6. Lad Inspiration Motivere dit Arbejde – og Ikke

Bekymring

Hvis du kigger nøje efter vil du se at mål altid skaber bekymring i os. Når vi bevæger os imod et hvilketsomhelst mål, er vi ideligt bekymrede om resultatet.

Krishna*, en oplyst mester fra det gamle Indien siger det så smukt i oldtidens hinduistiske* skrift, Bhagavad Gita*, 'Den, der ikke forventer hverken tab eller gevinst fra nogetsomhelst, arbejder glad og fro selv uden at have brug for særskilt motivation.'

Hvis du er bekymret om resultatet vil selve bekymringen influere på resultatet. Fordi din bekymring smitter af på dine handlinger. Arbejde bør altid udføres med inspiration; ikke med bekymring. Inspiration er en overstrømmende energi, der ekspanderer din kapacitet for at handle og få tingene gjort. Det er totalt vitaliserende. Bekymring, på den anden side, er noget, der skrumper din kapacitet ind. Det indskrænker dine handlemuligheder, fordi det optager så meget af din energi.

Når du arbejder i en bekymret tilstand er du for evigt nervøs over resultatet. Arbejder du med inspiration som motiverende faktor vil du aldrig være urolig for resultatet. Du er kun optaget af at udføre arbejdet bedst muligt. Ethvert job udført med inspiration vil opnå gode resultater. Også selvom det måske ikke giver de forventede resultater vil du under alle omstændigheder have det godt med det, fordi du opnåede tilfredsstillelse alene ved udførelsen. Arbejdet selv vil være din tilfredsstillelse.

*Buddha – oplyst indisk mester og grundlægger af buddhismen

*Krishna – oplyst indisk mester, som blandt andet overleverede de Sandheder som Bhagavad Gita udgør

*Hindu – tilhænger af hinduismen, som følges af mere end en milliard mennesker

*Bhagavad Gita – oldgammel indisk helligt skrift, givet af den Oplyste mester Krishna og regnet for essensen af Upanisaderne/ de samlede hellige skrifter

Levn ikke Plads til Bekymring

Når du lever dit liv uden forventninger er du tilfreds på forhånd. Der er simpelthen ikke plads til at bekymring eller utilfredshed kan trives. Når du ikke er bekymret ser du tingene som de er. Du tager dig ikke af hvordan tingene eventuelt vil udvikle sig. Bekymring eksisterer kun hvis du giver det rum. Rummet bekymring kan opstå i er enten fortid eller fremtid. Nutiden levner ikke plads for den.

En lille historie :

En mor tilberedte et måltid mad til sin unge søn. Hun tømte en dåse bønner ud på en pande og satte den på komfuret for at koge. I det samme ringede telefonen. Hun havde ventet på opkaldet og ønskede at tage det, men var samtidig nervøs for at lade sin søn være alene de par minutter, mens hun var ude af rummet.

I en bestemt tone sagde hun til ham, 'Du bliver her mens jeg tager telefonen. Jeg kommer snart tilbage. Nu må du ikke være uartig og hvad du end finder på, så lad være med at stikke de bønner op i næsen…'

Vi er altid nervøse for hvad der sker, og for hvad der eventuelt kunne ske! Drengen havde sandsynligvis aldrig drømt om at stikke bønnerne op i sin næse! Men nu har hans mor givet ham en god idè… Sådan giver bekymring liv til mange ting, der ikke eksisterede på forhånd. Hvis nu drengen vælger at prøve det der med at sætte de lange grønne ting op i næsen, sådan som mor foreslog, vil hendes bekymring vise sig sand! Hun vil konkludere at hendes bekymringer altid er berettigede.

