70. Hvordan bliver jeg Oplyst? Jeg ønsker det…virkeligt og

det skal være nu

Se: Spørgsmål er et ord (eng.: question). Søgen er en følelse (eng.: quest).

Mennesket fødes som søgen. Den øvrige Eksistens er ude af stand til at reflektere det Guddommelige sådan som mennesket har evne til. Mennesket er som et spejl. Han har valget at se det Guddommelige i øjnene og reflektere det eller at vende sig bort. Mennesket har muligheden for at træffe et bevidst valg, hvilket er baggrunden for at han kan gro og udvikle sig. Menesket har valget at erkende Guddommeligheden gennem sin egen menneskelige form. Ingen andre væsener i Eksistensen besidder det valg.

Hvis disse ord, 'Hvordan bliver jeg oplyst? Jeg vil det…rigtig gerne og nu og her,' er kommet op, hvis det spørgsmål er blevet til en søgen i dig, behøver du ikke mere, ingenting.

Bare kog, lad hele dit væsen brænde i den søgen. Det er nok. Intet andet er nødvendigt. Lad denne kogning være intens.

Tillad kogningen. Tillad brændingen. Tillad intensiteten. Tillad oplevelsen af påtrængende nødvendighed.

Lad driften blive presserende. Lad spørgsmålet blive søgen. Lad det æde dit ego op, dit indre rum.

Folk spørger mig, 'Er du blevet oplyst ved hjælp af guddommelig nåde, gennem din egen indsats eller v.hj.a. din søgen?'

Jeg fortæller dem, at du overhovedet er søgende, er det første tegn på at du har modtaget den guddommelige nåde. Medmindre du har det guddommeliges gunst vil du ikke være søgende.

Forstår du, denne søgen eller leden er som et frø. Som et frø, der føler sig klaustrofobisk inde i sin skal. Se, livet, der er indeni frøet, hvis ikke det føler sig klaustrofobisk vil det ikke åbne sig og blive træ.

Samme øjeblik frøet begynder at overveje, at det burde åbne sig, det nu det begynder at opleve sin egen søgen, presset for og søgen efter at åbnes og blive et træ, er bevis for at træet allerede er der inde i frøet og er begyndt at udtrykke

sig.Hvis du har fornemmelsen at du gerne vil være oplyst, har Buddha i dig åbnet sine øjne. Buddha i dig er begyndt at vågne op. Alt du behøver gøre er at åbne øjnene!

Tillad denne søgen. Fra morgen til aften lad det koge, lad det skabe en dyb utilfredshed i dig. Lad hver pore i din hud, hver nerve i din krop, hver celle i dig vibrere med den intensitet. Lad det opsluge alle de depressioner du måtte have i livet. I livet har du måske alverdens andre depressioner og lidelser over ikke at have nok, have dit, have dat. Lad alle de lidelser opsluges af denne ene lidelse.

En smuk Zen historie:

En Zen studerende studerede intenst under sin mester, men hun oplevede ikke ægte meditation i meget lang tid.

På en fuldmånenat bar hun en spand med vand hængende fra en bambusstang. Hun så månens refleksion i spanden. Pludseligt brast bambussen.

Vandet løb ud af spanden. Månens genspejling forsvandt og det samme gjorde hendes ego.

Hvis du har følelsen i dig at du gerne vil være oplyst, er Buddha i dig

ved at vågne op.

Så forstå, lad denne søgen, denne leden, dit spørgsmål, 'Hvordan opnå Oplysning? Jeg vil det – rigtig for alvor', lad denne søgen brænde alle dine andre lidelser, alle øvrige depressioner, alle dine andre ønsker, alle bekymringer om livet.

Lad det ske og da vil du pludselig opdage at søgen forsvinder, den er der ikke længere. Når søgen forsvinder er du Oplyst. Du har opnået det du leder efter.

Intensitet forbereder dig på det Ultimative

Initiation

Upanisaderne, de oldgamle vediske tekster af de helgener og mystikere for hvem de åbenbaredes, siger at for den person, der er initieret, indviet, er hele verden himlen. Forstå ordet 'initiation'. Det betyder ikke at udføre en eller anden ceremoni eller et ritual.

