52. Karma og TPS

Er du ikke fuldt på det rene med din fortid vil du blot repetere de samme handlinger i fremtiden. Hvis dine Tanker Per Sekund (TPS) kan bringes ned så du kan se din fortid, som den virkelig var, er du fri for at gentage den samme fortid i fremtiden. Du vil så være en karma mukta -* fri af karma. Indtil videre er du en karma bandha –* bundet til karma fordi du ikke har levet din fortid fuldt ud.

Foreksempel virker din barndom altid rosenrød. Den gyldne fortid. Du husker måske din gymnasietid som pragtfuld, men da du faktisk var der følte du det ikke sådan. Hvorfor? Fordi din lidelse er meget større i dag end den var dengang så sammenligningen gør, at den tid pludselig ser helt dejlig ud! Nu lægge du en masse glæde ind i erindringen om fortiden og hvis du blev tilbudt at gentage den ville du straks sige ja tak. Da du levede i din tid oplevede du da tiden fuldt ud? Nej!

Hvis du kan lade dig selv være i nuet, i en nul TPS tilstand, i blot 11 kshanas* vil du bryde gennem tids-kæden. Kan du blive i nul TPS i minimum 21 kshanas vil du både gennemtrænge tidsmuren og have mulighed for at ændre din fremtid. Det er op til dig.

Alle meditationsteknikker er veje til nedbringelse af din TPS for at gøre det muligt for dig at sprænge tidskæden.

Kshana

Det er vigtigt at forstå begrebet kshana. Ordet har ingen ækvivalent på engelsk (eller på dansk). Så lad mig forklare jer hvad kshana står for. Kshana er en tidsmålingsenhed. Det er ikke et sekund eller et minut som mange folk fejlagtigt tror.

Mellemrummet mellem to tanker udgør én kshana. Vi har vænnet os til at tænke på tid som noget absolut. Men en kshana er absolut relativ! Tankerne i en person og intervallet med hvilket de opstår i personen, er afhængigt af den person. Kshana varierer fra det ene menneske til det andet.

En person, der er rastløs og har vildt mange tanker i løbet af et sekund, hans kshana vil være meget kort fordi mellemrummet mellem to tanker i ham er kort.

Hvis en person er afslappet og rolig, som en meditator er det, vil han have færre tanker per sekund. Hans kshana er længere fordi pausen eller mellemrummet mellem to givne tanker i ham er længere.

*Karma mukta – at være fri af sine handlinger, fordi de udføres uden tilknytning.

*Karma bandha – at være bundet af sine handlinger, udført som de er med alverdens bagtanker.

*Kshana – intervallet mellem to tanker.

Karma – Summen af Bevidste Valg

Dit liv er ikke andet end summen af de bevidste valg du konstant træffer. Om du ønsker det eller ej, direkte eller indirekte, vælger du alt. Det er ikke en andens valg. Det ER dig, der vælger.

En lille historie:

En ansat gik til sin chef, 'Sir, min kone sagde jeg skulle bede om lønforhøjelse.'

Chefen svarede, 'Åh okay, jeg vil spørge min kone i aften hvorvidt jeg bør forhøje din løn!'

Forstå, det er hele tiden dit valg, din beslutning. Du bilder dig måske ind at andre vælger for dig. Men det er altså dig, der træffer beslutningerne.

Et lille eksempel kan få dig til at indse den basale sandhed. Hvis nogen kritiserer dig vælger du at blive fornærmet. Hvis nogen roser dig vælger du at blive smigret. Ud af vanens magt er det måske et ubevidst valg for dig. Det er ikke en anden der vælger, det er dig der vælger. Fordi det er blevet en indgroet vane hos dig at tro andre beslutter for dig, har du glemt det i virkeligheden er dig selv, de vælger.

Hver eneste gang du møder kritik, vælger du at blive oprørt over det. Hver eneste gang nogen roser dig vælger du at blive smigret over det. Det er udelukkende dit valg. Du kan beslutte det ene eller det andet. Når en eller anden kritiserer dig kan du beslutte at bare tage det afslappet, ikke blive fornærmet, men tage det roligt. Det er simpelthen et valg, hvorvidt du vil blive fornærmet eller ej.

Strømmen af de beslutninger du træffer hvert minut lægger dit livs kurs. Hvis du frasiger dig valget og i stedet tillader begivenhederne at vælge for dig, er du i en paralyseret tilstand. Indtil dato er vores liv den rene lammelse. Det er først i det øjeblik hvor du beslutter at leve dit liv uden at nogen ydre hændelser, situationer eller beslutninger skal presses ned over dit hoved, du rigtigt begynder at leve.

Så længe du ikke har fattet at livet er dit valg, er dit liv lammet.

Vasana, Samskara og Karma

Der er tre indbyrdes forbundne begreber, på sanskrit kaldet vasana, samskara* og karma.

Vasana er ønske frøet. Foreksempel, på din tur ned ad gaden kommer du forbi en juvelerforretning og lægger mærke til en blændende diamanthalskæde i udstillingen. Et begær rejser sig i dig for at eje den. Det er vasana.

