157. Lyksalig Chanting
# **Lyksalig Chanting**
Chanting af Bliss mantraet, på sanskrit kaldet Purashcharanam.
Mantraer chantes på originalsproget som er sanskrit, det vediske sprog. Skønheden ved sanskrit er at alle verdens mulige lyde kommer til udtryk v.hj.a. dets enoghalvtres stavelser. Sanskrit er ikke blot et sprog hvormed man kan udtrykke sin mening om dette og hint, så meget som dets fonetiske lyde transmitterer specielle vibrationer. Så selv om du måske ikke forstår eller
kender meningen af et specifikt mantra er det mindre vigtigt; dets vibrationer vil arbejde i dig u.a.o.
I Østen bruges sanskrit mantraer til indvielse. Mesteren udtaler et mantra og mantraet selv vil vække disciplen op og indvi ham. Vibrationerne vil gå direkte ind i ham og gøre deres arbejde.
Guru mantraet er:
Om hreem Nithyanandaya namaha
Ifølge hinduistisk tankegang er hver eneste handling besjælet af mangfoldige forståelseslag. Hvordan individet forstår tingene afhænger af vedkommendes bevidsthed. Eksempelvis betyder ordet 'Om' eller 'Aum' mange ting på mange niveauer.
Om er elementarlyden. Hele Skabelsen menes at være blevet til derudfra. Det består af tre ytringer – A, U og M. Stavelsen A (aah) repræsenterer Brahma, den hinduistiske gud som er skaber af universet; U (ooo) står for Vishnu, hindu guden for universets opretholdelse, og M (mmm) for Shiva, den hinduistiske gud som tilintetgør for at skabe plads for noget nyt. Den kombinerede lyd Aum eller Om er derfor manifestationen af hele universet.
På et dybere plan repræsenterer de såkaldte guder energierne for henholdsvis skabelse, opretholdelse og foryngelse som konstant opstår og udfolder sig på det cellulære niveau i vores personlige universer, vores krop-sind systemer.
Når Om chantes giver vibrationen en god grounding eller jordforbindelse. Den opløser vrede, begær og psykosomatiske sygdomme i os. Den fylder os med moder Jords udvidende og grænseløse natur. Den befrier sindet af vanemæssig negativ tænkning. Den forløser en enorm mængde energi og har en foryngende virkning på hjernen. Den bringer fred i sindet og stor koncentrationskraft. Den er springbræt til at stilne sindet og trænge ind i Selvet.
Hreem er Devis bija mantra, og udtrykker det hellige feminine princip.
Tidligere tiders indiske vismænd praktiserede at chante disse urlyde og oplevede deres virkning dybt i sind, krop og sjæl. De præsenterede videnskaben bag og retningslinjer for hvordan de praktiseres til menneskeheden, så alle vil kunne opleve det samme som disse oldtidens viise selv havde oplevet. Alle disse chants tilbage fra vedisk tid er at opfatte som forskningsrapporter fra
sådanne viise hvis kærlighed til den ultimative oplevelse motiverede dem til at dele den med menneskeheden.
Chanting af Om og Hreem sammen vækker de maskuline og feminine energier, der ligger i os.
Nithyananda chantes for at påkalde sig mesterens navn som udtryk for den ultimative Sandhed. Det er poorna moola mantraet (det fulde og 'Altings Kilde' chant) fordi det er den lige vej til såvel Shakti eller succes i den materielle verden og til Shiva eller succes i den kosmiske verden, oplysning.
Ordet Nithyananda betyder også 'evig lyksalighed'. Ved at chante det giver vi en klar og direkte besked til vores væsen og til universet som sådan om vores højeste ønske om evig lyksalighed eller oplysning.
Namaha betyder 'Jeg er ikke'. Ved at sige 'jeg er ikke' overgiver vi vores ego til Eksistensen eller til mesteren som er den rene form af Eksistensen. Ordet namaha bestyrker vores oplevelse af overgivelse og hengivelse. Det bringer ydmyghed og ærbødighed ind i os.
Meditation
Chant Gurumantraet fireoghalvtres gange hver dag i elleve dage eller konstant når du husker det. Chantingen kan foregå højt eller lydløst i sindet. Hastigheden af chantingen er op til den enkelte.
Mantraet har evnen til at energisere dit indre rum og forhindre uønskede tanker i at rejse sig. Tanker rejser sig som tavse ord fra navleregionen, manipuraka chakra, som er det vitale energicenter i maveområdet. Når du chanter Guru mantraet renses manipuraka chakra fuldstændigt. Det fører automatisk til fjernelse af alle bekymringer, negative tanker og følelser.
Gurumantraet rengør talens energi, på sanskrit vak energien. Det afføder en rindende strøm af boblende energi, der giver dig intens entusiasme og livsglæde.
Selve dette mantras vibration kan ændre den enkeltes vibration og frekvens. Det væsentlige er at holde opmærksomheden på mantraet. Når du vedholdende bringer din opmærksomhed tilbage til mantraet hver gang du opdager at du alligevel 'røg på' en tanke/tankerække – kommer du gradvis tættere på din indre bevidsthed.
Hvis vi lægger noget blåt pulver nederst i en vandtank vil de opstrømmende bobler også være blå; på samme måde når du holder dette mantra i centrum af din bevidsthed, vil hele dit tankesystem blive renset.
Langsomt vil det gå op for dig, at mantra vil begynde at opstå af sig selv. Og du vil falde ind i et naturligt meditativt stade.
Hvis mantraet kombineres med en specifik bekræftelse bliver det intens bøn. Medicinsk forskning har vist at bøn har forbløffende virkninger på både krop, sind og ånd.
Ledende universiteter i Amerikas Forenede Stater har opdaget at bøn bevirker op til fyrre procents nedgang i dødsraten af alskens sygdomme fra hjertelidelser til kræft, med en op til fjorten gange højere overlevelseschance efter hjerteoperationer, en reduktion i antallet af slagtilfælde for ældre mennesker med godt halvtreds procent og nedgang i antal hospitalsindlagte dage med cirka tre uger. Der er en stor database som fremlægger alle undersøgelser og resultater m.h.t. bøns virkning og positive efffekt på nettet.