104. Livet er Til For Oplysningen!

Selve livets mål er oplysning. Du har måske opstillet andre mål, men hvad enten det er bevidst eller ej, er de mål blot andre navne vi giver til oplysningens mål. På samme måde, hvadend du ellers er på jagt efter, det du i realiteten søger er sannyas. Men du ved det ikke. Det er der problemet ligger!

Du tænker måske at dine mål er at skaffe flere penge og flere venskaber. Sandheden er at selv den der søger penge reelt kun leder efter oplysning! Se, der er kun to ting. Det ene er penge og det andet er berømmelse. Et godt navn og rygte eller berømmelse betyder ikke andet end at have flere forhold, venskaber. Hvilken oplevelse du end bilder dig ind at kunne opnå gennem penge eller venskaber og parforhold vil du kun opnå gennem oplysning!

Det er grunden til at sjælen aldrig slapper af før Oplysningen er indtruffet. Al verdens guld stiller ikke sjælen tilfreds. Intet parforhold tilfredsstiller sjælen. Når hverken penge eller venskaber giver glæde kalder vi det 'succesens depression'. Det er den, der sætter ind når vi har nået vor karrieres toppunkt. Folk kommer til mig og siger, 'Jeg har opnået alt hvad jeg drømte om at opnå her i livet, men jeg har ikke opnået det, jeg havde regnet med at få ud af det. Jeg føler stadig, der mangler noget.' Forstå det er dit væsens kald, der kun har oplysning som mål. Svaret på det kald er sannyas.

En ufuldkommen forståelse af livets formål er hovedårsagen til alle problemer. Sannyas er for alvor at se målet og integrere sig selv for at kunne opnå det. Hvilket mål du end måtte have stillet op for dig selv her i livet, om det er penge, parforhold eller whatever er dit endemål altid lyksalighed. Der er ikke andre – separate – mål i livet!

Der er kun to slags mennesker. Den ene gruppe kender ordet 'bliss' eller lyksalighed og oplysning og vejen til det. De lever deres liv baseret på det. Den anden gruppe kender hverken ordet eller vejen, så det kommer rundt i cirkler. Det er bare det! Den første gruppe er sannyasi, den anden er samsari.

Du har opnået en menneskelig krop og det giver dig den bedste

chance for at tage springet i bevidstheden .

Du har opnået den menneskelige krop, hvilket giver dig den højeste mulighed for at tage springet i bevidstheden. Glasset spejler allerede solens lys. Nu

behøver glasset bare se kilden til reflektionen, det er det hele! Sammensmeltning med kilden er det jeg kalder oplysning. Det er når den individuelle bevidsthed og den kosmiske bevidsthed går op i en højere enhed.

Hvis det sker er livets formål, hele grunden til at glasset blev skabt, opnået. Så, selvom glasset gik i stykker ville det ikke gøre noget. Men uden at have opnået det, hvis glasset går i stykker er det et kæmpe tab. Hvis den menneskelige krop går til grunde inden oplysningen er det det største tab, der overhovedet er muligt.

Sannyas er midlet til det mål. Sannyas er ikke livets slutning. Det er begyndelsen på livet. Sannyas er at bevæge sig i retning af oplysningen, livets eneste sande formål.

Indoktrinering er Den Store Synder

Hvis selve livets formål er oplysning, hvor sidder vi så fast ligenu? På hvilke af livets områder er vi kørt af sporet? Se problemet er at erkende det korrekte mål. Hvis målet er rigtigt, har du opnået det. Hvis det du stræber efter er det rigtige for dig, betyder det at du allerede lever det.

Ved at tage sannyas tager du det første bevidste skridt i retning af at

give slip på fortiden og opdage en helt ny verden.

Konditionering er grunden til at du misser målet. Da du blev født kom du som en fri fugl, en Paramahamsa eller den skønneste svane, som kunne svitte og flyve i lykkelig frihed overalt og nyde hele Eksistensen. Men efter din ankomst fløj du ikke bare rundt, uden at vide af det landede du på planeten jorden. Det var problemet. Der sidder mange folk parat og bare venter på at fange sådanne fugle, når de lander! Samfundet venter bare på at kramme dig sammen og få dig til at passe ind i rammerne af fædreland, religion, kaste (indisk fænomen), lokalsamfund og trosretning.