For at den spirituelle oplevelse kan ske, må du være helt åben og

tilstede i et intenst energi område.

Indvielse er ensbetydende med det 'klik', der sker i dig. Når en mester udtrykker sandheden, hvis det 'klik', den erkendelse, opstår i dig, og du pludselig føler, 'Åh Gud, det er da også rigitgt. Det er lige det jeg også altid selv har tænkt. Han udtrykker det helt rigtigt' det er det initiation er, det er indvielse. Hvis du føler at hvad jeg nu end måtte sige, er hvad du altid selv har tænkt, men jeg sætter bare ord på og udtrykker det, har indvielsen fundet sted.

Vær venlig at forstå det, kun efter alle forberedelser er gjort og kun når du allerede er i tilstanden for høj intensitet vil sandheden udtrykt af mesteren bare klikke.

Når mesteren siger der ikke er nogen grund til at søge længere, bare frigør dig her og nu, vil du kun være i stand til at gøre det efter at have gennemgået tilstrækkelig søgen og have skabt rette intensitet. Det er paradokset!

Teknikken er at have rette intensitets attitude. Faktisk, hvis du har intens energi vil du per automatik have rette lytten. Du vil bare sidde på lur og vente på glimtet. Du venter kun på at lytte. Du venter blot på chancen til at tage det hele til dig.

Det er derfor mestrene taler igen og igen og igen år ud og år ind. Jeg begyndte kun at tale for et par år siden. Buddha talte i mere end fyrre år. Men, budskabet var det samme. Hans første prædiken og den sidste prædiken er altid

ens.Nu tænker du måske hvorfor sad disse tusinder af disciple dag ud og dag ind og lyttede til den samme prædiken igen og igen. Fordi, klikket indtræffer kun når du er i intens energi. Kun med intensitet klikker det. Du griber flammen og opvågnen sker.

Den dybe åndelige oplevelse

Forudsætninger for spirituel oplevelse

For at den spirituelle oplevelse kan ske må to forudsætninger være opfyldte. Den ene er at du må være komplet åben og tilgængelig for omgivelserne. Den anden er den intense energi –zone.

Nogle gange selvom du er åben, men hvis du ikke er i den intense energis område sker det første brud på dit egos kokosnød ikke. Den første åndelige oplevelse er ligesom at slå hul på en kokosnød. Så snart den første åbning er der, er det en smal sag at få åbnet resten af nødden. Den første åbning kræver et intenst åndeligt energifelt.

Disse to faktorer er det, der resulterede i min første spirituelle oplevelse. Jeg var åben og tilgængelig for omgivelserne og jeg befandt mig i Arunachalas højenergi – område. Heldigvis var jeg tiltrukket af det bjergs skønhed. Normalt er det sådan hvis du ser et bjerg eller en flod eller et hav hver dag, at du ender med at tage det for givet. På en eller anden måde tog jeg aldrig det bjerg for givet. Jeg tænkte aldrig at det var noget kendt. Jeg var altid åben, tilgængelig.

Forstå, at være åben og til rådighed hver gang, at se det hver morgen med friske øjne eller med et åbent sind, er det jeg kalder 'at være åben og tilgængelig'. Mangen en gang lukker vi os helt overfor omgivelserne.

Vi når en vis konklusion, en forståelse og deerefter vender vi aldrig tilbage og opdaterer vores forståelse eller går vores resultater efter i sømmene.

Hver eneste dag stod Arunachala levende for mig. Hver dag var det ikke bare den samme gammelkendte bakke, jeg allerede kendte fra i går. Jeg havde en temmelig pudsig rutine. Om morgenen når jeg stod ud af sengen, åbnede jeg ikke øjnene. Jeg ville gå lige så stille fra mit værelse udenfor huset ved at holde fast i rækværket. Jeg kom ud og stillede mig på et sted hvorfra jeg vidste bjerget kunne ses. Først da ville jeg åbne øjnene, så at det første jeg så om morgenen ville være den bakke.

På en eller anden led fandt mine brødre ud af, at det første jeg ønskede at se var bjerget. De ville lave sjov og drille mig. Så når de var klare over jeg var stået op og på vej ud, ville de komme og tage opstilling foran mig.

