsten slår ingen mand af hesten som det ganle ord siger…så forskellen mellem dem er altså udgangspositionen hvor Paramahamsaen er klar fra fødslen og hans såkaldte sadhana blot er udtryk for at han ønsker at inspirere os andre og skabe de bedst mulige omgivelser for os andre.

Man kunne så overveje hvorvidt man monstro selv er en hvalp eller en svane.

Da netop det spørgsmål blev stillet ham svarede Nithyananda, 'Hvis du allerede er en svane ville du ikke føle trang til at være her. Men du er som mindstemål en hvalp, ellers ville du ikke være nået så langt som hertil og kunne stille spørgsmålet!

Hvis du er en svane ville du ikke have stillet spørgsmålet; det er bare noget du ville vide!'

Avataren Nithyananda

Vi som har haft det store held at komme i kontakt med Nithyananda regner den begivenhed som den absolut største velsignelse nogensinde i vores liv. Det er vores oplevelse at Han er en ægte inkarnation, en avatar; ja faktisk må Han på linje med i sin tid Mesteren Krishna regnes for en Poornavatar.

Andre oplyste Mestre er igennem tiden med rette blevet tilbedt som inkarnationer. De viste hver for sig det ene eller andet af de fem såkaldte bhava, (relationer) hvorigennem folk tiltraktes til dem og blev deres disciple; dasa bhava, relationen mellem en Mester og hans tjener, som i tilfældet mellem Lord Rama og hans tjener Hanuman; vatsalya bhava, moder-barn relationen som det sås mellem Yashoda og Lord Krishna; matru bhava, barn-mor relationen som eksemplificeret i forholdet mellem Ramakrishna Paramahamsa og Moder Kali; sakya bhava, venskab som det fandtes mellem Arjuna og Krishna og endelig madhura bhava, relationen med den elskede som Meera helt åbenlyst udviste i sit forhold til Krishna.

Nithyananda som Poornavatar, og fuldt på linje med datidens Krishna, viser Maha Bhava hvilket vil sige flere eller samtlige bhavas samtidigt – i én og samme inkarnation. Vi har set Ham være en charmerende Krishna én dag, en seriøst koncentreret Siva en anden, en kærlig Devi en tredje og en multifacetteret Vishnu CEO til andre tider!

Det er helt umuligt at afgrænse Ham. 'At definere mig', udtaler Han, 'at fastholde eet specifikt aspekt af mig er at lægge mig død. Jeg er jo levende og jeg transformerer mig, udvikles og ændres hvert eneste øjeblik.'

Det eneste vi kan være helt sikre på med denne Mester er, at der ikke er noget som helst vi kan være sikre på!

Som Han så ofte siger, 'Kan du måske forudsige hvilken vej Gangesfloden vil flyde? Hvor hun vil vende sig næste øjeblik? Hun er natur og det er jeg med; jeg flyder med universet og har

reelt ingen ide om, hvad der vil være mit næste træk, det er noget Parasakti bestemmer – og ikke denne krop.'

Hvor ofte har vi ikke stået foran denne Naturens kraftkilde og undredes, opmærksomme og helt åbne som svampe sugende Hans energi til os, opfyldte af kærlighed og dyb taknemmelighed for det enorme privilegie det er, den overvældende velsignelse at blot være til i Hans Nærvær.

Page 73

Hvorfor tilbeder hinduerne statuer?

Indisk mytologi tæller lige omkring 330 millioner Guder; ja måske endog helt op til 3.3 billioner. Hinduerne er så temmelig nonchalante når det kommer til talstørrelser. En ikke-hindu kan nemt blive noget forvirret over de voldsomme tal og somme ville måske ligefrem grine sarkastisk.

Indholdet i dette kapitel skal ikke ses som et forsøg på at stemme læseren specielt for - eller imod for den sags skyld, hinduismen som sådan; men er et forsøg på at indvi læseren i visse aspekter af religionen med henblik på at kunne opnå en dybere forståelse af Nithyananda som voksede op i et rent hinduistisk miljø.

Nithyananda voksede op som hindu i en konservativ middelklasse-storfamilie langt ude på landet i den lille by Tiruvannamalai i det sydlige Indien. Mange af hans tidligste barndomsminder og oplevelser relaterede til hinduistiske ritualer og traditioner, hvorfor det vil være nyttigt med lidt baggrundsviden omkring disse aspekter af den hinduistiske religion.

De følgende forklaringer og oplysninger omkring forskellige hinduistiske praksisser skal ikke opfattes som en direkte eller indirekte kritik af nogen som helst anden religion og dens

ritualer! Hver enkelt religion er opstået af sin specifikke civilisation, kultur og filosofi og blomstrede op med sine rødder i netop dens særlige baggrund.

