53. Vil et Menneske blive Født igen som Dyr, Fugl eller Insekt

eller Kan Han Blive Menneske Igen i Sin Næste Fødsel?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Lad mig modigt sige sandheden og tingene som de er og én gang for alle få aflivet alle de myter, der har omgivet dette ene spørgsmål om karmaens hjul!

Når et menneske først engang har været født som menneske vil han blive ved med at fortsætte som menneske, medmindre han har handlet direkte imod sin egen bevidsthed som at torturere andre eller at begå voldelige handlinger enten fysisk, mentalt eller verbalt imod Eksistensen som kommer i form af enten mesteren, naturen eller den menneskelige bevidsthed. Det er intensiteten i disse

handlinger, der bliver registreret i den kosmiske karma optegnelse. Forstå, det er ikke handlingen i sig selv, men intensiteten af akten, der er af betydning.

En person, der tilbringer hele sit liv i et lavere bevidsthedstrin kan gå hen og blive genfødt som et dyr. Foreksempel, hvis han bruger hele sit liv på kun at spise eller sove kan han blive genfødt som et dyr.

Se, hvis personen ikke har oplevet de unikke menneskelige kvaliteter som det er at forelske sig, søge Oplysning o.a. så meget som en eneste gang i sit liv vil han blive genfødt som et dyr, fordi han havde godt nok en menneskelig krop, men kanalerne for menneskelig oplevelse er ikke blevet opvakt.

Bliver Vi Nødt til at Vente På Næste Fødsel Hvis Vi Føler

Stærkt for Noget, men det Ikke er Vores Prarabdha?

Nej. Du kan ændre din prarabdha gennem en målrettet intens viljesakt, en sankalpa.* Sankalpaens styrke vil kunne give dig en genfødsel i selve dette liv. Næste fødsel kan ske i dette nu. For eksempel, folk, specielt familiemennesker som føler sig bundet til alle deres forpligtelser spørger mig, 'Swamiji, vær venlig at velsigne mig så jeg kan være hos dig i det mindste i min næste fødsel.' Der er masser af eksempler på at de blot et par måneder senere har været i stand til at komme og bo i ashrammen*. Det er bare viljestyrke det handler om.

Sankalpa – løfte eller powerbeslutning.

Ashram – et kloster for hinduistiske eler buddhistiske munke.

Oplysning – Hjem Igen

Du er som en bølge på Eksistensens ocean. Bølgen rejser sig af oceanet, men er dog stadig forbundet til oceanet. Den bilder sig måske ind at den har en individuel eksistens, men det er bar løgn. Om den er på vej op, rejser sig eller falder ned, er den hele tiden del af havet.

Når den helt af sig selv og bare for sjov tager en krop vil der ikke være nogen agamya karma. Når der erhverves agamya karma vil det korrumpere hele den

samlede bunke af sanchita karma, som ellers var ren. Den sanchita karma bliver nødt til at blive udtømt i den næste fødsel. Fordærvet total sanchita karma genererer fødsel-død kredsløbet – og sådan begynder karmaens hjul at rulle.

Den nye krop som livsenergien nu opholder sig i, husker ikke den prarabdha karma med hvilken den forlod den forrige krop. Så du kan ikke huske hvad det var for ønsker der gjorde at du tog denne krop.

At minde dig selv om de ønsker og at opfylde dem i dette liv er det tapas, at gøre bod, og blive 'enlightened', oplyst, handler om.

Så hvad er det der sker, når du under fødslen glemmer at du er her som udslag af en rent guddommelig leg? Når den samlede karma-vægt bliver for voldsom erkender du, 'hmm, der er noget galt et eller andet sted.' Straks vågner du op og bliver gen-oplyst. Den der tilbagespoling og hjemkomst er oplysning.

Nogen gange når du har mareridt vil der først komme en tanke, 'Jeg drømmer'. Og først derefter vågner du faktisk op. Den tanke 'Jeg drømmer' er et væsentligt skridt i retning af oplysning. Selve det at vågne op er at blive oplyst.

Den tanke 'Jeg drømmer. Hele denne verden er en drøm' og dernæst at give afkald på den falske verden og gribe virkeligheden, er oplysning. Denne verdens evindelige repetition af de samme oplevelser trætter og keder dig. Det ansporer mistanken 'Det jeg oplever må være en drøm.' Så begynder du tvivle på verden, på det løfte verden giver.

Det er ligesom den avisreklame der viser billedet af et badehotel ud til havet, borde, lækker mad, det hele ser paradisisk ud, et løfte om den rene luksus. Du betvivler det løfte, fordi du erkender at hvis bare hundrede mennesker ser denne her reklame og tager dertil, er der ikke så mange af dem, der når det kommer til stykket vil opleve den ekstase reklamen lover. På samme måde er det med livet selv, du sætter spørgsmålstegn ved de løfter dit sind har givet hen ad vejen, men som aldrig bliver opfyldt.

Teknikker til at Overvinde Karma

Genoplev og Befri

Indtil videre har vi set på forebyggende metoder for at forhindre stiftelsen af ny karma. Som helbredelse for karma vil jeg nu give dig en enkel teknik. Til og med dette øjeblik prøv at huske alt der nogensinde er sket i hele dit liv. Gå tilbage i tiden fra nu af til din barndom. Mindes hvad du nu kan.

Bekymr dig ikke om det du ikke kan huske. Forstå: det du ikke mindes er bare en hangover. Det har ikke gjort rigtigt indtryk på dig. Derfor findes det ikke i din erindring. Prøv den teknik i et år. Genoplevelse er en vidunderlig måde at frigøre på.

Vores niveau 2 program, Life Bliss meditation eller Nithyananda Spurana Program (NSP) fokuserer på netop den metode til at udtømme ens karma. Det er som at tage et åndeligt bad i tilstedeværelse af en oplyst mester.

Guddomme og Oplyste Mestre – Din Vej til at Udtømme

Karma

Der er en vej til igen og igen at minde os selv om ikke at indsamle karma og at leve uden at lade os influere af gammel karma. Første skridt er klart at indse, at karma står magtesløs overfor den ophøjede bevidsthed.

Der er en væsentlig forskel mellem almindelige mennesker og oplyste mestre. En normal person har ikke evnen til at give sin krop liv blot ved sin egen viljesakt. Hans krop er enten i live eller er død, det er det hele. Det står ikke under hans kontrol.

Men for den oplyste person er det under hans kontrol. Han kan enten give sin krop liv eler slappe af. På grund af den evne kan han også give liv til en anden krop! Når et oplyst væsen beslutter at give liv til et metal eller en sten, bliver den sten eller det metal til en repræsentation af hans eget selv.

Alle guddommene i vores største templer er energiserede af oplyste mestre. Mestre som Arunagiri Yogiswara* fra Tiruvannamalai*, Patanjali* fra Chidambaram*, Karurar* fra Thanjavur*, Konganavar* fra Tirupati* og Meenakshi* fra Madurai* har alle energiseret guddommene i de templer.

Guddommene regnes derfor for at være de oplyste mestres kroppe. Disciple fortsætter med at tjene guddommene også efter mesteren forlader sin fysiske

krop. Guddommens krop regnes som mesterens krop. Det er derfor guddommene modtager samme respekt som gives den oplyste mester.

*Arunagiri Yogiswara – Arunachaleshwara templet i Tiruvannamalai er bygget ovenpå den levende energigrav for Arunagiri Yogiswara, som regnes som en inkarnation af den oplyste mester Shiva.

*Tiruvannamalai – tempelbyen hvor Nithyananda fødtes og voksede op.

*Patanjali – det gamle Indiens vismand, forfatter til Yoga Sutraerne, som udgør grundlaget for hele det yogasystem vi kender i dag.

*Chidambaram – en by i SydIndien, berømt for sit ældgamle tempel tilegnet den oplyste mester Shiva i hans dansende form som Nataraja – han er her repæsenteret som space/ rumlig energi.

*Karurar – mystisk helgen fra sydlige Indien på hvis jordiske rester templet i Thanjavur siges at være byget.

*Thanjavur – by i SydIndien berømt for dens imponerende tempel, lærdoms - og kulturelle arv.

*Konganavar – hinduistisk helgen, discipel af Bogar, ovenpå hvis jordiske rester Tirupati templet i sin tid blev bygget.

*Tirupati – berømt Vishnu tempel i hans form som Venkateshwara eller Balaji i Andhra Pradesh, Syd Indien.

*Meenakshi – gudinden i Madurai, SydIndien. Hun var en helgeninde og da hun døde byggede man templet i Madurai ovenpå hendes gravsted.

*Madurai – tempelby i sydlige Indien. Betydningsfuldt pilgrimscenter med templet for Meenakshi og hendes partner Sundareshwara, et af den oplyste mester Shivas aspekter.

Foreksempel vil alle de disciple som i sin tid blev initierede af Arunagiri Yogiswara tilbede Arunachaeshwara templet generation efter generation. Du vil kunne se at alt hvad man ofrer til mesteren bliver også tilbudt til guddommen.

Mestre, er – selv efter at have forladt deres jordiske hylstre – stadig fuldt ud tilgængelige for deres disciple gennem de statuer de har energiseret og givet liv. Foreksempel selv i min levetid er min fysiske tilstedeværelse ikke mulig overalt

hele tiden. Så disse guddomme er programmerede til at udføre mit arbejde, når jeg ikke selv er til stede! De er mine repræsentanter!

Guddommene besidder selvstændig intelligens. Energisering af guddommene er en kæmpe proces. Det er ligesom at føde et barn. Disse energiserede guddomme vil besvare dine bønner umiddelbart. De vil relatere helt åbent til dig, hvis du er åben i dit forhold til dem.

Hvis du lægger mærke til vores puja**og ashram rutiner kan du se at de om morgenen spiller en vågn-op sang for at vække den ledende guddom op. Så giver de en lille kop olie til Hans hår og en lille kop fyldt med tandpasta så Han kan børste sine tænder! Derefter giver de Ham et bad og frisk, nystrøget tøj, akkurat ligesom de tilbyder til mesteren selv. De ofrer også mad og om aftenen udfører de aften arati.* Ud på aftenen lægger de guddommen i seng igen på højtidelig vis.

Forstå det ret, alt det her giver ikke noget ekstra til guddommen eller til mesteren. Det lægger kun til os! Det er hvad det vil sige at leve med gud. Det er praktiseren af guds nærvær. Praktiseren af mesterens tilstedeværelse er puja. Puja udføres hver dag, fordi det er en teknik til at huske på gud hver dag.

Nithyam –Dhyanam – Anandam

Det nødvendige for at holde op med vores uvane med at opsamle flere og flere agamya karmaer er livsløsninger; det jeg kalder nithyam (evig), fordi du praktiserer dem hver eneste dag. Til opløsning af denne fødsels karma er det nødvendige middel meditation eller på sanskrit dhyanam. Derfor vil du også se at de fleste af vore meditationer er baseret på vejtrækningen. Forandring af vejrtrækningen, at gøre den hurtig, langsom, lydløs o.s.v., er kernen af det vores meditations teknikker handler om. Det eneste der kan opløse den totale karma (summen af samtlige vore inkarnationers karmas) er mesterens nåde eller anandam (lyksalighed, eng.: bliss).