Hvis jeg åbnede øjnene og ikke så bakken, men i stedet deres ansigter ville jeg gå hele vejen tilbage og lægge mig igen. Jeg ville gå i seng igen, sove en halv times tid, så igen stå op og langsomt gå tilbage udenfor for at se bjerget og åbne mine øjne. Kun hvis jeg så bjerget som det første om morgenen ville jeg gå videre med dagens dont.

Det virker måske mærkeligt og overtroisk men jeg har nu altid følt, at jeg lod mig føde, jeg tog denne krop på grund af den tiltrækning, det bjerg udgør for oplyste væsener.

Der er et meget smukt vers på tamilsk som beskriver bakken som 'bjerget, der tiltrækker oplyste væsener rundt om sig'. Højen respekteres specielt for sin evne til at tiltrække oplyste væsener ikke blot her fra denne planet jorden, men også fra andre planeter og rum, til planeten jorden. Jeg tog aldrig bjerget for givet. Det var en altid levende tilstedeværelse.

Møde med det Guddommelige

En dag forsøgte jeg at sidde og meditere. Det var en fuldmånedag (Poornima) og månen var netop på vej op som solen gik ned. Jeg sad bare på en klippe på Arunachala højen og forsøgte udføre en meditationsteknik som en discipel af Ramana Maharishi og oplyst mester Annamalai Swamigal havde indviet mig til.*

Jeg sad på klippen og forsøgte at finde kilden fra hvilken oplevelsen af 'jeg' udspringer. Den dag sad jeg specielt længe og gik dybt med teknikken.

Pludselig skete der noget og jeg følte det som om jeg blev suget indad, trukket ind. Jeg sad med lukkede øjne, men jeg så meget klart at noget åbnede sig indeni. Det øjeblik det åbnede i mig blev jeg i stand til at se samfulde 360 grader rundt om mig. Mine øjne var lukkede, men jeg kunne se alle 360 grader rundt, hvad end der fandt sted i alle retninger – foran, til siderne, bagtil, op og ned.

Ikke blot var jeg i stand til at se, men jeg kunne også føle helt klart og tydeligt med samme intensitet som vi alle føler os levende inde bag vores hud, at jeg var i live i alt jeg kunne se.

Jeg kunne se mine omgivelser hele vejen rundt – planter, klipper, træer og det hele. Jeg følte mig i live i det alt sammen. På samme måde som I alle føler jeg levende inden i jeres kroppe, følte jeg mig levende i hele kosmos, hele Eksistensen.

Indtil da var jeg blot en krop. Efter det, erkendte jeg at jeg også er kroppen'. Forstå, 'Jeg er også kroppen.'

Det var en meget dyb oplevelse. Hvis det bare var ord eller fantasi ville det ikke gøre så stor en virkning i det indre rum. Det var en intens bevidst oplevelse.

Ser du lige nu ved du at du er inde i din krop. Nu vil du lytte til alt så længe det ikke forstyrrer dig. Du ved naturligt nok, hvordan du skal bskytte dig, fordi du er i live inde i din krop og det er din bevidste oplevelse.

Ligegyldigt hvor mange mennesker der vil komme og påstå at du ikke kun er kroppen vil du nok lytte, men ikke tillade dem at arbejde med dig! For din bevidste oplevelse er kroppen.

Min oplevelse at 'Jeg er hele denne Eksistens' blev min sandhed. Derfor begyndte jeg at leve i overensstemmelse med det.

Folk udtrykker ofte overraskelse over at jeg levede et så stærkt intenst liv i så ung en alder. De føler det som noget meget svært og umuligt at forestille sig. Det forekommer utroligt for dig, fordi det ikke er din bevidste oplevelse. Det er let for mig fordi det at opleve at hele kosmos er mig, blev en meget dybtfølt oplevelse for mig.

Buddhas Intensitet

Se bare på biografien for den oplyste mester og grundlægger af buddhismen Gautama Buddha. Han søgte igennem seks lange år. Han prøvede forskellige veje og metoder, men det smukke ved det er, at han hver gang gav det sin fulde opmærksomhed.

