Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

14. Hvad er Skyld?

# **Hvad er Skyld?**

Når du har begær har du også skyldfølelse. Skylden er begærets modsætning. Nogle gange føler du skyld over at have et begær, fordi du mener du ikke burde 'føle sådan'. Andre gange føler du dig skyldig over at have opnået noget, fordi du føler dig i bund og grund uværdig til at modtage det. Og hvis dine ønsker ikke bliver opfyldt er det også galt, så føler du skyld over ikke at 'have gjort det godt nok.' Ønsker leder uvægerligt til skyldbevidsthed.

Skyldfølelse er ikke andet end dine tidligere beslutninger og handlinger set med bagklogskabens øjne.

Foreksempel, dengang du gik i skole sagde du måske nogle ondskabsfuldheder til en eller anden, hvorved venskabet med den person gik i stykker. I dag, med de erfaringer du har med dig nu, er det så i orden at føle sig skyldig over det, der skete dengang? Nej! Dengang havde du kun en vis mængde intelligens, du vidste ikke bedre, så du opførte dig på den måde. Nu derimod er din intelligens blevet opdateret.

Det giver ingen mening at gå fortiden efter i sømmene med nutidens intelligens.

Fortidens Formålsløshed

Hvad, der er sket, er sket. Den tid, der er gået godt kommer ikke dårlig tilbage. Man skal ikke græde over spildt mælk. Med andre ord, hvis du konstant går og ruger over fortiden og føler skyld over den, ødelægger du ikke bare din nutid, men også din fremtid. Du kan ikke ændre det skete, så skyld er nyttesløs. Hvad kan du gøre? Alt du kan gøre er at lade være med at gentage det samme mønster igen, det er det hele. Dengang gjorde du dit bedste udfra den intelligens der var til din rådighed på det tidspunkt. Færdig med fyrre.

Vor fortid vil altid være fortid, den er altid død. Det er jo derfor den kaldes fortid. Ikke desto mindre lader vi os altid mærke af fortiden. Hvordan gør vi det? På to måder:

    1. Hvis du ser på fortidens handlingeer med din nuværende intelligens, vil du per automatik skabe skyld i dit væsen.
    1. Hvis du træffer beslutning i dag baseret på fortidens erfaringer vil du gentage den fortid og repetere den ind i fremtiden – måske bare med et par enkelte små opdateringer! Selvom det måske ikke vil være nøjagtigt samme fejl du vil begå, vil du stadig befinde dig på samme erfaringsniveau.

Vores sind falder ned i en rille, en fure, en indstilling eller mentalitet som tvinger det til at gøre, som det altid har gjort. Så vi bliver ved med at gentage de samme fejl.