Når man forstår og lever sand spiritualitet vil man automatisk udvikle en dyb forståelse af selve kernen i sin egen religion og gennem ægte forståelse grundet i indre opmærksomhed nødvendigvis nå den konklusion at kernen i alle autentiske religioner er én og den samme.

Der er religioner og kulturer som tilbeder via statuer, malerier eller lignende udtryk for menneskets forestilling om det guddommelige/ om Gud i en fysisk form; og der er de religioner som ikke bruger afbildninger i deres ritualer. Visse religioner ser ligefrem ned på og omtaler med foragt såkaldt 'idolworship', (tilbedelse af det guddommelige via en form…det være sig en sten, en lille træskulptur eller en gigantisk guldbelagt statue) som de regner for at være uciviliseret grænsende til det barbariske, mens deres egen formløse tilbedelse anses for at være det eneste rigtige. Denne foragt opstod sandsynligvis i forne tider i forbindelse med visse ritualer forbundet med denne 'idolworship', hvor visse religiøse retninger ofrede levende mennesker – og/eller dyr.

Mange af datidens metoder var opstået udfra daværende religiøse lederes magtsyge og lyst til at kontrollere deres medmennesker og kan absolut ikke ses som udtryk for nogen dybere religiøs forståelse. Datidens reformatorer, som har været oprørte over disse metoder, som de anså for at være dybt menneskefjendske og snarere politisk end religiøst motiverede, afsagde derfor ikke blot metoderne, men uheldigt nok også selve baggrunden fra hvilke metoderne var udviklet. Kort sagt, barnet blev smidt ud med badevandet, som det så ofte sker, når vi bliver lidt for ivrige og bare vil se resultater her og nu. Desværre byggede mange af de nye religioners ritualer og metoder også på diverse præsters mere menneskelige end guddommelige personligheder med deraf følgende korruption i geledderne og hykleri i kulisserne.

Hinduisme er en inkluderende religion, åben for alle, der kommer til; der eksisterer ingen enten-eller doktriner i det hinduistiske filosofisystem. Hinduistisk filosofi er at tillade uenighed, kritik og modforslag eller argumenter. Sanatana Dharma, som er det oprindelige navn for det vi i dag kalder hinduisme, betyder 'den evige retfærds vej'. Hinduisme er netop snarere en vej, en rejse og ikke en destination; evig forandring, evig udvikling byggende på et grundlag af altomfavnende accept.

Siden den tidligste barndom er vi blevet indoktrineret i dette eller hint trossystem – og det blokerer typisk for at vi overhovedet kan forestille os eller er åbne for – noget andet; ide'en at 'sådan skal det være, sådan er det rigtigt,' udelukker jo ifølge sin natur muligheden for, at virkeligheden faktisk kunne være anderledes. Vi sætter os selv i en åndelig spændetrøje ved at holde fast i snævre trosforestillinger om hvordan verden er og retteligen bør være. Fordi mange af disse leveregler og forestillinger på det nærmeste er 'kommet ind med modermælken' har vi aldrig for alvor sat spørgsmålstegn ved dem og er måske knap nok klar over hvor styrede vi reelt er af dem, hvor begrænsede vi er… mange af disse forestillinger er moral skabt af samfund og religion med det yderst egoistiske formål fra de oprindelige skaberes side at kunne kontrollere og styre masserne til deres egen fordel.

Religionens grundlag er jo netop menneskets dybe trang til at erkende Sandheden – med stort S – sandheden om vor egen oprindelse, hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen og hvorfor… hvad er ide'en med Universet i det hele taget og så videre. Én ting er sikker, sandheden findes ikke i en fastlåst mental holdning eller i et bestemt regelsæt nedfældet engang for x antal hundreder eller tusinder af år siden!

Sandheden må til enhver tid findes af og ved mennesket selv i hendes eget indre.

Enhver person, der søger at påvirke os til at mene dette eller hint og leve på én bestemt måde o.s.v. idet han eller hun påstår at være særligt udvalgt af Gud til at komme og instruere os andre stakler – er - hvor velmenende vedkommende end måtte være ikke andet end marionet for sit eget ego og for sine egne særinteresser.

Når det er sagt må vi erkende, at det er langt de færreste af os almindelige mennesker som for alvor er i stand til at forholde os til en 'gud' eller 'det guddommelige' i sit formløse aspekt. Det kræver enten en overvældende intellektuel anstrengelse eller blind tro uden reel forståelse at acceptere den formløse eksistentielle energi som koncept. Det er så langt nemmere for de fleste at visualisere og fornemme denne formløse energi igennem let genkendelige super - menneskelige former og forholde os til dem via tilbedelse og almindelig følelse. Og det er lige netop formålet bag idol-tilbedelse.