Hvadend han besluttede at følge gav han sig 100% med total ufravigelig intensitet. Han prøvede forskellige teknikker som at faste, kontinuerlige bodsøvelser, chanting og mange lignende metoder. Han prøvede alle mulige teknikker, men intet virkede for ham.

Under hans søgen havde han en lærer, der rådede ham til igennem tre måneder kun at spise et enkelt riskorn per dag. Buddha fulgte med al oprigtighed lærerens instruktion. Han skrumpede ind til det rene ingenting og blev ekstremt svag.

En dag gik han ud i floden for at bade. Han var blevet så svag at han ikke kunne stå oprejst, og han blev skyllet med strømmen. Han greb fat om en gren og idet han hang der, gik det pludselig op for ham at alle hans anstrengelser var frugtesløse. Han havde spæget kødet og det eneste resultat var, at han havde mistet sin krops styrke.

Han følte sig dybt deprimeret over ikke at kunne opnå noget i inderverdenen og han havde intet meningsfyldt i yderverdenen.

Han forlod floden og satte sig ind under et træ. Han var frustreret, men forskellen mellem almindelig frustration og Buddhas frustration var at han var total og intens også i sin frustration.

Han opgav nu ethvert håb. Han gav helt og holdent op. Der var ikke noget at opnå, ikke noget at se frem til.

Det siges at den nat, idet han kiggede op på nattehimlen, rede til at lægge sig til at sove – opnåede han nirvana.*

Den ene faktor der var afgørende for at Buddha opnåede Det er intensitet. Så mange af os hævder at vi gør alt, hvad vi kan, men der sker ikke noget. Så se lidt dybere og undersøg hvor integreret du er i din tørst og din søgen. Hvadend du søger, integrer dine energier i deres helhed og gå så efter målet. Du vil se universet åbne sig helt for dig.

Intensiteten af min dybe åndelige oplevelse

Jeg har allerede nævnt min dybe åndelige oplevelse, hvor jeg følte mig eet med Eksistensen og havde en 360 graders vision af alt omkring mig. Der er så

mange mennesker, der udfører så mange forskellige meditationsteknikker. Så hvad er forskellen, hvad er årsagen til at den oplevelse skete for en lille dreng?

Jeg kan sige at en meget væsentlig årsag er at hele mit indre rum var modent, var rede til at denne lille teknik kunne opvække og åbne det. Jeg var konstant i mestrenes højfrekvente energizone uden selv at vide nærmere af det.

Se, specielt i en ung alder vil enhver, der gør dybt indtryk på dig eller inspirerer dig blive helten i dit indre rum. Disse store mestre imponerede mig så meget, at jeg i alle livets situationer ville spørge mig selv, 'Hvordan ville de store mestre opføre sig? Foreksempel hvis jeg oplevede frygt ville jeg spørge, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal se den frygt i øjnene? Han vil ikke tage sig af det. Han er Oplyst. Lad mig være ligesådan.'

Det indre rum var så inspireret og så imponeret af disse store mestre at jeg for hvert skridt jeg tog i livet ville overveje, 'Hvordan ville han opføre sig? Lad mig gøre det samme.' Det indre rum var meget uskyldigt og rent også i den unge alder, og jeg havde ingen andre helte end mestrene. For hvert skridt spurgte jeg mig selv, 'Hvordan vil han gribe det an? Lad mig opføre mig ligesådan. Hvad ville han gøre? Lad mig gøre på samme måde.'

*Nirvana – frigørelse gennem selvrealisation.

Annamalai Swamigal – discipel af Ramana Maharishi i tempelbyen Tiruvannamalai, hvis lære førte til Nithyanandas dybe åndelige oplevelse som ung dreng.

Når du lever Mesterens kropssprog lever du oplysningen.

Jeg plejede at gå rundt om Arunachala. Der er mere end 12 kilometer hele vejen rundt. Jeg havde for vane at gå sent om natten. Hvis jeg blev lidt bange sagde jeg gerne, 'Hvordan ville Annamalai Swamigal opføre sig? Han ville ikke tage sig af sådan en smule angst. Lad mig følge hans eksempel.'