Samskara

Samskara er den plante, der gror op når vasana frøet spirer. For hver gang du ser den halskæde bliver ønsket om og lysten til at eje den gradvis stærkere. Når du forstærker lysten til at blive ejer af halskæden svarer det til at give vand og gødning til vasana frøet.

Den korruption der foregår i dit indre rum, er det jeg kalder samskara eller indgraverede erindringer. Det er de erindringer der kommer og sætter sig fast i dit indre rum og giver dig impulsen til at genopleve samme situation igen og igen. De tvinger dig til igen og igen at foretage de samme handlinger, trækker i dig for at du skal tænke de samme tanker i én båndsløjfe, også selvom du slet ikke har lyst til det. De erindringer er det jeg kalder samskaras.

**Samskara – '*engrams' eller dybt indgraverede erindringer

En hvilken som helst samskara, der opererer i dit bevidste eller i dit ubevidste lag, udgør en hindring for at du kan leve et tilfredsstillende liv. Der er ikke noget der hedder 'gode samskaras' og 'dårlige samskaras'. Ingen samskara er af det gode. Et indre rum fyldt op med samskaras er helvede. Et indre rum uden samskaras er himlen. Definèr ikke samskaras som henholdsvis gode eller dårlige.

En samskara er ved sin egennatur negativ. Samskaraens natur er depressiv. Alle handlinger udført med samskara som grundlag fører kun til kedsommelig tomhed. Alt der sker ud af en dyb forståelse, ud af dit eget indre rum vil kun tilføje noget værdifuldt. Alt, der sker drevet af samskaras gør dig mere og mere ufri.

Fra en tidlig alder ophober vi forskellige typer samskaras. Vi akkumulerer dem og reproducerer dem sågar også. Og samskaraerne reproducerer desuden sig selv helt uden vores indblanding.

Samskaras har forskellige måder at tage næring på. Visse samskaras næres udelukkende ved din handling, ved at blive gentaget. Der er de samskaras, der næres ved information, når du hører om dem via information fra yderverdenen. Og der er andre samskaras igen, der hverken behøver handling eller information for at vokse, bare erindringen om dem er nok til at styrke dem!

Vi opsamler disse forskellige klasser af samskaras, indgraverede erindringer, opbevarer dem i vort indre og udvider dem.

Karma

Til sidst når du ikke kan vente længere udfører du den nødvendige handling og det bliver til karma. Drevet af begærets lyst går du ned til guldsmeden og køber halskæden. Det er handlingen - det er karmaen.

Alt der kun er gjort halvt efterlader en samskara – indgraveret erindring – i dit væsen. Alt som ikke er levet fuldt ud efterlader et aftryk eller samskara i dit indre, som tid efter anden trækker i dig og motiverer dig til igen at gå ned ad samme boldgade, foretage samme handling for at fuldføre den helt.

Årsagen til afhængighed har også med samskaras at gøre. Ifølge min egen erfaring – efter personligt at have arbejdet med millioner af mennesker – kan jeg sige at i hvert fald et par tusind tilfælde er blevet healet v.hj.a. meditation. Den basale sandhed omkring afhængighed er at du har levet dit liv svagt, ikke fuldt ud og ikke med hele din styrke. Utilfredsstillede begær efterlader et spor, en samskara i dig som bliver ved og ved med at trække dig tilbage til samme handling, samme oplevelse for at leve den fuldt ud og dermed slippe den.

Enhver følelse levet intenst befrier sig selv – det være sig vrede, frygt, lysten til at spise eller afhængighed af en anden person eller en ting. Du er først fuldtud fri af en ting, tilstand eller peson det øjeblik du har levet og oplevet det 100%. Hvis en person igen og igen havner i samme problem er det udtryk for at vedkommende ikke har levet problemet til fulde.

Som oftest er vi kun halvt tilstede i vores eget liv. Du er eet sted, dit sind et andet. Patanjali* siger så smukt, 'Des større kvantitet, des ringere kvalitet.' I takt med at kvaliteten af nydelsen af et givet objekt stiger, falder kvantiteten proportionalt, helt af sig selv. Deraf ses at det er kvaliteten, der skal øges.

Livet er ikke et lille lys. Det er en stærkt skinnende fakkel. Lad den brænde så klart som muligt i dit liv.

Tre Typer Karma

Der er tre typer karma – agamya, prarabdha* og sanchita.

Sanchita karma er som en bank. En reservefond. Forstår du, det er muligvis ikke første gang du har taget en krop og er kommet til planeten jorden. Du har muligvis taget millioner af kroppe før denne! I de millioner af kroppe, hvilke tanker du end gjorde dig, det du talte om, dine handlinger, alle disse

utilfredsstillede oplevelser er blevet til dine 'engrams' – eng.: engraved memories – indgraverede erindringer. Summen af dem er som en stor bank og den kaldes sanchita karma. Når jeg siger bank er det altså ikke opsparing vi taler om, det er gæld! Du kommer til at betale samtlige lån af!

Den næste type karma er prarabdha karma. Prarabdha* betyder dette: fra sanchita reservefonden eller banken af karma udvælger du en håndfuld karmaer ud af hvilke du skaber din nuværende krop.