Det er den vej hinduerne valgte at gå. De skabte former til at repræsentere det formløse for at alle kunne være med; for på den måde at forbinde intellekt med følelse; hovede med hjerte. Følelse er altid stærkere end intellekt. De skabte former med menneske – eller dyrelignende træk med hvilke det var nemt at relatere og installerede den guddommelige – formløse – energi i disse former. De tilbad og tilbeder den dag i dag energien bag disse – meneskeskabte – former, ikke formerne i sig selv. Mytologi og folkloristiske fortællinger omkring de diverse former kom til hen ad vejen – igen med henblik på at alle kan være med.

Det nytter ikke at nøjes med den tørre intellektuelle forståelse, når det er hjertets oplevelse, der er forudsætningen for at levendegøre sandheden. Intellekt uden hjerte skaber monstre. Vore dages terrorisme er i allerhøjeste grad resultatet af intellekt uden følelse, hoved uden hjerte.

Hovedparten af alle indere og samtlige hinduer er på fornavn med alle de mange udtryk for den eksistentielle energi, det

guddommelige, alle de forskellige hinduistiske Guder og Gudinder. Stort set alle hinduistiske hjem vil have et puja – værelse, et specielt indretttet rum med et alter og billeder af – eller statuer af én eller flere af familiens foretrukne guder og gudinder såvel som fotos eller malerier af helgener og oplyste Mestre.

Når hinduerne tilbeder idoler af Guder og Gudinder er det ikke sten, metal eller træskulpturer de tilbeder; det er den svært fattelige uendelige Eksistentielle Energi, Kosmos, de tilbeder igennem idolerne.

Tilbedelsen foregår altså via formen; aldrig af formen selv.

Netop dette koncept, som er selve grundlaget for idoltilbedelsen i hinduernes religion, er uden sammenligning det mest misforståede koncept i hele den hinduistiske filosofi; selv højt uddannede hindu'er ligger den dag i dag under for misforståelsen at tro at idoltilbedelse er af formen – og ikke som sandt er igennem formen.

Det er langt mere effektivt at visualisere en form eller bruge en allerede visualiseret form der specifikt tiltaler een selv og dermed kan åbne ens følelser og hjerte, fremfor at sidde og stirre tomt ud i luften altimens man bruger det tørre intellekt til at forsøge at nå en erkendelse af det, der er uden form, uden begyndelse og uden slutning; ligesom det slukker tørsten bedre at drikke et glas vand fremfor blot a sidde og forestille sig, at man drikker det!

Vi er alle guddommelige. Vi er alle brikker i det puslespil som udgør den samlede universelle energi.

Ifølge hinduistisk filosofi er alle levende væsener guddommelige af oprindelse og karakter. Alle religioner; alle store religioner grundlagte af oplyste Mestre har nøjagtigt samme budskab: Vi mennesker er alle som én guddommelige af natur. Deri er alle enige.

Hinduismen definerer den sandhed meget klart at det guddommelige er tilstede i individet, i sjælen, ånden, atman. Som andre religioner har sine viise ord udtrykt ved ordsprog som tileksempel 'man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus', 'lad den der er ren iblandt jer kaste den første sten', etc. således ekcellerer hinduismen også i bonmots såsom Tat tvam asi – Du er Det, - du er Guddommelig.

Individets guddommelighed er en uadskillelig og holografisk del af den samlede universelle guddommelighed, af Eksistensen, Universet, Brahman, Gud eller hvilket navn man nu foretrækker at give den intelligente skabende energi.

Atman, den individuelle sjæl, og Brahman, Altets sjæl, er én og samme; Gud og Menneske er Eet; én energi. Der er ikke plads til ateisme i den hinduistiske filosof

Gud eksisterer ikke udenfor dig som noget du kan tro på eller lade være med at tro på…DU ER GUD! Erkendelsen af den sandhed er den spirituelle vej. Det eneste der reelt adskiller den Oplyste Mester fra andre er netop det: Han har erkendt sin Enhed med Altet; andre er på vej til den erkendelse. Det er den eneste forskel. Og den eneste barriere mellem os og den erkendelse er vort indoktrinerede tanke-og trossystem. Både Atman og Brahman er formløse. Er energi. Atman er den energi som er indeholdt i vore individuelle sind-kropssystemer; Brahman er den energi som det udstrakte Univers består af.

Essensen af den hinduistiske tro er blot det ene: hver én af os er guddommelig, er en guddom, en Gud; og ikke blot menneskelige væsener, men alle levende væseners natur er guddommelig. Ytringer som de kan læses rundt omkring i de hellige hinduistiske skrifter, at der eksisterer til eksempel 330 millioner, 3.3 billioner eller 33 trillioner guder i Universet skal forstås i det lys; tallene dækker over det på datidens tidspunkt skønnede samlede antal levende væsener i Kosmos!

Hinduistisk litteratur som Vedaerne og Upanisaderne slår klart fast at Eksistensen er formløs energi. Både på individuelt såvel som på universelt plan. Og at Energien er Evig, Altvidende, Almægtig og Altomfattende.