Du var en sød sjæl, da du landede på planeten jorden. Du var ikke hindu, ingeniør eller arbejder. Men ser du samfundet ønsker sig ingeniører og arbejdere. Det bryder sig ikke en hattenål om din bevidsthed. Når det kommer til stykket er hverken dine forældre eller samfundet overhovedet bevidst om at der er noget, der hedder bevidsthed. De selv har ikke den intelligens. De lærer dig det, de selv har lært engang. Det er bare det. Deres opdragelse er altså ikke et bevidst forsøg fra deres side på at begrænse eller hæmme dig.

Opdragelse og indoktrinering er den uønskede arv, der igennem generationer er blevet givet videre fra far til søn og så videre. Først er der forældrenes indpodning. Så er der samfundets. På grundlag af de to skaber du visse leveregler for dig selv, en vis etik. Det er den selvpåførte opdragelse, din egen dharma,* din egen forestilling om ret og retfærdighed.

Fordi vi skaber så mange lag af indoktrinerede regler, forestillinger, holdninger o.s.v. er vi ude af stand til at se Sandheden direkte. Vi kan ikke se målet klart for os. Vi er ikke i stand til at leve målet direkte. Vi er fanget i nettet af vaner og levemåder og har glemt hvem vi selv er. Opdragelsen har lagt en mængde forskellige begrænsninger ind i os og vi begynder hen ad vejen at tro på, at vi er de begrænsninger. Selv tøjet vi går i vil have os til at tro at vi er tøjet!

Mange af disse konditioneringer er indlagte af samfundet med henblik på at opretholde en fredelig sameksistens borgerne imellem. Foreksempel, for at lette kommunikationen undervises der i en mængde forskellige sprog. Der er ikke noget i vejen for at lære et sprog, men at tage sproget til dig som om det var livet selv og derigennem at skabe problemer og sorg for dig selv og andre er forkert. Den mentale attitude er forkert. Så mange mennesker har måttet lade livet for et sprogs skyld. Hvis den indoktrinering ikke var der, ville mange mennesker kunne have undgået en for tidlig død! Selve menneskets historie ville være blevet skrevet anderledes. Indoktrinering er årsagen til terrorisme mennesker imellem. I vore dage er konditionerings baserede opsplitninger ansvarlige for hvilket politisk parti du vælger at være medlem af!

At tage sannyas er at tage dit første bevidste skridt ud af fortidens skygger og ind i en helt ny verden. Fortiden er kendt land, derfor kan du godt lide at slæbe den med dig. Sindet har en forkærlighed for velkendte mønstre. Hvad mere er, er det i samfundets interesse at du bærer på din fortid, så det kan indpode dig med skyldfølelse og frygt baseret på fortidens hændelser og dermed nemt kan kontrollere dig. Fortiden er uønsket bagage. Sannyas er at afkoble forbindelsen til fortiden. Når du cutter din fortid og går en ny fremtid i møde vil der først opstå usikkerhed. Sannyas er total usikkerhed. I komplet usikkerhed er der intet at holde fast i, så du bliver nødt til at finde gud!

Hvorfor tror du jeg giver dig et spirituelt navn? Jeg giver dig et åndeligt baseret navn for at hjælpe dig til nemmere at løsrive dig fra din fortid. Det nye

navn jeg giver dig vil være en konstant 'reminder' om den psykologiske revolution, der er sket i dig, den nye forståelse der er blevet dig til del. Navnet indikerer også din individuelle iboende natur, som vil føre til din bevidstheds ultimative blomstring.

En sannyasi arbejder i nuet. Han arbejder på at overgive sig helt og holdent til Eksistensen og bekymrer sig ikke om resultaterne. Resultaterne kommer som de kommer. Det er hans vej. Han kender kun nuets øjeblik, intet andet. Derfor er Eksistensen selv hans læremester hvert øjeblik på dagen. Så han har hverken doktrin eller religion. Han bevæger sig synkront med hele Eksistensen og lærer derigennem.

