47. Sindets Natur

Lad mig give dig et enkelt diagram til forståelse af hvordan tankerne flyder i sindet, og hvordan du forbinder dem.

Hver tanke i dit sind vises her som en firkant eller en trekant. Hver enkelt er forskellige i størrelse, omkreds og farve. Forskellige tanker flyder konstant i dig. Én er måske smertefuld eller har forbindelse til en smertefuld erindring. En anden er glad eller er erindringen om en glædesfyldt oplevelse. Den næste igen er glædesrelateret, men du tænker på den med smerte. Lad os kalde den type GS på tegningen – glædesfyldt oplevelse, smertefuld erindring. På samme måde har du måske en tanke, der relaterer til en oplevelse, der var smertefyldt, men du tænker på den med glæde. Den kan vi passende kalde SG – smertefuld oplevelse, glædesfyldt erindring.

Generelt er alle dine tanker bundet op på enten fortid eller fremtid. Du kan ikke tænke i nutiden. I nutiden kan du være bevidst, ikke tænke. Tanker baserer sig enten på nogle dejlige oplevelser i fortiden, som du ønsker at opleve igen i fremtiden, eller noget smerteligt i fortiden, som du gerne ønsker at undgå i fremtiden.

Selv på et tidspunkt hvor du har alvorlige problemer kan der opstå en positiv tanke. Selv når du er allermest glad og fro kan der sejle en negativ tanke igennem sindet. Hver tanke er fuldstændig selvstændig, totalt uforbundet til den forrige. Det er derfor du kan opleve glade tanker midt i en masse sorgfyldte og vice versa.

Forsøg at fatte at der ikke eksisterer to tanker, som er logisk sammenhængende. Ingen tanke kan siges at være ansvarlig for nogen anden tanke. De er alle vilkårlige, uafhængige og ulogiske fænomener.

Hvordan 'står du af' –( eng.: 'un-clutch') – går i frigear fra – denne tilfældige tankestrøm? Vi vil bruge ordet 'unclutch' igen og igen. Lad os definere det klart. Når vi skifter gear i bilen – om det er fra første til andet gear, fra andet til tredje etc., skal vi hver gang lige omkring frigearet for at kunne skifte, er det ikke

rigtigt? Vi skal helt ud af det gear vi var i – passere gennem frigearet og videre før vi kommer til næste gear, ikke også?! På samme måde oplever vi et neutralt rum eller space mellem hvilke som helst to tanker i vort sind. Det neutrale rum, den tavshed som eksisterer mellem to tanker, er fred og lyksalighed. Når vi holder op med at holde fast i tankerne og forbinde dem tilbage til fortiden eller fremad til fremtiden, vil vi være i 'frigear' – unclutched* (fra nu af bruges det engelske udtryk unclutched i den danske oversættelse). Som vi sørger for at unclutche vores tanker bliver vi gradvis mere opmærksomme på de neutrale mellemrum mellem tankerne. Åbningen mellem tankerne udvides automatisk efterhånden som vi praktiserer at undlade at forbinde tankerne, at unclutche fra tankestrømmen. Vi kan hvile i det neutrale rum og opleve mere og mere fred og lyksalighed.

Bevidsthed

Den Ultimative Nøgle

Når du pludselig bliver bevidst oplever du hver tanke, der flyder foran dig som dit liv her og nu. Du begynder at give den opmærksomhed, enten for at opfylde den eller for at undgå den. Det er ligesom med billederne på en filmrulle. Et hvilket som helst billede, der sidder foran filmforevisnings apparatet vil fremstå som den skinbarlige virkelighed oppe på lærredet. Problemet er at i dit indre rum er fremviserapparatets lys ikke tændt hele tiden. Det lys jeg refererer til her er din bevidstheds lys. Det kommer og går, kommer og går – du er ikke fuldtud til stede, bevidst hele tiden.

Mange gange, også selvom dine øjne er åbne og din krop bevæger sig, er du ikke bevidst om din egen eksistens. Et eksempel fra hverdagslivet er når du tager hjemmefra og kører en halv time ind til kontoret. Det er ofte først efter at være nået frem, have parkeret og være stået ud af bilen, det pludselig går op for dig, 'åh, jeg er her allerede!' Det betyder at den tid du kørte, var dit lys slukket det meste af tiden.

De billeder, der har passeret forbi din indre fremviser mens din bevidstheds lys var slukket, er ikke en del af dit liv. Du husker det overhovedet ikke. Når lyset atter tændes, når din bevidsthed vender tilbage bliver en hvilken som helst tanke du har på det tidspunkt, en del af dig. Du må forstå at dette er en meget

subtil sandhed. Dit liv er summen af tanker du har mens du er bevidst om det, OG mens du er ubevidst om det.

Uheldigvis er der mange gange tanker, store beslutninger og livsændrende begivenheder, der finder sted mens du har slukket for din bevidstheds projektør. De er også del af dit liv, del af din biografi. Uheldigvis er du ikke bevidst om de scener, de beslutninger og de tanker, når de viser sig. Uden du er klar over det spiller de en væsentlig rolle i dit liv.

Vær helt klar over det, hvert øjeblik, der opstår i dit liv uden du er bevidst omkring det, uden du er tilstede i det, er lidelse. Du vil enten direkte eller indirekte skabe situationer, der inviterer til lidelse. Ligesom når sidelyset blinker på din bil, blinker din bevidsthed også. Men på grund af din mangel på opmærksomhed er du ikke selv med på, hvornår den er tændt og hvornår den er slukket.

Jeg læste en vittighed forleden:

En mand satte sig ind i sin bil og startede motoren. Han tændte for blinklyset og bad sin søn gå ud og checke om baglygten var tændt.

Sønnen råbte tilbage, 'Ja, den er tændt… næ, den er ikke tændt…jo, nu er den…nu er den slukket…nu virker den igen!'

Hvis du bare ser tankestrømmen som den flyder igennem dig vil du pludselig erkende, 'Åh gud, alle de ting sker rent faktisk inde i mig! Jeg aner jo faktisk ikke hvor jeg er på vej hen. Jeg aner ikke hvad der foregår i mig!'

Du er ikke bevidst, men du bilder konstant dig selv ind, at du er bevidst. Det er den første illusion.

Hvis du er på hele tiden, er kontinuerligt bevidst, vil du for første gang åbne dig for virkeligheden. Det vil nok være ret intenst til at starte med fordi du til dato har levet det meste af dit liv i ubevidsthed. Men ultimativt vil det føre til et liv i glæde og lyksalighed.

Du er Ikke Bevidst om Din Sande Fortid

Det er den første sandhed – du er ikke bevidst om alle de ting, der foregår for øjnene af dig. Du erindrer ikke dit livs biografi som den skete. Du husker den kun, som du ønsker at huske den.

