Sannyas er Det Ultimative Lotteri🔗

Vores evne til at falde i hak med andre og med Eksistensen afhænger helt og aldeles af, hvordan vi opfører os. Det afhænger af hvad vi vælger at prioritere i livet. Hvad hvis vi ikke vælger? Hvad hvis vi bare accepterer tingene som de sker for os?

Tiden er kommet til at tale om forsagelse. Forsagelse (eng.: renunciation) er ikke en flugt fra livet. Forsagelse er en modstandsløs flyden med livet. Sannyas er sanskrit og henviser til den tilstand af tillidsfuldhed overfor Eksistensen, som tillader os at slippe alt andet i livet.

Der er en smuk historie fra Buddhas liv.

Efter sin oplysning besøgte Buddha mange steder og underviste i sin dhamma eller lære, og indviede folk til det åndelige liv.

På sin vandring nåede han en skønne dag Kapilavastu, hans fødeby. Han vandrede op og ned ad gaderne ifølge med sine disciple og iklædt den safranfarvede dragt (traditionel sannyas påklædning). Alle så til og betragtede ham med stor undren.

Buddhas kone Yashodhara hørte larmen ned i gaden og forhørte sig om hvad der var los. Hendes tjenerinder fortalte hende, at det var ingen ringere end hendes egen husbond, der var vendt tilbage som en Buddha, en oplyst sjæl. Hun gik ikke ud for at møde ham. I stedet tilkaldte hun sin søn Rahul. Rahul fødtes den nat Buddha gik hjemmefra i sin søgen efter Oplysning.

Hun spurgte Rahul, 'Ser du den strålende figur dér, som bærer en tiggerskål i hånden og som dog har en konges udstråling? Han er din far. Gå og bed ham om din arv.'

Den unge dreng stormede ned på gaden og albuede sig vej gennem mængden til det sted, hvor Buddha stod. Han faldt for Buddhas fødder og gentog modigt hvert ord hans mor havde indprentet ham.

Buddha løftede ham forsigtigt op, smilede og betragtede ham. Så fjernede han den gyldne dragt drengen havde på og erstattede den med en safranfarvet.

Den syvårige dreng modtog dermed sin fædrene arv. Han var det første og eneste barn der fik optagelse i Buddhas munkeorden.

Der var en, der spurgte mig, 'Hvis alt her i livet udvikler sig naturligt i overensstemmelse med evolutionsprocessen, som f.eks. abe udvikler sig til menneske og dårligt til godt, vil mennesket så ikke u.a.o. hen ad vejen udvikle sig til gud? Så i det tilfælde hvorfor skal vi så meditere, tage sannyas o.s.v….hvorfor søge inspiration?

Jeg svarede, 'Det tog aben fentusind år at blive menneske og det vil tage mindst ligeså lang tid for mennesket at blive gud. Hvis du er interesseret i at vente så længe er det helt okay med mig!’

Men hvis du synes, kan du beslutte dig for at leve bevidst med en klar forståelse om livet, universets love og struktur og meditation. Du kan revolutionere din egen evolutionsproces. Rette revolution er den, der leder til evolution og oplysning. Det er sannyas, individets mest potente revolution. Det er at leve som en Paramahamsa, som et oplyst væsen.

Adi Shankara, den oplyste mester fra Indien, siger det smukt i sit værk Vivekachoodamani:

Af alle fødsler er menneskets den sjældneste

og endnu sjældnere er det at have en sattvisk (venlig) attitude,

og endnu mere sjældent at være udholdende på sin vandring ad åndelighedens vej

som det forklares i Vedaerne...

Disse ord havde en rigtig stærk indvirkning i Swami Vivekanandas liv – han levede vel at mærke tusinder af år efter Adi Shankara. Da Swami Vivekananda læste op til sin juridiske embedseksamen, slog disse ord ham som om han var blevet ramt af lynet. Han kunne ikke læse videre. Han lod bøger være bøger og stormede ud på gaden og satte i løb. Han løb hele vejen til sin mester, Ramakrishna Paramahamsa. Mens han løb ringede sandheden i Adi Shankaras ord i selve hans sjæl. Han tænkte ved sig selv, 'Jeg har opnået alle tre: Jeg er blevet født som menneske. Jeg har opnået lysten til at blive oplyst. Jeg har en stor mester…så hvorfor spilder jeg stadig mit liv? Hvad spilder jeg mit liv for?’ Igen og igen hjemsøgte disse ord ham. Swami Vivekananda opnåede oplysning og skulle senere rejse verden rundt og sprede sin mesters mission.

Sannyas er vejen for de der ønsker vinde over sig selv, som ønsker frihed fra jalousiens, vredens, stressens og depressionens kløer til evig tid. Folk tror sannyas kun vælges af tabere. Nej. Okay bevares, det sker at nogen, der ikke ved hvad de ellers skal gøre med deres liv tager sannyas. Men det er ikke sand sannyas ånd.

Vivekachoodamani – filosofisk værk forfattet af den oplyste mester Adi Shankara.

Vedaerne – Ældgamle hellige skrifter som forklarer de dybe åndelige sandheder. De fire vigtigste Vedaer er – Rigveda, Yajurveda, Samaveda og Atharvaveda. Disse tekster forklarer emner som udførelse af ofringer og tilbedelse, og består af historier og chants. Vedaerne regnes for at være åbenbaringer af Sandheden som den viste sig for datidens mystikere og seere.

Sannyas er indsatsen for at blive bevidst og vågne op, bevidst om de mekanismer, der regulerer dit liv som menneske. Du er del af Eksistensen. Eksistensen bevæger sig med sin egen mekanisme, sin egen musik. At tune ind på den bølgelængde er hele videnskaben bag sannyas. Sannyas handler om at være, at være i tråd med hele Eksistensen. Det er den korteste vej til succes i livet.

For at kunne høre Eksistensens sang må du begynde at bevæge dig i det rigtige rum. For at finde det rum må du først slippe alle andre mål, delmål, planer og projekter og bare lytte efter sangen i dyb bevidsthed. Du vil finde den. I det space vil livet strømme frit flydende som en flod, der bugter sig vej mod havet. Alle andre veje vil tage længere tid.

Når livet bliver flod, må det før eller siden flyde ud i verdenshavet. Der er ingen andre muligheder. Sannyas er videnskaben om kunsten at flyde med Eksistensens naturlige strøm og at lade sig opløse og gå i eet med den.

Flodens retning er altid havets. Den står aldrig stille og holder pause på vejen. En sannyasi har kun fokus på sit mål, som er oplysning. Han kender ikke til afbrydelser. Floden strømmer saligt hvilke ting der end måtte blive smidt i den på dens vej. Så mange ting lander i floden – blomster, kviste, dyr, fugle, døde kroppe etc. Men floden strømmer uden tanke for det.

Sannyas er den bevidste beslutning at leve sandheden straks i dit liv.

Ligeledes bevæger sannyasien sig lykkeligt, uberørt af alt der dukker op på hans vej. Strømmen trækker floden med henover dens forhindringer og den klukker hele vejen en sagte musik, på vejen mod havet. Den kosmiske intelligens trækker sannyasien med henover alle opstående forhindringer på hans vej mod det ultimative mål. Han kender ikke til forhindringer. For ham er de blot hoppesten på lyksalighedens landevej.

En Zenmester blev spurgt, 'Hvad er Zen?'

Han svarede, 'Gå videre!'

Zen buddhismen udtrykker det smukt, at livet er som floden der strømmer og udfylder hvert et hulrum på sin vej – som sprænger hver en begrænsning for at udvide sin kapacitet. Det er livets essens og det er sannyas. Sannyas er at leve og lære, ikke at filosofere. Det er en kraft, ikke et dogma. For en sand sannyasi går livet altid i den rigtige retning. Det der er behov for at lære, læres undervejs og ikke adskilt.

Sannyas er ikke andet end brugen af hvert øjeblik til at praktisere sandhederne. Det skorter ikke på filosofi i denne verden, men der er ikke mange, der følger den. Sannyas er en bevidst beslutning om at leve sandheden umiddelbart i livet.

En Zenmester fortæller så smukt sine disciple. 'Studier af sandheden som filosofi er at samle materiale til tørre prædikener. Husk på at medmindre du praktiserer hele tiden, risikerer du at din sandheds lys går ud.'

Praksis er at holde sig flydende uden afbrydelser – uden at stagnere – og i den rigtige retning! Selv stagnation indeholder en vis bevægelse i forsøget på at komme udenom eller rundtom det forhindrende objekt og finde flåddet igen. Der er ikke noget, der hedder at stoppe.

En sannyasi bevæger sig i takt med Eksistensens intelligens – og med

en hengiven holdning.

En sannyasi bevæger sig hele tiden i takt med Eksistensens intelligens i en hengiven attitude. Med hengiven mener jeg ikke inaktiv. Jeg mener aktiv med en overgivende, en hengivende attitude. Der er ikke nogen pauser. Han lever i øjeblikket, spontant efter hvad øjeblikket kræver, og det er at være flydende.

Sannyas er altid blevet forkert sammenkædet med forsagelse, renunciation. Du behøver ikke give afkald på noget. Du må bare forstå at du kun er midlertidig vogter af nogle ting, nogle værdier, som er del af Eksistensen ligesom du selv er det. Så er der ingen grund til at forsage tingene, for du ser klart at det aldrig var dine til at begynde med! Og selvom du så skulle blive nødt til at skille dig af med nogle værdier, vil du ikke føle at du giver noget der er dit væk, eller at du mister noget. Problemet starter med 'min og mit' attituden, besidderiskhed.

Sannyasien behøver ikke forsage verden og samsarien behøver ikke være bange for at skulle give afkald. Bare den enkle forståelse at Eksistensen giver og tager i rette øjeblik, er nok. Så vil du vide at det der sker, er det der skal ske nu og her, og at livet flyder som det sig hør og bør. Det skaber et mentalt rum, en afstand mellem dig og din velstand og den afstand kaldes forsagelse! Det er bare et mellemrum, en pause fra ejer-attituden, det er såmænd det hele. Begrebet er blevet anvendt forkert i sannyas øjemed.

En lille historie:

To munke var på rejse sammen. Den ene af dem var stærk tilhænger af anskaffelse af rigdom. Han praktiserede åndelighed derigennem. Den anden var en ligeså indædt følger af forsagelsens vej. De diskuterede de to livsstile. Som de diskuterede faldt aftenen på og de nåede en flod, som de skulle krydse.

Han der troede på renunciation havde ingen penge med. Han sagde, 'Vi har ingen penge til at betale overfarten med, så lad os slå lejr her for natten og se i morgen skal der nok dukke én op, der vil tage os med over.'

Den anden svarede, 'Det går ikke an. Vi bliver bare ædt af de vilde dyr, hvis vi lægger os til at sove her. Jeg har penge på mig. Lad os betale bådmanden og krydse floden.'

Da først de var kommet sikkert over på den anden bred spurgte han sin rejsefælle, 'Nåeh, så forstår du måske penges værdi? Hvis jeg havde været en forsagelsens mand ligesom dig, hvad kunne der så ikke være sket med os?'

Den første svarede, 'Det var din forsagelse der fik os sikkert herover. Du forsagede dine penge for at krydse floden!'

Forsagelse er at 'have' uden idéen om at have, og at 'give ud' uden fornemmelsen af at miste. Hvis du bare går af med alle dine ting og sager, opnår du ikke noget som sådan. Ikke andet end smerten ved at gå af med 'mit'. Sannyas er ikke en flugt fra 'mit' og 'mine'. Det er at transcendere 'mit' og 'mine'. Og det er kun muligt gennem en reel forståelse. Hvis du giver afkald med forståelse er det fint nok. Ellers vil det der 'mit/mine' forfølge dig hvorend du tager hen. Ikke nok med det, men hvis du forsager med idéen at du giver afkald på 'dit', er det rette handling men forkert grund! Bare at forsage ydre rigdom og materielle behageligheder gør dig ikke til sannyasi. Sanyas er et skift i det mentale set-up og ikke en ændring i det ydre materielle set-up. Forsagelse af ydre rigdom for at blive sannyasi er at udføre rette handling, men af den forkerte årsag.

Velstand og sannyas udelukker ikke per definition hinanden. Når det kommer til stykket er sannyas faktisk kunsten og videnskaben til at skabe den fuldkomne velstand.

Hvis du læser de vediske skrifter vil du se at de altid kun taler om livets overflod. De belærer aldrig om 'kunsten' at flygte fra det. De lærer om, hvordan man slapper sin besidderiskhed lidt af og løsner grebet omkring 'mit/mine' – men ingen steder beder de os om at forsage eller hade materiel velstand. Sannyas er at se livets vældige overflod under eet og derfor ikke være særligt knyttet til sin egen – forholdsvis – lille portion af fysiske besiddelser. Det er at vide at velstand også er én af Eksistensens manifestationer – og ikke essensen af livet selv.

Sannyas er ikke selvmord. Det er liv. Sannyas er at leve i en ufattelig skønhed både indeni og udenfor dig.

Forstå det ret, ydre skønhed og velstand er ikke fjender på vejen til sannyas. De kompletterer hinanden. Sannyas tilføjer indre velstand og skønhed oveni den ydre velstand og skønhed du i forvejen har. Den giver os intelligensen til at handskes med de ydre værdier og skønheder uden der er lidelse forbundet med det.

Samsara betyder bogstaveligt oversat 'verden' eller 'vejen'. Det refererer til det verdslige liv som forårsager den endeløse fødsel-død cyklus.

Der er to måder at bevæge sig fremad ad en hvilken som helst vej: enten med bagage og andre mennesker, eller med dig selv alene. I første tilfælde kan du komme til at vente længe. I andet tilfælde kan du nå målet i selve dettte minut.

Sannyas er beslutningen om ikke at tage bagage med på rejsen. Du kan have det hele, men du behøver ikke at slæbe på det. Når du intet bærer på, giver Eksistensen dig fra øjeblik til øjeblik det, du måtte have brug for. Dét er sannyas!

Der er en skøn historie fra Buddhas liv…

Buddhas disciple samledes omkring ham en dag og bad ham undervise dem i essensen af sannyas. Han fortalte dem en lille historie:

En mand boede helt alene på en ø. En skønne dag fik han fornemmelsen af at det var på tide at komme væk fra øen. Han havde ikke nogen båd. Så han lavede én af hvad han kunne finde af kviste, grene, blade og den slags. Det var en hård rejse, men på en eller anden måde lykkedes det ham at krydse havet og komme i land.

Buddha spurgte disciplene, 'Efter at være nået frem til fastlandet burde manden da beholde båden eller kassere den?'

Disciplene kom nu med forskellige svar.

Buddha fortsatte, 'Den mand som er sannyasi kasserer båden vel vidende at der nok skal komme en anden båd til ham, hvis det skulle blive nødvendigt i fremtiden. Manden som lever i samsara vil beholde båden så hans anstrengelser med at have fremstillet den ikke går tabt – for det tilfælde at han skulle få lyst til at tage tilbage til øen.’

En sannyasi benytter båden til at lade sig fragte over livets hav. En

samsari slæber rundt på båden selv lang tid efter den ikke længere er

til nogen nytte.