Lad mig fortælle dig om en hændelse:

Det regnede kraftigt en nat jeg gik rundt om bjerget. Jeg følte mig lidt bange over den intense regn, torden og lynild. Straks tænkte jeg, 'Hvordan ville Annamalai Swamigal tage denne situation? Han vil ikke lade sig forstyrre af det. Han vil bare gå. Lad mig gøre det samme.'

Jeg var på vej igennem det traditionelle krematorium. I Indien sker både kremering og begravelse på samme sted. Jeg gik der for vejen rundt om højen går nu engang gennem det krematorium.

Pludselig så jeg en hund bide i noget og spise det. Da jeg kom tættere på begyndte hunden at gø af mig. Straks da der kom noget frygt op i mig tænkte jeg, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal tage det? Han vil ikke lade sig genere. Lad mig bare gå videre. Jeg begyndte at sætte i gang. Under alle omstændigheder blev hunden bange da jeg begyndte at bevæge mig, og løb væk.

Da jeg kom helt tæt på, kunne jeg se at det var en død krop, som ikke var helt begravet. Den var blevet skyllet fri af regnen og lå nu på vejen. Forestil dig bare en tolv-tretten års knægt helt alene ved midnatstid stående med et hovedløst lig, eftersom hunden havde bidt hovedet af og var rendt afsted med det i munden.

Frygten startede, men nåede ikke engang for alvor mit væsen. Chokket, angstanfaldet opstod ikke for alvor. Så snart den første frygt begyndte at komme op tænkte jeg med intens bevidsthed, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal reagere nu? Han vil da bare gå udenom og gå videre. Bare gå rundt om og gå.'

Jeg fortsatte min vandring. Det var det. Jeg gik bare udenom og fortsatte. Jeg vendte mig ikke engang om og så efter. Angstanfaldet som var ligesom en bobbel som skulle til at rejse sig åbnedes ikke engang, nåede ikke engang min krop. Varmen eller rystelsen som frygt almindeligvis producerer var slet ikke i kroppen. Det døde bare.

Hele det indre rum var intenst parat. Det er årsagen til at blot et enkelt slag, bare en lille inspiration var nok til at give mig den oplevelse. (den dybe spirituelle oplevelse) Det er det jeg kalder 'Levende Oplysning'.

Intenst, uskyldigt indre rum

Når du lever mesterens kropssprog lever du enlightenment eller oplysningen.

Nårsomhelst en tanke dukkede op i mit indre rum, om den havde med tøj, mad eller hvad som helst at gøre, var første reaktion fra min side altid, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal opføre sig nu? Selvfølgelig vil han ikke have nogen begær. Nå, så glem det!'

Hvis jeg følte mig lidt doven og ugidelig m.h.t. at meditere eller vandre omkring bjerget ville jeg tænke, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal mon tænke om det? Han vil da bare rejse sig og meditere, det er det hele! Så gør bare det!' Så konstant, fra morgen til aften, blev disse mestre min referenceramme. De blev mit livs center.

Jeg spurgte engang Annamalai Swamigal, 'Jeg så Devi i min drøm. Ser du hende også når du drømmer?' Annamalai Swamigal svarede, 'Nej, jeg drømmer ikke.' Jeg var chokeret. 'Drømmer du ikke?Jamen hvordan kan jeg så drømme?'*

Den aften sagde jeg til mig selv, 'Nu, ingen drømme. Annamalai Swamigal sagde, 'ingen drømme' så jeg kan ikke drømme.' Det vil måske overraske dig at høre, at den nat hver gang en drøm startede op sagde jeg klart og tydeligt indefra drømmen, 'Nej! Annamalai Swamigal drømmer ikke. Hvordan kan jeg så drømme?'

Drømmen forsvandt. Den forsvandt bare. Det indre rum var så helstøbt, så rent og direkte, det skete bare.

Selv hvis jeg frøs eller sådan noget ville jeg huske mig selv på, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal optræde? Han vil ikke tage sig af det. Så bare lad det være, det er det hele.' Der var ikke flere spørgsmål eller argumenter indeni.

Den levende Oplysnings budskab – 'Hvordan vil Mester

optræde?