Bare tag et enkelt eksempel. Dit liv er fyldt med forskellige oplevelser som relaterer til enten glæde, lidelse, skyldfølelse, smerte og depression. Du ser ikke livet som det er. Hvad gør du som oftest? Du opsamler kun de situationer, som havde med smerte at gøre og skaber en – imaginær – kæde af dem, kun de tanker bliver sat sammen, og du konkluderer derefter at 'hele mit liv er den rene lidelse.'

Sjældent sker det at du skaber en glædesfyldt kæde – en kæde fyldt af alle de dejlige oplevelser du har haft, og derefter føler at hele dit liv er en stor glæde. Det er sjældent både hvad angår antal glædes'kæder' og kvaliteten af dem. Langt det meste af tiden indsamler du omhyggeligt alle de oplevelser, der gjorde ondt, betragter dem som eet samlet forløb og konkluderer at livet er den rene elendighed. Samme øjeblik du har skabt dette din bevidstheds smertensbarn vil du ubevidst forsøge holde liv i den overbevisning, som om det virkelig var et barn, og ikke en kilde til lidelse for dig – bevidst gør du måske alt du overhovedet kan for at få det bedre og komme ud af smerten, men ubevidst modarbejder du dig selv, du forsøger at holde liv i dit 'barn'. Vær sød at forstå helt klart hvad der foregår: din overbevisning om at livet enten er 'en lang lidelse' eller den der 'åh, alt er SÅÅÅ vidunderligt' overbevisning – ingen af de to overbevisninger er sande – og de vil begge forsvinde samme øjeblik du fokuserer din bevidstheds lys på det.

Forholdet Mellem Bevidsthed og Tankerne i Dit Indre

Rum

Hvis du har for vane at kunne lide at tænke liderlige tanker, så vil du – hver gang en lystorienteret tanke flyder gennem dig, reagere med bevidstheden, 'Jeg eksisterer.' Hvis du godt kan lide at tænke voldelige tanker, vil du være bevidst om det hver gang voldelige tanker opstår i dit sind, og du vil mærke du lever og vide du eksisterer. Det er det jeg kalder en ond cirkel: du bemyndiger negative tanker og samme negativitet giver dig følelsen af at være levende; så bemyndiger du endnu mere negativitet og flere negative situationer bringer dig mere ophidselse og følelsen af at der sker noget, 'Ahh, jeg er i live.'

Den Ikke Eksisterende Kæde

Smertenskæden Inviterer Smertens Gæst i Dit Hus

Der er en meget smuk lignelse som stammer fra den oplyste sydindiske mester Ramana Maharishi. Hunde har det med at tygge på en tør knogle. Som den tygger splintrer en del af knoglen af og skærer den i tandkødet, som begynder at bløde. Hunden som tror blodet stammer fra knoglen, nyder blodet. Den fortsætter med at tygge på knoglen fordi blodet smager så godt! Det går ikke op for den at blodet kommer fra dens egen mund og slet ikke fra knoglen.

Hvis vold virker ophidsende på dig går du bare og venter på den slags begivenhed i dit liv. Hvis det er smerte, der ophidser dig, hvis du bilder dig ind livet er bare smerte, venter du ubevidst på at der skal ske noget i dit liv, som vil bekræfte den overbevisning. Det er basal adfærds psykologi. Selvom folk åbent erklærer at de ønsker at komme ud af volden eller smerten i deres liv, går de rent faktisk i al hemmelighed og nærer den.

En Kæde af Smerte

Lad mig give en dybere forståelse. Smerten du oplevede for ti år siden, smerten du havde for ni år siden, for syv år siden og den smerte du oplevede i går er alle uforbundne, selvstændige, individuelle hændelser. Men du går i gang med at hægte dem sammen og skaber derved en smerte – kæde. Derefter 'limer' du alle dine enkelte smertekæder sammen til én stor. Du begynder at spekulere nærmere over det og konkluderer 'Mit liv er smerte.' Er det sandheden? Nej! hvad skete der lige med alle de søde øjeblikke i glæde og fornøjelse, som også var der? Der må dog vel have været et par glade øjeblikke ind imellem? De er glemt. De tages aldrig ud og formes til en kæde. Så kæden, hvilken som helst kæde, er aldrig sand, for den repræsenterer kun et fragment af din samlede biografi.

Det første du gør er at arkivere alle de smertefulde begivenheder i et arkiv, bare for nyttens skyld. Du arkiverer alle dine smerter, måske for den historiske værdi eller for at kunne fortælle din læge om dem. Hen ad vejen begynder du at tro på at alle de begivenheder er bundet sammen med en rød tråd. Du tænker 'åh,

mit liv er den rene elendighed'. Når du først har besluttet at sådan er dit liv, én lang lidelseshistorie, én lang smerte – har du samtidig skabt dit eget bærbare helvede.

Foreksempel, indtil i går har du kun været i stand til at gå, ikke til at flyve. Du ved klart at du – i din fortid – aldrig har fløjet, du gik kun. Kan du tro på at du fra og med i morgen vil være i stand til at flyve? Nej, du kan ikke tro det. Du er sikker på at også i morgen vil du kun kunne gå. Du stoler ethundrede procent på fortidens erindrede oplevelser når det gælder om at forestille dig hvad fremtiden vil kunne bringe; herved lukker du effektivt porten til mange nye muligheder.

Glædeskæde

Glæden du oplevede for ti år siden, den glæde du oplevede for ni år tilbage, for tre år siden og glæden du oplevede sidste år er alle selvstændige, individuelle uforbundne tanke-kæder. I nuet sammenkæder du erindringerne om de glade øjeblikke og skaber én glædeskæde.

Du identificerer måske din glæde med et objekt, en person eller et sted, som foreksempel et bestemt feriested. Nu vil du så igen og igen forsøge at bringe samme glæde tilbage i dit liv og gentage succesen; den person, det objekt, det sted, lige på samme måde. Hvor meget du end forsøger kan det ikke lade sig gøre at genskabe den samme glæde. Det gør dig kun endnu mere ked af det!

Smertekæde eller Glædeskæde – Begge Fører til Lidelse

I livet skaber vi hele tiden enten kæder af smerte eller af glæde. Så såre du har skabt en smertekæde vil du gå ihærdigt igang med at få den slået i stykker. Har du skabt en glædeskæde vil du gøre dit yderste for at forlænge den! Det du ikke fatter er, at du hverken kan forlænge glædeskæden eller bryde smertekæden af den simple årsag at kæden selv ikke eksisterer. Det er ikke andet end selektiv erindring. Kæden eksisterer kun i din fantasi.

Tanker er Som Bobler i et Akvarium

Der er ikke nogen lineær forbindelse fra den ene til den anden tanke i vort sind. Det eneste slægtskab tanker har, er at de rejser sig af samme kilde. Men vi kører ufortrødent derudaf ved at sammenkæde én tanke med den næste på lineær manèr.