I Bhagavad Gita udtaler Krishna, som er den Kosmiske Energi i fysisk form, vedrørende den formløse energi som den manifesterer sig indeni hver enkelt af os: 'Intet våben kan ødelægge den energi; vand kan ikke gøre den våd; vind ikke udtørre den; ild ikke brænde den; den er evig og evigt levende.

Sagt med andre ord sjælen eller ånden, hvad man nu vil kalde denne energi, går ikke til grunde med kroppen. På spørgsmålet om, hvad der sker med energien, sjælen i et menneske, når den forlader kroppen udtrykker Nithyananda det så smukt ved blot at tegne nogle cirkler på et stykke hvidt papir og sige: 'Cirklens omkreds er kroppen hvori sjælen befinder sig; det hvide papir er den universelle energi, som vi alle er opstået af og vil vende tilbage til; visk cirklen ud og hvad er der tilbage? Blot det hvide papir – den individuelle energi er gået tilbage i eet med den universelle; det er såmænd det hele.

Page 78

Hvorledes realisere forestillingen om Gud i det praktiske liv?

For størstedelen af menneskeheden er Gud mere en forestilling end en egentlig oplevet virkelighed. Vi forestiller os typisk at det Guddommelige har alle de kvaliteter, vi selv mangler. Mange opfatter Gud som en tjener, der gerne skulle lytte til vores bønner om dette og hint; hvis bønnerne ikke bliver opfyldt afviser vi Gud's eksistens udfra ræsonnementet 'hvis han virkelig eksisterede ville han taget sig ordentligt af mig og sørget for at opfylde mine drømme'. Hvis det går godt i vores liv tager vi selv æren for det, men går det dårligt er det Gud, samfundet eller hvem vi ellers kan hænge op, som er hovedansvarlig! Hinduistisk filosofi definerer ægte hengivenhed til Gud eller det guddommelige som total accept og overgivelse til nu'et med alt, hvad det indeholder – accept af livet som det er uden omsvøb og uden ønsketænkning – og lærer at kun gennem total accept af eller overgivelse til den Kosmiske Energi i Skabelsen, kan Gud realiseres som virkelighed. Og at det for de fleste af os er nemmere at åbne hjertet for Gud eller det guddommelige i en fysisk form, fremfor at føle hengivenhed for en svært fattelig 'uendelighed'.

Einstein, som til dato regnes som verdens hidtil største videnskabsmand sagde, 'Hvor videnskaben kommer til kort, tager spiritualiteten over.' Indtil videre er videnskaben ikke lykkedes med at kunne bevise en eneste af de forskellige teorier om verdens skabelse. Teorier er der masser af: big bang teorien, ursuppe – teorien, at det hele er skabt af væsener fra andre planeter…o.s.v.

Oldgamle vediske skrifter og oplyste Mestre igennem tiderne har om Skabelsen sagt, at universet altid har eksisteret og altid vil vedblive med at eksistere. Vi har ikke endnu bevis for hvordan fysisk stof eller materie er skabt fra energi – men at det forholder sig sådan er mange videnskabsfolk i dag enige om – udtrykket 'abiogenesis' dækker forståelsen af, at det må være sådan tingene hænger sammen, men et egentligt videnskabeligt bevis har vi altså ikke endnu.

Kvantefysikerne er for længst enedes om og har ført bevis for det faktum, at al materie er energi. Allerførste vers i den allerførste Upanisade slår smukt fast: Isa vasyam idam sarvam – af energi opstår al materie. Det nedskrevedes således cirka 5.000 år før Einstein…og det er lige præcis det Einstein mente, da han sagde, 'Hvor videnskaben må give op tager de åndelige videnskaber over.'

Han sagde videre, 'Min teori talte kun om, at al materie udstråler en vis mængde energi. For tusinder af år tilbage

fandtes visdom, der slog fast at al materie stammer fra en energikilde.'

Hvis man studerer fysisk stof på tættest mulige hold, som foreksempel ved studiet af et atom v.hj.a. et kraftigt elektronisk mikroskop vil alt man finder være: ren energi, tomhed! 'Jamen mor, han har jo ikke noget tøj på', som drengen sagde om kejseren. Og det var sandt i mere end én betydning! Atomets oprindelse er tomhed. Energi er formløs. Ikke desto mindre ser vi jo eller synes da i hvert fald at se ting omkring os, som er i form.

For vore dages videnskabsmand er det ikke så voldsomt svært at erkende, at en hvilken som helst form ultimativt er ren energi; og derved realisere sandheden, at det formløse er repræsenteret via form. Det er den sandhed som tusinder af år tilbage udtryktes af datidens store viise mænd, rishierne. Og dèt er grundlaget for idoltilbedelse.

Kapitel 4