En sannyasi går fremad med tanken på Eksistensen. En samsari går med sine tanker om, hvordan han skal eksistere. En sannyasi bruger båden til at krydse over livets ocean. En samsari slæber rundt på båden også efter den ikke længere tjener noget formål – uden at være klar over, at han har muligheden for at slippe den. Det er forskellen. Der er intet rigtigt eller forkert her. Det er bare to forskellige måder at leve på.

Lad mig forklare sannyas i lyset af karma, for sannyas er nemlig genvejen til at udtømme al sin karma.

Karma er ikke andet end din fortids ufuldbyrdede handlinger, som trækker i dig til atter og atter at lade dig føde på ny for at fuldbyrde/afslutte dem. Det er selve fødsel-død kredsløbets årsag. Den tvinger dig til at komme tilbage og lade dig føde i denne verden, indtil den er udtømt.

Der er tre typer af karma – sanchita*, prarabdha og agamya*. Sanchita karma er din fulde ’bankkonto’ af ufuldbyrdede handlinger akkumulerede over mange liv. Prarabdha karma er den del af sanchitaen, som du bringer med dig med henblik på at få den gjort færdig – i denne specifikke fødsel. Hver gang du lader dig føde udvælger du en lille del af din sanchita som din prarabdha for at udtømme den. Prarabdha inkluderer alle dine utilfredsstillede begær, lyster, ønsker, vrede, frygt og sådan nogen ting. Den tredje – agamya karmaen, er den nye karma som du skaber i denne fødsel på grund af nye ufuldbyrdede handlinger.

I sidste instans skal alle de tre være helt færdige for at vi kan sige al karma er udtømt. For det første bør vi lade være med at skabe ny – agamya – karma eftersom den kun lægger til den i forvejen overbelastede konto eller sanchita i slutningen af livet (i dødsprocessen ryger agamyaen over i sanchita kontoen). For det andet, den prarabdha du kom med bør udtømmes helt og aldeles i selve dette liv, så der ikke er skyggen tilbage. For det tredje, hele massen af sanchita bør på en eller anden måde brændes af, så antallet af gange du behøver lade dig føde bliver reduceret. Og det sker netop ved at stoppe med at skabe ny - agamya – karma og udtømme prarabdhaen.

*Sanchita – samling af akkumulerede karmaer ud af hvilke vi vælger nogle stykker og bringer med os til dette liv som vor prarabdha karma.

*Agamya – de handlinger man konstant foretager af egen fri vilje efter at have ladet sig føde på planeten jorden. Disse er ikke ægte, dybtfølte lyster eller begær, men noget vi tager til os fra familie, samfund, venner, såkaldt lånte begær.

Hvis prarabdhaen er udtømt på rette vis, vil agamya ikke blive skabt. Den samme intelligens som på ordentlig vis fuldbyrder prarabdhaen vil også tage sig af ikke at skabe ny agamya. Sanchitaen selv kan KUN tømmes ved en oplyst mesters nåde, ved hans/hendes 'grace'.

Forstå det nu krystalklart: hvis din prarabdhas fantasi er stærkere end din intelligens, så er samsara (ægteskab) rette vej for dig. Hvis din prabdhas fantasi er mindre end din intelligens, er sannyas vejen for dig! På sannyas' vej vinder din intelligens over din prarabdha, bringer den under sin kontrol og udtømmer den. På samsaras vej belærer livet dig på forskellige måder og du udtømmer prarabdhaen gennem millioner af fødsler.

I Patanjalis Yoga Sutraer kan man læse om den ottefoldige vej til oplysning. Alle otte dele bør følges samtidigt. Tre af delene udgøres af pratyahara, dharana og dhyana. Pratyahara er sindets tilbagetrækning fra sanserne. Dharana er sindets sammensmelten med det indre Selv. Dhyana er meditation.

Tilbagetrækning af sindet fra sanserne kan i sig selv kun opstå det øjeblik sindet smelter sammen med det indre Selv! Foreksempel, du kan kun tage foden væk fra et lavere trin på en stige efter du har fået dig etableret ordentligt på et højere trin, ikke sandt? Du slipper først den nedre gren af træet, når du har fået godt fat i en højere gren. Vi tror alle at det først er efter at have opgivet al tilknytning til verden, at vi kan opnå gud. Nej! Sandheden er den at du først bliver i stand til at ryste verdslige ting af dig, efter du har opnået gud. Kun efter du har oplevet nithyananda eller endeløs salighed, kan du ryste dig fri af mithyananda eller verdslige fantasier.

Sannyasiens sind er altid ligevægtigt og glad. Han får altid det han

ønsker.

Hvis du kan blive bevidst om og holde et godt solidt greb i det højere trin, vil du også have nemmere ved at slippe det lavere trin. Den opmærksomhed kaldes sannyas. Det er processen at se, forstå og bevæge sig til det højere trin og derfor kunne give slip på det lavere trin. Som du bevæger dig indfinder renunciationen, forsagelsen sig af sig selv, som et biprodukt. Fordi du indser at du kun behøver dig selv for at komme derop! Alt du tager med dig, vil kun gøre det sværere for dig at kravle opad.

Samsarien handler for at tilfredsstille sine fantasier. Han rejser steder hen for at se Eksistensens skønhed. Sannyasien opfatter alt omkring sig som guddommeligt og skønt! Hans fantasi stimuleres af alt hans ser! Når samsarien begynder at vende sig indefter bliver han sannyasi. Indtil han oplever et brændende behov for det, er det bedre for ham at fortsætte med hvad han nu er i gang med. Sannyasiens sind er altid lykkeligt. Hvad han får er lige nøjagtigt det han vil have. Han lever hele tiden i en tilstand af taknemmelig accept. Samsariens sind derimod er travlt beskæftiget med allehånde konflikter. Han forsøger altid at få det, som han vil have det. Ved at bruge sin intelligens kan samsarien vågne til sandheden, at det han får er altid lige nøjagtigt det han har brug for nu og her og for hans ultimative fuldbyrdelse.

Yoga Sutraerne – den oplyste mester Patanjalis bog om yoga.

Samsarien interesserer sig for materielle ting og lever livet i meget begrænset omfang. Sannyasien interesserer sig for døden – døden af alt det, der ikke er ham selv, som er hans ego, besidderiskhed, liderlighed, vrede, angst, jalousi og misfornøjelse. Han ved, han er noget, der ligger udover alt det. Hele hans søgen går på at finde dette noget, fordi når først han har fundet det, har han fundet det højere trin på stigen, og da vil han trygt og sikkert kunne forlade det lavere trin med al dets hurlumhej og tovtrækkeri mellem diverse følelser og materielle begær.

Sannyas er søgen efter at få svar på spørgsmålet 'Hvem er jeg?' Sannyasien sætter hele sin energi ind på at opdage svaret på det spørgsmål. Hvis folk spørger dig, 'Hvem er du?' vil du almindeligvis svare, 'Jeg er søn af den-og-den, jeg er ingeniør, jeg er professor.' Men de ord beskriver kun hvem du er i dit forhold til verden. Hvis nu der ikke var en verden, hvem ville du så være?

De store oplyste mestre der står som grundlæggerne af verdens religioner har atter og atter repeteret, 'Aham Brahmasmi', 'I am That', Jeg er Det, i den hinduistiske tradition; kristendommens 'Vær stille og vid jeg er gud og 'Anal Haq' i betydningen 'Jeg er Sandheden' i den islamiske tradition. Oplevelsen af at du er gud er menneskelivets formål.

Når først det formål er fuldbyrdet opstår den indre lyksalighed som alle mestrene fortæller os om. Da forstår du at den ydre verden er en smuk scene og stykket er guddommeligt. Der er ultimativ frihed for alle verdslige besværligheder. Du handler og dog handler du ikke, du taler og dog taler du ikke. Du græder, men græder ikke. Dit indre Selv forbliver uberørt. Du er i 'evig lyksalighed' – nithya ananda.

Problemet er at folk generelt tror sannyas udelukker et liv i verden. De tror sannyas er dyb alvor. Nej! Sannyas er en vis kvalitet, der sikrer ar du kan leve livet fuldt ud. Tung alvor vil altid være en hæmsko for den, der ønsker at leve livet til fulde. Oprigtighed og latter hjælper. Latter er den største spirituelle kvalitet.

En mester sad sammen med sine disciple. Han var i et åbenhjertigt humør så disciplene besluttede at bede ham fortælle om de forskellige stadier han gik igennem på sin vej til det Guddommelige.

Smukt begyndte mesteren at forklare...

'Gud holdt min hånd og tog mig først med til Handlingens Land. Der blev jeg adskillige år. Så kom gud forbi igen og tog mig med til Sorgens Land. Jeg faldt ned i dyb sorg, men kom mig efterhånden over det. Jeg følte mig lykkelig. Så, lige med eet ser jeg at gud har sendt mig til Kærlighedens Land. Jeg gennemgik brændende følelser og fandt at jeg rensedes derved. Så tog han mig med til Stilhedens Land. Der lærte jeg om livets og dødens mysterier.'

Disciplene spurgte, 'Var det så den sidste etape på din rejse?'

Mesteren sagde, 'Nej. En dag sagde gud, 'I dag vil jeg tage dig med til selve mit hjerte...og han ledte mig til Latterens Land.'

Sannyas er selve din energi. Hvordan skulle det kunne være en forhindring for noget som helst? Ikke blot det, med sannyas' energi er du altid ung. Med sannyas energi er du parat til at gå alle livets udfordringer i møde.

Folk spørger mig, 'Hvorfor kan vi ikke bare fortsætte i samsara, men leve med sannyasiens bevidsthed? Ser du menneskets natur er sådan indretttet at medmindre der tages en klar bevidst beslutning er det svært at skabe en permanent transformation af bevidsheden. Sannyas er den bevidste beslutning om at transformere bevidstheden. Sannyas er en bevidst beslutning. Det er derfor sannyas er nødvendig. Med en bevidst beslutning opstår en kontinuerlig opmærksomhed. Konstant bevidsthed forringer risikoen for at 'falde ned'. Uden det er der intet der binder dig til at blive på og følge vejen. Det bliver for nemt at falde fra.

Med sannyas vil du fortsætte med at gøre som du gør nu, men på en meget bedre måde. Med sannyas begynder du at betragte alting. Du bliver et vidne. På grund af denne bevidnen eller betragtning skabes et rum mellem dig og den anden person. Det 'mellemrum' misforstås ofte som værende 'renunciation'. Hvis du lægger mærke til det var 'hullet' der ikke før. Nu er åbningen der. Gabet er ikke et tegn på afstand, men er en erkendelsens åbning.

Sannyas er også at leve uden byrden af den indre kvinde eller den indre mand. Hvad menes med indre kvinde eller indre mand? Det er summen af den liderlighed der liger skjult i dit sind, de fantasier du har skabt i sindet. Shiva siger smukt i Tantra'en, 'Den mand, der har forladt kvinden i sig selv, i sit indre, er sannyasi, også selvom han stadig måtte leve med sin familie.' Og omvendt hvis tanker om kvinden fremturer i sannyasiens sind, kan han ikke reelt kaldes sannyasi. Så det er skalaen vi kan bruge for at se om en mand reelt er sannyasi.

En sannyasi tager ansvar for hele Eksistensen. Han kender ikke forskel på sin egen familie og resten af verden.

I Buddhas lære, 'De fire Noble Sandheder', handler den anden sandhed om årsagen til lidelse. Han udtrykker det smukt, at lidelse skyldes de krav vi konstant stiller til livet. Det er som at kræve af et mangotræ, at det skal bære bananer! Vi vil kun kunne se og forstå den vane med opmærksomhed.

Ikke nok med det, men når du rigtigt betragter tingene, vil du opdage nøjagtigt hvad det er der foregår og udveksles i forhold mennesker imellem. Du ser hvordan forventninger kører hele showet. Du opfatter de bagvedliggende motiver til alting.

Der er en sandhed om sannyasien, der kun er lidet kendt, og det er at han eller hun tager ansvar for hele Eksistensen. Han kender ikke til forskel mellem sin egen familie og den øvrige verden. Alle er ens for ham. Han ønsker frigørelse for alle han møder på sin vej. På den anden side tager en samsari kun ansvar for sin familie og – måske – for et par organisationer/firmaer etc. Denne ansvarspåtagelse har altid et specifikt formål – det være sig for at opnå fordele ved at tjene, til opfyldelse af en forpligtelse, eller for at opretholde godt naboskab eller sameksistens med folk i hans nærhed.

Tantra – oldgammel vedisk tradition til opnåelse af oplysning gennem praktiseren af åndelige teknikker, meditationer og rituel tilbedelse.

Naturen af sannyasiens ansvar er noget helt andet. For ham er hele verden hans familie. Det er ikke forpligtelse, der driver værket. Ansvar er noget der er opstået ud fra en kvalitet i hans indre rum. Ydermere er der den forskel at samsarien kan slappe af og nyde sit otium efter at have opfyldt de diverse forpligtelser, der følger med hvert af livets stadier for ham. En sannyasi derimod arbejder uafbrudt, for folk har altid brug for sandheden i deres liv.

En sannyasi er etableret i berigende forhold til andre. Folk tror sannyasier er nogen, der skyr forhold. En gang jeg talte til en forsamling unge på et gymnasium spurgte en ung pige mig, ’Var det ulykkelig kærlighed, der fik dig til at tage sannyas?’

Jeg fortalte hende, ’Det var succes i kærlighed der fik mig til at blive sannyasi!’ Fakta er, sannyas er det, der blødgører dig og smelter dig ind i ægte kærlighed; kærlighed som ikke blot er rettet mod én person, men mod hele Eksistensen.

Almindelig kærlighed har altid en grund eller er baseret på begær. Ægte kærlighed kender ingen årsag. Det er bare et årsagsløst overflødighedshorn af energi strømmende udover hele Universet og alting i Eksistensen.

I virkeligheden er sannyas at leve som en konge. Sannyas er begyndelsen på et kongeligt liv for, når først du har gjort dig ren af al din lidelse, har du opnået alt, du nogensinde vil opnå! Du opnår så meget mere end blot hvad materiel rigdom kan give dig.

Sannyasien erkender Eksistensens endeløse overflod. Hans syn er oceanets. Han sidder ikke fast i snæversyn og indskrænkende dogmer. Han opfatter hele Eksistensen under eet. Han føler sig dybt forbundet med helheden. Derfor er han rig. En rig mand der føler at han ejer et par hektarer, er i virkeligheden ikke den, der er rig. Den mand, der oplever Eksistesens overflod er den rigtigt rige.

Ser du, selve det ord 'rig' er blevet misfortolket. Hvordan kan en person der ejer et par bungalows være rig? Det kan han ikke! Den rige er den, der konstant nyder alt omkring sig. Hans rigdom er hele Eksistensens rigdom. Han nyder alt uden at være knyttet til noget specielt.

Ordet 'penance', at gøre bod, betyder ganske enkelt at integrere sig selv, gøre dig til én. Du spørger måske, 'Er vi ikke allerede det?' Hvis du ser nærmere vil du se at vi eksisterer som forskellige entiteter eller helheder, aldrig blot som én. Der er alt muligt andet i vores liv med undtagelse af integration.

Hvis du ser dybt indad vil du finde hundredvis af stemmer som konstant snakker løs indeni dig. Det øjeblik sindet siger, 'Lad os gøre dette,' vil i næste øjeblik en ny tanke poppe op og sige, 'Nej. Lad os ikke gøre det!' Efter overvejelser omkring virkninger og bivirkninger begynder sindet at svinge.