Fuldstændig som boblerne i et akvarie bobler op fra bunden bobler vores tanker også op. Når en bobbel kommer og når overfladen, kommer så den næste og derefter starter den tredje. Fordi boblerne kommer meget hurtigt kan det se ud som om de udgør én kontinuerlig strøm! Men der er faktisk altid et hul mellem to bobler.

Ligesom boblerne oplever vi også en neutral afstand imellem to tanker. Eftersom pausen eller rummet mellem to tanker er så minimal, tror vi de alle sammen er forbundne med hinanden og dermed har vi skabt en kæde. Men der er altid et hul tankerne imellem.

Lad mig fortælle dig noget, der virkelig er sket:

En midaldrende mand kom til mig og sagde, 'Swamiji, jeg vil skilles fra min kone. Vær venlig at velsigne mig!' Jeg fortalte ham, 'Jeg velsigner kun folk, der vil giftes. Hvorfor vil du have min velsignelse til at blive skilt?' Han svarede, 'Nej, altså virkelig, du bliver nødt til at velsigne mig, jeg har bare lidt så meget.' Jeg fortalte ham, 'Jeg velsigner kun individer, der vil giftes. Hvad er det der får dig til at komme her og bede om velsignelse til en skilsmisse?' Han svarede, 'Nej, nej, Swamiji, du er altså nødt til at velsigne mig, jeg har lidt alt for meget.'

Jeg sagde, 'Der skal to til en god kop kaf e, lidelse er altid en gensidig af ære. Det er aldrig kun den ene vej. Du har sikkert også givet din kone masser af grå hår i hovedet. Så vær nu ærlig og fortæl mig nøjagtigt hvad der er sket, og så vil vi analysere situationen.'

Han svarede, 'Hvordan skal jeg udvælge hvilke situationer at fortælle dig om? Der er så mange af dem! Fra dag et har hun torteret mig. Du aner ikke hvad jeg har måttet stå igennem!' Og så fortalte han om noget, der skete på selve hans bryllupsdag!

I indiske landsbyer er det sædvanen at det nygifte par leger nogen lege sammen, efter de mere formelle ceremonier er overståede. En af legene går ud på at en ring kastes ned på bunden af en gryde fyldt med vand. Brud og brudgom konkurrerer nu om at få først fat på ringen. De her små lege blev først og fremmest udført for at de nygifte kunne føle sig lidt mindre fremmede overfor hinanden og bryde isen så at sige; i de arrangerede ægteskaber som er almindeligt udbredte i Indien ses det vordende par første gang under brylluppet.

Den der mand sagde så, 'Under legen kradsede hun min hånd. Hun kradsede på min hånd med sine negle!' Og så gik han ellers i gang med at fortælle alt det hun havde udsat ham for lige siden den famøse første dag i deres samliv. Det lod til at han omhyggeligt havde noteret alle de situationer der havde været i årenes løb i sin interne 'fil', og nu opremsede han det hele som en anden politimand.

Efter at have påhørt to,tre klagesager fra hans 'mappe' sagde jeg til ham, 'Vær sød at holde inde! Hvis det er sådan du har det, vil hun formentlig kun være lykkelig for at gå hver sin vej.' Det er meget svært at leve med en person, der holder så omhyggeligt regnskab med den andens fejl og mangler. Hver gang hun foretager sig noget som helst, vil den mand konferere med sin fil først for at finde fejl.

Så fortalte han den umiddelbare grund til skilsmissen. Han sagde, 'Hun spildte kaf e på mit tøj!' Jeg fortalte ham, 'At spilde kaf e på dit tøj kan da aldrig være skilsmissegrund!'

Han sagde, 'Nej, du forstår det slet ikke. I dag var det kaf e; i morgen bliver det syre!' Det sagde han virkelig. Jeg så ikke helt sammenhængen. Jeg spurgte ham derfor hvordan i alverden han kom fra kaf e til syre sådan uden videre. Atter gentog han, 'Nej, nej Swamiji, du aner det ikke.'

Det eneste slægtskab to tanker imellem er at de stammer fra samme

kilde.

Han virker måske nok ekstrem og du ler måske ad historien. Men tag lige en intens betragtning af dit eget liv. Du gør nøjagtigt det samme – konstant skaber du ulogiske sammenhænge. Du glemmer at opleve begivenhederne adskilte fra hinanden. Du glemmer at tankerne er selvstændige.

Hvis bare du lærer denne her ene teknik til at 'unclutche' vil du blive istand til at opbevare en meget stor mængde energi i dit system, i dit væsen. Det vil

resultere i øget produktivitet og øget kreativitet. Dine forhold til andre mennesker vil blive meget venligere eftersom du ikke vil 'clutche' begivenheder som reelt er usammenhængende. Du vil ikke længere føle dig kvalt af folk og alle deres forventninger til dig. Du vil have et kæmpe indre rum til din rådighed, som kan opfylde dine egne og andres behov. Du vil også have dyb medfølelse og vide hvorfor andre folk lider. Det er kun når du ikke forstår hvorfor andre folk lider, at du er barsk overfor dem. Når du 'unclutcher' vil du kunne rumme den anden person i dit indre. Du er per automatik medfølende. Selve dit liv opnår en helt anden kvalitet, og du bliver ny for verden.

Det er Aldrig Bare 'Det Samme'

Hver evige eneste ting i vores liv er uforbundne, selv vores daglige hverdagshandlinger som det at spise og drikke. Hver enkelt oplevelse er en selvstændig begivenhed. Da du drak vand i går og når du drikker vand i dag er der tale om to vidt forskellige, selvstændige begivenheder. Maden du spiste i går og føden du indtager i dag er forskellig, også selvom det måske fysisk ser ens ud! Kun dit sind skaber forbindelsen og kæder de to situationer sammen og siger, 'Jeg spiser den samme mad hver dag.'

Vær venlig at se det klart, du spiser ikke det samme hver dag. Du bruger måske samme ord 'at spise' for begge oplevelserne, men det er ikke samme oplevelse. Lad dig ikke narre af de ord du bruger. Gårsdagens mad, dagens ret og din spisning i morgen er adskilte størrelser, separate oplevelser. De er totalt selvstændige og uden forbindelse med hinanden.

En smuk episode fra en oplyst sydindisk mesters liv:

Gennem de sidste ti år af hans liv anbefalede lægerne ham kun at spise én og samme slags mad. Han måtte ikke spise noget som helst andet. Han skulle tage til takke med samme slags mad tre gange dagligt.

Efter to år på den måde gik hans kok til ham og klagede, 'Mester, jeg er helt vildt træt af at tilberede den samme mad dag ud og dag ind. Hvordan kan du få dig selv til at spise det samme hver evige eneste dag?'