Enhver følelse befrier dig fra sig selv når du lever den intenst – om

det er vrede, frygt, spisetrang eller afhængighed af en ting eller person.

*Patanjali – vismand i det gamle Indien og forfatter til Yoga Sutraerne, som regnes som grundlaget for hele yogasystemet.

Prarabdha – den mentalitet og de ønsker vi har med os ved fødslen.

Prarabdha er blot et lille udsnit af den samlede opsparing af sanchita

karma du har bragt med dig ind i dette liv.

Du beslutter dig for at nyde og dermed befri alle de karmaer som du bragte med dig i denne krop. Så prarabdha er kun en lille del af den samlede akkumulerede sanchita karma gældskonto, du har bragt med dig ind i dette liv. Din plan er at fuldt ud nyde og dermed udtømme, befri, disse karmaer gennem din nuværende krop.

Den tredje type karma er den værste. Det er agamya karma, den karma du starter på at samle sammen efter at være kommet ned til planeten jorden, som resultat af friske tanker, ord og handlinger.

Enhver der lander på planeten jorden må udtømme sin prarabdha karma inden han dør. Foreksempel lad os sige du har 1000 karmaer i din sanchita bank. Ud af de 1000 karmaer tager du måske kun ti af dem med dig som din prarabdha karma, når du tager en krop/ lader dig føde – idet du siger, 'Lad mig afslutte disse ti karmaer denne gang.' Imidlertid, efter at være kommet ned, sker der det, istedetfor at du udtømmer dine egne prarabdha karmas, giver du dig til at betragte alle de andre og opsamle karma baseret på deres ønsker og lyster. Det

er begær du har lånt fra omgivelserne. På grund af disse lånte ønsker og lyster skaber du nu visse tanker, ord og handlinger.

Foreksempel, hvis du ser nogen, der er smukkere end dig selv mangedobler dine tanker sig grundet sammenligning og jalousi. Du skaber karma ud af tankerne. Nogle gange taler du nedsættende om andre uden reelt at kende alle fakta. Når du gør det akkumulerer du karma baseret på ord.

Vejen ud af den Daglige Irritation – at Leve Din

Prarabdha Karma

Lad mig forklare de tre typer karma fra en anden vinkel.

Ser du, hvis du tager alle de muligheder du er bevidst om og som står til din rådighed i kosmos, det er det vi kalder agamya. Der er alverdens muligheder. Du kan blive til en fisk. Du kan blive til en slange, du kan blive til en mand, eller du kan blive en gud. Alle disse er muligheder. Det kalder vi agamya.

Der er også andre døre, der står åbne for dig. Disse er ikke nødvendigvis synlige i din bevidsthed som til eksempel det at være fisk, abe, hund, æsel og mand, men der er mange andre muligheder som er ukendte for dig. Det er dem vi kalder sanchita – hele balladen af kendte som ukendte muligheder.

Helheden er sanchita, mens de muligheder der umiddelbart ligger foran dig er agamya. Du beslutter dig så for at lege indenfor visse grænser af alle disse muligheder, når du tager en krop. Det er det vi kalder prarabdha. Se, da du kom ned besluttede du dig for at lege indenfor visse grænser. Den grænse er det vi kalder prarabdha.

Efter at være ankommet hertil bliver du opmærksom på en hel mængde muligheder, som du prøver at akkumulere, at opnå. De muligheder kalder vi for agamya.

Den prarabdha du kom med har intelligens i sig til at køre dit liv.

En stor forhindring er at du ser alt for mange agamya, for mange muligheder for dig. Det svækker din tillid til din prarabdha eller dine egne forudbestemte muligheder. Du begynder at tvivle på om din prarabdha nu også er magtfuld nok til at køre dit liv fordi alle disse andre muligheder, disse agamya springer dig i øjnene.

Lad mig sige dig en ting. Tillid til prarabdha har en kraftig virkning. Opfyldelsen af din prarabdha vil fjerne et meget negativt aspekt af dit liv – den konstante irritation. Den konstante irritation du bærer rundt på fra morgen til aften er agamyaens gave.

Fra tidligt til silde, fra du slår gluggerne op om morgenen og til du falder i søvn om aftenen, føler du dig konstant irriteret. Vi mangler bare at en eller anden begår en fejl og straks er vi over dem! Vi venter bare. Enhver der kommer i nærheden af os får vores 'velsignelse'! Den konstante irritation skyldes at vi er centrerede på agamya.

Hvis vores energi, vores indre rum er centreret på prarabdha, ville vi ikke slæbe rundt på denne evige irritation, som vi gør det nu. Det betyder ikke at vi ikke arbejder med eller forholder os til mulighederne. Vi holder ikke op med at arbejde, nej! Vi vil fortsat arbejde, men vores base vi være vores prarabdha.

Bevægelse af kroppen med frygt eller begær som drivkraft, er hvad

jeg kalder at leve dit liv udfra agamya.

Ser du, det humør hvor vi konstant afviser alt og alle og hele tiden er møgirriterede opstår på grund af vores agamya, på grund af alle de muligheder vi ser omkring os. Vi løber efter alle de valg, de muligheder, de agamyas. Men vi glemmer at vores prarabdha er superintelligent, magtfuld.

