Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

216. 4. Hinsides sanserne

# **4. Hinsides sanserne**

Oplev tanketomhedens salighed

Varighed: 10 minutter

Samme øjeblik du opfatter et eller andet, det nu du er i stand til at tænke over det, bliver det fortid.

Foreksempel, hvis du nu bliver bedt om at tænke på noget der ligger udover dine tanker, tænker du måske på hele solsystemet. Men samme øjeblik du tænker på solsystemet bliver det også bare én tanke mere! Så slip den tanke nu. Gå videre og forestil dig hele galaksen udover vores solsystemet. Når du har det for dig, drop det. Gå udover galaksen. Mælkevejen, andre galakser, andre

solsystemer, planeter, stjerner. Når du hele tiden går videre på den måde og udvider bevidstheden vil du falde ind i nuet.

Ser du, samme øjeblik du er i stand til at fatte noget og tænke over det, har du allerede gjort det til fortid, til din ejendom. Dit sind kan blomstre der. Så tænk videre og videre udover hvad du hidtil tænkte på. Selvom du faktisk tænker på noget der allerede ligger udover hvad der er muligt at opfatte, drop det. Udvid. Sindet vil altid forsøge at holde fast i alting og lægge det på lager, så det langsomt kan tage det frem, spise det og tygge drøv på det, som en anden tyr! Så bring ikke det du allerede har fattet, tilbage i sindet. Bliv ved at slippe.

Hvad du end oplever som det højeste i dit liv, slip det og udvid din tænkning til noget der er endnu mere fantastisk, endnu større. Igen vil dit sind automatisk gribe ud efter noget andet. Men tillad ikke sindet at holde fast i den idé, drop også den. Hele tiden vil dit sind sige, 'Hvis jeg bliver ved med at slippe det, hvad vil der så ske med mig? Hvor vil det ende?'

Bekymr dig ikke om slutningen. Det er bare dit sinds måde at forsøge at holde fast ved at stille et spørgsmål. Dit sind beder om resultat endnu før du har startet din praksis. Tillad det ikke. Det er der, du bliver snydt. Konstant slipper du hver en grænse, hver en tanke og bliv med at udvide dig, gå hinsides.

Mediter på den sande mester eller det sande kosmos eller den sande gud. Du mener måske selv du har fat i essensen af gud, men det kan aldrig lade sig gøre for dit sind er ikke i stand til at fatte gud; hvis det var tilfældet ville sindet jo være større end gud! Så det du har set er ikke gud, men kun din idé om gud. Slip den og prøv igen. Fat noget, der er endnu større.

Forsøg uafbrudt at fatte den ultimative sandhed. Forstår du, når du kaster en specifik idé ud af sindet er det ikke bare den, der bliver smidt, samtidig tager du en del af sindets knoglestruktur og smider det ud også. Hver gang du samler nogle tanker op fra sindet og smider dem væk, er det ikke blot de tanker der bliver smidt, men en del af selve sindets knoglestruktur du får smidt ud. Så ved at blive ved og ved med at kassere og kaste væk vil der til sidst ikke være mere skelet tilbage! Da vil du opdage at sindet selv er væk! Og du vil opleve 'no mind' stadiets – tankefrihedens – salighed.

1. I lyd-stormens øje

Find centeret for al lyd indeni dig og transcender al lyd.

Varighed: 21 minutter

Vi lever vore liv i en sand storm af lyd. Lyde bevæger sig konstant mod os, ramler ind i os, overflyder os. Men i centrum for denne lyd-storm findes en stilhed vi ikke har hørt. Denne meditation gør os opmærksomme på stilheden i lydstormens øje.

Sæt dig ned et sted. Jo mere støj der er, jo bedre! Udsøg dig et sted at sidde, hvor der er konstant larm. Det kan være naturproduceret lyd, som en flods strømmen eller lyden af et vandfald eller bølgernes skvulpen op på stranden. Eller en togstation eller en markedsplads.

Sid stille ned. Føl lydene komme imod dig fra alle retninger som lydbølger. Med lyd strømmende imod dig fra alle retninger oplever du dig selv som centrum for denne storm af lyd. Du er i centeret og lydene flyder mod dig.

Føl klart at i centrum hvor du er, er der ingen lyd! I centrum er stilheden total. Hvis der var lyd i centrum kunne du ikke høre lydene udenfor. Lydene går ind i dig, gennemtrænger dig, men de stopper i centrum.

Indeni dig er der et punkt, hvor alle lyde stopper. Det er fra det punkt alle lyde høres. Prøv om du kan finde det center.

Når du har lokaliseret det, med eet, vil din opmærksomhed brat skifte fra de ydre lyde til at se indad. Du vil være i det tavse centrum, punktet hvor ingen lyde er i stand til at komme ind. Det punkt er dit center.

Når først du har hørt den stilhed vil ydre lyde aldrig kunne forstyrre dig mere. Du vil aldrig røres af lyd.

Vi mener altid at lyd er noget vi hører med ørerne. Med denne teknik opdager du at lyd ikke høres af ørerne eller hovedet i det hele taget. Lyden høres altid i navleområdet, det er lydens centrum.

Du kan ikke bruge sange til denne teknik, eftersom sangenes tekster vil have mening for dig, og du vil så fokusere på meningen. Så det skal bare være noget støj, larm.