15. Tre Typer Skyld

Der er tre typer af skyld, som slår rod i os og dræber vores intelligens:

• 1. Skyld skabt af den nærmeste familie
• 2. Skyld skabt af sociale regler
• 3. Skyld skabt af os selv

Skyld Skabt af Nærmeste Familie

Før du er fyldt syv år er du blevet indpodet med skyld af dine nærmeste familiemedlemmer. Opfører du dig ikke som dine forældre ønsker det, giver de dig skyldfølelse. De formaner dig at gud ikke vil bryde sig om det, du har gang i. Stakkels gud, hvis han skulle leve op til alt det hvem som helst siger om ham! Eller dine forældre siger at du skal respektere deres ønsker som forældre. Straks føler du dig skyldig over at have gjort dem kede af det. På den måde sår familien den første skyld i dig. Du på din side giver bolden videre til dit barn. Som en krone gives den videre fra generation til generation.

Fordi du ikke forstår at forklare tingene ordentligt og hvorfor det skal gøres sådan her og ikke sådan her, siger du til barnet at sådan er det bare, det er en regel og dermed basta – dermed skabes skyld i barnet. Foreksempel elsker børn at hvirvle rundt. De elske at bevæge sig og flyde med kroppen. De centrerer sig selv på den måde – naturligt. Men hvad gør vi? Vi stopper barnet og giver ham

en dosis angst for at han måske vil falde. Og vi holder ikke op, førend barnet er blevet stiv, frossen og kedelig som vi selv!

Barnet har måske mest lyst til at gå udenfor og lege i solen eller plukke nogle blomster eller bare hoppe rundt i den friske luft. Hvis du tænker over det, er det jo ikke meget barnet beder om. Men mor siger 'nej' – han kunne blive syg i den stærke sol. Hvis du ser dybt på det vil du se, at hun ved at sige 'nej' opnår en subtil følelse af power, at af være, den der bestemmer. Hun siger det er solen, men det stikker dybere end som så.

Morens 'nej' har rent faktisk en dyb indvirkning på barnet. Det skaber skyldfølelse i barnet. Nu tvinger barnet måske sig selv til at blive indenfor, eller han smutter udenfor uden mor opdager det, men i begge tilfælde er hans råenergi blevet undertrykt. Hvis han går ud vil han føle sig skyldig og bange for at nogen måske vil stoppe ham. Og alt det for sådan en uskyldig ting – bare for at lege lidt i solen!

Efterhånden som barnet vokser op vil dette dybe 'engram', dette indgraverede erindringsspor af skyld sætte sig grundigt fast i ham. Selv efter at være blevet voksen og selvstændig kan han en dag sidde på plænen i solen og de der barndomserindringer vil blive trigget. Han føler sig måske skyldig og underligt utilpas uden nogen klar grund. Der er jo ikke noget at føle sig skyldig over ved bare at sidde på plænen, men de gamle erindringer er vågnet op.

Det er sådan skyld skabes. Små hændelser som den her hober sig op og du ender med at lade skyld være dit livs ledestjerne.

Skyld og Glæde

Hvorfor kan vi ikke nyde og fremme den naturlige glæde og lykke som barnet lever i?

Hvis du går i dybden med det vil du se at selv lykken er blevet associeret med skyld. Et lille barn kender ikke til skyld – han er bare vild og naturlig. Det er derfor det kan være så fængslende at betragte et lille barn. Han er total i alt hvad han gør. Han er endnu ikke blevet iklædt nogen af samfundets masker. Han er stadig vild. Det er derfor han er så fuld af energi. Han strømmer over af glæde og nysgerrighed; han vibrerer simpelthen med den energi, der bobler op indeni ham.

Barnet har bare lyst til at glæde sig over alting, men forældrene er så opfyldte af samfundets indoktrineringer – skyld, alvor, hykleri. Barnet har lyst til at råbe og hoppe og danse – det er hans naturlige udtryksform. Men de voksne stopper ham, 'Råb ikke sådan op! Det er dårlig opførsel. Du må lære at være civiliseret. Du skal gå roligt rundt ligesom os.' Hen ad vejen bliver selve forestillingen om lykke forbundet med skyldfølelser.

Samfundsskabt Skyld

Fra du er syv til du er fjorten indpoder samfundet dig med skyld gennem dets regler. Skyld baseret på frygt er skabt af sociale love.

Indtil fjortenårsalderen indoktrinerer familien og samfundet dig med skyld. En vigtig skyldfølelse er skylden over sex. Forældre eller familie åbner aldrig op for at tale om sex. Når en kemisk forandring foregår i dig føler du kroppen er ny. En hel masse spørgsmål rejser sig i dig og du har behov for klarhed, men ingen er forberedte på at give dig klarhed.

Og for at føje yderligere forvirring og begær til sagen bombarderer medierne omkring dig med fantasier netop i den sårbare alder, hvor det hele forandres i

dig.Desuden sørger samfundet for at give dig følelsen af ikke at være god nok i dig selv. Det får dig til at føle dig skyldig over at være den du er, og gøre det du gør. Når først det har fået overbevist dig om at du er en synder, sidder du solidt i saksen. Så er selve din livsglæde gået fløjten.

Ifølge mig er skyld den største synd. Andre synder vil straffe dig efter døden. Skyld straffer dig mens du er i live.

Den tibetanske digter – helgen Milarepa* sang, 'Min religion er at leve – og dø – uden anger.'

Titlen helgen eller synder bliver tildelt dig af samfundet. Så længe samfundet betegner dig som helgen, er du helgen. Selvsamme øjeblik samfundet beslutter at kalde dig synder, er du en synder. Hvis du slår nogen ihjel ude i samfundet vil du blive kaldt morder, du vil blive straffet. Men hvis du slår nogen ihjel på krigsmarken vil du blive kaldt helt, du vil få en stor medalje! Så der er ingen

absolut skala til at vurdere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det afhænger af samfundets egen logik.

Skyld er den største synd. Skyld vil straffe dig, mens du er i live.

*Milarepa – tibetansk yogi og discipel af den tibetansk buddhistiske mester Marpa.