I hele verden er der kun to slags mennesker, de hvis indre rum er centreret på agamya og de hvis indre space er centret omkring prarabdha, det er det hele. Mennesker hvis indre space er centreret om deres prarabdha lever et fredfyldt vågent liv.

Det sind der er centreret på agamya vil tage sin inspiration fra frygt eller grådighed. Du kan se det når du vågner op. Du kommer kun ud af din drømmetilstand hvis du enten har et begær eller du er bange for et eller andet. Foreksempel, du motiveres måske til at stå op om morgenen fordi du ønsker at sende dit barn i skole så hun får en god uddannelse og går en strålende fremtid i møde. Eller du står op på grund af angst for ellers at komme for sent på arbejde og måske miste dit job.

Bevægelse af kroppen med angst eller begær som drivkraft er det jeg kalder at leve dit liv baseret på agamya.

Bryd Karma - Cyklussen

Alle dine handlinger motiveres uvægerligt af enten angst eller begær, hvorfor de ender med at være overfladiske og at føje yderligere til din 'bunke' af karma.

På den måde vokser din karmakonto hele tiden. Når tidspunktet kommer og du tager herfra igen, hvordan er situationen så? Din karma-'bankkonto' er blevet forøget med vægten af dine agamyakarmas!

Lad os sige du kom herned med ti karmas, men du opsamlede 200 nye!

Hvad sker der så næste gang du lader dig føde? Din sanchita er nu 1000 + de 200 nye agamyas du har fået samlet dig sammen. Du har nu 200 karmas mere end i din sidste inkarnation. Igen vælger du så ti ud af samlingen og kommer ned i en ny krop. Men du får ikke udtømt de ti – tværtom ender du igen med at samle nye mens du er her. Det bliver en ond cirkel. Det er det vi kalder janma marana chakra, livs – døds kredsløbet, atter og atter at lade sig føde og dø, føde og dø.

I stedet, mens du lever, hvis nu nogen kom og fortalte dig at du ikke kun er din krop eller dit sind, og at det er karma, der øver sin indflydelse over dig, se så vil den karmas magt gradvis formindskes. Du vil så begynde at få tømt ud, få udlevet den prarabdha du kom ned med.

Lad os sige du kom ned med ti prarabdha karmas da du tog din nuværende krop. Lad os yderligere antage at ud af de ti prarabdha karmaer er der tre samskaras eller engrams – erindringsspor - , som har magt til at gøre dig deprimeret. Hvis du bliver ved med at adlyde de tre og være deprimeret, vil de ikke nøjes med at forblive tre, men vil mangfoldiggøre sig og sikkert blive til ti. Disse ekstra syv er agamya karmaer. Det vil altså sige, hvis du i stedet for at udtømme din prarabdha vælger at leve med dem, fører det per automatik til nye agamyas.

Hvis – på den anden side – du har opsnappet en teknik til at komme ud af depressionen så snart de tre engrammer forsøger at gøre dig depressiv, ja så vil de stille og roligt miste deres magt over dig. Så henad vejen – ud af de ti

karmaer du valgte at tage med herned – vil nu de tre være udtømt og forlade dig. Når du formindsker prarabdhaens indflydelse over dig ikke bare brændes den op, men også risikoen for at opsamle nye agamyas formindskes.

Du stopper med at indsamle agamya, når prarabdhaen ikke længere har magten over dig. Når de ti prarabdha engrammers indflydelse over dig er stoppet kommer der heller ikke nye agamyas til, eftersom det er de ti engrammers ansvar at samlingen af nye engrammer og ny karma finder sted.

Lad os nu se på sanchita karmaen. Ser du, du kan ikke direkte gå ind og gøre noget ved din sanchita karma bank. Kun Guru Kripa, mesterens velsignelse, er i stand til at brænde vores sanchita op. Det er kun mesterens nåde, der kan gøre noget ved at få brændt din sanchita af.

Picture text:

Intentionen Betyder Alt

En smuk historie fra det hellige vediske skrift Bhagavatam:*

Krishna nåede bredden af floden Yamuna sammen med gopierne*, hans malkepige veninder. De ønskede at krydse floden, men der var ingen muligheder.*

Krishna erklærede, 'Hvis jeg er ægte brahmachari (lever i cølibat), lad da Yamuna skilles og lad os krydse over.'*

Yamuna deltes.

Udadtil kunne det måske synes at Krishna var sammen med pigerne sådan som andre almindelige mænd kan være det. Men Krishna var hinsides krop-sind systemet. Hans handlinger udførtes ikke med den intention, som ligger bag den almindelige mands handlinger. Det er intentionen bag en given handling der er det essentielle, og ikke handlingen i sig selv.

Intention udgør bagagen, karmaen, og ikke handlingen. Hvis handling skaber intention bliver det bagage. Den rene handlen for handlingens skyld – uden noget endemål skaber ikke karma.

*Bhagavatam – den betydeligste episke fortælling i vedisk tradition, beskriver Vishnus inkarnationer, specifikt hans fødsel som Krishna. Skrevedes af Vyasa, som også står som forfatter af Mahabharata.

