5. I. DU ER DINE FØLELSER

• ♦ Flyd med Kærligheden
• ♦ Der er ingen grund til bekymring
• ♦ Udmærkelse uden stress
• ♦ Se frygten i øjnene og bliv fri
• ♦ Smerte er alletiders lærer
• ♦ Begær er en dynamisk energi
• ♦ Skyldfølelse er arvesynden
• ♦ Du er den bedste, hvorfor sammenligne sig?
• ♦ Du er ikke den, du tror!
• ♦ Taknemmelighed er nok!

Flow in Love

Flyd med Kærligheden

Psykologien forklarer at tanker opstår i hjernen, mens følelser kommer fra hjertet. Uanset hvor de måtte stamme fra er følelser og tanker reelt uadskillelige. Oldgamle skrifter siger at vi er skabt af tanker. Ja, men også følelser skaber os. Vi bliver det vi føler. Beherskelsen af vore følelser er essentielt, hvis vi vil transformere vores liv.

Hvad er Kærlighed?

Nårsomhelst vi ser på noget er det første vi gør at overveje, hvad vi kan opnå fra det. Det være sig et andet menneske eller en ting, der er ingen forskel. Vore tanker opstår som følge enten af angst eller grådighed og kredser omkring det ene: hvad får jeg ud af den situation. Vor opmærksomhed er centreret på det objekt eller den person.

Det er en mulighed at rette vor opmærksomhed mod vort eget indre rum og stille spørgsmålet, 'Hvad kan jeg bidrage med?', 'Hvad kan jeg tilføje?', 'Hvordan kan jeg berige andre?'. Hvis processen udelukkende går

på, 'Hvad får jeg ud af det?' er den begærstyret. Hvis processen i stedet kører på spørgsmålet, 'Hvordan kan jeg berige det?' er den kærlighedsstyret. Begær er en energi, som kræver. Kærlighed er en energi, som giver.

Kærlighed er en intens oplevelse i ens indre rum. Mange af os bilder os ind kærligheden er et valg. Vi tror det at opleve og udtrykke kærlighed, er noget vi kan vælge eller ej. Vi mener, at hvis vi vil, kan vi da sagtens styre kærligheden; og ellers lader vi den bare være – efter forgodtbefindende. Nej! Den er ikke noget, der kan vælges. Den er en basal livsnødvendighed.

Med udtrykket livsnødvendighed mener jeg ikke ligesom med åndedrætsprocessen bare det at trække vejret og holde sig i live. Jeg mener det at være levende på sjælsniveau, som en levende Bevidsthed. Hvis du kan udtrykke kærlighed, hvis du er i stand til at opleve kærlighed, kun da er du i live som Bevidsthed. Hvis du ikke oplever og udtrykker kærlighed, trækker du muligvis vejret ud og ind, men du lyver hvis du påstår at være et levende væsen. Der er masser af dyr, planter og andre organismer som trækker vejret dag efter dag. Du vil fortsatte med at eksistere på samme måde som dem – det er det hele.

En lille historie:

Disciplen spurgte Zen mesteren, 'Taler en oplyst mester?' Mesteren svarede, ' Nej, en oplyst person taler aldrig. Kun den person, som ikke kender til at være oplyst, taler.'*

Så spurgte disciplen, 'Nå, så en oplyst mester tier altså altid?'

Mesteren sagde nu, 'Nej da, en oplyst mester tier aldrig. Hvis han tier kan du være helt sikker på, han ikke er oplyst.'

Disciplen var noget konfus. Han spurgte derfor, 'Du siger, at han hverken taler eller tier. Hvad gør han da så?'

Mesteren svarede, 'Han synger! Hans væsen synger. Han taler ikke og tier ej heller. Selve hans væsen synger.'

*Zen – japansk buddhistisk praksis. Afart af dhyana, meditation.

At prøve at skabe kærlighed svarer til at ville åbne blomstens

kronblade for at få den til at blomstre

Kærlighed er menneskets ultimative oplevelse. Når den oplevelse indtræffer kan vi ikke holde på den eller eje den, tværtimod den besidder os! Det er det mesteren mener. Når først oplevelsen er i besiddelse af os, vil alt vi foretager os være én smuk sang. Ethvert ord der forlader vor mund, vil være poesi. Vort væsen vil være fnuglet. Vi vil flyde afsted. Vor gang vil være en dans. Vort kropssprog vil udstråle en ynde, en elegance. Alle vore udtryk vil være en kostbar gave til menneskeheden.

Alle menneskelige væsener fødes som elskende væsener. En nyfødt baby udstråler ubegrundet kærlighed. Kender han måske nogen som helst af de mennesker han har omkring sig ved fødslen? Nej! Hans energi er ubegrundet kærlighed, kærlighed uden årsag, kærlighed for sin egen skyld. Som vi vokser op indpoder samfundet os frygt og grådighed, og vi lærer at orientere vores kærlighed efter de to parametre. Så er kærligheden ikke længere årsagsløs. Den bliver til kærlighed med et motiv bag. Den bliver kvælende. Vi begynder at føle andre følelser som jalousi, angst og vrede. Vi oplever kun kærlighed med en hensigt, en årsag. Men med lidt opmærksomhed og et vågent sind er det muligt at genvinde vores oprindelige kærlighed.

Kærlighed Kan Ikke Skabes

Kærlighed kan aldrig blive tvunget frem ved beslutningens magt. Selve dit mentale set-up, din attitude, må skabes på en sådan måde at du bliver til kærlighed og så dine handlinger taler kærlighed. Din logik må udstråle den ulogiske kærlighed!

Hvis du forsøger at skabe kærlighed, kan du ligeså godt forsøge åbne blomstens blade før de åbnes af sig selv. Kan det kaldes en blomstring? Nej. Kærlighed er en organisk tilstand som blomstrer i dit væsens dyb og udsender en sød duft, som du deler med omgivelserne.

Kærlighed Gør Modig

En smuk tildragelse fandt sted i Ramanujas* liv; han var indisk matematiker. Hvis du studerer Ramanujas liv vil du opdage, at han brugte hvert skridt i livet som et springbræt mod Oplysningen.

*Ramanuja – Grundlæger af Vishishtadvaita eller den modificerede dualitets princip. Sammen med Adi Shankara og Madhva regnes han for at være blandt hinduistisk filosofis tre største mestre.

Da Ramanuja blev initieret af sin lærer gav denne ham et specielt chant (powerord). Læreren indprentede ham ikke at indvie nogen andre i dette chant ellers ville han ryge lige lukt i helvede. Ramanuja spurgte så, hvad der mon ville ske med dem han måske ville dele det med? Læreren sagde, at de ville opnå befrielse.

Ramanuja stillede sig straks op på en platform inde i et tempel og påkaldte hele landsbyens befolkning. Højt og klokkeklart råbte han chantet ud for alle fire vinde og sagde til folket, 'Må I alle komme i Himmelen! Lad blot mig komme i Helvede, det bekymrer mig ikke det mindste. Gid i alle må nå Himlen!'

Når du er dybt og inderligt forelsket føler du det som hele dit væsen står åben, og du er parat til at gå gennem ild og vand for enhver. Du er rede til at gå til enhver grænse, fordi der ikke er noget du skal beskytte inde i dig selv. Dit væsen er helt åbent. Du føler ikke usikkerhed, når du er optændt af kærlighed. Derfor ser man også altid forelskede folk gøre risikofyldte ting. De løber risikoen, fordi de ikke oplever de har noget at miste. Der er ingen usikkerhed om noget. De føler sig så generøse. Kærligheden giver et utroligt mod og energi. Den åbner dig fuldstændigt. Den gør dig tilgængelig for dig selv. Indtil videre er du ikke for alvor tilstede for dig selv. Kærlighed kan stille dig til rådighed for dig selv.

Da læreren fik at vide hvad Ramanuja havde bedrevet måtte han indrømme, at det kunne han tage ved lære af, hans egen discipel var klogere end ham selv. Han sagde til Ramanuja. 'Du befinder dig i et helt andet niveau nu.'

Vær Åben – Ikke Filosoferende

Problemet er at vi stort set alle sammen er blevet filosoffer. Vi fatter ikke at livet ikke er en filosofi. Det er spontan, strømmende energi. Det er nyt hvert øjeblik. Filosofi derimod handler om at gentage de samme gamle modeller igen og igen på forskellige måder. Der er ingen friskhed over det. Livet er frisk hvert minut. Filosofi tager friskheden ud af livet.

En lille historie:

Ti filosof er var fængslede i deres hjemland. De sad alle i samme celle. En dag besluttede de sig for at bryde ud. De udtænkte derfor den helt store plan. De skaf ede et aftryk af nøglen til fængselsdøren og fik på en eller anden måde lavet et duplikat.