Mesteren lo bare og sagde, 'Jeg spiser ikke den samme mad hver dag. Hvordan skulle jeg kunne spise den samme mad hver dag? Jeg kan kun spise denne mad i dag. Morgendagens mad er helt anderledes!'

Livet fornyer sig fra det ene nu til det andet. Det er sindet der får det til at virke som én lang gentagelse, sløvt og kedsommeligt.

Bare Giv Slip…Og Du Kan Flyve!

Her er noget jeg så i løbet af mine vandringsdage. I det nordlige Indiens skove bruger jægerne en fælde til at fange fugle med. De binder et reb fast imellem to træer. I midten af rebet sætter de en lille kvist fast. Kvisten bindes midtpå rebet. Det er rent faktisk en fuglefangerfælde.

Du undrer dig måske, 'Hvordan kan det lade sig gøre at fange en fugl med bare en lille kvist? Hvordan skulle det være muligt?' Faktisk er alt hvad de gør at hænge en lille kvist fast i et reb, udspændt mellem to træer, det er det hele. Når en fugl kommer og sætter sig på kvisten sker der det at kvisten drejer rundt på grund af fuglens vægt; så hele balladen vender bunden i vejret. Fuglen hænger nu med hovedet nedefter og klamrer sig til kvisten.

Samme øjeblik den drejer rundt og vender bunden i vejret, bliver fuglen helt forvirret og strammer sit greb om kvisten. Den holder sig ganske enkelt fast i kvisten som om selve dens liv afhænger af det. Fordi den hænger på hovedet tænker den, 'Hvis jeg unclutcher fra kvisten hvad vil der mon så ske? Jamen så falder jeg ned og dør.'

Der er i hele verden ikke registreret et tilfælde hvor en fugl faldt ned og brækkede sit hoved! Men fuglen er ikke intelligent nok til at forstå det. Den bliver bare hængende. Ved ikke at give slip mister den ikke blot sin frihed, men også selve livet, for jægeren kommer før eller siden og tager den.

Nøjagtigt som fuglen fatter du ikke at hvis bare du slap dit sind, ville du selvsamme øjeblik blive en Paramahamsa.* Selve det øjeblik er du befriet. Du kan bare begynde at flyve.

Den samme frygt som fuglen havde idet den klamrede sig til kvisten, har du også lige nu. Din frygt og fuglens frygt er én og samme. Fuglen er overbevist om at den ikke bare kan slippe; gør den det, vil den dø. På samme måde hager du dig fast i sindet med følelsen, 'Jeg kan ikke bare slippe. Hvis jeg begynder at tro på jeg er ubundne, unclutchede, selvstændige og ulogiske tanker, fortaber jeg mig bare.'

*Paramahamsa – bogstavelig betydning Den Højeste Svane. Titel tildelt oplyste væsener.

Jægeren kommer afslappet slentrende, efter en fire fem timer, tager fuglen, sætter den i bur og går igen. Nu har fuglen hverken sin frihed til at flyve eller kvisten til at balancere på. Den fjollede fugl var ikke klar over, at havde den blot sluppet kvisten, kunne den have fløjet sin vej!

På samme måde klamrer du dig fast til hvad du end forestiller dig som værende din identitet og sikkerhed – din uddannelse, dit liv, dine forhold, eller din bankbog. Yama, dødens gud, skal nok komme før eller siden og fjerne din lille kvist - din identitet. Så er du hverken en Paramahamsa, en fri sjæl, eller du har din identitet at gøre godt med. Du vil hverken have din frihed eller din identitets kvist, som du nu har koblet dig så grundigt fast på, for kvisten selv er illusion.

Jeg skal sige dig en ting, hvis fuglen giver slip og slapper af vil den måske nok flagre med vingerne et kort øjeblik. Den skal måske lige have et par sekunder til at finde balancen, men den vil aldrig nogensinde falde og dø. Når den slipper kvisten vil den måske falde et par sekunder, men så vil den rette sig op og begynde at flyve.

Forstå det ret, slip og du vil aldrig falde ned og dø. Du vil kun blive en Paramahamsa!

Lige nu – fat tillid til dig selv. Bekymr dig ikke om at miste din identitet. Bare stol på dig selv og lad din identitet fare. Du vil straks blive en Paramahamsa og være fri. Alt du har behov for er at stole på, du er unclutched – og selvom du måske ikke tror det, er det stadig sandheden!

Sanghaens sikkerhedsnet

Når først du går i frigear og unclutcher vil det medføre nogle revolutionære forandringer i dit liv, i din dag-til dag tænkning, din beslutningsproces og din daglige rutine – hele din livsstil. Modet til at gå gennem den revolution, den transformation der opstår i dig, er det jeg kalder for tapas – at gøre bod.

Ved få lejligheder under mine vandringsdage har jeg set en fugl hænge på kvisten. En anden fugl, der engang var fanget i samme fælde, men som var kvik og modig nok til at slippe og åbne sig , kommer tilbage. Den puffer til den hængende fugl og siger, 'Hej, slip bare, slap af! Jeg var ligesom dig engang. Jeg havde det samme problem. Da jeg slappede af begyndte jeg bare at flyve. Det

tager bare lige et par sekunder at rette sig op. Da jeg åbnede mig faldt jeg ikke og slog hovedet eller døde. Jeg fik bare min frihed. Jeg blev en fri fugl. Kom nu…' Men den hængende fugl har svært ved at tro på det.

Forstå, den frie fugls har ansvar for at tage rundt og befri andre fugle. Det er den frie fugls ansvar at opsøge og puffe til den fangne fugl og sige, 'Sæt dig selv fri.' Jeg er den frie fugl og jeg har skabt et sikkerhedsnet. Selv hvis du falder kommer du ikke til skade. Slap af! Slip bare, du vil flyve! Se, sanghaen, mesterens samling af hengivne og disciple, er det net. Selvom du så måtte falde vil du ikke komme til skade.

For det første, du falder ikke. Men for at give dig den ekstra tryghed er sanghaen, det åndelige fællesskab, blevet skabt. Så, jeg inviterer jer alle sammen til at komme og opleve sanghaen.

Forstå, det er en fri fugls ansvar at sætte alle de tilfangetagne fugle fri, hjælpe dem og inspirere dem til at frigøre sig selv.

Abens Historie

Ligesom de har en fuglefælde har jægerne også en fælde til at fange aber i. De fanger aberne ved hjælp af en ganske lille boks. I boksen, som har en lille åbning, lægger de nogen søde sager. Aben putter sin hånd ind i æsken og griber fat om slikstykket. Så længe aben holder fast i slikket kan den ikke trække hånden ud, for dens knyttede hånd er større end hullet!

