181. Hardware og Software Udskiftning
# **Hardware og Software Udskiftning**
Sindets ubevidste zone er ligesom et software og kan renses ved hjælp af meditation. Hardwaret, hjernen selv, vil blive tunet til at kunne gøre brug af den nye software via mesterens darshan eller nåde.
Når du renser ud i bevidsthed og underbevidsthed med meditation og skaber en forandring i dig vil hardwaren muligvis ikke være i stand til at modtage og opretholde virkningerne af meditationen fra dag et. Hvis mesterens darshan eller gunst sker, ændres hardwaren automatisk til at kunne 'holde til det'. Hvis du ikke får den velsignelse skal der så meget mere, så meget længere tids indsats af meditation og indlæring til, inden hardwaren efterhånden ændres.
Hvis hardwaren er gammel vil den blive opdateret gradvist efter den nye software er blevet installeret. Men hvis du imidlertid absolut vil have en
ændring i hardwaren med det samme, er darshan den rette løsning. Den vil ændre hardwaren med øjeblikkelig virkning.
*Carl Jung – svejtsisk psykiater, samtidig med Sigmund Freud, 20. århundrede. Berømmet for sit arbejde omkring det 'kollektive ubevidste'.
Til tider selv uden at installere den nye software kan hardwaren ændres og den person vil med øjeblikkelig virkning udstråle kvaliteten af den nye software. Det kan ske med en discipel, der er helt åben for mesteren. Det sker undertiden at en discipel forelsker sig i mesteren uden nogen grund. Han er måske ikke specielt tiltrukket af læren eller kender noget videre til den, han er muligvis ikke tiltrukket af meditationsteknikkerne eller kender til dem, men han forelsker sig bare. Hvis han forelsker sig på den måde helt uden grund kan mesteren straks gå ind og ændre både hardware og software. Disse disciple vil ganske enkelt udstråle kvaliteten af mesterens lære uden i øvrigt at kende noget til den eller have læst mesterens bøger eller taget kurser eller noget som helst.
Indtil videre er både hardware og software pejlet ind på yderverdenen, den materielle verden. Den bevidste del af softwaren begynder at rette ind efter inderverdenen ved at lytte til læren og den ubevidste del af softwaren starter sin tuningsproces via meditation. Men selvom softwaren retter sig indad vil hardwaren ikke vide at forbinde sig til det, at håndtere det. Da vil hardwaren forsøge sit bedste for at køre videre ad sit gamle spor, som den er vant til. Hvis softwaren er stærk og bliver tunet ind på sit nye spor vil hardwaren efterhånden 'give sig' og ændres. Men hvis man tager darshan og bliver velsignet umiddelbart efter at have lyttet til læren og mediteret, vil hardwaren ændres samtidigt og straks modtage og holde ændringerne. Den vil være forberedt på at vise og leve den nye oplevelse.