Endelig valgte de datoen for flugten. Hele planen var klart stillet op: Når den nat kom skulle to af dem gå hen og åbne fængselsdøren med den ekstra nøgle og give signal til de andre. De andre ville så flygt,e mens de to første ville følge dem efter at have sørget for at låse celledøren.

Den store dag oprandt, og da tiden kom gik de to udvalgte over for at åbne døren. Resten af gruppen ventede på signalet. De ventede og ventede, men der kom aldrig noget signal. Tre timer gik på den måde. Pludselig kom de to, der var gået ud for at åbne døren tilbage med beskeden, 'Vi bliver desværre nødt til at opgive vores flugtplaner. Det kan ikke blive i dag. Vi bliver nødt til at vente til en anden dag. Vi må lægge en ny plan for flugten.'

De andre spurgte, 'Hvorfor? Hvad skete der?'

De to svarede, 'Jamen hvad kan vi stille op? De tåbelige vagter har glemt at låse celledøren!'

De der filosoferer er ude af stand til at nytænke! Det skal absolut være på den samme måde, det altid har været. Hvis noget forandres eller en ny situation opstår, er de ikke i stand til at løse problemerne kreativt og spontant, fordi de ikke er åbne. De er ligesom et lukket kredsløb.

Vi er blevet ligesom de filosoffer, når det handler om at leve vore egne liv. Vi sidder fast i fortidige mønstre. Vi er aldrig fuldtud tilstede i øjeblikket. Hvis der sker noget nyt går vi i baglås.

Som filosof er du meget skråsikker og påståelig i dine meninger om alting. Den, der er helt sikker på at have ret, kan ikke elske. Påståelighed er en agression, som ikke tillader kærligheden plads. Når du er totalt selvsikker og fuld af forudfattede meninger, hvor skulle kærligheden så overhovedet kunne komme ind? Kærligheden har brug for et smukt rum, for plads til at blomstre.

Filosofien tillader ikke kærligheden at være tilstede i sin eksistentielle form. Det er sådan her: den der har lyst til at opleve smagen af nektar, kan hun nøjes med at tænke sig til oplevelsen? Nej! Du må først smage nektaren selv, give den plads, tillade den at fylde dig og falde til ro i dig i sin urform. Kun da vil du vide, hvad det egentlig er og kende dens smag. På samme måde hvis man vil opleve kærlighed er det ikke nok bare at have nogle idèer om den. Du må først tillade den at vokse op i dit eget indre rum. Så vil du kende den. Tillad den at opstå i dit hjerte, og ikke i dit hoved. Beslut dig for at blive i hjertet. Så vil kærligheden langsomt vokse til og opstå.

Hvad der var en fiasko, da det blev oplevet via hovedet, kan blive vendt til succes, når det leves gennem hjertet! Kærlighed er en hjertets succes, som alle burde have lov at opleve. Det er let nok at leve gennem hovedet. Det er, når alt kommer til alt, et meget mondænt og gammelkendt intellektets område. Derimod kræver det mod at gå ned i hjertet, for i hjertet er alting frisk, alt er nyt. I hoved-'afdelingen' kender du til det hele, har en fast identitet og en masse bestemte vaner og mønstre. På hjerte-niveauet er der ingen identitet mulig og ingen mønstre eller vaner. Det er et åbent rum. At gå ind i det kræver et vældigt mod. Det er årsagen til at så mange mennesker rent faktisk er bange for kærligheden. Det er ukendt område. Hovedniveauet derimod er velkendt og trygt.

Egoet Skaber Afstand – Kærligheden Knytter Bånd

Hvis kosmos er eet stort ocean er vi alle del af det. Vi er eet med oceanet, ikke blot individuelle dråber i det. Når vi opfatter os som individer, individuelle 'dråber', føler vi os adskilte fra omverdenen fysisk som emotionelt. Det er det der kaldes ego. Vi bliver drevet af følelserne 'jeg' og 'mit'. Så længe den adskilthed består er det umuligt for os at opleve oceanets energi, som netop er kærlighed. Vi oplever aldrig den årsagsløse og svulmende kærlighed.

At insistere på at være blot en lille dråbe i det mægtige ocean, er det samme som at sige 'nej' til livet. Der er hverken kærlighed eller tillid. Lyksalighed opleves heller ikke, for den er kun for dem, der ved hvordan man elsker og har tillid. 'Bliss' eller lyksalighed er kun for dem, der føler sig som en del af hele oceanet. Lyksalighed opstår først når vores hjerte siger 'ja' og 'nejet' helt forsvinder ud af vort væsen. 'Nej' er mørke, 'ja' er lys. 'Nej' er ego, 'ja' er egoløshed.

'Nej' er den ubevidste persons vej. 'Ja' er det opvågnede menneskes vej. Alle konflikter og al lidelse i vort liv har som sin eneste årsag vores sigen 'nej'. 'Nej' er kamp, i krig med Eksistensen. 'Ja' er kærlighed, fred med Eksistensen. 'Ja' er en dyb overensstemmelse med totaliteten af vort væsen – oceanet. Lyksalighed er blot et andet navn for den overensstemmelse, den harmoni.

Vejen til at være i lyksalighed er at opløses i havet, ikke at være en dråbe, men at gå i eet med havet. At være en dråbe er at være i vejen. At være en dråbe er at opretholde et ego. Egoet er al lidelses moder. I samme øjeblik egoet forsvinder flyder lyksaligheden os i møde fra hvert eneste 'hjørne' af dette eksistensens hav, som om den hele tiden bare havde siddet og ventet på egoets forsvinden.

Ego er et lukket bevidsthedsstadie. Alle vinduer og døre er fast tillukkede. Livet selv bliver isoleret, indkapslet. Vort ego omgiver os som en skal. Egoet er som en tillukket kapsel, der er ikke den mindste åbning, som tillader noget at komme ind. Det lukker sig på grund af angst og synker ind i sig selv. Sådan skaber vi lidelse og elendighed for os selv.

Kærlighed er at være i Eksistensens flow, at være helt og holdent eet med det. Ego er som dybfrosset is. Kærlighed er som flydende vand. Kun når vi er flydende kan vi være et med havet. Så har vi ikke nogen private mål eller steder vi vil hen. Hvert øjeblik er lyksaligt, utroligt ekstatisk, bare at lade sig flyde – eet med kosmos' plan.

Det er den rene fryd blot at være til og flyde afsted. Når bare det at eksistere er nok. Men det kræver sensitivitet at føle den rene værens glæde. Vi må udvikle 'følehorn'. Disse følehorn er det vi kalder kærlighed. Kærligheden føler glæden ved blot at være til.Når du har udviklet dine kærligheds – følehorn består livet ikke længere af selvstændige tanker, men bliver snarere én kontinuerlig følelse. Da begynder egoet at gå i opløsning. Når først vi er gået fra tænkning til føling, er der bare et skridt tilbage, nemlig fra følelse til ren 'væren til', og det er nemt nok.

Det første skridt er det sværeste: at komme fra tænkning til følelse. Egoet har optrænet sindet i at tænke, tænke, tænke, derfor er det ikke helt nemt. Andet skridt kommer nærmest af sig selv. Vi behøver intet foretage os, for at det skal ske. Afstanden fra følelse til væren er lig nul. Det kan ske når som helst. Digteren kan blive mystiker hvert øjeblik det skal være. Han er der næsten allerede. Hovedproblemet er derfor hvordan vi kommer ud af vores (for)tænkte univers og mere og mere ind i følelsen.

Bare følg dit hjerte. Elsk mere, det er det hele! Føl mere. Nydelse er hjertets næring. Nyd mere! Oplev solopgangen, solnedgangen, skyerne, regnbuerne, fuglene, blomsterne, dyrene, klipper og sten, mennesker, og betragt dem alle med opmærksomhed. Se dem i øjnene. Eksistensen er multidimensionel. Se ind i hver enkelt dimension, som digteren gør det. Ros det, føl det, vær ekstatisk! Udvid din bevidsthed og oplev hver enkelt af Eksistensens detaljer med kærlighed. Langsomt vil egoet miste sit tag og forsvinde.

Kærlighedens eneste barriere er frygt. Når først tingene begynder at tage fart bliver vi betænkelige og bange, for i og med kærligheden går vi i eet, smelter sammen. Det er en direkte livstrussel for vores ego. Ego er at være separat, mens kærlighed er en helhed, en sammensmeltning. Den angst, der kommer op i os er ikke andet end egoets angst. Tillad frygten at være der. Den vil 'hænge ud' i noget tid. Hvis vi vælger at ignorere den, vil egoet stille og roligt forsvinde. Den dag er stor, hvor frygten for at miste egoet forsvinder. Fra det øjeblik vil vi udvikle os organisk, let og spontant. Da er vi ikke, kun kærligheden er.