Hvis aben slipper slikket vil den kunne trække hånden ud med det samme. Men det er aben ikke intelligent nok til at forstå. Den er ikke til sinds at slippe sit bytte – og fordi den holder fast bliver den selv et let bytte! Hvis bare den ville give slip på slikket kunne den straks få sin hånd igen og være fri. Hvis du tillader dig selv at forstå pointen i denne lille fortælling, vil du straks unclutche fra dine egne 'kæder' og være fri her og nu.

Lev Intenst i Nuet

Din Natur er at Give Afkald Hvert Øjeblik

Heldigvis kan du fra naturens hånd kun have én tanke ad gangen. Samme øjeblik en ny tanke gør sin entrè i dit system, er den gamle tankes indflydelse over dig, dens magt over dig, forsvundet. Hvis den nye tanke er gået ind i dig er det ensbetydende med at den gamle tanke er forsaget, for du kan ikke have to tanker på samme tid. Du kan kun tænke én tanke ad gangen. Hvis du påstår at den gamle tanke også er der betyder det kun, at – lige nu – er den nye tanke opgivet!

Der er en smuk historie fortalt af Ramakrishna Paramahamsa*:

En konge, som befandt sig inde i et kæmpe fort blev en dag angrebet af en hær på to millioner soldater. Kongen havde kun lige to tre folk omkring sig og begyndte at ryste af bare angst. Han sagde til sin rådgiver, 'To millioner soldater og jeg er kun mig selv. De vil helt sikkert slå mig ihjel!'

Den kongelige rådgiver sagde, 'Vær ikke så bekymret Konge. Nøjes med at åbne en enkelt dør. Kun én person vil kunne komme ind ad den ene dør ad gangen. Efterhånden som de kommer ind står du på denne side af døren og slår dem ihjel én efter én. Sådan! Bare lad være med at tage kampen op mod hele gruppen på én gang.'

Hvis du tror alle dine fjender har samlet sig og gør fælles front mod dig, vil du naturligt nok begynde at ryste i bukserne. Du kan ikke tænke to tanker ad gangen. Det betyder at hver tanke erstattes med den næste tanke.

Og jeg siger det igen: for det første, du kan kun have én tanke ad gangen.

For det andet, medmindre den gamle tanke skubbes ud, kan den næste tanke ikke opstå.

For det tredje hvis en eller anden er i stand til at skubbe mig væk herfra og sætte sig i min stol, så må han jo være stærkere end mig! Enhver tanke der kommer ind og skubber den tidligere ud, er per definition mere magtfuld end den forrige. Det betyder at enhver tanke der kommer nu har sin rod i dette nu. Den har derfor mere power end den gamle tanke, som bliver skubbet til side, hvadend den så handlede om.

Forsagelse er selve din natur. Afkald er ikke noget du behøver at lære. Hvert enkelt nu forsager du. Hvad mener jeg med ordet 'forsagelse' i denne sammenhæng? Jeg mener at du hvert eneste øjeblik slipper den ene tanke efter den anden. Kun forsagelse gør det muligt at lade nye tanker komme til. Kontinuerligt tømmes dit indre rum for den gamle tanke.

Tankerne opgives hele tiden af sig selv. Det eneste problem her, er at du går ind med en overbevisning om at dine tanker er forbundne, hvorfor du derved skaber en sammenkædning, en kæde af lidelse. Din tro på at der er et problem, er reelt set dit eneste problem.

Hvert nu renses dit indre space af nysankomne tanker. Hvis du tillader den proces at fortsætte vil det ske helt af sig selv, og de tanker som var nye for et øjeblik siden vil nu være gamle og blive skubbet ud af nye igen. Du behøver ikke rense dit sind. Du behøver bare forlade etablissementet – bare gå ud af systemet, så det kan fortsætte på egen hånd.

En vigtig sandhed du bør kende, er at selvom du så forsøger ihærdigt kan du ikke holde fast i din egen lidelse i særligt lang tid ad gangen.

Selvom du forsøger at hage dig fast kan det ikke lade sig gøre konstant fordi den tanke som indeholder lidelsen selv bliver erstattet af nye tanker! Rent faktisk vil det koste dig temmelig meget energi at opretholde én lang lidelseshistorie fordi tankernes natur er konstant at skifte og forny sig.

*Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra Vestbengalen i Indien. Hans hoveddiscipel var Swami Vivekananda.

Tillad Dine Tankers Fornyelse

Vær helt klar over det, din power til at bringe en ny tanke ind, er beviset på at du har magten til at slippe den gamle. Problemet i en nøddeskal er at du i stedet for blot at betragte de nye tankers strøm igennem dig prøver på at bringe gamle tanker tilbage i dit system. Det svarer til at gå til din computers skraldespand, udvælge de allerede udsmidte emails og bringe dem tilbage til din inbox. Er der et behov for at bringe allerede læste og udsmidte mails tilbage? Nej. Hvis du hele tiden forsøger at bringe gamle tanker tilbage skaber du bare lidelse.

Ser du, hvis du oparbejder troen på at et nyt friskt sæt tanker til hver en tid vil kunne erstatte en hvilken som helst lidelse i dig – så vil det blive din virkelighed. Og der vil ikke være lidelse. Hvis du i stedet nærer tanken, 'Nej nej, ligegyldigt hvor meget jeg prøver at nytænke vil lidelsen bare komme tilbage,' jamen så er det den virkelighed du vil skabe og opleve. Hvis du er ophav til tanken at lidelsen vil helt sikkert komme tilbage og fortsætte ad infinitum, så vil den

komme tilbage. Giver du næring til overbevisningen, lidelsen vil forsinde, vil det blive virkelighed.

Det du bare behøver indse, er at hvis bare du én enkelt gang lykkes med at erstatte en tanke med en ny tanke uden at vende tilbage til den gamle tanke, vil det give dig selvtillid, 'Jeg har erstattet den én gang. Det kan jeg gøre igen.' Så kan du sige til dig selv, 'Hvis den gamle tanke kommer tilbage ti gange, så afløser jeg den bare ti gange!' det er det hele. Snart vil du se at den gamle tanke holder op med at komme igen-igen.

Der er en meget smuk episode i Buddhas liv:

Buddha siger, 'Alle de år jeg satte mig for at meditere og jeg forinden sagde til mig selv, 'Jeg sidder bare et par timer og så rejser jeg mig igen', opnåede jeg ikke at blive Oplyst. Da jeg først besluttede, 'Før jeg bliver Oplyst rejser jeg mig ikke herfra. Om så kroppen rådner op her på dette sted, lad den gøre det. Indtil jeg er fuldt Oplyst bevæger jeg mig ikke ud af flækken.' Buddha siger at det øjeblik han skabte en så stærk overbevisning, en ægte sankalpa* - wauw, det næste sekund, var han oplyst!