Så forstå det ret, karma er ikke andet end bivirkningerne af de tanker, ord og handlinger som udtryktes med dyb uvidenhed og som igen og igen motiverer dig til at træde den samme mølle, de samme gamle nedtrådte lidelsens stier. Måden at bryde den cirkel er ved at tune sig ind på de clicks* (på dansk direkte oversat: klik, refererer til den oplevelse i sindet, når mesterens ord eller

kropssprog får dig til at sige 'aha' 'yes', 'sådan, lige netop, det er også det jeg altid selv har tænkt') som modtages fra mesteren og leve i en forhøjet bevidsthedszone.

Myter om Karma

Q: Kan vi udtømme vores karma ved velgørende handlinger og

social tjeneste?

Du bliver nødt til at se nærmere på motivationen for din samfundstjeneste (ikke at forveksle med det danske strafferetlige begreb 'samfundstjeneste'!). Hvad ønsker du at opnå med din service?

Er din motivation at du er bange for at komme i helvede, hvis du ikke gør noget godt? Er det ønsket om et godt rygte og anerkendelse? Eller er det bare fordi du går og keder dig lidt og ikke ved hvad du ellers skal tage dig til? Er det begæret for at opnå et godt liv efter døden ('komme i himlen')? Er det for at opnå en bedre genfødsel?

Hvis du motiveres af begær eller frygt vil du aldrig til fulde kunne nyde at udføre de pågældende tjenester. Én del af dig vil yde pågældende service. En anden del af dig vil være i gang med at tænke på, hvad du vil få ud af det. Så du er ikke integreret i din handling. Du tilfredsstilles ikke helt gennem den.

Så sådanne handlinger binder også. Udadtil – socialt set – ser det godt ud og som om du er en fri fugl, men indadtil i dit indre rum ved du godt, det ikke er tilfældet. Hele menneskeheden er hængt op på resultatorienterede handlinger. Det gælder også i forhold til service. I det mindste når du tjener samfundet så lad være med at tænke i dollars eller berømmelse. Planlæg ikke at skulle gøre indtryk. Eller at ville 'gøre en forskel'.

Udfør blot arbejdet for dets egen skyld! Drop alle bagtanker. Bare udfør service hvor du nu kan komme til det. Den form for service vil gøre så meget godt for dig, så meget indre power vil du opnå. Minimum en halv time om dagen skulle du tage at gøre noget uselvisk, uden tanke på resultat eller fordele i det for dig selv. Da vil du opleve den sande glæde ved at tjene.

Karma kan kun brændes af via dyb forståelse, opmærksomhed og et minimum af bevidsthed.

Q: Hvad sker der med folk, som dør for tidligt, ved en ulykke

eller selvmord?

Hvad angår døden før tid bliver sjælen nødt til at vente til den tid, den var forudsat til at tage en ny krop. Med hensyn til selvmord er lidelsen langt mere intens, end hvis bare ånden var blevet i kroppen sin tid ud. Det er ligesom hvis du har en tallerken med mad foran dig, men hverken hænder eller mund til at nyde den med!

Ved ulykker er sjælen også nødsaget til at være uden krop. Men der er ingen lidelse som ved selvmord. Ånden lever videre i samme bevidsthedstilstand som den ville have været i mens den var i kroppen. Den venter bare på at få den næste krop.

Q: Er det nyttigt og forsvarligt at udføre regression?* ( at gå tilbage

i tiden og genopleve tidligere liv via visse metoder)

Regression til tidligere liv bør kun udføres af en oplyst sjæl. Det har så kraftig en virkning at det vil kunne øve indflydelse på dette liv. Foreksempel, hvis du var blind i dit tidligere liv, under en regression dertil, kan du risikere at blive blind igen, i dette liv!

En uoplyst sjæl, som tager en anden tilbage i tiden i regression, vil også komme til at lide under karmaerne for den person, han tager tilbage.

For at udføre regression til tidligere liv, skal man vide hvad man har med at gøre, være i stand til at udtømme de tidligere samskaras og lukke af igen.

Q: Gør det ondt på os når mesteren renser ud i vores karmas?

Når mesteren fjerner karmaen kalder du det at det gør ondt. Rent faktisk renser mesteren på eet sekund mange tidligere livs karma for dig, som ellers ville have taget mange fremtidige fødsler at opløse. Så i sammenligning med det du får ud af det, er det en beskeden pris.

Sharada Devi siger, mesterens fjernelse af din karma svarer til at blive prikket af en torn fremfor at brække et ben eller en arm!

Death is a Celebration

Døden er en Fest

Vores bekymring over karma har sin rod i vores frygt for døden. Det er en urangst – angsten for det ukendte. De fleste af vores handlinger i dette liv er motiveret af ønsket om at komme et bedre sted hen efter døden eller i det mindste ikke et værre sted. Den frygt for at skulle forlade krop og sind er noget mennesker til alle tider har gennemlevet.

Yayatis Fortælling

Der er en god historie i Mahabharata*, det berømte indiske heltekvad:

Der var engang en konge som hed Yayati. Han levede virkelig livet godt i et hundrede år, han nød sit kongerige og alle fysiske og mentale behageligheder som livet har at tilbyde. På slutningen af de hundrede år ankom Yama, guden for døden, for a tage ham med sig, eftersom den tid var kommet. Kongen var chokeret over at se Yama og begyndte sin klagesang, 'Hvorfor er du kommet så tidligt og det endda uden varsel? Jeg har ikke levet mit liv fuldt ud endnu. Vær sød at give mig noget ekstra tid at leve i.'

Yama svarede at der ikke er nogen forlængelsesmuligheder når det drejer sig om længden af ens liv. Men Yayati gav ikke op og bad så mindeligt. Yama gik til slut med til at hvis én af Yayatis sønner ville opgive sit liv for faderens skyld kunne kongen få lov at blive noget tid endnu.

Yayati tilkaldte en af sine sønner. Sønnen gik med til det, 'Jeg vil give mit liv. Lad min far leve.' Han opgav nu ånden. Yama forlængede Yayatis liv med hundrede år.

Yayati fortsatte nu med at nyde alle tilværelsens glæder på samme måde som før og levede endnu hundrede år. I slutningen af perioden kom Yama tilbage for at hente ham. Også denne gang var Yayati chokeret og misfornøjet over at se ham allerede. Han følte sig da slet ikke parat endnu og bad Yama om mere tid, da han slet ikke var ordentligt forberedt.

Yama gav efter igen og gav ham endnu en chance; en anden af Yayatis sønner måtte nu lade livet for sin faders skyld og Yayati kunne se frem til nye ethundrede år.

*Mahabharata – hinduistisk fortælling hvis fem centrale roller spilles af de fem Prinser af Pandava, deres ethundrede fætre fra Kaurava og den oplyste mester Krishna.

Vi er bange fordi vi instinktivt frygter al forandring - og døden er en

endog meget drastisk forandring.

Yayati nød endnu hundrede år og igen ankom Yama ved udløbet af perioden. Ganske som før bad Yayati om forlængelse, men denne gang satte Yama hælene i og nægtede at køre med på den leg længere.

Istedetfor at gå ind på kongens bønner, spurgte Yama medfølende Yayati, 'Oh Konge! Tror du virkelig du kan slukke en brand ved at hælde olie på bålet? At du kan opfylde dine begær ved at leve dem ud, igen og igen? Ved hjælp af få smukke ord forklarede Yama hele livets formål for Yayati. Yayati erkendte omsider Sandheden, fulgte godvilligt med Yama og hvilede sig for det Guddommeliges fødder.

Du kan aldrig opnå fuldbyrdelse, tilfredsstillelse ved at give dine sanser, hvad de brænder for. Du vil ikke føle dig rede til døden, hvis du ikke har levet intenst. At forsøge at tilfredsstille sanserne ved at overdænge dem med fornøjelser eller leve sådan som du har lyst til er ikke det samme som at leve intenst. Når virkelig du lever intenst er frigørelse en sikker konsekvens.

Hvorfor er Vi Bange for Døden?

Vi er bange fordi vi instinktivt modarbejder forandring, og døden er en voldsom forandring. Som Mesteren Chuang Tzu udtrykker det så

smukt, 'Menneskets tørst efter overlevelse i fremtiden gør ham inkapabel til at leve i nutiden.'

Vi er bange, for vi ved ikke hvem vi er. Vi holder fast på en identitet indeni baseret på familie og andre relationer, job, vores velstand og livsstil, sociale image o.s.v. Døden fjerner selve fundamentet på hvilket vort selvbillede er bygget, så vi oplever døden som en tyv om natten, der kommer og stjæler alt det vi har allermest kært.

Vor forståelse af døden, eller rettere vores misforståelse omkring døden gør døden til en angstfyldt, skræmmende oplevelse. Den mand, der modsætter sig døden, dør allerede mens han er i live. Han dør hvert sekund, fordi han torteres indvendigt af selve dødens idè. Når jeg siger 'død' mener jeg ikke kun fysisk død. Hvad som helst der mistes er en form for død. At miste dit komfortable liv er en form for død, at miste dine kære en anden. Vær venlig at forstå at tab af en hvilken som helst art er ikke andet end død.

Der er to emner: den begivenhed der indtræffer ved slutningen af vores liv og så den psykologiske død. Den rigtige død sker kun én gang, men psykologisk død, angsten for døden, gennemsyrer vort hele liv. Idèen om og vores frygt for døden er afgørende for hele vores livs struktur.

Hver enkelt af din krops dele er forbundet til en eller anden anden. Din væren, dit væsen er ikke individuel og aflukket om sig selv. Det står ikke alene og separat som du bilder dig ind. Vi hænger allesammen sammen. Det er derfor vi lider frygteligt ved at miste nogen eller noget. Hvert tab du oplever uanset af hvem eller hvad, er det jeg kalder død. Angst for døden er ikke andet end angst for kontinuitet eller diskontinuitet. Vi er bange for det dér 'hvad sker der så'.

I Dødens Mysterie Findes Svaret på Livets Gåde

Engang, i USA, spurgte en ung kvinde den store munk Vivekananda, 'Hvad er livet?' Vivekananda sagde, 'Tag med mig til Indien. Jeg vil lære dig om det.' Hun spurgte, 'Hvad vil du lære mig?'*

Han sagde, 'Jeg vil lære dig at dø.'

Hvis du kender dødens hemmelighed vil kvaliteten af dit liv ændres. Selve din forståelse af alting og din attitude vil ændres.

Døden er ikke bare noget der sker ved afslutningen på dit liv. Den er en dyb lærdom. Den der kender kunsten at dø, kender kunsten at leve. At leve og at tage afsked er to sider af samme mønt. Dit liv vil være helt anderledes, når først du forstår hvad døden er.

At Gå Ind i Døden

Næsten alle traditionerne har forsøgt at vinde over døden, overleve den. Men der var en virkelig intelligent og intuitiv gruppe mennesker, som efter lang tids kamp indså at vi forholdt os til døden på en helt akavet maner. De besluttede så at foretage en 180-graders vending. De begyndte at arbejde med døden på en helt anden måde end tidligere set.

Den eneste måde at bryde ud af fødsel-død kredsløbet er ved at blive

oplyst.

De brugte meditation som teknik til at bringe sig hen hvor andre endnu ikke havde turdet gå. Disse få intelligente folk kendes som rishierne* fra Upanisade* tidsalderen. Den rapport de aflagde som konklusion på deres research ind i dødens fænomen bærer navnet Kathopanishad.

Disse rishier gik dybt i deres research omkring døden og nåede endelig den konklusion at døden ikke kan forstås eller overvindes ved hjælp af modstand. Ved modstand mod døden kan du ikke gå hinsides døden. Den eneste metode til a bryde fødsel-død cirklen er ved at blive oplyst – at gå helt ind i døden, slippe al frygt.