Vær en Elsker Hvert Øjeblik

Mød hver enkelt situation i dit liv med dyb kærlighed. Snart vil du blive ren kærlighed. Det være sig en person, dit arbejde, en tilfældig forbipasserende eller gud eller hvad som helst, mød den eller det i kærlighed for kærlighedens skyld. Er du maler, lad dig opsluge af kærlighed til maleriet. Er du danser, gå i eet med dansen. Arbejder du med din computer så behandl den med udsøgt kærlighed og fortab dig i den. Bare vær helt oprigtig og helt i kærlighed hvert enkelt øjeblik.

Hvis du maler og samtidig spekulerer på i hvilket galleri du ønsker at udstille det, eller hvor meget du vil sælge det for, kan du være sikker på én ting: du er ikke fortabt i kærlighed. Du er kun 'fortabt' i en eller anden specifik ting, i dette tilfælde penge. Hvis du, mens du danser, overvejer hvor meget du vil få i løn når dansen er overstået, er der ingen tvivl: du er ikke fortabt i kærlighed. Tværtimod er du i gang med at smede dine egne lænker og bygge dit eget fængselsmure lige en tand højere endnu.

Kun når du fortaber dig i hvert enkelt nu bliver du kærlighed. Da vil du kunne arbejde dybt koncentreret fordi du er engageret i kærlighed til arbejdet. På den måde bliver hele dit liv én ubrudt meditativ kærlighed.

Da vil du begynde at føle, relatere til og respektere alt og alle som et levende væsen, ligesom du selv er. Du vil endda begynde at føle et andet menneskes tanker. Du begynder at besvare og relatere til den anden person også uden han eller hun nødvendigvis åbner op for dig. Du fornemmer kosmos som en gennemskinnelig, evigt levende tilstedeværelse. Du vil være vældigt intelligent. Du vil vide nøjagtigt hvordan du bedst kan forbinde dig til alting. Det er kærlighedens magt.

Sufimystikeren* Jalaluddin Rumi* siger, 'Hvorend du befinder dig, hvilke omstændigheder du nu måtte være i, bare altid gør dit yderste for at være en Elsker!' Hele Eksistensen er involveret i en kærlighedsromance med sig selv! Og du er en del af det. Så det er din sande natur at være elsker hvert eneste nu. Kun ved at være det, er det muligt for dig at opleve en dyb tilfredsstillelse af din egen oprindelige natur.

*Sufist – tilhænger af sufismen, en mystisk dimension af Islam.

*Rumi – Persisk sufistisk digter fra 1300 tallet.

Elsk dig Selv Først

Det største problem i vore dage er at de fleste mennesker ikke elsker sig selv. Samfundet lærer os aldrig at det er muligt at elske sig selv. Forstå sandheden: elsker du ikke dig selv, er det umuligt for dig at elske en anden. Kun når du giver dig helt til dig selv, vil du kunne give dig selv til andre. Vi opdrages til at tro, at vi kun kan tillade os at elske os selv, hvis der en bestemt grund til det. Hvis vi præsterer et godt resultat (på det ene eller andet område) kan vi tillade os at give os lidt kærlighed. Hvis vi mislykkes hader vi os selv. Vi behandler andre på samme måde. Vi elsker kun andre af den ene eller anden grund og aldrig 'bare fordi'.

Når du ikke elsker dig selv bliver du kynisk og negativ overfor livet.

Sæt dig for dig selv bare et par minutter hver dag og føl overstrømmende kærlighed til dig selv. Føl hvilken vidunderlig skabning du er. Føl i hvor høj grad du har taget dig selv for givet. Føl dig som en del af Eksistensen og elsk dig selv for at være det. Smelt helt ind i følelsen af kærlighed til dig selv. Hvis du praktiserer det hver dag vil du snart opleve at du – hvor du før var hård og selvoptaget – nu er blevet blød og kærlig.

Så vil du ikke længere føle dig skyldig eller uværdig når andre mennesker elsker dig, for ligesom de elsker dig, elsker du også dig selv. Du bliver parat til at modtage andres kærlighed. Normalt sker der det når andre viser dig kærlighed, at du føler dig skyldig eller uværdig, fordi du dybest set ikke oplever at du er værd at elske. Når først du er faldet til ro i dig selv i dyb kærlighed vil du kunne modtage andres kærlighed med glæde.

Elsk Eksistensen og Føl Den Elske Dig

Eksistensen er ikke en ting. Det er et levende energivæsen. Hvert eneste træ, hver enkelt lille plantestilk reagerer på din kærlighed og dit had, på hver eneste af dine tanker.

Cleve Backster*, ekspert i polygrafi, har udført mange eksperimenter på planter for at undersøge deres reaktion på menneskelige følelser og tanker. Han opdagede at planter reagerer på et menneskes tanker meget på samme måde som det ene menneske reagerer på det andet. En enkelt tanke om at ville brænde plantens blade af tænkt af en person, der stod lige i nærheden af planten, fik øjeblikkeligt resultat i form af hektiske udsving på polygrafidetektoren, som i forvejen var forbundet til planten! Backster kalder den respons for 'Ur – sansning' – planters, dyrs og menneskers evne til at besvare enhver tanke.

*Cleve Backster – polygrafiekspert som v.hj.a. en løgnedetektor studerede planters opførsel, når de henholdsvis udsattes for trusler eller hengivenhed

Ved en lejlighed optog Backster en plante og linjen/ kurven på polygrafiapparatet var helt flad, hvilket han tog som tegn på, at den måtte være i en form for choktilstand. Han spurgte derfor ejeren af planten, om hun havde foretaget sig noget der kunne skade den. Kvinden fortalte ham, 'Jeg ristede et par af dens blade for at få dens tørvægt!'

Når du begynder at elske Eksistensen vil den reagere smukt på dig. Du begynder at sætte dig ud over alle forskellene der omgiver dig – forskelle mellem mennesker, situationer, følelser, ja mellem alt og alle. Alt vil smelte

sammen i enhed. Og det er sandheden. Alt er del af Helheden. Og kærlighed er det eneste, der kan hjælpe dig til at erkende den sandhed.

Indien har en tradition for pilgrimsvandring, hvor folk til fods (og uden sko) vandrer fra den ene ende af landet til den anden og undervejs besøger en masse templer og hellige steder. Jeg plejede at spekulere over hvordan de var i stand til det, specielt det med at vandre igennem skove, sove i selskab med vilde dyr og tigge for føden. Hemmeligheden er at de falder i den grad i tråd med naturen at den 'tager over' og beskytter dem på smukkeste vis. Om det regner eller solen skinner vil dyrene, træerne, alting tage hånd om dem. Det er måske svært at forstå med en logisk tankegang, men det er nu engang sandheden.

Hvis du begynder leve med en smule respekt for og kærlighed til Eksistensen og alle dens manifestationer, vil du også komme til at opleve den samme beskyttelse i dit eget liv. Naturen vil besvare din kærlighed på en hel masse forskellige og dejlige måder.

Kærlighed og Respekt er To Forskellige Ting

Ofte forveksles kærlighed med respekt. Fra en tidlig alder opdrages børn til at udvise respekt, men ikke til at vise kærlighed. Man kan høre folk formane børnene, 'Du skal vise respekt for dem, der er ældre end du selv.' Derimod høres kun sjældent, 'Du bør elske dem, der er større end dig.' Det er problemet. Respekt sår skyldfølelsens frø i dig og får dig til at føle dig mindreværdig. Det får dig til at føle dig adskilt fra den person, som du viser respekt for. På den anden side sår kærligheden glædens og enhedens frø i dig. Den får dig til at føle dig forbundet med den anden person og med alt i Eksistensen. Med respekt følger angst. Med kærlighed følger reel respekt og muligheden for at en dyb indbyrdes forståelse kan opstå. Er der kun respekt er muligheden for forståelse ikke overvældende. Er der derimod kærlighed , er der også mulighed for at en indgående forståelse og transformation kan opstå. Kærlighedens natur er transformation. Den blødgør og smelter dig.

Respekt skaber distancer mellem dig og den anden. Kærlighed bygger bro mellem dig og den anden. Kun fordi folk ikke selv har oplevet kærlighed sætter de respekt op som en standard for god opførsel. Respekt er lettere at have med at gøre, men den er ikke reel. Kærlighed synes sværere eftersom ikke særligt mange reelt ved, hvordan man udtrykker og forholder sig til den, men den er

ægte. I kærlighed er der en indbygget respekt, som både er automatisk og autentisk. Hvor respekten er i herresædet, vil det der synes som og kaldes kærlighed være forceret og som oftest uægte.