Integration af de fragmenterede dele af sindet er selve livets essens. Integration af følelserne og sindet, integration af ansigt og sindet, at checke efter at ansigtet viser det samme som dit sind tænker, er livets essens.

Hvis du studerer de store mestres liv og forsøger at finde en rød tråd, én basal ingrediens i samtliges liv vil du opdage at det ikke handler om viden eller om hengivenhed. Det handler om integritet! Hvad de troede på, det levede de. Det er såmænd bare det! Deres integritet var klippefast. De var parate til at lade livet, men ikke deres integritet.

Chaitanya Mahaprabhu, en stor oplyst indisk mester plejede at gå rundt i gaderne og bare synge sange til guds ære. Han brød sig aldrig en døjt om, hvad folk sagde om ham. Som han følte, udtrykte han. For at være sådan er en dyb fornemmelse for selvopofrelse påkrævet. Et liv i integritet er et liv, der har modet til at ofre alt for integritetens skyld.

Det er derfor alt hvad disse store mestre foretog sig i deres liv altid kulminerede i evig overstrømmende overflod! Alt de gjorde var en anstrengelse for at integrere sig selv med den dybeste oprigtighed og hengivenhed. Den intense indsats for at integrere sig selv 100% er det, der kaldes at gøre bod. 'Penance' eller bodsøvelse ender altid i den rene lykke. Der vil altid ske en hel masse ting samtidigt i dit liv. At holde de ting ud og samtidig intensivere din integritet med dem er at gøre bod. Hvis du derimod tillader livets hændelser at ryste dig i din grundvold, ender du uvægerligt i skam og vanære. Hvilken vej du ønsker at tage er op til dig.

Adi Shankara var en storslået oplyst mester fra Indien. Som ung knægt var han i et dilemma da han ønskede at følge sannyasiens vej. Han ønskede at gå hjemmefra med sin mors velsignelse, men hun var noget uvillig ved at slippe ham.

En dag gik han ned til floden for at bade. Pludselig hørte hans mor ham råbe højt om hjælp. Hun løb derned og så at en krokodille havde fået tag i hans ene ben. Han kæmpede for at komme fri.

Med eet faldt inspirationen på ham og han råbte til hende, 'Mor, hvis du giver din tilladelse til at jeg tager sannyas, vil jeg blive frigjort af denne krokodille og kunne fortsætte mit liv.'

Moderen spurgte overrasket hvordan det. Han forklarede, 'Ifølge Vedaerne svarer det at skifte til et nyt livsstadie, en ny ashrama, til at blive født på ny. Så, hvs du giver mig lov til at tage sannyas vil gud måske give mig en frisk start på livet!'

Moderen var komplet hjælpeløs. Hun gjorde sig hurtigt sin stilling klar. Enten en død søn eller en søn i sannyas. Så hun indvilligede.

Samme øjeblik spyttede krokodillen hans ben ud! Adi Shankara løb til sin mor fuld af glæde. Han havde levet sandheden han søgte efter i det øjeblik... og det virkede.

Se, der er tre ting:

At Tænke Sandheden

At Tale Sandheden

At Leve Sandheden

De første to er nemme nok at følge. Men den tredje, hele tiden at leve sandheden – er vanskelig. Det er meget sjældent. Sannyas er modet til at leve det vi tror er sandheden. Vi synes det er meget vigtigt at tale Sandt. Men at leve Sandheden er langt det vigtigste. Hvis først du begynder at leve Sandheden vil din selvrespekt forøges. Det er det smukke ved det.

Når du integrerer og lever Sandheden kan du ikke være hyklerisk. Hykleri er at lade som om du er noget, du slet ikke er. Hykleri er at gemme sig mange steder så folk ikke rigtigt ved, hvor de har dig. Fragmenterne i dig dominerer over hinanden og gør dig hyklerisk. Den der kæmper med sine egne fragmenter og vinder er i sandheden dheera, en modig m/k! Det er nemt at kæmpe mod andre og vinde. Når du kæmper med andre og vinder er du en vera, en kriger. Men at kæmpe mod dig selv kræver langt større mod. Du kæmper kun hvis du er træt af dig selv. Kun når du er grundigt træt accepterer du at være nødt til at kæmpe.

Først når du er integreret vil du vide, hvem du i virkeligheden er. Alle maskerne falder. Du er parat til at blotte dig helt i dine forhold. Du bliver mere autentisk. Det går op for dig at det du altid gik og manglede, var dig! Sannyas handler om at være mere autentisk. Og når jeg siger autentisk mener jeg at du vil udstråle din individualitet snarere end din personlighed. Så længe du er fragmenteret er du en personlighed. Med integritet er du individualitet. Individualitet er at se din autentiskhed med dine egne briller. Personligheden er et opbygget image på samfundets præmisser. Mesterens arbejde er at skabe rum hvor du ikke hele tiden behøver at vogte over din personlighed, hvor du kan være fri, hvor den blotte forståelse af noget kan sætte en transformation i gang.

Buddha yndede at sige til sine disciple, 'Regn kun med dit liv i tiden efter du har taget sannyas.'

Nogen spurgte mig om det at tage brahmacharya eller sannyas vil føre til oplysning. Hvorvidt det at aflægge løftet leder til oplysning eller ej er sekundært. Men hvis du følger løfterne i bare en måned med succes vil din selvrespekt stige ganske betydeligt. Og det er nok! Det kaldes asatya sadhana eller at lykkes med at gøre det tilsyneladende umulige. Det er at få dig selv til at gøre hvad dit sind fortæller dig, du i hvert fald ikke vil kunne gennemføre. Teknikker som at gå på ild falder i den kategori. Typisk vil dit sind oplyse dig om at du ikke kan gå på gløder, glem det! Men når først du har gjort det, vil din selvrespekt stige. Så vil du blive mere integreret.

Brahmacharya – bogstavelig betydning: at vandre i virkeligheden.

Integritet skal forstås fra to vinkler.

Den første handler om at integrere de indbyrdes kæmpende dele af sindet til eet. Se livet selv går til spilde ved sindets evige svingen fra det ene til det andet. Hvis du kan følge en hvilken som helst vej til ende vil du komme i mål. Foreksempel, lad os sige der er to veje, der fører til Bangalore. Den ene er 30 kilometer , den anden 30.000 kilometer. Du svinger mellem de to muligheder og ved ikke hvilken du skal vælge. Hvis bare du vælger den ene af dem og går derudaf når du Bangalore før eller siden. Men hvis du bliver ved med at ligge og svinge uden at kunne bestemme dig, hvis du følger den ene vej i en halv time og så skifter mening og følger den anden vej i den næste halve time, hvad vil der så ske? Du vil aldrig nå frem til Bangalore! I det mindste hvis du træffer en afgørelse og tager 30.000 kilometers vejen vil du nå Bangalore om også det vil tage et års tid! Men hvis du bliver ved med at ligge der og oscillere mellem de to veje, om du så bruger 30 år på projektet, vil du stadig ikke være nået frem.

Selvom den valgte sti er forkert vil den, der træder med integritet automatisk finde den rigtige vej før eller siden. Han opnår det der skal opnås. Der er kun to typer folk på planeten jorden – de der lever med integritet og de der lever uden, det er det hele! Skalaen til at bedømme en person efter er ikke den vej han valgte at gå, men om han levede med integritet eller ej.

Integritet er styrken til at leve din overbevisning, hvad der end måtte komme.

Og for det andet, ikke at blive fortyndet af udefrakommende indflydelser er også integritet. Det er styrken eller evnen til ikke at ændre vores integritet eller fortynde os selv grundet indre forvirring eller ydre påvirkninger. Den, der lever med integritet, om han så dør på en togperron, vil han dø med tilfredsstillelsen at han levede helt. Den, som lever uden integritet om han så dør på det bedste hospital, vil dø med utilfredshed. Skalaen til at måle kvaliteten af et menneskes liv er at se i hvor høj grad han levede i tråd med sin egen overbevisning og det som han følte er livet. Foreksempel, hvis han er ateist, hvis han levede som indædt ateist og døde som indædt ateist, er det helt okay. Han vil nå sin oplysning. Den selvsamme styrke, når den går dybere og dybere i ham og begynder at være en søgen, vil vise ham sandheden!

Sindets integration er selve livets essens. Beslut klart at du altid kun vil sige og gøre, det du føler er det rigtige. Da vil du opnå stærk klarhed og overbevisning i både din indre og ydre verden.

Swami Vivekananda beretter om sit liv at hans mester Ramakrishna Paramahamsa døde og efterlod ham ansvaret for sin mission. På samme tid døde Swami Vivekanandas far og efterlod sig en familie i yderste fattigdom. Swami Vivekananda var sin families eneste håb. Han stod med valget at redde sin familie eller at redde verden. Ingen havde respekt for den mission han fablede om. Smukt siger han, 'Hvem vil sympatisere med en drengs forestillinger?' Han var når alt kommer til alt blot en ung dreng!

Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra VestBengalen i Indien. Hans hoveddiscipel var Swami Vivekananda.

Han beskriver de dage som et 'ufatteligt helvede'. Han var i selskab med en lille gruppe drenge, uden penge, kun én ting havde de: integriteten til at leve det liv de troede på, som de havde lært af deres mester. Ti år senere siger han, 'For ti år siden kunne jeg ikke samle hundrede mennesker til at deltage i fejringen af mesters fødsel. I dag er her halvtredstusind!' Sannyas er at tage en stærk beslutning om ikke at ville tillade det underbevidste at lægge bevidstheden hindringer i vejen og at etablere bevidstheden fast på mesteren og hans ord.

Swami Vivekananda adspurgtes om hvordan han dog kunne lade sin familie i stikken dengang. Han svarede smukt, 'Jeg troede på at Ramakrishna Paramahamsas lære kunne rationalisere Indien og mange fremmede racer med. Med den overbevisning kom erkendelsen at det er bedre for et par personer at lide, end for sådanne idéer, en sådan lære at gå tabt for verden. Hvad så om en mor og to brødre dør? Det er et offer. Lad det ske. Intet stort skabes uden ofring. Hjertet må plukkes og det blødende hjerte lægges på alteret. Kun da sker store ting!’

Så stor var hans integritet.

Og hvad mere er, de der påstod at Swami Vivekananda lod sin familie i stikken kender ikke til de korrekte fakta. Han fortsatte med at opfylde sin forpligtelse ved at give dem til dækning af deres basale behov. Han gik også i retten for dem og tog sig af nogle juridiske udeståender familien havde pådraget sig.

En lille historie:

Under den japanske borgerkrig invaderede en hær en by og overtog kontrollen med hele byen. Førend hæren nåede ud til en bestemt landsby flygtede alle over hals og hoved med undtagelse af en Zen mester.

Da generalen hørte det vaktes hans nysgerrighed efter at se hvadfor en mand den Zen mester i grunden var og gik derfor ned til pågældende tempel. Mesteren ænsede ikke generalen. Generalen blev rigtig sur over ikke at blive mødt med den respekt, som han var vant til.

Han trak sit sværd og råbte, ’Dit fjøls! Er du da slet ikke klar over at du står overfor en mand der kunne rende sværdet gennem dig uden så meget som at blinke med øjnene?’

Mesteren vedblev med at være helt rolig og spurgte, ’Og er du klar over at du står overfor en mand som kan blive rendt igennem med et sværd uden så meget som at blinke med øjnene?’

Med integritetens styrke følger ren frihed og salighed. Med frihed og salighed er der ingen frygt i inder – eller yderverden!

Selve livets mål er oplysning. Du har måske opstillet andre mål, men hvad enten det er bevidst eller ej, er de mål blot andre navne vi giver til oplysningens mål. På samme måde, hvadend du ellers er på jagt efter, det du i realiteten søger er sannyas. Men du ved det ikke. Det er der problemet ligger!

Du tænker måske at dine mål er at skaffe flere penge og flere venskaber. Sandheden er at selv den der søger penge reelt kun leder efter oplysning! Se, der er kun to ting. Det ene er penge og det andet er berømmelse. Et godt navn og rygte eller berømmelse betyder ikke andet end at have flere forhold, venskaber. Hvilken oplevelse du end bilder dig ind at kunne opnå gennem penge eller venskaber og parforhold vil du kun opnå gennem oplysning!

Det er grunden til at sjælen aldrig slapper af før Oplysningen er indtruffet. Al verdens guld stiller ikke sjælen tilfreds. Intet parforhold tilfredsstiller sjælen. Når hverken penge eller venskaber giver glæde kalder vi det 'succesens depression'. Det er den, der sætter ind når vi har nået vor karrieres toppunkt. Folk kommer til mig og siger, 'Jeg har opnået alt hvad jeg drømte om at opnå her i livet, men jeg har ikke opnået det, jeg havde regnet med at få ud af det. Jeg føler stadig, der mangler noget.' Forstå det er dit væsens kald, der kun har oplysning som mål. Svaret på det kald er sannyas.

En ufuldkommen forståelse af livets formål er hovedårsagen til alle problemer. Sannyas er for alvor at se målet og integrere sig selv for at kunne opnå det. Hvilket mål du end måtte have stillet op for dig selv her i livet, om det er penge, parforhold eller whatever er dit endemål altid lyksalighed. Der er ikke andre – separate – mål i livet!

Der er kun to slags mennesker. Den ene gruppe kender ordet 'bliss' eller lyksalighed og oplysning og vejen til det. De lever deres liv baseret på det. Den anden gruppe kender hverken ordet eller vejen, så det kommer rundt i cirkler. Det er bare det! Den første gruppe er sannyasi, den anden er samsari.

Du har opnået en menneskelig krop og det giver dig den bedste

chance for at tage springet i bevidstheden .

Du har opnået den menneskelige krop, hvilket giver dig den højeste mulighed for at tage springet i bevidstheden. Glasset spejler allerede solens lys. Nu behøver glasset bare se kilden til reflektionen, det er det hele! Sammensmeltning med kilden er det jeg kalder oplysning. Det er når den individuelle bevidsthed og den kosmiske bevidsthed går op i en højere enhed.

Hvis det sker er livets formål, hele grunden til at glasset blev skabt, opnået. Så, selvom glasset gik i stykker ville det ikke gøre noget. Men uden at have opnået det, hvis glasset går i stykker er det et kæmpe tab. Hvis den menneskelige krop går til grunde inden oplysningen er det det største tab, der overhovedet er muligt.

Sannyas er midlet til det mål. Sannyas er ikke livets slutning. Det er begyndelsen på livet. Sannyas er at bevæge sig i retning af oplysningen, livets eneste sande formål.

Hvis selve livets formål er oplysning, hvor sidder vi så fast ligenu? På hvilke af livets områder er vi kørt af sporet? Se problemet er at erkende det korrekte mål. Hvis målet er rigtigt, har du opnået det. Hvis det du stræber efter er det rigtige for dig, betyder det at du allerede lever det.

Ved at tage sannyas tager du det første bevidste skridt i retning af at

give slip på fortiden og opdage en helt ny verden.

Konditionering er grunden til at du misser målet. Da du blev født kom du som en fri fugl, en Paramahamsa eller den skønneste svane, som kunne svitte og flyve i lykkelig frihed overalt og nyde hele Eksistensen. Men efter din ankomst fløj du ikke bare rundt, uden at vide af det landede du på planeten jorden. Det var problemet. Der sidder mange folk parat og bare venter på at fange sådanne fugle, når de lander! Samfundet venter bare på at kramme dig sammen og få dig til at passe ind i rammerne af fædreland, religion, kaste (indisk fænomen), lokalsamfund og trosretning.