Vær venlig at forstå at dødens magt over dig hviler på din egen overbevisning, din tro på den, det er det hele. Hvis du tager dig tiden til det og går ind i og ser på din egen frygt for døden, vil du opdage at den har magten til at transformere dit liv på den mest positive facon. Du vil erkende at den ikke er i modstrid med livet, men er supplement til livet.

*Vivekananda – den vigtigste af RamakrishnaParamahamsas disciple og grundlægger af 'Ramakrishna Ordenen'. Én af det 19. århundredes absolutte topfigurer når det gjaldt arbejdet med at udbrede kendskabet til hinduisme og yoga i Europa og Amerika.

*Rishier – vediske vismænd

*Upanisade – skrifter som udgør kernen af de gamle hellige tekster fra Vedaerne. Direkte oversat betyder, 'At sidde med mesteren'. Der er elleve hoved Upanisader som alle er blevet kommenteret på af den oplyste mester Adi Shankara.

Din mulighed for at vælge at begynde forfra er det vi kalder døden.

Døden er en dyb afslapning. Den er det ultimative 'at slippe tøjlerne'. Den er at slippe det gamle og begynde på en frisk. Når dit væsen indser at det er umuligt at opnå det den ønsker gennem denne krop, beslutter den at komme videre. Den 'kommen videre' eller gåen hinsides, er det vi kalder døden.

Når dit flunkende nye hus efter mange år ikke længere er så nyt mere og trænger til istandsættelse kan du enten prøve at reparere på det eller vælge at sælge det og finde dig et nyt. På samme måde når du føler du ikke har levet dette liv fuldt ud, som du ønskede det, forlader du denne krop for at tage en ny. Din valgmulighed for at starte forfra igen, er det der kaldes døden.

Mysteriernes Mysterium

Der er en smuk historie i den store indiske fortælling Mahabharata:

Prins Yudhistra blev adspurgt af en yaksha (en halvgud), 'Hvad er det mest mystiske på hele planeten jorden?'

Yudhistra svarede, 'Hver eneste dag går så mange sjæle til Yamas bolig, Herren over Døden, ikke desto mindre tror de folk der er her, at de vil leve evigt.'

Vi tror altid at døden vil ramme de andre og ikke os selv. Døden er sandelig mysteriernes mysterium.

Der er kun to ting, der er helt sikre omkring døden. For det første: at vi vil dø før eller siden. For det andet, at det er højst usikkert hvornår og hvordan det vil ske.Alt der er født skal dø. Det er selve livets natur.

En smuk historie fra Buddhas liv:

Engang bragte en kvinde sin døde søn til Buddha. Hun var vild af sorg over sin eneste søns død. Hun græd nu sin nød til Buddha, 'Mester, giv mig noget medicin, der kan få min dreng tilbage.'

Buddha svarede, 'Skaf mig en håndfuld sannepsfrø.' Kvinden rejste sig øjeblikkeligt og skyndte sig afsted for at finde en håndfuld sennepsfrø. Idet hun var på vej væk tilføjede Buddha, 'Sennepsfrøene skal komme fra et hus, hvor ingen nogensinde har oplevet at miste én de havde kær, være sig barn, husbond, forælder, ven.'

Kvinden gik nu fra hus til hus. Af medlidenhed med den desperat grædende kvinde gav alle folk hende lidt sennepsfrø fra deres hus. Men på hendes spørgsmål om de selv havde prøvet at miste en elsket person, havde de alle oplevet at miste en kær.

Til solen gik ned vandrede hun fra hus til hus, men fandt ikke et sted, hvor døden ikke havde været gæst på et eller andet tidspunkt. Langsomt begyndte sandheden at gå op for hende – at døden er uundgåelig. Hun begravede sin søns krop og gik tilbage til Buddha. Hun faldt for fødderne af Buddha og spurgte ham, 'Mester, vær venlig at fortælle mig sandheden. Hvad er døden?Hvad eksisterer hinsides døden?'

Hun blev Buddhas discipel og fulgte Buddha resten af sine dage.

***Yudhistra – den ældste af de fem Prinser af Pandava i det indiske epos Mahabharata

Der er et smukt ord, 'I morgen eller næste liv – hvilken af de to, der kommer først er os ubekendt.'

Emnet om genfødsel er ikke populært fordi det ikke kan bevises af videnskaben. Bevares, nu er Nær Døds Oplevelse (NDO) blevet et varmt emne efter at mange læger og psykologer verden over har registreret deres oplevelser. Mange mennesker har registreret i tusindvis af NDOs, hvoraf de fleste har temmelig meget til fælles. Alle som én genoplever de højdepunkterne i deres liv. Hypnotisører har regresseret folk tilbage til deres forrige liv. De tilfælde følger også visse klare mønstre. De mønstre svarer til det rishierne sagde for mere end 5000 år siden omkring hvad der sker når man dør, og som de nedfældede omhyggeligt i Kathopanishad.

Døden i mit Nærvær – før Oplysningen

Denne hændelse fandt sted under min pilgrimsfærd i dagene inden Oplysningen.

Jeg var i nærheden af en lille landsby i NordIndien ved navn Ghaziabad, et sted ikke så langt fra Varanasi, som er hinduernes* spirituelle hovedkvarter. Hinduer besøger gerne Varanasi mindst én gang i deres levetid. Byen har mere end tohundredetusinde besøgende hver eneste dag.

Jeg var der sammen med en ældre munk. som var blevet indlagt og lå på intensivafdelingen. Ifølge den vediske tradition tager yngre munke sig af de ældre munke og sannyasier*. Som ung munk, der opholdt mig i den landsby, var det derfor naturligt at jeg tog mig af den ældre munk.

En dag jeg var i færd med at pleje ham, stod det pludselig klart at manden i nabosengen lå på sit yderste. Han begyndte at kæmpe for livet. Jeg var i stand til meget klart at se, hvad der skete inde i ham. På det tidspunkt havde jeg allerede haft min dybe åndelige opevelse eller satori, men var endnu ikke fuldt oplyst; erkendelsen af mit livs formål var ikke sket endnu. Jeg var stadig en søgende og min krop under forberedelse til modtagelsen af den eksplosion af energi, som fandt sted efter oplysningen.

Adskillige læger forsøgte at give ham medicinsk behandling og støtte. Manden hev efter vejret. Jeg kunne tydeligt se, hvordan døden opstod i ham. Jeg kunne tydeligt se hvordan livsenergien var på vej væk fra kroppen.

Det er den stærkeste oplevelse der er sket i mit liv udenfor min krop. Indeni min krop er den stærkeste oplevelse erkendelsen af missionen!

Jeg var i stand til at se, hvad der skete, men jeg kunne ikke holde det ud. En vigtig ting du bør vide er, at hvis du ser nogen med fysiske smerter vil det kun påvirke dig omkring tredive til fyrre procent. Men hvis du ser én der er deprimeret og du kan forholde dig til den person og føle depressionen, vil det påvirke dig langt mere – lad os sige en cirka tres procent. Yderligere hvis det er emotionel smerte og du er i stand til at forbinde dig og forstå smerten vil påvirkningen være endnu mere intens – omkring de firs procent. Des mere subtil smerten er, i des højere grad vil det påvirke dig.

*Hinduer – tilhængere af den hinduistiske religion, følges af mere end en billion mennesker.

*Sannyasi – en, der har givet afkald, en munk eller nonne.

Jeg så ikke blot den døende mands fysiske, mentale og følelsesmæssige smerte, men jeg så også smerten på sjæleplanets niveau. Det var nærmest som om jeg selv gennemgik smerten. Jeg havde mest lyst til bare at løbe min vej, men den gamle munk blev bange, tog min hånd og bad mig blive. Jeg havde taget mig af ham igennem to tre måneder, så han var blevet helt afhængig af mig.

Fra en tidlig alder har jeg holdt meget af at tage mig af munke. Jeg plejede at tage mad og tøj med hjemmefra og give det til munkene! At tjene munke har altid været min lidenskab. Jeg har altid følt at hele vor vediske tradition er i live selv i vore dage udelukkende takket være disse munke. De har holdt liv i denne videnskab.

For at kunne forske indenfor et hvilketsomhelst område er det nødvendigt med støtte udefra. Foreksempel i Vesten foregår en masse videnskabelig research og forskning i den ydre verdens videnskaber, fordi der findes folk og organisationer der er villige til at støtte det. Hvis det er medicinforskning er der måske en medicinalvareproducent, der er villig til at støtte forskningen. Forskning i det ydre rum og astronomiske fænomener opnår måske regerings sponsering og støtte.

På samme måde er det i Indien sådan at hele landet støtter op om og sponserer forskning i åndelige videnskaber. Det ganske land har taget ansvar for at støtte enhver inderverden videnskabsmand ved at give ham mad, ophold og klæder så han kan fortsætte sin research i inderverdenen uden at skulle besværes med at bruge tid på alle disse basale yderverdens nødvendigheder. Så jeg har altid følt det som mit ansvar at tage mig af munke og inderverdens forskere.

Den ældre munk som jeg tog mig af på intensiv ville ikke have jeg skulle gå, fordi han var bange over at se naboen dø. Manden havde det rigtig hårdt. Det var som om samtlige de seks fod (cirka 1,70meter) blev sønderrevet! Forestil dig smerten hvis du har skåret dig lidt i fingeren. Forestil dig nu hvor smertefuldt det vil være hvis huden på hele din krop bliver skrællet af. Det er noget i retning af tusind skorpioner, der stikker dig samtidigt! Jeg kunne tydeligt se smerten, som manden gennemlevede.

På den ene side gennemgik den individuelle sjæl, som havde forbindelse til alle de utilfredsstillede følelser som begær, grådighed og skyldfølelse forfærdelige lidelser. Den individuelle sjæl ønskede blot at blive i kroppen og opfylde alle disse ønsker og følelser, men kroppen var træt og havde lyst til at slippe! Det var en kamp mellem kroppen og den individuelle sjæl. Det var som

om kroppen ønskede at komme afsted, men sjælen desperat holdt igen. Hvis højre hånd allerede var gået, forsøgte sjælen holde fast i den venstre.Var venstre ben død og borte forsøgte sjælen af al magt at klamre sig til det højre. Hvilken kropsdel den end kunne fæstne sig på, holdt sjælen fast i.

Del efter del døde kroppen. Jeg så at med underkroppen var der ikke så meget kamp. Men da det kom til overkroppen pulserede og vibrerede hele kroppen i smerte.

Langsomt begyndte den individuelle sjæl at forlade den fysiske krop. Se, det er øjeblikket når vejrtrækningen stopper, at sjælen endeligt forlader den fysiske krop. Der er syv lag eller kroppe i dig. Kroppen af kød, knogler og blod som du ser, er den fysiske krop. Energien, der flyder i dig som prana* eller livsenergi er den praniske krop. Der er fem slags prana eller luftstrømme, der bevæger sig i kroppen: den luft, der kommer ind med indåndingen, luften, som cirkulerer rundt i kroppen, luft, der spreder sig over hele kroppen som livskraft, luft, som kommer ud igen med udåndingen og den luft der renser. Disse fem danner den anden krop – den praniske krop.

Den tredje krop er den krop hvori den indre knevren, den indre snakkemaskine konstant kører løs. Indre tale er ikke andet end den konstante strøm af ord og tanker indeni dig.

Den fjerde krop er gjort af emotioner som frygt, vrede og begær, der spreder sig i form af følelser i hele kroppen uden ord. En emotion kan – helt af sig selv, uden ord, ryste dig i din grundvold. Det er det emotionelle lag.