Bekymring er Ren Illusion

Hvis du undersøger bekymringer nærmere, vil du opdage at de opstår ud af dyb uvidenhed om, at det i virkeligheden er Eksistensen der kører hele showet! Hvis du ser dem efter i sømmene, kan du ikke undgå at bemærke at alle bekymringer er ren illusion. Det kan du forstå ved at observere hvad der sker i dødsøjeblikket. Mens du er i live har du måske flere hundrede bekymringer, men hvad nu hvis din død var lige om hjørnet? I dét øjeblik hvor mange af de bekymringer tror du så vil have magt til at dominere dig som de gjorde tidligere? Der vil helt sikkert kun være en bekymring tilbage. Nemlig den at du snart skal dø. Ingen af de tidligere bekymringer vil have noget videre at skulle have sagt. Alle de forskellige situationer i yderverdenen er uforandrede, men ikke desto mindre forsvinder dine bekymringer som dug for solen. Kun kærlige tanker er tilbage rettet mod dine kære.

Hvordan er det muligt? Det er muligt fordi dine bekymringer aldrig var en del af dig til at begynde med. De var kun en del af dit sind. De var ikke solide. Hvis de havde rigtig eksistens ville de helt sikkert også udøve indflydelse på dig også i dit dødsøjeblik.

Ængstelsens natur er at gå i hælene på noget, der ikke er til stede; hvis du allerede er godt stillet økonomisk vil den gå efter parforhold; hvis dine parforhold og venskaber allerede er der vil de gå efter en god uddannelse; er du allerede uddannet vil de gå efter at se godt ud. Hvis alle de ting allerede er til stede vil de hænge sig op på det tilstedeværende og bekymre sig om det!

Overgiv dig og slap af!

Når først du rigtig har forstået at du virkelig har en part i Eksistensens storslåede plan, kan bekymring ganske enkelt ikke længere slå sine rødder i dig. Eksistensen er et levende energi-væsen. Det besidder en ufattelig stor intelligens ved hjælp af hvilken, den kører hele showet. Vi er alle del af det. Den samme intelligens, der tager sig af hele Eksistensen står også til rådighed for os. Hvis vi tuner os ind på den vil alle vores handlinger blive flydende og spontane ligesom Eksistensens happenings. Tuner vi ikke ind på den 'kanal', vil vi blive ved med at være opfyldte af nervøsitet og angst og forblive lukkede.

Eksistensen har så meget at lære os! Bare se på dyrene. Har du måske nogensinde set en bekymret ged eller ko? Nej! De lever deres liv ligesom dig; de fødes, får unger, finder føde og ser døden i øjnene – fuldstændig som menneskelige væsener. Du indvender måske, 'De står ikke overfor de samme udfordringer som vi'. Bevares, men tag bare de aktiviteter de trods alt foretager: formering, møde døden etc.? Er de fulde af bekymring om alt det? Nej! Men det sker også for dem. Så forstå realiteten, Eksistensen kører hele det her makrokosmos. Den kan helt sikkert også tage sig af dig!

Overgivelse til Eksistensens love er den suverænt mest effektive måde at slippe for al bekymring.

Egoet i Forklædning

Hvis du går ind og seriøst analyserer hver enkelt bekymring, som rejser sig i dig vil du se at nioghalvfems procent af dem er grundløse. Men problemet er at det er egoet ikke villig til at acceptere. Egoet har for mange aktier i bekymring. Sin ængstelse og uro kan man da ikke bare sådan lige gå af med! Bare prøv at fortælle en eller anden at hans eller hendes bekymringer overhovedet ikke er noget at tale om. De vil blive meget fornærmede. Man skulle jo tro en person ville blive glad ved at høre at hans bekymringer slet ikke er rigtige. Men nej, langtfra! Han vil føle sig trådt over tæerne. Egoet bliver dybt fornærmet når dets bekymringer ikke bliver anerkendt med al den fornødne respekt.

Det er egoet der holder liv i al bekymring. Bekymring dannes af uvidenhed ja, men holdes i live af egoet. Bekymring udgør en akse rundt om hvilken egoet drejer. Fjernes bekymringen lider egoet under det. Arbejde og ansvar i den forbindelse er klassiske eksempler.

Du har måske lagt mærke til hvordan nogen folk gerne overdriver deres situation og forstørrer deres bekymringer op, som om deres bekymringer er de største på hele planeten jorden! Hvis du forsøger at tale dem fra det, bliver de meget sårede.