Du var en sød sjæl, da du landede på planeten jorden. Du var ikke hindu, ingeniør eller arbejder. Men ser du samfundet ønsker sig ingeniører og arbejdere. Det bryder sig ikke en hattenål om din bevidsthed. Når det kommer til stykket er hverken dine forældre eller samfundet overhovedet bevidst om at der er noget, der hedder bevidsthed. De selv har ikke den intelligens. De lærer dig det, de selv har lært engang. Det er bare det. Deres opdragelse er altså ikke et bevidst forsøg fra deres side på at begrænse eller hæmme dig.

Opdragelse og indoktrinering er den uønskede arv, der igennem generationer er blevet givet videre fra far til søn og så videre. Først er der forældrenes indpodning. Så er der samfundets. På grundlag af de to skaber du visse leveregler for dig selv, en vis etik. Det er den selvpåførte opdragelse, din egen dharma, din egen forestilling om ret og retfærdighed.

Fordi vi skaber så mange lag af indoktrinerede regler, forestillinger, holdninger o.s.v. er vi ude af stand til at se Sandheden direkte. Vi kan ikke se målet klart for os. Vi er ikke i stand til at leve målet direkte. Vi er fanget i nettet af vaner og levemåder og har glemt hvem vi selv er. Opdragelsen har lagt en mængde forskellige begrænsninger ind i os og vi begynder hen ad vejen at tro på, at vi er de begrænsninger. Selv tøjet vi går i vil have os til at tro at vi er tøjet!

Mange af disse konditioneringer er indlagte af samfundet med henblik på at opretholde en fredelig sameksistens borgerne imellem. Foreksempel, for at lette kommunikationen undervises der i en mængde forskellige sprog. Der er ikke noget i vejen for at lære et sprog, men at tage sproget til dig som om det var livet selv og derigennem at skabe problemer og sorg for dig selv og andre er forkert. Den mentale attitude er forkert. Så mange mennesker har måttet lade livet for et sprogs skyld. Hvis den indoktrinering ikke var der, ville mange mennesker kunne have undgået en for tidlig død! Selve menneskets historie ville være blevet skrevet anderledes. Indoktrinering er årsagen til terrorisme mennesker imellem. I vore dage er konditionerings baserede opsplitninger ansvarlige for hvilket politisk parti du vælger at være medlem af!

At tage sannyas er at tage dit første bevidste skridt ud af fortidens skygger og ind i en helt ny verden. Fortiden er kendt land, derfor kan du godt lide at slæbe den med dig. Sindet har en forkærlighed for velkendte mønstre. Hvad mere er, er det i samfundets interesse at du bærer på din fortid, så det kan indpode dig med skyldfølelse og frygt baseret på fortidens hændelser og dermed nemt kan kontrollere dig. Fortiden er uønsket bagage. Sannyas er at afkoble forbindelsen til fortiden. Når du cutter din fortid og går en ny fremtid i møde vil der først opstå usikkerhed. Sannyas er total usikkerhed. I komplet usikkerhed er der intet at holde fast i, så du bliver nødt til at finde gud!

Hvorfor tror du jeg giver dig et spirituelt navn? Jeg giver dig et åndeligt baseret navn for at hjælpe dig til nemmere at løsrive dig fra din fortid. Det nye navn jeg giver dig vil være en konstant 'reminder' om den psykologiske revolution, der er sket i dig, den nye forståelse der er blevet dig til del. Navnet indikerer også din individuelle iboende natur, som vil føre til din bevidstheds ultimative blomstring.

En sannyasi arbejder i nuet. Han arbejder på at overgive sig helt og holdent til Eksistensen og bekymrer sig ikke om resultaterne. Resultaterne kommer som de kommer. Det er hans vej. Han kender kun nuets øjeblik, intet andet. Derfor er Eksistensen selv hans læremester hvert øjeblik på dagen. Så han har hverken doktrin eller religion. Han bevæger sig synkront med hele Eksistensen og lærer derigennem.

Der er et ord i Sufismen, 'Sufien er barn af øjeblikket.' I sufistiske tekster kaldes hvert øjeblik et åndedrag. Og sufierne er dermed 'åndedrættets folk', fordi de lever med fuld bevidsthed om hvert åndedrag, hvert sekund. Ifølge dem opstår et nyt Selv hvert eneste øjeblik. Det er sannyas sande ånd, at være frisk hvert øjeblik. Nuets barn lærer af nuet. For hende er Eksistensen lærer.

Da den store Sufi mystiker Hasan lå på sit yderste, spurgte en eller anden ham, 'Hasan, hvem var din lærer?'

Han sagde, 'Jeg havde mange lærere. Hvis jeg skulle opremse alle deres navne ville det tage måneder, ja endda år og det er alligevel for sent nu. Jeg kan dø hvad øjeblik det skal være. Jeg vil fortælle dig om tre mestre.

Den første var tyv. Engang for jeg vild i ørkenen og da jeg nåede den nærmeste landsby var det sent og alting var lukket. Til sidst stødte jeg på en mand, der var i færd med at lave et hul i væggen af et hus. Jeg spurgte ham hvor jeg kunne få natophold. Han sagde, 'På det her tidspunkt af natten er det svært at finde noget. Men hvis ikke du har noget imod at være i selskab med en tyv, skal du være velkommen til at overnatte hos mig.'

Jeg blev hos den mand i en måned. Hver nat fortalte han mig, 'Nu skal jeg ud på arbejde. Hvil du dig nu og bed for mig.' Når han kom tilbage spurgte jeg ham gerne, 'Fik du fat på noget?' Han sagde altid, 'Næ, ikke i nat. Men i morgen, om gud er villig, så prøver jeg i gen.' Han var altid glad og håbefuld, aldrig deprimeret!

Igennem de mange år jeg mediterede og intet skete kom ofte et øjeblik af dyb desperation, håbløshed og tanken om at give op, droppe al den nonsens. Da ville erindringen om den tyv som hver aften sagde, 'Om gud vil, sker det i morgen' dukke op og være mig en trøst og inspiration.

Min anden mester var en hund. En dag gik jeg ned til floden for at slukke min tørst. En hund kom og han var også tørstig. Han kiggede ned i flodens vand og fik der øje på en anden hund, som var hans eget spejlbillede. Han blev noget bange. Han gøede op og løb sin vej, men hans tørst var så stærk at han alligevel kom tilbage igen. Da ville det samme ske. Efter nogen tid tog han sig sammen og overvandt sin frygt og hoppede plask ud i vandet; 'den anden hund' forsvandt. Jeg erkendte at gud havde sendt mig en besked: man må trodse angsten og hoppe i.

Den tredje mester var et lille barn. Jeg ankom til en by hvor der var et barn, der bar et tændt lys. Han var på vej til moskeen for at sætte lyset der.

Jeg spurgte drengen, 'Har du selv tændt lyset?' Han sagde, 'Ja.' Så spurgte jeg ham, 'Der var et tidspunkt hvor lyset var ikke var tændt og der var et tidspunkt hvor lyset var tændt. Kan du vise mig kilden hvor lyset kom fra?'

Drengen lo, pustede lyset ud og sagde, 'Nu har du set lyset gå ud. Hvor er det henne? Fortæl du mig det!'

Mit ego brast og hele min lærdom faldt til jorden.

Det er sandt at jeg ingen mester havde. Det betyder ikke, at jeg ikke var discipel. Jeg tog hele Eksistensen til mester. Jeg havde tillid til skyerne, til træerne. Jeg lærte fra alverdens kilder.'

Sannyas er den glædelige bevidsthed om at selve øjeblikket guider dig på din vej ind i oplysningen. Alt der kræves af dig er din sårbarhed, det er såmænd det hele.

I morgen kommer også i form af i dag. Så hvorfor ikke fokusere alt på i dag? Når du er i øjeblikket er der ikke plads til smerte og lidelse. Kun når du lever i fortiden eller i fremtiden skaber du derved rum for lidelsen. Når du lever i nuet skaber du automatisk et space hvor alting er smukt. Livet selv bliver en romance med Eksistensen! Du banker i takt med hele molevitten! Du er forelsket i alt og alle uden der er nogen særlig grund til det. Det er sannyas. Så vil du ikke samle forråd. Da frygter du intet. Ingen bekymringer. Livet udfolder sig omkring dig som en smuk drøm.

En sannyasi er den evige vandrer i ånden. Selv når han opholder sig et bestemt sted vil hans ånd vandre uden mål og med, berørende så mange ting i fjerne egne. Han bryder sig ikke om at samle til huse. Han giver væk hvad der kommer til ham. Han modtager så meget mere end han har brug for. Han lever som en konge.

Sannyas er forståelsen af altings forbigåenhed. Alle ønsker, ejendele og følelser er i bevægelse og udvikling. Alting ændrer sig og bevæger sig. Intet er permanent. Hvis du analyserer dine egne begær, vil du se hvordan det ser så stort ud som et helt bjerg, inden du opnår det. Efter at have nået det mål virker det lige pludselig ikke som noget særligt længere, bare et lille muldvarpeskud. Før fuldbyrdelsen er det dig livet om at gøre. Efter du har fået det ønske opfyldt går du straks videre til det næste! Indse klart, processen i sig selv viser jo at ønsker, lyster og begær hverken er solide eller permanente. De er intet andet end sindets skiftende fantasier.

Sannyas hjælper dig til at indse alle ønskers midlertidige natur. Langsomt stopper processen med skabelse af nye begær og ønsker. Så vil al energien, der før lå bundet op på ønskerne nu være frit til din rådighed. Automatisk udvides grænserne for din handlekraft. Du er parat til hvad som helst. Selvom du lever i den er der ikke for alvor noget i den materielle verden, der er af interesse for dig. Selv hvis du ser noget smukt, ønsker du ikke straks at eje det. Du nyder det bare og fortsætter din færd. Det er det hele. Det er sannnyas.

Sannyas' funktion er den samme som det træstykke, der bruges til at skubbe træ ind i ilden, som brænder en død krop, og som til slut selv bliver kastet på bålet. Det brænder alle dine fantasier helt ud og kaster til slut sig selv på bålet. Det er et værktøj.

Som Adi Shankara siger så smukt i sin berømte sang 'Bhaja Govindam'*:

Selv når dage og nætter,

vintre og forår er henrullede –

når livet næsten er til ende,

selv da er vi fanget i begærets klør!

Begærets magt er så rodfæstet på underbevidst niveau at frigørelsen fra det regnes for den største frigørelse af alle.

Bhaja Govindam – samling af 32 (til tider 34) hengivne vers komponerede af den oplyste mester Adi Shankara. De regnes som essensen af Vedanta og Advaita, (ikke-dualitet).

Selvom du lever i den er der ikke rigtig noget i den materielle verden, der tiltrækker dig.

En lille historie:

Der var engang en stenskærer. Han var ikke tilfreds med sin plads i livet. En dag var han på vej forbi en rig købmands hus. Gennem den åbne låge kunne han se mange smukke ejendele og betydningsfulde gæster inde i købmandens hus. Han tænkte at den købmand nok var meget stærk. Han blev jaloux og ønskede at han kunne være ligesådan.

Til sin egen store overraskelse blev stenskæreren netop i det øjeblik forvandlet til købmanden. Han levede nu et liv i sus og dus og nød al livets luksus og stor magt.

En skønne dag da han stod ved sin havelåge bemærkede han en højtstående regeringsembedsmand komme forbi. Han blev båret i en smuk bærestol og havde mange tjenere og soldater, der slog på gongonger. Alle uanset deres rigdom måtte bukke sig i støvet for sådan en procession.

Han tænkte, 'Hold da op, hvor den mand har magt over tingene. Gid jeg var ligesom ham!'

Ikke så såre havde han tænkt den tanke til ende førend han sad inde i bærestolen og nu var blevet den fornemme herre, som lod sig bære overalt i sin smukke stol.

En dag var det ekstremt varmt og han følte sig rigtig rastløs og ukomfortabel inde i sin stol. Han kiggede op på solen. Den var så smuk og strålende på himlen. Han tænkte, 'Hvor powerful solen er! Gid dog bare jeg kunne være sol!'

Han blev til solen! Og han nød sin magt over alting.

En dag ankom en stor sort sky og lagde sig til rette mellem ham selv og jorden, så hans lys ikke længere kunne skinne på alt det dernede. Han forbløffedes. Han tænkte, 'Hvilken forunderlig magt har ikke den kæmpe store sorte stormsky! Hvis jeg dog bare kunne være en sky!'

Han blev sky og regnede og øsede ned over alle markerne og landsbyerne.

Snart opdagede han at han blev skubbet væk af en vældig kraft, og han indså det var vinden. Han tænkte, 'Åh, den vind er sørme en pokkers karl, hvem der bare var ligesom den!'

Han blev nu til vinden og blæste løs over hustage og gennem skove.

En dag kom han henover noget, der ikke bevægede sig uanset hvor voldsomt han blæste på det. Det var en kæmpe majestætisk klippe. Han tænkte, 'Minsandten, den klippe har magt! Den ville jeg nu gerne være!'

Og så blev han da til klippe og var mere magtfuld end noget andet på hele jordkloden. Men bedst som han stod der hørte han lyden af en hammer, som bankede en kile ind i hans hårde overflade og følte sig selv blive ændret. Han tænkte, 'Hvad i alverden? Er der noget mere magtfuldt end en klippe?'

Han kiggede ned og fik øje på en stenskærer dybt under sig!

Selv under de sværeste omstændigheder er sannyasien cool i

bevidstheden om at alting i livet er en forbigående drøm.

Den historie viser med al ønskelig tydelighed, hvordan sindet altid forestiller sig, at det den ikke endnu har opnået, er så meget større og bedre end det den allerede har. Naboens græs er altid grønnere. Men hvis vi byttede hus med naboen, hvad ville der så ske? Vi ville stadig føle at naboens græs er grønnere! Vi springer fra det ene til det andet, fra et ønske til det næste, fra et synspunkt til et nyt, men kun sjældent er vi lykkelige.

Sannyasi er den der ser at alting altid forandres og at det hele er smukt lige som det er. Han ved også at skønhed beror på en subjektiv bedømmelse. Det er netop derfor han lægger ud med at rense sine øjne. Øjnene er sjælens spejl, så det er arbejde på helt basalt plan. Hvis du ser verden gennem en rødfarvet linse fremstår alting rødt. Hvis du ser gennem en grøn linse, er alting grønt. Ser du med klare øjne vil alting være smukt og klart. Eksistensen har altid været smuk, men vi gik glip af det. Sannyas er beslutningen om at se med klare øjne.

Hvis livet selv ændrer sig konstant hvorfor forsøger vi så så ihærdigt at 'sætte det i bås'? Buddha siger i Dhammapada,[] 'Livet er som et lynglimt flængende himlen.' Livet er flygtigt. Så hvad er det vi har gang i? Vi forsøger det umulige. Vores job består i at se, nyde og komme videre. Hvis alting er en forbigående manifestation fra Eksistensens side, hvorfor så ego, frygt, begær? Sannyas som sådan forandrer ikke noget. Men det ændrer din måde at se tingene på. Sannyas sker i dig. Sannyas har intet med yderverdenen at gøre.