Der er et ord i Sufismen, 'Sufien er barn af øjeblikket.' I sufistiske tekster kaldes hvert øjeblik et åndedrag. Og sufierne er dermed 'åndedrættets folk', fordi de lever med fuld bevidsthed om hvert åndedrag, hvert sekund. Ifølge dem opstår et nyt Selv hvert eneste øjeblik. Det er sannyas sande ånd, at være frisk hvert øjeblik. Nuets barn lærer af nuet. For hende er Eksistensen lærer.

Da den store Sufi mystiker Hasan lå på sit yderste, spurgte en eller anden ham, 'Hasan, hvem var din lærer?'

Han sagde, 'Jeg havde mange lærere. Hvis jeg skulle opremse alle deres navne ville det tage månender, ja endda år og det er alligevel for sent nu. Jeg kan dø hvad øjeblik det skal være. Jeg vil fortælle dig om tre mestre.

Den første var tyv. Engang for jeg vild i ørkenen og da jeg nåede den nærmeste landsby var det sent og alting var lukket. Til sidst stødte jeg på en mand, der var i færd med at lave et hul i væggen af et hus. Jeg spurgte ham hvor jeg kunne få natophold. Han sagde, 'På det her tidspunkt af natten er det svært at finde noget. Men hvis ikke du har noget imod at være i selskab med en tyv, skal du være velkommen til at overnatte hos mig.'

Jeg blev hos den mand i en måned. Hver nat fortalte han mig, 'Nu skal jeg ud på arbejde. Hvil du dig nu og bed for mig.' Når han kom tilbage spurgte jeg ham gerne, 'Fik du fat på noget?' Han sagde altid, 'Næ, ikke i nat. Men i morgen, om gud er villig, så prøver jeg i gen.' Han var altid glad og håbefuld, aldrig deprimeret!

Igennem de mange år jeg mediterede og intet skete kom ofte et øjeblik af dyb desperation, håbløshed og tanken om at give op, droppe al den nonsens. Da

ville erindringen om den tyv som hver aften sagde, 'Om gud vil, sker det i morgen' dukke op og være mig en trøst og inspiration.

Min anden mester var en hund. En dag gik jeg ned til floden for at slukke min tørst. En hund kom og han var også tørstig. Han kiggede ned i flodens vand og fik der øje på en anden hund, som var hans eget spejlbillede. Han blev noget bange. Han gøede op og løb sin vej, men hans tørst var så stærk at han alligevel kom tilbage igen. Da ville det samme ske. Efter nogen tid tog han sig sammen og overvandt sin frygt og hoppede plask ud i vandet; 'den anden hund' forsvandt. Jeg erkendte at gud havde sendt mig en besked: man må trodse angsten og hoppe i.

Den tredje mester var et lille barn. Jeg ankom til en by hvor der var et barn, der bar et tændt lys. Han var på vej til moskeen for at sætte lyset der.

Jeg spurgte drengen, 'Har du selv tændt lyset?' Han sagde, 'Ja.' Så spurgte jeg ham, 'Der var et tidspunkt hvor lyset var ikke var tændt og der var et tidspunkt hvor lyset var tændt. Kan du vise mig kilden hvor lyset kom fra?'

Drengen lo, pustede lyset ud og sagde, 'Nu har du set lyset gå ud. Hvor er det henne? Fortæl du mig det!'

Mit ego brast og hele min lærdom faldt til jorden.

Det er sandt at jeg ingen mester havde. Det betyder ikke, at jeg ikke var discipel. Jeg tog hele Eksistensen til mester. Jeg havde tillid til skyerne, til træerne. Jeg lærte fra alverdens kilder.'

Sannyas er den glædelige bevidsthed om at selve øjeblikket guider dig på din vej ind i oplysningen. Alt der kræves af dig er din sårbarhed, det er såmænd det hele.

I morgen kommer også i form af i dag. Så hvorfor ikke fokusere alt på i dag? Når du er i øjeblikket er der ikke plads til smerte og lidelse. Kun når du lever i fortiden eller i fremtiden skaber du derved rum for lidelsen. Når du lever i nuet skaber du automatisk et space hvor alting er smukt. Livet selv bliver en romance med Eksistensen! Du banker i takt med hele molevitten! Du er forelsket i alt og alle uden der er nogen særlig grund til det. Det er sannyas. Så vil du ikke samle forråd. Da frygter du intet. Ingen bekymringer. Livet udfolder sig omkring dig som en smuk drøm.