*Yamuna – hellig indisk flod med stærk tilknytning til mesteren Krishna.

*Gopier – malkepiger & kvinder, som var den oplyste mester Krishnas 'devotees' eller hengivne

*Brahmachari – en vedisk student, som oftest i betydningen ung ugift munk.

Handling uden intention er levende oplysning.

Mesterens Nærvær Påvirker Intentionen

Se, hvad end du gør i mesterens nærvær gør du for ham. Du ved godt dine handlinger ikke vil bringe dig berømmelse. Så handlingen er uden intention. Der er ingen bagtanker med den. Kun mesterens intention er der. Handlingen er din. Intentionen er hos den, der ingen intentioner har!

Ser du, summen af sanchita karma kan være din eller min. Min er guddommelig leg. Din er lidelse. Da den startede op – i sin tid – var din sanchita karma også den rene guddommelige leg. Men efter at have opsamlet flere og flere agamya karmaer blev din sanchita beskidt, uren.

Fordi jeg ikke har nogen karma vil du, når du tuner ind på mig og flyder med mig også handle uden intention. Handling uden intention er levende oplysning.

Handling uden Hensigt er Karmafri

Hvis en person har begået ti drab bliver antallet af drab ikke registreret. Men morderens intensitet bliver registreret. Det er kvaliteten, mentaliteten og attituden som bærer byrden af karma. Det er derfor Krishna - i Bhagavad Gita gentager igen og igen, at hensigten er vigtigere end handlingen selv. Det er hele

Gitas budskab. Han siger, 'Når du er til uden egenvilje, formålsløst, tager jeg mig af dig.'

Mahabharata* beretter den smukke fortælling om kurtisanen og munken for os:

Der var en munk, der boede overfor en kurtisanes hus. Han havde for vane at holde regnskab med hvor mange mænd, der kom til hendes hus og at forestille sig alle mulige ting om hendes livsstil. Kvinden selv brugte al sin fritid på at bede Krishna om tilgivelse for sit elendige liv.

En skønne dag døde de begge på samme tid. Begge ankom de nu til Yamas (dødsguden) hof. Yama undersøgte protokollen over deres liv og besluttede så: munken røg lige lukt i helvede, mens kvinden skulle til himlen. Munken protesterede chokeret, 'Hvad for noget, jeg levede sådan et fromt liv mens hun levede så umoralsk! Hvorfor er det mig, der skal i helvede og hun kommer i himlen?'*

Yama svarede, 'I min domstol ser vi ikke på dine handlinger, kun på din intention. Du bar måske nok munkens klædedragt og levede et fromt levned udadtil, men dit indre var fyldt med liderlige tanker. Så i yderverdenen er dit lig netop nu ved at blive begravet med pomp og pragt, men du selv må til helvede og lide. Kvindens hjerte var altid hos Krishna, selv når hendes krop blev solgt til diverse mænd. Så hendes krop ligger nu og rådner uden nogen til at give den sidste olie, men hun kommer i himlen.'

*Mahabharata – hinduistisk heltekvad hvis centrale roller spilles af de fem Prinser af Pandava, deres hundrede fætre fra Kaurava og den oplyste mester Krishna.

*Yama – hinduistisk gud for død og retfærdighed.

Det er intentionen og attituden der betyder noget.

Et oplyst væsen, en inkarnation, er eet med Eksistensen. En oplyst sjæl kan kun handle i overensstemmelse med Eksistensen. Han vil aldrig være falsk. Den oplyste mesters handlinger er aldrig uopmærksomme eller umedfølende.

Eftersom vi ikke har samme opmærksomhed og bevidsthed kan vi ikke undskylde vore handlinger med at de er identiske med en oplyst mesters handlinger. Forstå klart at den ydre handling kunne meget vel være identisk, men det er den indre hensigt, der tæller.

Et oplyst væsen har ikke nogen personlige interesser, for hans

identitet er opløst i, og eet med, hele universet.

En smuk historie fra Adi Shankaras* liv:

Engang da Adi Shankara gik en tur i selskab med sine disciple følte han sig pludselig tørstig. De var langt ude på landet, hvor kragerne er vendt og der var intet drikkeligt lige om hjørnet. De vandrede videre og kom tilsidst til en lille butik. Shankara gik ind og op til ekspedienten i den lille biks og bad om lidt vand at drikke. Manden sagde, 'Det er jeg ked af, men vi har altså kun alkohol. Det er det eneste jeg kan tilbyde.'

Shanakara svarede, 'Alright så giv mig noget af det.' Han drak et glas alkohol og takkede manden. Disciplene var chokerede over at se deres mester drikke sprut! De tørstige disciple besluttede nu at følge trop og de slukkede nu alle sammen tørsten og drak af hjertens lyst.

Da de fortsatte på deres færd gik Shankara videre ganske som han plejede, men disciplene som efterhånden var blevet godt tilsnalrede kunne dårligt se at sætte det ene ben foran det andet. Men videre kom de da og efter en rum tid nåede de en lille smedje.

Shankara gik op til smeden som just var i gang med at hælde flydende jern ned i en støbeform. Han bad ham om et glas vand. Manden undskyldte mange gange, men han havde desværre intet vand at tilbyde. Shankara sagde, 'Alright, så giv mig det flydende jern.'