Det femte lag er den krop du oplever i dyb søvn. Det er her alle de indgraverede erindringer, engrammerne er opbevaret i deres frø-form, på det kausale niveau. Det vil sige erindringssporene, engrammerne er ikke aktive, men de er heller ikke døde. Det er som en dyb koma, hvor du hverken lever som du ønsker det, ej heller er du død. Du sidder bare ligesom fast i det lag.

Fra kausalkroppen bevæger den individuelle sjæl sig til den kosmiske krop. Det sjette lag er den kosmiske krop hvormed du oplever 'bliss' – lyksalighed. Det er den, der ansporer dig til at blive ved med at søge…være spirituelt søgende. Hvis du er en søgende sjæl, er det fordi det lag er stærkt i dig. Hvis du går ind og forstærker og nærer det lag vil dit liv blive lyksaligt. Hvis der sidder et eller flere engrammer i det lag når du forlader din krop, vil det medvirke en ny fødsel – motivere for at tage en ny krop og komme tilbage igen.

Hvis du udelukkende nyder og oplever behagelige ting kalder vi det at du er i himlen. Hvis du sidder fast i smerte kaldes det at du er i helvede. Afhængigt af hvor meget smerte du oplevede i dit liv vil du sidde fast i din smertekrop, 'painbody' eller helvede på tidspunktet for din død. Afhængig af hvor meget nydelse du oplevede vil du genopleve den tid i den kosmiske krop eller himlen – under dødsprocessen. Himmel og helvede er rent psykologiske fænomener. Det er sandheden. Baseret på hvilke engrammer du har liggende oplever du himmel og helvede. Det er også årsagen til at forskellige kulturer visualiserer himmel og helvede hver på deres måde – fordi himlen er ikke et sted, den er en oplevelse.

Det syvende lag er det nirvanniske* lag også kaldet 'enlightenment' – Oplysningen.

På dødstidspunktet er der en indædt kamp imellem ejeren af den individuelle sjæl og objektet eller kroppen. Objektet siger, 'Jeg er træt og kan bare ikke mere.' Ejeren siger, 'Nej, jeg ønsker fortsat at gøre brug af dig.'

*Prana – livsenergi eller - kraft.

*Nirvannisk – refererer til nirvana, oplysning. Det nirvanniske lag er det syvende og sidste energilag i vort krop-sind system.

Når objektet vinder kampen dør den fysiske krop og den individuelle sjæl bevæger sig til det næste lag, den praniske krop. Det er det lag du befinder dig i når du sover og drømmer. Mens du drømmer har din logik ikke længere noget at skulle have sagt, men dine begær er stadig aktive. Selve definitionen på en drøm er netop det stade, hvor logik er inaktiv mens ønsker og engrammer er aktive. Også når du er ubevidst eller ligger i koma, er din logik sat ud af spillet.

Så længe du er i den fysiske krop vil du have en logisk sans, der rådgiver dig om, hvilke begær og ønsker der er nødvendige og ikke, og hvilke der bør opfyldes etc. Begærene står under din kontrol. Der er en harmoniseringsmekanisme. Men når begær er overladt til sig selv uden den støttende logik bliver den individuelle sjæl sparket rundt i manegen som en anden fodbold af de 'herrreløse' begær. På den ene side vil der være skyld, på den anden side en hoben begær der kører rundt med den individuelle sjæl.

Da jeg iagttog den døende mand kunne jeg se den individuelle sjæl bevæge sig ud lag efter lag. Jg kunne se hvordan sjælen led alle helvedes kvaler idet den passerede gennem området med ufuldbyrdede ønsker. Sjælen bogstaveligt talt spistes op af skyld, da det gik op for den, 'Jeg har ikke nået at opfylde mit livs formål, dets mission.' Forstår du, først under døden vil du huske hvad formålet med fødslen egentlig var.

Når du fødes rejser din krop gennem moderens fødselsgang og grundet den intense smerte du oplever ved det går du i koma eller ned i det dybeste ubevidste lag eller tilstand, og glemmer derved hele formålet med at lade dig føde. Det er sådan her: du bookede flybilletten og sad inde i flyet, men under flyveturen gik du i koma og da du først kom frem og flyet landede, havde du glemt alt om, hvorfor du lige ville til det sted!

Så – under dødsprocessen oplever du en intens skyld og fortrydelse over ikke at have fuldbyrdet din fødsels formål eller det vi kalder prarabdha karma.

Efter at have passeret gennem laget af skyld kommer du nu til genoplevelsen af samtlige smertefulde oplevelser du havde i livet. Så – på dødstidspunktet passerer du først gennem fysisk smerte, dernæst gennem laget af ønsker eller begær, så kommer turen til intens skyldfølelse, al emotionel smerte og endelig gennemleves alle vidunderlige øjeblikke du havde i løbet af det liv.

Almindeligvis afbrydes rejsen straks du når den nirvanniske krop eller det sjette lag, og du vender tilbage for at lade dig genføde i en ny krop. Det vil sige, den individuelle sjæl vender tilbage og finder sig et nyt hjem, en ny krop. I få tilfælde vil du gå videre fra det sjette lag og faktisk gå ind i og opleve den nirvanniske krop. I det tilfælde kommer du ikke tilbage for at antage endnu en krop.

På din rejse gennem de forskellige kroppe og under oplevelsen af dine uopfyldte ønsker, dybe skyldfølelse og intense smerte træffer du en powerbeslutning, 'Lad mig tage tilbage igen i en ny krop. Denne gang vil jeg ikke glemme formålet med mit liv og fanges ind af hele det spil. Jeg vil øjeblikkeligt følge Sandhedens Vej.' Men ak og ve, under din næste fødsel vil du igen gå i koma under processen og glemme alt om din beslutning!

Til sidst døde manden så. Men oplevelsen efterlod et dybt spor i mig. Den efterlod et meget stærkt indtryk i mit sind. Det heldige var at den ældre munk fik det bedre og blev udskrevet. Jeg fortsate min rejse og få måneder senere havde jeg min egen dødsoplevelse og blev Oplyst, hvorigennem jeg realiserede

missionen og hele formålet med mit liv. Mil liv som en frigjort sjæl startede allerede som tolvårig, da jeg havde min dybe åndelige oplevelse. Men klarheden omkring missionen og hvad der lige nøjagtigt skulle ske gennem min krop indfandt sig da jeg blev 'enlightened', oplyst.

Døden i Mit Nærvær – Efter Oplysningen

Efter min oplysning tog jeg tilbage til SydIndien. Jeg boede i Bangalore i en hengivens hus og healede de folk, som kom til mig. På det tidspunkt var der en af de hengivne som røg på intensiv og jeg blev bedt om at heale ham.

Der – igen, mens jeg er i gang med at heale begynder patienten i nabosengen at dø. Samme øjeblik det gik op for mig at personen var i gang med at dø var min første impuls at komme væk fra den lidelse, jeg vidste ville komme! Men den hengivne var frygtsom og bad mig blive!

Med ét så jeg at denne døende person slet ikke led alle de pinsler som den tidligere person, jeg havde oplevet dø. Jeg var forbløffet og blev naturligt nok nysgerrig. Tidligere sås den individuelle sjæls bevægelse fra lag til lag som en vældig lidelse og tortur for den. Men denne sjæl gled igennem fra lag til lag så let og elegant som en kniv i smør! Eller som en rullende snebold!

I det første lag eller den fysiske krop var der en anelse smerte. Så pludselig var smerten bare væk og den individuelle sjæl bevægede sig videre til det andet lag, den praniske krop. Fra det ene lag til det andet bevægede den sig som en kongelig gæst! Den var så magtfuld at begærene, skyldfølelsen og smerten ikke havde en jordisk chance for at gå til angreb på ham. Selv i det kausale lag faldt sjælen ikke i søvn. Den var så vågen og energisk at den gik videre og direkte ind i det nirvanniske lag; dér slappede den af og så forsvandt den bare!

Jeg tænkte at den person måtte være en højt udviklet sjæl. Jeg spurgte derfor hans slægtninge om han havde været en spirituel person eller en meditator. Familien var overraskede og svarede at den mand havde aldrig mediteret i hele sit liv endsige udført nogen som helst spirituelle prakstikker! Han havde levet et 100% materialistisk liv.

Jeg spekulerede over hvorfor den første død jeg havde oplevet var så forfærdelig, mens den anden var direkte vidunderlig. Det jeg vil fortælle jer nu er den ærlige og rede sandhed, og jeg siger det kun fordi det er mit store ansvar

at fortælle jer det. Da jeg mediterede for at se hvad det var, der havde bevirket den meget store forskel på de to dødsprocesser åbenbaredes det for mig: da den anden død fandt sted var jeg en oplyst person. Den anden mand var død i en overværelse af en oplyst sjæl! Hvad den første død angik var min tilstedeværelse ikke til nogen hjælp, fordi jeg ikke kunne udstråle oplysningens energi på daværende tidspunkt. Så den første person døde en almindelig død, mens den anden døde en vidunderlig død i udstrålingen fra et oplyst væsen, som havde erkendt Sandheden.

Da den åbenbaring indfandt sig så jeg en dyb medfølelse strømme ud fra mit væsen. Jeg følte at hvis bare jeg kan give det som min gave til alle mennesker vil min mission være nået. En fredfyldt død er en vidunderlig og magtfuld gave, som kun den oplyste kan give. Jeg gik nu i gang med at meditere på hvordan jeg kan give den gave til alle. Det siger sig selv at det er en umulighed for mig at være tilstede på samtlige denne verdens intensivafdelinger og vente på at folk skal dø! Jeg mediterede på videnskaben bag hele dødens forekomst og forstod hvad det i virkeligheden er der foregår på dødstidspunktet.

Lad mig forklare:

Så længe du hager dig fast i din sædvanlige logik og forbliver i det fysiske lag, er mesteren kun noget du tror eller ikke tror på. Den materielle verden er din virkelighed; den synes solid og reel for dig. Men når du rejser ind i de dybere lag bliver mesteren en realitet, mens den materielle verden bliver vag og sløret eller uskarp.

Det er ligesom når du drømmer så virker drømmen ægte, mens den vågne virkelighed virker sløret og langt borte, hvorimod når du er vågen og dermed fungerer med et højere bevidsthedsniveau afsløres drømmeverdenen som fantasi mens den vågne verden bliver reel. I drømmetilstanden virker den drømmeverden du ser helt virkelig – som i en 4D farvefilm! Når du kommer ud af drømmen huskes hele drømmen som i sort/hvid.

På samme måde hvis du har rejst dig til en endnu højere bevidsthed, så er det denne vågne verden du pt oplever som reel, der vil blive noget uklar og sløret i kanten, mens ting som de dybere åndelige sandheder og mesteren bliver levende og virkelige for dig! Når du afbryder din identifikation med kroppen og rejser din bevidsthed til et endnu højere niveau vil mesteren og den superbevidste energi blive lyslevende for dig.

Da den anden død indtraf var intensiteten af oplyst nærvær så kraftig, at den døende helt af sig selv faldt i hak med den energi.

Ser du, som du sidder her nu, hvad er det så der forhindrer dig i at forbinde dig fuldtud med mesterens oplyste energi og gå i et med den? Kun din egen logik og fornuftsbaserede forklaringer.

Som du sidder her er der stadig tvivl i din underbevidsthed som, 'Hvis jeg slipper tilknytningen til alle mine ejendele og bare hengiver mig, overgiver mig, så snupper mesteren måske det hele!' Det andet problem er, for øjeblikket, nu og her, virker alt andet i verden meget virkeligt for dig, og du tror mesteren er virkelig på samme måde og i samme dybde.