En sannyasi er den evige vandrer i ånden. Selv når han opholder sig et bestemt sted vil hans ånd vandre uden mål og med, berørende så mange ting i fjerne egne. Han bryder sig ikke om at samle til huse. Han giver væk hvad der kommer til ham. Han modtager så meget mere end han har brug for. Han lever som en konge.

Nyd Altings Flygtighed

Sannyas er forståelsen af altings forbigåenhed. Alle ønsker, ejendele og følelser er i bevægelse og udvikling. Alting ændrer sig og bevæger sig. Intet er permanent. Hvis du analyserer dine egne begær, vil du se hvordan det ser så stort ud som et helt bjerg, inden du opnår det. Efter at have nået det mål virker det lige pludselig ikke som noget særligt længere, bare et lille muldvarpeskud. Før fuldbyrdelsen er det dig livet om at gøre. Efter du har fået det ønske opfyldt går du straks videre til det næste! Indse klart, processen i sig selv viser jo at ønsker, lyster og begær hverken er solide eller permanente. De er intet andet end sindets skiftende fantasier.

Sannyas hjælper dig til at indse alle ønskers midlertidige natur. Langsomt stopper processen med skabelse af nye begær og ønsker. Så vil al energien, der før lå bundet op på ønskerne nu være frit til din rådighed. Automatisk udvides grænserne for din handlekraft. Du er parat til hvad som helst. Selvom du lever i den er der ikke for alvor noget i den materielle verden, der er af interesse for dig. Selv hvis du ser noget smukt, ønsker du ikke straks at eje det. Du nyder det bare og fortsætter din færd. Det er det hele. Det er sannnyas.

Sannyas' funktion er den samme som det træstykke, der bruges til at skubbe træ ind i ilden, som brænder en død krop, og som til slut selv bliver kastet på bålet. Det brænder alle dine fantasier helt ud og kaster til slut sig selv på bålet. Det er et værktøj.

Som Adi Shankara siger så smukt i sin berømte sang 'Bhaja Govindam'*:

Selv når dage og nætter, vintre og forår er henrullede – når livet næsten er til ende, selv da er vi fanget i begærets klør!

Begærets magt er så rodfæstet på underbevidst niveau at frigørelsen fra det regnes for den største frigørelse af alle.

*Bhaja Govindam – samling af 32 (til tider 34) hengivne vers komponerede af den oplyste mester Adi Shankara. De regnes som essensen af Vedanta og Advaita, (ikke-dualitet).

Selvom du lever i den er der ikke rigtig noget i den materielle verden,

der tiltrækker dig.

En lille historie:

Der var engang en stenskærer. Han var ikke tilfreds med sin plads i livet. En dag var han på vej forbi en rig købmands hus. Gennem den åbne låge kunne han se mange smukke ejendele og betydningsfulde gæster inde i købmandens hus. Han tænkte at den købmand nok var meget stærk. Han blev jaloux og ønskede at han kunne være ligesådan.

Til sin egen store overraskelse blev stenskæreren netop i det øjeblik forvandlet til købmanden. Han levede nu et liv i sus og dus og nød al livets luksus og stor magt.

En skønne dag da han stod ved sin havelåge bemærkede han en højtstående regeringsembedsmand komme forbi. Han blev båret i en smuk bærestol og havde mange tjenere og soldater, der slog på gongonger. Alle uanset deres rigdom måtte bukke sig i støvet for sådan en procession.

Han tænkte, 'Hold da op, hvor den mand har magt over tingene. Gid jeg var ligesom ham!'

Ikke så såre havde han tænkt den tanke til ende førend han sad inde i bærestolen og nu var blevet den fornemme herre, som lod sig bære overalt i sin smukke stol.

En dag var det ekstremt varmt og han følte sig rigtig rastløs og ukomfortabel inde i sin stol. Han kiggede op på solen. Den var så smuk og strålende på himlen. Han tænkte, 'Hvor powerful solen er! Gid dog bare jeg kunne være sol!'

Han blev til solen! Og han nød sin magt over alting.

