Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

169. Brænd Dine Samskaras Af i Mesterens Nærvær

# **Brænd Dine Samskaras Af i Mesterens Nærvær**

En smuk hændelse fra den oplyste mester Ramana Maharishis liv:

Der var en discipel som skrev Ramana Purana - vers til Ramana Maharishis ære. Men han havde fået 'skriveblokering' og sad ligesom fast der. På en eller anden måde er det gerne sådan, når du skriver med ego opstår denne her skriveblokering, den berømte sorte klap går ned. Under alle omstændigheder den discipel gik til Ramana Maharishi og sagde, 'Bhagavan, jeg er ude af stand til at komme videre med skrivningen, vil du hjælpe mig?' Bhagavan sagde, 'Læg papiret dér og gå. Jeg vil tale med dig lidt senere.'*

Disciplen lagde papiret fra sig og gik ud. Den næste dag da han kom tilbage, så han at hele digtet var fuldført! Ramana Maharishi havde selv skrevet 300 linjer. Da bogen skulle trykkes satte forfatteren de 300 linier i parentes og skrev en fodnote nedenunder, 'Disse 300 linjer blev skrevet af Bhagavan Personligt.'

Da bogen kom tilbage fra trykken og Bhagavan fik et eksemplar i hånden, så han det og udbrød, 'Aha! Vil det sige at de andre linjer i bogen er skrevet af dig? Alright!'

Disciplen udtalte senere, 'Der var noget der gik i stykker indeni mig, da han sagde det. Tårerne rullede frit og jeg bare faldt for fødderne af Bhagavan og rejste mig aldrig igen.'

Blot den ene kommentar var nok til at discipel forfatteren ved navn Muruganar* blev oplyst!

Se, ligesom Muruganar havde et engram eller en indgraveret erindring bestående af en skriveblokering bærer du også mange engrammer. Når du er fanget ind af et engram er det nok hvis du går til mesteren og blot er tilstede i hans/hendes nærvær. Du vil blive healet.

Det store problem er at engrammet vil gøre sit absolut bedste for at hindre dig i overhovedet at indrømme at du har et engram. Det vil retfærdiggøre sig selv, fordi det ønsker at overleve!

Derfor fortæller jeg altid folk, at når du sidder fast i et engram og er overvældet af disse kraftige ubevidste drivkræfter som vrede, liderlighed, grådighed, angst, depression eller jalousi – så afhold dig fra at træffe nogen form for større beslutninger. Bare vær i mesterens nærvær. Gå aldrig glip af den vidunderlige mulighed. Du vil blive healet hele vejen igennem og vil være i stand til at komme ud af engrammet. Flygt aldrig fra mesteren når du sidder fast i et engram.

Hver gang én eller anden er deprimeret og så vælger at forlade mig, føler jeg sådan med ham. Ikke fordi jeg nu har én person mindre i missionen. Nej! Det er fordi han forlod mig under en depression. Hvis den samme persom forlader mig når han er glad, er det okay. Det er et normalt forhold. Han vil bære mig med sig, hvorend han går hen. Men hvis han er i en deprimeret tilstand vil han ikke blot ikke gro, men han vil aldrig komme ud af det engram. Det vil blive til et alvorligt sår i ham, som en kat der brænder tungen på en skål varm mælk. Den vil aldrig igen nærme sig mælk.

Beslut aldrig noget som helst når du er nede. Det dårlige humør vil helt af sig selv forvanske kendsgerningerne for dig. Det er ikke det rette udgangspunkt for at træffe større beslutninger. Du må vente til du er svinget over i et mere muntert hjørne og tingene vil fremstå klarere. Tag altid kun større beslutninger når du er i godt humør og dit sind er positivt. Ligesom du kun træffer beslutninger i dagens lys og aldrig midt om natten, på samme måde beslut dig for altid kun at træffe beslutninger når du er klar i hovedet og har fuld opmærksomhed, fremfor når du er fuld af tummel og følelser.

Vær helt klar over det, det dårlige humør vil passere ligesom det gode humør heller ikke varede evigt. Det er selve sindets natur, det er som et hjul. Det der er nede må nødvendigvis komme op. Hverken det 'nede' eller det 'oppe' kan siges at være mere reelt end det andet. Begge er tilstede, det er det hele. Du har valget at fæstne mere lid til det positive.

Hvis nogen beslutter at gå mens de er deprimerede eller kede af det er problemet det, at før eller siden vil hans sind komme op og være positivt igen, og da vil han fortryde sin beslutning. Men så vil det være svært at komme tilbage, fordi han vil være fanget i skyldfølelse og vil ikke føle sig kvalificeret til at komme tilbage.

Jeg siger altid til folk, gå aldrig herfra når du er deprimeret. Hvis du er deprimeret er det det helt rigtige tidspunkt at være i min nærhed på. At forsøge at gå fra mig når du er fanget ind af engrammer er ligesom hvis du er syg og absolut ikke ønsker at se en læge! Det er faktisk lige nøjagtigt det bedste tidspunkt at se en læge!