Du oplever mig på samme frekvens som du oplever den øvrige materielle verden. Hvad angår den anden døende person var alle hans yderverden ting og ejendele allerede blevet utilgængelig for ham. Han kunne ikke længere skrive sine checks under eller køre sin bil! Hvad end der holdt ham tilbage i den materielle verden blev automatisk taget fra ham. Da han så sig omkring var det eneste han kunne få øje på, mig, den oplyste energi! Han så den stærke lysenergi og forbandt sig øjeblikkeligt med mig! Overgivelsen skete automatisk for ham, fordi jeg var der på netop det tidspunkt. Selv i hans tilfælde, hvis han havde mødt mig mens han var i live, kunne han meget vel have oplevet en masse problemer med at overgive sig til og forbinde sig med mig! Først da alt andet var blevet taget fra ham var der intet til at hindre ham i at forbinde sig med mig.

Der er en smuk historie i Bhagavatam*, som er biografien over den oplyste mester Krishnas liv og levned:

Der var engang en rig hengiven. Han sagde til Krishna, 'Jeg ønsker flere rigdomme og større velstand.' Krishna tilstod ham sit ønske. Der var også en fattig frue, som blot havde en ko og et lille hus. Krishna besøgte hende en dag, spiste maden hun serverede for ham, velsignede hende og gik. Den selvsamme dag døde hendes ko.

En eller anden udspurgte nu Krishna om den besynderlige tildragelse at en allerede rig mand fik flere rigdomme, mens den fattige kvinde mistede det lidt hun havde!

Krishna forklarede smukt, 'Rigmanden var allerde dybt indsovset i den materielle verdens illusion. Så jeg gav ham hvad han bad om så at han ultimativt vil ende med at blive træt af det materielle trip og vende sig mod Oplysningen. Hvad angik den fattige frue var der kun en eneste ting hun rigtig ønskede, og det var at blive eet med Mig. Og det eneste hun havde, der stoppede hende fra det var koen. Jeg tog koen væk så hun kunne smelte helt sammen med Mig!

På samme måde, hvad angår den anden død var 'koen' blevet frataget ham. På det fysiske niveau var manden ikke i stand til at forbinde sig. Men i det praniske lag gik bevidstheden ind i et helt andet rum og der var manden i stand til at se mig klart og tydeligt. Mesterens nærvær er et intenst lys. Det er meget stærkere og af en højere frekvens end denne verden, akkurat ligesom denne verden er af en højere frekvens end din drømmeverden.

Manden erkendte at der er noget, som er af en højere frekvens og overgav sig helt til det. Idet han overgav sig, mistede samtlige hans øvrige erindringsspor eller indgraverede erindringer, deres magt over ham. Den individuelle bevidsthed styrkedes. Ønsker, skyld, smerte, nydelse, alt bukkede under. Øjeblikkeligt forhøjedes frekvensen af den individuelle sjæl.

Ser du, når seeren er stærk har det sete ingen magt over dig. Det er dødens videnskab i en nøddeskal.

Hvad angik den første død var det sete stærkere end den der så. I det andet tilfælde var seeren mere powerfuld end det sete.

Jeg mediterede intenst på hvordan jeg kan transmittere den videnskab til folk. Pludselig åbenbaredes det for mig.

Forstår du, energi er ikke bundet af rum og tid. Det er ligesom med de satellitbølger, der findes ude i det ydre rum. Hvis du har en god antenneboks vil du kunne se den kanal du vælger at tune ind på. En oplyst mesters energi gennemstrømmer hele kosmos. Jeg behøver bare at placere antenneboksen inde i folk. Det er ligesom en pacemaker, men bare en peacemaker (fredsskaber)! Når først den er på plads kan personen forbinde sig til den, idet han forlader kroppen.

*Bhagavatam – det største af de store hinduistiske heltekvad med beskrivelse af Vishnus inkarnationer, specifikt i kroppen som Krishna. Forfattet af Vyasa, som også har skrevet Mahabharata.

Hvad du tænker på i dit sidste øjeblik – det er det du bliver!

En mester er en person som skaber en formel til genskabelse af hans inderverden - spirituelle oplevelser i andres inderverden. Sådan en formel er Life Bliss Program, niveau 2 – også kaldet Nithyananda Spurana Programmet. Det er et program som indlægger peacemakeren i det enkelte individ.

Sammen med indføjelsen af peacemakeren giver jeg dig mit løfte, at hvor du end måtte befinde dig, i hvilken situation du end måtte være på tidspunktet for din død, vil jeg være der og sikre at du når hele vejen igennem og at du spænder smukt af og ind i den nirvanniske krop. Forstå mig ret, jeg er ansvarlig for det jeg siger til jer ligenu. Selv om jeg forlader kroppen er jeg stadig ansvarlig, fordi det er et løfte; det er min forpligtelse til hvem der end måtte høre disse ord direkte fra mig.

Da jeg begyndte at dele denne teknologi kunne jeg se at de folk jeg delte den med, ikke blot oplevede fred ved afslutningen på deres liv, men selve deres liv blev intenst, glædesfyldt og begejstret når først jeg havde delt det med dem.

Forstå, både liv og død bliver lyksalige når de dybe erindringsspor er fjernet fra dit væsen. Dit helbred forbedres og du begynder at tiltrække velstand såvel som forbedrede relationer til andre fordi selve dit livs frekvens er anderledes.

Du vil slappe af ind i den nirvanniske krop når først denne peacemaker er blevet 'indopereret' i dig. Så har du friheden: at lade dig føde igen som et bevidst væsen eller blive oplyst og aldrig igen påtage dig en krop.

Det Du Husker i Dine Sidste Øjeblikke er Betydningsfuldt

Der er en smuk fortælling i Upanisaderne, de hellige vediske tekster:

En rishi ved navn Jadabharata blev på en eller anden måde tæt knyttet til en hjort, som han havde reddet. Han levede godt nok et liv i forsagelse, men han knyttede sig altså til den hjort.

Fra morgen til aften brugte han nu al sin tid på at tage sig af dyret. Da han var i gang med at dø kunne han stadig ikke glemme hjortedyret. Han bekymrede sig, 'Åh herregud! Hvem vil dog tage sig af dyret? Hvad vil der ske med den efter jeg er død?'

Han døde og i sit næste liv fødtes han som hjort.

Smukt siges det i Upanisaden at hvad end du tænker i dit sidste øjeblik, det bliver du!

Nogle folk tænker meget snedigt, 'Lad mig bare leve mit liv lige som jeg nu lyster. I de sidste få øjeblikke vil jeg sørge for at huske gud, chante Hans navn og så skal jeg såmænd nok komme i himlen.' Vær venlig at forstå, nej, den går ikke, kun det du tænkte allermest på i hele dit liv vil komme op i erindringen i dødsprocessen, når du forlader kroppen. Tro ikke at du i sidste øjeblik kan have held med det spil! Nej!

Faktum er at når du forlader kroppen vil hele dit system være kval og pine fordi de sidste 80 eller 90 år som var dit liv vil blive afspillet i 'fast-forward mode' – hurtig fremadspolings funktion. Alt du vil nå at se er samtlige større scener fra dit liv i lynhurtig fremadspolings kvalitet. Samtlige de oplevelser der var mest intense vil vise sig på den indre skærm. Dine spirituelle oplevelser vil komme op i flerfarveudgave.

Vær sød at forstå, 'tanketom bevidsthed' er den kraftigste oplevelse du kan have i dit liv. Selv om det blot var et enkelt øjeblik, bare du har haft den oplevelse, vil det være nok. Af sig selv, når du er i dødsprocessen, vil den oplevelse komme op. Den vil være som et lys, der vil lede dig ind i Bevidstheden.

Min Egen Dødsoplevelse

Lad mig fortælle dig om min egen bevidste dødsoplevelse i Varanasi.

Jeg havde altid forestillet mig at jeg burde have en dødsoplevelse, at jeg skulle stå ansigt til ansigt med døden. Men på en eller anden måde blev den idé aldrig en prioritet hos mig. For at en oplevelse kan finde sted må tanken om den gives topprioritet. Det nytter ikke hvis den bare ligger i et hjørne af dit sind.

Sædvanligvis står Oplysning allernederst på vores 'indkøbs' liste efter vask, rengøring, betaling af husleje og telefonregning og endelig hvis der er tid tilbage Enlightenment, Oplysning! Nej! Oplysningen vil ikke ske, hvis du prioriterer sådan. Kun hvis det er topprioritet og din trang bliver brændende, først da vil alting omkring dig begynde at flaske sig i overensstemmelse med at oplevelsen kan finde sted i dig. Og det gælder i øvrigt ikke kun for Oplysning; sådan er det med alting.

Forstå det ret, hvis du går og brokker dig over at tingene ikke flasker sig for dig, som du gerne ville det, er det fordi du ikke har givet det topprioritet, ikke andet. Intet og ingen andre bør bebrejdes for det. Du vil opdage at det øjeblik du giver priritet til noget vil der opstå en leg i energien, som på let og elegant vis vil få det til at ske. Indtil da ligger det bare og venter på dig, det er det hele. Dødsoplevelsen var ikke min topprioritet, derfor på en eller anden måde, blev den udsat.

I mine vandringsdage nåede jeg til Varanasi, hinduernes hellige stad, som modtager cirka 300.000 besøgende om dagen. Derudover brændes omkring 100 døde kroppe hver dag på et sted, der kaldes Manikarnika Ghat og som ligger på bredden af den hellige Ganges flod. Det er en udbredt tro, at hvis man dør i den by eller i det mindste kroppen brændes der, vil man opnå at blive frigjort. Man vil opnå direkte Oplysning.*

Det er ikke blot en sædvanemæssig tro som så meget andet er det. Den oplyste mester Ramakrishna Paramahamsa bekræfter det via sin egen oplevelse. Han siger, 'Jeg så meget tydeligt Shiva* selv komme hen til hver eneste brændende krop, tage sjælen , befri eller unclutche den af krop-sind systemet og sætte den fri!' Så du kan ikke bare sige det er en mytologisk tro. Det er en oplyst mesters reelle oplevelse.*

***Ganga – den højest berømmede flod i Indien, regnet som hellig af alle hinduer.

*Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra vest Bengalen i Indien. Hans vigtiste discipel var Swami Vivekananda.

*Shiva – oplyst indisk mester. Ordet shiva betyder ordret 'grundløs overflod'.

Jeg havde det store held at komme til Manikarnika Ghat. Traditionen er, og det er ikke blot en tro, men et faktum, at i de sidste 200 år har ilden, der bruges til at tænde bålene, aldrig været slukket.

Om det regner, skinner eller der er oversvømmelse medbringer folk aldrig ild, når de kommer til Manikarnika Ghat. Ilden vil allerede være tændt dér så de tager bare ilden, sætter ild til liget og det er det. Ilden brænder kroppene én

efter én, som de ankommer. Nogle gange kunne jeg se to til tre kroppe brænde samtidig, så meget run er der på stedet!

Specielt om aftenerne vil der være flere kroppe. Fra det sted, hvor personen dør vil slægtninge og venner vandre bærende den døde krop, chantende mantraer som til eksempel, 'Ram naam satya hai' (Lord Ramas navn er den ultimative og evige sandhed). Ud på aftenen vil de nå frem til Manikarnika Ghat.

Den scene, selve oplevelsen af bare at være der, jeg kan ikke beskrive den i ord. Du bliver nødt til at være der for at opleve det!

