IV. Mester – Den Levende Oplysning🔗

====================

Under banyantræet sidder de –

disciplene, gamle mænd, guruen den rene årsunge!

Guruen taler Tavshedens sprog –

men se! Disciplenes spørgsmål opløses

ganske af sig selv!

Forståelse af koncepter og begreber vil forblive akademisk og diverse teknikker forblive værktøjer uden evne til at transformere, medmindre mesterens nærvær katalyserer processen. Man behøver mesteren for at erkende gud.

I den vediske tradition er den åndelige lærer, guruen, vigtigere end gud. Skrifterne siger at guruen er mor, far og gud, alle i én og hinsides alle.

Gud er kun et begreb for de fleste af os. Ganske få kan tale med autoritet baseret på egne oplevelser af guddommeligheden. Det siges at den der oplever udtrykker ikke, mens den der udtrykker ikke har oplevet. Mesteren er den, der har oplevet og som kommunikerer den oplevelse til andre, ikke blot i ord og floromvundne vendinger, men via selve sit kropssprog og hele livsstil.

Mesteren er porten til ens egen gudommelige oplevelse. Han leder disciplen ved hånden gennem porten og frem til oplevelsen af den fundamentale sandhed som disciplens egen iboende guddommelighed udgør. I løbet af den proces bliver disciplen til mester og kredsløbet fortsætter.

Denne gode oplysningens cirkel som resulterer i oplevelsen af ens egen sande natur bryder begærets og lidelsens onde cirkel, som vi alle er fanget i. Det var med dyb forståelse Buddha sagde at alle 'desires', alle begær er lidelse. Buddha refererede til den menneskelige natur, der igen og igen søger at opfylde eller fuldbyrde disse begær i yderverdenen gennem sanserne. Det kan aldrig ske. Tilfredsstil eet begær og et nyt vil per automatik opstå. Det er kun den indre oplevelse af lyksalighed opstået ud af erkendelsen af ens eget grænseløse potentiale, der kan udslette den lidelse, der er blevet menneskets natur.

Mesteren er et spejl. Han er et intelligent energi spejl som fører os til opdagelsen af hvem vi er. Lad os nu begynde den rejse.

En lille historie:

Der var engang en gravid løvinde som gik til angreb på en flok geder, mens hun var ude at jage. Idet hun satte i et spring og hoppede på én af gederne blev belastningen for meget for hende og hun døde idet hun fødte sin unge.

Den nyfødte unge kunne dårligt åbne sine øjne. Han lavede nogle lyde og kravlede lidt rundt på jorden, helt hjælpeløs som han var. Gederne lagde mærke til den forældreløse unge og følte medfølelse med ham.

Du undrer dig måske over om det virkelig er rigtigt, og hvordan nogle geder skulle kunne opleve medfølelse med en løveunge. Men ser du, når fjenden hverken forstyrrer dig eller forvolder dig smerte og du ikke på nogen måde føler dig truet af ham vil du opleve medfølelse, også selv om han per natur er din fjende. På samme måde var det i dette tilfælde; gederne oplevede ingensomhelst trussel fra ungens side og begyndte at vise ham deres kærlighed.

Gederne mærkede at ungen ikke ville angribe dem og derfor var de i stand til at give udtryk for deres medfølelse med hans situation. De tog sig af ham, og opdrog ham på den måde de mente var bedst. De viste ham hvordan man spiser græs, drikker gedemælk og lever sit liv som ged – ja han lærte endda at bræge som en ged!

Løveungen tog også gederenes kropssprog til sig. Helt tilbage fra sin fødsel var der aldrig nogen der fortalte ham, han var en løve, så han vidste aldrig hvad det vil sige at være løve. Ungen voksede op som en af flokken. Gederne på deres side var helt indforståede og veltilpasse med hans medlemskab af deres lille gruppe.

Efterhånden som løveungen voksede til begyndte han at udtrykke sin styrke på den måde det faldt ham naturligt. Når de andre unge geder sloges med ham havde han for vane at give dem en ordentlig en på sinkadusen. De unge geder brokkede sig til mor – geden, 'Han slår på os!' Mor geden gjorde så sit bedste for at gøre det godt igen mellem ungen og gederne ved at trøste de unge geder og anbefale dem at lade det gå i glemmebogen.

En skønne dag gik en løve til angreb på deres flok. De forskrækkede geder flygtede i alle vide retninger. Løven fik nu øje på en lille løveunge, der løb brægende væk sammen med gederne. Han kunne ikke tro sine egne øjne! Han kunne ikke få ind i sit hoved hvordan i alverden det kunne gå til at en løveunge løb angst væk ved synet af ham, og hvorfor han brægede ligesom gederne.

Næste dag vendte løven tibage ikke for at jage, men for at finde den lille unge. Da han fik øje på løvebarnet gik han langsomt op bag ham og i et snuptag greb han fat i ham. Samme øjeblik han havde fat skreg ungen op, 'Slip mig! Slip mig! Baa, baa... '

Løven sagde, 'Fjols! Vær ikke bange. Jeg slår dig ikke ihjel. Ved du ikke hvem du selv er?' Ungen græd bare, 'Jeg er en ged. Lad mig nu være. Lad mig slippe fri!'

Løven gentog, 'Fjols! Du er ikke en ged. Du skal ikke være bange for mig!' Men den lille unge var ude af sig selv af skræk og slet ikke parat til at høre på den store løves historier. Det lykkedes ham at vriste sig fri, hvorefter han løb sin vej så hurtigt som stikkerne kunne bære ham.

Næste dag vendte løven igen tilbage til gedeflokkens opholdssted. Igen lykkedes det ham at få fat i løveungen. Denne gang holdt han ham i et solidt greb.

Ungen kæmpede for at komme fri, men selvom én del af hans sind gav ham kraftige signaler til at flygte, var der en anden del af ham, der følte sig mærkeligt godt tilpas ved at blive rørt ved af løven. Den beroligende, behagelige følelse løvens berøring gav ham vækkede noget nyt inde i ungen. Idet han fornemmede ungens forvirring lod løven ham slippe med ordene, 'Jeg kommer igen i morgen. Men på det tidspunkt vil jeg ikke indfange dig.' Og løven vandrede atter tilbage ind i skoven.

Løveungen lå vågen hele natten ude af stand til at få lukket et øje. Hans sind var fyldt af så mange tanker... 'Jeg kan ikke tro hvad løven fortalte mig,' 'Men jeg tror der måske kunne være noget sandt i det han sagde,' 'Nej! Nej! Nej! Jeg tror bestemt ikke hvad han end sagde var korrekt. Jeg ved jeg er en ged. Det har jeg vidst helt fra fødslen. Og det han siger giver ingen mening for mig. Han lyver bare for at opnå et eller andet fra mig.'

Forstår du, løven har rørt ungen på en måde der går på tværs af ungens logik. Lad mig udtrykke det soleklart, hvis mesterens nærvær påvirker dig hinsides al din logik er mesteren i dig allerede vågnet op!

Du kan ikke føle dig forbundet med løven, medmindre løven i dig vågner op. Hvis du føler nogen begejstring, noget velbehag, gennem mesterens berøring, løven, og hvis du opdager at du igen og igen forsøger genskabe de samme følelser der kom op i dig da du var i hans selskab, skal du være klar over løven har rørt dig meget dybt! En del af dig er allerede begyndt at føle sig formildet. En del af dig er allerede begyndt at føle, at der muligvis nok er noget om det mesteren siger.

Den følgende dag da løven ankom, stod ungen allerede og ventede på ham. Ungen stod tålmodigt ved skovens udkant og holdt udkig efter løven. Men da løven så kom til syne begyndte ungen at gå baglæns i retning af gedeflokken igen. Men han vendte ikke ansigtet væk fra løven, da han helst ikke ville gå glip af synet af ham igen!

Han tog bare et par forsigtige skridt baglæns og fortalte løven, 'Du bliver hvor du er, og jeg vil også blive her hvor jeg er nu. Vi kan stadig tale sammen. Det er rigtigt at jeg ikke kan glemme dig. Men lad os lige holde en vis distance sådan her.' Løven svarede, 'Det er okay med mig. Bliv du bare hvor du er. Lad os tale sammen.'

Løven fortsatte, 'Forstår du min ven, du er en løve! Du ignorerer din sande natur ved at forsøge at være noget andet! Se omhyggeligt efter og du vil se forskellen på dig og de der geder.' Ungen skreg op, 'Nej! Nej! Det kan da ikke være rigtigt? Jeg spiser samme græs som dem. Jeg lever nøjagtigt ligesom de andre geder.'

Løven sagde, 'Fjols! Forstå denne helt basale ting. Se selv efter. Ingen andre geder føler sig tiltrukket af mig. Ingen andre geder står og venter på mig. De er alle skrækslagne for mig. Kun du venter på mig. Forstå alene udfra det, at der er noget, der er ved at ske indeni dig. Hvad er behovet for at du står og venter på mig her? Kom med mig ned til den nærmeste flod og betragt dit spejlbillede i vandet. Du vil kunne se både mit og dit eget ansigt.

Ungen følte sig bange ved tanken om at gå nogen steder hen sammen med løven og sagde til ham, 'Nej. Lad os bare stå her og snakke. Du bliver hvor du er og jeg står her. Du kan bare sige det, du gerne vil sige. Jeg vil blive lige her og lytte.'

Så sagde løven, 'Alright, lad mig så fortælle dig en ting. Jeg kan vise dig dit sande selv i floden og bevise for dig at du er ligesom mig. Men jeg vil ikke tvinge dig. Jeg kommer igen om en uge. Hvis du er rede så kom tilbage hertil og vent på mig her. Så vil jeg tage dig med mig til floden. Hvis ikke du vil, så bare glem mig. Prøv ikke engang på at huske mig, bare gå din egen vej!' Og så gik den store løve sin vej.

En uge senere kom løven tilbage som lovet. Ungens sind var stadig forvirret. 'Skulle jeg mon gå hen og møde løven eller hellere lade være?' Dybt indeni ønskede ungen virkelig at se løven igen, men samtidig var han meget bange for ham.

Omsider nåede ungen frem til det sted han sidst havde mødt løven og fandt ham der. Løven kiggede op på ham og rejste sig. Han begyndte at gå og langsomt vandrede de ned til floden. Mens de gik bevægede løven sig en lille smule tættere på ungen. Ungen blev bange og vrælede op, 'Nej! Nej! Bliv du nu bare hvor du er. Bare vis mig vej ned til floden. Vær sød ikke at komme så tæt på. Jeg er udmærket i stand til at gå selv!'

Løven trak sig lidt væk og begyndte nu at fortælle ungen historier fra dengang han selv var en lille unge, og hvordan han voksede op og blev en stor og stærk løve. Ungen blev så optaget af at lytte til de historier, at han helt glemte at holde distancen imellem dem. Som de vandrede afsted kom løven langsomt tættere på ungen. Ungen var totalt optaget i løvens historier og spurgte ham, 'Nej virkelig?' 'Var det sådan det skete?' 'Havde du også alle de problemer?'

Uden det gik op for ungen var løven kommet så tæt på, at han nu rørte ved ungen mens de gik! Pludselig gik det op for ungen hvad der var sket, men han følte nu egentlig ikke det generede ham det mindste. Han følte løvens blide berøring så afslappende! Han protesterede ikke.

Løven fortsatte turen og ungen sagde, 'Åh! Det var dejligt... det var nu interessant... 'Nu nærmest bar løven på ungen, men ungen var så fuldt optaget af disse 'små historier' fra løvens yngre dage.

Ser du: ungen vidste udmærket at han ikke kunne undslippe, men det ønskede han heller ikke længere! Men så dukkede et lille ego op i et hjørne af hans sind og gav ham problemer og han udbrød, 'Nej! Nej! Lad mig være! Hvad er det du gør ved mig? Hvorfor holder du fast i mig?' Ungen havde stadig den der frygt indeni; så han spurgte, 'Hvad er det du gør ved mig? Fortæl mig det venligst, hvad er det egentlig du foretager dig?'

Løven svarede, 'Jeg gør ikke noget ved dig. Bare se ned i vandet.' Ungen kiggede ned i vandet og sagde, 'Okay nu kigger jeg ned i vandet.' Løven spurgte så, 'Hvad kan du se nede i vandet? Kan du se to former?' Ungen svarede, 'Ja.' Løven sagde, 'Well, den ene løve er mig og den anden løve er dig.' Ungen gentog, 'To spejlbilleder; det ene er mit og det andet dit.' Da gik det pludselig op for ham, hvad det var han selv sagde; han kunne ikke tro det og begyndte at himle op, 'Arh, måske ikke! Nej! Nej! Nej! Begge reflektionerne i vandet må være dine!'

Løven råbte, 'Fjols! Se nu efter! Jeg rejser min pote. Se hvilket spejlbillede der rejser poten.' Ungen pegede på refleksionen i vandet og konstaterede, 'Kun den der refleksion rejser sin hånd.' Så sagde løven, 'Okay, nu er det din tur.'

Ungen rejste sin egen hånd, kiggede efter nede i vandet og råbte op, 'Ja! Ja! Ja! Jeg ser det! Jeg ser det jo! Så med en meget lille forvirret stemme spurgte han, 'Jamen... hvordan kan jeg være en løve? Er jeg da slet ikke nogen ged?'

Løven så blot på ham og sagde, 'Jeg er ikke kommet for at snyde dig.' I det øjeblik begyndte en følelse af dyb henrykkelse at boble op i ungen. Han fornemmede at noget utroligt skulle til at ske.

Men igen kom hans sind på banen og hans humør dalede straks helt ned i kulkælderen idet han stillede spørgsmålstegn ved sit eget sind, 'Jeg tror jeg må være blevet hypnotiseret. Det her er da slet ikke mit sande jeg! Der er sket et eller andet for mig. Det her er ikke mig. Jeg har jo aldrig været så lykkelig, så glad! Det er jo slet ikke mig! Han gør noget ved mig. Han har allerede gjort noget ved mig!'

Men igen kom hans sind på banen og hans humør dalede ned under

gulvbrædderne og han begyndte at tvivle på det hele.