Sannyas er at vække kusken til live. Menneskets krop er som en hestevogn og dets bevidsthed er kusken. Men kusken sover tungt og vognen bevæger sig derfor hid og did alt efter hestenes forgodtbefindende. De fem heste er de fem sanser, hver og én med sin helt egen idé om hvor vi skal hen! Ikke én af dem er sand. De er blot flygtige idéer!

Selv under de mest prøvende omstændigheder opretholder sannyasien bevidstheden om altings forgængelighed. Hans opfattelse af hvad der er succes og hvad fiasko er helt anderledes end den gængse. Samsarien derimod bærer rundt på succes henholdsvis fiasko, hvorend han kommer hen. Der starter problemet.

Sannyas er et stort rungende 'ja' til Eksistensen. At sige 'ja' er overgivelse. At sige 'ja' er kærlighed og medfølelse.

Menneskets sind er trænet op til altid at sige 'nej'. At sige 'nej' booster egoet. 'Ja' gør egoet sårbart, så sindet vælget at fortsætte med sit 'nej' sigeri.

Sannyas er at sige 'ja' til Eksistensen. Eksistensen skabte dig. Det venter bare på at få lov til at udtrykke sit guddommelige teaterstykke gennem dig. Ved at sige 'ja' tillader du den guddommelige komedie at spille gennem dig. Når den guddommelige leg opstår udruller begivenhederne sig perfekt i overensstemmelse med Eksistensens flow. Da bliver alt et lykkens overflødighedshorn!

I dit arbejde med at sige 'ja' blødgøres du ligeså stille. Sannyas handler om at blive blød. Så længe du siger 'nej', bliver du ved med at være hård i filten. Når du gør en indsats for at sige 'ja', begynder du at bløde op. Når du træffer en bevidst beslutning om at sige 'ja' starter processen. Det er der mesteren kommer ind. Sannyas er at sige 'ja' til mesteren uden at bede om en forklaring først. Når din tillid til mesteren er komplet begynder sannyas for alvor at opstå i dig. Et eller andet sted klikker det inde i dig og du ved bare at, 'jamen hej, mesteren er jo klogere end mig'. Da begynder du at slippe din kontrol over sindet og tager i stedet mesterens hånd. Mesterens hænder er altid fremstrakte, men du var ikke parat til at holde dem. Idet 'ja'et begynder at ske, holder du hans hænder.

Nu er skabt et rum, hvori kærlighed opstår. Kærlighed sker først når du begynder at sige 'ja'. Med det 'ja' begynder du ikke blot at elske, du tillader også den anden person at elske dig tilbage. Da vil dit indre rum, der før var som en klippe, blive som bomuld! Det bliver blødt op med kærlighed. Den kærlighed retter sig ikke kun mod én person eller af én eller anden specifik grund. Det er en overstrømmende energi. Den flyder over hele Eksistensen – bare fordi. Du begynder at gå i eet med træerne, med alt omkring dig. Du føler livet er en sang, Eksistensens sang som du er en del af. Du svinger med alt og alle omkring dig, inklusive dig selv. Dine handlinger bliver et udtryk for den begejstrede glæde der bølger i dig og rundt om dig hele tiden.

En lille historie:

En Zen mester ankom til et møde i Cambridge Buddhist Society – sammenslutningen af buddhister i Cambridge. Han kom og så at alle var i fuldt sving med at støve af og gøre rent til hans besøg.

De var overraskede over at se ham, for efter planen skulle han først være kommet dagen efter.

Han rullede blot sin kjortels ærmer op og kastede sig ind i forberedelserne med liv og sjæl. De fattede ikke at han gad hjælpe med det. Han spurgte, 'Hvorfor må jeg ikke være med til forberedelserne af min store velkomstdag!'

Det oplyste væsens kærlighed og medfølelse er grænseløs. Sannyas er

at leve som et oplyst væsen. Det er levende oplysning.

Når du svinger i takt med Eksistensen nyder du alt – også dig selv. Du oplever ikke dig selv som adskilt fra andet. Du ser ikke nogen særskilt grund til noget. Der er de folk, der kommunikerer dybt med naturen, men som mislykkes totalt når det drejer sig om mennesker. I så tilfælde er deres såkaldte dybe samvær med naturen ikke ægte. Det kun at føle for og med naturen er ikke skalaen til at måle kærlighed efter.

Folk siger til mig at de skam allerede oplever dyb samhørighed med naturen. Bevares, træer og dyr skaber ikke problemer for dig. Det er derfor du påstår at have en kommunikation kørende med dem. De forholder sig tavse! Du kan fortælle dem alt. Du kan smide din følelse i hovedet på dem, trække dem ud og have det godt med det, det er det hele. Det er bare et egotrip. Essensen ligger i evnen til at kommunikere med Eksistensen som helhed – selv i hård modgang! Hvis du kan skabe et sådant kærligt rum selv under de omstændigheder, så er det ægte kommunikation.

En poet skrev engang en kærlighedssang og sendte den til sine venner. Få dage senere modtog han et brev fra en kvinde, som var én af dem, der havde modtaget hans sang.

Hun skrev følgende, 'Jeg er dybt rørt over dit digt. Vær venlig at komme herhjem og mød mine forældre ,og spørg dem om du må gifte dig med mig.'

Digteren var mildest talt forbløffet. Han skrev tilbage til hende, 'Det var et kærlighedsdigt fra mit hjerte som jeg ønskede at synge for nogle få sjæle. Andet var det ikke ment som!'

Hun skrev tilbage, 'Du er en hykler. På grund af dig vil jeg aldrig mere have med poeter at gøre i hele mit liv.'

Problemet er at alt i dag sker med intellektets tørre logik. Kærlighed er blevet reduceret til ren og skær liderlighed efter den anden persons krop. Det er problemet. Ægte kærlighed er udtryk for den overstrømmende energi som begynder at flyde i dig når du begynder at sige 'ja' til Eksistensen.

Den berømte digter Kabir siger at når kærligheden holder dig i sin favn, så lad være at tænke; bare hop i med hovedet først. Hvis du begynder at tænke svarer det til at arrangere puderne når dine øjne allerede er tunge af søvn. Han siger, 'Om så også hovedet selv må ofres, hvorfor så græde over det?'

Mesteren venter mange liv på dig. Men du må selv sige 'ja'. Vid, mesteren er en gentleman. Han giver dig frihed til at forblive bundet. Han venter. Når først du siger 'ja' tager han dig i sine arme. Mesteren er den eneste der kan vise dig kærlighedens kraft.

Et oplyst væsens kærlighed og medfølelse er grænseløs. Sannyas er at leve som et oplyst væsen. Det er levende oplysning.

Kabir – mystiker og hengiven indisk poet

Sannyasi er den, der er etableret i kærlighed og medfølelse i inderverdenen og i koncentration og præcision i yderverdenen. En sand sannyasi besidder sværdets præcision. Når han lukker sine øjne eksisterer verden ikke længere. Når han åbner øjnene er hans arbejde perfektion, perfektion ikke blot i det daglige arbejde, men også i relationer til andre! Han er en far, en mor, en bror og en ven, alt på samme tid.

Hans bevægelser er guidet af den indre intelligens. Derfor kan han være i nuet hele tiden. Han reagerer på nuet. Det er den ultimative forståelse af ansvarlighed – at reagere spontant på øjeblikket, som det udfoldes. Ægte kærlighed og medfølelse er spontane reaktioner på nuet. Det er derfor de dukker op til overfladen uafhængigt af omstændighederne, folk eller situationer.

Ægte kærlighed og medfølelse er spontane reaktioner i øjeblikket. De

manifesterer sig uafhængigt af omstændighederne, folk eller

situationen.

En lille historie:

En mand gik til et Zen kloster og fortalte mesteren, 'Mester, jeg ønsker at praktisere zen i resten af mit liv, men jeg har aldrig været i stand til at holde mig til een ting i ret lang tid ad gangen. Jeg er altid på udkig efter genveje til alting. Er der en genvej til oplysningen?'

Mesteern fortalte ham, 'Du kan få lov at være i dette kloster i to dage. På de to dage vil du blive belært om en genvej til oplysning. Er der noget specifikt du kunne tænke dig at beskæftige dig med?'

Manden sagde, 'Eftersom jeg ikke bliver ved med noget i lang tid ved jeg faktisk ikke hvad jeg bedst kan lide. Men jeg kan godt lide at spille skak.'

Mesteren tilkaldte en ung munk, der skulle være en god skakspiller. Han bad de to sætte sig ned sammen og satte et skakbræt imellem dem. Så tog han sit sværd frem, placerede det foran de to og sagde, 'I spiller bege to. Taberen får hovedet skåret af.'

De var chokerede over mesterens ord! Så gik de i gang med spillet.

De koncentrerede sig om spillet, som de aldrig havde gjort det før.

Til en start gjorde den unge munk nogle heldige udfald og det så ud som om han ville vinde. Da pludseligt begik han en fejl. Manden greb chancen og overtog spillet. Snart var han klart på vej til at vinde.

Pludselig så han nærmere på den unge munk og tænkte over med hvilken troskab og hengivenhed munken levede sit liv med mesteren i så ung en alder. Så tænkte han på sit eget liv, og på hvordan han havde forspildt det. Med eet besluttede han hvis en af dem absolut skulle dø, så lad det blive ham selv. Med vilje gjorde han et forkert træk. Den unge munk opdagede det og tog fordel af det.

Mesteren havde betragtet det hele et stykke derfra. Nu kom han hen og drog brættet væk og alle brikkerne hoppede og dansede. Han sagde, 'Ingen vinder. Ingen taber. Spillet er ovre. Kun to ting er nødvendige for oplysning og det er koncentration og medfølelse. I dag har du lært dem begge. Bliv hos mig og studer videre som du har studeret i dag. Din oplysning er sikker!'

Sannyas er at bringe de to kvaliteter koncentration og medfølelse under én hat. Med koncentration glemmer du aldrig livets formål, som er oplysning. Med medfølelse er du parat til at ofre livet selv for den anden, så at han kan nå målet! Når begge kvaliteter er til stede vil både du og den anden nå frem! Det er sannyas' storhed. Det er sannyas' space.

Sannyasiens bedste kvalitet er hans umådelige tillid til Eksistensen. Samfundet lærer dig at du altid skal sørge for at beskytte dig mod alt muligt. Det er problemet. Du lærer at tro at Eksistensen er din fjende, som du må beskytte dig imod. Du anvender samme regel også på mesteren og beskytter dig så godt du kan fra ham. Mesteren kommer ind i dit liv med én eneste intention – og det er at tilintetgøre dit ego og tillade sannyas holdning at komme til blomstring i dig.

Sannyas er at finde ud af lige nøjagtigt hvor det er du går galt i byen. Det nøjagtige sted er bedre kendt som egoet. Hvis du forstår det, vil du nemt kunne åbne dig for mesteren og tillade ham at slå dit ego. Du vil lade alle forsvarsværker falde og bare åbne. At lukke af for mesterens nærvær er som at holde dig for næsen samtidig med at en vidunderligt duftende brise vejrer forbi. Idet du åbner for ham med tillid, vil du se mirakler opstå overalt i dit liv.

Tillid er en overraskende potent kraft. Den arbejder udenfor al logik. Alt der arbejder udenfor logikkens grænser er den direkte sandhed. Den slår aldrig fejl. Tillid til mesteren, overgivelse til mesteren, er at give ham ansvaret for dig. Han tager aldrig fejl! Hey – det betyder ikke at du kan overgive dig til ham og så ellers foretage dig alle mulige tåbelige ting. Nej! Det første du må erkende er at ægte overgivelse vil aldrig tilskynde dig til at begå dumheder. Kun den 'overgivelse' der ikke stikker ret dybt, vil forsøge sig med alskens dumheder. Ægte overgivelse er en bevidsthed – ikke et koncept der kan diskuteres.

Sannyas er en bevidsthed som blomstrer i grupper af mennesker i mesterens nærvær. Igennem tiden er sannyas altid opstået i grupper. Alle de store mestre har indviet sannyasier i grupper. Når en gruppe mennesker begynder at opløses i kærlighed, når en gruppe folk begynder at smelte, begynder sannyas at opstå. Med ét er der så megen skønhed. Med ét viser Eksistensen sig så underfundigt mystisk og skøn. Tilfældets magt bliver en livsstil. Vældig energi flyder. Uden der er nogen særlig grund til det, forekommer livet bare så dejligt og fantastisk smukt. Alt virker helt perfekt. Der er en ubeskrivelig fornemmelse af blomstring hele vejen rundt.

Det skyldes ikke at Eksistensen er blevet smukkere. Eksistensen er altid den samme. Du er bare begyndt at reagere på den, det er det hele. Dine egne menneskelige kvaliteter er blevet umådeligt berigede. Det er sannyas! Når du starter på at reagere på Eksistensen med disse berigede kvaliteter, når du begynder at smelte sammen med Eksistensen, når du begynder at længes efter den, begynder sannyas at opstå i dig.

Når sannyas sker tilføjer du per automatik Eksistensen mere skønhed. Du bliver skaber. Folk tror sannyas er forsagelse af kreativitet. Nej! Sannyas er at tage et skridt i retning af gud, og gud er den ultimative skaber. Selve sannyas' energi er skabelse. Det er et kun lidet kendt faktum om sannyas.

En lille historie:

En dag henvendte en ung mand sig til Sokrates*, den græske filosof og sagde, 'Åh du store Sokrates, jeg kommer til dig for at få viden.' Sokrates tog manden med ud til havet og pressede hans hoved ned under vandet i et par sekunder.

Da han slap grebet rejste manden hovedet og hev efter vejret. Sokrates bad ham gentage hvad det var han ønskede. Manden sagde, 'Jeg vil have viden.'

Sokrates tog ham igen under vandet; denne gang i længere tid. Så slap han ham og spurgte, 'Hvad vil du have?' Manden svarede, 'Viden.'

Sokrates gentog processen et par gange.

Efter yderligere nogle omgange spurgte Sokrates atter en gang, 'Hvad ønsker du?' Manden gispede, 'Luft. Jeg vil have luft!'

Sokrates sagde, 'Godt. Når din tørst efter viden er ligeså brændende som din tørst netop nu efter luft, skal du få viden.'

Sannyas er en brændende lyst der rejser sig indefra dig. Det er en dyb længsel. Selvom længselen måske ikke er total vedvarende i tid og rum er det okay. Du kan tage springet. Det vil måske ikke være helt konsekvent. Men at være fuldtud konsekvent er ikke det kriterie vi anlægger. Bare længselen har slået rod, er det godt nok. Du er rede. Når først du hopper i giver resten sig selv.

En mand vandrede mod Himalayas bjerge midt om vinteren. En gammel mand så ham og spurgte, 'Det er så koldt i bjergene. Er du sikker på du kan klare det?' Manden svarede, 'Mit hjerte er der allerede. Så det er ingen sag for resten af mig at nå frem.'

Indvielsen selv vil trigge processen. Sannyas ydre udsmykning vil gøre arbejdet med den indre udsmykning. Det er derfor at man med indvielsen giver et nyt navn og et safranfarvet klæde. De vil i sig selv gøre det meste af arbejdet for dig. De vil holde bevidstheden levende hvert eneste øjeblik.