For at sige det som det er, bare det at være der fik al dødsangst til at forsvinde ud af mit system. Du ser så mange kroppe konstant brændende hver dag. Du føler, 'Jeg skal samme vej en skønne dag…det er okay', det er det hele! Du føler' nå ja, hvad pokker, der er så mange der vil holde mig med selskab'! Det er ligesom bare endnu et trip du skal ud på, no big deal. Du føler dig ikke ensom omkring døden overhovedet.

I løbet af dit liv vil du almindeligvis maksimalt se én eller to kroppe blive brændt, det er alt. Men i Manikarnika Ghat er der ingen ritualer. De vil ankomme med kroppen og straks gå til Ganga, dyppe den tre gange i vandet altimens de chanter 'Ram naam satya hai, Ram naam satya hai, Ram naam satya hai'. Det vel overstået er bålet i mellemtiden blevet gjort klar og træet arrangeret. De vil bringe kroppen direkte nede fra vandet og op i bålet, og det er så det!

En besynderlig ting du vil kunne observere der, er at ingen af slægtningene vil blive tilbage og udføre ritualer af nogen art. Samme øjeblik de har dyppet liget de tre gange i Ganges og det er blevet lagt på bålet, går de derfra, det var det! De folk som opretholder ghattet vil tage sig af resten. Du vil ikke vide hvor lang tid det tager for den krop du kom med at blive brændt helt af. Der vil være kø og kroppene bliver brændt i én kontinuerlig strøm.

Jeg tænkte ved mig selv, 'Lad mig prøve at sidde her og se hvad der foregår.' Jeg sad ved ghattet. I løbet af blot en time følte jeg ikke længere at døden er en mærkelig begivenhed, der indtræf er engang imellem for en slægtning eller en ven. Jeg sad der og betragtede kroppene ankomme, den ene efter den anden. Det var ligesom enhver anden kø, det er det hele. Forskellige størrelser, køn, aldre og social baggrund af folk ankom og blev alle brændt af samme brændende flamme.

Når du konstant ser døde kroppe blive brændt mister du faktisk respekten for døden! Indtil dato har du alt for meget respekt, for mange idéer om døden. Det er problemet. Døden er faktisk ikke andet end dette: åndedraget, der går ind i kroppen, kommer ikke ud igen, det er bare det. Der er ikke så meget at gøre ved det. Du kan hverken spole det frem eller tilbage.

Som jeg ufravendt betragtede scenen forsvandt den smule frygt jeg havde haft omkring døden da jeg kom og langsomt blev det interessant at kigge på. Jeg gik over til de folk, der holder liv i bålene og begyndte at hjælpe dem. Som jeg hjalp til tænkte jeg ved mig selv, 'når alt kommer til alt vil denne krop, der nu er min også skulle samme vej ligesom den døde krop, der brænder nu.'

Når du erindrer at døden vil ske for dig en dag, vil den respekt du har for dit ego svinde betragteligt ind. Fordi, når du engang imellem føler trang til at holde fast i noget, at noget eller nogen ikke må forlade dig er det bare egoet, ikke andet. Når du er helt sikker på at alt en skønne dag vil forlade dig, falder ego respekten derfor drastisk. Den respekt jeg havde for mit ego faldt bare væk, sådan.

Så besluttede jeg, 'Når alt kommer til alt vil jeg dø før eller siden. Enten vil jeg gennemgå en bevidst dødoplevelse nu og leve resten af mit liv uden dødsangst eller virkelig dø nu, det er det hele.' Jeg traf beslutningen at jeg ville se døden i øjnene og opleve den ske for mig på den ene eller anden måde.

Der var et lille Shiva tempel rundt om hjørnet med et lille tårn over templet. Jeg gik op og sad i det tårn så der ikke ville komme nogen og forstyrre mig. Jeg sad i det tårn og derfra iagttog jeg de brændende kroppe.

Når frygten rejser sig og du ikke bevidst ser den i øjnene bliver den til

et angstanfald.

Jeg husker stadig det stærke klik, den dybe forståelse og øjeblikkelige erkendelse som triggede hele den oplevelse, der nu kom.

En ældre dames krop var ved at blive brændt. Hun havde en stor mave. Hendes tøj blev taget af flammerne og så begyndte det fedt, der var i maven at syde og flyde. Undskyld at jeg beskriver det så detaljeret, men det er nødvendigt for at forklare den stærke oplevelse! Jeg kunne klart se at det flydende fedt fik ilden til at brænde endnu mere intenst. Det gav mig et meget stærkt klik og jeg

udbrød, 'Guder! Ja, fuldstændig det samme vil komme til at ske også med denne krop!'

Det klik åbnede for en dyb dødsangst indeni mig. Frygten spredte sig over hele kroppen. Men jeg så den bevidst i øjnene. Jeg kunne tydelig se frygten sprede sig over hele kroppen og da angsten slog mod min bevidsthed blev det til døds oplevelsen. Jeg undergik en bevidst oplevelse af min egen død og kom ud af den bagefter.

Forstå, når din angst er undertrykt bliver den indeni dig. Nårsomhelst angsten kommer op og du ikke ser den bevidst i øjnene bliver den til et angstanfald, som ryster hele dit nervesystem og nedbryder det. Når frygten tillades ansigt til ansigt bliver den til dødsoplevelsen , det er såmænd bare det!

Jeg var i stand til meget tydeligt at se frygten som den rejste sig. Da jeg så den i øjnene med fuld bevidsthed og opmærksomhed blev den min dødsoplevelse. Kroppen var død. Den bevægede sig ikke.

I to og en halv dag hverken spiste eller drak jeg, ingen mad, intet vand, ingen tanker, ingen spørgsmål, ingen tvivl. Kun kroppen var der. Kun efter oplevelsen var overstået gik det op for mig at jeg havde været i den tilstand i to en halv dag! Med lukkede øjne kunne jeg se at kroppen var der og uden bevægelse. Da med ét efter to en halv dag skete klikket igen, 'Gud! Kroppen er død, men jeg eksisterer stadigvæk! Jeg er der jo!' Den klarhed, da det klikkede, blev til en intens ekstase i mig! Frygten for døden havde en gang for alle forladt mig.

Jeg var i sådan en dyb ekstase, en glæde, en lykke og salighed! Jeg åbnede langsomt øjnene og jeg var i stand til at bevæge kroppen. Det første jeg følte var en bølge af henrykkelse og taknemmelighed. Jeg gik ned til Ganga, sprøjtede lidt vand over mig selv, fyldte Ganga vand i min kamandalu, tog lidt aske fra ilden og gik direkte til Kashi Vishwananth templet. Jeg gik op til Shivalingaen*, ofrede den medbragte aske og gjorde puja med en ubeskrivelig taknemmelighed. Jeg så at Vishwanath var levende der!*

Se, fordi jeg døde fik Vishwanath liv! Indtil dagen forinden, fordi jeg stadig var levende, var Vishwanath blot en almindelig sten. Jeg plejede at føle at det at folk kom tusinder af kilometer bare for at røre ved den sten… hvilken tåbelighed! Jeg havde altid følt at Vishwanath guddommen blot var en almindelig sten. Jeg følte det sådan fordi jeg endnu var levende. Da jeg døde så jeg det tydeligt, Han fik liv!

Kun én kan være levende, enten Ham eller dig. Når du ser sandheden vil Han blive levende. Du vil ikke mere være levende, sådan som du nu tror. Dødsangsten forlod mig én gang for alle. Jeg kan sige at det var en af de meget stærke oplevelser, der transformerede mig til at søge efter den ultimative oplevelse som oplysningen er.

Kamandalu – kande til opbevaring af vand båret af hinduistiske munke.

Linga – fremstilling af den oplyste mester Shiva som symbol på foryngelse via kombinationen af maskulin og feminin energi.

Hvad der Sker under Dødsprocessen

Kun en oplyst sjæl, en person som fuldt bevidst er gået gennem døden og kommet ny tilbage kan fortælle nøjagtigt hvad der sker under døden.

Jeg vil nu afsløre dødens mysterium. Det vil måske være overraskende, endda chokerende for mange af jer. Men det er sandheden. Om du tror det eller ej, accepterer det eller ej, det her er hvad der sker på dødstidspunktet.

Vi har ikke kun én krop. Den fysiske krop er blot én af de syv kroppe vi har. Det er bare den grove krop, som kan ses i rum-tid dimensionen. Imidlertid har vi syv lag eller kroppe eller eksistensplaner. Eftersom disse lag eksisterer på et mere subtilt plan kan de hverken ses eller føles med det almindelige øje.

En enkel fremstilling af de syv kroppe ses herunder.

DIAGRAM page 167

NIRVANNISK KROP KOSMISK KROP KAUSAL KROP ÆTERISK KROP MENTAL KROP PRANISK KROP

FYSISK KROP

Hver af kroppene er ansvarlige for deres emotion. Foreksempel indeholder prana kroppen alle de begær og ønsker der opstår i livet. Mentalkroppen holder al den skyldfølelse, som opleves i løbet af livet. Den æteriske krop er opsamlingssted for den samlede sum af mental smerte følt i livet.

Når ånden forlader kroppen krydser den samtlige syv kroppe eller energilag. Den fysiske krop dør. Men, de øvrige seks kroppe uddør ikke totalt. Så – selvom den fysiske krop forgår, dør prana kroppen ikke. Når livskraften forlader den praniske krop oplever det indre væsen vældig lidelse.

Når du forlader den fysiske krop vil din bevidsthed blive revet ud af kroppen og du går øjeblikkeligt i koma. Ifølge lægerne er komatilstanden en automatisk reaktion for at undgå den voldsomme smerte oplevelse. Det er automatisk anæstesi. Er smerten for meget for dig, du kan ikke klare den, falder du per automatik ned i en komatøs tilstand.

Når du går fra det første kropslag til det næste krops lag kommer alle dine ønsker, alt det du gerne ville have gjort og oplevet i livet, men ikke fik gjort, op. Når det sker er det ligesom hvis ti mennesker er samlet i et rum og alle sparker til en fodbold. Hvad vil der ske? Akkurat som bolden bliver sparket fra det ene hjørne til det andet vil din bevidsthed blive sparket rundt i manegen. I hvert hjørne vil der ligge et uopfyldt ønske og sparke til din bevidsthed. På det tidspunkt hvor din bevidsthed ønsker at forlade kroppen vil alle dine begær tvinge dig til at tage en ny krop, så du kan komme tilbage, nyde dem og tilfredsstille dem.

På den ene side vil begærene i samlet flok tvinge dig til at lade dig føde igen så du kan leve og nyde, på den anden side vil kroppen sige, 'Nej! Jeg er træt. Jeg kan ikke have jer mere, bare forsvind!' Det er årsagen til tovtrækkeriet på tidspunktet for døden. Den trækken frem og tilbage er ikke andet end kampen mellem dine ønsker og din krop.

På en eller anden måde lykkes det dig at slippe ud af pranakroppen og videre ind i det mentale lag. Når du træder ind i mentalkroppen rejser al din skyld sig. Al din fortrydelse over som du føler du skulle have levet dit liv, men ikke gjorde det, alle de feljtagelser du begik, alle sorgerne, det hele kommer op.

Al den skyldfølelse vi samler sammen henover vore liv, rejser sig når

vi passerer gennem mentalkroppen.

Vær sød at forstå, ønsker har med fremtiden at gøre, mens skyld handler om fortiden. Men reelt er de eet fedt. Måden vi ønsker at leve på er begær og måden vi ville have levet, men ikke gjorde det, er skyld. Skyld er ikke andet end revisionen af vores fortidige beslutninger med nutidens opdaterede intelligens. På den måde bevæger du dig, skridt for skridt, gennem forskellige kropslag.