Ungen gjorde stadig modstand. Han forsøgte at undslippe nuvel, men det var kun et halvhjertet forsøg, det rene skuespil faktisk, for i virkeligheden har han ikke lyst til at flygte.

Ungen begyndte sine protester, 'Nej! Nej! Nej! Lad mig gå! Lad mig komme væk! Jeg ved du er en løve. Som en gave til dig vil jeg bringe dig det græs, jeg spiser hver dag. Jeg vil bringe dig den mælk, jeg drikker hver dag. Jeg vil give al min tid i din tjeneste.'

Endelig tænkte løven, 'Jeg må hellere lade ham være. Han kan kun forstå hertil og ikke længere lige for øjeblikket.' Så han fortalte ham, 'Alright, hav det nu helt på det rene, vi mødes igen i morgen. Denne gang kommer jeg ikke til skovens udkant for at mødes med dig. Jeg vil være hjemme hos mig selv. Hvis du ønsker at se mig, så find ud af hvor jeg bor og kom derhen for at vi kan mødes. Jeg har slet ikke tid til at komme hele vejen over til dig bare for at bringe dig herhen! Hvis ikke du er interesseret i at komme og besøge mig ved din egen kraft, så bare drop det!’ Med de ord gik løven sin vej.

Denne gang løb ungen ikke tilbage så hurtigt han kunne, som han ellers plejede. Han gik meget langsomt på tilbagevejen. Han havde ikke rigtig lyst til at gå, men på den anden side opfordrede hans sind ham til hurtigst muligt at komme hjem til gederne. Tre af løveungens ben bevægede sig ikke. Kun et ben var i stand til at bevæge sig. Store tåredråber begyndte at rende ud af hans små øjne ved tanken om dette farvel.

Næste dag sad løven i en majestætisk stilling i sit hjem. Langsomt, meget langsomt kom løveungen ham i møde med en potefuld friskskåret græs og tanken, ’Det her er det bedste græs der er til at finde nogen steder’; han satte det ned foran løven idet han sagde, ’Vær venlig at acceptere denne ofring jeg har bragt til dig.’

Løven betragtede ham og tænkte ved sig selv, ’Okay, hvis jeg tager imod det græs vil den lille fyr føle sig forbundet med mig. Han vil måske endda tillade forholdet at blive mere intenst. Gennem dette vil han måske føle sig mere forbundet med mig.’ Med den tanke for øje og på trods af at en løve ellers aldrig giver sig af med at spise græs, tog han hele bundtet op, puttede det i munden og begyndte at tygge! Han roste ungen, ’Det er sørme noget godt græs du har haft med til mig, det smager rigtig godt!’ Ungen var temmelig stolt af sig selv. Forholdet mellem de to blev dybere i og med løven spiste græsset.

Forstå det ret, løven kommer ned og spiser græs udelukkende med det formål for øje at slå bro over afstanden mellem ham selv og ungen. Selvom han egentlig aldrig spiser græs, lader han som om han spiser og elsker det.

Langsomt udvikledes forholdet mellem løven og ungen. Nogle gange når løven smagte på det græs ungen havde haft med til ham, råbte han ad ham, ’Fjols! Ved du ikke hvilken type græs du bør have med til mig? Hvad er dog det her for noget hø? Det er efterhånden på høje tid at du vidste hvad jeg spiser. Næste gang må du være så venlig at komme med det rigtige græs!’

Løveungen begyndte at tænke, ’Han bliver vred. Jeg bliver også vred indimellem. Så han taler mit sprog og jeg hans. Han er jo fuldstændig ligesom mig!’

Når løven spiser græsset kommer han ned fra sit niveau, sit plan, sin bevidsthed, for at forbinde sig med ungen.

Ungen følte sig straks rigtig veltilpas. Nu kunne den føle sig hjemme med løven. Nu besluttede ungen, 'Jeg må medbringe det rigtige græs og frisk mælk næste gang. Måske burde jeg få græsset pakket ordentligt ind også.' Ungen lagde planer og tænkte at han var blevet skældt ud af løven, fordi han ikke havde gjort sit arbejde godt nok! Og sådan startede venskabet mellem ungen og løven. Nu følte ungen sig mere fri og han begyndt at komme til skoven og besøge løven hver gang han havde lyst. Ungen følte sig helt komfortabel i løvens selskab, meget afslappet. Den kendte ikke til 'mester' løvens 'mester' plan.

En skønne dag da ungen som sædvanlig kom med sin gave af græs og mælk så han løven sidde med en stor klump kød foran sig. Samme øjeblik hvor ungen fik øje på kødet blev han bange og begyndte at råbe, 'Hvad? Hvorfor er der kød på din tallerken? Hvad er det nu for noget? Er du en ikke-vegetar? Jeg vidste da ikke noget om at du er ikke –vegetar! Du er da sådan en kærlig og karismatisk person. Du kan ikke være ikke-vegetar! Du spiser alle sådan nogle forfærdelige ting! Jeg er vegetar! Det her kan jeg slet ikke fordøje!'

Denne gang tog løven sig ikke tid eller energi til forklaringer. Han greb simpelthen fat om nakken på ungen, tog noget kød op og tvang det ind i ungens mund. Det øjeblik da kødet kom ind i hans mund smagte ungen blodet fra kødet og noget skete pludselig inde i ham.

Ungen fattede ikke hvad der skete. Ungen havde smagt kød for første gang! Han var helt overvældet af den følelse der rejste sig i ham. Det er det der sker i din første oplevelse af satori, lyksalighed! Når du oplever det, vil du forstå!

Idet den smagte kødet lod ungen et brøl lyde – ganske som en løve! Han begyndte at brøle og annoncere sin sande natur. Han udtrykte sin sande natur. Nu så løven ungen direkte i øjnene og sagde, 'Tat tvam asi' – 'Du er Det'. Indvielsen skete. Løven blev løve. Det var det hele. Løven som troede han var en ged, blev løve!

Ser du, du er hverken menneske eller den identitet du bilder dig ind at have. Du er i høj grad ligesom den ged. Ja faktisk er du geden. Se på mig og forstå.

Jeg troede også engang at jeg var en ged, men bare se hvordan jeg er blevet løve. Bare studer mit liv på nært hold. Da vil du forstå hvor tåbelig du er at tænke på dig selv som en ged, og du vil automatisk blive løve!

Det er det Krishna mener når han siger, 'Når du forstår Mit liv vil du opnå befrielse.' Den befriede mands liv kan befri dig, fordi det viser dig nøjagtigt hvor du står nu. Den frie mand var også uvidende engang og han stod på samme sted, hvor du står nu. Det vil give dig det enorme mod du behøver for at sluge råt kød, opleve din egen iboende natur som er lyksalighed og at begynde at brøle istedetfor at bræge. Når den oplevelse sker, brøler du istedetfor at bræge!

Hvor lang tid tog det for ungen at erkende han var en løve? Knap et sekund! Det nu kødet og blodet kom ind i hans mund begyndte han at brøle. Men husk hvor lang tid det tog bare at få det kødstykke ind i ungens mund!

Mesteren er det eneste hellige skrift der er levende.

Det tager sin tid at nå frem til mesterens hule. Det forhold, broen skal bygges forinden. Det er derfor det tager tid.

Det er meget svært især for vore dages sind at forstå behovet for en mester.

Mesteren er den, som giver dig et glimt af det Virkelige, sandheden om hvem du er. Han er her ikke bare for at lære fra sig. Han er her for at opvække.

Mesteren er den eneste levende hellige skrift.

Det er svært at overgive sig til gud, for dels ved du ikke hvor han er eller hvem gud er. Gud er blot et begreb for dig. Men mesteren er eet med Helheden. Han har nået det Højeste. For ham er gud en realitet. Han lever med gud eller Eksistensen eller hvadend du har lyst til at kalde det. Og mesteren er virkelig for dig. Han er til at tage og føle på. Så han kan blive din dør til at nå gud.

Gennem ham kan du tage kvantespringet ind i guds favn.

Det eneste der står mellem dig og din sande natur af lyksalighed eller gud er dit ego. Egoet er meget svært at slippe af med. At droppe egoet er ensbetydende med at miste den faste forestilling du har haft om dig selv og hvem du er i alle årene, idet du troede det var nødvendigt at have en identitet for at overleve. Så at droppe egoet ser umiddelbart ud som døden, når det i virkeligheden er egoet der står mellem dig og livet!

At slippe egoet er kun muligt i en atmosfære af dyb tillid, kærlighed og ærbødighed med mesteren. Du samler gradvist modet og risikerer til sidst det eneste du altid har klamret dig til gennem hele dit liv, dit ego. Du slipper først egoet, når du er helt sikker på, at selvom du så måtte falde, vil det kun være i Eksistensens net af endeløs kærlighed og medfølelse som det udtrykkes gennem mesteren.

Indtil nu skaber de fleste af de oplevelser du tilføjer til dit indre rum blot mere og mere frygt eller grådighed. I stedet kunne enhver oplevelse du har tilføje mere og mere styrke og bevidsthed til dit indre væsen. Det er det erkendelsesskift, den psykologiske revolution mesteren skaber i dig, og som resulterer i din totale transformation.

Du spørger måske, 'Hvad skal jeg med en mester? Jeg kan da lære af livet selv.'

At lære af mesteren er en meget sød oplevelse, en meget glædelig oplevelse. Mesteren tager dig først på skødet og giver dig en dosis bedøvende kærlighed, inden han begynder på sin operation af den tumor dit ego er. Fordi han lader sin kærlighed strømme vil du knap lægge mærke til smerten ved transformationen. Og selv hvis det er mildt smertefuldt vil du udholde det, blot for den glæde det er at være i mesterens nærvær.

Mesteren er intenst liv. Ikke bare lærer han dig op, han sørger også for at få dig hele vejen igennem transformationen på lyksalig vis.

En lille historie:

Faderen til en ung dreng sagde til sin lille søn, at han skulle flytte en stor sten. Drengen prøvede det bedste han havde lært, men han var ude af stand til at flytte den. Han stod helt udmattet. Faderen sagde, 'Du har ikke brugt hele dit potentiale. Benyt hele din potentielle power.'

Sønnen kunne ikke mere. Han råbte arrigt af sin far, 'Hvad snakker du om? Du siger jeg ikke har brugt al min potentielle magt. Jeg er træt. Kan du ikke se det?'

Faderen sagde, 'Jo, men du kunne have spurgt mig. Jeg er også din magt.'

På samme måde kan du også bruge mesterens tilstedeværelse. Vær sød at forstå det, du kan spørge mig. Du kan tage mesteren til hjælp. Det har du aldrig gjort. Du har aldrig tænkt på mesteren som dit potentiale. Der er så meget hjælp til rådighed, du kunne få så meget, men du spørger aldrig eller du tager aldrig!

Livet selv kan være din mester. Men så er det ikke så ligetil at vide hvorfra vi skal lære og af hvem. Dattatreya, en stor mester, siger, 'Jeg havde aldrig en mester, for livet selv har altid været mester for mig. Af jægeren lærte jeg at koncentrere mig – som han koncentrerer sig på fuglen. Myrerne lærte mig at lægge penge til side til fremtiden!' Så ja, livet kan være din mester hvis du er intelligent nok til at lære det rigtige fra det. Men mange gange er dine konklusioner forkerte.

Ikke blot underviser mesteren dig, han sørger også for at du går

igennem hele transformationsprocessen så nemt og lyksaligt som

muligt.

En lille historie:

Kong Harischandra levede hele sit liv baseret på sandfærdighed. Harischchandras historie beretter at han levede for sandheden, og der var et tidspunkt hvor han endda gik så vidt som til at sælge sin kone og børn for at holde sit ord.

Engang i en landsby fortalte en præst Harischchandras historie. Da fortællingen var til ende spurgte han en af tilhørerne, 'Hvad har du lært af den historie?' Manden svarede, 'Jeg lærte at jeg altid skal tale sandt uanset hvad livet måtte bringe.' Præsten var glad. Så henvendte han sig til en anden, 'Hvad lærte du så?' Den anden mand svarede, 'Jeg lærte en anden vigtig lektion. Hvis det virkelig brænder på er det okay at sælge din kone, intet galt i det!'

Forstår du: du kan lære to helt forskellige ting af den samme historie!

Du har muligvis ikke intelligensen til altid at uddrage den korrekte lære af livet, hvilket er årsagen til at mesteren kommer ind i dit liv. Han viser dig vejen han allerede selv har fulgt med succes.

Dattatreya – repræsentant for den hellige treenighed, Brahma, Vishnu og Shiva i én inkarnation, én krop.

Harischchandra – legendarisk indisk hersker som var kendt for at holde ord uanset omkostningerne.

Mesteren åbner porten for den mest sødmefulde oplevelse livet byder på, oplevelsen af din egen eneståenhed.

Se, svulsten kan også fjernes ved hjælp af ’livets medicin’. Men det kan tage mange år. Mesteren fjerner hele tumoren på rekordtid. Og noget andet er at den smerte du vil være nødt til at gennemleve ved et liv med ego – svulsterne vil være så langt værre end den smerte du vil opleve når mesteren fjerner dem. Smerten ved mesterens operation er for intet at regne i forhold til alternativet. Et liv med denne svulst er både farligt og besværligt. Derfor er det langt bedre at gå til mesteren.

Livet er for dybt et mysterie til at vore begær kan rumme det. Vore begær virker måske store og helt sikkert et liv værd for at få opfyldt. På grund af vores snæversynede opfattelse af livet lægger vi voldsomt stor vægt på ganske uvæsentlige ting, mens så mange dybt meningsfulde og væsentlige oplevelser venter lige på vort dørtrin. Men problemet er at vi ikke engang kan forestille os dem, fordi vi aldrig har kendt noget lignende.

Det er der mesteren kommer ind i billedet. Han har set livet i dets helhed. Han kan se ting du ikke engang kan forestille dig eller fantasere om. Han er der kun med det formål at hjælpe dig til at realisere den fuldbyrdelse i dit liv – som han har gjort det i sit.

