Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

16. Himmel og Helvede

# **Himmel og Helvede**

En meget subtil og udspekuleret måde at så skyld i folk i dag er via konceptet om himmel og helvede. Folk udnytter din frygt og grådighed ved at give dig idèerne om himmel og helvede. De skaber en grådighed efter himlen og en frygt for helvede indeni dig. De skaber en masse forestillinger om himmel og helvede og sælger dem til dig. De siger, 'Hvis du opfører dig sådan her, vil du helt sikkert komme i himlen; hvis du gør sådan og sådan ryger du lige lukt i helvede.' Når dine leveregler er baseret på grådighed og frygt skabes skyldfølelse automatisk indeni dig.

En lille historie:

Der var engang en general, som gik til en mester i Zen og spurgte, 'Mester, hvad er himmel og helvede?'

Mesteren spurgte, 'Hvad er dit levebrød?'

Generalen svarede, 'Jeg er general.'

Mesteren lo bare, 'Hvad for en idiot har dog udnævnt dig til general? Du ligner mest af alt en slagter!'

Generalen var rasende og trak sit sværd idet han råbte, 'Jeg skal skære dig i småstykker.'

Mesteren løftede blot hånden og sagde, 'Disse er helvedes porte.'

Generalen indså sin dårskab, bukkede dybt for mesteren og bad om tilgivelse.

Mesteren fortsatte, 'Disse er himlens porte.'

Vær helt klar over det, himmel og helvede er ikke fysiske stede. De er psykologiske bevidsthedstilstande. Det ene øjeblik kan sindet være i helvede, det næste i himlen – portene til himmel og helvede skiftevis åbner og lukker nårsomhelst.

Skyld Skabt af Dig

Indtil dit enogtyvende år skaber lærdom fra familie og samfund skyld i dig. Efter de enogtyve udvikler skylden, der blev indoktrineret af familien og af samfundet, rødder i dig. Så er det du begynder at skabe skyld for dig selv uden nogen grund. Skylden bliver permanent gæst i din tilværelse!

Skylden, der skabes af familie og samfund er påtvunget dig, som en krone, der går i arv fra den ene generation til den næste. Den tredje slags skyld er den værste – den du skaber for dig selv. Når du tager skyld baseret på grådighed og frygt helt ind, er grunden lagt for opståen af helt nye typer skyld.

Samme øjeblik du begynder at føle skyld over noget kan du udnyttes. Og når du så ovenikøbet begynder at slås med dig selv, bliver det endnu nemmere at udnytte dig.

Hvis du ser nærmere på dit liv, vil du kunne se hvordan du konstant er på udkig efter en grund til at være utilfreds med dig selv og bekrige dig selv. Du kan ikke bare holde dig i ro uden konflikt, du ønsker at skabe elendighed for sig selv, for det er du blevet opdraget til – lykke er syndigt.

Skyldfølelsens Sten i Dit Sinds Flod – Blokeringen i Dit

Sinds Strøm

Du er designet til at bevæge dig som en frit flydende flod. Skyldfølelse er som sten på vandets vej. Samfundet har på snedig vis stemplet lykke som synd. Det er problemet. Hvis du lægge mærke til det så er der, netop når alting kører fint og lykkeligt derudaf, en lurende følelse af skyld indeni dig. Samfundet har lært dig at det at være lykkelig og nyde livet er at være uansvarlig.

Men når du er ked af det og deprimeret, føler du dig så skyldig? Nej!

Du har lært at livet er én lang kæde af lidelse og trængsler med et enkelt pusterum af lykke ind imellem.

Det er derfor folk slet ikke kan tage det, hvis du er lykkelig og smilende hele tiden. De gør deres bedste for at få dig tilbage til den såkaldte virkelighed – ved at indpode dig med skyld.

Når du har det sjovt, danser eller slapper af på stranden foreksempel, vil du pludselig opdage hvordan skyldfølelsen rejser sig i dig og brokker sig over alt det arbejde der venter, alle de pligter der skal tages sig af.

Skyld er grundløs, men kan ikke desto mindre ødelægge hele dit liv. Hvis du kan leve uden skyld vil du nyde hvert nu og stadig nå at udføre alle dine pligter.

Problemet er at dit væsen er en skov af stemmer, der ikke tilhører dig. De udgør totaliteten af din mors stemme, din fars stemme, din lærers stemme, din nabos stemme og hvem ellers! Alle de stemmer ligger derinde. Hvis der bare kun var en stemme, ville du aldrig have nogen problemer. Dit sind ville flyde frit som en flod. Men der er en masse stemmer, som siger en hel masse ting og skaber skyldens sten på din vej.

Så længe du flyder frit som floden vil du kunne udtrykke en vældig intelligens i dit liv. Hvert minut vil du strømme over af ny frisk energi. Samme øjeblik du tillader skyld i dig, samme nu stopper dit frie flow, og du skaber energiophobninger i dit indre.

Løft Dig Selv Op ved Håret

Når først du er opmærksom på at være drevet af skyld, kan du begynde at gøre noget ved det. Som med alt andet kan du ikke regne med at blive perfekt på en eftermiddag. På samme måde når du praktiserer kunsten at være til uden skyldfølelse vil du engang imellem falde tilbage til dine gamle mønstre af grådighed og angst. Så vil du lige pludselig huske, 'Hov, jeg kører på grådighed nu.' Eller, 'åh, nu arbejder jeg med angst som drivkraft.' Så starter du bare forfra. Når først du begynder på det her arbejde, vil du komme til at opleve det selv.