Jo færre utilfredsstillede ønsker vi har, des lettere vil prana kroppen være og des nemmere for os at forlade den krop. Tilsvarende des mindre fortrydelse og skyld des lettere er mentalkroppen, og jo nemmere kan vi passere gennem den.

En ting til, når ønsker, skyld og smerte er mindre intens opnår du ikke blot en nem død – du vil også ældes med ynde. At ældes med ynde er det vanaprastha sannyas* handler om. Muligheden for at leve i fuldbyrdelse i livets anden halvdel er den kostelige gave vanaprastha sannyas tilbyder.

Al den skyld vi har opsamlet igennem vores liv kommer op til overfladen når vi passerer gennem mentalkroppen. Dernæst kommer vi til den æteriske krop, der har med alle vore lidelser at gøre. Al den lidelse vi gennemgik i løbet af vores liv er lagret her.

De første fire kroppe relaterer til vort krop-sind system. De oplagrer alle erindringssporene som relaterer til ønsker, skyld og smerte oplevet i løbet af det pågældende liv. Den femte krop opleves under dyb søvn og under forladelse af kroppen. Det sjette krop har med lykkelige minder at gøre og den syvende (til syvende og sidst!) er hinsides sorger og lykkefølelse, den højeste bevidsthed (at være i den syvende himmel!).

Ser du, selv tilknytningen til lykkelige minder bringer os tilbage til fødsel død cyklussen. Ønsket om at opleve flere og flere glædesfyldte, lykkelige tilsvarende situationer trækker os tilbage og vi tager endnu en fødsel.

Lykke er en midlertidig følelse, der er skabt af sindet. Lyksalighed, den syvende krop derimod, er den sande virkelighed. Den er den ubegrundede opståen i dit indre af spontan energi, glæde og overflod. Det er som en evigt strømmende fontæne inde i dig – og den eksisterer bare – ubegrundet.

Når det kommer til stykket er grunden til at dit favorit slik gør dig glad, fordi det udgør en triggermekanisme, der får dig til at 'falde ind' i tilstanden af lyksalighed, som allerede er din sande natur. Men du misforstår og tror det er slikkets fortjeneste du oplever lykke. Lykkefølelsen er fordi du – de få øjeblikke - får kontakt til din indre 'bliss'.

Jo renere kroppene er, jo lettere er de og dermed des nemmere for livskraften at forlade kroppen. Ligeså nemt som at skrælle en moden banan, bevæger livskraften sig ud af kroppen.

*Vanaprastha sannyas – vedisk tradition. Livets tredje stadie, hvor mand og kone tilbringer resten af deres ægteskabelige samliv i åndelig aktivitet og søgen efter den Ultimative Sandhed.

Døden Indtræffer Hver Dag

Af de syv kroppe kollapser de første fire – den fysiske, praniske, mentale og den æteriske hver gang du falder i søvn. Den kausale krops mørke har med dyb søvn at gøre og det er dét der virker foryngende på dig. Så indtil du overskrider den femte krop (hvorfra der ikke er nogen vej tilbage) indtræffer denne lille 'død' på daglig basis. Det er det der sker, når du falder i søvn.

Når ånden bevæger sig igennem og hinsides det femte lag, den kausale krop og ind i det sjette lag, som er den kosmiske krop er dødsprocessen komplet.

Hvis livskraften ikke har nødig at komme tilbage igen og tage en ny krop for at fuldbyrde alle sine ønsker vil den nu gå ind i det syvende lag, den nirvanniske krop, som er oplysning. Hvis livskraften er nødt til at vende tilbage og tage endnu en krop for at fuldbyrde sine begær, er det døden.

Vågen Verden kontra Drømmeverden

En ting til: når du går ind i drømme tilstanden og begynder at drømme, vil hele denne verden som du lever i nu, blive sort og hvid, fordi du er i drømmeverdenen. Du glemmer hele denne verden, som udgør din vågentilstand, og drømmeverdenen bliver meget virkelig for dig og ses i flerfarver. Når du kommer ud af drømmen vil denne verden igen antage sine fire dimensioner, 4D.

Nu, mens du er i den fysiske krop i vågen tilstand oplever du denne verden i 4D, i multikulør. Når du er i drømmenes verden oplever du den verden i farver. Så, når du er her bliver drømmeverdenen sort/hvid og denne verden 4D, og når du er der bliver drømmen 4D og denne verden sort/hvid.

På samme facon sker det, når du under din dødsproces bevæger dig fra den fysiske krop til den praniske, at denne verden mister sin realitet for dig og bliver sort/hvid. Alle dine præstationer, din stolthed, dine anstrengelser, din sorg, din glæde, ja det hele vil ikke længere have mening for dig og vil fremstå sort/hvidt. Du vil undre dig, 'Hvad skulle alt det til for? Hvordan kunne jeg se alt det som noget af betydning?'

Lad mig forklare hvorfor det sker. Mens du er i live investerer du i din personlighed. Du bygger den op omkring nogle få søjler – penge, dit gode navn og rygte, dine parforhold og venskaber, stolthed over at have en stor omgangskreds, støttekreds o.s.v.

Idet du bevæger dig væk fra den fysiske krop vil alle disse såkaldte støttepiller, der virkede så solide og meningsfulde, rystes i deres grundvold. Du kan ikke skrive under på dine checks længere. Din underskrift accepteres ikke. Dit tilgodehavende hos banken kan du skyde en hvid pind efter. Du kan ikke tage dig af din bankkonto længere. Din bil vil ikke være dig til nytte. Højst vil måske ambulancen kunne komme til nytte!

Kun det bevidste glimt kan komme med dig. Hvad der end har været din tilværelses fundament vil blive godt gennemrystet. Når selve grundlaget ryger, jamen så har du bare ikke noget at holde fast i.

Indtil dato har denne verden fremstået for dig i 4D. Al denne snak om spiritualitet, meditation, at vokse åndeligt, bevidsthed o.s.v. virker sort/hvid. Det er derfor når jeg opfordrer folk til at komme her og meditere, så siger de til mig, 'Jeg har desværre ikke tiden til at meditere. Lad mig først gøre alt mit arbejde færdigt og så komme. Jeg har stadig nogle år til at tænke over det.'

Hold dig det for øje: sig aldrig, 'Jeg har ikke tid til at meditere.' Vær lidt ærlig overfor dig selv og sig i stedet, 'Jeg tror bare ikke meditation er særlig vigtig for mig,' så er du da ærlig. Men hvis du siger, 'Arh, jeg har ikke tid,' holder du kun dig selv for nar. Alle som én har vi de samme 24 timer til vores rådighed til at gøre det, vi mener er vigtigt. Det er jo ikke sådan at de få der mediterer ikke går på arbejde. Det er kun et spørgsmål om prioritet, om hvad du virkelig ønsker i dit liv. Hvis åndelighed og meditation virker som en sort/hvid drøm vil du bare ikke gide dirigere din energi hen i den retning, det er det hele.

Ser du, nu er vi i to dimensioner, den materielle verden og den åndelige. Nu og her er det der sker, at vi har bygget hele vores personlighed og liv op omkring nogle søjler eller støttepiller, der alle har denne 4D verden som deres base. Ikke en eneste søjle er baseret på beivdsthed eller vort indre rum. Hele vor personlighed er opbygget i forhold til yderverdenen – vores navn og rygte, hvad samfundet mener om os, etc. Hvis alle de andre mener vi er et pragtfuldt menneske, tror vi også selv på det. Hvis derimod de allesammen siger, 'Ha, du er en umuligpeter', vil vi straks synke ned i depression.

Det sker fordi ikke en eneste af vor bygnings bærende søjler er baseret på ren spiritualitet. Hele strukturen er grundlagt i forhold til yderverdenen. Det er grunden til at vi lider frygtelige kvaler, hvis nogen ryster lidt på de 'søjler'. Hvis bare vi har en enkelt søjle, der er baseret på bevidsthed vil vi kunne holde os oprejste via den og undgå al den lidelse. Hvis i det mindste vi opbygger en enkelt søjle med vort eget indre rum som fundament vil den søjle stå skinnende i 4D på dødstidspunktet og vil hjælpe os til at forlade kroppen på smuk og nem vis.

Kunsten at Dø

Der er et smukt Zen ordsprog, 'Læren om kunsten at dø er den sande og den ultimative lærdom vi kan annamme i vort liv.'

En lille Zen historie:

En dag erklærede den oplyste mester pludseligt og uden varsel at han ville dø den følgende morgen tidlig omkring klokken 6. Det er klart, oplyste personer kender altid til deres død. De kan på forhånd erklære hvornår og hvor de vil dø. Så, han fortalte altså at ved en 6 tiden i morgen tidlig sker det.

Hans disciple sagde, 'Nej nej vent en to-tre timer, så er du sød. Det er så bidende koldt der om morgenen. Hvorfor venter du ikke et par timer så vi har tid til at forberede de sidste ritualer?' Mesteren indvilligede og fortalte disciplene at han ville dø midt på dagen i stedet – ved 12 tiden. Nøjagtigt klokken 12 den følgende formiddag hilste han på dem alle og forlod kroppen!

Fordelagtig Død

En virkelig historie:

Den store indiske mester Paramahamsa Yogananda kom til USA i 1920 og slog sig ned der. Måden hvorpå han forlod kroppen er yderst interessant. Til allersidste øjeblik opretholdt han sine rutiner og gav foredrag og diverse kurser.*

På dagen for hans bortgang var han tilstede ved en banket til ære for den besøgende indiske ambassadør i USA, Binay Ranjan Sen, i Los Angeles. Da hans tale var til ende, slappede han bare af fra sin krop og døde.

Hans krop degenererede ikke i mere end tyve dage. Ingen ubehagelig lugt udgik på noget tidspunkt fra hans døde krop. Appendiks til hans autobiografi udgøres af en smuk lille fortælling om hans bortgang og de følgende ugers utrolige iagttagelser af kroppens totale mangel på fordærv. Selv hans død var en dejlig oplevelse for ham.

Virkeligheden er en Drøm

Du er ikke øjnene. Øjnene er bare et instrument. Hvis du lægger mærke til det, så kan du sagtens have øjnene åbne, men du ser ikke, du registrerer ikke den scene, der udspiller sig for øjnene af dig.

Blot husk, du ser gennem øjnene. Hvis du er bevidst om at se gennem øjnene (istedetfor med øjnene) vil du pludselig opdage, at du betragter alting. Du er ikke de to 'huller' ved navn øjne. Du ser bare ud gennem de to øjenhuler.

Hvis du føler du er de to øjne er du indfanget af ego. Mens du drømmer vil drømmen fortsætte så længe din opmærksomhed er på objekterne. Så snart din opmærksomhed drejes mod dig selv – det vil sige fra det sete og til seeren, vil du vågne op.

Tidspunktet det går op for dig, at du er mere end blot øjnene, vendes din opmærksomhed mod seeren. Da er det, det går op for dig at denne verden er gjort af samme stof som dine drømme er gjort af.

Så længe du tror du ser vil hele opmærksomheden være på det sete. Det er det jeg kalder ego. Træder du et skridt tilbage og erkender at du i virkeligheden ser gennem øjnene, er nu hele bevågenheden på seeren. Det er det jeg kalder uskyld. Uskyld betyder at have en klar forståelse af, at hvad end du ser i den ydre verden er gjort af nøjagtigt samme stof som dine drømme.

