3. PREFACE/FORORD
# **PREFACE/FORORD**
Mange berømte intellektuelle folk – inklusive adskillige videnskabsmænd m/k – har noteret sig at der er sket en forhøjelse af den menneskelige bevidsthed i nyere tid. Om det så har noget at gøre med at vi er kommet ind i Vandmandens tidsalder, som visse rockgrupper i sin tid påstod, eller måske handler om den – metaforiske - Verdens Ende teori, som den blev forudset af de gamle Mayaer, skal vi ikke komme nærmere ind på her.
Spørgsmålet vi ønsker at stille er, hvordan definere bevidsthed? Som de sociale væsener vi er har vi hele livet igennem været guidet af moralske og lovmæssige regler og har udviklet den indre rettesnor for vores opførsel som vi kalder 'samvittighed'. Men samvittighed er IKKE bevidsthed.
Bevidsthed er at være opmærksom på, at livet har mere at byde på end blot de materielle fornøjelser. Bevidsthed er den der spænding indeni os som fortæller os der er noget større, noget mægtigere, end vi umiddelbart kan se med det blotte øje. Den er den indre opmærksomheds ledestjerne som guider os til indsigten af, at vi er meget mere end vi går og tror.
Menneskelige væsener er meget mere end blot biologiske maskiner. Derfor vil selv den kraftigste computer aldrig nogensinde kunne erstatte
mennesket. Den kan erstatte det menneskelige sind og fysiske krop, men ikke menneskets energi. Det er muligvis et faktum at vi nedstammer fra dyreverdenen. Men det er sandhed at vi kan komme videre.
Siden tidernes morgen har viise mennesker fra alle kulturer mediteret dybt over det enkle og dog så uhåndgribelige spørgsmål 'hvad indeholder vi egentlig'. 'Hvem er jeg' har været mangen en vismands omkvæd. Mange fandt faktisk svaret. Deres svar var derfor baserede på egen personlig erfaring. Alle de store religioners hellige skrifter er udtryk for de viise mestres ønske om at dele deres indsigter med os. I deres levetid er mesteren selv udtryk for den oplevelse, som vi har mulighed for at dele.
Paramahamsa Nithyananda er en sådan oplevelse.
Denne bog er den første bog som indeholder den samlede essens af Nithyanandas visdom. Nithyananda har talt i en række strukturerede programmer. Han har kommenteret de store skrifter som eksempelvis Bhagavad Gita og talt til større og mindre forsamlinger over de sidste fem år. Denne bog er essensen af disse belæringer.
Denne bog giver dig en forståelse af hvorfor vi opfører os som vi gør og forklarer hvordan vi kan ændre vores handlinger så vi falder i hak med kosmos' synkronicitet. Meditationsteknikkerne som gives her i bogen hjælper dig til at opleve den synkronicitet.
Forståelsen af– og oplevelsen af at være eet med energien udenfor os udvider vores bevidsthed. Vi indser at vi er eet med alle de andre, hvor forskellige de end måtte være fra os i henseende til kulturbaggrund, race, sprog, religion eller stamme. Vi forstår at vi alle er bølger i det samme kosmiske hav.
Den oplevelse er Levende Oplysning. Den oplevelse er Nithyananda.
Selvom kapitlerne er sat op i en vis orden kan du roligt surfe frem og tilbage som du har lyst. Alle kapitler er forbundne med samme røde tråd – den levende Oplysning. Men hvert kapitel udgør samtidig en individuel sti til oplevelsen og er ikke del af en gradvis udvikling. I denne bog er alle referencer til ikke-danske ord forklaret i en fodnote op til tre gange; de forekommer foruden i ordliste bagest i bogen.
Som du går dybere ind i oplevelsen vil du måske opleve et behov for at tale med andre som arbejder med samme stof – så tag og besøg sektionen for
Levende Oplysning på www.lifebliss.org . Du er også velkommen til at besøge et af de mange hundrede LifeBliss centre rundt om i verden for at udveksle erfaringer med andre som allerede er på denne vej.
Denne bog er en fantastisk rejse ind i Eksistentiel Sandhed og en gave fra en oplyst mester af vor tid.
- Nithyananda Publishers
INTRODUCTION
INTRODUKTION
Hvis du er her er det udtryk for at Eksistensen vil have du er her i netop den form. Du er ikke et tilfælde, du er en begivenhed. Du er et bevidst mirakel fra Eksistensens side. Tro ikke at det blot er positiv tænkning. Nej, det er den direkte og enkle Sandhed. Når du har tillid til den Sandhed, kan du begynde at opleve livet i sin fulde potens.
Forstå, Eksistensen forsøger at udtrykke sig gennem dig. I det øjeblik du giver din fulde tilladelse til det og stiller dig til rådighed, vil du begynde at realisere dit eget uendelige potentiale. Når Eksistensens fyldest begynder ske gennem dig bliver du flydende energi , som er det jeg kalder Levende Oplysning. At leve Oplysningen er at leve med Eksistensens strømmende energi, i synkron samdrægtighed med dens mirakuløse hændelser.
Når du lever på den måde, vil du opdage at der ikke er nogen personlige grænser, ingen følelsesmæssig bagage, intet som holder dig tilbage i dit liv. Livet flyder konstant strømmende som en flod, bærende med sig salighed og tilfredsstillelse hvert nu, hvert nyt øjeblik.
I denne bog kan du finde dybe sandheder og stærke teknikker til at hjælpe dig over dine personlige begrænsninger og til at løse følelsesmæssige konflikter. Du vil også støde på sandheder som afmystificerer din relevans i det umådelige kosmos, så du kan begynde at bevæge dig i et højere bevidsthedsniveau.
Denne bog er til for enhver som har ønsket om at leve et tilfredsstillende liv. Den afslører selvets hemmeligheder, Eksistensen og verden. Den er til for alle typer mennesker for at opleve det ultimative formål med at have opnået en menneskelig fødsel her på planeten Jorden. Dens formål er at give oplevelsen af:
Shakti, Energien til at forstå og ændre hvad du end måtte have behov for at ændre i dit liv
Buddhi, Intelligensen til at forstå og acceptere hvad end du ikke behøver ændre på i livet
Yukti, Klarheden til at forstå og fuldt indse at hvor meget du end ændrer, så er alt du ser og oplever som virkelighed i sin natur blot en evigt foranderlig drøm
Bhakti, Hengivenheden, følelsen af dyb forbundethed til Det som er Uforanderligt, Evigt og Ultimativt, og
Mukti, den ultimative Befrielse ind i Levende Oplysning når ovenstående fire elementer er fuldt integrerede
Paramahamsa Nithyananda