Men hvis du begynder at analysere beslutningen om at tage springet eller ej, vil du forfejle målet. Sannyas er linket op til din energi. Blot ved at se din energi kan jeg se du er parat til sannyas! Du kan ikke analysere energi med logik. Energi er hinsides logik. Når du tager sannyas er tidspunktet rigtigt, det er det hele. Selv om du skulle droppe det senere, så fortryd ikke. Frøet er sået. En gang sannyasi, altid sannyasi. Det vil ske igen, når tiden er til det. Når det sker, er det måske sidste gang.

Sokrates – græsk filosof. Platos samtidige.

Sannyas er en beslutning kun intelligente mennesker tager. Når livet når et kogepunkt, når maksimum depression opstår, et punkt hvor du føler yderverdenen ikke er til nogen nytte, når der ikke kan gøres mere for at afhjælpe din situation, er der tre alternative valgmuligheder.

Din første valgmulighed er at begå selvmord. Selvmord virker umiddelbart som om det vil sætte dig fri, men reelt skaber det forfærdelige lidelser. Folk tror det kræver mod at begå selvmord. Mod er et smukt ord, men det er helt forkert at anvende det i den sammenhæng. Kræver det mod at gnide chilipulver ind i dine egne øjne? Nej! Det er bare ren tåbelighed. På samme måde kræver det ikke mod at begå selvmord. Det er bare den rene idioti. Der er intet modigt ved det.

Forstå videnskaben bag selvmord. Lad os sige din almindelige livslængde i denne inkarnation er sat til at være halvfems år og du begår selvmord i en alder af femogfyrre. I de næste femogfyrre år bliver du nu nødt til at vente som ren ånd. Kun ved slutningen af de halvfems år har du retten til og muligheden for at vælge en ny krop og lade dig genføde. Disse femogfyrre år vil være det værste helvede du nogensinde har gennemlevet. Det vil være betydeligt værre end hvilke lidelser du end måtte udstå, mens du var her i kroppen. Selvmord er ikke den udvej du vil gøre det til.

Dit andet valg er at ty til en eller anden form for misbrug, stoffer eller alkohol ell.lign. og på den måde begå langsomt selvmord ved at forgifte dit system indtil det dør af det. Det er ligeså tåbeligt fordi du bevidst misbruger din krop.

Den tredje og mest intelligente vej er at se indad. Når yderverdenen forekommer at være død for dig er tiden kommet til at se indad. Sannyas sker når du beslutter at kigge indefter og fordybe dig i dit eget selv. Sannyas er alkymien til transformation af hele din livsstil, til dirigeren af hele din energi i retning af oplysningen. Når den første tilskyndelse til at se indefter kommer op, og den første tanke om at gå spiritualitetens vej gryr, tager den intelligente person springet ind i sannyas. Sannyas er genvej.

En lille historie:

En halvtreds år gammel oplysnings-studerende henvendte sig til en Zen mester og sagde, 'Jeg har nu studeret åndelighedens kunst siden jeg var lille dreng. Jeg har lært at selv græsset og træerne vil blive oplyste. Det forekommer mig meget underligt.'

Mesteren spurgte, 'Hvad nytte er det til at diskutere hvorledes græs og træer opnår oplysning? Spørgsmålet er hvordan du kan blive oplyst. Har du nogensinde overvejet det?'

Den gamle mand svarede, 'Sådan har jeg aldrig tænkt på det.'

Mesteren sagde, 'Så gå hjem og tænkt lidt over det.'

Sannyas er en fokuseret aftale med dig selv. Det er en bevidst forpligtelse du påtager dig over for dig selv til at ville tilintetgøre alt du 'ikke er' og rense dig selv fuldstændigt.

Idet du påtager dig den forpligtelse vil din seen, lytten, talen og følen begynde at ændres. De samme ting vil give nye forståelser. Det er det sannyas' forpligtelse gør ved dig. Sannyas er og bliver eneste fremtidsløsning for den er det eneste der lærer dig at være centreret i dig selv og dog have fuld handlekraftighed i yderverdenen på en legende, glædesfyldt, begejstret vis. Sannyas tillader dig at spille et større antal roller uden at identificere dig med nogen af dem. Det holder dig i vedvarende begejstring og henrykkelse. Det giver dig cremen af oplevelsen ved at være født her på planeten jorden.

Fysisk afbrydelse er fødsel. Psykologisk afbrydelse er sannyas.

En sand moder er den, der slipper sit barn, når tiden er kommet til det. Den mor der er for besiddende over for sit barn skulle formentlig hellere helt have undladt at få børn til at begynde med! Selv det at føde er at give slip i og med hun tillader babyen at forlade hendes krop! Kun den mor, der er parat til at tillade næste niveaus eksplosion at ske, parat til at slippe, kan kaldes en sand mor.

Hvis du er bedsiddende, hvis du føler dig ked af det bare ved tanken om at skulle skilles fra dit barn, skulle du have ladet være med at føde det! Du skulle have blevet ved med at nære ham gennem navlestrengen. Navlestrengs forbindelsen skulle holdes konstant ved lige! Ligesom barnet vokser sig til rent fysisk efter du leverer ham til yderverdenen efter de ni måneder, på samme måde kan han kun vokse psykisk, hvis du tillader ham at bryde væk fra dig.

Fysisk afbrydelse er fødsel. Psykologisk afbrydelse er sannyas.

Hvad det angår har jeg været meget heldig. Da jeg gik til min mor og fortalte at jeg havde tænkt mig at gå hjemmefra og tage sannyas, var det sent på aftenen, ved en elleve tiden. Jeg gik i templet og tilbragte en rum tid som sædvanligt og kom hjem på min normale tid. Jeg åbnede døren med min nøgle og gik indenfor. Jeg havde træsandaler på som er almindeligt fodtøj for vandrende asketer. De gjorde en infernalsk larmen på stengulvet! Min mors sædvane var at vågne op, forberede min yndlingsret og servere den for mig samme øjeblik jeg trådte ind. Hvis jeg allerede havde spist i templet ville jeg gøre hende opmærksom på det, og vi ville begge gå i seng og sove.

Den aften var hun som sædvanlig stået op og var ved at lave noget mad. Jeg kaldte på hende og fortalte hende, 'Jeg har besluttet at forlade hjemmet og tage sannyas. Du kan lave mad til mig i aften, selvom jeg allerede har spist. Jeg vil spise nu, for i morgen tidlig går jeg.’

Det var en nærmest skødesløs bemærkning fra min side. Selvfølgelig var hun chokeret, men hun sagde ikke noget. Der er det ved det at hele min familie havde vidst helt fra starten at det med at prøve at snakke mig fra ting eller overbevise mig om noget andet, når først jeg havde besluttet mig, aldrig ville kunne lade sig gøre. De vidste allerede på forhånd, at når jeg først sagde noget var jeg helt klar indvendig og determineret. Kun efter at have truffet en klar beslutning ville jeg sige det højt. Når jeg siger noget skal ske, vil det ske, det er det hele!

Tårerne begyndte rende min mor ned ad kinderne. Jeg så på hende og spurgte, ’Hvad mener du med at græde? Betyder det du ikke vil have jeg går?’

Hun rystede på hovedet og sagde, ’Nej, jeg siger ikke du ikke skal gå. Jeg græder fordi jeg ikke kan lade være. Jeg er ikke i stand til at kontrollere mig selv. Jeg er ikke i stand til at acceptere det. Jeg kan ikke sige du ikke må gå.’

Hun havde altid vidst, at dette ville ske en dag. En skønne dag ville jeg gå min vej. Det var forudsagt i mit horoskop. Det smukke ved det var, hun sagde aldrig, ’Nej!’ Ikke blot forbød hun mig ikke at gå, hun fortalte sågar nyheden til min far. Min far troede hun havde råbt ad mig og lavet problemer og at det var årsagen til min afgang. Han spurgte hende, ’Råbte du af ham? Har du skabt problemer?’

Min mor sagde, ’Nej, jeg hverken råbte eller sagde noget som helst. Han kom helt af sig selv og fortalte det.’ Så hidsede min far sig ned.

Det var en klar og enkel erklæring. Min far kom over til mig, satte sig og spurgte, ’Swami, din mor siger nogen ting som du skulle have sagt. Er det sandt?’

Pudsigt nok, allerde dengang kaldte hele familien mig ’Swami’!

Jeg fortalte ham, ’Ja. Jeg har besluttet at forlade hjemmet i søgen efter sannyas og for at blive oplyst.’

Det var et chok for ham, men han kunne tydeligt se, at jeg var klar, velafbalanceret, cool og afslappet. Han gjorde kun en enkelt bemærkning, ’Hvis du skulle blive syg, så vær venlig at lade os det vide. Vi ønsker at tage os af dig.’ Det var det. Han sagde helt enkelt, ’Hvis du nogen steder undervejs på dine rejser skulle blive syg, så informer os om det. Vi vil tage os af dig. Det er det eneste vi gerne vil have lov til. Intet andet. Ud over det kan du gøre som du har lyst.'

Mine forældre stod aldrig i vejen for mig. Se, et hvilket som helst forhold, inklusive forældre-barn forholdet, kan kun siges at være sundt, hvis man er parat til at lade den anden person komme videre med sit liv, når tiden er til det. Jeg har set tusinder af unge, som er så inspirerede, som har modet, som er dristige nok til at gå spiritualitetens vej. Ak og ve, de giver ikke engang sig selv chancen for at udforske tingene nærmere – på grund af deres forældre.

Forældre har det med at falde ind i den almindelige livsstil, de lever for at tilfredsstille andres egoer og for at opdrage deres børn. Kun sjældent sker det at en sjæl eller to modtager inspiration og er modige nok til at gå på opdagelse. Forsøg at forstå at jeg beder jer ikke om at træne eller tvinge jeres børn til at blive swamier. Nej! Det eneste jeg bare beder jer om er, hvis jeres børn føler det klik med hensyn til at tage sannyas – så vær venlige ikke at stå dem i vejen. I vil blive velsignede, hvis I lader være med at stå i vejen for dem.

Vær intelligent nok til at se vejen dit barn har valgt. Han har valgt den højeste vej. Selv om han skulle græde og må kæmpe og ender med fiasko er der ikke noget galt i det, hvis det er det du er bange for. Jeg var måske en fiasko i mine sidste ti liv. Derfor har jeg succes denne gang! Forstår du, når kampen handler om sannyas, og så selv om du ikke opnår oplysning, er det ikke at regne som fiasko. Det er altid en stor succes, for du levede med integritet og fuld bevidsthed. I den fulde bevidstheds område våger Eksistensen over dig hvert et sekund. Hvert af dine skridt bliver der draget omsorg for. Så forstå at hver en udforskning, hver en opdagelsesrejse, hvert et eventyr ind i bevidsthedens område bør opmuntres, tillades og støttes.

Jeg føler evig taknemmelighed overfor mine forældre for ikke at have stået i vejen.

Enligtenment is the Key to Your Kingdom

Vi kommer nu til det højeste eller det jeg kalder den fuldkomne oplevelse. Erkendelsen af hvem vi er og vor rolle i dette univers er den ultimative viden og oplevelse vi kan have. Fra uvidenhedens mørke bevæger vi os ind i sandhedens lys. Vi oplyses.

Når du ser nogen der svømmer, forstår du tre ting. Den første er at svømning er en mulighed, at en mand kan flyde på vandet. Den anden er oplevelsen af en stærk indre drift, 'Hvis han kan, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne? Det kan jeg da også.' Den tredje er, 'Lad mig hoppe i!' Du får inspiration og mod!

På samme måde sker det når du ser et oplyst væsen gå rundt på planeten jorden, når du lever i hans nærhed, så forstår du også tre ting. Den første er at oplysning er mulig. Du kan leve som en gud på denne planet jorden. Den næste ting er, 'Hvis han kan opnå oplysning, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne?' – Fordi han udstråler en sådan enkelhed og almindelighed, som ligger meget tæt opad din egen menneskelige natur. Så helt naturligt får du en vis tiltro til at det også burde være muligt for dig. Den tredje er mod, 'Lad mig tage springet!' Alle disse tre vil kun ske hvis du lever i en oplyst mesters nærhed og hele tiden har mulighed for at betragte hans kropssprog. Intet andet kan trigge det i dig.

At leve med det endeløse rum er oplysning. Det endeløse rum vil opstå når du slapper af fra de identiteter du holder frem foran dig i henholdsvis yder og inderverden.

Hvis du er godt til rette i det endeløse rum og samtidig er i stand til at være aktiv, lever du oplysningen. Hvis du ikke kan finde dig til rette med det, men du har i det mindste haft et glimt af det, har du oplevet satori.

Den basale forudsætning for oplysning er en 'psykologisk revolution', en ny klarhed om selvet (jeeva), verden (jagat), og gud (ishwara).

Hvordan du tænker, hvorfor du tænker, hvad der driver dig, hvad der inspirerer dig, hvad motiverer dig i livet – forståelsen af det er at have klarhed om selvet eller jeeva.

Hvordan du opnår det du ønsker her i verden, hvordan du undgår angst og andre ting som bliver påtvunget dig af verden – den forståelse er klarhed om verden eller jagat.

Klarhed om Ishwara eller gud er at erkende kilden til både den individuelle sjæl, som til verden. Opnåelse af kilden, at kende alle disse tre er oplysning.

Når du har en klar forståelse af hvorfor du tænker og hvordan du tænker, vi selve den forståelse give dig en klar oplevelse af selvet. Når du forstår at forbinde dig med verden, opnå det du ønsker og undgå det unødvendige, har du en klar oplevelse af verden. Det tredje er så at opleve gud, Ishwara, selvets og verdens kilde.

Sand forståelse af selvet, verden og gud er oplysning.

Folk spørger mig, 'Efter oplysningen kan de oplyste væsener så more sig og have det rart?' Jeg skal sige dig, kun efter oplysningen kan du for alvor more dig! Før den tid er al din morskab noget du tænker eller fantaserer dig til.

Efter oplysningen behøver du ikke nogen ting eller mennesker, intet, ingen ydre ting, for at nyde det. Du vil bare have det godt hele tiden. Der vil være sådan en intens begejstring bare fordi.

Hvis jeg skal definere oplysning i to ord vil jeg sige 'intens begejstring' uden grund, intens passion, som ikke er rettet mod et objekt. Der er ikke noget objekt, men der er intens lidenskab. Der er ingen grund til det, men der er intens henrykkelse. Det er det jeg kalder oplysning. Oplysning betyder ikke at flygte et eller andet sted hen. At smage på livet her og nu, er hvad jeg kalder oplysning.

Ishwara – det Højeste

Det jeg kalder oplysning er ensbetydende med at opleve det samme liv du føler inde bag din hud, også udenfor din hud. Du er ikke blot i live inde i din krop, du er også i live i hvert eneste andet individ, træ og klippe. Dit greb om din fysiske krop transformeres til et greb om den kosmiske krop! Du er levende i hvert af kosmos celler. Hver celle er en hel, fuldendt del af kosmos.

Se, forstår du, jeg er i live i lige så høj grad udenfor som indenfor min hud. Så jeg er i live i alle millionerne af hoveder, øjne og fødder og i alle kosmos millioner af væsener.

For at opnå det kan du starte med at se alting som om det var første gang – og uden at bringe dine engrammer eller indgraverede erindringer med ind. Så vil du begynde at opleve det samme liv og den samme intensitet som du oplever inde i kroppen også udenfor den. Prøv det i ti dage. Når først du har fået et glimt vil du aldrig miste det igen! Du vil se du er begejstret helt uden grund. Du er bare henrykt og glad uden nogen særlig årsag. Du vil aldrig igen tage tingene for givet. Du vil altid være glad.

