Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

26. Hvorfor Sammenligne?

# **Hvorfor Sammenligne?**

Nøjagtigt hvorfor er det vi sammenligner os med andre?

Nummer et, vi sammenligner os fordi vi aldrig har forstået hvem vi er. Vi er ikke klare over hvem vi er og hvad vi har.

Nummer to, samfundet har fra barnsben indoktrineret os til at vurdere os selv ved at se på de andre. Fra den tidlige barndom begynder sammenligningen. I skolen er selve karaktersystemet garant for alles konkurrence med og sammenligning med alle.

Intet eksisterer medmindre det står i forbindelse til noget andet.

Der findes standarder til at vurdere et barns evner på det matematiske område, videnskabelig tænkemåde, kunstnerisk talent, atletiske færdigheder, talent for musik og sang o.s.v. Men det vi ikke forstår er, at når vi bruger en standardiseret målestok for at vurdere dets talent på et givet område, svarer det til at bruge sammenligning som grundlag for at vurdere barnet selv. Vi straffer

rent faktisk alle børn med de såkaldte belønningssystemer vi bruger i skolesystemet.

Barnet vænner sig hurtigt til at bedømme og kende sig selv ved at kigge på andre og sammenligne sig selv med dem. Han har ingen forståelse af sig selv baseret på det han er i sig selv. Han kender kun sig selv via andre.

En lille historie:

Engang vidnede en mand i retten vedrørende en trafikulykke. På et tidspunkt lagde manden mærke til at retsstenografen sad og skrev, samtidig med at han talte. Efterhånden som manden talte hurtigere og hurtigere skrev også retsskriveren hurtigere og hurtigere.

Pludselig sagde manden til stenografen, 'Vær sød ikke at skrive så stærkt. Jeg kan jo slet ikke følge med!'

Hver eneste dom du fælder over dig selv er baseret på en form for sammenligning. Men hvorfor er idèen on 'den anden' opstået i dit sind? Det skyldes at du ikke har set indad og erkendt hvem du selv er. Du har ikke oplevet den lyksalighed og det kæmpe potentiale du selv indeholder. Du føler dig ufuldstændig, fordi du ikke har været i stand til at udtrykke dig selv, som du er. Så, tomhed og manglende indre tilfredshed får dig til at opleve mindreværd i forhold til andre.