Smeden såvel som disciplene var chokerede. Ikke desto mindre gav smeden Shankara det varme smeltede jern som Shankara straks hældte indenbords som om det var saftevand!

Han vendte sig dernæst om mod sine disciple og sagde, 'I må også gerne drikke nu.' Disciplene stod med bøjede hoveder. Shankara forklarede nu, 'Følg ikke mit handlingens eksempel. Følg mit budskab. Ellers vil I ende med kun at vælge at følge det jeres sind giver jer besked om.'

Forstå, selve det plan oplyste mestre eksisterer på er forskelligt fra det normale menneskelige eksistensplan. Så de behøver ikke og kan heller ikke gøre ting som følger almindelig logik. Deres intention er det væsentlige, og den kan ikke forklares med almindelig logik.

Et oplyst væsen har ingen personlige interesser for han er uden individuel identitet – hans identitet er opløst i universets identitet.

*Adi Shankara – oplyst mester

Hensigt og Handling

En person hvis hensigt er stærkere end hans handlinger er i tamas.*

Er hensigtens og handlingens dybde eller styrke ligelige siges personen at være i rastløs aktion eller rajas.*

Er der ingen specifik hensigt, men kun den rene handling, er han i formålsløs aktion eller sattva.*

Derfor siger Krishna i Bhagavad Gita, 'Kæmp, Oh Arjuna*.' Det er ikke drabshandlingen, der vil blive registreret i dit indre, det er intentionen bag. Arjunas* intention er identisk med Krishnas intention – og Han er uden intention eftersom Han er eet med Kosmos!

Når du falder i tråd med kosmos og handler derudfra velsigner hele kosmos dig. Du tiltrækker alle mulige positive 'tilfældigheder' til dig. Det er derfor at selv folk der bare yder minimal hjælp til en oplyst mester som tak modtager en overflod af velsignelse fra alle verdenshjørner.

Den Daglige Hensigts Magt

Vi har syv energi – lag- eller kroppe, som er henholdsvis fysisk, pranisk,* mental, æterisk, kausal, nydelse og nirvanisk.* Vær sød at forstå, at i det kausale lag eller den kausale krop er alle vores agamya karmaer opbevaret og til vores rådighed. Ser du, i kausal kroppen har du måske talent for at spille cricket, golf eller tennis. Hvis du rejser dig fra en dyb søvn med en stærk intention om at spille cricket, så vil du samtidig få intelligensen til at spille det game, med dig fra kausalkroppen. Du vil automatisk blive ført ind i nogle situationer, omgivelser og møde de rigtige mennesker, som vil skabe den virkelighed. Hvis du om aftenen går i seng med en stærk hensigt om at spille golf og når du

vågner om morgenen er der stadig en stærk hensigt om at spille golf, så har du fået intelligensen med dig til faktisk at kunne spille golf.

Kausalkroppen er et udvekslingscenter. Det er ligesom et pengevekslingscenter. I kausallaget kan du veksle hvad som helst. Når du går ind i kausallaget vil du der kunne ændre på alt, inklusive på den karma du kom hertil med – hvis du opretholder en stærk intention om det hver dag. Det er sand frihed.

*Tamas – en af de tre gunas – eller naturens kvaliteter. Uvirksomhed.

*Rajas – aggression.

*Sattva – passiv aktivitet.

***Arjuna – kriger prins og den tredje i rækken af de fem brødre ud af Pandava familien. Discipel af den oplyste mester Krishna, modtageren af Krishnas belæringer i Bhagavad Gita.

*Pranic – af prana – livsenergi

*Nirvanisk – af nirvana. Det nirvaniske lag er det syvende og sidste i vores krop-sind system.

Med stærk intention har man mulighed for at ændre den ophobede agamya karma og sin prarabdha karma for denne fødsel. Det er dog ikke muligt at ændre hele sanchita karmaen. Sanchita karma kan kun ændres og udtømmes ved mesterens nåde – mesteren i betydningen en person, som selv er karmafri.

Mission eller Maskine?

At række ud efter mesteren, gøre som mesteren siger og handle uden hensigt er det hele livsspillet handler om.

Aktivitet uden formål er mission. Hvis du handler med et formål for øje er du som en maskine.

Handler du uden intention er du missionen. Maskine eller mission, valget er dit. Indtil du handler i overensstemmelse med min intention og uden at blande din egen ind i sagen, vil jeg blive ved med at træne dig. Bare gør som jeg siger uden at bede om inspiration fra din egen frygt eller begær. Ren aktivitet uden intention fører uvægerligt til fuldbyrdelse og tilfredsstillelse.

Peg det Samme Sværd Mod Dig Selv

Karma er ikke loven for straf og belønning. Det er ikke guds måde at straffe folk for deres synder. Det er spejlbilledet på dit eget mentale stade som giver dig oplevelsen af 'himmel' og 'helvede'.

En lille historie:

En færdselsbetjent pågreb en mand for overtrædelse af hastighedsgrænserne. Han skulle lige til at udskrive en bøde.