En dag ankom en stor sort sky og lagde sig til rette mellem ham selv og jorden, så hans lys ikke længere kunne skinne på alt det dernede. Han forbløf edes. Han tænkte, 'Hvilken forunderlig magt har ikke den kæmpe store sorte stormsky! Hvis jeg dog bare kunne være en sky!'

Han blev sky og regnede og øsede ned over alle markerne og landsbyerne.

Snart opdagede han at han blev skubbet væk af en vældig kraft, og han indså det var vinden. Han tænkte, 'Åh, den vind er sørme en pokkers karl, hvem der bare var ligesom den!'

Han blev nu til vinden og blæste løs over hustage og gennem skove.

En dag kom han henover noget, der ikke bevægede sig uanset hvor voldsomt han blæste på det. Det var en kæmpe majestætisk klippe. Han tænkte, 'Minsandten, den klippe har magt! Den ville jeg nu gerne være!'

Og så blev han da til klippe og var mere magtfuld end noget andet på hele jordkloden. Men bedst som han stod der hørte han lyden af en hammer, som bankede en kile ind i hans hårde overflade og følte sig selv blive ændret. Han tænkte, 'Hvad i alverden? Er der noget mere magtfuldt end en klippe?'

Han kiggede ned og fik øje på en stenskærer dybt under sig!

Selv under de sværeste omstændigheder er sannyasien cool i

bevidstheden om at alting i livet er en forbigående drøm.

Den historie viser med al ønskelig tydelighed, hvordan sindet altid forestiller sig, at det den ikke endnu har opnået, er så meget større og bedre end det den allerede har. Naboens græs er altid grønnere. Men hvis vi byttede hus med naboen, hvad ville der så ske? Vi ville stadig føle at naboens græs er grønnere! Vi springer fra det ene til det andet, fra et ønske til det næste, fra et synspunkt til et nyt, men kun sjældent er vi lykkelige.

Sannyasi er den der ser at alting altid forandres og at det hele er smukt lige som det er. Han ved også at skønhed beror på en subjektiv bedømmelse. Det er netop derfor han lægger ud med at rense sine øjne. Øjnene er sjælens spejl, så det er arbejde på helt basalt plan. Hvis du ser verden gennem en rødfarvet linse fremstår alting rødt. Hvis du ser gennem en grøn linse, er alting grønt. Ser du med klare øjne vil alting være smukt og klart. Eksistensen har altid været smuk, men vi gik glip af det. Sannyas er beslutningen om at se med klare øjne.

Hvis livet selv ændrer sig konstant hvorfor forsøger vi så så ihærdigt at 'sætte det i bås'? Buddha siger i Dhammapada,* 'Livet er som et lynglimt flængende himlen.' Livet er flygtigt. Så hvad er det vi har gang i? Vi forsøger det umulige. Vores job består i at se, nyde og komme videre. Hvis alting er en forbigående manifestation fra Eksistensens side, hvorfor så ego, frygt, begær? Sannyas som sådan forandrer ikke noget. Men det ændrer din måde at se tingene på. Sannyas sker i dig. Sannyas har intet med yderverdenen at gøre.

Sannyas er at vække kusken til live. Menneskets krop er som en hestevogn og dets bevidsthed er kusken. Men kusken sover tungt og vognen bevæger sig derfor hid og did alt efter hestenes forgodtbefindende. De fem heste er de fem sanser, hver og én med sin helt egen idé om hvor vi skal hen! Ikke én af dem er sand. De er blot flygtige idéer!

Selv under de mest prøvende omstændigheder opretholder sannyasien bevidstheden om altings forgængelighed. Hans opfattelse af hvad der er succes og hvad fiasko er helt anderledes end den gængse. Samsarien derimod bærer rundt på succes henholdsvis fiasko, hvorend han kommer hen. Der starter problemet.

*Dhammapada – Buddhas lære i skriftlig form.

Overgivelse, Kærlighed, Medfølelse, Sannyas

Sannyas er et stort rungende 'ja' til Eksistensen. At sige 'ja' er overgivelse. At sige 'ja' er kærlighed og medfølelse.

Menneskets sind er trænet op til altid at sige 'nej'. At sige 'nej' booster egoet. 'Ja' gør egoet sårbart, så sindet vælget at fortsætte med sit 'nej' sigeri.