Kærlighed er Alle Religioners Grundlag

Kærlighed er den oprindelige religion. Den er roden hvoraf al sand spiritualitet udgår. Alle andre religioner er sideskud fra den stamme. Kærlighed er som træets rod og alle religioner som blade eller grene. Selv de mægtigste religioner er blot store grene sammenlignet med kærlighedens religion!

Kærligheden har hverken tempel eller skrifter. Som rødderne, der ligger usete under jorden, men som ikke desto mindre giver næring og liv. Uden rødderne dør hele træet. Ved hjælp af kærlighed er mange grene og blade skabte. Men hvad gør vi? Vi holder fast i grenene og bladene i stedet for i roden. Når vi går til roden får vi den rene næring. Holder vi os til grenene får vi kun én ud af mange dimensioner af næring. Når du bliver mere kærlig vil du træde ind i kærlighedens usynlige tempel.

En lille historie:

En dag spurgte mesteren sine disciple hvordan de var i stand til at afgøre hvornår natten var forbi og dagen begyndt.

En iblandt dem svarede, 'Når du kan kigge langt ud i horisonten og afgøre om dyret er en ko eller en hest.' Mesteren sagde, 'Nej.'

En anden discipel foreslog, 'Når du kan betragte et træ på afstand og afgøre hvorvidt det er et fyr - eller et mangotræ.' Atter sagde mesteren, 'Nej.'

De spurgte nu mesteren, 'Jamen hvad er det så mester?'

Mesteren svarede, 'Når du kan se enhver mand i øjnene og genkende din broder i ham. Når du kan se enhver kvinde i øjnene og genkende din søster i hende. Hvis du ikke kan gøre det, er det underordnet hvad tid på døgnet du befinder dig, det er stadig kun nat.'

Mesteren kan droppe et par antydninger her og der. Det er op til os at finde vor egen vej - forsigtigt, omhyggeligt. Kærlighed er blot en antydning, men hvis vi følger den langsomt, roligt, helt stille, kan vi til vor overraskelse opdage at gud ender med at blive mere og mere en realitet i vort liv. Han er ikke længere bare en tanke, en idè, men noget vi kan føle. Des dybere vi går ind i kærligheden, des stærkere vil den oplevelse blive. Den dag vi helt smelter ind i kærligheden er dagen vi forenes og flyder i eet med oceanet, med helheden.

Siden tidernes morgen er mange mystikeres konklusion den samme: at 'limen', der holder al materie sammen, er kærlighed. En usynlig kraft eksisterer som holder atomer og molekyler sammen. De falder ikke fra hinanden grundet den usynlige kraft. Videnskaben har endnu til gode at opdage denne ultimative energi. Den har opdaget nogle få af dens manifestationer, eksempelvis tyngdekraften og elektriciteten, men det er reelt kun grove ytringsformer. Den dag videnskaben opdager kærlighedens kraft, er dagen hvor religion og videnskab vil finde sammen og vil kunne kommunikere i samme sprog.

Indtil videre må vi 'nøjes' med at glædes over at kærlighed er mulig. Vær glad ved at kærlighed er dit indre potentiale. Kærlighed kan tage dig hele vejen. Intet er umuligt når der er kærlighed, for kærlighed er i stand til at transformere sig til gud.

Tre Typer Kærlighed og Hvordan De Integreres

Rigtig mange mennesker tager fejl af liderlighed og kærlighed. Det er en af de allerstørste tragedier overhovedet. Den, der tager begær for kærlighed forbliver bundet til det fysiske plan. Han kommer aldrig videre. Han ved ikke engang at der er et højere plan. Han lever sit liv nede i kælderen af sit hus. Sex er kælderen. Det er ikke beregnet til at leve i. Du kan bruge det til andre formål, bevares, men det skal ikke være dit hjem. Dit hjem er højere oppe.

Du står dig ved at have minimum én relation i dit liv som ikke har

noget specifikt formål

Mennesket eksisterer på tre niveau'er: animalsk, menneskeligt og guddommeligt. Det første niveau er liderlighedens, lystens, begærets niveau, det dyriske plan. Det er et meget groft udtryk for kærlighed. Det betyder ikke at kærligheden ikke er tilstede der. Kærligheden er blandet op med grådighed og begær, det er bare det.

Som vort væsen gradvis forfines, vil vi nå det næste niveau, som er niveauet for almindelig menneskelig kærlighed. Den menneskelige kærlighed indeholder stadig spor af besiddelsestrang og jalousi. Eftersom menneskelig kærlighed har sit udgangspunkt i en større forståelse end den rent dyriske kærlighed, udnytter vi almindeligvis ikke den anden person til vort eget formål. Den menneskelige kærlighed er i stand til at erkende andres selvstændige eksistens.

Den tredje type kærlighed er guddommelig kærlighed. Det er kærlighed i sit ypperste udtryk, nærmest som en bøn. Der er ingen ejerfornemmelser. Intet jordisk i den. Den er en usynlig og dog kraftig magt. Det sker når kærlighed bliver bøn og vi oplever – omsider – en rolig indre tilfredsstillethed. Når jeg bruger udtrykket fredfyldt eller rolig er det fordi de to andre udtryk for kærlighed altid indeholder en rastløs 'jeg vil have mere', ' der er noget, der mangler' attitude. Du finder ikke ro der. Når den tredje type kærlighed opstår, bliver selv sex en dyb og guddommelig handling hinsides ordinær fysisk fornøjelse.

Gå ind i Ubegrundet Kærlighed

Det første vi må forstå er at parforhold/venskaber kan opstå spontant uden grund, uden årsag. Kun da vil vi fatte, at oplevelsen af kærlighed er langt vigtigere end kærlighedens objekt.

Tag og start et forhold op fra og med i dag, som er uden praktisk nytteværdi for dig, uden formål. Der må ikke være penge involveret og ingen fysiske fordele i forholdet. Hvis du oplever ubegrundet kærlighed i forholdet, først derefter vil det være okay at dele eventuelle penge og dele kroppens glæder. Så vil hele kvaliteten være en anden. Jeg er ikke som sådan imod penge eller ægteskab. Jeg er ikke imod fysiske forhold, men hvis det går hen og bliver centrum i dit liv, så går du glip af noget meget væsentligt. Det er det jeg ønsker at få frem her. Du går glip af en væsentlig dimension af dig selv, et kraftigt energicenter i dit eget væsen.

Som jeg altid siger til folk, 'Arbejd dagligt i minimum en halv time med et eller andet, som du hverken får løn, berømmelse eller andet for. Bare en halv time, gå til et tempel eller en kirke, gør rent, gå ud med skraldet, et eller andet, hvad der nu måtte være brug for. Tilbyd din service. Planlæg ikke at du nu skal til at være bestyrelsesmedlem på stedet. Regn ikke med at nu er din plads i himlen sikret… nej. Bare udfør det arbejde i den halve time, det er det hele.'

Til at begynde med tænker du måske, 'Denne her halve time er ren spildtid.' Efter få dage vil du opdage, at du virkelig lever i netop den halve time. Kun den halve time på dagen er din drivkraft ikke angst eller grådighed. Du smiler til folk rundt om dig uden årsag, bare fordi. Du føler dig underligt oprigtig på en måde du aldrig før har oplevet.

Hvis du iagttager dig selv i andre situationer, vil du opdage at selv dit smil som oftest kommer efter beregning. Selv før du giver dig til at grine, checker du lige efter engang, hvem du står overfor. Baseret på din vurdering af den person beslutter du dig for hvor mange centimeter du åbner gabet og viser tænder, hvor høflig du bør være, hvordan du vil fremstå. Til dags dato er dine handlingers drivkraft primært frygt og/eller grådighed. Du er drevet af angst og grådighed. Det er derfor du føler dig så ensom og træt.

Hvis du prøver den her teknik vil du komme til at opdage, at din krop og sind kan fungere uden brug af frygt og begærlighed! Når først du har lært denne ganske enkle teknik til at bevæge din krop uden angst og begær – vil du samtidig have lært hvordan man går ind i kærligheden. Du lærer at aftappe kærligheden. Du lærer at køre dit liv på kærlighedens smukke energi. Kun da vil du rigtig vide, hvad ordet 'kærlighed' står for.

Et nyt center vil vågne i dig. En ny energi vil udstråle fra dig. Da vil du forstå hvordan kærlige og ubegrundede forhold er mulige.

Kærlighed, Had og Opmærksomhedshungren

Had og kærlighed er to sider af samme mønt så længe kærligheden er betinget. Kærlighed kan vende sig til had i samme øjeblik vi føler vore forventninger truede. Kærlighed af den type er kun 'kærlighed' så længe de oprindelige betingelser for forholdet bliver opfyldte. Samme nu som omstændighederne ændrer sig, ændres kærligheden også.