Når du sætter dig ned for at meditere og bevidst erstatte din lidelsestanke med en ny frisk tanke med idèen, 'I dag vil jeg afløse lidelsen, erstatte den bevidst med en ny tanke ti gange i alt. Hvis den så kommer igen en ellevte gang, så kan jeg altid prøve igen i morgen', så vil du ikke opnå noget med det. Du vil ikke blive transformeret. Tag en klar beslutning, 'Indtil de holder op med at komme tilbage igen vil jeg blive ved med at erstatte de negative tanker.' Det er hvad jeg kalder mod.

*Sankalpa – løfte eller powerbeslutning

Løsninger på Fysiske, Mentale og Emotionelle Problemer

Når vi unclutcher vil den første virkning være en indre healing – en dyb indre tavshed og fred i os.

Det næste vil være at den indre healing begynder at stråle ud fra os som fysisk velbehag, vores sundhed.

For det tredje, naturligvis vil det gennemskinne vores forhold til andre mennesker også.

Endelig for det fjerde, fordi de tre første områder kører smukt, vil vi være kreative og produktive!

Løsning på Kroniske lidelser

Folk kommer og fortæller mig, 'Swamiji, gennem de sidste tyve år har jeg haft bøvl med knæet.' Nej, det kan ikke være rigtigt! Vær så venlig at forstå, i virkeligheden kan det ikke lade sig gøre. Jeg er ikke respektløs overfor dig eller ude på at få dig til at lide endnu mere ved at påstå at alle dine lidelser kun er inde i dit eget hoved. Jeg siger bare sandheden: alle dine problemer er i dit hoved! Jeg siger jo bare sandheden.

De knæsmerter du oplevede for to år siden, knæsmerten du følte for et år siden, to måneder tilbage og for to timer siden er selvstændige oplevelser. Kun fordi du forbinder dem kommer du til konklusionen, at du har haft ondt i knæet de sidste tyve år. Er det virkelig sandt at du har haft ondt i knæet i tyve år? Hvad er der lige sket med øjeblikkene af 'ingen smerte i knæet', som kom ind imellem? Det vigtigste du kan lære her, er at selve din forbinding af de forskellige oplevelser af smerte til én kontinuerlig smertekæde, effektivt blokerer din mulighed for selv-healing.

Løsning for Depression

Den depression, der opstod for en måned siden, den depression du oplevede sidste år og depressionen du gennemlevede for tre år siden er uafhængige, individuelle, uforbundne og 'unclutchede'. Problemet er identisk med problemet med fysisk smerte. Du forbinder dem og konkluderer at det er den samme depression du hele tiden er i. Du skaber idèen at selve dit liv er depression. Og så tager du kampen op mod din egen forestilling. Det giver kun yderligere liv til de depressive tanker.

Når du er helt og holdent overbevist om at de sidste ti år af dit liv har været ren depression og lidelse, skaber du samtidigt en meget kraftig mental struktur omkring det. En naturlig konsekvens er at du begynder at forvente at de næste ti år nok bliver ligesådan.

Forestil dig at der sidder en person foran dig, som du regner for din fjende. Hvis det pludselig går op for dig at hans hoved er skilt fra kroppen, benene er adskilte og hænderne er uforbundne til resten af kroppen, ville du så overhovedet overveje at skulle slås med ham? Nej! Han er ikke en kamp værd! Han eksisterer slet ikke i virkeligheden sådan som du gik og troede. Så hvad er der at kæmpe mod?

På samme måde er det kun når du bilder dig ind du står overfor et kæmpe problem, at du vil se en stor fjende sidde foran dig, og at gå i kamp med den fjende giver dig kun flere problemer. Din depression er ikke så kæmpestor som du gerne vil gøre den til. Den er ligesom personen med de adskilte lemmer. Det er dig selv der har sat de enkelte kropsdele sammen og giver det hele liv. Din kamp mod depressionen er hovedårsagen til depressionen.

Der er en smuk historie i Ramayana.* Hvem end der stiller sig op overfor abeguden Vali* og kæmper imod ham taber halvdelen af sin power til ham. På samme måde taber enhver der 'stiller sig op' foran en tankekæde og begynder at kæmpe med den, halvdelen af sin energi til kæden.

*Ramayana – hinduistisk itihasa eller heltedigt om Prins Rama. Originalversionen forfattedes af digtervismanden Valmiki.

Så snart du unclutcher fra kæden vil du falde ind i og opleve det neutrale rum, og indre healing vil gå i gang. Så såre indre healing begynder vil fysisk healing automatisk følge trop.

Prøv ikke at slippe eller give afkald på depressionen, for din egennatur er netop at slippe den, at lade den flyde væk. Det er selve dit sinds natur at ligesom glæde vil flyde igennem og væk – ud af dig – vil depression gøre det samme. Prøver du at tilintetgøre depressionen forlænger du den kun og giver den yderligere liv.

Se, hvis du er dybt deprimeret vil det afholde dig fra at tage på arbejde? Nej! Du slæber måske rundt på depressionen i dit sind, men din krop bevæger sig. Du arbejder. Du er måske ikke supereffektiv eler produktiv. Men din krop udfører stadig de nødvendige bevægelser.

Istedetfor at 'leve depressionen' foreslår jeg 'at leve unclutched – i frigear'.

Når vi lever i depression stiller vi ikke spørgsmål ved tingene, 'Hvis jeg er deprimeret hvordan kan min krop så bevæge sig?' Den slags spørgsmål har vi ikke. Depressionen bliver en del af vores liv. I starten har du måske nogle

spørgsmål, 'Hvordan kan jeg leve et liv i frigear, unclutched? Hvordan vil jeg overhovedet bevæge kroppen?' Forstå at selvom du hele tiden måtte huske på at være i frigear vil det ikke influere på hverken dit sind eller din krops bevægelser. Det vil blot fjerne depressionen, fordi det vil tillade de depressive tanker at rejse sig og falde ned igen, uden at du hager dig fast til dem.

Løsning på Afhængighed

Hvad er afhængighed? Det er en opførsel eller en handling som, hvis du ikke udfører den, føler du dig elendigt tilpas som om du mangler noget væsentligt. Men hvis du så udfører den handling gør det dig ikke rigtigt glad, det er bare noget mekanisk. Afhængighed er troen på, at glæde eller nydelse er afhængig af et objekt, en person eller situation.

Se det er definitionen på afhængighed: forsøget på at forlænge glædeskæden ved at genskabe den. Du inviterer de samme personer, situationer, episoder eller happenings ind i dit liv igen og igen vel vidende at den samme glæde ikke vil kunne opstå. Nogle folk er afhængige af at feste, andre af at ryge, nogle af at drikke – der er masser af muligheder.