Sannyas er at sige 'ja' til Eksistensen. Eksistensen skabte dig. Det venter bare på at få lov til at udtrykke sit guddommelige teaterstykke gennem dig. Ved at sige 'ja' tillader du den guddommelige komedie at spille gennem dig. Når den guddommelige leg opstår udruller begivenhederne sig perfekt i overensstemmelse med Eksistensens flow. Da bliver alt et lykkens overflødighedshorn!

I dit arbejde med at sige 'ja' blødgøres du ligeså stille. Sannyas handler om at blive blød. Så længe du siger 'nej', bliver du ved med at være hård i filten. Når du gør en indsats for at sige 'ja', begynder du at bløde op. Når du træffer en bevidst beslutning om at sige 'ja' starter processen. Det er der mesteren kommer ind. Sannyas er at sige 'ja' til mesteren uden at bede om en forklaring først. Når din tillid til mesteren er komplet begynder sannyas for alvor at opstå i dig. Et eller andet sted klikker det inde i dig og du ved bare at, 'jamen hej, mesteren er jo klogere end mig'. Da begynder du at slippe din kontrol over sindet og tager i stedet mesterens hånd. Mesterens hænder er altid fremstrakte, men du var ikke parat til at holde dem. Idet 'ja'et begynder at ske, holder du hans hænder.

Nu er skabt et rum, hvori kærlighed opstår. Kærlighed sker først når du begynder at sige 'ja'. Med det 'ja' begynder du ikke blot at elske, du tillader også den anden person at elske dig tilbage. Da vil dit indre rum, der før var som en klippe, blive som bomuld! Det bliver blødt op med kærlighed. Den kærlighed retter sig ikke kun mod én person eller af én eller anden specifik grund. Det er en overstrømmende energi. Den flyder over hele Eksistensen – bare fordi. Du begynder at gå i eet med træerne, med alt omkring dig. Du føler livet er en sang, Eksistensens sang som du er en del af. Du svinger med alt og alle omkring dig, inklusive dig selv. Dine handlinger bliver et udtryk for den begejstrede glæde der bølger i dig og rundt om dig hele tiden.

En lille historie:

En Zen mester ankom til et møde i Cambridge Buddhist Society – sammenslutningen af buddhister i Cambridge. Han kom og så at alle var i fuldt sving med at støve af og gøre rent til hans besøg.

De var overraskede over at se ham, for efter planen skulle han først være kommet dagen efter.

Han rullede blot sin kjortels ærmer op og kastede sig ind i forberedelserne med liv og sjæl. De fattede ikke at han gad hjælpe med det. Han spurgte, 'Hvorfor må jeg ikke være med til forberedelserne af min store velkomstdag!'

Det oplyste væsens kærlighed og medfølelse er grænseløs. Sannyas er

at leve som et oplyst væsen. Det er levende oplysning.

Når du svinger i takt med Eksistensen nyder du alt – også dig selv. Du oplever ikke dig selv som adskilt fra andet. Du ser ikke nogen særskilt grund til noget. Der er de folk, der kommunikerer dybt med naturen, men som mislykkes totalt når det drejer sig om mennesker. I så tilfælde er deres såkaldte dybe samvær med naturen ikke ægte. Det kun at føle for og med naturen er ikke skalaen til at måle kærlighed efter.

Folk siger til mig at de skam allerede oplever dyb samhørighed med naturen. Bevares, træer og dyr skaber ikke problemer for dig. Det er derfor du påstår at have en kommunikation kørende med dem. De forholder sig tavse! Du kan fortælle dem alt. Du kan smide din følelse i hovedet på dem, trække dem ud og have det godt med det, det er det hele. Det er bare et egotrip. Essensen ligger i evnen til at kommunikere med Eksistensen som helhed – selv i hård modgang! Hvis du kan skabe et sådant kærligt rum selv under de omstændigheder, så er det ægte kommunikation.

En poet skrev engang en kærlighedssang og sendte den til sine venner. Få dage senere modtog han et brev fra en kvinde, som var én af dem, der havde modtaget hans sang.

Hun skrev følgende, 'Jeg er dybt rørt over dit digt. Vær venlig at komme herhjem og mød mine forældre ,og spørg dem om du må gifte dig med mig.'