Skridtene er som følger: for det første, at få idéen at det du ser er en drøm. Det næste er at have den fornødne shakti, energi, til at ændre drømmen. For det tredje at have buddhi eller intelligens til at vide det er en drøm, hvorfor der ikke er nogen grund til at ændre den!

*Paramahamsa Yogananda – oplyst indisk mester, bedst kendt for sin 'En Yogis Selvbiografi'. Han grundlagde 'Self Realizaton Fellowship' i USA i 1920'erne.

Liv og Død kontra Opvågnen og Søvn

Luft og Prana

For at forstå denne stærke, livstransformerende sandhed må vi udvikle en forståelse af, at det her stof som drømmeverdenen er gjort af er det samme som denne verden også består af. Vi må kende til prana,* livsenenergien, der nærer os.Se, luften du indånder er det 'køretøj' pranaen benytter for at komme ind i og

gå ud af dig igen. Prana er livskraften, den rene energi. Forstå det her eksempel. Hvis en lastbil kommer ind på det her område, læsser noget af og kører sin vej igen, er den lastbil ligesom luften, åndedraget. Produktet, der bliver læsset af, er prana.

Liv eller Død afhænger af Pranaens Retning

Og én ting til: så længe indåndingen medbringer prana, som det afleverer og går tom ud igen, vil dit liv styrkes.

Hvis modsatte proces går i gang; hvis indåndingen medbringer mindre prana end den tager derfra med igen, betyder det at døden er nær eller sagt på en anden måde, at livsenergien er på vej mod døden. Når døden er nær er det kun tom luft, der går ind mens udåndingen vil bringe prana med sig.

Der er et smukt begreb indenfor Ayurveda* som kaldes 'den bedste alder' og som er baseret på videnskaben om prana. Indtil en vis alder vil en person modtage mere prana på indåndingen og ånde mindre prana ud igen på udåndingen. Det tidspunkt hvor udåndingen begynder at medbære mere prana end indåndingen kommer med, da ved de den person er på vej i døden.

Ayurveda – traditionelt indisk helbredelsessystem. Ayurveda betyder bogstaveligt livslærdom.

Livskontrol gennem Bevidsthed

Kontinuerligt slipper livet bort og går i døden. Livet der glider ind i døden er det vi normalt forstår ved at leve. Forstå venligst, faktisk lever vi ikke. Almindelige mennesker lever ikke. Livet bare glider ind i døden, forsvinder i døden. Det er grunden til at ligegyldigt hvor mange år du måtte leve, føler du dig ikke tilfreds, og du føler ikke du rigtigt har levet dit liv, fordi du faktisk ikke engang ved, hvad livet er.

Når du bliver bevidst om livet, når du begynder at tænke og spekulere over dit liv, når du bringer opmærksomhed ind i dit liv skaber du derved et nyt center, et nyt rum i dit liv – det er det jeg kalder bevidsthed.

Nårsomhelst du er bevidst vil du gå i gang med at træffe beslutninger om dit liv. Foreksempel, des mere vågen og bevidst du er, i des højere grad vil du selv designe eller vælge hvilken bil du vil køre, hvilken type hus du har lyst til at leve i, og hvilket liv du i det hele taget vil have. Du beslutter det hele ned i detaljen. Du bliver dig bevidst om alting: hvordan du bør tale, hvordan du vil opføre dig, tænke, hver lille ting bliver du bevidst om.

Momentet du er bevidst begynder du at øve indflydelse på det hele og kontrollere dit liv. Når du vågner helt op vil du også begynde at kontrollere din død.

De to begivenheder som livet og døden er vil da ske på et bevidst niveau. Hvis du er bevidst tænkende er det livet. Hvis din bevidsthed ikke kan tænke, er det døden.

Årvågenhed – Kontrollér Drømme og Dyb Søvn, Liv og

Død

På det ubevidste plan foregår også to aktiviteter, nemlig henholdsvis drøm og dyb søvn. Hvis du oplever at være vågen – mens du befinder dig på det ubevidste niveau – er det en drøm, du drømmer. Hvis du er i stand til at se og opfatte noget, føle noget, opleve noget bevægelse, så kaldes det drøm. Hvis du ikke er bevidst om noget som helst, ikke føler noget eller oplever nogen former for bevægelse, er det dyb søvn.

Det er når du vågner op og bliver bevidst, du vil kunne lære at

kontrollere både dit liv og din død.

I den vågne tilstand, altså når du er opmærksom eller er i det psykologerne kalder den bevidste tilstand, er det livet. Hvis du ikke er bevidst er det døden. Når du bringer mere bevidsthed ind i dit liv tager du føringen i dit liv. På samme måde med drømmene, hvis du bringer noget bevidsthed ind i foretagendet vil du kune styre, kontrollere både drømme og den dybe søvn.

Kontrol af liv og død og kontrol med drøm og dyb søvn er betinget af én enkelt forudsætning: bevidsthed. Bevidsthed er alfa og omega til kontrol af liv og død og drøm og dyb søvn.

At bringe bevidsthed ind i dine drømme kan hjælpe dig til ikke blot at få kontrol med drømmene, men også med den dybe søvn og med liv og død.

Prana bevægelse i Søvnen og i Døden

Samme øjeblik du begynder at bevæge dig ind i drømmetilstanden vil pranaen inde i dig flyde mod vishuddhi,* halscenteret. Når du er på vej ned i den dybe søvntilstand flyder pranaen mod hjerteområdet, anahata.*

Det samme gør sig gældende med liv og død. Jo mere i live og energisk du er, des mere prana vil akkumuleres og samle sig i pandecenteret.

*Vishuddhi chakra – chakra eller subtilt energicenter i halsregionen. Blokeres når vi sammenligner os med andre.

*Anahata chakra – subtilt energicenter i hjerteområdet, har forbindelse til kærlighedsenergi.

Drøm og søvn, liv og død kan alle styres med den ene nøgle, den ene

tråd kaldet prana.

Når indåndingen er fuld af prana og udåndingen er tom, det vil sige al pranaen bliver indenfor, vil pranaen være centreret i dit pandeområde. Hvis indåndingen kun modtager en ganske lille portion prana, mens udåndingen tager det meste, vil pranaen langsomt glide ind i vishuddhi, halscenteret. Hvis indåndingen slet ingen prana får og kun udåndingen tager pranaen med ud af kroppen, falder du helt og totalt ind i hjertecenteret.

Reelt set er det at falde fra livet til døden, at falde fra vågentilstanden til søvntilstanden begge direkte sammenhængende med pranaens bevægelse. Hvis pranabevægelserne i form af ud og indånding styres kyndigt kan du via den styring kontrollere både liv og død som også drøm og dyb søvn. Drøm og søvn, liv og død kan alle styres via den ene nøgle, med det ene stykke værktøj som pranaen er.

Standsning af liv-død kredsløbet

Hvis du kan være opmærksom det øjeblik du overgår til drømmetilstanden, når din bevidsthed langsomt fader ud og du er på vej til at falde i søvn, vil du kunne gå 'med ind' i drømmen og selv styre dens forløb.

Er du i stand til at ændre drømmen, kan du tage en ting for givet, og det er, du vil holde op med at drømme overhovedet. Du vil stoppe med at drømme fordi du forstår drømmens nytteløshed. Du ved at du bare spilder din tid og energi i drømmene. Den, der er opmærksom på drømme vil aldrig drømme. Han vil ganske enkelt holde op med at drømme. Den, der er opmærksom på livet vil simpelthen standse liv-død cirklen. Han vil ikke tage endnu en krop.

Det er vigtigt du forstår det her: når jeg bruger ordet død mener jeg ikke, at du vil begå selvmord. Når jeg siger at når du bliver bevidst om livet går du fuldt ind i døden, betyder det ikke at du vil begå selvmord. Du vil holde op med at leve et helt almindeligt liv. Du vil ikke længere leve med en fast identitet. Du vil ikke længere regne identitet for noget. Du vil blive genfødt.

Hvis du kan få din opmærksom med når din prana falder ind i hjertecenteret hver aften du går i seng, kan du stoppe, ændre og styre dine drømme og dybe søvn. Hvis du er opmærksom på pranaen som den glider fra ajna chakra* til anahata* hver gang du lægger dig til at sove, kan du også ved slutningen af dit liv ændre både dit liv og din død. Hvis du ønsker det kan du starte processen lidt tidligt. Eller hvis du hellere vil det, kan du også udsætte den. Du kan lege med tingene som du har lyst.

Meditationsteknik

Denne teknik falder i to afdelinger: en som du udfører når du falder i søvn, mens du ligger i sengen, og den anden som du udfører nårsomhelst du kommer i tanke om det i løbet af dagen.

Den første vil give energi til at udføre den anden og vice versa. De kompletterer hinanden på den måde.

Første del: når du ligger ned, før du falder i søvn, så bare husk på dit ajna chakra* eller tredje øje,som det også kaldes, i midten af panden mellem øjenbrynene. Du skal ikke koncentrere på det. Hvis du koncentrerer og ligesom gør en indsats vil din søvn blive forstyrret og du kan få hovedpine af det. Så bare husk på området på en afslappet måde, ligesom du ville se på en blomst, sådan lidt nonchalant. Langsomt vil du opleve at du slapper af og dropper ned i den dybe søvn tilstand.

Bare vær opmærksom på det øjeblik du 'falder ned' i den dybe søvn, det er nok. Den første gang oplever du det måske som om du slet ikke falder i søvn og at din søvn bliver forsinket i en ti femten minutter. Bryd dig ikke om det. Bare vær opmærksom på pranaens bevægelse i ajna chakra.

Du vil have din opmærksomhed med ind i drømmen. Hvis du ønsker at fortsætte drømmen vil den køre videre. Hvis du ikke bryder dig om den, går du bare ud af den. Drømmen vil ikke længere være så intens.

Anden del: du vil begynde at gå ned i den drømmeløse søvn. Det er et dybere niveau. Når først du begynder at have drømmeløs søvn, vil du også have en drømmeløs dag. En drømmeløs dag er en dag uden at du spilder din energi på dagdrømmerier.

Hvis du er opmærksom på pranaen er det nok. Den vil automatisk returnere til en højere energi og din krop vil heale sig selv efterhånden som pranaen vil tilflyde alle områder i kroppen, som der nu er behov for – pranaen er direkte relateret til alle dine sygdomme. Først og fremmest – når du er i stand til at ændre dine drømme vil du få magt og intens energi til også at styre dit livs begivenheder.

Life Bliss Program, niveau 2 – også kaldet Nithyananda

Spurana Programmet

Vores meditationskurser for øvede, LBP2-NSP tager dig på en rejse gennem dit eget liv og afslører samtidig dødens mysterium. Det renser og gør dit indre rum let og smukt ved at give dig mulighed for at læsse al din emotionelle bagage af, som du ellers slæber rundt på. Det lærer dig at leve i lyksalighed og at dø fredeligt. Det sætter døden i sit rette perspektiv, så dit liv derved bliver mere glædes - og meningsfyldt.

Under kurset vil dine energilag blive åbnede det ene efter det andet. Dine smerter, nydelser, skyldfølelser og ønsker kommer alle helt op i dagens lys. Når først de er åbnede og er blevet healede, vil du opleve et glimt af gud i dig.

*Ajna chakra – det sjette energicenter lokaliseret mellem øjenbrynene. Bogstavelig oversættelse: 'kommando' eller 'vilje' på sanskrit. Energiens frie flow i det chakra blokeres af ens eget ego.