Ofte er det vi kender som kærlighed noget der er tid/rum orienteret. Så længe afstanden de elskende imellem er stor, og tiden de faktisk er i kontakt med hinanden er minimal, oplever de stor, stor kærlighed. Men ikke så snart de kommer tættere på og har mere tid sammen, oplever de at kærligheden ikke er helt så stærk endda! Kommer man tæt nok på kan det – nemt – i sig selv være anledningen til at kærligheden vender rundt med 'bagsiden' opad – bliver til had. For at transcendere både kærlighed og had må vi først droppe alle forventninger. Forventning er kærlighedens hovedfjende.

Vi går alle igennem forskellige stadier i vores forhold i løbet af livet. Hvis du studerer emnet nærmere, vil du kunne se at uanset hvornår et givet forhold (ikke nødvendigvis parforhold, et hvilket som helst forhold til et andet menneske) fandt sted, var det der i virkeligheden blev bedt om parterne imellem ikke kærlighed, med derimod opmærksomhed. Når vi klager over, at en person ikke elsker os, er det vi i virkeligheden mener, at vedkommende ikke giver os – nok – opmærksomhed. Det mest basale behov et menneske har er opmærksomhed fra andre. Denne opmærksomhedshunger kombineret med vores afhængighed af andre mennesker for vores egen overlevelse, er det vi oplever som kærlighed.

Afhængigheden af andre kan være af psykologisk, fysisk eller åndelig art. Hvis du foreksempel forventer en anden person skal give dig 'en skulder' at græde ud ved, er du dermed psykologisk afhængig af vedkommende. Forventer du en eller anden skal betale dine regninger eller opfylde dine fysiske lyster, er du fysisk afhængig af vedkommende. Hvordan folk end vælger at opfylde disse behov de stiller sig selv og forventer opfyldt af hinanden, så er det hele kort sagt udelukkende et spørgsmål om den opmærksomhed der gives. Hele fundamentet for det vi kalder kærlighed er at opnå den andens opmærksomhed på den ene eller anden måde.

I første del af vores meditationsprogrammer beder jeg folk skrive en 100% ærlig liste over minimum en eller to mennesker i deres liv, som de virkelig elsker. Som oftest lægger folk ud med en alenlang liste: mand, kone, far, mor, bror, søster o.s.v. De inkluderer folk, som de ønsker at gøre tilpas eller er nødt til at gøre tilpas for selv at have det godt. Efterhånden som de hører mig tale om ægte kærlighed begynder de at strege navne ud fra listen – det ene efter det andet! Forstår du, hvis du streger noget ud, er det fordi det aldrig rigtig var der til at begynde med.

Mange inkluderer visse folk på deres kærlighedsliste udelukkende fordi de folk giver dem en 'feel good' følelse. Hvad jeg mener med en 'feel good'

følelse? Det er en form for certifikat, som siger 'du er god eller du er det eller det' o.s.v. Vi elsker enhver, der giver os komplimenter er det måske ikke rigtigt? Vi tænker os lige en ekstra gang om inden vi begynder at diskutere med dem. I det skjulte ønsker vi i virkeligheden bare at opretholde vores gode navn og rygte hos dem, i kærlighedens navn. Hvis de trækker deres billigelse tilbage og ikke længere støtter os vil det ikke være så rart, så vi bliver ved med at snakke dem efter munden, behage dem og elske dem. Undersøg det nærmere og du vil opdage, at vores kærlighed altid har en skjult dagsorden.

Nogle mennesker indvender, ' Nej Swamiji, det er da ikke derfor jeg elsker min søn og datter'. Jeg spørger dem, ' Alright, hvis nu din søn lige pludselig begynder at foretage sine egne valg, som du slet ikke havde planlagt, hvis han ikke længere følger dine råd, hvis han ikke længere lever i overensstemmelse med dine regler, vil din kærlighed så være den samme?'

De indrømmer gerne, 'Nej, det vil den ikke. Min kærlighed vil blive lidt mindre.'

Hvad betyder det? Vi elsker den næste generation så længe de er vores egen forlængede arm. Så længe de følger vores tænkemåder og lever i overensstemmelse med vore konventioner, elsker vi dem. Vi bruger dem til at opfylde vore egne begær. Vi tilfredsstiller vores eget liv gennem dem. Hvadend vi ikke nåede da vi var unge, forsøger vi at opnå med dem som medium. Hvis vi gerne ville have været læge, men af en eller anden grund ikke kunne, vil vi søge at inspirere dem til at blive læge. Så længe de opfører sig og lever som vi vil have det, er forholdet smukt. Men samme øjeblik de begynder at tage deres egne selvstændige beslutninger, når de føler sig kvalt af os og rejser sig og siger 'nej', det øjeblik ændrer forholdet sig væsentligt.

Elsk og Sæt Fri, Vær ikke Besidderisk

Så længe vores kærlighed er rettet mod et specifikt objekt, vil vi per automatik forsøge at reducere den anden til et objekt. Det er lige nøjagtigt det vi gør når vi føler os besidderiske eller bare knyttede til et andet menneske. På samme måde som vi ønsker at besidde et møbel, et hus eller noget helt tredje, forsøger vi at besidde den pågældende person. Vi vil have han eller hun skal være lige sådan, som det passer os. Med andre ord vi reducerer rent faktisk vedkommende til den rene materie.

Ser du, så længe vores kærlighed eller opmærksomhed er rettet mod én person især, og dermed ikke mod alle mulige andre, opererer vi kun på det fysiske niveau, og skaber lidelse for os selv og andre. Vi vil kun kvæle objektet eller personen. Hvis vi i stedet vender hele vor opmærksomhed mod selve oplevelsen af kærlighed vil vi samtidig sætte objektet fri, og vi selv vil blive frigjort af objektet. Det er det smukke ved den kærlighed der opstår bare for sin egen skyld, og ikke for noget udefra kommendes skyld.

Når du udøver ejerfornemmelser overfor nogen binder du ikke blot dem, men så sandelig også dig selv. Hvis du går med din hund i snor, er det ikke kun den, der er bundet. Tro ikke det kun er hunden, der ikke kan løbe væk, det kan du heller ikke! Du forestiller dig måske at det er dig, der holder snoren og hunden tænker måske at han holder snoren! Hvem ved?

Næste gang du er sammen med en anden, når du er i selskab med din ven, som du er helt åben overfor, så praktiser denne her teknik.

Bare sid ved siden af ham eller hende. Spekuler ikke over hvad du skal gøre eller sige. Bare sid, det er det hele! Det er teknikken. Rent faktisk er tale ikke andet end et forsøg på at undgå den anden. Fordi du ikke tør se den anden person i øjnene taler du videre og videre. Det er sandheden. Den anden person lytter kun med det formål, at han kan tale løs når du holder pause! Hvis en person lytter til dig, er det fordi han enten tænker på noget andet eller venter på at det bliver hans tur. Han sidder kun og venter på at kunne starte, når du slutter.

Denne her teknik kan ændre hele det billede og bringe jer ind i en helt ny dimension. Når du er i selskab med din mester eller ven eller elskede, hvem du end føler en dyb tilknytning til og er meget åben overfor, kan du prøve denne teknik af. Den vil lede dig direkte til Oplysning. Vær helt med på en ting, jeg giver dig ikke den her teknik for at du kan forbedre dine parforhold og venskaber, eller for at du kan udvikle din personlighed. Nej! Jeg giver dig den så du direkte og uden omsvøb kan opleve den rene kærlighed som er vejen til Oplysning.

Denne teknik vil lede dig i et kvantespring fra det materielle til det formløse, fra besidderisk kærlighed til ubegrundet kærlighed.

Kærlighed, der opstår som en generøs overflod der bare giver, er frigørende for alle, for dig selv og dine ejerfornemmelser og overdrevne tilknytning og for den anden person, som ikke bliver bundet af at modtage din kærlighed. Ejerens

bånd binder i begge ender! Modtager såvel som giver. Ægte kærlighed frigør begge parter. Både den anden og du selv sættes fri.

Når jeg rejser rundt i verden kommer folk gerne og spørger, ' Swamiji, har du sovet godt i nat? Det er jo et helt nyt sted for dig.' Jeg fortæller dem, ' Hvis du har tilknytning til et bestemt hus vil alle andre huse være nye, fremmede for dig og din kamp. Har du ingen speciel tilknytning til noget specifikt hus, kan du føle dig hjemme overalt du kommer hen!'

Jeg føler aldrig et sted er mit eller ikke mit. Jeg føler mig totalt hjemme overalt. Komfort er noget ydre, aldrig noget indre. At føle sig godt tilpas indeni er resultatet af den ubegrundede kærligheds energi.

Ægte kærlighed er kommunion, er ægte altergang. En form for

resonans to væsener imellem.