Selv bekymringer om hvad andre siger om os er et egoproblem. Egoet er konstant bange for at få sit image ødelagt. Det er på grund af egoet vi så gerne vil være specielle hele tiden, vil være noget særligt. Vi bruger faktisk ret meget energi på bare at bekymre os over vores image. Erkend at den største velsignelse er at være en 'nobody' og dog være lykkelig. Det er den største gave. Det siges at det mest ekstraordinære ved en oplyst person, er at han selv mener han er ganske almindelig og ordinær! Så forstå at Oplysningen selv er en rejse mod indre afslapning. Du er først en helt speciel person i døgnets 24 timer, i det øjeblik du slipper al bekymring og al ego.

Høm Dig Ud af Din Bekvemmelighedszone

Hvis du virkelig gerne vil slippe af med dine bekymringer så drop dem nu og her, lige nu, uden at forsøge at retfærdiggøre nogen af dem.

Sagen er den, at selve vore bekymringer bliver en form for sutteklud, en tryghed. Vi gemmer os i dem. At gemme sig og bare lade munden løbe om dem hjælper os kun til at forblive dovne.

Nogen spurgte en dag Mahavira*, en oplyst Jainistisk mester fra det gamle Indien, 'Hvem er det, der har bekymringer?'

Han svarer smukt, 'Den person, der er bekymret'.

De spørger ham videre, 'Hvad er årsagen til bekymring? Han svarer, 'Dovenskab.'

Så spørger de igen, 'Hvem kan sætte en stopper for al bekymring?' Han svarer, 'Mennesket selv.'

De spørger, 'Hvordan kan det så lade sig gøre?' Han svarer, 'Ved at opgive dovenskaben.'

Hvis du kommer ud af din dovenskab vil du per automatik begynde at handle korrekt. Og når dine handlinger er i orden, slipper du dine bekymringer. Din fortrolighed med bekymring kan ses alene af den måde du forholder dig til andre menneskers bekymringer. Hvis du lægger mærke til det, så er det første du siger efter at have hørt en anden fortælle om sine bekymringer gerne noget i stil med 'Åhr ja, hvad kan man stille op… sådan er det jo bare…' Du giver aldrig en klar løsning til dem, her og nu. Ved at forholde dig sådan skal du være klar over, ikke bare opmuntrer du dem, men også dig selv, til at forblive nede i det vi kan kalde bekvemmeligheds – bekymringszonen.

Se godt efter, og du vil opdage at vi elsker at bekymre os og tale om det. Det får os til at føle os betydningsfulde, som om verden faktisk ikke kan dreje rundt uden os og vores uvurderlige indsats.

Hvis du virkelig ønsker en løsning vil du aldrig dvæle ved problemerne, men straks gå i gang med at søge en løsning. Sådan er det, hvert eneste problem indeholder en øjeblikkelig løsning; du skal bare ønske at se den; det er nøglen.

Det meste af tiden foretrækker du at tilbringe i din bekvemme bekymringszone. Den giver dig tryghed. Lad os foreksempel sige du besøger din datter på hendes kollegie. Du ser et par studenter hvis rum er totalt uordentlige, eller de er måske i gang med at bytte og gå i hinandens tøj. Du optager det hele i et arkiv i dit sind og drager konklusionen at sådan lever de alle sammen på det kollegie. Du råder derfor dit barn til at holde sit rum rent og ordentligt og aldrig gå rundt i andres tøj. Selvom hun fortæller dig, at hendes ting er i orden og hun aldrig kunne finde på at bruge andre folks tøj, er det svært for dig at 'delete' den optagelse du allerede har liggende på din indre 'computer'. Du holder dig til det du tidligere har set.

Der har sikkert været mange andre smukke ting at lægge mærke til på stedet – studenternes livsglæde, selve området for kollegiet, haven etc., men hver gang du tænker på din datter er det kun den ene erindring, der kommer op og så bekymrer du dig om din datter. Ikke nok med det, men alle du møder får straks at vide hvor forfærdeligt tingene står til på din datters kollegie. Det er et stort rod, og alle sammen render de rundt i hinanadens tøj! Den ene erindring er ikke Sandheden med stort s, men du vælger at gøre den til din tryghedszone. Du forstærker erindringen.

