27. Sammenligningens Formålsløshed

Buddha siger, 'Intet eksisterer, der ikke står i forhold til noget andet.' Lad os sige du var den eneste beboer på en ny planet, hvordan skulle du kunne sammenligne dig med nogen? Kunne du kalde dig selv lille eller høj, grim eller smuk, rig eller fattig, intelligent eller ignorant? Nej! Når ikke der er nogen vi kan sammenligne os med ER vi bare!

Forstå, selv nu er den skala ikke opfundet hvormed du med rimelighed kan sammenligne dig selv med andre. Hvert enkelt individ er unik.

Kan du sammenligne en løve med en hest? Sammenligner vi os nogensinde med blomster eller fugle eller bjerge? Hvorfor skal vi så absolut sammenligne os med andre mennesker!

En smuk Zen historie:

Engang opsøgte en konge en mester for at bede om råd til at blive stærkere end nabokongerne. Han sad foran mesteren og fortalte ham om formålet med sit besøg. Mesteren lyttede tålmodigt til kongen.

Så bad han ham gå ind i den kongelige have hvor en rosenbusk og en cypres stod side om side. Han fortalte kongen, 'De er dine lærere. De kan lære dig det, du har brug for at vide.'

Kongen gik nu ind i haven, betragtede de to planter, men kunne ikke begribe hvad han skulle kunne lære fra dem. Han gik tilbage til mesteren og spurgte, 'Hvad mener du mester? Jeg er ude af stand til at forstå hvad de planter kan lære mig.'

Mesteren gik nu sammen med kongen ind i haven, hen til planterne og forklarede, 'Denne cypres har stået ved siden af den rosenbusk i mange herrens år. Ikke én enkelt gang har den haft ambitioner om at blive til en rose. Og rosen, på sin side, har heller aldrig så meget som drømt om at skulle være cypres. Hvis mennesket var den cypres ville han have sammenlignet sig med rosenbusken og følt jalousi over ikke at få nær så meget opmærksomhed fra folk som rosen opnår. Eller hvis mennesket var rosenbusken ville han ideligt have skørtet misundeligt til cypressen, som dog kunne få lov at stå i fred for folk fremfor konstant at blive plukket af dem!'

De to planter voksede smukt til og blomstrede hver for sig netop fordi de brugte al deres energi på deres egen vækst fremfor at bruge energien på at sammenligne sig med hinanden.

Samme øjeblik du stopper din sammenligning hører al jalousi op. I stedet vil du opleve tilfredshed i dig selv og taknenemmelighed overfor Eksistensen, for at have givet dig så meget og for at have skabt dig som den enestående skabning du er.

Hvis du er jaloux på andre vil du lide under det. Du vil ligge i konstant krig med andre, enten åbenlyst eller indeni dig selv. Hvis en eller anden griner, tror du det er dig han ler af. Hvis nogen er venlig overfor en anden føler du dig ensom og jaloux på den anden person. Faktisk sidder du bare og venter på, der skal komme én forbi og såre dig. Jalousien som du tillader eksistere i dig er som

et åbent sår. Enhver handling, også selvom den ikke har til hensigt at såre dig, vil også komme i kontakt med såret og det gør ondt.

Så når du føler dig såret kan du være sikker på, det er fordi du allerede har et sår. Smid ikke ansvaret for din smerte i hovedet på den anden, som kom til at udløse smerten i dig. Såret har heling behov og jalousien skal opløses. Så vil ingen kunne såre dig. Vær helt med på det, ingen kan såre dig uden din underforståede accept.

Du sammenligner dig med andre, fordi du føler der er noget du mangler. Helt ærligt, du gør dig ikke begreb om dit sande, enestående potentiale! Hvis du havde det ville du ikke spilde så meget som et sekund med at søge udenfor dig selv, efter svar på hvordan du kan leve et kreativt og tilfredsstillende liv. Al den selvtillid, intelligens og vibrerende energi du behøver eksisterer allerede indeni dig. Du har potentialet til at leve som en gud på jorden. Tro ikke de begrænsende ting, der er blevet fortalt dig om dig selv. Bare se indad! Eksperimentèr, udforsk og opdag sandheden for dig selv. Så vil du udstråle alle disse kvaliteter helt af dig selv.

Over og Under Stigen

Forestil dig der var en enorm stige og alle i hele verden blev bedt om at stille sig op på den i rækkefølge i folhold til den succes, folk havde på et givet område, som skønhed eller intelligens foreksempel. Du ville sikkert stille dig et eller andet sted omkring midten af stigen. Der er mange mennesker før dig, men der er også en hel masse mennesker der kommer efter dig. At se folk over dig gør dig jaloux. Så du arbejder konstant på at forbedre dig og blive bedre end dem, så du kan komme højere op ad stigen.

På et eller andet tidspunkt i dit liv, indser du måske nyttesløsheden i den evindelige trædemølle. Så får du lyst til at springe af stigen. Og derfor kigger du ned. Hvad ser du nu? At der er en hel masse mennesker under dig. Pludselig ser det hele lidt lysere ud, du føler dig glad og lettet over ikke at være helt så mindreværdig som du havde gået og troet, da du kun koncentrerede på dem ovenover dig.

Det er her kampen begynder. Kigger du op føler du dig elendig, ned føler du dig lykkelig. Og selvom du nu så småt er begyndt at tvivle på

hensigtsmæssigheden af at bruge dit liv på at klatre opad den stige, tør du ikke desto mindre ikke sådan lige hoppe af, for hvis du gør det vil du komme til at stå meget ensom. Der vil ikke være nogen hverken over eller under dig.

Vi fungerer alle sammen via gøren, besidden og væren.

At Handle, at Besidde, at Være

Vi virker alle sammen omkring de tre akser handlen, besidden og væren. At handle for at besidde, uden at nyde bare at være, er den eneste årsag til al vores elendighed. Gøren eller handlen når aldrig på niveau med det vi forestiller os det vil være at besidde! Hver gang du har arbejdet benhårdt og endelig fået opfyldt et ønske, sker der det, at det ønske lige pludselig ikke var så vigtigt alligevel.

Som den oplyste mester Ramana Maharishi* siger det så smukt, 'Sindet er sådan indrettet at det vil vise et lille sennepsfrø frem, som om det var et kæmpe bjerg, indtil det er opnået. Så snart det er opnået, vil selv et bjerg tage sig ud som et sennepsfrø!'

Så såre det ene ønske er opfyldt vil et nyt bing! stå og blinke foran næsen på dig og tage sig usigelig vigtig ud. Du når ikke engang at få tid til at nyde det og opleve tilfredshed. Du tænker, 'arh, okay lad mig lige få den ting der med også. Og så kan jeg slappe af og nyde det.' Du må forstå en ting; dit sind vil aldrig tillade det.

Den eneste virkelig gode måde at leve og nyde det samtidig er ved at nyde handlingen selv. Så vil handling, besiddelse og væren automatisk integrere sig i dig.

*Ramana Maharishi – oplyst Mester – bosat i Tiruvannamalai, SydIndien. Hans lære var den såkaldte Selv-Forhørs metode, hvor det at stille sig selv spørgsmålet 'Hvem er Jeg?', udgør vejen til Selverkendelse.