Pludselig begynder en kvinde inde fra bagsædet af bilen at skrige op, 'Ser du nu, jeg sagde jo du ville blive taget! Hvem bad dig om at køre så stærkt?Og når jeg siger du skal være forsigtig, sætte farten ned og passe på, beder du mig bare om at holde mund. Der kan du bare se, du blev taget!' Betjenten spurgte chauf øren, 'Hvem er hun?' Chauf øren sukkede, 'Min kone.'

Betjenten rev bødeforlægget over og sagde, 'Kør bare. Du er allerede blevet straf et tilstrækkeligt!'

Når du er vred er det ikke ensbetydende med at du dermed begår en synd, som du vil komme til at betale for i dit næste liv. Du lider under vreden nu. Det er i sig selv det helvede du må gennemgå! Du lider selv indeni på samme måde som du torterer den anden person, som din vrede retter sig imod.

Den ild du spytter ud udadtil vil brænde med samme intensitet i dit eget indre. Om det brænder den anden eller ej er usikkert, men det er hundrede procent sikkert at du selv vil mærke ilden. Det sværd du bruger mod andre vil også skære i dig selv med samme intensitet. Husk det, sværdet er dobbeltægget.

En smuk historie fra Buddhas liv:

En mand kom en dag og spyttede Buddha lige midt i ansigtet. Buddha tørrede sit ansigt og sagde, 'Er der mere du vil sige, eller er det det hele?'

Ananda, hans nære discipel var meget vred. Han rasede over at der kom en mand og bare stillede sig op og spyttede på hans mester, og det endda helt uden grund. Han sagde til Buddha, 'Mester, med din tilladelse skal jeg tage mig af den fyr.' Buddha svarede, 'Har du helt glemt at du er en munk, en sannyasi? Den stakkels mand lider allerede under sin egen vrede. Se bare hans vrede ansigt, hans krop, som ryster af raseri. Og før han kom her og spyttede på mig,

tror du så han var til fest og farver? Hans eget raseri gør ham vanvittig. I den tilstand af sindssyge kom han og spyttede på mig.

Er det måske ikke straf nok for ham at være i den tilstand? Og hvad har han i det hele taget gjort mig? Jeg blev jo bare nødt til at tørre spyttet af ansigtet. Nu skal du ikke også hidse dig op og ende med at lide under samme vrede. Hvorfor straf er du dig selv? Det er rent pjat. Hav medfølelse med den stakkels mand istedet.'

Manden lyttede og var overrasket og forvirret over at høre Buddha opføre sig sådan. Han havde forventet at Buddha ville blive gal. Det var det han ønskede. I stedet var den forståelse og medfølelse Buddha udviste dybt chokerende for ham!

Buddha sagde nu til ham, 'Gå hjem. Du ser træt ud, du har straf et dig selv rigeligt. Glem hvad du har gjort mod mig. Du skadede mig ikke. Denne krop vil gå tilbage til jorden hvoraf den er kommet, og folk vil gøre alle mulige ting, som at spytte. Gå hjem og slap af.'

Manden var ved at gå helt op i limningen på grund af Buddhas reaktion. Han gik hjem. Den aften kom han tilbage, dejsede om for fødderne af Buddha og råbte, 'Åh, tilgiv mig – vil du ikke nok!'

Buddha sagde helt roligt, 'Jeg var ikke vred til at begynde med. Så hvad er der at tilgive? Men jeg er glad for at du nu er kommet ud af din vredestilstand og er i en tilstand af harmoni. Blot husk: gør aldrig sådan noget igen, det er sådan du skaber helvede for dig selv.'

Karma og den Næste Krop

Hvordan Vælger Vi den næste Fødsel?

Fra livskraften har forladt kroppen går der tre kshanas* til den vælger den næste krop.

På dødstidspunktet vil de tre oplevelser i ens liv, som har gjort dybest indtryk og som man har nydt allermest intenst, komme op som ens sidste tanker. Valget af næste krop beror på mentaliteten af de tre sidste tanker/ oplevelser.

Disse tre sidste tanker vil være én fra hver af de tre karmabeholdninger; d.v.s. en oplevelse fra den samlede beholdning af karmaer: sanchita'kontoten', en fra fødselskarmaen: prarabdha-kontoen og en fra de opsamlede karmaer: agamya karmakontoen. Med det som sit grundlag vil der opstå en ny prarabdha karma, som basis for den næste inkarnation.

Praktiseren af åndelige livsløsninger, meditation etc. i løbet af livet vil reducere mængden af det livs agamya karma, på grund af den forøgede opmærksomhed og bevidsthed med hvilken man lever.

Meditation reducerer prarabdha karmaen. Virkningen af meditation ses både i en øget bevidsthed, fysisk velvære og centrering, men har også evnen til at gennemtrænge og rense ud i uderbevidstheden på fysisk, mentalt og værens niveau.

Den tredje og langt den største gældspost i vores karma bank er sanchita karmaen, hele posten af karmaer fra samtlige vore liv. Den kan kun brændes af ved mesterens gunst.

Des mindre de tre konti er, des større frihed har vi for valget af næste fødsel. Siden hver af de tre konti vil diktere en tilsvarende intens oplevelse, der skal leves næste liv, vil den næste krop blive nødt til at være behjælpelig med at sørge for at de tre oplevelser kan opstå og blive gennemlevede.