Det er på samme måde med dine økonomiske bekymringer. Hvis det at tjene penge er din bekymring betyder det helt klart, at du et eller andet sted har givet efter for dovenskaben og læner dig tilbage i en bekvemmelighedszone af ængstelse. Hvis du dropper dovenskaben og får fingeren ud, kan du tjene penge. Vore dages samfund yder uanede muligheder for at tjene penge.

Drop Bekymring, opnå Sundhed

Jo flere bekymrede tanker du tænker vil presset på dit navleområde forstærkes. Det er fra navleområdet alle tanker eller bekymringer opstår. Når du skaber flere og flere tanker oplever du det som en tyngde i maven. Der er et energicenter i navleområdet kaldet manipuraka chakra.* Det energicenter skrumper ind med tyngden af bekymring. Det reagerer umiddelbart på bekymring og det virker ind på maven. Det er derfor din mave begynder at blive urolig, når du bekymrer dig rigtig meget om noget. Eller hvis du hører nogle chokerende nyheder siger du måske, 'Jeg kan slet ikke fordøje det…' Alle ubehagelige nyheder får din mave til at køre rundt. Maven er meget sensitiv overfor tanker.

Der var en læge som var berømt for sin ekstraordinært ef ektive behandling af gigt. Hans venteværelse var altid pakket med patienter.

En dag kom en gammel dame ind i venteværelset; hendes ryg var helt krumbøjet og hun gik med stok. Da det blev hendes tur gik hun ind til lægen og utroligt nok, kun fem minutter senere kom hun ud igen med helt rank ryg og hovedet stolt løftet.

En kvinde i venteværelset løb over til hende og udbrød, 'Det er et mirakel! Du var helt bukket sammen, da du gik ind og nu kommer du ud med ryggen strunk og ret! Hvordan bar lægen sig dog ad?'

Den gamle dame svarede, 'Han gav mig en længere stok.'

Nogle gange er vi så vante til at leve på en bestemt måde, at vi er ude af stand til at se bedre alternativer. Bekymring er den (u)vane, som suverænt afholder os fra at leve vores fulde potentiale og til og med inviterer sygdom ind i vores krop. Sygdom starter i sindet.

Der findes ekstreme bekymringsformer, som går hen og bliver kroniske og lægger en dæmper på hele individet. Den form for bekymring diagnosticeres under navnet Generel Angst Syndrom (Generalized Anxiety Disorder). Den er meget stærkere end den nervøsitet folk almindeligvis oplever fra dag til dag. Ifølge research udført af det nationale institut for mental sundhed (National Institute of Mental Health) i USA, lider 6.8 mio voksne amerikanere under det og heraf cirka dobbelt så mange kvinder som mænd.

Hvordan Meditation Hjælper

Når først bekymringen sætter ind for alvor går vi til psykiater. Årsagen til bekymringerne er i sindet, ikke i yderverdenen. Så hvordan skulle medicin kunne hjælpe?

Et meget stort antal mennesker verden over går til psykiater for at få hjælp til at slippe af med deres bekymringer. Medicin kan være okay, men når det handler om bekymring er meditation også nødvendig.

Meditation blødgør dig. Når du er blødt op vil kærlighed og taknemmelighed begynde at vokse i dig. Gradvis vil der efterhånden ikke være plads til bekymring. Bekymring er også en form for vold. Det er en subtil form for vold. Det er en forklædt ophidselse i systemet.

Meditation øger opmærksomheden mærkbart. Med øget opmærksomhed kan du være totalt involveret i alle mulige ydre aktiviteter, men samtidig forblive uberørt af alt, hvad der sker. Så er livet godt at leve. Et bekymringsfrit liv er et ægte liv.

Excel without stress

Succes uden Stress

Hvad er Stress?

Bekymring og stress er nært forbundne. De er som mor og barn. Den ene kan ikke eksistere uden den anden. Hvad der gælder for den ene er også sandt for den anden og viceversa. Taget i betragtning at stress regnes for vor tids

suverænt største ødelægger af folks helbred er det værd at gå mere i dybden og studere sammenhængene nærmere.