En lille historie:

En munk fra en stor spirituel organisation blev sendt ud til en fjerntliggende landsby for at gøre tjeneste. Med et begyndte en sand strøm af klagebreve over munken at indfinde sig i hovedkvarteret.

Efter at have læst brevene udtalte præsidenten, 'Vi har sat rette mand på posten'

Sekretæren spurgte ham, 'Hvad for noget Sir? Vi får jo klager over ham. Hvordan kan du så sige vi har sendt den rette?'

Præsidenten svarede, 'Hvis vi får klager betyder det han er gået i gang med arbejdet. Der sker noget!'

Når du starter noget nyt op er der tre faser – den første er modstand. Den næste er ligegyldighed – folk hverken kan eller gider gå imod. Den tredje er accept.

På samme måde når du arbejder på dit eget indre. Du vil udvikle dig ja, men de tre faser er der også. Første fase vil være modstand. Du vil opleve den nye praksis som en besværlig ændring i forhold til det du er vant til. Det næste der sker, er at du begynder at undgå de muligheder hvor du skulle have haft praktiseret ændringen. Igen og igen vil du falde tilbage til dine gamle vaner. Dit system vil modsætte sig forandringen, det vil komme op med allehånde komplikationer og argumenter. Hvis du tillader modstanden at vokse, ender du med at være din egen fjende.

Krishna siger i Bhagavad Gita, 'Løft dig selv op ved egen kraft. Gør du ikke det ender du som din egen værste fjende.' Det er helt op til dig at hjælpe dig selv som din egen bedste ven, eller såre dig selv som din egen værste fjende.

Se det klart: Ingen kan såre dig medmindre du tillader det. Ingen kan hjælpe dig medmindre du tillader det.

Hvis du har glemt din praksis så husk dig selv på den, og løft dig selv op, igen og igen. Fald ikke ned i depression, hav ikke skyld. Og tro ikke at du ikke vil kunne gøre det.

På sit dødsleje udtalte Buddha til sine nærmeste disciple, som bad ham give sit ultimative budskab til verden, 'Atma deepo bhava – vær dit eget livs lys, vær din egen guide.

Vejen ud – Se indad

At føle sig skyldig er at være syndig. Det er rent faktisk den eneste synd. Det helvede der tales så meget om eksisterer ikke på en anden planet eller et andet sted. Det er indeni os, når vi føler os skyldige uden at gøre noget for at ændre vores tænkemåde.

Al din skyld, al din smerte er en rent illusorisk søjle eller kæde du skaber inde i hovedet. Den fejl du begik for ti år siden, den fejl du begik for syv år siden og den fejl du begik for tre år siden er selvstændige og usammenhængende hændelser. Men når du forbinder dem og derefter begynder at tænke over det, er det du skaber skyldfølelse. Du begynder at føle du er en forfærdelig syndig person, der bare igen og igen synder videre. Det er én måde at se det på.

Section 2

Der en en anden tilgang. Når du begår en fejltagelse, så se objektivt på det, hvorfor begik du den, hvordan skete det. Se som om du var en tilskuer på hvordan og hvorfor den bliver gentaget. Se med videnskabsmandens øjne på selve skyldens mekanisme. Bare den opmærksomhed vil åbne en ny dør og du vil aldrig nogensinde begå samme fejl igen – for når én gang du har set helt ind til kernen og fundet årsagen, vil den forsvinde. At kende en ting i sin helhed er at være fri af den.

Ingen kan såre dig uden din tilladelse. Ingen kan hjælpe dig uden din

tilladelse.

Moral

Integritet

Vær så venlig at forstå at moral bør opstå ud af en integritet og ikke ud af skyldfølelse.

Hvad mener jeg med integritet? Integritet er at være tilstede i nuet og at være en helstøbt personlighed og ikke en hel masse modstridende personligheder. Det er at se virkeligheden udenom sindets julelege. Så såre sindet kommer til,

kommer også dualiteten til. Blot ved at være intenst tilstede i nuet kan du opnå en integritet, hvor der kun er én og ikke to, tre eller mange personligheder oppe at slås inde i dig. Kun når sindet får lov at flakke mellem fortiden og fremtiden bliver du en splittet personlighed og mister integritet. Er sindet koncentreret i nuet opnår du enhed og integritet.

En lille historie:

En dag knælede en præst for gud og beklagede højlydt, 'Jeg er en synder. Forbarm dig over mig, åh min gud.' En mand der overhørte det følte sig inspireret og knælede ned ved siden af præsten og begyndte at bede. Da han så det, puf ede præsten til manden og sagde, 'Ha, se bare hvem der bilder sig ind han er en synder!'

Al vor ydmyghed, vor moral er i større eller mindre grad ikke andet end forstillelse overfor omverdenen og overfor os selv. Vi forstiller os fordi vi ikke er solidt integrerede indeni os selv. Vi selv er ikke klar over hvilken af de mange personligheder indeni os der er den ægte, og derfor filtrer vi os ind i alle de her julelege. Hvis vi er integrerede vil hver af vore handlinger være autentiske, og vi vil automatisk være moralske (på den gode måde).