Det er sådan her. Hvis jeg siger, 'Lad mig møde en person, der kan tale engelsk,' vil jeg have langt flere muligheder at vælge imellem end hvis jeg siger 'Lad mig møde en person, der kan tale engelsk, spansk og tysk.'

På samme måde, hvis du har alle tre typer karma vil der være flere ting at skulle tage hensyn til, mindre valgfrihed, i din næste fødsel.

Foreksempel, det begær du tager med dig fra din samlede sanchita karmakonto er måske, 'Jeg ønsker at være smuk.' Ønsket opstået udfra din nuværende fødsel, din prarabdha, vil måske være, 'Jeg vil være rig.' Og begæret opstået ud af din opsamlede agamyakarma kunne være, 'Jeg vil bo i USA.'

Det er ikke så helt let at finde en krop der tilfredsstiller alle de tre begær – indenfor tidsrummet af tre kshanas. Derfor sker der det, at din livsenergi vælger udfra det stærkeste af de tre begær. Kombinationen af begær, den mentalitet med hvilken livsenergien forlader sin tidligere krop, er vasana, de ønskefrø vi tidligere har snakket om.

Disse tre begær, disse tre tanker vil opfattes i et glimt indenfor tre kshana, som én samlet vasana. Vasana er som en tvkanal og kroppen som tiltrækker den vasana er som et tv, der er tunet på lige netop den kanal. Vasanaens dybde og den krop der bedst matcher til vasanaen tiltrækker livsenergien. Akkurat som et fjernsyn der er tunet til satellitkanalens frekvens vil modtage de tilsvarende elektromagnetiske bølger, på samme måde tiltrækkes vasana til en krop.

Livsenergien, sjælen, forlader den tidligere krop og går ind i den nye krop, den har udvalgt, i det øjeblik den nye krop fødes ud af moderens skød. Den går ind i kroppen i selve fødselsvejen. Mørket i det kausale lag det netop har forladt i sin sidste krop, svarer til mørket i moderens fødselsvej. Eftersom kroppen er frembragt af en kombination af forældrenes energier vælger livsenergien den kombinerede energi fra de to forældre udfra sine egne lyster, vasana og mentale attitude, med hvilken den forlod den forrige krop. Så med andre ord er det ikke forældrene der vælger barnet. Det er barnet, der vælger forældrene.

Det er barnet der vælger sine forældre.

Efter at have valgt en passende krop skal livsenergien eller sjælen nu i gang med at tilfredsstille de andre to begær, som den havde, men ikke kunne finde en passende krop til. Imidletid sker der det, mens sjælen går igennem mørket oplever den en dyb smerte som ganske enkelt får den til at glemme alt om hvad det egentlig var det hele handlede om, al erindring om disse tre begær eller vasana viskes væk, inden den går ind i sin nye krop. Den nye enhed husker ikke længere de ønsker hvormed den forlod den tidligere krop. Så istedetfor at realisere de relevante begær og ønsker, som sjælen altså ikke længere er sig bevidst søger livsenergien i den nye krop udad og finder nye ønsker igen og samler derved mere karma sammen.

Nu, ud af de tre typer af karma, hvis en af dem er udtømt, er der altså færre tvingende valg at skulle tage hensyn til, hvorfor livskraften kan fokusere bedre i sine valg. Rengøring af den opsamlede agamya karma og af denne fødsels prarabdha karma kan udføres af det enkelte individ via forståelse af livet og via meditation. Mesterens velsignelse og nåde vil reducere den samlede sanchita karma.

Idet den samlede sanchita karma er udrenset, er der ingen grund til at tage en ny krop. I det tilfælde, hvis man alligevel vælger at lade sig føde igen er det ikke af nogen anden grund end ren overstrømmende lykke og glæde. Den fødsel vil være et bevidst valg, eftersom der ikke er nogen tvingende karma med i

spillet. Et sådant liv vil være leela – ubegrundet leg – og personen en avatar eller inkarnation.

Hvordan Startede Fødsel-Død Kredsløbet?

For os alle sammen gælder det, at vor samlede sanchita karma oprindeligt var et guddommeligt spil, en leg. For den oplyste mester er det stadigvæk blot en leg, eftersom han ikke har nogen karma overhovedet. Leg for legens skyld er guddommelig leg.

Vi valgte selv at blive født. Vi glemte vores prarabdha karma, begyndte at samle en mængde agamya karma sammen og ekspanderede derved den totale sanchita karma. Så, for at udtømme den forøgede byrde tog vi endnu en krop, endnu en fødsel hvor vi igen blot fik samlet mere karma sammen end vi kom med. Det er sådan fødsel-død cyklen fortsætter.

Vær sød at forstå, din indsamlede agamya karma er din trældom. Den totale karma og din fødselskarma kan være den rene guddommelige leg. Resultatet af den leg er denne fødsels karma. Efter fødslen, hvis vi da fortsætter med at lege uden at indsamle karma, er det stadig et guddommeligt drama. Slaveriet, bindingen opstår af den indsamlede karma.