For en firehundrede år siden udtalte den franske filosof Rene Descartes*, 'Jeg tænker, derfor eksisterer jeg.' Den erklæring er kommet til at udgøre basen for moderne tænkning. Milliarder mennesker i denne verden er fulgt i Descartes fodspor og har ment at det gælder om at være lige lidt klogere, lidt smartere end den anden, hvis man vil have succes.

Descartes havde ret og uret på samme tid. Han havde ret i at det menneskelige system ikke ved, hvad det vil sige at leve uden sindet, uden at tænke. Med det resultat at mennesker er blevet slaver af deres egne sind. De lever i trældom.

Mange århundreder før Descartes erklærede en vedisk* vismand at mennesket ikke begynder at eksistere førend han stopper med at tænke. Adi Shankara* stod som otteårig ved den hellige flod Tungabhadras bred, da han ovre på modsatte bred fik øje på en mand, der skulle blive hans kommende mester. Mesteren spurgte ham, 'Hvem er du?'

Shankara gav svaret, 'Jeg er ikke sindet, jeg er ikke intellektet, jeg er ikke egoet, jeg er ikke sanserne. Jeg er hinsides alt det. Jeg er ren bevidsthed.'

Vi er blot en biologisk maskine sålænge vi identificerer os med sind og krop. Vi er kun en hårnål bedre end de dyr vi udviklede os fra, så længe vi tillader vore sanser at være vor guide. Men menneskets sande potentiale er ikke bare at tænke og bevise at vi er hævet over dyrene. Formålet med det menneskelige liv er at transcendere sindet og ascendere til et højere bevidsthedsstadie. I det stadie befinder vi os i sandhed i den guddommelighed vi nedstammer fra.

Indtil vi går i eet med det som er vor sande natur er vort indre fuld af forvirring. Den forvirring og tummelumskhed som opstår mellem vor sande natur og så det vi lader som om eller bilder os ind vi er, er det vi kender som stress eller anspændthed.

^*Rene Descartes – Fransk filosof, som blev berømt for sætningen, 'Jeg tænker, derfor er jeg.'

^*Vedisk – vismand udi de hellige skrifter Vedaerne

*Adi Shankara – Oplyst indisk mester. Sin tids suverænt største udlægger af advaita vedanta filosofien, som kom til ære og værdighed igen gennem hans belæringer og gav nyt liv til den vediske tradition og hinduismen i al almindelighed.

Du er ikke anspændt. Du er spændingen.

Sindet er Ikke en Maskine

I henhold til vedisk psykologi er vi ikke forstyrrede/forvirrede. Vi er selve årsagen til den forstyrrelse, den forvirring. Forstå det rigtigt, du er ikke anspændt, du er spændingen. Du er ikke stresset, du er årsagen til stress. Der er stor forskel på de to synspunkter. Lad os gå i dybden med det. Så vil du forstå. Du er ikke anspændt. Du er selve spændingen. Der er meget stor forskel mellem 'du er forvirret' og 'du er forvirringen'.

En gruppe yderst velrenommerede og erfarne videnskabsmænd er nu nået til samme resultat. De siger: Vi kan ikke holde mennesket ansvarlig for hans/hendes handlinger, medmindre vi lærer ham at styre sine følelser via at kunne styre hvad der sker indeni ham.

Det de vediske skrifter sagde for femtusind år siden er det samme videnskaben siger i dag. Skrifterne giver imidlertid også løsningen og svaret på dette menneskets oldgamle problem. De kan bygge bro over kløften mellem den nutidige vestlige psykologi og den vediske psykologi.