Du kan også bruge denne enkle, kraftige teknik. Den er så simpel at dit sind ikke kan finde nogen undskyldninger for at komme udenom.

I enhver situation spørger du dig selv, 'Hvordan vil mester reagere? Hvordan vil mester tage denne situation?' Og gør så det samme, som han ville have gjort. Det er det jeg kalder 'Levende Oplysning'.Du behøver ikke andet. Den ene ting er faktisk nok.

Selv hvis du sidder for at meditere og der kommer tanker op, spørg dit sind, 'Hvis mester sidder, hvad vil der da komme op? Stilhed naturligvis. Hvorfor tænker du så? Stille!' Det er bare det. Intet andet.

Hvis dit sind indvender, 'Nej, nej, jeg ved godt det er rigtigt, men det er for meget.' Så tænk, 'Hvis mesters sind siger sådan, hvad vil han så gøre? Han ville have afsluttet sindet i selvsamme øjeblik! Det er det hele. Bare være helt klar.

Tag denne ene besked og lad dette budskab få liv i dig, den Levende Oplysnings budskab. Forstå, fra ti års alderen, da jeg var inspireret og imponeret af Annamalai Swamigal startede jeg denne teknik op. Jeg vidste ikke engang dengang, at det var en meditationsteknik.

*Devi – hinduismens øverste gudinde – den Kosmiske Moder

Det begyndte bare af sig selv, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal gøre i den her situation?' Som dreng oplevede jeg mange gange mine brødre eller øvrige familie komme op at skændes over hvordan de skulle dele et eller andet, og jeg ville tænke, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal tage det her? Han vil da bare være ligeglad! Glem det. Lad dem have det.' Det er det hele.

Sand relation med mesteren

Rent faktisk er det det, jeg forstår ved at have et forhold til mesteren. Forbindelse med mesteren er ikke bare at tilbede ham på den ene eller anden måde, give blomster eller ofre lidt mad o.s.v. en gang imellem. Nej!

Forholdet sker når mesteren har gjort dybt indtryk på dig. Nårsomhelst noget kommer op, det være sig angst, usikkerhed, grådighed eller vrede, bare se, 'Hvordan vil mester tackle det her?' Af sig selv vil det forsvinde. Det vil bare opløse sig.

Mange gange siger jeg til folk, bare det at føle sig stærkt knyttet til mesteren er nok. Du behøver ikke andet. Det er ikke bare som ethver andet forhold. I et almindeligt forhold hverken forsøger du at forstå eller at tilegne dig mesteren. Der er bare en vis følelse. Det vil jeg ikke engang kalde et forhold. Det er bare en almindelig, regulær udveksling.

At føle sig forbundet med mesteren er at leve ham. Når du lever mesteren føler du dig intenst forbundet med ham. Kun da ekspanderer du. Kun da sker der noget med dig. Det er ikke sket for de fleste af os – endnu – fordi vi har så mange andre forhold ved siden af. Så mange andre mennesker opholder sig i dit

indre rum og så mange andre har inspireret eller gjort indtryk på dig eller fået dig til at tro, de var helte. Bare fyld dit indre rum op med mesteren og oplev alle dine problemer opløse sig.

Intensitet – den ultimative teknik

Vær intens i alt hvad du foretager dig. Om du spiser, synger, danser, beder eller arbejder, vær helt til stede i det, i det øjeblik.

Intensitet er oplysning. Indtil videre, er en del af dig intens, mens en del er doven. At være hundrede procent intens er oplysning.

Så det første du behøver for at leve oplysningen er intensitet. Intensitet er sværdet med hvilket du kan slå hul på sindet.

Det er fuldstændig som at vågne op af en drøm. Det første du har brug for er intentionen, idéen at du bør vågne op. Så nu har du brug for at kultivere et intenst ønske, en intens idé at du vil vågne op.

Ser du, den samme intensitet hvormed du arbejder på at opnå velstand, gode relaioner etc., hvis du bare omdirigerer den energi lidt henimod oplysning, vil du vågne op.

Beslut intenst, 'Jeg vil vågne op fra dette liv, som jeg kalder liv.' Skab en intens viljestyrke eller en powerbøn. Når du skaber en stærk intention eller powerbeslutning og retter den mod dig selv kaldes det en viljesakt. Når du skaber en viljesakt og retter den mod det Guddommelige kaldes det bøn.

