Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

146. Salig Bekræftelse

# **Salig Bekræftelse**

Et lyksalighedens løfte eller Ananda Sankalpa.

Ananda betyder bliss eller lyksalighed. Sankalpa betyder løfte. Ananda Sankalpa er et lyksaligt løfte.

Du kan beslutte dig for at være lyksalig. Det er et valg du træffer. Ja, faktisk er det ikke engang et valg. Hvis du tillader dig selv at flyde med strømmen uden at vælge hverken til eller fra og blot tage og opleve hvadend Eksistensen har bestemt for dig, vil du være i evig lyksalighed. Denne attitude af ikke-valg kan opøves.

En del af denne meditation stammer fra Sufi mystikeren Abdullah*. Sufierne er den mest ekstatiske sekt af alle. Deres bøn er taknemmeligehed, ganske enkelt. Abdullah var berømt på grund af sit evige smil. Det siges at selv da han lå for døden lo han af fuld hals. Til sidst var der nogle disciple, der ikke kunne lade være med at spørge Abdullah, hvorfor han selv nu var i så strålende lykkeligt et humør. De spurgte ham, 'Mester, hvad er det der er så sjovt ved at

dø?'Da gav Abdullah dem den hemmelighed hans egen mester havde lært ham. Han sagde, 'Husk at din lykke altid er i dine egne hænder. Din lykke er 100% dit eget valg. Hver dag giver livet dig muligheden for at være lykkelig eller trist. Det står dig frit for at vælge!'

Meditation

Der findes næppe en mere enkel meditationsteknik end denne her. Og dog er den uhyggeligt effektiv.

Hver morgen når du står op, ja endda før du har slået øjnene op, så sæt dig op i sengen.

Råb dit eget navn højt. Hvis der er folk i nærheden du ikke ønsker at forstyrre kan du nøjes med at tale stille til dig selv.

Spørg dig selv (brug dit navn…i første person), Hvad vælger jeg at opleve i dag? Vælger jeg glæde eller sorg?

Naturligvis vælger du ikke sorgen så tidligt på dagen! Så dit sind vil sige, jeg vælger glæden.

Så svarer du, Ok (dit navn) vær glad, det er det hele!

Og så – med lukkede øjne sidder du et par minutter og stærkt og bevidst lader dig selv forstå at intet kan få dig til at lide uden din - tavse - indvilligelse. Du lider, fordi du tillader dig selv at blive påvirket af ydre omstændigheder. Du har poweren indeni til hele tiden at være lykkelig og glad. Og nu: åben øjnene og lev din erklæring!

I løbet af dagen vil du opleve at din beslutnings styrke ændrer hele din måde at reagere på ydre påvirkninger. Indtil nu har du i høj grad givet andre skylden for dine problemer og bekymringer, din smerte, mens du i virkeligheden selv har valgt at lade dig forstyrre af ydre situationer. Du vil udvikle en attitude, en grundholdning af 'at være lykkelig' – ikke på grund af nogle ydre ting, ej heller på trods af dem, men uden hensyn til dem. Du er lykkelig, fordi du er lykkelig, det er det hele.