Til dato er du i vane med at forbinde alle dit livs tidligere oplevelser og deraf skabe et 'shaft', en sammenkædning. Alle din fremtids oplevelser er afhængige af, hvordan du har skabt den kæde. De afhænger af hvilke ord fra fortiden du har valgt ud og hvordan kæden er udformet. Dine fremtidige følelser, reaktioner, tanker og ord er helt og aldeles afhængige af den kæde. Men efter oplysningen er livet meget anderledes. Tanker kommer op og hvis de vil arbejde går kroppen i gang og fuldfører tankerne. Så snart arbejdet er udført, forsvinder tankerne igen. Så næste gang et eller andet skal gøres rejser tankerne sig igen og processen kører videre. Det hele sker smukt helt af sig selv. Der er overhovedet ingen kæder.

Oplysning er intens lidenskab uden objekt.

For øjeblikket bærer vi alle på en konstant irritation fra det øjeblik vi står op om morgenen indtil vi går i seng igen om aftenen. Konstant bærer vi på den ene eller anden irritation. Vi venter bare på at give folk et fur. Vi behøver bare mindste anledning. Efter oplysningen er denne kontinuerlige frygt eller skyld eller ønske som konstant irriterer, der ikke længere. Når du unclutcher fra kæden bare et lille øjeblik, vil du opnå et glimt af oplysningen.

Skiftet når du 'hopper af' kæden foregår i et splitsekund. Hvis du er dybt opmærksom kan du fange det værdifulde øjeblik når unclutchingen sker. Alle vore tapas, vores åndelige træning, er én lang forberedelse til at fange det skift. Skiftet sker ofte. Du behøver bare være intenst opmærksom, så vil du kunne fange det. Når du unclutcher fra kæden én gang for alle, er du oplyst.

Jeg kan sige at der indtræf et par permanente ændringer i mig, da jeg blev oplyst.

Det første var at al indre snakken løs forsvandt. Med indre snak mener jeg den konstante tanke – ordstrøm, der almindeligvis kører i 'båndsløjfe' i sindet. I rummet mellem mine ord som jeg taler lige nu, selv i de få sekunder er der ingen 'skratten' indvendig. Der er bare det åbne rum, stilhed.

Selv en lille ting skaber intens henrykkelse.

Det andet er at idéen om at min grænse slutter her med denne krop og så starter resten af verden, forsvandt. Grænsebevidstheden opløste sig. Jeg føler ikke at jeg kun er denne seks fod lange form. Jeg ser og føler mig selv i alting. Hvis du betragter mig vil jeg være den første til at nyde alle mine fotos efter en fotosession eller på bogomslag! Jeg vil lege med dem i fire fem dage.

For det tredje selvom denne krop er en maskulin krop forsvandt den indre identitet af maskulin eller feminin. Den psykologiske idé om at 'Jeg er af hankøn' eller 'Jeg er en hun' eksisterer ikke i mig længere.

Og for det fjerde er der en konstant begejstring indeni – alting henrykker mig. Selv små ting giver stor betagelse. Selv små ting skaber intens betagelse og glæde.

Du må være klar over at oplysning ikke er enden på det hele. Det er den maksimale oplevelse, men ikke den sidste oplevelse. Du må forstå disse to ord, 'endelig' og 'ultimativ'. De er meget forskellige. Foreksempel efter den første dags foredrag i en længere serie af foredrag, kom en person til mig og sagde, 'Du har sagt alt, der var at sige. Hvorfor behøver vi en klasse til?' Næste dag sagde en anden, 'Swamiji, den første dag troede jeg ikke du kunne komme mere i dybden med os; at det var så det. Og i dag, med eet følte jeg at du har taget os dybere end i går, men nu kan det heller ikke blive bedre. Hver dag føler jeg at du ikke kan gå dybere med os, men vi bliver ved.' Hver dag følte den person at oplevelsen havde været ultimativ.

Ultimativ betyder at leve hvert øjeblik totalt, i sin helhed. Ultimativ er ikke endelig, slut. Den kan opdateres.

Der er stor forskel på disse to ord, ultimativ og endelig. Hvis det er ultimativt sker det hvert nu. Det er ikke slut.

Når et væsen opnår oplysning vil han ikke bare opleve sit fulde potentiale, men han går også i gang med at skabe flere oplyste væsener. Han går i gang med at skabe grundlaget for flere oplyste væsener.

Når du er oplyst er der ingen bevægelse af bogstaver eller ord eller tanker mellem din navle og din hals. Ord vil kun komme fra halsområdet. Jeg kan sige så meget som at det er en meget præcis beskrivelse af hvad oplysning er. Der vil ikke være nogen bevægelser af ord, tanke, stavelse eller lyd mellem navlen og halsen.

Ord vil kun være der når du taler. Når du ikke siger noget, vil der ikke være nogen ord indeni. Kun energiens bevægelse vil være der. Der vil ikke være en tanke, ingen sætninger, ingen konstant indre sludren.

Forstå det ret, når du ikke har den der indre tankestrøm er det ikke ensbetydende med en død stilhed. Det er intens energi! Af den energi vil alt hvad der nu engang måtte være behov for at gøre opstå som visuelt billede. Hvis du har indre sludren vil det komme linje for linje som foreksempel, 'Om morgenen skal jeg vågne op. Så skal jeg gå på kontoret. Der vil jeg arbejde på det nye projekt. Om aftenen vil jeg komme tilbage. Så går jeg måske ud og spiser…' Lineært, den ene efter den anden kommer tanker og ord ud.

Når du ikke har den indre snakkemaskine kørende, når du bare er sammen med dig selv, kommer hele billedet ud som én færdig pakkeløsning, én information. Det er det vi kalder intuition. Går du via logikken kaldes det indre snadren, og det er intellektet. Men er du fri af den indre sludren kan tingene udtrykkes i dig langt mere intuitivt. Øjeblikkeligt ved du.

Den der har fjernet alt hykleri fra sit indre rum vil opleve oplysningen. Ramakrishna Paramahamsa, den oplyste indiske mester siger smukt, 'Integration mellem din indre sludder og dine talte ord er oplysning.' Han siger, 'bare integrer din indre tankestrøm og de ord du ytrer. Lad begge integreres og du er oplyst.

Når du er tom for indre snakken og bare er til i selskab med dig selv

kommer hele visualisationen ud i form af intuition.

Efter at have opnået enlightenment, oplysning har man en meget skarp superbevidst opmærksomhed. Med den superbevidsthed er det nemt at forske, eksperimentere og analysere. Selv efter oplysningen har jeg udført så mange eksperimenter, så mange praktikker sammen med videnskabsmænd og forskere fra både yder og inderverden og med mig selv.

Se, når en oplyst sjæl udfører spirituelle teknikker er det ikke kun for sin egen skyld. Det er for at skabe de rette formler for disciplene, så at han kan reproducere den samme oplevelse han selv har haft, i dem.

Nogen spurgte mig, 'Er oplysning det naturlige menneskelige stadie eller er det en transcendering af tilstanden som menneske?'

Hævet over enhver tvivl, oplysning er en transcendering af den menneskelige tilstand. Hvadend du opfatter som den menneskelige tilstand er ikke det fulde billede. Du er kun et frø, et potentiale, en mulighed. Du er ikke et træ. Du er ikke fuldt virkelig. Din virkelighed er oplysning.

Du benævnes som menneskeligt væsen i sit potentielle stadie. I dit fuldt udviklede stadie, den realiserede tilstand kaldes du et oplyst væsen. Vær helt klar over det, du er ikke et menneske med en spirituel oplevelse. Du er et spirituelt væsen med en menneskelig oplevelse!

Du er et åndeligt væsen, der har en menneskelig oplevelse.

Via meditation kan du opnå visse yogiske evner på sanskrit kaldet siddhis. Men oplysningen sker først når du går hinsides de evner. Oplysningen har kapacitet til at handskes med de evner, men også den fornødne intelligens til at slippe dem om nødvendigt.

Her forleden læste jeg en interessant artikel om en bog 'Okkult Kemi' som er baseret på forskning udført af teosofferne Annie Besant og Charles Leadbeater omkring forskellige elementers molekylære struktur. Den siger at selv lang tid inden fysikerne opdagede at atomet har en kerne, blev den opdagelse gjort af teosofferne, som har bestemt dels mange elementers atomare struktur og dels været helt i dybden og opdaget den såkaldte 'quark', den mest fundamentale partikel kvante-fysikken kender til i dag!

Hvordan fandt de ud af det uden de moderne videnskabelige hjælpemidler vi har til rådighed i vore dage og lang tid inden kvantefysikken overhovedet blev født? Rapporten siger at det var ved hjælp af den siddhi eller mystiske evne som også kaldes 'anima', som beskrevet i Patanjalis Yoga Sutras. Patatanjali, som var faderen til yogaens videnskab og indisk oplyst mester, beskriver anima som 'evnen til at indsamle viden om det minimale, det skjulte eller fjerne ved at dirigere den superfysiske evnes lys derhen.'

Via yogisk træning kunne de opleve visuelle billeder af minimale objekter som ellers var for små til at opfattes med det blotte øje. De fandt fem nye elementer, gennem disse yogiske evner. De gik sågar bag om quarken til den såkaldte subquark som videnskaben stadig har til gode at opdage. Disse eksakte opdagelser er også gjort af mindst tre andre mennesker fra forskellige steder i verden og til forskellige tider via sådanne okkulte powers.

De konkluderede at al materie er som bobler i rummet, som perler på en usynlig tråd. Rapporten siger at forskerne ikke blot så de subatomare partikler, men at de var i stand til at 'se' ind igennem atomet ned til subquarken, hvilket kun er muligt for den ydre videnskabs forskere via en kraftig partikel accelerator som koster mange millioner dollars!

Mange yogier besidder disse siddhis eller evner som kommer frem som et resultat af meditation. De er gode nok, når bare du ikke lader dig besnære af dem. Ellers risikerer du at glemme det højeste mål, som er oplysningen.

*Siddhis – yogiske evner der opstår under den spirituelle rejse.

*Yoga – betyder ordret 'forening' af krop-sind-ånd.

Oplysning er at have en så stærk og klar fornemmelse af fred indeni dig at selv dine tanker ikke kan forstyrre dig.

Tro ikke oplyste mestre ikke har tanker. Det er bare det at deres indre rum er så enormt stort, at sindet blot udgør en forsvindende lille del. I dit tilfælde, hvis du har et ti hektar stort sind er samtlige ti hektarer som den rene zoologiske have. For den oplyste sjæl er der en million hektarer til rådighed, men stadig kun en ti hektarer stor zoo. På en million hektar land – om der så skulle være lidt bevægelse på ti hektarer af området kan det så betragtes som en forstyrrelse? Nej! Det er ubetydeligt. Det er der nærmest slet ikke. Det er derfor en almindelig person føler ’jeg er kroppen’, mens det oplyste væsen føler, ’jeg er også kroppen’.

Det er ikke sådan at idéen ’Jeg er kroppen’ forsvinder. Den udvider sig bare til ’Jeg er også kroppen.’

’Altid at være intens’ er den oplyste mesters særkende. Når du ser det forstår du det som ’lyksalighed’ eller ’lykke’. For at sige det rent ud, så føler jeg mig ikke som en adskilt lyksalig væren. Alt hvad jeg ved er at noget ekstraordinært hele tiden sker i mig og det er meget intenst. Kun en outsider føler det er ’bliss’, lyksalighed. Rent faktisk er det ikke engang bliss. Det er den kvalitet, der ikke kan beskrives, ikke kan opfattes af sindet.

Indtil videre ser du tre adskilte ting: opleveren, oplevelsen og det oplevede. Foreksempel, du læser denne bog lige nu. Du er opleveren, der er læser, oplevelsen er at læse, og den ting der opleves, er bogen. Når du bliver oplyst bliver alle disse tre – oplever, oplevelse, det oplevede, eet. Du er blot opleveren som oplever dig, der samtidig er oplevet!

Til dato er du ikke moden nok til at holde kaosset, kosmos, indenfor din krops grænser. Du føler trang til at gøre orden i kaos, for du er ude af stand til at handskes med kosmos som det er. Dine godt halvanden meter lange krop er ikke moden til at udholde kaos som det er og opleve og nyde det, som er.

Når krop, sind og hjerne vækkes op og tunes ind på at opleve kosmos som er, er det at leve oplysningen.

For det formål må krop, sind og hjerne først forberedes. Kroppen kan forberedes via teknikker som Nithya Yoga.

Sindet er som en software. Det består af det bevidste sind og det ubevidste sind. Det bevidste sind kan renses v.hj.a. undervisning, fjernelse af forkerte forestillinger og tilføjelse af klare, korrekte idéer og forestillinger. Det ubevidste sind kan cleares gennem meditationsteknikker.

Men det allerbedste, hvis softwareændringen skal gøres permanent, er at gå ind og også ændre hardwaren. Selve dine hjernevindinger må ændres for at kunne holde oplevelsen og udstrålingen af oplysningen. Det kan ske via indvielse, gennem mesterens berøring. Indvielse er direkte transmission af energien, hvorefter forskellige dimensioner af dig vil begynde at vågne op.

Levende oplysning har intet at gøre med ægteskab eller cølibat. Det er bare at leve et konfliktfrit liv, hvor dine handlinger og din viden stemmer overens med dine ønsker.

Det ikke at gå til ekstremer med noget, ikke at være fanget i følelsernes yderpunkter er kendt som den gyldne middelvej. At være på middelvejen, madhyapantha^Madhyapantha, vil sige at antallet af tanker som rejser sig før en given handling indtræffer, er stærkt formindsket i forhold til tidligere. Det er den periode, der kaldes 'living enlightenment', levende oplysning. Når tankerne slipper hundrede procent og du er i stand til at udføre alle dine aktiviteter uden tanker overhovedet, er du oplyst.

Når du er centreret i sattva^Sattvva, positiv energi, har du en klar forståelse af jeeva'en, selvet. Du forstår at forholde dig til jagat, verden. På grund af denne klarhed omkring selv og verden falder du naturligt ind i kilden til det hele, Ishwara, gud.

Selve forståelsen vil gøre dig klar i hovedet. Den klarhed vil automatisk vække de ikke-mekaniske dele af hjernen. Når den opvågnen indtræde,r vil der komme kaos i dine rutiner. Dine rutiner vil gå i gang med at rearrangere sig ved sin egen kraft. Bare samarbejd. Det er hvad jeg kalder levende oplysning. Det at samarbejde med den opvågnen der sker i dig, er hvad jeg kalder at være discipel eller at leve oplysningen.

repræsenterer betragningens magt, der får betragteren til at være moderat fremfor at blive skubbet rundt i manegen af sine følelser.

'Levende oplysning' er det rigtige udtryk. Når du lever disse store sandheder er du oplyst, det er det hele.

Det er meningen du skal leve sandhederne. At leve de store sandheder i dit liv er oplysning. Oplysning betyder ikke at du vil forlade din krop og dø. Nej! Du vil leve i et center, et indre rum, der er hinsides de fem sanser, men med de fem sanser. Dit center vil skifte, det er bare det. Din erkendelse af virkeligheden vil skifte. Det er hvad jeg kalder jeevan mukti – levende oplysning.