Når vi ikke føler os knyttede til et bestemt hjem, kan vi føle os hjemme i hele verden. Vi er totalt afslappede overalt i verden.

Kærlighed i Parforhold

I vore dage forsøger vi som regel at give vor kærlighed fysisk udtryk på en eller anden måde. Kun den kærlighed der udtrykkes materielt regnes nu om stunder som kærlighed.

Ægte kærlighed er som kommunion, som – ægte - altergang, en dyb samhørighed. Den er en resonans to væsener imellem. Den kan opleves uden nødvendigvis at skulle gives fysisk udtryk. Den har ikke brug for en masse snak og kommunikation udadtil, den er allerede manifest som en dyb samhørighed.

Hvis du virkelig elsker én, vil selve dit kropssprog afsløre det. Det vil være for meget til overhovedet at kunne udtrykkes i ord. Du vil føle at alle ord er for små, og de vil kun gøre det du føler mindre. Men hvis du bruger ord er det fordi et eller andet sted er kærligheden ikke 100%, ikke rigtigt tilstede. Hvis du er nødt til at tale for at udtrykke kærlighed, så er der en løgn i det et eller andet sted! Du bruger ordene som dække for løgnen.

Ægte kærlighed frigør dig, fordi den ikke forlanger at du skal udtrykke den hele tiden. Den er bare. Ægte kærlighed giver dig også friheden til frit at udtrykke hvad du end ønsker at udtrykke. Du kan sagtens udtrykke følelser som f.eks. misbilligelse eller vrede uden at det vil blive misforstået som reduceret kærlighed.

Ikke bare det, i ægte kærlighed vil der heller ikke være nogen magtkampe eller powerplays i parforholdene. Hver enkelt person vil være som en enestående blomst der har blomstret og nu afgiver sin duft, det er såmænd det hele.

Ægte kærlighed levner ikke rum for usikkerhed eller frygt. I almindelig kærlighed skaber fysisk afstand parterne imellem gerne en masse usikkerhed, frygt og mangel på tillid.

En lille historie:

En ung soldat gik til sin overordnede og sagde, 'Hr. Of icer, min ven er stadig ikke kommet tilbage fra fronten. Jeg anmoder om tilladelse til at gå ud og finde ham.'

Of iceren sagde, 'Tilladelse nægtet. Din ven er efter al sandsynlighed død. Du risikerer bare dit eget liv også ved at gå derud, det vil jeg ikke have.'

Den unge soldat gik derud alligevel og kom tilbage igen, dødeligt såret og slæbende på sin vens lig.

Of iceren var rasende. Han råbte, 'Jeg sagde jo til dig, han var død. Nu har jeg mistet jer begge to. Sig mig så, var det det værd at gå derud for at komme tilbage med et lig?'

På gravens rand svarede soldaten, 'Det var det, Hr. Da jeg kom var han stadig levende. Han sagde til mig, 'Jeg vidste du ville komme.'

Ægte kærlighed diskuterer ikke nytteværdi. Den opererer på ren tillid og eksisterer hinsides tid og rum.

I vore dage ser jeg folk overlæsse hinanden med gaver og ting som udtryk for deres kærlighed. At give en gave er blevet synonymt med kærlighed. Hvis gaven er et resultat af en ubegrundet overflod – 'bare fordi', er det okay. Men hvis gaven i virkeligheden er en betingelse der skal opfyldes, er det, den bliver

et problem! Så er den et meget fattigt substitut for den ægte vare, den rene kærlighed.

Så længe der er ægte kærlighed tilstede kan et forhold ikke blive kedeligt. En af ashramitterne spurgte mig en dag, 'Hver dag ser du os alle sammen, alle vores fejl og generelle forvirring. Det er det samme hver evige dag. Er du ikke træt af os?' Det var et meget ærligt spørgsmål! Jeg fortalte dem, 'Oplyste væsener er opfyldte af kærlighed som får dem til at opfatte alle og enhver som noget helt særligt. De ser ikke folk som numre. De ser hver og én som en helt unik skabning.'

Det er grunden til at mestrene arbejder så tålmodigt med alle. Hvis det bare handlede om kolde tal ville situationen være en helt anden. Når du har den her kærlighed er dit indre rum sådan indrettet, at der ikke nødvendigvis behøver være en logisk grund bag dine handlinger. Du føler dig bare forbundet og du udstråler kærlighed, det er såmænd det hele!

Ikke nok med det, men den kærlighed som er ubegrundet og som bare strømmer, eet flow, eet overflødighedshorn, er altid total i sit udtryk. Det indeholder ikke de sædvanlige fortyndingsmidler i form af grådighed og frygt. Så ethvert menneske du elsker vil du elske totalt og i sin helhed, uden nogen reservationer. Du vil elske ham, uanset hvordan han er. Når du elsker på den måde går du ikke ned med flaget, selvom han måtte forlade dig. Når et menneske dør er din sorg reelt udtryk for beklagelse over ikke at have elsket ham fuldt ud, mens han var her. Du kan kun elske en anden helt, når din kærlighed er hel. Det har intet som helst at gøre med den anden person. Det er ligegyldigt hvad slags menneske han er. Og det er det, der gør ægte kærlighed så smuk. Den elsker for at elske, ikke for den andens skyld.

Hvis du sørger over at have mistet én skal du være klar over, din sorg er udtryk for ikke at have elsket ham fuldt ud. Hvis du havde elsket ham helt ville du kunne have taget afsked med ro i sindet, uden græmmelse. Din græmmelse skyldes kun at du gik glip af noget et eller andet sted. Hvem det end er, selv din egen far, mand eller hustru, er det det samme. Hvis du havde udstrålet din ubegrundede kærlighed til dem mens de var i live, ville du ikke opleve skyggen af sorg, når de tog herfra. Men hvis din kærlighed har været betinget og rationel, vil selve ufuldstændigheden af din kærlighed til dem skabe en 'hangover'/ tømmermænd; og de eftervirkninger er det du kalder sorg.

Meditation – Føl Kærligheden Flyde over i Dig

Sæt dig i en behagelig stilling et roligt sted og luk øjnene.

Ret din opmærksomhed mod hjerteområdet. Luk alt andet ude. Fokusèr udelukkende på hjertet.

Visualiser dit hjerte som et uendeligt reservoir fyldt af velsignelse.

Gå dybt ind i oplevelsen af hvert enkelt hjerteslag. Lad hvert slag runge igennem dig.

Gå ind mellem hjerteslagene og oplev kærligheden opstå.

Nede i de dybeste dele af din krop, dit sind og din sjæl, venter kærlighedens energi på at blive erkendt.

Inviter hjertets kærlighedsenergi til at flyde og fylde disse allermest dybe steder i din krop, sind og sjæl.

There is Nothing to Worry

Ingen Grund til Bekymring

Nu har vi talt om kærlighed. Kærlighed handler om vores forhold til andre. Kærlighed handler også om vores forhold til os selv. Den, der ikke elsker sig selv, kan ikke elske andre. Det som afholder os fra at elske os selv er den konstante bekymring og irritation vi hele tiden producerer indeni. Vi bekymrer os uanset tingene går okay eller de kører af sporet. Der er intet som er mere undergravende for vores selvtillid end netop bekymring. Hvori består så denne bekymring?

Hvad er bekymring ?

En lille historie :

En mand kommer ind på en bar og ser dybt bekymret og oprevet ud.

Bartenderen spurgte ham, 'Hvad er der dog i vejen med dig? Du ser alvorligt bekymret ud.'

Manden sagde, 'Min kone og jeg skændtes og hun sagde, hun ikke ville tale til mig i en måned.'

Bartenderen beroligede ham, 'Det er da okay. Du skal se, den måned er såmænd hurtigt gået.'

Manden sagde, 'Ja tak, det ved jeg. Måneden udløber i dag !'

Alle har vi vores bekymringer ! Hvis jeg spørger dig hvad du bekymrer dig om, vil du svare, 'Jeg er arbejdsløs, det er min bekymring.'

Din nabo ville svare, 'Mit arbejde er min største kilde til bekymring !' En anden ville sige, 'Mine børn er min hovedbekymring'. En tredje ville sige, 'Jeg har ingen børn, det er min største bekymring !' Den enes drøm, den andens bekymring! Der er ikke skygge af logik i det.

Hvad menes egentlig med ordet 'bekymring' ? Bekymring opstår når tingene ikke flasker sig sådan, som du havde ønsket det. Det er forskellen mellem dine forventninger og realiteterne. For at tage et eksempel, lad os sige du ønsker, at din søn skulle blive hjemme hos dig, men han føler derimod tiden er kommet til at flytte hjemmefra og være for sig selv – væk fra dig. Eller du ønsker at blive færdig med det projekt du nu er i gang med til en vis bestemt tid, men det hele går alt for langsomt og det virker helt umuligt at nå den deadline. Igen en grund til bekymring. Hvad du ønsker og forventer hænger sjældent sammen med hvad andre ønsker og forventer.

