Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

203. 2.Hvirvlen

# **2.Hvirvlen**

Find det ubevægelige center i dit væsen. Smelt sammen med hele Eksistensen.

Varighed: 31 minutter

Dette er en smuk naturlig meditation til centrering af dig selv.

Spis og drik ikke i mindst tre timer inden udførelsen af denne meditation.

Meditationen har to dele: hvirvlen og hvile.

Hvirvlen

Hvirvlen udføres som oftest imod uret, med højre arm rejst og håndfladen opefter, og venstre arm lavere nede med håndfladen nedefter.

Hvis du ikke synes det er behageligt at hvirvle imod uret, så bare skift retning og hvirvl med uret.

Begynd langsomt at hvirvle, lad hele din krop være blød og modstandsløs. Som du hvirvler vil billederne af tingene omkring dig sløres til. Lad dem bare flyde forbi. Prøv endelig ikke at fokusere på noget, det vil kun gøre dig rundtosset eller kvalm.

Sæt langsomt farten op og bliv hvirvlingen. Der vil være aktivitet og bevægelse i periferien af cirken, men i centeret vil du opleve stilhed. Du vil føle det som om du er vidne til hvirvlingen.

Hvile

Når du hvirvler så hurtigt at din krop ikke kan stå oprejst vælter du af dig selv. Planlæg ikke faldet.

Så snart du falder vender du dig om på maven så din navle er i kontakt med jorden. Føl din krop blive et med jorden.Hold øjnene lukkede. Bliv i samme position, passiv og tavs i mindst femten minutter.

Forhold dig stille og meditativ et par timer efter denne meditation.