Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

202. Dynamiske meditationer

# **Dynamiske meditationer**

  • 1. Lyksalig dans

Foryng dig via din egen umådelige indre energi. Slap af i dyb indre fred.

Varighed: 31 minutter

Fri dans betyder dans uden nogen definerede skridt eller regler. Det er bare at tillade kroppen gøre som den har lyst til, være legende, more dig og gå ind i dansens vældige energi.

Der er to dele i fri dans: dans og hvile.

Første trin: Varighed: 21 minutter

Luk øjnene og begynd at danse. Bryd dig ikke om trinene. Bare lad kroppen være fri til at bevæge sig, som den har lyst til. Vær ikke bekymret for hvordan du tager dig ud, hvordan dit tøj sidder. Ingen holder øje med dig, det er ikke en konkurrence.

Som du danser på den måde vil mere og mere energi frigøres i dig, og du kan bare blive ved. Jo mere du danser, jo mere energisk vil du være! Du vil overhovedet ikke føle dig træt.

Gå dybt ind i dansen. Dans så hurtigt som muligt, så frit som muligt. Glem dig selv helt. Bare bliv eet med dansen.

Andet trin: Varighed: 10 minutter

Efter 21 minutter – uanset hvor du er og i hvilken position du er, lader du dig bare falde pladask om på gulvet. Læg dig ned. Vær stille og uden at bevæge kroppen.

Den store forandring fra voldsom bevægelse til pludselig stilstand vil du opleve et øjebliks tomhed. Der vil ikke være tanker, men du vil opleve en dyb stilhed.

Efter få øjeblikke vil tankerne begynde at komme tilbage. Betragt roligt tankerne. Kæmp ikke med dem, fortab dig ikke i dem. Bare forbliv bevidst. Du vil blive opmærksom på en blivende fred indeni, en vældig stilhed som forbliver selv efter tankerne er vendt tilbage. Bær den fred, den stilhed med dig resten af din dag. Bær stilheden med ind i søvnen. Du vil vågne udhvilet og frisk.