Digteren var mildest talt forbløf et. Han skrev tilbage til hende, 'Det var et kærlighedsdigt fra mit hjerte som jeg ønkede at synge for nogle få sjæle. Andet var det ikke ment som!'

Hun skrev tilbage, 'Du er en hykler. På grund af dig vil jeg aldrig mere have med poeter at gøre i hele mit liv.'

Problemet er at alt i dag sker med intellektets tørre logik. Kærlighed er blevet reduceret til ren og skær liderlighed efter den anden persons krop. Det er problemet. Ægte kærlighed er udtryk for den overstrømmende energi som begynder at flyde i dig når du begynder at sige 'ja' til Eksistensen.

Den berømte digter Kabir* siger at når kærligheden holder dig i sin favn, så lad være at tænke; bare hop i med hovedet først. Hvis du begynder at tænke svarer det til at arrangere puderne når dine øjne allerede er tunge af søvn. Han siger, 'Om så også hovedet selv må ofres, hvorfor så græde over det?'

Mesteren venter mange liv på dig. Men du må selv sige 'ja'. Vid, mesteren er en gentleman. Han giver dig frihed til at forblive bundet. Han venter. Når først du siger 'ja' tager han dig i sine arme. Mesteren er den eneste der kan vise dig kærlighedens kraft.

Et oplyst væsens kærlighed og medfølelse er grænseløs. Sannyas er at leve som et oplyst væsen. Det er levende oplysning.

*Kabir – mystiker og hengiven indisk poet

Sannyasi er den, der er etableret i kærlighed og medfølelse i inderverdenen og i koncentration og præcision i yderverdenen. En sand sannyasi besidder sværdets præcision. Når han lukker sine øjne eksisterer verden ikke længere. Når han åbner øjnene er hans arbejde perfektion, perfektion ikke blot i det daglige arbejde, men også i relationer til andre! Han er en far, en mor, en bror og en ven, alt på samme tid.

Hans bevægelser er guidet af den indre intelligens. Derfor kan han være i nuet hele tiden. Han reagerer på nuet. Det er den ultimative forståelse af ansvarlighed – at reagere spontant på øjeblikket, som det udfoldes. Ægte kærlighed og medfølelse er spontane reaktioner på nuet. Det er derfor de dukker op til overfladen uafhængigt af omstændighederne, folk eller situationer.

Ægte kærlighed og medfølelse er spontane reaktioner i øjeblikket. De manifesterer sig uafhængigt af omstændighederne, folk eller situationen.

En lille historie:

En mand gik til et Zen kloster og fortalte mesteren, 'Mester, jeg ønsker at praktisere zen i resten af mit liv, men jeg har aldrig været i stand til at holde mig til een ting i ret lang tid ad gangen. Jeg er altid på udkig efter genveje til alting. Er der en genvej til oplysningen?'

Mesteern fortalte ham, 'Du kan få lov at være i dette kloster i to dage. På de to dage vil du blive belært om en genvej til oplysning. Er der noget specifikt du kunne tænke dig at beskæftige dig med?'

Manden sagde, 'Eftersom jeg ikke bliver ved med noget i lang tid ved jeg faktisk ikke hvad jeg bedst kan lide. Men jeg kan godt lide at spille skak.'

Mesteren tilkaldte en ung munk, der skulle være en god skakspiller. Han bad de to sætte sig ned sammen og satte et skakbræt imellem dem. Så tog han sit sværd frem, placerede det foran de to og sagde, 'I spiller bege to. Taberen får hovedet skåret af.'

De var chokerede over mesterens ord! Så gik de i gang med spillet.

De koncentrerede sig om spillet, som de aldrig havde gjort det før.

Til en start gjorde den unge munk nogle heldige udfald og det så ud som om han ville vinde. Da pludseligt begik han en fejl. Manden greb chancen og overtog spillet. Snart var han klart på vej til at vinde.

Pludselig så han nærmere på den unge munk og tænkte over med hvilken troskab og hengivenhed munken levede sit liv med mesteren i så ung en alder. Så tænkte han på sit eget liv, og på hvordan han havde forspildt det. Med eet besluttede han hvis en af dem absolut skulle dø, så lad det blive ham selv. Med vilje gjorde han et forkert træk. Den unge munk opdagede det og tog fordel af det.