Den vestlige psykologi giver os håbet at kunne komme tilbage til en såkaldt normaltilstand, og dermed opretholde 'jeg' som 'jeg'. Foreksempel hvis der er meget varmt i det her rum, kan vi ved at installere et aircondition anlæg til at køle rummet ned, få det behageligt igen. Men vi glemmer en væsentlig faktor. Samme øjeblik vi bringer aircondition ind i rummet opstår et vedligeholdelsesbehov. Det starter yderligere spænding op. Flere problemer. Nu har vi brug for elektricitet, der kommer regninger, og vi vil have brug for penge. Samme øjeblik du går ud for at arbejde er du ikke længere her til at nyde rummet. Rummet og dets pragtfulde airconditionsanlæg eksisterer ja, men du er et andet sted, på arbejde for at tjene penge til vedligeholdelsen af anlægget!

Vi glemmer en væsentlig faktor. Du som du er, er en sygdom.Vestlig psykologi insisterer på den ene idè at sindet er en biomekanisk maskine. Vi bilder os alle ind, på det underbevidste plan, at sindet er materie, en ting eller en maskine. Det er derfor vi konstant forbinder alle tidligere hændelser i sindet som én kæde og bilder os selv ind, at det er en reel, fast afgrænset ting.

Forbind det Uforbundne

Lad mig give dig et eksempel. Det dårlige humør du oplevede for ti år siden, det dårlige humør du oplevede for ni år siden, den depression du havde for otte år siden, det elendige humør du var i for syv år siden og den nedtur du oplevede i går er totalt uforbundne og selvstændige hændelser. De fandt alle sammen sted med forskellige formål, forskellige årsager, til forskellig tid og forskellige situationer. Du forbinder alle disse reelt usammenhængende begivenheder og konkluderer, 'Mit liv er én stor depression'.

Det dårlige humør du var i for henholdsvis år, måneder, uger og dage siden er alle usammenhængende og selvstændige begivenheder. For femten år siden følte du dig helt nede i kulkælderen fordi du havde mistet dit legetøj. For ni år siden var du depressiv fordi du mistede din kæreste. For et par år siden røg du ned fordi din søn ikke gad lytte til dig. Årsagerne var forskellige, situationerne forskellige og begrundelserne vidt forskellige. Hvorom alting er, når du forbinder alle disse situationer hvor du var i dårligt humør og beslutter, 'Mit liv er fyldt med depression,' har du dermed skabt helvede for dig selv!

Samme øjeblik du beslutter dig for, at dit liv er deprimeret, jamen så bliver dit liv sådan. Vær så venlig at forstå, at det er kun sådan som du tror din fortid var, sådan vil din fremtid også blive. Fremtiden tager form efter fortidens skabelon. Vi ved jo alle at vi ikke kan flygte fra fortiden. Så hvordan skulle vi lige pludselig kunne ændre vort liv drastisk fra og med i morgen? Nej, det kan vi ikke. Hvadend vi bilder os ind var vor fortid, kun det vil vi kunne se som vor fremtid. Så når først vi har bildt os selv ind at vor fortid var fuld af depression, har vi skabt en ubevidst tro på, at vores fremtid også vil være fuld af depression.

Vær helt med på det, når vi tror sindet er en ting, en bio-maskine, har vi skabt helvede for os selv. Heldigvis for os er sindet ikke en ting. Så der er håb. Sandheden er at sindet ikke er en ting sådan som vi er blevet opdraget til at tro; det er en proces. Det er ikke et navneord, men et verbum.

Så indse det stjerneklart, når vi tror fuldt og fast at sindet er et objekt, noget fastlåst skaber vi dermed problemer som ikke eksisterer.

En lille historie:

En mand går til en psykiater og beklager sig, 'Doktor, mit liv er fuldt af problemer.' Doktoren siger, 'Alles liv er et problem. Det skal du ikke være bekymret over. Vi vil ses tre gange om ugen og det vil koste dig hundrede dollars.'

Manden siger, 'Doktor, tre sessioner pr. uge til hver hundrede dollars, det vil løse dit problem. Hvad med mit problem!'

Indse sandheden, så længe vi tror sindet er blot en maskine er vi hjælpeløse. Ingen psykiater vil kunne hjælpe. Ingen psykoanalytiker kan hjælpe. Ingen andre metoder kan hjælpe heller, for selve grundlaget for det hele er forkert. Alt vi bygger ovenpå en fejlagtig tro, vil per automatik slå fejl. Det kan ikke være sandheden. Vi har behov for at indse den basale sandhed at sindet er en proces; vi er ikke anspændte, men vi er spænding.

