125. Forskellige Typer Meditation
# **Forskellige Typer Meditation**
Der er tre slags meditation.
Den første er at bringe sandhed eller bevidsthed ind i dit liv.
Den meditation er det meningen man skal udføre alle døgnets 24 timer. Vejrtrækningsrelaterede teknikker som vipassana* eller teknikker hvor du bringer din opmærksomhed ind i nuet tilhører alle den kategori af meditation. Det er ikke del af din rutine. Det bør blive selve kvaliteten af din rutine. Du kan gøre alt muligt, skrive, læse, lave mad, diskutere, men denne meditationens røde tråd bør hele tiden opstå simultant som en understrøm.
Den anden type meditationsteknikker er de, hvor du må afsætte en specifik tid på dagen – tilex. en time om morgenen eller en time om aftenen eller hvornår det nu passer.
Mahamantra* meditationsteknikken hvor du mmm'er i et par minutter og derefter sidder og betragter et par minutter kan gives som eksempel på den kategori af meditation. Nithya Dhyaan er et andet eksempel på den type teknik, eftersom den praktiseres en specifik tid hver dag.
Så er der den tredje slags meditations teknikker hvor blot det at erindre sig teknikken er nok.
Eksempler på det er erklæringerne af de store tidløse sandheder. Når du er i en meget fremskreden og moden tilstand behøver du ikke andet. Du har ikke nødig at praktisere hele dagen eller på et bestemt tidspunkt. Bare selve erindringen af de sandheder vil transportere dig til sublime højder. Det er den tredje type meditation. Eksempler på det er de smukke Zen koans.* De er dybe sandheder skrevet meget præcist. Blot det at huske på dem vil bringe dig ind i sandhedens zone!
Der er en meget smuk historie i Upanisaderne hvor en discipel kommer til mesteren og beder om en teknik eller en metode til at nå oplysningen. Mesteren
siger blot, 'Tat tvam asi, Tat tvam asi, Tat tvam asi' – 'Du er Det, Du er Det, Du er Det', og historien siger, disciplen blev oplyst!
Det virker som en meget mærkelig historie. Mesteren gentager bare et par ord og disciplen bliver pludseligt oplyst. Hvordan er det muligt? Det virker utroligt! Men det er det faktisk ikke. Hvis vi har udført de første to slags teknikker, de teknikker som skal udføres dagen lang og de der skal praktiseres på specifikke tidspunkter, vil selve den modenhed der er resultatet af den praksis bevirke at du oplever Sandheden direkte, idet du hører den fra mesteren!
*Vipassana – den oplyste mester Buddha gav denne teknik, hvor man ser indad ved at betragte åndedrættet.
*Mahamantra – summen på lyden mmm hvilket energiserer hjertechakraet og som indgår som en del af Nithyananda Life Bliss Programmerne.
*Koans – gåder som zentraditionen benytter som værktøj til at nå selvrealisationen.