Intensitet er en kraftig intention om at vågne op, den intense intention for at blive fuldbyrdet, for at leve oplysningen, for evig lyksalighed. Det eneste der står imellem dig og Oplysningen er intensitet.

Hvordan blive Intens

Husk på hvor intenst og bekymret du render efter ting, der giver dig nydelse. Hvad nu hvis jeg lover at den, der beder mest intenst lige nu vil vinde ti millioner i præmie – så vil du finde dit livs mest intense intensitet frem, ikke sandt? Bare fordi du tror på, at et eller andet produkt vil gøre dig glad, udviser

du intensitet. Hvad penge angår ved du, de vil tilføje dit liv et eller andet. På samme måde vil oplysningen også tilføje dit liv noget.

For at udvikle intensitet mod Enlightenment kan du begynde med at skabe intensitet m.h.t. ting du tidligere har oplevet et stærkt ønske om at opnå. Foreksempel, hvis du begærer sundhed eller en god økonomi så vær intens omkring det. Den længsel vil integreres i dig og blive til en længsel efter det ukendte, oplysningen. Ikke bare det, men det kan ske at dine uopfyldte ønsker vil blive brændt op med den intensitet.

Hvad du end oplever som fuldbyrdelse, længes efter det. Den intense længsel er nok, den vil fordampe dig. Og den fuldbyrdelse du oplever vil være så mange gange større end den tilfredsstillelse du nogensinde før har oplevet.

Meditationsteknikker til at være intens

Dette er en meget stærk teknik fra Shiva Sutraerne*:

Aforismen eller sutraen siger,

Dø ind i det uendelige tomrum hvor du ikke længere er.

At bevæge sig hinsides sanserne ind i Shiva bevidsthed.

Denne teknik kaldes Shanmukhi Mudra.* For så vidt som det kan være svært at holde stillingen i lang tid, er det okay hvis du sidder på gulvet og hviler hænderne på en stol. Du kan stille en stol foran dig og vende den så den står udfor din ene side som støtte for den sides hånd. Og det samme til den anden side. Alternativt kan du sidde i en stol og støtte hænderne v.hj.a. stolen foran dig. På den måde vil du undgå at få vrøvl med skuldrene.

Denne teknik lukker åbningerne til dine sanser. Den bør kun udføres af folk, der allerede har en vis meditationserfaring. Som med alle meditationer sidder du i skrædder eller halv/hel lotusstilling eller på en stol med ryg, nakke og hoved på lige linje.

*Shiva Sutras – en samling af Shivas lære i epigrammatisk form som teknikker. Inkluderer Vignana Bhairava Tantra, Guru Gita, Tiru Mandiram etc.

*Shanmukhi Mudra – en mudra eller stilling i hvilken øjne, ører, næse og mund lukkes til under meditation.

Når du er i Shanmukhi Mudra er energistrømmen til yderverdenen gennem ansigtets syv åbninger: de to ører, to øjne, to næsebor og munden – blokeret og vendt indefter. Dine hænder er meget magtfulde. Energicentrene i hænderne er så kraftige at de kan stoppe energiflowet, vende det til én koncentreret stråle af energi og dirigere den op i ajna chakra, det tredje øje.

Normalt går vores vejrtrækning ind og ud på kaotisk vis. Ved at lukke næseborene delvist til med dine fingre, kan du reducere luftstrømmen og harmonisere den.

Shanmukhi Mudras første opave er at standse energiens flyden i udadgående retning.

Derefter vender vi samtlige sanser indad.

For det tredje koncentrerer vi dem på området for det tredje øje.

Instruktioner:

Hvis du bruge briller, så tag dem af. Placer fingrene således:

Tommelfingrene presser de inderste øreflapper nedefter til du kan høre en summende lyd.

Pegefingrene hviler let på øjenlågene.

Langemændene på siderne af næsen.

Ringfingrene holdes let under næseborene.

Lillefingrene lige under læberne med let pres opefter.

I de næste 21 minutter udføres følgende: