168. Hvordan Være med Mesteren – Vær Åben

Når du er i mesterens selskab, vær helt åben. Frys ikke fast. Forstå at livet er meget mere end blot logik. Lad din logik fare og vær totalt åben og bevidst.

Når du slipper og åbner dig er mesteren en så stærkt levende energi at du vil blive transformeret. Du vil blive et nyt væsen, du vil blive en ny energi og du vil blive en ny bevidsthed.

Jeg kan sige det med én sætning: du vil blive ny! Du vil blive 'ny' og 'klar', du vil blive eng.: new/clear = nuclear, altså ren kernestråling!

Du vil føle dig lettere. Du vil have mistet vægten af 'svulsterne' du slæbte rundt på, men som aldrig var del af dig, som var en forstyrrelse for dig. Hvis det er en forstyrrelse har det aldrig været meningen at det skulle være del af dig. Så bare vær åben så mester'kirurgen' kan få plads til at bortoperere disse tumorer du har båret med dig i liv efter liv.

Når du er med mesteren så vær total. Det handler ikke om hvorvidt du er enig eller uenig med mesteren, i det han fortæller dig. Du må gå bagom enighed og uenighed. Når du ser solen stå op er det så rimeligt at sige at du er enig eller

uenig i det? Nej! Det er, og sådan er det. På samme måde er mesteren, det er det hele. Når først den følelse bliver del af dig behøver du fra din side ikke foretage yderligere. Da vil du have givet mesteren din tilladelse til at afsløre dig selv for

dig.At være discipel er at være komplet og totalt åben med mesteren, ikke bange overhovedet, ikke gemmende dig på nogen måde, men være ægte helt igennem.

Så kan mesteren arbejde på dig. Han vil skubbe dig ud i nogle ekstremer du ikke anede du var i stand til at handskes med. Han vil inspirere dig til at gå ind i situationer og øjeblikke du ellers ville have været bange for. Han vil udvide dine grænser konstant indtil du endeligt indser at der ikke er nogen grænser, nogen skel. Da vil du også blive som ham. Du bliver også en totalt fri, grænseløs Paramahamsa!

At være discipel er at være totalt åben for mesteren, være ægte helt

ind til kernen.

Alt du behøver gøre er at være åben for mesteren, for Eksistensen. Når du er åben udtrykker du dermed din tillid til mesteren. Denne tillid er alt der behøves til udformning af den smukke bro mellem dig og Eksistensen.

En lille historie:

En discipel faldt i Ganges floden.Hans mester sad ved bredden af Ganga. Idet han fik øje på ham råbte disciplen, 'Red mig! Red mig! Gud, red mig! Mester, red mig!'

Mesteren svarede, 'Fjols! Rejs dig op. Red dig selv.' Disciplen skreg tilbage, 'Du kan lære mig filosofi senere. Red mig først. Mit liv er i fare. Så red mig dog!'

Mesteren bevægede ikke en muskel. Han gentog blot, 'Fjols! Red dig selv! Stå op.' Disciplen råbte, 'Jeg troede du var min mester. Red mig, red mig!' Nu råbte mesteren meget højt, 'Idiot! Rejs dig dog op!'

Disciplen blev helt forskrækket og stod op… blot for at opdage at vandet kun gik ham til taljen!

Du kæmper også fordi du er 'faldet i vandet', men du erkender ikke at det kun går dig til taljen! Det er kun når du lytter til mesteren og rejser dig op, at du erkender vandet kun går dig til taljen og du ligeså godt kan slappe af. Alle de bekymringer du troede ødelagde dit liv eksisterer slet ikke i virkeligheden. De er som oftest kun noget du forestiller dig. De bliver aldrig til noget.

Når du sidder fast i et engram så bare opsøg mesteren og vær i hans

nærvær. Du vil blive fuldstændig healet.

Så forstår du, når jeg siger 'Jeg skal nok tage mig af det', giver jeg dig faktisk den stok ved hjælp af hvilken du kan rejse dig op. Når mesteren siger, 'Jeg vil tage mig af det', hvis du tvivler på det er rigtigt, ja så er du gået glip af chancen for at rejse dig op.