Dit ego er ikke stærkt nok til at hindre din oplysning! Forstår du, dit ego er ikke magtfuldt nok, så det ligefrem kan tage din oplysning væk.

Du bliver nødt til at holde op med at tænke at du har et ego. Selv dit ego er ikke så stort som du bilder dig ind. Du er ikke så stor som du altid tror! Så selv dit ego kan ikke fjerne din oplysning.

Hvad enten du tror det eller ej, oplever det eller ej, du er evig bevidsthed.

Din logik er heller ikke så stærk som du går og tror. Som jeg altid siger til folk, din uvidenhed er ikke så kraftig at den ligefrem kan tage din oplysning fra dig. Selv i din uvidenhed eller dit ego er du ikke så voldsom en person, og det er sandheden!

Samarbejde med opvågningen som den sker i dig, er det jeg kalder

levende oplysning.

Folk spørger mig, ’Hvis en mester virkelig vil kan han så give oplysning uanset disciplen er kvalificeret eller ej?’

En oplyst mester kan oplyse hvem som helst blot med en berøring – ikke engang berøring, bare en tanke er nok. Intet andet er nødvendigt. Han kan sætte enhver fri.

Den største happening på planeten jorden er når en uoplyst person sidder med et oplyst væsen og bliver oplyst.

Mesteren kan ganske enkelt downloade den oplyste fysiologis software ind i hvem som helst. Når du er helt åben, kan den oplyste fysiologis software downloades i dit system. Din krop lærer at den kan være bedre end den er nu. Din bio-erindring lærer lektionen om muligheden for en bedre eksistens.

En lille historie fra den oplyste mester Buddhas liv:

Buddha blev engang spurgt, 'Hvorfor giver du ikke bare oplysning til alle og enhver? Han sagde, 'Vær sød at gå ned i landsbyen og hør hvem der kunne tænke sig oplysningen. Bring dem med her tilbage – så skal jeg nok give den.'

Manden gik gennem hele lansbyen den dag og spurgte hvem der ønskede enlightenment.

Han kom tilbage til Buddha om aftenen og så noget nedslået ud. Buddha spurgte ham, 'Hvad skete der? Der er ingen der vil oplyses, er det det?'

Manden svarede en kende opmuntret, 'Nej, nej, der er skam to mennesker, der gerne vil oplyses.' Buddha svarede, 'Okay, kom med dem med det samme. Jeg vil give dem oplysningen.'

Manden svarede med lav stemme, 'Næeh, de havde ikke lyst til at komme herhen. Men hvis du sender den til deres sted, vil de gerne modtage den!'

Oplysning kan fås ved at give dig selv til Eksistensen.

Ingen er for alvor interesserede i enlightenment. De vil bare have det som et brugsredskab eller for at have det stående i reolen! Forstår du, gud giver dig friheden til at vælge at være bundet. Oplysningen kan aldrig påtvinges dig. Hvis den var påtvunget ville selv frihd blive trældom.

Der er to ting: kvalifikation og ønske.

Oplysning kræver ingen særlige kvalifikationer på nær én ting, og det er den dybe følelse, det dybe ønske at 'Jeg vil det', den bør være der.

Vær venligst helt klar over det, jeg havde også samtlige de problemer som du har, såsom manglende tillid til Eksistensen og manglende selvtillid også. Alt hvad jeg kan sige er, der er ingen kvalifikationskrav til oplysningen. For at nogen kan blive oplyst er ingen kvalifikation nødvendig.

Oplysning kan opnås ved at du giver dig selv til Eksistensen. At give dig selv står slet ikke mål med det du modtager. Om du så giver dit liv svarer det ikke til andet end indsatsen af at købe og værdien af – en lottokupon.

Efter det sker vil du indse, at det hele er ren og skær nåde og velsignelse fra Eksistensens side. Resultatet eller transformationen vil være så enormt, så stort at du slet ikke kan fatte hvorfor du blev udvalgt til det, hvorfor det regnede i dit liv! Ingen kvalifikation er nødig, blot det dybtfølte ønske, længselen er nødvendig. Fuldbyrdelsen vil altid være en gave. For at modtage en gave handler det ikke om at være værdig til det.

Ramakrishna plejede at sige, 'Lad os sige du lever i fattigdom og er døden nær uden mad og uden tøj på kroppen. Men på en eller anden måde ved du at der er en stor rigdom gemt i rummet lige ved siden af. Og selvom du tager den, er der ingen der vil vide det. Vil du kunne sove roligt? Enten vil du forsøge ihærdigt at åbne døren, eller du vil bryde den op. Førend du får den skat under din kontrol, vil du ikke kunne sove.'

På samme måde bør du være klar over, at du lever i åndelig fattigdom lige nu. Du bør være klar over at der indeni dig er et rum i hvilket der er en ufattelig rigdom, som er under lås og slå. Den viden, den attitude, den intensitet, det humør er en basal nødvendighed. Med det grundlag kan din søgen transformere hele dit liv.

Din troskab og pligtopfyldenhed er kraftig nok til at lede dig til oplysningen.

Faktisk er oplysning ligesom at lave mad. Noget skal tilføjes, noget skal fjernes. Du må tilføje den intense søgen. Hvad der er unødvendigt, som rastløshed foreksempel, vil automatisk komme ud – og oplysning vil ske!

I vedisk tid i Indien var hele livet, hele samfundet baseret på oplysning; halvfjerds procent af befolkningen var allerede oplyst og de sidste tredive procent var søgende, arbejdede sig mod oplysningens mål.

Kunst, videnskab, uddannelse, livsstil og hver enkelt af livets sfærer, alt var gearet imod oplysningens ultimative oplevelse. Klassisk dans som Bharatanatyam, traditionel sang og instrumental musik, templer og skulpturers traditionelle arkitektur, klassisk maleri og kunstarter, sprogvidenskab som foreksempel sanskrit, astrologiens videnskab såvel som vaastu, det unikke gurukul uddannelses system, traditionelle ceremonier lige fra fødsel og gennem ægteskab til døden – hver evige eneste dimension af livet var udtryk for de store seeres oplysthed, såvelsom en metode til selv at blive oplyst.

Din dedikation er stærk nok til at føre dig til oplysningen.

På planeten jorden kan der ikke være noget der er stærkere end oplysningens oplevelse. Ingen filosofi, intet system, ingen teori, ingen ideologi trives, overlever eller blomstrer i mere end én generation, hvis den ikke har en oplyst base eller har hentet sit grundlag eller inspiration fra et oplyst væsen.

I oldtidens Indien var der minimum 3000 konger, der regerede til forskellige tider. Ikke en eneste konge eller kongerige som ikke havde en oplyst mester som sin guide, var i stand til at blomstre. Selv den dag i dag hvis du besøger de sydindiske landsbyer vil du finde kæmpe templer byggede i sten som en oplyst mester i sin tid har installeret. Men de paladser, der konstrueredes og byggedes af de samme konger til deres eget brug, er for længst gået til grunde.

Altså, den samme konge og arkitekt som byggede templerne, der skulle holde den oplyste energi byggede også paladserne til kongens eget brug. Man kan forestille sig at kongen ville have brugt bedre materialer til sit eget palads! Men hvis du undersøger det i dag, vil du se at templerne står endnu, mens paladserne er forsvundet hen over tiden.

Vaastu – vedisk videnskab til konstruktion og indretning af et hus baseret på energien fra fysiske og metafysiske elementer.

Gurukul – vedisk uddannelsesinstitution.

Så længe der er oplyste mestre tilstede på planeten jorden, kan

planeten aldrig destrueres!

I min egen landsby Tiruvannmalai i SydIndien, hvor jeg blev født og voksede op, har vi et tempel der omfatter femogtyve hektar bebygget jord. Paladset der byggedes af samme konge i samme periode er ikke længere. Det ligger i ruiner. Men templet han byggede er stadig levende, fordi den oplyste mesters energi er der.

Den største tjeneste du i hele dit liv vil kunne yde, det bedste du kan bruge dit liv på, er at holde oplysningens videnskab levende på planeten jorden. Planeten jorden er i live i dag på trods af mængden af atomvåben vi har stablet op, på trods af fældningen af skovene, udtynding af mineraler og andre naturlige ressourcer. Det skyldes oplyste mestres tilstedeværelse. Så længe der er oplyste mestre på planeten jorden kan planeten aldrig tilintetgøres!

Tiruvannamalai – tempelbyen, hvori Nithyananda fødtes og voksede op.

1. Ingen bekymringer, Vær Lykkelig!

Udtryk spontan kreativitet og få sikker succes!

2. Nyd Livet Intenst!

Nyd hvert af livets øjeblikke i ren begejstring!

3. Altid Gunstigt!

Hvad livet end byder på er det gunstigt!

4. ’Altid-Korrekt’ Strategisk Planlægning! Forhold, forretning, eller livet – træf altid den rigtige beslutning!

5. Hvert Nu er Den Ultimative Oplevelse!

Ekspander og eksploder i samtlige livets dimensioner!

6. Ingen Studier, Bare Download!

Videnskab, kunst, religion, forretning, madlavning…bare download fra de

kosmiske arkiver!

7. Ingen Grådighed, Ingen Frygt!

Intet at vinde eller miste – få alt det du vil have lige her, lige nu!

8. Un-clutch – det Hurtigste Gear!

Master Mind – evig frihed fra sindets kløer!

9. Væren Gud!

Vær din egen skæbnes herre – skab din virkelighed!

10. Hinsides Space, Tid og Sind!

Nyd at være til i skødet af evig lyksalighed!

Du er evig lyksalighed – nithya ananda!

Photo 1: Stærke gratis uddrag af foredrag – online – set af mere end 8.000 mennesker om dagen fra mere end 120 lande. Over 500.000 besøg på www.youtube.com/LifeBlissFoundation har resulteret i at Nithyananda i dag er den #1 mest sete spirituelle leder.

Photo 2: Missionens aktiviteter kan følges via foreløbigt 18 websites omhandlende alt fra meditationsprogrammer og yoga, uddannelse, de skønne kunster, online shopping og til humanitære hjælpetjenester. Væsentligste website er: www.dhyanapeetam.org

Photo 4: Fremme af en grøn Moder Jord

Photo 5: Det hellige oldgamle healende banyantræ i Bidadi, som er Missionens åndelige hovedkvarter, repræsenterer den oplyste energi og udgør som sådan det mystiske energi – center for Bidadi Ashram.

Photo 6: Indkvartering for deltagere i meditationsprogrammerne, Bidadi Ashram, Indien

Deltagerne i forskellige meditationsprogrammer tilbydes komfortabelt ophold i ashrammens energi område. Der er også mulighed for ophold på sovesal for deltagere eller folk, der bare ønsker opholde sig nogen tid i ashrammens healende energi.

Photo 7: Vedisk tempel, Ohio, USA

Mere end 1200 fuldtids frivillige kører de forskellige ashrammer, vediske templer og øvrige missions aktiviteter på verdensplan.

Photo 8: Vedisk tempel, Montclair, USA

Photo 9: Hyderabad Ashram, Indien

Nithyananda Missionen inkluderer adskillige ashrammer og hundreder af centre på verdensplan – alle er 100% baseret på frivilligt arbejde og har udelukkende som formål at tjene samfundet ved at yde meditationsprogrammer og socialt hjælpearbejde på områder som sundhed og uddannelse.

Photo 10: Nithyananda Missionen i St. Louis, Amerika

Photo 11: Nithya Yoga klasser afholdes i mere end 10 lande til dato på forskellige steder som yogastudios, kollegier, boghandler, fængsler etc.

Photo 12: Gratis servering af vegetarisk mad

Nithyananda Mad Templer verden over serverer rundt regnet 20.000 måltider per dag.

Photo 13: Almindelige husholdningsartikler til børnehjem

Mere end 100 service aktiviteter er indtil videre blevet udført af Nithyananda Youth Foundation. De inkluderer uddeling af brød på hospitaler, donation af cykler, skolebøger, tasker og sko såvel som uddannelseslegater til studerende, meditationsklasser, mad, ris og tøjuddeling, donation af vejafspærrings-sikkerhedsskilte, bloddonorlejre, donation af kunstige lemmer, bøn & tilbedelse i velfærdsøjemed, uddeling af husholdningsartikler til børnehjem, fri rådgivning, gratis træplantning for Moder Jords skyld og støtte til plejehjem.

Photo 14: Gratis cykler til studerende fra landet

Photo 15: Lyksaligt møde (satsang) i Nithyananda familien i Brasilien

Omkring 50.000 satsangs er til dato afholdt fordelt på 50 lande. Satsangs'ene inkluderer gratis Nithya Åndelig Healing, foredrag, gruppemeditationer og rådgivning

Photo 16: Lyksalig meditationsgruppe, London

Photo 17: Life Bliss Program, niveau 3, Guadaloupe, ledet af en af Nithyananda Ordenens senior Swamier

Photo 18: Life Bliss Program, niv. 1, New Zealand

Photo 19: Life Bliss Program, niv.1, Dubai

Photo 20: Nithyananda adresserer diverse fora for at skabe opmærksomhed omkring og sprede budskabet for den globale fred og religiøse harmoni

21 : Den anden Kumbha Mela, afholdt i Los Angeles, 9. september 2007

Nithyaanda Missionens Centre deltager i den enestående åndelige samling som Kumbha Mela er. Pt afholdes Kumbha Mela flere steder i Indien og i USA for at rejse den kollektive positivitet på planeten jorden.

22: Den årlige Himalaya Yatra

Nithyananda leder folk på yatraer eller åndelige vandringer til energicentre som Himalaya, Varanasi, Angkor Wat o.lign.

23: Varanasi Yatra, juni 2008

24: Gratis healing darshan, Bidadi, Indien, 1.-31. 2008 Nithya Spirituel Healing er en unik healingsvidenskab gennem den kosmiske energi. Nithyananda healer personligt folk og har indviet mere end 5.000 Nithya Åndelige Healere, som yder gratis healing service til omkring 20.000 mennesker verden over per dag

25: Tale under et healer møde i Bidadi Ashrammen, Indien

Nithyananda afholder jævnligt møder med forskellige grupper af folk – frivillige, ordinerede healere, lærere og hengivne i det hele taget

26: Tusinder af studerende deltager i LifeBliss Program 2 på et ingeniørkollegie i Indien

27: Masse meditationsprogram, Pondicherry, Indien

Meditationsprogrammer ledes af omkring 300 ordinerede lærere i henved 30 lande

28: Siddende med en gruppe ashramitter foran 'Lattertemplet' i Bidadi Ashram, Indien , 2006

Det er upanishads sjældne gave – at sidde med mesteren kan føre én direkte til Oplysning

29: Undervisning af Gurukuleleverne. Nithyananda Gurukul genopliver den unikke vediske tradition for gurukuluddannelse. Det er en moderne videnskabelig tilgang til uddannelse kombineret med det vediske indlærings-system – beskyttelse og udvikling af barnets iboende intelligens for at hun/han kan blomstre uden undertrykkelse, frygt eller gruppepres – og udvikle sig til et selvtillidsfuldt, ansvarligt og fuldbyrdet individ.

30: Meditationsprogrammer i skoler og for ungdommen. Tusinder af studerende har til dato draget fordel af de specialiserede meditations, yoga og hukommelsesforbedrings programmer.

31: NO TEXT!!!!