145. Salig Latter
# **Salig Latter**
Latter meditation eller Hasya Dhyana.
Meditation
Straks du vågner om morgenen – før du står ud af sengen, le i fem minutter! Bare le af dig selv. Le uden nogen særlig grund til at le!
Latter er en vidunderlig meditationsteknik. Denne teknik fra den oldgamle Zen tradition af mestre og disciple er at komme i berøring med 'no-mind' eller tanketomhed ved hjælp af latter. Latter virker hvad enten vi tror det eller ej. Dens effekt er umiddelbar. Med andre teknikker bliver vi nødt til at praktisere før vi ser resultater, men med latter er der ikke behov for at øve først. Resultatet indfinder sig allerede første gang og hver gang. Den virker i dybden og healer og fysisk og mentalt.
Latteren selv er barn af sundheden og skaber også sundhed. Det er en overstrømmende energi. Den forløser følelsesmæssige fortrængninger.
Latter er den største åndelige kvalitet. I latteren bliver vi Buddha, den oplyste. Buddha er 'tankefri'. Når vi ler er vi i et 'no-mind' stadie i de få øjeblikke. Enten eksisterer latteren eller også eksisterer vort sind; begge kan ikke eksistere samtidigt. Når vi ler – i de øjeblikke forsvinder vores sind og vi går i eet med Eksistensens energi. Vi føler ikke vores identitet. Kan vi opleve os selv som adskilte isolerede øer samtidig med vi ler ad fuld hals? Nej! Dette ophør af vores følelse af isolation er det midlertidige no-mind stadie og sammensmeltning med Eksistensen. Det er derfor vi bør le noget mere. Øjeblikkene af selvets forsvinden kan forlænges, så vi til sidst endelig mister vores identitet totalt og lever i fuld enhed med Eksistensens energi.
Latter er kendt for sin evne til at heale et helt arsenal af sygdomme, specielt lidelser relateret til nervesystemet og til halsområdet. En hjertelig latter siges at presse alle skadelige biprodukter af cellernes arbejde i kroppen – ud.