Hvordan slår Bekymring Rødder?

Bekymring slår rødder ud af dine tanker og dine ord. To ting foregår kontinuerligt indeni dig. Den første er en dialog, og den anden er en monolog – det er det jeg kalder 'indre sludren'. Enten taler du med andre folk udadtil eller

du taler med dig selv indadtil. Under alle omstændigheder udgør tanker og ord selve murstenene til bygning af dit 'bekymringens hus'.

Når du taler med andre er det du siger censureret af alle mulige sociale konventioner og regler. Per automatik afstår du fra at bruge visse 'politisk ukorrekte' ord. Men det du siger indeni er en anden kop the – ingen ville drømme om at du overhovedet kendte til de ord, du kan finde på at bruge indeni dig. De tanker du genererer indeni udgør essensen af dine bekymringer.

Det er sådan her: Døgnets 24 timer kører en konstant strøm af snak indeni dig, 7 dage om ugen vel at mærke. Ud af denne strøm slår et par spir op. De spir eller bølgesprøjt i tankernes hav, er det du føler og udtrykker som bekymringer. Bekymringer er intet andet end bølgesprøjt i den tankestrøm, der konstant bevæger sig i dig.

De tanker der kører er mestendels negative. Det er problemet. Hvis jeg beder dig om at skrive din livshistorie ned på et par sider, vil du beskrive specielt de perioder hvor du virkelig kæmpede. Du vil glemme alle de glædesfyldte ting, der også fandt sted – indimellem. Sindet er trænet til kun at huske negative ting. Selv når der skete noget dejligt, husker du bagefter kun dengang det endte – aldrig selve øjeblikkene af glæde. Selv når du er på toppen af glæde og alt er fryd og gammen, er du i gang med at bekymre dig om, hvornår det mon ender! Sindet er trænet helt fra barnsben så at sige til kun at huske den ene bekymring efter den anden, eller den ene smerteoplevelse efter den anden, aldrig den ene glæde efter den anden.

I et klasseværelse opdagede læreren at en af drengene sad og så frygtelig trist ud.

Hun spurgte ham, 'Hvad er der sket? Hvorfor ser du dog så bekymret ud?'

Drengen sagde, 'Det er mine forældre. Min far arbejder hele dagen for at kunne give mig smart tøj og sørge for en fremragende uddannelse til mig. Han køber alt hvad jeg peger på. Min mor laver den lækreste mad til mig og tager sig af mig fra morgen til aften.'

Læreren spurgte, 'Okay, jamen hvad er så problemet? Hvad har du at bekymre dig over ?'

Drengen svarede, 'Jeg er bange for de måske vil løbe deres vej.'

Sindet er helt identificeret med smerte, aldrig med glæde! Det er igen årsagen til at selv erindringen om glædesfyldte øjeblikke eller perioder i vores liv bliver smertefuld.

Glæde optages ikke på den indre 'båndoptager' – men det gør smerte. Derfor er vores interne optagelser altid af negative tanker. Glæde er som et tomt bånd! Foreksempel, hvis du ser hele dit liv på en tidslinje – på den tidslinje vil de glade, skønne øjeblikke der var, blot kunne ses som tomme rum! Der vil ikke ligge en optagelse med alle de sekvenser nogen steder. Men øjeblikkene af bekymring og lidelse vil klart kunne skelnes som sorte områder.

Oplev Virkeligheden som Den ER – og Kom Videre

Buddha*, den oplyste mester, brugte ordet tathata – at se det der er, som det ER – uden nogen form for bedømmelse.

*Buddha – Oplyst mester og grundlægger af Buddhismen.

Det meste af tiden oplever vi kun tingene gennem vores bekymring. Som det gamle ord siger, 'Vi ser ikke tingene som de er. Vi ser det som vi er.' Hvis du ikke er helt tilfreds med det du ser i yderverdenen, burde du kaste et blik indadtil på dig selv, eftersom det du ser udadtil udelukkende er et spejlbillede på dit eget indre. Hvis du føler ren kærlighed i dit indre, vil du også kun se ren kærlighed i yderverdenen. Det er altid dig, det handler om, ikke det du ser.

Hvordan lære at lade være med at forurene det der ER, med tanker? Hvordan nyde hvert øjeblik – til hver en tid ?

Prøv denne lille teknik. Når du ser noget – det være sig en person, en situation, en bog eller hvadsomhelst – sker der som oftest det at gammelkendte tanker og reaktioner kommer op i dig. Vær opmærksom på at disse betingede tanker og erindringer skygger for at du kan bedømme tingene ordentligt og visualiser at alle tankerne tilintetgøres. Se nu på personen, situationen eller pågældende ting med friske øjne, som om det er første gang du ser den/ det! Du vil pludselig opdage hvor meget du tidligere er gået glip af på grund af din bekymring og allehånde tanker.

Når først du begynder at se hvad der er som det er, vil hele din energi integrere sig smukt indeni dig.

Selv når du ser din mand, hustru, bror eller hvemsomhelst, så prøv at se dem som om det er første gang du møder dem. Du vil dels opdage at du ikke føler dig bekymret, dels vil du begynde at se alle på samme måde – om de er fremmede eller du har mødt dem før – faktum er, at ingen er kendte, for alt og alle forandres konstant. Selv din egen kone er ukendt for dig. Alle forandrer sig konstant hvert øjeblik sammen med Eksistensen. Det er kun dit sind, der forsøger at holde fast og få andre mennesker, situationer, ting, til at se ud som om de er permanente.

Når først du begynder at se hvad der er, som det er, vil hele din energi falde på plads og integreres i dig. Ikke mere bekymring, ikke mere konflikt.

Nogen spurgte engang J. Krishnamurti*, den berømte indiske filosof, hvordan man bedst falder i tråd med det der ER. Han siger så smukt, 'Bare lad være med at bedømme det, så vil du opdage du er på bølgelængde med det.'

Som oftest har vi to standardreaktioner når vi ser noget ; enten vil vi identificere os med det, eller forsøge at nedgøre det. Foreksempel hvis nogen siger til dig, du er arrogant, vil du enten acceptere at være det, eller prøve at holde op med at være arrogant! Du forstår aldrig eller går hinsides arrogancen. Du kan kun forstå ting, der ligger inden for din faste referenceramme, det du allerede er familiær med. Derfor sidder du fast i et mønster, der kun levner meget begrænsede muligheder. For virkeligt at forstå må du sætte dig ud over dette begrænsede synspunkt. For at gøre det må du først holde op med at kalde det arrogance, det er det hele! Så er der ikke mere arrogance. Kun ved at sætte ord og definition på, starter du konflikten op. Det er sådan du ser hvad ER, ved ikke at definere det.

Når du ser hvad der er, som det er, er du i himlen. Når du kun vil se det, du nu engang vil se, er du i helvede. Hvis du forstår at alt er lige som det skal være, alt er godt, kan du slippe dine forventninger og se tingene som de er, for alt er rent faktisk lykkevarslende og helt perfekt.

En lille historie :

Disciplen blev ved med at spørge sin mester, 'Mester, hvor er Paradis ?'

Endelig en skønne dag spurgte mesteren ham, 'Er du helt sikker på du gerne vil vide det ?'

Disciplen satte sig rank op og svarede, 'Ja !'

Mesteren sagde nu, 'Okay så, min første discipel Hemachandra er i Paradis.'Efter at have udtalt de ord lukkede mesteren sine øjne og faldt i meditation.

Disciplen vidste der kunne gå lang tid inden mesteren åbnede øjnene igen. Så han gik til nogen af de andre disciple og spurgte dem, om de vidste hvor ham der Hemachandra boede henne. Det var der ingen der anede noget om.

Endelig var der en discipel som sagde, 'Jeg vil kunne guide dig dertil, men jeg har aldrig selv været der. Han bor i en dyb dal på den anden side af nogen sneklædte bjerge.'

Disciplen skrev omhyggeligt anvisningerne ned og gik tilbage til sin mester. Han fortalte ham, 'Mester, jeg ønsker at gå og besøge Hemachandra !'

Mesteren som var dybt involveret i noget arbejde svarede uden så meget som at se op, 'Gå du bare'.

Disciplen startede på sin rejse. Han vandrede mange dage i solskin, i regn, i sne og al slags vejr. Han blev til sidst så udmattet at han var døden nær. Det tog ham 100 dage at nå til dalen. Da han endelig nåede frem tænkte han, 'Denne her dal ser da ikke ud af noget særligt. Jeg har set mange dale, der var smukkere end denne her. Hvorfor kaldte mester det her for Paradis?'