Husk at det du igen og igen bringer ind i dit liv, vil aldrig give dig den samme glæde som allerførste gang. Det leder kun til afhængighed og ikke til lykke. Første gang du nyder noget sødt er det en vidunderlig oplevelse. Ophidselsen er som intet du før har prøvet. Men hvis du bliver ved med at spise mere af den samme sukkerstang er det bare ikke samme oplevelse. Til sidst, hvis du spiser nok af det vil det ende med at den type slik hænger dig langt ud af halsen. Du vil se på det og sige, 'Åh nej ikke mere slik tak. Jeg får det bare dårligt.' På samme måde når du møder en person for første gang – ophidselsen er ny og spændende. Senerehen bliver det hverdag og kedsommeligt.

*Vali – abegud i det hinduistiske epos Ramayana, som dræbes af Prins Rama

Istedetfor at 'leve depressionen' foreslår jeg 'at leve i frigear'.

Folk kommer og spørger mig, 'Hvordan kan jeg slippe ud af mine vaner?' Ser du, din rygning for to dage siden, ti år tilbage og tyve år tilbage i tiden, alle tre begivenheder er totalt uafhængige af hinanden. De er ikke forbundne. Mentalt, når du begynder at forbinde dem, når du begynder at tro på at du har en

vane med at ryge og at du er afhængig af det, skaber den tro en kæde. Så begynder du at slås med den. Det er din overbevisning der gør det til en vane. Drop overbevisningen og vanen forsvinder.

Hvis du mener det er en dejlig oplevelse, vil du blive ved med at ryge mere og mere. Hvis du mener der er noget galt med det, vil du sætte dig op imod kæden og begynde at slås med den. Du taber i begge tilfælde. Selv hvis du mener ryging er dejlig så prøv bare at ryg løs uden nogen forbehold og se hvordan du så vil have det med det. Det kan aldrig være en ren fornøjelse at ryge og inhalere. Det er aldrig rigtig sjovt.

Når du ryger, lige i det øjeblik så bare gå ind i dit indre og observer hvad der sker. Du nyder det overhovedet ikke. Der er noget du prøver at flygte fra. Det er kun noget du bilder dig ind, at rygning er skønt. Også selvom du ikke rigtigt nyder det mens du ryger, vil du forsøge at presse noget nydelse ud af det.

Hvis du ser dit liv grundigt efter, vil du opdage at uanset om det handler om rygning, sex, penge eller nogen som helst anden fornøjelse, så - selvom du ikke oplever samme nydelse som første gang - vil du alligevel blive ved med at forsøge at presse citronen og få noget ud af det. Du trøster dig selv, 'Nej, nej det her er dejligt. Hvad skulle der ellers være at komme efter?' Du forsøger at dække over frustrationen og maskere den som nydelse. Du ønsker at tro på det er noget så dejligt.

Gør dit bedste for at droppe en eller anden afhængighed. Du får aldrig succes med det. Selvom du så slipper af med den – hvis du kun er holdt op på grund af enten grådighed eller frygt, så er det jo en langt større afhængighed. Hvis du holder op med at ryge på grund af angst eler grådighed gavner du ikke din bevidsthed, dit indre rum. Du skader kun dig selv endnu mere.

Se du er måske nok holdt op med at ryge, men nu har du tilføjet frygt eller grådighed til dit indre rum. I det mindste er det kun din fysiske krop du ødelægger ved at ryge. Frygt og grådighed derimod ødelægger selve dit væsen, liv efter liv! I den næste krop bærer du angsten og grådigheden med dig. Rygevanen følger ikke nødvendigvis med over i dit næste liv, men følelserne af angst og grådighed vil følge dig ind i din næste krop. Så den bedste metode er at slippe selve idèen om at du er afhængig - så vil den forsvinde.

'Unclutch' – Gå i Frigear – Arbejd Rationelt, Uden Stress

Samme nu du får at vide at du i virkeligheden er unclutched, vil den første frygt, der kommer op i dig, være, 'hvis jeg begynder at leve sådan, uden at forbinde mine tanker, hvem skal så betale mine regninger? Jeg mister måske al min velstand. Jeg glemmer måske hvor jeg har anbragt alle mine penge. Hvad vil samfundet tænke om mig? Hvordan skal jeg udføre mit arbejde? Og alle mine pligter? Vil jeg ikke bare lægge mig på sofaen uden at gide noget som helst? Hvorfor skulle jeg overhovedet gå på arbejde?'

Jeg spørger, 'Hvorfor skulle du ikke gå på arbejde?' Når du spørger sådan er det kun udtryk for at du dybest inde har lidt had, lidt hævnfølelse i forhold til dit arbejde! Derfor vil enhver anledning til ikke at arbejde være dig kærkommen. Ved at spørge på den måde afslører du kun din vrede, din ophobede voldelige modstand mod dine rutiner og vaner, intet andet! Spørgsmålet har overhovedet intet med unclutching at gøre.

Hvis du sidder med den slags spørgsmål, så bare unclutch, gå i seng og sov i ti dage. Det er der ikke noget galt i. Tag dig en ferie i ti dage. Beslut, 'Jeg vil unclutche og sætte mig fri af begge mine identiteter' (ydre som indre). Hvor mange dage tror du, du kan blive ved med at sove? Hvor mange dage tror du, du kan lade være med at være aktiv? Kun indtil tamas* energien i dig er udtømt. Efter det vil du automatisk gå i gang med at gøre noget.

Drop forestillingen om at være afhængig; afhængigheden vil så

forsvinde.

Så også selvom du måske føler det er ganske uansvarligt og en ren defaitistisk opførsel, så giv alligevel dig selv et par dage i ren 'unclutched' tilstand. Da vil du opdage at når du er unclutched er det ikke ensbetydende med at være doven eller passiv. Mentalt vil du være stille, men fysisk vil du være aktiv og levende.

Den der er uansvarlig eller selvopgivende er mentalt meget aktiv, men bliver hurtigt fysisk træt. Når du er unclutched er du fysisk aktiv og levende, men mentalt helt stille.

Ser du, 33% af kroppen er sattva,* ren tavshed. 33% af kroppen er rajas,* rastløshed og 33% af kroppen er tamas,* dyb søvn, dovenskab. Lige nu er den første frygt, der rejser sig i dig, at hvis du går helt i frigear og unclutcher, at så vil du blive tamasic, en dovenlars.

Unclutch. De 33% som er din dovenskab vil hurtigt udtømme sig. Det vil forsvinde ud af dit system på et par dage. Så vil du automatisk begynde at arbejde udfra din iboende intelligens. Du behøver ikke angst/ frygt som drivkraft for dit hverdagsliv.