Mesteren havde betragtet det hele et stykke derfra. Nu kom han hen og drog brættet væk og alle brikkerne hoppede og dansede. Han sagde, 'Ingen vinder. Ingen taber. Spillet er ovre. Kun to ting er nødvendige for oplysning og det er koncentration og medfølelse. I dag har du lært dem begge. Bliv hos mig og studer videre som du har studeret i dag. Din oplysning er sikker!'

Sannyas er at bringe de to kvaliteter koncentration og medfølelse under én hat. Med koncentration glemmer du aldrig livets formål, som er oplysning. Med

medfølelse er du parat til at ofre livet selv for den anden, så at han kan nå målet! Når begge kvaliteter er til stede vil både du og den anden nå frem! Det er sannyas' storhed. Det er sannyas' space.

Sannyasiens bedste kvalitet er hans umådelige tillid til Eksistensen. Samfundet lærer dig at du altid skal sørge for at beskytte dig mod alt muligt. Det er problemet. Du lærer at tro at Eksistensen er din fjende, som du må beskytte dig imod. Du anvender samme regel også på mesteren og beskytter dig så godt du kan fra ham. Mesteren kommer ind i dit liv med én eneste intention – og det er at tilintetgøre dit ego og tillade sannyas holdning at komme til blomstring i dig.

Sannyas er at finde ud af lige nøjagtigt hvor det er du går galt i byen. Det nøjagtige sted er bedre kendt som egoet. Hvis du forstår det, vil du nemt kunne åbne dig for mesteren og tillade ham at slå dit ego. Du vil lade alle forsvarsværker falde og bare åbne. At lukke af for mesterens nærvær er som at holde dig for næsen samtidig med at en vidunderligt duftende brise vejrer forbi. Idet du åbner for ham med tillid, vil du se mirakler opstå overalt i dit liv.

Tillid er en overraskende potent kraft. Den arbejder udenfor al logik. Alt der arbejder udenfor logikkens grænser er den direkte sandhed. Den slår aldrig fejl. Tillid til mesteren, overgivelse til mesteren, er at give ham ansvaret for dig. Han tager aldrig fejl! Hey – det betyder ikke at du kan overgive dig til ham og så ellers foretage dig alle mulige tåbelige ting. Nej! Det første du må erkende er at ægte overgivelse vil aldrig tilskynde dig til at begå dumheder. Kun den 'overgivelse' der ikke stikker ret dybt, vil forsøge sig med alskens dumheder. Ægte overgivelse er en bevidsthed – ikke et koncept der kan diskuteres.

Sannyas er en bevidsthed som blomstrer i grupper af mennesker i mesterens nærvær. Igennem tiden er sannyas altid opstået i grupper. Alle de store mestre har indviet sannyasier i grupper. Når en gruppe mennesker begynder at opløses i kærlighed, når en gruppe folk begynder at smelte, begynder sannyas at opstå. Med ét er der så megen skønhed. Med ét viser Eksistensen sig så underfundigt mystisk og skøn. Tilfældets magt bliver en livsstil. Vældig energi flyder. Uden der er nogen særlig grund til det, forekommer livet bare så dejligt og fantastisk smukt. Alt virker helt perfekt. Der er en ubeskrivelig fornemmelse af blomstring hele vejen rundt.

Det skyldes ikke at Eksistensen er blevet smukkere. Eksistensen er altid den samme. Du er bare begyndt at reagere på den, det er det hele. Dine egne

menneskelige kvaliteter er blevet umådeligt berigede. Det er sannyas! Når du starter på at reagere på Eksistensen med disse berigede kvaliteter, når du begynder at smelte sammen med Eksistensen, når du begynder at længes efter den, begynder sannyas at opstå i dig.

Når sannyas sker tilføjer du per automatik Eksistensen mere skønhed. Du bliver skaber. Folk tror sannyas er forsagelse af kreativitet. Nej! Sannyas er at tage et skridt i retning af gud, og gud er den ultimative skaber. Selve sannyas' energi er skabelse. Det er et kun lidet kendt faktum om sannyas.