Han kiggede sig omkring og gik lidt videre, indtil han omsider nåede til Hemachandras hytte. Hemachandra var meget glad for at se ham. Han serverede mad for ham og spurgte hvordan mester og de andre disciple havde det.

Hele tiden sad disciplen og tænkte ved sig selv, 'Mester kaldte det her for Paradis, jeg fatter det simpelthen ikke,'

Efter en uge gik han sin vej igen og det tog ham endnu 100 dage at nå hjem igen.

Han gik sporenstregs til mesteren og sagde, 'Du sagde det sted er Paradis. Men det jeg oplevede var det mest almindelige sted man kan tænke sig !'

Mesteren sagde, 'Åh herregud ! Når bare du havde udtrykt dig lidt klarere, da du kom og talte med mig om hvad din intention egentlig var, ville jeg da have fortalt dig sandheden.'

Disciplen spurgte, 'Hvad er da sandheden ?'

Mesteren svarede, 'Hemachandra er ikke i Paradis. Paradis er i ham!'

Når du lever tæt på Eksistensen uden forventninger, ser hvad der er at se og finder din velsignelse i det, da vil du bære himlen i dig! Himlen eller Paradis er ikke geografisk, det er psykologisk. Det er ikke fysisk, men mentalt. Hvis du beslutter det, kan du være i himlen nu og her.

Bekymring – et Nedarvet Onde

Bekymring er en uønsket 'gave', nedarvet fra bedsteforældre til forældre til børnebørn. Børn er som svampe. De absorberer helt enkelt forældrenes kropssprog og deres attitude. Forældrene er ikke engang klare over at det sker. Foreksempel hvis et barn hører sin mor gentage en vis bekymring fire-fem gange vil det simpelthen tage den tankemåde ind. Han vil vokse op og gentage de samme unødvendige erklæringer, og det er en af bekymringens ytringsformer.

Endelig vil han bære den bekymring med sig ind i sit ægteskab og nu vil så ikke bare han, men også hans kone være tvunget til at leve med det, selvom det oprindeligt faktisk var hans mors anliggende. De vil så igen give bolden videre til deres egne børn, medmindre de lærer at leve med hvad der ER.

En mand gik tur med sin baby i barnevogn. Babyen skreg i vilden sky. Samtidig sagde manden hele tiden helt stille, 'Slap af George. Lad være med at skrige. Det hele skal nok blive okay.'

Hans kone bad ham om at holde mund.

En kvinde som havde overværet det, sagde til hende, 'Hvorfor er du så uhøflig overfor ham, han gør jo da sit bedste for at berolige jeres søn !'

Hustruen kiggede modvilligt på hende, pegede på sin mand og meddelte hende, 'Han er George.'

Når forældrene konstant udtrykker bekymring, vokser børnene op i den tro at selve livets akse er bekymring!

Problemet er at forældrene forventer at børnene skal være bekymrede! Hvis de ikke bekymrer sig bliver de beskyldt for at være følelseskolde. Det er muligt at være omsorgsfuld uden at være bekymret. Omsorg er handling, bekymring er sladder, indre sludren. Den sludren er ligesom at forsøge krydse en bro, inden man er nået frem til den.

En ung dreng kørte sin mor til nabolandsbyen. Da de nærmede sig landsbyen kom de i tanker om en bestemt bro som var meget gammel og plejede at være upassabel.

Moderen blev meget nervøs og sagde, 'Den bro får du mig altså ikke til at krydse i bil.'

Sønnen sagde, 'Lad os nu se hvordan den ser ud, når vi kommer til den.'

Moderen sagde, 'Jeg er sikker på broen vil gå i stykker, hvis vi kører ud på den.'

Sønnen svarede, 'Lad os undersøge, hvor stærk den er. Vi krydser ikke over den uden at have undersøgt den omhyggeligt.'

Moderen, 'Hvis der sker noget med enten dig eller mig, tilgiver din far mig aldrig.' Hun blev ved og ved i samme skure og blev mere og mere ophidset.

Snart nåede de det sted, hvor broen stod. Den gamle bro var væk og var blevet erstattet af en ny!

Der er to ting man må forstå: kronologisk planlægning og psykologisk bekymring. Kronologisk planlægning er nødvendig for at lægge et skema for opgaver eller projekter, der skal nås inden for en vis tidsramme. Du beslutter foreksempel, 'Jeg vil vågne klokken 6, udføre min meditation, tage bad klokken 7 og tage på arbejde klokken 8. Jeg vil forlade jobbet ved 17 tiden og være hjemme igen klokken 18.'

Den type planlægning er helt alright. Men før du når til de forskellige punkter på din liste begynder du allerede at bekymre dig om det. Du overvejer fordele og ulemper ved hver enkelt punkt, o.s.v. Det kaldes psykologisk bekymring! Det er helt unødvendigt. Kronologisk planlægning er fin nok, men psykologisk bekymring er ikke et must. Det er som at forsøge krydse broen før man er nået til den.

Så meget energi går op i bekymringens røg – til ingen verdens nytte. I den historie jeg lige fortalte kan man ikke konkludere, at sønnen ikke er

omsorgsfuld. Han er omsorgsfuld nok, men han bekymrer sig ikke, det er det hele. Hvorfor dog spekulere over broen før den kommer?

Du kan gøre rent i de forskellige dele af dit hus, dine gulve, dine tæpper, men hvad med rummet/ space't i dit hus? Med space eller rum mener jeg den energi der cirkulerer rundt i dit hus. Det opsnapper hver eneste tanke du udstråler. Det er bestemmende for selve husets stemning. Dine bekymringer hviler som edderkoppespind i dit hus' space. Det er grunden til at du, idet du træder ind i dit hus, oplever en gammelkendt følelse af bekymring. Mønstrene, der ligger i dit hus tomme rum griber fat i dig når du træder ind ad døren. Forstår du, din mentale struktur lægger sig til rette i dit hus' rum.

Problemet er at du bliver så vænnet til dine bekymrings-mønstre, at du ender med at være ligesom en ø afskåret fra fastlandets dufte. Din bekymring afskærer dig fra Eksistensens duft. Eksistensens mirakler opruller sig hele tiden for dine øjne, men du ænser dem ikke. Du glemmer at sætte pris på tingene og husker kun at brokke dig over dem. Du glemmer at le og husker kun at ængstes. Du glemmer lyksalighed og husker kun stress. At huske disse negative ting er blevet en indgroet vane for dig.

Opmærksomhed – den Godartede Virus!

Hvad er løsningen på denne fordrejede software i dit sind ?

Dyb opmærksomhed er løsningen. Dyb opmærksomhed er som en godartet virus, hvis ellers der eksisterer sådan en! Når først du bringer opmærksomhed ind i dit system, jo mere du arbejder med sindet, des mere vil opmærksomheden gå ind i den der bekymringssoftware og tilintetgøre den!

Opmærksomhed er ikke andet end at sætte vores fokus på det, der nu engang sker i og omkring os. Det er at være vidne, at bevidne. Alt vi bevidner med opmærksomhed vil opløses. Det er opmærksomhedens magt ; hvad enten det er fysisk smerte, mental lidelse, bekymring eller noget helt femte. Når vi betragter tingene med opmærksomhed stopper vi konflikten indeni. Vi 'falder ind' i det naturlige flow.

Når vi betragter bekymring med opmærksomhed sætter vi dermed lys på lige nøjagtigt hvordan bekymringen er opstået, hvordan den eksisterer. Når det sker begynder bekymringen at gå i opløsning og klarhed at indfinde sig.

Der er en lille historie om Buddha* og hans disciple:

En dag ankom Buddha for at holde sit sædvanlige morgen foredrag for sine disciple. Han bar et knyttet lommetørklæde i hånden. Han viste tørklædet frem for sine disciple og spurgte om der var en, der var villig til at komme op og binde knuden op.

En af disciplene gik op til ham og forsøgte at løse knuden op. Han hev og sled, men knuden blev kun strammere. Endnu en discipel kom nu frem, betragtede knuden et par sekunder og løste den uden videre op.

Det eneste han gjorde var at kaste et blik på knuden, så vidste han straks hvordan den var bundet fra starten. Så han gjorde bare det samme bagfra og løste den op ! Knuden selv belærte ham om, hvordan den skulle løses op.

I livet er vores bekymringer knuderne i lommetørklædet. Hvis vi betragter dem med opmærksomhed vil vi vide, hvordan de skal løses op. Vi vil se nøjagtigt hvordan bekymringen kom til verden og dermed vil vi også vide, hvordan den kan blive opløst igen. Bekymringen selv vil lære os, hvordan vi kan sætte den fri.