Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

63. Hvilke er de Vigtigste Egenskaber for en Succesrig Leder?

# **Hvilke er de Vigtigste Egenskaber for en Succesrig Leder?**

En lille historie:

Der var engang en mægtig krig mellem to lande. Krigen havde stået på en rum tid allerede og soldaterne var efterhånden godt trætte af kampen.

En varm eftermiddag kom en mand i civilt tøj ridende forbi en lille gruppe soldater, der var i færd med at grave et kæmpe hul. Gruppelederen råbte sine ordrer ud og truede alle med straf hvis ikke arbejdet var færdigt indenfor en time.

Den fremmede rytter stoppede op og spurgte, 'Undskyld hr., men hvorfor råber du bare ordrerne ud? Hvorfor hjælper du dem ikke selv?'

Gruppeføreren så på ham og svarede, 'Hvad mener du med det? Jeg er lederen. Mændene gø,r som jeg siger, de skal gøre.' Så tilføjede han, 'Hvis du synes det er så vigtigt at hjælpe dem, kan du jo bare selv gå i gang!'

Manden lod sig glide af hesten og begyndte at gå op mod soldaterne. Gruppelederen var noget paf! Manden valgte sig et værktøj og gik i gang med at hjælpe soldaterne og arbejdede sammen med dem indtil jobbet var udført!

Inden han tog afsted igen roste manden soldaterne for vel udført dåd og henvendte sig derefter til lederen.

Han sagde, 'Næste gang din høje status afholder dig fra at hjælpe dine mænd, bør du informere de højere autoriteter om det, så skal jeg sørge for en mere permanent løsning.'

Gruppeføreren var nu vildt forbløf et. Først nu, da han fik set nærmere på manden gik det op for ham, hvem det var; rytteren var ingen anden end hærens general!

Vi må nu spørge os selv om hvor mange såkaldte ledere der sidder rundt om i organisationerne og er nøjagtigt som den gruppefører. Og hvor mange kender du som udviser samme kvaliteter som generalen?

Uanset hvor de sidder i deres organisation vil du sikkert være enig i, at majoriteten af de såkaldte ledere rundt om minder betydeligt mere om gruppelederen end om generalen. De har lederstatus nuvel, men ikke lederbevidsthed.

Der er kun meget få folk, der virkelig er rede til at gøre det, der skal gøres.

Hærens general udviste nogle af nøglekvaliteterne i skabelsen af den sande leder:

    1. Ærlighed og Ansvarlighed
  • 2. Oprigtig omsorg for andre
  • 3. Tillidsfuldhed
  • 4. Effektivitet og lateral tankeevne
  • 5. Opmærksomhed ned i detaljen
  • 6. Gennemslagskraft og Effektivitet
  • 7. Tænkning og Handling udfra et stort anlagt perspektiv

Lederbevidsthed

Lederskab – et resultat af individets bevidste valg

Hvad mener jeg med begrebet 'Leder Bevidsthed'?

De fleste af os opnår måske nok status af leder, men ikke tilstanden. Tilstand er helt forskelligt fra status. Status er samfundsskabt. Når du anfører en gruppe mennesker, hvis du enten er tvunget til at tage ansvaret for en vis afdeling eller du gør det af grådighed – medfølger status. Men selve bevidstheden eller den indre tilstand er noget helt andet.

Når jeg bruger ordet tilstand, mener jeg at dit indre rum eller space, dit væsen, skal være modent til at styre det du går ind i, eller det ansvar du påtager dig. Når vi kun opnår den ydre status, men ikke har vundet tilstanden indfinder sig alle de problemer vi allerede kender så godt fra finansverdenen – stress og spænding på det personlige plan, og sladder og politik indenfor gruppen. Alle disse problemer opstår når du ikke har den indre modenhed, men kun den ydre status.

Jeg forsøger at udtrykke østens store traditioners sandheder – om hvordan man opnår lederbevidsthed, hvordan opnå lederens tilstand og ikke blot hans status. Se, status er nemt nok, tilstanden er noget, der skal arbejdes for.

Statussen vil per definition følge den mand m/k, der allerede har den indre tilstand. Selv hvis den ydre status tager sin tid om at indfinde sig, vil det ikke bekymre ham spor, han vil leve som en konge! Selve hans liv vil være fuldbyrdet. Den uvurderlige oplevelse af at være dybt tilfredsstillet eller fuldbyrdet opstår i de mennesker, der opnår lederbevidsthed.

Ledertilstand versus Lederstatus

Hvad mener jeg med udtrykket 'lederens tilstand'?

En sand leder er en person, som er parat til bevidst at tage ansvar, som er rede til at tage livet som det kommer og ikke er konstant hængt op på fortiden eller sine erindringer. Hvis du er afhængig af din erindring, hvis du er afhængig af fortiden for at træffe beslutninger, kan du være sikker på eet, du bliver ledt fremfor at være den, der leder.

Evnen til at reagere spontant på situationer som de opstår, er det jeg kalder ansvarlighed.

En ansvarlig leder er en person, der er i stand til at reagere spontant på situationer, som er frisk og vital, som ikke er bundet af fortiden.

Lad mig give dig et lille diagram som viser sindets måde at arbejde på, hvordan ledertilstand vindes og lederbevidsthed opstår i os. Lad os forstå hvordan sindet arbejder – hvordan vi modtager data, bearbejder dem og træffer beslutninger.