Alt du behøver er tilliden til at slå følge med ham. Så vil du henad vejen efterhånden som tingene sker, blive overbevist om at det var det helt rigtige. Så er det den gode cirkel opstår. Mere tillid fører til flere gode oplevelser, som igen leder til endnu dybere tillid.

Mesteren presser ikke noget ned over hovedet på dig. Han fjerner helt enkelt det der er unødvendigt, og efterlader dig frisk og ny. Du bliver som et smukt rent lærred, på hvilket du kan skabe dit eget unikke maleri. Du kan komponere din egen sang og danse din egen dans. Mesteren åbner porten for den mest sødmefulde oplevelse i livet, din egen eneståendehed.

Forstå forskellen mellem teknik og proces. Teknik kan udføres igen og igen og virkningen vil være den samme. Men i en proces kan du aldrig opnå samme virkning to gange, og du vil ikke kunne gøre det alene.

Teknik udført med en mester er proces. Proces uden mester er teknik.

Hvad er et forhold?

Forhold er det, der kan afsløre dimensioner i dig, du ikke anede eksisterede. Det giver dig oplevelsen og beviser for dig at du også er i stand til at elske noget eller nogen. Det viser at du også kan elske og du kan ofre dig for en anden i meget høj grad.

Når vi fødes er vi hele. Men vi er os ikke vore mange dimensioner bevidst og da vi ikke selv er klare over det, er omverdenen det heller ikke. Forhold har magten til at vække vore ukendte dimensioner og få os til at opleve dem og samtidigt vise yderverdenen dem.

Forhold vækker de ukendte dimensioner i dig.

Et forhold med nogen eller noget, uanset hvem eller hvad, vil ultimativt føre dig til forholdet med mesteren.

Når du forelsker dig, om det er i en mand, kvinde, et barn, en guddom eller en mester, vil du se dimensioner i dig selv, hvis eksistens du ikke før kendte til. Med blomstringen af en sådan kærlighed bliver du mere ansvarlig. Du oplever selve livets saft.

Forholdet med mesteren som er et med Eksistensen, er dybere end noget andet forhold. Det er en sjæleforbindelse.

Generelt set vil alle andre forhold typisk skabe binding, mens kun forholdet til mesteren har magten til at føre dig til friheden og endeligt den evige lyksalighed. Selvom du måtte forsøge ihærdigt på at skabe trældom og bindinger i det forhold, vil det altid ende i lyksalighed! Binding og trældom kan aldrig opstå i det forhold.

Mesterens form er broen mellem det Højeste og dig. Eftersom formen er legemliggørelsen af det Ultimative har den begge dimensioner i sig, menneske og gud. Når du forholder dig til både formen og den sandhed formen står for, lærer du det Højeste at kende.

Mesteren er alle former og ingen form. Han nægter at lade sig sætte i bås, at blive gjort til sten eller tilbedt som en form. Mesteren er hinsides former, hinsides dimensioner. Hans dimensioner er uendelige – eng.: 'infini –D!’

Forhold vækker ukendte dimensioner i dig.

Frosset fast i eet billede, som Moderen eller Elskeren foreksempel, er han nem at fange ind og holde fast. Det bliver også nemmere at markedsføre ham. Men mesteren er ikke forretningsmand. Han ønsker at holde dig forvirret, så du ender med at se indad og blive oplyst. Han ønsker du skal dø, så du vil vågne op.

Kom til mesteren med din uvidenhed. Han vil vise dig vejen. Tøv ikke med at falde i hans favn med kærlighed. Du vil stige op i lyksalighed sammen med ham.

Mesteren forholder sig til os på mangfoldige måder og planer, og hver enkelt afslører skønheden og intensiteten af den unikke relation han har med hver evig eneste sjæl, der måtte være heldig nok til at komme ind i hans space.

Hver enkelt søgende efter Sandheden gennemrejser en enestående smuk vej sammen med mesteren, som han leder fra uvidenhedens mørke til visdommens lys. Det er en sart kærlighedsaffære. Det er sammensmeltningen af to væsener i så dyb tillid og kommunion at mesterens flamme bare springer af hans indre og ind i disciplens væsen. Således tændes lærdommens flamme.

Forskellige typer forhold åbner forskellige dimensioner i dig. En elsker slipper kærlighedens energi løs i dig. Vennerne omkring dig åbner for en følelse af venskab i dig. Dine børn slipper moderligheden løs i dig. Dine forældre og bedsteforældre bringer barndommens dimension op i dig. Men kun mesteren kan åbne for samtlige dimensioner på én gang. Mesteren er den, der vækker den ukendte oplysningens dimension i dig. Du kan slet ikke forudberegne den transformation mester – discipel forholdet skaber i dig. Mesteren afslører sig i forskellige dimensioner og får dig til at transcendere dem alle og tager dig til det Højeste i dyb samhørighed.

Digter-mystikeren Kabir synger smukt,

'Mester og gud viser sig begge for mig.

For hvem skal jeg bøje mig?

Jeg bukker mig for mesteren. Han var den, der introducerede gud for mig.'

Vivekananda refererede i en af sine diskussioner med nogle meddisciple af Ramakrishna Paramahamsa til Ramakrishna som gud. En af de andre disciple protesterede og sagde, 'Arh, er det ikke at gå en kende for vidt? Jeg er enig med dig i at mester er oplyst, men hvordan kan han være gud?'

Vivekananda spurgte ham, 'Hvad ved du om gud?' Disciplen sagde, 'Åh, gud er Almægtig, Alvidende og Allestedsnærværende.'

Vivekananda spurgte nu, 'Hvad mener du med at sige at gud er allestedsnærværende?' Disciplen sagde, 'Gud er overalt.' Vivekanda sagde, 'Okay, jamen så må du jo helt sikkert være i stand til at se ham nu.' Disciplen var forvirret og viste ikke hvad han skulle sige.

Vivekananda fortalte ham, 'For dig er gud et begreb du ikke kan se, en forestilling du ikke engang kender eller forstår for alvor. Men her er mesteren foran dig som er gud i virkeligheden.'

Nogen spurgte mig, 'Hvad er forskellen mellem gud og mester?'

Jeg spurgte ham, 'Hvad ved du om gud? Alt hvad du ved er en samling ord, begreber. Du aner i virkeligheden ikke hvad du taler om, når du omtaler gud. For dig er han blot en idé, en forestilling om hvad du tror den ultimative energi og universelle bevidsthed er for en størrelse, eller hvad du end ønsker at kalde noget du ikke aner en døjt om!'

Brahmanda Puranaen siger:

Mester er Shiva sans hans tre øjne

Vishnu * uden hans fire arme

Brahma uden hans fire hoveder.

Han er Parama Shiva * selv i menneskelig form.

Kabir – mystisk digter og hengiven, Indien.

Vivekananda – discipel af den oplyste mester Ramakrishna Paramahamsa

Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester.

Brahmanda Purana – en samling på 12.000 vers i det der almindeligvis går for at være den attende og sidste hinduistiske Purana eller epos. Denne purana skildrer Brahmas skabelse af universet.

Shiva – foryngeren i den hellige hinduistiske treenighed.

Vishnu - vedligeholderen af de tre guder som udgør treenigheden.

Brahma – skaberen.

Parama Shiva – den eller det Højeste.

Mesteren er virkelig. Han er den ultimative kosmiske energi i fysisk form. Han er her og nu. Han er i nuet. Han er nuet. Han er broen mellem dig og gudsbegrebet. På den led er han større end gud.

Folk spørger mig, 'Er du gud?' Jeg fortæller dem, 'Hvis du ikke ved, hvad og hvem gud er, hvordan kan du så spørge mig om jeg er gud?' Gud kan ikke defineres. Han kan kun opleves.

Lad mig sige dig én ting helt klart, jeg er ikke her for at bevise jeg er gud. Jeg er her for at bevise at du er gud. Jeg er ikke her for at bevise min guddommelighed. Jeg er her for at bevise din guddommelighed.

Mesteren er som en skovbrand der er opstået på den ene side af floden. Disciplen står ovre på den anden side af floden. Floden er 'samsara', floden af fødsel og genfødsel. Mellem mester og discipel hvis man kan få lavet en bro, det være sig af et hvilket som helst materiale, kan ilden bevæge sig, krydse over broen og nå disciplen. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad broen er lavet af. Det kan være træ, cement eller whatever, men skovbranden har kapaciteten til at bevæge sig over broen og nå disciplen. På samme måde uanset hvilken relation du måtte have med mesteren – bare tillad dig selv at gå helt i opløsning i den.

Hvis du opløser dig i det forhold vil det tilfredsstille alle dine følelser og føre dig til det evige 'bliss' stadie. Hvis du forstår det her dybt og prøver at praktisere det med beslutsomhed, 'Jeg vil fokusere på min fornemmelse og lade mig opløse i mester-discipel forholdet', så vil det i sig selv føre dig til det stadie. Tro ikke du ikke kan finde ud af at forlParamløse dig selv i det. Den blotte beslutning er nok; det vil ske automatisk i dig. Enhver forhindring mellem mester og discipel vil smelte blot ved at fokusere på den opløsning der allerede har fundet sted mellem mester og discipel.

Der er fem holdninger gennem hvilke man kan relatere med mesteren. Gennem hver attitude åbner sig en ny vej, som vil bringe dig tættere på dig selv.

En vej er moderens attitude overfor hendes barn, at se mesteren som dit barn. Den holdning kaldes også vatsalya bhava – og det var foreksempel sådan Yashoda, Krishnas stedmor relaterede til Ham.

En anden er barnets attitude overfor dets mor. Det kaldes matru bhava. Det var sådan Ramakrishna Paramahamsa relaterede med gudinden Kali. Han så mesteren som moder.

Den tredje er vennens indstilling, at opleve mesteren som din ven. Det kaldes sakha bhava. Det var sådan Kuchela og Arjuna forholdt sig til Krishna.

Næste i rækken er tjenerens attitude. Det kaldes dasa bhava og henviser til det mester – discipel forhold, hvor disciplen opfatter sig selv som mesterens tro tjener. Det var sådan Hanuman, abeguden, relaterede til Rama i det berømte indiske epos Ramayana.

Den sidste og højeste er den elskedes holdning. Det kaldes madhura bhava. Det var sådan Radha, Krishnas malkepige-elskede, opfattede Krishna. Det er sådan Radha følte for Krishna, den elskedes attitude. Denne bhava eller holdning har intet med disciplens køn at gøre, om du er han eller hunkøn. Den er på ingen måde relateret til kroppen. Den er absolut hinsides kroppen. Den kommer fra dit væsens kerne.

Hvis mesteren er af hankøn og du også er hankøn kan madhura bhava sagtens opstå alligevel. Eller hvis mesteren er af hunkøn og du selv er hunkøn kan madhura bhava også ske. Madhura bhava har intet med kønnet at gøre. Den er hævet over kønsbevidsthed. Det er en følelse af intens forbundethed.

Den sidste er maha bhava. Den er alle de andre bhavaer samlet under én hat

Du kan relatere med mesteren i en hvilken som helst af disse fem holdninger eller bhavaer, eller i alle fem skiftevis.

Der er mange stadier i et mester-discipel forhold. Det første er rent intellektuelt og baseret mere på tvivl end på noget som helst andet. Talrige tvivlsspørgsmål dukker op til overfladen. Du tænker, ’Arh! Han virker ikke til at være meget mere end tredive år gammel. Hvordan kan han være en mester? Han virker ikke særlig højtuddannet eller kvalificeret. Hvordan kan det være tusinder af mennesker gider lytte til ham?’ Du har dine tvivl. Du er kynisk. I den rent intellektuelle zone opstår der aldrig et forhold.

Næste skridt er fra intellekt til intelligens. Fra tvivlens negativitet går du til, ’Hvorfor egentlig ikke deltage i et af hans programmer og se for mig selv, hvad den person egentlig har gang i?' Istedetfor at sidde fast i 'Hvad kan han mon?' går du til 'Jeg tror han står for et eller andet. Men jeg hverken tror eller ej. Okay, lad mig undersøge sagen.' Intellektet begynder at blive til intelligens.

Kuchela – barndomsven af den oplyste mester Krishna som eksemplificerer venskabsforholdet mellem mester og discipel.

Ramayana – hindu ithihasa eller heltekvad om Prins Rama. Originalversionen forfattedes af vismanden Valmiki.

Radha – førende blandt gopier eller mælkepige-disciple af den oplyste mester Krishna.

Derefter, hvis du bliver ved med at se indad vil du bevæge dig fra intelligens til intelligens med emotion; i retning af foreksempel 60% intelligens og 40% emotion. Du føler at mesteren er en god ven. Du tænker, 'Han kan måske guide mig lidt her og der, hvor jeg har behov for det. Jeg har en god idé om hvordan mit liv skal være, så han behøver ikke lære mig alt, men hvorend jeg behøver hjælp kan jeg bruge ham.' Det er at se mesteren som en ven. Det er hvad vi kalder sakha bhava, en venlig attitude.

Det svarer til at gå med stok. Du bruger stokken når det går op eller ned. Efter det, hen ad vejen, langsomt, når du gennemgår alvorlige problemer som depression eller bare er helt nede i kulkælderen, og du ikke er i stand til at hjælpe dig selv ved brug af hans ord, spørger du ham, 'Din lære er alletiders, men i øjeblikket er jeg ude af stand til at følge dem. Hvad kan jeg stille op?' Så støtter han dig mentalt, psykologisk også. Du erkender at stokken måske ikke var helt nok, at du har brug for lidt mere støtte. Da rækker du ud efter hans hånd og med hans hjælp begynder du at gå fremad igen. Taknemmeligheden overfor ham øges mens du holder ham i hånden.

Hvis du kun gør brug af stokken er det en venlig attitude, den intelligente emotion. Hvis du holder hans hånd vil han begynde at løfte dig op og langsomt bliver det til emotion-intelligens. Den holdning er det jeg kalder at føle mesteren som en far eller en mor.

Fra at være en ven bliver han en far eller mor. Langsomt, meget langsomt uddybes forholdet. Du slår dig til ro og tænker, 'Han er mere end bare en ven. Han er ikke bare én der giver mig forslag og idéer. Han hjælper mig også ud af mine problemer.’

Og langsomt, når du atter og atter modtager hans hjælp udover dine forventninger, bliver følelsen overfor ham indeni dig mere emotionel. Han fylder dig, han fylder dit hjerte. Du har problemer med at glemme ham. Det er på det tidspunkt du begynder at have lyst til at bukke dig for ham som en tjener, ikke i skamfuldhed, men med ærbødig ydmyghed over at have fundet nogen du kan give alle dine problemer til. Det var sådan Hanuman følte overfor sin mester Rama i den store indiske fortælling Ramayana. Han var totalt hengiven overfor Rama. En dyb forbindelse af intens emotion opstår med den slags forhold. Den holdning er langt mere emotionel end den tidligere. Den er et mix af cirka 60% emotion og 40% intelligens.

Så, lidt efter lidt, går du endnu dybere emotionelt og du føler dig beskyttende overfor mesteren. Istedetfor at kræve hans opmærksomhed og bede om hans hjælp ønsker du at støtte ham, elske og opvarte ham. Din holdning bliver den nærende moders. Det er en tilstand af ren emotion. Det er moderens primære behov at sikre sit barns velbefindende.

I disse fire stadier af hhv. intelligens, intelligens-emotion, emotion-intelligens og ren emotion er dit liv adskilt fra og uafhængigt af mesterens liv. Du tager bare hans hjælp for at hjælpe dit eget liv, for at berige dit eget liv, det er det hele.

Når den emotionelle holdning modnes begynder du at føle at dit liv ikke længere er adskilt fra hans. Du bevæger dig da fra det emotionelle niveau til den rene værens plan. Du har lyst til at ofre dig selv for at tage dig af ham og at dedikere dit liv til ham. Der er en samhørighed på det indre plan, stærkere endnu end moder-barn forbindelsen. Det er en forbindelse af dyb kærlighed, uden nogen form for kønsbevidsthed. Det er hvad vi kalder madhura bhava, et intenst miks af emotion og ren væren attitude.

Når madhura bhava bliver intens, oplever du pludselige glimt af at der ikke er nogen ’han’ eller ’dig’. Der er ikke to forskellige væsener. Du og han er én og samme. Du begynder at opleve maha bhava – opleve det Højeste – tat tvam asi – Du er Det.

Først intellekt, så intelligens, derefter 60% intelligens og 40% emotion, det bliver til 60% emotion og 40% intelligens, så 100% emotion, derefter 60% emotion og 40% væren, til sidst 100% væren.

Således oplever og udvikler du dig i mester-discipel forholdet. Men til enhver tid kan den ene eller anden attitude være mere fremherskende end de andre.

Alle vokser kollektivt i energi, og dog er hver enkelts forhold til mesteren enestående. Det er det smukke ved det! Om det er dasa bhava, mester - tjener forholdet som mellem Rama og Hanuman eller vatsalya bhava, moderlig kærlighed som mellem Yashoda og Krishna, sakha bhava, venskab, som vi så det imellem Krishna og Arjuna, eller matru bhava, barnets kærlighed til moderen, som i forholdet mellem Ramakrishna og Moder Kali – madhura bhava – kærlighed til den elskede, som mellem Radha og Krishna – hver bhava, hver attitude er unik for netop det forhold, mellem dén discipel og mesteren. Hver discipel udvikler sig sammen med mesteren i sin søgen efter hans virkelighed ad den vej, der er bedst for ham at tage.

Når du er i mesterens selskab, vær helt åben. Frys ikke fast. Forstå at livet er meget mere end blot logik. Lad din logik fare og vær totalt åben og bevidst.

Når du slipper og åbner dig er mesteren en så stærkt levende energi at du vil blive transformeret. Du vil blive et nyt væsen, du vil blive en ny energi og du vil blive en ny bevidsthed.

Jeg kan sige det med én sætning: du vil blive ny! Du vil blive 'ny' og 'klar', du vil blive eng.: new/clear = nuclear, altså ren kernestråling!

Du vil føle dig lettere. Du vil have mistet vægten af 'svulsterne' du slæbte rundt på, men som aldrig var del af dig, som var en forstyrrelse for dig. Hvis det er en forstyrrelse har det aldrig været meningen at det skulle være del af dig. Så bare vær åben så mester'kirurgen' kan få plads til at bortoperere disse tumorer du har båret med dig i liv efter liv.

Når du er med mesteren så vær total. Det handler ikke om hvorvidt du er enig eller uenig med mesteren, i det han fortæller dig. Du må gå bagom enighed og uenighed. Når du ser solen stå op er det så rimeligt at sige at du er enig eller uenig i det? Nej! Det er, og sådan er det. På samme måde er mesteren, det er det hele. Når først den følelse bliver del af dig behøver du fra din side ikke foretage yderligere. Da vil du have givet mesteren din tilladelse til at afsløre dig selv for dig.

At være discipel er at være komplet og totalt åben med mesteren, ikke bange overhovedet, ikke gemmende dig på nogen måde, men være ægte helt igennem.

Så kan mesteren arbejde på dig. Han vil skubbe dig ud i nogle ekstremer du ikke anede du var i stand til at handskes med. Han vil inspirere dig til at gå ind i situationer og øjeblikke du ellers ville have været bange for. Han vil udvide dine grænser konstant indtil du endeligt indser at der ikke er nogen grænser, nogen skel. Da vil du også blive som ham. Du bliver også en totalt fri, grænseløs Paramahamsa!

At være discipel er at være totalt åben for mesteren, være ægte helt

ind til kernen.

Alt du behøver gøre er at være åben for mesteren, for Eksistensen. Når du er åben udtrykker du dermed din tillid til mesteren. Denne tillid er alt der behøves til udformning af den smukke bro mellem dig og Eksistensen.

En lille historie:

En discipel faldt i Ganges floden.Hans mester sad ved bredden af Ganga. Idet han fik øje på ham råbte disciplen, 'Red mig! Red mig! Gud, red mig! Mester, red mig!'

Mesteren svarede, 'Fjols! Rejs dig op. Red dig selv.' Disciplen skreg tilbage, 'Du kan lære mig filosofi senere. Red mig først. Mit liv er i fare. Så red mig dog!'

Mesteren bevægede ikke en muskel. Han gentog blot, 'Fjols! Red dig selv! Stå op.' Disciplen råbte, 'Jeg troede du var min mester. Red mig, red mig!' Nu råbte mesteren meget højt, 'Idiot! Rejs dig dog op!'

Disciplen blev helt forskrækket og stod op... blot for at opdage at vandet kun gik ham til taljen!

Du kæmper også fordi du er 'faldet i vandet', men du erkender ikke at det kun går dig til taljen! Det er kun når du lytter til mesteren og rejser dig op, at du erkender vandet kun går dig til taljen og du ligeså godt kan slappe af. Alle de bekymringer du troede ødelagde dit liv eksisterer slet ikke i virkeligheden. De er som oftest kun noget du forestiller dig. De bliver aldrig til noget.

Når du sidder fast i et engram så bare opsøg mesteren og vær i hans

nærvær. Du vil blive fuldstændig healet.

Så forstår du, når jeg siger 'Jeg skal nok tage mig af det', giver jeg dig faktisk den stok ved hjælp af hvilken du kan rejse dig op. Når mesteren siger, 'Jeg vil tage mig af det', hvis du tvivler på det er rigtigt, ja så er du gået glip af chancen for at rejse dig op.

En smuk hændelse fra den oplyste mester Ramana Maharishis liv:

Der var en discipel som skrev Ramana Purana - vers til Ramana Maharishis ære. Men han havde fået 'skriveblokering' og sad ligesom fast der. På en eller anden måde er det gerne sådan, når du skriver med ego opstår denne her skriveblokering, den berømte sorte klap går ned. Under alle omstændigheder den discipel gik til Ramana Maharishi og sagde, 'Bhagavan, jeg er ude af stand til at komme videre med skrivningen, vil du hjælpe mig?' Bhagavan sagde, 'Læg papiret dér og gå. Jeg vil tale med dig lidt senere.'

Disciplen lagde papiret fra sig og gik ud. Den næste dag da han kom tilbage, så han at hele digtet var fuldført! Ramana Maharishi havde selv skrevet 300 linjer. Da bogen skulle trykkes satte forfatteren de 300 linier i parentes og skrev en fodnote nedenunder, 'Disse 300 linjer blev skrevet af Bhagavan Personligt.'

Da bogen kom tilbage fra trykken og Bhagavan fik et eksemplar i hånden, så han det og udbrød, 'Aha! Vil det sige at de andre linjer i bogen er skrevet af dig? Alright!'

Disciplen udtalte senere, 'Der var noget der gik i stykker indeni mig, da han sagde det. Tårerne rullede frit og jeg bare faldt for fødderne af Bhagavan og rejste mig aldrig igen.’

Blot den ene kommentar var nok til at discipel forfatteren ved navn Muruganar blev oplyst!

Se, ligesom Muruganar havde et engram eller en indgraveret erindring bestående af en skriveblokering bærer du også mange engrammer. Når du er fanget ind af et engram er det nok hvis du går til mesteren og blot er tilstede i hans/hendes nærvær. Du vil blive healet.

Det store problem er at engrammet vil gøre sit absolut bedste for at hindre dig i overhovedet at indrømme at du har et engram. Det vil retfærdiggøre sig selv, fordi det ønsker at overleve!

Derfor fortæller jeg altid folk, at når du sidder fast i et engram og er overvældet af disse kraftige ubevidste drivkræfter som vrede, liderlighed, grådighed, angst, depression eller jalousi – så afhold dig fra at træffe nogen form for større beslutninger. Bare vær i mesterens nærvær. Gå aldrig glip af den vidunderlige mulighed. Du vil blive healet hele vejen igennem og vil være i stand til at komme ud af engrammet. Flygt aldrig fra mesteren når du sidder fast i et engram.

Hver gang én eller anden er deprimeret og så vælger at forlade mig, føler jeg sådan med ham. Ikke fordi jeg nu har én person mindre i missionen. Nej! Det er fordi han forlod mig under en depression. Hvis den samme persom forlader mig når han er glad, er det okay. Det er et normalt forhold. Han vil bære mig med sig, hvorend han går hen. Men hvis han er i en deprimeret tilstand vil han ikke blot ikke gro, men han vil aldrig komme ud af det engram. Det vil blive til et alvorligt sår i ham, som en kat der brænder tungen på en skål varm mælk. Den vil aldrig igen nærme sig mælk.

Beslut aldrig noget som helst når du er nede. Det dårlige humør vil helt af sig selv forvanske kendsgerningerne for dig. Det er ikke det rette udgangspunkt for at træffe større beslutninger. Du må vente til du er svinget over i et mere muntert hjørne og tingene vil fremstå klarere. Tag altid kun større beslutninger når du er i godt humør og dit sind er positivt. Ligesom du kun træffer beslutninger i dagens lys og aldrig midt om natten, på samme måde beslut dig for altid kun at træffe beslutninger når du er klar i hovedet og har fuld opmærksomhed, fremfor når du er fuld af tummel og følelser.

Vær helt klar over det, det dårlige humør vil passere ligesom det gode humør heller ikke varede evigt. Det er selve sindets natur, det er som et hjul. Det der er nede må nødvendigvis komme op. Hverken det 'nede' eller det 'oppe' kan siges at være mere reelt end det andet. Begge er tilstede, det er det hele. Du har valget at fæstne mere lid til det positive.

Hvis nogen beslutter at gå mens de er deprimerede eller kede af det er problemet det, at før eller siden vil hans sind komme op og være positivt igen, og da vil han fortryde sin beslutning. Men så vil det være svært at komme tilbage, fordi han vil være fanget i skyldfølelse og vil ikke føle sig kvalificeret til at komme tilbage.

Jeg siger altid til folk, gå aldrig herfra når du er deprimeret. Hvis du er deprimeret er det det helt rigtige tidspunkt at være i min nærhed på. At forsøge at gå fra mig når du er fanget ind af engrammer er ligesom hvis du er syg og absolut ikke ønsker at se en læge! Det er faktisk lige nøjagtigt det bedste tidspunkt at se en læge!

Forstår du, disciplen ser ikke selv sin uvidenhed, fordi han er i mørke. Ansvaret ligger hos den person, der er i lyset, ikke hos ham der vandrer i mørke.

En lille historie:

En mand som var født blind var på vandring oppe i Himalaya. Han ledte efter en kæp han kunne bruge som guide. Han snublede over en frossen slange. Idet han troede det var en gren, samlede han den op og begyndte at bruge den.

En oplyst mester kom forbi, så det og råbte op, 'Fjols! Det er en slange, slip den.' Den blinde mand galpede op, 'Nej! Jeg tror du står og mangler en stok. Så du beder mig droppe den bare så du selv kan få fingrene i den!'

Mesteren sagde, 'Fjols! Jeg har ikke brug for den. Det du bærer på er ikke en kæp, men en slange. Solen står snart op og da vil slangen tø op og den vil slå dig ihjel.' Den blinde var imidlertid ikke til sinds at slippe sin velerhvervede ejendom. Så mesteren sagde, 'Også selvom du ikke tror mig er det mit ansvar at redde dig.' I det samme langede han ud efter slangen for at smide den væk. Den blinde mand holdt imidlertid godt fast og begyndte nu at tæve mesteren med bemeldte slange-kæp.

Men mesteren insisterede, 'Selv om du slår mig er det okay. Det er nu engang mit ansvar at redde dig, for du er uvidende. ' Han tog nu slangen og smed den væk.

Du aner ikke hvor mange fødsler du har måttet igennem, hvor mange kampe og hvor mange bønner du opsendte for at få en mester. Du er ikke engang klar over din egen sande længsel. En mester der kommer ind i dit liv er ikke bare for sjov. Du ved ikke selv noget om hvor mange liv du har kæmpet og bedt så inderligt for blot et glimt af en levende mester. Opvågnen til mesteren i dit liv er ensbetydende med erkendelse af denne længsel – og af hele dit livs formål.

Alle dine forhold er det rene rollespil og livet selv er et stort drama. Vær venlig at forstå det helt klart, alt der opstår som du kalder et relationsforhold er ikke andet end det rene psykodrama.

Du bør forstå sandheden. Du lader dig føde i en familie, hvor nogen er din mor, far, bror og søster og du leger med dem og kalder dem din familie. Du har rmåske set børn lege med dukker. Barnet har et par dukker; han vil klæde en ud som far, en anden som mor og på samme måde en bror og en søster. Så vil han spille en dag i deres liv. Han vil lave lyde som om faderen går på arbejde, lade som om moren er ude i køkkenet og lave mad, vise at broren er på vej i skole og at søsteren nægter at gå i skole og græder istedetfor. Barnet vil selv spille samtlige roller og nyde hele legen.

Se nu blot på dit liv engang. Du prøver også på at opnå mere og mere, det være sig forhold eller materielle goder. Du forsøger at ekspandere de bevægelige og de ikke-bevægelige ejendele og pludselig ender dramaet med din død.

Igen lader du dig føde i en ny familie med en anden far, mor, bror og søster og leger samme leg endnu engang. Hele vores liv er ikke spor anderledes end den leg børnene udspiller med deres dukker. Det er livets psykodrama. For den der har oplevet det fulde mester-discipel forhold vil psykodramaet ikke opstå mere.

I Bhagavad Gita er Arjuna komplet forvirret over hvilken vej han skal vælge. Den endelige teknik Krishna bibringer Arjuna i bogens sidste kapitel, er den bedste teknik overhovedet, hvis man gerne vil i kontakt med det Guddommelige. Efter at have givet alle mulige teknikker i form af meditation, tilbedelse og viden afslører Krishna omsider den direkte, sikre og ultimative teknik, som er at overgive sig.

Vær helt klar over det, når du overgiver dig til en oplyst mester overgiver du dig til én, der ikke har noget ego, ingen identitet og således ingen egeninteresser eller bagtanker med tingene. Han er eet med og overstrømmer Eksistensen. Ved at holde ham i hånden beder du ham om at tage dig med til Lyksalighedens Ocean som han selv er eet med.

Bekymring og spænding opstår i dig når du tror det er dig, der handler og gør ting. Og du kører hurtigt træt. Men hvis du skifter oplevelsen af ejerskab for handlingerne til en højere kilde, og ellers fortsætter med at gøre dit arbejde stille og roligt og helt glad i låget - vil du opleve en enorm afslappelse og indre ro!

En lille historie:

Der var engang en bankmanager der havde for vane at medbringe samtlige sin banks kontanter til sit hjem om aftenen og så tage dem med tilbage den næste morgen. Han gjorde det i en måneds tid og orkede så ikke længere.

Han fandt at han rystede hele vejen hjem og ikke kunne sove ordentligt om natten på grund af det store ansvar at have alle pengene i sin varetægt. Til sidst bad han sin chef om at blive fri for jobbet siden stressen simpelthen var for meget for ham.

Hans boss sagde at selvom pengene skulle blive stjålet ville han ikke blive holdt ansvarlig og at han bare skulle fortsætte med jobbet. Fra den dag af sov manageren roligt.

Den bedste teknik til erkendelse af det Højeste er ved overgivelse.

Hvad var forskellen for ham? Han udførte nøjagtigt samme arbejde, men hvorfor forsvandt al hans bekymring og spænding så? Fordi ansvaret blev flyttet til en højere autoritet, det er det hele. Han fortsatte med at arbejde som hidtil.

Når du overgiver dig til den højere energi kan du aldrig føle dig udbrændt og udmattet fordi du er direkte forbundet med den, der er kropsliggørelsen af den uendelige energi. Det er overgivelsens gave.

Jeg vil nu forklare dig de tre kategorier for overgivelse: overgivelse af intellektet, overgivelse af emotionerne og overgivelse af selve dine sanser.

Den første er overgivelse af intellektet, hvilket er ensbetydende med at fæstne større lid til mesterens intellekt end til dit eget. Det er blot intellektuel overgivelse. På det trin følger du den livsstil mesteren angiver for dig.

Den anden er at tro mere på mesterens følelser end på dine egne. Det betyder at have tillid til at forholdet med mesteren er det højest opnåelige forhold og er bedre end noget andet muligt forhold. Hvis gud stod foran dig og beder dig om at vælge én enkelt person på hele planeten jorden som den eneste der kan få lov at være i live udover dig selv, hvem ville du da vælge? Hvis dit valg falder på mesteren er den emotionelle overgivelse en realitet i dig.

Bevares, mesteren kan rent faktisk aldrig ødelægges, men det er en anden historie! Tro ikke at han lever blot fordi du vælger ham. Han vil eksistere og være til, uanset du vælger ham eller ej.

Hvis du føler at din emotion for mesteren er stærkere end nogen anden emotion, er den følelsesmæssige overgivelse sket i dig. Vær helt med på sagen, 99% af alle mennesker forbliver på første niveau. Kun ganske, ganske få folk går dybere og når dette andet niveau. Resten bliver hvor de er.

Der er også en tredje form for overgivelse, overgivelsen af sanseapparatet som sådan.

I Krishnas liv er der en smuk begivenhed.

Efter Mahabharata krigen er vel overstået slapper Krishna og Arjuna af en dag, da Krishna pludselig udbryder, 'Hej Arjuna, se der, der er en grøn krage!'

Arjuna siger, 'Wauvv, smukt, en grøn krage!' Krishna siger, 'Fjols, den er sort, ikke grøn!' Arjuna siger, 'Ja Krishna! Den er jo sort, ikke grøn.'

Krishna spørger, 'Hvad er der sket for dig? Når jeg siger grøn, siger du også grøn. Når jeg siger sort, siger du det samme. Hvad foregår der indeni dig?'

Arjuna siger, 'Krishna lad mig være ærlig. Jeg ved faktisk ikke hvad kulør den krage har. Men da du sagde den var grøn så jeg den som grøn. Da du sagde den var sort så jeg den sort. Det er alt jeg ved!'

Selve Arjunas sansesystem havde tillid til Krishna. Hans tiltro til mesterens sanser var større end tiltroen til hans egne!

Udtrykket 'placebo effekt' kendes fra lægevidenskaben. Patienten bliver givet en æske med kalkpiller, men får at vide det er den medicin, han faktisk har brug for – og han bliver rask! Men nyere undersøgelser har vist at placebo effekten faktisk går langt videre end bare til historien med de falske hovedpinepiller (eller hvilken lidelse det nu handlede om).

Jeg læste om en interessant forskning udført på universitetet i Torino, Italien. De udførte et eksperiment hvor de påsatte elektroder til en forsøgsperson og gav ham kontrollerede elektriske chok. Først etablerede de en smerteskala for den person for at finde den minimumstrømtilførsel han kunne føle, og hvilken maksimum strømtilførsel han kunne udholde.

Før hver tilførsel af strøm lyste en rød eller en grøn lampe op på skærmen foran personen. Grønt lys betød chokket ville være svagt. Rødt lys betød et lidt stærkere chok. Personen skulle så taksere smerten på en skala fra 1 til 10, fra mildt til kraftigt.

Deltageren prøvede det i femten minutter. Til slut sagde han at han følte smerten havde været kraftig i begyndelsen, men ret svag til at slutte med.

Men det chokerende var at det rent faktisk havde været lige omvendt. Den sidste chok serie havde været kraftige. Så hvordan kunne det være han opfattede dem som ganske svage? Lige inden det kraftige chok blev tilført lyste den grønne lampe op og indikerede at det chok der ville komme, var ganske mildt.

Så personens sind forberedte sig altså på et svagt chok. Da chokket så kom, uanset det rent faktisk var kraftigt, følte hans krop det som mildt!

Så forskerne siger nu, at placebo effekten er langt dybere og har langt større betydning end hidtil antaget.

De har fundet at medicinen selv ikke altid har samme virkning. Deres resultat kan variere med forventningerne. Læger fandt at hvis forsøgspersonen ikke får at vide at han får en smertestillende indsprøjtning vil han typisk skulle have en langt større dosis før det virker. Hvorimod hvis han ved at der nu kommer noget smertestillende, vil en langt mindre dosis have samme virkning!

Sindet er så magtfuldt at det kan skabe en direkte fysisk ændring i dig. På samme måde som sanserne kan overgive sig til sindet, kan sanserne også overgive sig til den guddommelige bevidsthed. Det er nøjagtigt hvad der skete i Krishna og Arjunas tilfælde. Da Arjuna så en grøn krage blot fordi Krishna bad ham se den 'grønne' krage.

Dine sanser fortæller dig du er et menneskeligt væsen. Men jeg siger dig, du er et spirituelt væsen. Så længe du sætter din lid til dine sanser vil du være et menneskeligt væsen. Når du sætter din lid til mesteren vil du opleve dig selv som det spirituelle væsen du er. Det skift er det jeg kalder det kognitive skift.

Når mesteren kommer ind i vores liv behøves der ikke mere.

Mester er dit livs ultimative luksus. Når mesteren kommer ind i vores liv behøves der ikke andet. Hvis han ikke opstår er der ikke andet, der kan hjælpe. Han er kanalen der bringer visdom ind i vore liv og opdaterer det, i o.e.s. med vore behov.

Livsenergi og mesteren er ikke to forskellige ting. Mestrene understreger atter og atter det smukke koncept der kaldes at opleve mesteren indeni. Kun indtil du oplever den indre mester tror du, du har behov for mesteren i yderverdenen. Har du engang etableret kontakten til den indre mester, behøver du ikke mesteren fra yderverdenen.

Se, når en meditationsteknik udføres sammen med en mester bliver det til en alkymistisk proces. Udfører du den alene derhjemme kaldes det meditation. I selskab med en mester, guidet af mesteren bliver det til alkymi. Det er ligesom at koge dig. Processen bliver så levende og intens.

En lille historie:

Der var en ung kvinde som ikke kendte til madlavningens ædle kunst. Men hun ønskede at lave en lille ret af en art og medbringe til en sammenskudsmiddag, hun var inviteret til.

Hun fik fat på en kogebog og forsøgte sig med en dessert.

Hun holdt bogen i den ene hånd. Vejledningen lød, 'Sæt gryden på komfuret.' Det gjorde hun. Så sagde den, 'Tilsæt en halv kop mel.' Så gjorde hun det. Dernæst, 'Tilføj en halv liter vand, en anelse sukker og rør rundt i tyve minutter.' Hun udførte samtlige instruktioner omhyggeligt, men efter tyve minutter var der ikke sket noget som helst.

Hvorfor? Fordi kogebogen ikke havde fortalt hende, at hun skulle tænde for gassen!

På samme måde er det når du mediterer alene – det kan nemt ske at du glemmer at tænde ilden. Mesterens nærvær er ild i sig selv. Den vil sikre at produktet bliver skabt og alkymien lykkes.

Folk spørger mig, 'Swamiji, hvorfor insisterer du på mesterens tilstedeværelse?' Selvfølgelig ja, du kan lytte til mine ord på en audio CD eller en DVD. Men når du sidder her vil den ærlighed der skinner ud af mine øjne, den sandhed der kommer til udtryk i mit kropssprog, fange dig. Du vil fange det. Du vil føle klikket, forbindelsen, 'Ja, det er sandt hvad han siger.'

Selvom du ønsker at være mistænksom, vil du pludselig se at din logik ikke længere har magten over dig. Disse ord går simpelthen ind i dig udenom al logik. Sådan sker det kun i selskab med mesteren. Vi kalder det Upanishad – bare at være i nærheden af, sidde og åbne for mesteren.

Åben dig selv i tillid og bare lad dig 'falde' helt ned i tillidsfuldhed. Du vil se mesteren vil være der og tage imod dig. Bare slip dig selv fra hovedet og fald ind i hjertets afgrund. Mesteren vil være der for at holde dig og oplyse dig, det er det hele.

Upanishad betyder ordret 'at sidde'. Når en discipel sidder i mesterens nærvær opstår den samme oplevelse der skete for mesteren – i disciplen.

Den discipel, der oplever mesteren og inde i hvem mesteren er genopstået skriver sin erindring om, hvordan det hele skete, ned. Disciplen eller mesteren eller en eller anden skriver en redegørelse for hvordan oplevelsen blev reproduceret i disciplen – hvad der skete, hvordan det endte og hvad der skete, da det endte. Den rapport kalder vi en Upanishad.

Virkning

Vi har hørt om loven om årsag og virkning. Hvis du lader en bold falde, falder den nedad. Hvis du opvarmer vand bliver det til damp ved 100 grader celcius. Hvis du putter salt i vandet, vil det opløse sig. Det er kausalitetsloven. Enhver handling vil resultere i en vis virkning. Videnskaben er grundet på denne lov om årsagssammenhæng.

Men det er ikke Eksistensens eneste lov. En vigtig lov som opererer hvert sekund er loven om intuition eller, som filosoffen Carl Jung kalder det, synkronicitetsloven. Her er der ikke tale om at noget sker først, og som resultat af det sker noget andet. Noget sker og en tilsvarende ting sker.

Vi er så vante til at opfatte alting som årsag-virkning. Vi kan se relationen mellem årsagen og den umiddelbart efterfølgende virkning. Men livet er fyldt med tilfælde, hvor virkningen først indtræffer så meget senere at du faktisk ikke længere er i stand til at relatere til den oprindelige årsag. Det er ligesom hvis du smider en sten i vandet, - du vil straks kunne se de ringe der derved opstår, og ved de opstår på grund af stenen. Men hvis du først kom et par minutter senere (efter en anden har kastet stenen i vandet) ser du ringene, men kan ikke vide, hvad der forårsagede dem.

Du har måske oplevet noget i retning af det følgende i dit liv… Lad os sige du tænker på at tage over og besøge en af dine venner og bede hende lave din yndlingsdessert. Du ankommer i hendes hjem og hun har netop lagt sidste hånd på en dessert – din yndlingsdessert! Hun følte bare at hun skulle lave den dessert den dag. Det er synkronicitetens magt.

Det sker mellem mester og discipel i endnu højere grad end i almindelige forhold mellem mennesker, venskaber, kærester eller ægtepar. Fordi mester-discipel forholdet er den dybest mulige relation i Eksistensen, er det også den ultimative kærlighedsaffære.

Det er den mest mystiske fordi den går langt udover almindelig snæver logik. Rent faktisk begynder livet først i det øjeblik du har været i berøring med noget, der er hinsides logikken, som ikke kan defineres af sindet, men som rykker i dit hjertes rødder. Det skubber samtlige det evigt kritiserende sinds argumenter til side.

Den ægte discipel er ikke discipel på grund af noget mesteren sagde, men snarere på grund af det mesteren er. Det er derfor at ved blot at sidde med mesteren begynder disciplen at falde i hak og tune ind til mesterens skønne rytme. Det er upanishad. Det er ægte discipelskab. Det er at være åben for mesteren så han kan oversvømme dig med sin kærlighed, og du kan modtage den i al sin herlighed og guddommelighed og vokse.

Sindets ubevidste zone er ligesom et software og kan renses ved hjælp af meditation. Hardwaret, hjernen selv, vil blive tunet til at kunne gøre brug af den nye software via mesterens darshan eller nåde.

Når du renser ud i bevidsthed og underbevidsthed med meditation og skaber en forandring i dig vil hardwaren muligvis ikke være i stand til at modtage og opretholde virkningerne af meditationen fra dag et. Hvis mesterens darshan eller gunst sker, ændres hardwaren automatisk til at kunne 'holde til det'. Hvis du ikke får den velsignelse skal der så meget mere, så meget længere tids indsats af meditation og indlæring til, inden hardwaren efterhånden ændres.

Hvis hardwaren er gammel vil den blive opdateret gradvist efter den nye software er blevet installeret. Men hvis du imidlertid absolut vil have en ændring i hardwaren med det samme, er darshan den rette løsning. Den vil ændre hardwaren med øjeblikkelig virkning.

Carl Jung – svejtsisk psykiater, samtidig med Sigmund Freud, 20. århundrede. Berømmet for sit arbejde omkring det 'kollektive ubevidste'.

Til tider selv uden at installere den nye software kan hardwaren ændres og den person vil med øjeblikkelig virkning udstråle kvaliteten af den nye software. Det kan ske med en discipel, der er helt åben for mesteren. Det sker undertiden at en discipel forelsker sig i mesteren uden nogen grund. Han er måske ikke specielt tiltrukket af læren eller kender noget videre til den, han er muligvis ikke tiltrukket af meditationsteknikkerne eller kender til dem, men han forelsker sig bare. Hvis han forelsker sig på den måde helt uden grund kan mesteren straks gå ind og ændre både hardware og software. Disse disciple vil ganske enkelt udstråle kvaliteten af mesterens lære uden i øvrigt at kende noget til den eller have læst mesterens bøger eller taget kurser eller noget som helst.

Indtil videre er både hardware og software pejlet ind på yderverdenen, den materielle verden. Den bevidste del af softwaren begynder at rette ind efter inderverdenen ved at lytte til læren og den ubevidste del af softwaren starter sin tuningsproces via meditation. Men selvom softwaren retter sig indad vil hardwaren ikke vide at forbinde sig til det, at håndtere det. Da vil hardwaren forsøge sit bedste for at køre videre ad sit gamle spor, som den er vant til. Hvis softwaren er stærk og bliver tunet ind på sit nye spor vil hardwaren efterhånden 'give sig' og ændres. Men hvis man tager darshan og bliver velsignet umiddelbart efter at have lyttet til læren og mediteret, vil hardwaren ændres samtidigt og straks modtage og holde ændringerne. Den vil være forberedt på at vise og leve den nye oplevelse.

Institute of Heart Math, USA har udført en yderst interessant undersøgelse:

I dette eksperiment studerede man karakteristikaene af lys-fotoner i et lyssprednings kammer. Grafens udslag viste en almindelig kurve som repræsenterede fotonernes vilkårlige bevægelser.

Dernæst placerede man en DNA prøve i lysspredningskammeret. Grafen ændrede sig nu og viste en interaktion mellem DNA'en og lysfotonerne.

Derefter blev DNA fjernet fra kammeret igen. Efter DNA'ens fjernelse skulle man tro grafen ville give samme udslag som inden DNA'en havde været inde i kammeret. Overraskende nok så grafen klart anderledes ud efter DNA'ens fjernelse i sammenligning med den oprindelige graf før DNA'en havde været derinde.

På trods af at DNA'en nu var blevet taget væk var lysfotonernes opførsel stadig under dens indflydelse. Ikke blot umiddelbart efter, men i adskillige dage efter viste lysfotonerne stadig rester af påvirkning fra DNA'en.

En interessant observation i den forbindelse er at denne virkning ikke ses når man gør brug af DNA fra laverestående bevidsthedsformer. Så man kan konkludere at et vist objekts eller en specifik persons bevidsthed altid har en udstråling og at den tilføjer sin egen virkning. Vi kan også notere os at i naturen vil de højere bevidsthedsformer ved selve deres tilstedeværelse influere på de lavere bevidsthedsformer. (Artiklen i sin helhed er tilgængelig på http://twm.co.nz/DNAPhantom.htm).

Så kan du levende forestille dig hvordan en superbevidst energi – et oplyst væsens energi – kan øve indflydelse på bevidstheden af alt og alle omkring sig.

At opholde sig i et oplyst væsens nærhed vil øjeblikkeligt ændre din hardware så det kan modtage og holde transformationen, softwaren og hele den nye proces.

Forstår du, selv din fysiologi ændres med oplysningen. Ved en mesters berøring downloades den oplyste fysiologis software ind i dit system og ændrer din egen fysiologi tilsvarende.

Når du er helt åben under berøringen downloades hele den oplyste fysiologis software ind i dig. Din krop forstår at den kan være bedre end den er nu! Din bioerindring lærer lektionen at muligheden er til stede for en bedre eksistens.

Med mesterens kærlighed kommer kærligheden til ens med-disciple. Det hedder ikke længere 'jeg', men 'vi'. Et bånd knyttes med meddisciplene som er stærkere end selv det biologiske familiebånd. Der er ingen betingelser her undtagen behovet for ledestrålen af kærlighed til mesteren. Den perifere kærlighed blomstrer automatisk. 'Vasudeva Kutumbaha', Krishnas vision at hele verden er en stor familie, bliver virkelighed.

I gror kollektivt i energi, og dog er forholdet med mesteren enestående for hvert enkelt individ. Affæren tager måske sin begyndelse med intellektet eller med hjertet. Snart hæver det sig og bliver en sjælelig affære. Når et væsen smelter sammen med et andet, disciplens med mesterens er det frigørelsen, er det evig lyksalighed.

Levende oplysning er at leve med mesteren… så let er det!

For det første er det faktisk disciplen der vælger mesteren. For mesteren vælger aldrig. Mesteren bare strømmer over. Han er som den hellige Ganges flod. Han flyder bare. Hvis du vil kan du gå ned i floden, dykke helt ned, drikke, lege. Du kan gøre hvad end du har lyst til. Men Ganges selv flyder bare. Den vælger ikke. Og sådan er det også med mesteren. Mesteren er valgfri energi, valgfri lyksalighed.

Så jeg kan sige at relationen etableres af disciplen. Disciplen besidder den ultimative frihed, den sidste frihed til at vælge mester-discipel forholdet. Efter at etablere det vil han miste hvilken frihed han end måtte have, for han vil blive oplyst! Den sidste aktivitet du kan foretage dig, det sidste valg du kan foretage i dit liv er at vælge din mester, det er det. Det øjeblik du vælger mesteren forsvinder du som dig. Da er du ikke mere et individ. Du bliver mesteren.

Føl mit ansvar, Eksistensens ansvar.

Faktisk, hvis du er unclutched, kan du komme ind i min cirkel. Den, der er i frigear er direkte forbundet med mig. En umådelig energi begynder at flyde gennem dig. Hvad mener jeg med at være unclutched? At være afslappet uden at knytte sig til hverken personer eller tanker eller ting.

Jeg fortæller altid folk at den person der kun føler sin smerte og kommer til mig for at få healing er en 'devotee', en tilhænger. Personen som kun kommer for at få løst alle sine egne problemer er en tilhænger.

Personen der føler min smerte og tager ansvar som jeg for hele denne mission, er en discipel!

Personen der efter at have taget ansvar erkender, 'Hvordan kan et oplyst væsen opleve smerte? Hvadend jeg regnede for smertefuldt inden jeg påtog mig dette ansvar er faktisk ikke smerte, det er nithyananda, eller evig lyksalighed, ' den person bliver en insider!

Så nu ved du hvad de skal til for at blive discipel. Føl mit ansvar, som er Eksistensens ansvar. Da vil du blive discipel.

Når du når mesteren vil selve det spørgsmål 'Er han min mester eller ej?' forsvinde. Folk spørger mig, 'Skal vi acceptere dig som vores mester?' Jeg fortæller dem, 'Begå aldrig den fejl. Nej. Jeg promoverer ikke mig selv. Jeg kan aldrig bede dig acceptere mig som din mester.'

Hvis jeg er din mester vil der være noget udover dit intellekt og du vil være ude af stand til at glemme mig. Så nu udfordrer jeg dig, hvis du kan glemme mig, så gør det. Så er jeg ikke din mester. Slap af og fortsæt din søgen. Du vil finde den rette mester. Vær ikke bekymret.

Hvis du ikke kan glemme mig, kun da er jeg din mester.

Jeg fortæller altid folk, accepter mig aldrig som mester. Hvis jeg er din mester vil jeg være i dit sind hele dagen og hele natten. Jeg vil være i dine drømme også. Hvis tanken om mig fylder dig dag og nat, jo så er jeg din mester.

Folk spørger mig, 'Swamiji, skal jeg huske på dig? Skal jeg meditere på dig?' Jeg siger dem, 'Nej. At glemme mig vil være problemet. At huske mig vil du ikke få svært ved. Kun da er jeg din mester. Hvis du kan glemme mig , så glem og fortsæt din rejse. Det vil være godt for dig.'

Hvis du er ude af stand til at glemme mig, er jeg din mester. Selv hvis du bare har en lille tvivl i et hjørne af dit sind er det klart bevis for, at jeg ikke er din mester. Slap af. Kæmp ikke. Lid ikke. Torturer ikke dig selv. Bare sig et smukt farvel og gå videre. Min kærlighed, respekt og bedste ønsker for dig til at finde den rette mester, den mester der er for dig. Indled din søgen, du vil se den rette mester. Jeg har personligt sendt mange disciple til mange mestre. Jeg har guidet mange folk ad den vej. Det er jo ikke ligesom en shop. Det er ikke sådan at hvis du kommer til min shop kan du ikke gå til en anden butik. Det er ikke en forretning.

Hvis du ikke kan glemme mig, kun da er jeg din mester.

Jeg fortæller altid folk at selv om du er min discipel behøver du ikke holde op med at lære fra andre mestre. Pluk blomster fra alle haverne og lav en smuk buket til dig selv. Når alt kommer til alt er livet til for at beriges.

For det første: selve dette spørgsmål om hvorvidt du er min discipel eller ej vil ikke engang opstå i dig, hvis jeg er din mester. Hvis du har den tvivl kan du være sikker på, jeg ikke er din mester. Fortsæt din søgen. For det andet: selv om tvivlen skulle være helt forduftet og du mener jeg er din mester og føler dig totalt forbundet, selv da bør du ikke stoppe med at lære fra alle de andre kilder, alle de andre mestre. Lær fra alle mulige kilder.

V.MEDITATIONS FOR LIVING ENLIGHTENMENT

V. MEDITATIONER FOR LEVENDE OPLYSNING

1. Tredje øje meditation

Se hele verden som en drøm og vågn op til den højere intelligens indeni dig.

Varighed: åbent

Denne meditation bør ikke udføres inden sengetid.

Sid ret op og ned på din seng. Luk øjnene. Vær opmærksom på det tredje øje, ajna chakra, som er det subtile energicenter mellem øjenbrynene. Koncentrer dig ikke, anstreng dig ikke. Bare vær fuldt opmærksom på en meget afslappet måde.

Vær opmærksom på ajna chakra og på pranaens, livsenergiens bevægelse. Betragt hvordan prananen flyder ind i din krop, hvordan indåndingen bringer mere energi og udåndingen slapper din krop af. Bare føl det.

Igen, koncentrer dig ikke. Bare vær opmærksom på ajna chakraet på en meget afslappet måde og på flowet af ind – og udånding.

Nu, læg dig i en soveposition. Vær opmærksom på det tredje øje mens du falder i søvn. Når du lægger dig på sengen beslutter du, 'Ja, nu vil jeg falde i søvn.' Vær opmærksom når din bevidsthed begynder at glide ud og blive diffus, netop når du er på vej ind i mørket, ind i den dybe søvn.

Hvis du er opmærksom på det tredje øje lige inden du lægger dig til at sove er det nok, for din prana svæver rundt der i den vågne tilstand. Idet du falder i søvn vil pranaen langsomt begynde at bevæge sig nedad fra det tredje øje.

Næste skridt, i løbet af hele dagen, når ellers du husker på det, tænk at hele denne verden er irreel, at du bare drømmer, at hvadend du ser blot er en drøm. Vær bevidst om at alt hvad du foretager dig, det være sig at spise, sove, gå, drikke, køre bil eller sidde på kontoret, det hele er blot en drøm.

Straks vil du indvende, 'Hvordan kan jeg tænke at denne verden er en drøm? Denne verden er rent faktisk en realitet.' Vær venlig at være helt klar over, at der er forskel på fakta og sandhed. 'Hele verden er en drøm' er muligvis ikke et fakta ifølge dig, fordi den skala hvormed du måler hvorvidt noget er fakta eller ej, i sig selv er langt fra at være akkurat!

Hvis du prøver at praktisere denne teknik vil du i løbet af et par dage sande disse ord. Du vil blive ledt til sandheden. Det er måske ikke fakta for dit logiske sind, men det er et fakta og sandhed på et dybere niveau.

Så i løbet af dagen, når du husker på det, så sig til dig selv, 'Denne verden er en drøm. Alt hvad jeg opfatter er er drøm.' Og langsomt vil du få at se at hele projektionen bliver noget diffus. Da vil du få øje på selve lærredet på hvilket hele dette drama opføres!

Bare prøv dette i de næste elleve dage. Hvadend der udspiller sig for øjnene af dig, hvad du end oplever er en drøm i evig forandring. Bare husk det, det er det hele.

Noget der er vigtigt at vide er at en hvilken som helst idé, der kontinuerligt fylder dit sind i elleve dage vil gennemtrænge dit drømmestadie. Når du drømmer vil du da vide, at du drømmer. Hvis du husker at det er drøm, under drømmen, vil du vågne op.

Hvis du igennem elleve dage konstant siger til dig selv, 'Jeg er læge' – selvom du i virkeligheden er advokat, så vil du i drømme begynde at se dig som læge. Hvis du ønsker at skifte identitet er elleve dage nok. Du vil begynde at udtrykke den nye identitet.

Hvis denne idé gennemtrænger dit indre væsen, drømmetilstanden, vil du opleve en enorm healende virkning på alle dit væsens planer. Denne ene oplevelse er nok, du vil være rigtigt godt afbalanceret i din dagligdag. Ikke nok med det, du vil pludselig opdage at du har energien til at ændre på det du ser som virkelighed. Situationer du aldrig havde troet kunne ændre sig vil begynde at ændres. Lærredet på hvilket du projicerer hele denne drøm og ser den, er det jeg kalder bevidsthed eller prana. Når du begynder at skelne lærredet på hvilket du projicerer hele denne drøm, vil du også se det samme lærred med bevidsthed når du drømmer.

Næste spørgsmål sindet vil stille er så, 'Hvis jeg bare drømmer hvorfor skulle jeg så fortsætte med at gøre noget overhovedet?' Selvom det bare er en drøm kan du stadig fortsætte med at handle. Der er ikke noget galt med det. Du har ikke lyst til at blive ved med at handle fordi du tager dig selv alt for alvorligt. Hvis du husker på at du drømmer, så er det klart at din drømmen eller ikke-drømmen ikke vil kunne ændre på noget som helst. Da vil du slappe af og lade livet opstå. Du vil være midt i livets flow.

Med eet vil din intelligens vågne op. Du vil blive vækket til sandheden at det hele er din egen projektion. Så er du ikke længere den samme som du var, for da vil du kende sandheden.

Varighed: 21 minutter

Første del: Varighed: 2 minutter.

Sid med rank ryg. Oplev klart din krops omrids. Betragt rummet du sidder i.

Anden del: Varighed: 5 minutter

Luk nu øjnene og føl rummet inde i dig som en del af dig. Dit space har udvidet sig fra kun at gå til og med din krops grænse og til at inkludere hele værelset du sidder i.

Tredje del: Varighed: 2 minutter

Åben øjnene og gå udenfor og se på træerne og bygningerne omkring dig.

Fjerde del: Varighed: 5 minutter

Find et roligt sted at sidde med rank ryg, luk øjnene og føl dig selv udvides til at inkludere alle træerne og husene rundt om dig.

Fente del: Varighed: 2 minutter

Åben øjnene og betragt den åbne himmel.

Sjette del: Varighed: 5 minutter

Luk nu øjnene og oplev hele himlen er inde i dig.

Dette er en meget kraftfuld meditation med det formål at inkludere alt og alle omkring dig som en del af dit eget selv. Det kan blive en del af din hverdag.

Foreksempel på dit arbejde kunne du udvide din bevidsthed til at omfatte dine arbejdsredskaber som en del af dig. Lad os sige du arbejder med din computer samtidig med at du sidder på en stol med computeren foran dig på et bord. Inkluder computeren, stolen, bordet og dit kontor/rum du befinder dig i. Luk øjnene og og føl dem som en del af dig.

Inkluder folk der arbejder rundt om dig som en del af dig inklusive dine kolleger, dine medarbejdere og folkene i din gruppe. Nyd din individuelle bevidstheds ekspansion til at blive til gruppebevidsthed. Hvis hele din gruppe praktiserer denne meditation vil de individuelle personligheder smelte smukt og ego sammenstød finde deres løsning på nem og ubesværet vis, hvis de overhovedet opstår.

Find dine tankers udspring og vågn op til Eksistensens

Højeste Kilde

Varighed: åben

Hvis du bare sidder og er til, vil der helt af sig selv rejse sig nogen tanker i dig. Se hvorfra tankerne rejser sig eller hvilken kropsdel, der oplever bevægelse eller følelse i løbet af den tanke.

Hvis du betragter dem én efter én, vil du opdage at hver enkelt tanke skaber noget fornemmelse i et eller andet indre organ i din krop. Prøv at se efter hvilken tanke, der er forbundet med hvilken fornemmelse inde i din krop. Prøv at lokalisere det indre organ, som føler fornemmelsen; det organ der producerede tanken, der kom op i dit sind. Gør det med hver tanke.

Når du eksperimenterer med denne teknik og du føler et klik indenfor fireogtyve timer, okay så er det en teknik for dig. Hvis ikke, så bare gå videre og afprøv nogle andre teknikker. Denne teknik vil kunne give dig den direkte oplysningsoplevelse.

Dette er en af de kraftige teknikker til at vække kundalini

shakti, den potentielle energi du bærer indeni. Det er en

smuk teknik til at udvikle kroppens sensitivitet.

Varighed: 30 minutter

Luk øjnene og bare rør øjenlågene ganske fjerlet med fingerspidserne. Du kan tage en ægte fjer til hjælp, hvis du har lyst. Fjeren bør ikke bøje ved kontakten med øjenlåget. Hvis den bukker er det tegn på, at du trykker for hårdt på øjenlågene. For stort pres vil blokere denne teknik. Du skal kun lige røre som en fjer.

Det er som om du rører, men ikke rører. Det er som om dine fingerspidser er på øjenlågene, men uden at presse dem. Balancer dine hænder godt og rør med fingerspidserne. Dine hænder ryster måske til at starte med og du trykker måske enten for hårdt eller for let, eller du rører måske ikke øjenlågene overhovedet.

Når du er i stand til at røre dine øjenlåg så let som en fjer, vil du opleve en stærk energi forbindelse opstå mellem fingrene og øjnene. Langsomt vil det føles som om dine fingre og hænder er blevet en del af øjnene.

Indtil nu, når du lukker øjnene føles det som om din grænse ender med øjenlågene. Men med den fjerlette berøring vil dine øjne opleve det som om de er ekspanderet! Hvis det pres du lægger er lige det der skal til, vil du opleve det sådan. Dine øjne vil være ligeså sensitive udenfor som inde bag øjenlågene.

Når først du kommer i gang med at praktisere denne teknik vil du opleve at energien cirkulerer rundt indeni dig istedetfor at forlade dig gennem øjnene, som du ellers føler den gør. Hvis du lukker øjnene er der muligvis ingen ydre scenerier og den udadgående energi stopper muligvis. Men selv da vil der dukke diverse scener op på din indre 'skærm' og energien vil blive ødet bort. Kun når du stopper både indre og ydre scener opstår oplysningen.

Denne teknik tager mindst en halv time til en time til at finde den perfekte balance. Det kan snildt tage mindst en måned at balancere sig selv helt ved hjælp af denne fjer-berørings teknik.

Foryng dig via din egen umådelige indre energi. Slap af i dyb indre fred.

Varighed: 31 minutter

Fri dans betyder dans uden nogen definerede skridt eller regler. Det er bare at tillade kroppen gøre som den har lyst til, være legende, more dig og gå ind i dansens vældige energi.

Der er to dele i fri dans: dans og hvile.

Første trin: Varighed: 21 minutter

Luk øjnene og begynd at danse. Bryd dig ikke om trinene. Bare lad kroppen være fri til at bevæge sig, som den har lyst til. Vær ikke bekymret for hvordan du tager dig ud, hvordan dit tøj sidder. Ingen holder øje med dig, det er ikke en konkurrence.

Som du danser på den måde vil mere og mere energi frigøres i dig, og du kan bare blive ved. Jo mere du danser, jo mere energisk vil du være! Du vil overhovedet ikke føle dig træt.

Gå dybt ind i dansen. Dans så hurtigt som muligt, så frit som muligt. Glem dig selv helt. Bare bliv eet med dansen.

Andet trin: Varighed: 10 minutter

Efter 21 minutter – uanset hvor du er og i hvilken position du er, lader du dig bare falde pladask om på gulvet. Læg dig ned. Vær stille og uden at bevæge kroppen.

Den store forandring fra voldsom bevægelse til pludselig stilstand vil du opleve et øjebliks tomhed. Der vil ikke være tanker, men du vil opleve en dyb stilhed.

Efter få øjeblikke vil tankerne begynde at komme tilbage. Betragt roligt tankerne. Kæmp ikke med dem, fortab dig ikke i dem. Bare forbliv bevidst. Du vil blive opmærksom på en blivende fred indeni, en vældig stilhed som forbliver selv efter tankerne er vendt tilbage. Bær den fred, den stilhed med dig resten af din dag. Bær stilheden med ind i søvnen. Du vil vågne udhvilet og frisk.

Varighed: 31 minutter

Dette er en smuk naturlig meditation til centrering af dig selv.

Spis og drik ikke i mindst tre timer inden udførelsen af denne meditation.

Meditationen har to dele: hvirvlen og hvile.

Hvirvlen

Hvirvlen udføres som oftest imod uret, med højre arm rejst og håndfladen opefter, og venstre arm lavere nede med håndfladen nedefter.

Hvis du ikke synes det er behageligt at hvirvle imod uret, så bare skift retning og hvirvl med uret.

Begynd langsomt at hvirvle, lad hele din krop være blød og modstandsløs. Som du hvirvler vil billederne af tingene omkring dig sløres til. Lad dem bare flyde forbi. Prøv endelig ikke at fokusere på noget, det vil kun gøre dig rundtosset eller kvalm.

Sæt langsomt farten op og bliv hvirvlingen. Der vil være aktivitet og bevægelse i periferien af cirken, men i centeret vil du opleve stilhed. Du vil føle det som om du er vidne til hvirvlingen.

Hvile

Når du hvirvler så hurtigt at din krop ikke kan stå oprejst vælter du af dig selv. Planlæg ikke faldet.

Så snart du falder vender du dig om på maven så din navle er i kontakt med jorden. Føl din krop blive et med jorden.Hold øjnene lukkede. Bliv i samme position, passiv og tavs i mindst femten minutter.

Forhold dig stille og meditativ et par timer efter denne meditation.

Konstant holden øje med åndedrættet er en kraftfuld og effektiv meditation. Det har ført flere mennesker til oplysning end nogen anden meditation. Betragtning af åndedrættet højner bevidstheden voldsomt meget. Som bevidstheden højnes vågner vi op indeni og lyksalighed følger.

mellemrummet.

Total varighed: 35 minutter

Sid i en totalt afslappet stilling. Tillad din krop at slappe helt af.

Trin 1: Varighed: 5 minutter

Observer dit åndedræt. Betragt åndedrættet. Øg ikke åndedragenes længde. Bare vær vidne til din almindelige ind – og udåndingsrytme.

Trin 2: Varighed: 5 minutter

Næste er kun at holde øje med indåndingen. Lad udåndingen passe sig selv. Betragt kun det indgående åndedræt.

Trin 3: Varighed: 5 minutter

Nu fokuserer du kun på udåndingen og ignorerer indåndingen helt og aldeles. Med fuld bevidsthed betragter du udåndingen.

Trin 4: Varighed: 5 minutter

Lad nu alt andet fare og begynd at betragte mellemrummet mellem ind- og udånding. Vær opmærksom på dit åndedræt når det vender og kommer tilbage. Hold hele opmærksomheden på hullet mellem ind- og udånding.

Trin 5: Varighed: 5 minutter

Vær nu opmærksom på indånding, udånding og mellemrum på samme tid. Vær opmærksom på alle tre. Føl hele din krop er forynget og levende. Du er i en stilhed som er levende og energiserende. Du vibrerer med høj energi.

Trin 6: Varighed: 5 minutter

Betragt nu åbningen mellem indånding og udånding. Vær kun bevidst om åbningen. Du føler muligvis du slet ikke ånder. Betragt også den følelse.

Trin 7: Varighed: 5 minutter

Luk øjnene og slap af. Mediter ikke. Bare slap af. Tænk ikke aktivt på noget. Bare lad sindet falde til ro.

Slap af og kom uf af højenergizonen ganske langsomt. På slutningen af de fem minutter kan du åbne øjnene ganske langsomt.

Vipassana betyder at erkende Sandheden trin for trin. Der er to måder du kan udføre vipassana på.

Varighed: til enhver tid, hvor som helst

Når du går, når du bevæger hånden, når du smiler – vær fuldt bevidst. Vær helt klar over at det er dig, der udfører pågældende handling. Vær forberedt. Ikke et eneste øjeblik bør hengå upåagtet. Ikke et eneste øjeblik eller en bevægelse bør udføres ubevidst. Ikke en eneste af din krops handlinger bør finde sted uden du er dig det fuldstændig bevidst.

Ligesom med kroppen holder du også øje med hjerte og sind. Vær bevidst om hver eneste emotion, der rejser sig i dit hjerte. Vær bevidst om hver eneste tanke der passerer igennem sindet. Hav ingen meninger, vurder ikke. Bare vær et vidne.

Varighed: nårsomhelst, hvorsomhelst

Føl din mave rejse og falde med hvert åndedrag. Navlen, som er sæde for din livsenergi befinder sig i maveområdet. Så ved at give din navle opmærksomhed bliver du bevidst om livsenergiens flow i kroppen. Efterhånden som du bliver mere bevidst om maven, vil du opdage at dit hjerte og sind bliver tavse!

Varighed: nårsomhelst, hvor som helst

Vær opmærksom på den kølige luft i næseborene. Føl letheden hvormed ånden kommer ind og går ud af næseborene.

Vipassana kan praktiseres både siddende og gående.

Total varighed: 60 minutter

Sid i en behagelig stilling med ret ryg og hovedet lige frem. Hold øjnene lukkede og træk vejret normalt. Hold dig i ro uden at skifte stilling.

Betragt mavens rejsen og falden under ind- og udåndingen. Koncentrer dig ikke på vejrtrækningen, men bare betragt det roligt. Hvis du finder andre tanker, følelser eller fysiske fornemmelser, så tillad dem. Betragt også dem en stund og gå så tilbage til at holde øje med åndedrættet. Det er selve observationens proces der er vigtig, ikke hvad du observerer. Se alt.

Gør dette i 45 minutter og hvil i 15 minutter.

Varighed: 30 minutter i alt

Her er din opmærksomhed helt og holdent på fødderne som de rører jorden.

Du kan gå i en cirkel eller en lige linje på omkring en femten skridt, og så gå frem og tilbage. Du kan praktisere denne meditation ved ganske enkelt at gå fra rum til rum i dit hus, eller ude i din have.

Øjnene skal være sænkede med fokus på jorden, på fødderne. Ligesom du holder øje med maven under den siddende meditation, holder du nu øje med og er bevidst om fødderne og deres kontakt med jorden for hvert skridt du tager. Hvis der dukker andre tanker og fornemmelser op, tillader du dem bare. Intet er at betragte som en forstyrrelse. Når du er færdig med at se nærmere på pågældende fornemmelse eller tanke går du bare tilbage til at betragte fødderne.

Gør dette i 20 minutter og hvil i 10 minutter.

Dette er en meget stærk teknik til at tvinge din bevidsthed ind i nuet.

Varighed: når- og hvor som helst

Bare Stop! anvendtes i vidt omfang af den oplyste mester George Gurdjieff.

Netop som du har impulsen til at gøre noget, stop. Din snedighed er også blot en impuls. Det er en overlevelsesimpuls. Du tror altid du kun vil overleve ved at være snedig og konstant på vagt. Nu er tiden kommet til at lægge den snedighed på hylden. Bare vær uskyldig og tillidsfuld.

Andet trin er hvornårsomhelst du måtte opleve en impuls som sult, vrede, tørst eller at nyse eller noget andet, lige inden det sker eller lige inden du skal til at handle, så stop. Gå ind i 'væren' istedetfor i 'gøren'.

Bliv ved med at energisere og revitalisere dig selv

Varighed: 10 minutter

Stå foran et hellangt spejl og betragt dig selv. Se grundigt på dig selv udefra. Du er subjektet og refleksionen i spejlet er objektet for din opmærksomhed. Du vil føle din energi flyde mod objektet. Du kigger og din refleksion bliver kigget på.

Forestil dig nu at rollerne bliver byttet om. Forestil dig at dit spejlbillede betragter dig. Det kan være skræmmende til en begyndelse. Du er ikke vant til at tænke på din refleksion på den måde, som en der kan betragte dig.

Selvom følelsen er mærkelig og skræmmende så bare bliv ved. Efter få øjeblikke vil du opleve en stor forandring. Du vil føle energien flyde fra din refleksion og til dig. Du har nu lukket kredsløbet. Ved at lukke energikredsløbet har du sikret dig at energien ikke går til spilde, at den flyder tilbage til dig. Du konserverer din egen energi til dig selv.

Praktiser denne teknik et par dage og du vil føle en klar forandring. Du vil være mere energisk, bedre centreret og mere i fred med dig selv og omverdenen.

Du kan praktisere det hele dagen – ikke kun foran spejlet og din refleksion. Prøv det med en hvilken som helst ting eller en person du fokuserer din opmærksomhed på. Når du har givet din energi til noget eller nogen så forestil dig det/den eller vedkommende returnerer energien til dig. Du vil føle energien flyde tilbage til dig, forynge dig og revitalisere dig! Du kan endda prøve det med computeren du arbejder med hele dagen!

Superhurtig teknik til øjeblikkelig afspænding.

Varighed: så lidt som to minutter – eller længere hvis tiden er til det.

Hvis der er et privat sted kan teknikken udføres liggende. Ellers gør du dig det bare så behageligt som muligt.

Luk øjnene. Tag et stort dybt åndedrag. Du kommer til at holde vejret inde noget tid så træk vejret ind så dybt som muligt.

Mens du holder vejret inde begynder du at spænde dine lemmer op eet ad gangen. Begynd med fødder og ankler, derefter videre op ad underben, knæ, lår, din ende og underliv. Som du går opefter holder du stadig spændingen i de kropsdele der allerede er spændt sammen.

Gå nu videre op via hofterne og taljen til maven. Spænd mavemusklerne så hårdt sammen som du overhovedet kan. Dine lyskemuskler vil automatisk blive spændt sammen samtidigt.

Dernæst kommer turen til dit bryst og ryggen. Knib samtlige ryghvirvler sammen op langs med rygraden. Spænd arme og hænder, fra fingrene og op til biceps. Skulderblade, nakke og hals muskulatur. Vær specielt opmærksom på at få spændt helt op i nakkens muskler.

Nu kommer du til ansigtet. Dit ansigt har flere muskler end du måske lige er klar over. Stram mundens muskler, og stram op i musklerne i næse, øjne, øjenbryn, pande og kinder. Pres øjenlågene sammen. Bid tænderne ultrahårdt sammen. Skru hele ansigtet op til en sammenpresset bold. Husk ikke at slappe i resten af kroppen i al denne tid.

Bliv i denne opspændte tilstand så længe du kan. Når du ikke kan holde vejret længere ånder du det hele ud på én gang, slipper samtidig alle spændinger og slapper totalt af.

Bliv i denne tilstand af fysisk og mental afspænding i et minut. Teknikken afspænder både krop og sind og forfrisker dig på bare to minutter. Hvis du har tid kan du gentage processen tre gange i alt.

Varighed: 10 minutter

Samme øjeblik du opfatter et eller andet, det nu du er i stand til at tænke over det, bliver det fortid.

Foreksempel, hvis du nu bliver bedt om at tænke på noget der ligger udover dine tanker, tænker du måske på hele solsystemet. Men samme øjeblik du tænker på solsystemet bliver det også bare én tanke mere! Så slip den tanke nu. Gå videre og forestil dig hele galaksen udover vores solsystemet. Når du har det for dig, drop det. Gå udover galaksen. Mælkevejen, andre galakser, andre solsystemer, planeter, stjerner. Når du hele tiden går videre på den måde og udvider bevidstheden vil du falde ind i nuet.

Ser du, samme øjeblik du er i stand til at fatte noget og tænke over det, har du allerede gjort det til fortid, til din ejendom. Dit sind kan blomstre der. Så tænk videre og videre udover hvad du hidtil tænkte på. Selvom du faktisk tænker på noget der allerede ligger udover hvad der er muligt at opfatte, drop det. Udvid. Sindet vil altid forsøge at holde fast i alting og lægge det på lager, så det langsomt kan tage det frem, spise det og tygge drøv på det, som en anden tyr! Så bring ikke det du allerede har fattet, tilbage i sindet. Bliv ved at slippe.

Hvad du end oplever som det højeste i dit liv, slip det og udvid din tænkning til noget der er endnu mere fantastisk, endnu større. Igen vil dit sind automatisk gribe ud efter noget andet. Men tillad ikke sindet at holde fast i den idé, drop også den. Hele tiden vil dit sind sige, 'Hvis jeg bliver ved med at slippe det, hvad vil der så ske med mig? Hvor vil det ende?'

Bekymr dig ikke om slutningen. Det er bare dit sinds måde at forsøge at holde fast ved at stille et spørgsmål. Dit sind beder om resultat endnu før du har startet din praksis. Tillad det ikke. Det er der, du bliver snydt. Konstant slipper du hver en grænse, hver en tanke og bliv med at udvide dig, gå hinsides.

Mediter på den sande mester eller det sande kosmos eller den sande gud. Du mener måske selv du har fat i essensen af gud, men det kan aldrig lade sig gøre for dit sind er ikke i stand til at fatte gud; hvis det var tilfældet ville sindet jo være større end gud! Så det du har set er ikke gud, men kun din idé om gud. Slip den og prøv igen. Fat noget, der er endnu større.

Forsøg uafbrudt at fatte den ultimative sandhed. Forstår du, når du kaster en specifik idé ud af sindet er det ikke bare den, der bliver smidt, samtidig tager du en del af sindets knoglestruktur og smider det ud også. Hver gang du samler nogle tanker op fra sindet og smider dem væk, er det ikke blot de tanker der bliver smidt, men en del af selve sindets knoglestruktur du får smidt ud. Så ved at blive ved og ved med at kassere og kaste væk vil der til sidst ikke være mere skelet tilbage! Da vil du opdage at sindet selv er væk! Og du vil opleve 'no-mind' stadiets – tankefrihedens – salighed.

Find centeret for al lyd indeni dig og transcender al lyd.

Varighed: 21 minutter

Vi lever vore liv i en sand storm af lyd. Lyde bevæger sig konstant mod os, ramler ind i os, overflyder os. Men i centrum for denne lyd-storm findes en stilhed vi ikke har hørt. Denne meditation gør os opmærksomme på stilheden i lydstormens øje.

Sæt dig ned et sted. Jo mere støj der er, jo bedre! Udsøg dig et sted at sidde, hvor der er konstant larm. Det kan være naturproduceret lyd, som en flods strømmen eller lyden af et vandfald eller bølgernes skvulpen op på stranden. Eller en togstation eller en markedsplads.

Sid stille ned. Føl lydene komme imod dig fra alle retninger som lydbølger. Med lyd strømmende imod dig fra alle retninger oplever du dig selv som centrum for denne storm af lyd. Du er i centeret og lydene flyder mod dig.

Føl klart at i centrum hvor du er, er der ingen lyd! I centrum er stilheden total. Hvis der var lyd i centrum kunne du ikke høre lydene udenfor. Lydene går ind i dig, gennemtrænger dig, men de stopper i centrum.

Indeni dig er der et punkt, hvor alle lyde stopper. Det er fra det punkt alle lyde høres. Prøv om du kan finde det center.

Når du har lokaliseret det, med eet, vil din opmærksomhed brat skifte fra de ydre lyde til at se indad. Du vil være i det tavse centrum, punktet hvor ingen lyde er i stand til at komme ind. Det punkt er dit center.

Når først du har hørt den stilhed vil ydre lyde aldrig kunne forstyrre dig mere. Du vil aldrig røres af lyd.

Vi mener altid at lyd er noget vi hører med ørerne. Med denne teknik opdager du at lyd ikke høres af ørerne eller hovedet i det hele taget. Lyden høres altid i navleområdet, det er lydens centrum.

Du kan ikke bruge sange til denne teknik, eftersom sangenes tekster vil have mening for dig, og du vil så fokusere på meningen. Så det skal bare være noget støj, larm.

Tillad intelligensen, energien og oplysningen at vågne i dig.

Varighed: 21 minutter

Udfør først en mental skanning af din rygrad, så du let vil kunne visualisere den under denne meditation.

I centrum af rygraden løber et energiflow som en tynd tråd og det er den vi kalder sushumna nadi*. Gå ind og se det, så du let vil kunne visualisere sushumna nadi. Den løber nede fra halebenet og hele vejen op til toppen af hovedet og passerer på vejen gennem samtlige vor krops syv vitale energi centre eller chakraer. Ida nadi* er en anden tynd tråd, som begynder og slutter til venstre for sushumna nadi og endelig er der pingala nadi* - en tredje fin tråd af energi, der løber til højre for sushumna nadi. Ida og pingala udfører en spiral rundt om sushumna på deres vej op langs rygraden, krydsende hinanden i hvert enkelt energicenter for til sidst at mødes alle tre i området mellem øjenbrynene.

Nårsomhelst du oplever at din energi bliver suget op af intellektet er det tegn på at ida nadi er aktiv og det subtile energisystem flyder opefter. Når din energi opsuges af sex-centeret vil pingala nadi være aktiv og energien flyde nedefter. Når oplysningen aktiveres i dig vil den centrale kanal, sushumna nadi vågne op og din intelligens vil blomstre!

Alle dine intellektuelle tanker suger energien opad. Alle dine tanker omkring materielle og fysiske glæder suger din energi nedefter. Nu skal du ind og lægge energien i sushumna, centeret, så din oplysning eller intelligens vil vågne op.

Sid ret op med lukkede øjne.

Lad ryggen være rank. Visualiser din rygrad som værende ligesom en lotustråd, en fin og tynd tråd, der løber fra halebenets spids og op til toppen af hovedet. Visualiser en tynd tråd af lys i rygradens center, som konstant løber fra din rygrads base til issen.

Sæt din opmærksomhed på denne tråd af lys. Bare se energien som den strømmer fra din rod og til issen gennem denne sushumna nadi. Lad hele din opmærksomhed være centreret på sushumna nadi.

Prøv denne teknik i minimum enogtyve minutter dagligt i ti dage. På blot en ti elleve dage vil du opleve intelligensen, energien og oplysningen vågne i dig!

Sushumna nadi – en af de tre største nadier eller energi stier i kroppen, som rejser sig i rod energi centeret og slutter i kronechakraet. Udgør kundalini energiens centrale kanal.

Ida nadi – energisti der rejser sig ved rodchakraet og ender ved venstre næsebor. Feminin energi, kølig, symboliserer månen

Pingala nadi – energisti, der rejser sig ved rodcenteret og ender i højre næsebor. Maskulin energi, varm, symboliserer solen.

Udvid din bevidsthed og overvind dine emotioner

Varighed: 21 minutter

Visualiser dig selv som én stor lyskrop. Visualiser alle dine emotionelle forhold, både de kærlige som de mindre kærlige som værende en del af din lyskrop (også kaldet den æteriske krop). Hvis du har nogen, der er emotionelt forbundet med dig, foreksempel i et helt andet land, så se at din lyskrop er kæmpestor og omfatter det land også, og at den person dermed også er inde i din lyskrop!

Lad alle de følelsesmæssige forhold, hadefulde eller kærlige, være indeni din æterkrop. For det andet tilføjer du bevidstheden om dit center til visualiseringen af den æteriske krop.

Udfør denne visualisation dagligt i ti dage.