Jeg beder dig ikke holde op med at tænke fuldstændigt. Jeg siger bare, når du er unclutched vil de tanker der er nødvendige, opstå helt af sig selv. Til en start når du unclutcher, vil du opleve det som om der ikke er nogen tanker overhovedet. Senere vil du se at enhver situation hvor det er nødvendigt at tænke, vil dit sind hænge sammen og fungere hensigtsmæssigt, men ligeså snart der ikke er behov for det, er sindet unclutched, frit flydende. Du vil bruge sindet som et værktøj, fremfor at sindet er din mester.

Vi vil da kunne leve inspireret. Men problemet er at vi bliver aldrig givet den tillid. Modet til at leve et inspireret liv er ikke fulgt med i vores opdragelses bagage! Nogen gange kan du se, at du uden der egentlig er nogen grund til det bare udstråler begejstring; at du uden nogen særlig grund flyder over med intelligens. Det er det jeg mener med inspiration. Det holder måske kun nogle få øjeblikke, men du skal vide at sådan kunne hele dit liv faktisk være. Hvis vi forbliver i frigear og holder os flydende vil inspirationen regne smukt nedover vores liv. Unclutching sætter hele vores væsen i brand, energien ruller sig ud, inspirationen flyder, kreativiteten opstår.

*Tamas – en af naturens tre gunas eller egenskaber. Inaktivitetens egenskab.

*Sattva – en af naturens tre attributter. Den passive handlens egenskab.

*Rajas – en af de tre gunas eller attributter i naturen. Aggressionens egenskab.

Er 'Du' Nødvendig for at Styre Dit Liv?

Det er meget vigtigt at forstå det her, vi har en automatisk intelligens, der sagtens kan tage sig af vores dag-til-dag aktiviteter. Ikke bare kan den intelligens tage sig af vores liv, den kan også opretholde, forlænge og ekspandere vores liv.

Men samfundet indoktrinerer dig helt fra barnsben. Du lærer at du ikke kan fungere uden planlægning, uden angst eller begærlighed. Din selvrespekt tages

fra dig. Du får frataget din tro på at dit liv kan leves spontant, frit uden at være bange og uden at ville have mere, den der begærets evige trædemølle: 'der er noget, der mangler'. Derfor forsøger du selv hele tiden at gøre frygten eller begæret til din drivkraft i livet.

Forstå det ret, du kan ikke leve dit liv baseret på angst og begær. Hvis du drives af frygt og begær vil der hele tiden være en irritation i dig. Fra morgen til aften, fra du står op og til du går i seng, vil du bære på en irritation. Du går bare og venter på en grund til at eksplodere. Bare en lille berøring er nok til at du er parat til at fare i flint over den anden person. Han behøver faktisk slet ikke gøre noget forkert; bare han stiller sig op foran dig, det er nok til at trigge din alarm! Det skyldes den belastning det er at leve dit liv motiveret genem frygt og begær.

Hvis du bare slapper af vil Eksistensens iboende intelligens køre dit liv for dig på smukkeste vis. Dine handlinger vil automatisk drives frem af Eksistensens energi.

Teknik – Jeg er ikke Den der Handler

Ashtavakra* siger, 'Du er blevet bidt af den store sorte egoismens slange 'Jeg er den der gør tingene'.

Drik troens nektar 'Jeg er ikke den der handler' og vær lykkelig.

*Ashtavakra – en oplyst vedisk mester, som fødtes med otte forkrøblede ben. Han forfattede Ashtavakra Gita.

Ashtavakra gav den teknik til kongen og seeren Janaka*. Se, ved blot at tænke 'Jeg er ikke, den der gør ting' eller ved at have tillid til at 'Jeg er ikke den der handler' frigøres du ikke straks. Denne teknik kan ikke i sig selv sætte dig fri. Den vil bare trætte dig! Du er ikke i stand til at huske, at du ikke er den handlende hele tiden uophørligt. Samme øjeblik det går op for dig, at du ikke kan huske 'Jeg handler ikke' hele tiden bliver du totalt frustreret og du vil simpelthen droppe sindet. Så snart du slipper sindet vil sandheden at du ikke er den, der handler, være en realitet! Det er den teknik, der foreslås her.

*Janaka – indisk konge af Videha med Mithila som hovedstad

'Unclutching' – At Gå i Frigear - Bad for Sjælen -

Dette er en meget enkel opskrift på unclutching. Alt du behøver huske er ligeså snart du begynder at se en mening med nogle gamle tanker eller forbinder dig med gamle tanker og tillader dem at genere dig – unclutch.

Hverken skab, oprethold eller ødelæg tanker. Hvis du undlader at gøre nogen af de tre dele er du det Højeste Selv, Parabrahman!*

Unclutching er en metode til selvrenselse. For at kunne siges at være selvrensende og frigørende skal en teknik af sig selv gradvist blive mere subtil, mere forfinet efterhånden som du bliver mere sensitiv og fintopfattende. Sådan en teknik er unclutching.

Den teknik der ikke af sig selv forfines, forbliver på et materielt plan. Hvis den ikke er i stand til at slå sig ihjel, hvis den ikke kan begå selvmord, vil den slå dig ihjel! Skønheden med unclutchingens teknik er at den bliver finere og finere af sig selv, samtidig med at du forfines. Endelig vil den opløses.

Meditationsteknikker

'Unclutching' – Nårsomhelst, Hvorsomhelst

Når du sidder kommer der naturligvis nogle tanker. Øjeblikket du opdager tanken, så giv den ikke mening. Du giver den kun mening ved at forbinde den til din fortid. Uden at give den mening – bare unclutch – og se hvad der sker. Øjeblikket du er bevidst om at der er en tavshed, bliver det til endnu en tanke. Så unclutch også fra den tanke. Så, igen vil der være et gap på nogle få sekunder. Så vil der komme endnu en tanke, 'Jeg er i stilhed', eller 'Jeg unclutcher'. Unclutch også fra den tanke. Gappet eller stilheden vil blive længere og længere.Det er hele meningen med det.

Det er sindets natur at vandre derudaf efter et par minutter. Samme øjeblik du husker eller bliver opmærksom på at sindet er på vej ud ad en tangent, unclutch. Der er ingen grund til at føle skyld eller ophidse sig over at sindet var 'kørt afsted'. Bare når du ser det, unclutch, det er det hele.

Til at begynde med kan det godt virke vanskeligt, som om du virkelig var oppe at slås. Du bliver måske nødt til direkte at sige ordet 'unclutching' ligesom et mantra.* Men efter kort tid vil du se processen bliver finere, blødere idet.

Med unclutching…

Hvert enkelt nu vil være nyt

Hvert nu ekstatisk

Hvert nu ren glæde

Hvert nu begejstring

Unclutching er kilden til evig begejstring - nithyananda spurana.*

*Mantra – dir. overs.: det som viser vejen. Hellige powerord som har en kraftig og positiv vibrations effekt.

*Nithyananda Spurana – lyksalighedens evige strøm