Hvordan Træffer Vi Beslutninger?

Kun omkring ti procent af alt vi opfatter gennem vore sanser bliver indoptaget i den bevidste del af vort sind. Alt andet ryger direkte ned i vores underbevidsthed. Det er derfor det ofte er sådan, at vi ikke engang kan huske et sted vi rent faktisk kommer forbi hver eneste dag. For så vidt sanseindtrykket ikke umiddelbart interesserer os på en eller anden måde, bliver det ikke registreret.

Lad os nu se på hvad der så sker med de sanseindtryk som rent faktisk bliver registreret i den bevidste del af vort sind. Disse indtryk bliver sorteret af dele af sindet og identificeret. Dit bevidste sind går ind og registrerer hvorvidt personen du har for dig er kendt eller er en ukendt fremmed. Hvordan du ønsker at forholde dig til ham er derimod ikke en beslutning der træffes på det bevidste niveau. Såfremt du kender ham vil din attitude overfor ham være bestemt af de indgraverede erindringer, der allerede ligger på dit indre system. Men også selvom du aldrig før har mødt ham vil selve hans fremtoning, udseende, påklædning etc. trigge ubevidste reaktioner i dig. Så i begge tilfælde

ryger 'filen', arkivet, direkte ned i underbevidstheden for at træffe beslutning om, hvordan du skal forholde dig.

For de fleste af os er mindre end ti procent af sindet en bevidst proces. Mindre end ti procent af det du opfatter gennem dine sanser bliver registreret bevidst. Der er alvorlig mulighed for, at færre end én procent af samtlige dine beslutninger er rationelle!

Der er to måder, hvorpå vi kan genvinde kontrollen. Den ene er ved at reducere den indoktrinering, der binder os. I vores meditationsprogrammer arbejder vi specifikt på at fjerne og opløse disse samskaras*, som binder os. Den anden måde er ved at være i nuet, med total bevidsthed og kontrol.

*Samskaras – engrammer, dybt indgraverede erindringsspor i sindet

Transcender Tiden – Vær i Nuet

Dine tanker kredser altid om din fortid eller din fremtid. Du er kun i stand til at tænke på hvad der er sket i fortiden, eller hvad der vil ske i fremtiden. Dine tanker om fortiden er for det meste beklagelse over det du ikke gjorde, men skulle have gjort, eller skyldfølelse over det du faktisk gjorde. Dine tanker om fremtiden handler om det du ønsker at gøre.

Vær så venlig at forstå, hverken fortiden eller fremtiden er virkelige. Fortiden er død og begravet. For det meste lærer vi ikke engang af fortiden. Alt vi forsøger at gøre er at udnytte fortiden til at styre fremtiden med. Det svarer til at køre bil udelukkende ved at kigge i bakspejlet! Du kan ikke være i tvivl om, hvor du vil ende med at ryge hen!

Fremtiden er endda endnu mere uvirkelig. Den er ikke indtruffet endnu. Du har reelt meget lidt at skulle have sagt omkring din fremtid, sådan som du er nu, fordi størstedelen af alle dine beslutninger træffes af din underbevidsthed. Dit liv udarter sig primært i overensstemmelse med fortidens indgraverede erindringsspor. Dine tanker er intet andet end dit sinds bevægelse mellem fortid og fremtid. Dit sind ønsker aldrig at slappe af. For hvis det slap tøjlerne ville du måske finde ud af, at du sagtens kan undvære det!

Hvis bare du tillod dit sind at slappe lidt af, eller overtalte det til at tage det lidt roligt, ville du umiddelbart opleve en lyksalig tilstand. Den tilstand er nuets øjeblik. Hele din fremtid bør bestemmes af dette nu. Det er det du beslutter lige nu i dette øjeblik, der er bestemmende for din fremtid. Når først du har taget dig af dette nu, når først du har levet dette øjeblik bevidst, vil du ikke længere have grundlag for at angre fortiden eller føle dig skyldig over den.