100. Oplyste Væseners Uundgåeligt Kærlige Berøring
# **Oplyste Væseners Uundgåeligt Kærlige Berøring**
En historie fra Buddhas liv:
Der var en bandit ved navn Angulimala. Han plejede at leve i en skov, som mange mennesker var nødt til at gå igennem. Han havde for vane at ligge i baghold, overfalde folk og frarøve dem deres værdier. Til slut ville han skære lillefingeren af vedkommende og lave sig en guirlande af alle disse fingre. Deraf hans tilnavn Angulimala – guirlande af fingre.
Engang han var på rejse skulle Buddha netop til at krydse igennem den skov. Folk kom ilende til og advarede ham om den frygtelige Angulimala og hans huseren derinde. Men Buddha var ganske upåvirket af deres advarsler og gik roligt videre på sin færd. Dybt inde i skoven sprang Angulimala ud fra sit skjul bag en busk og råbte truende til Buddha, 'Stå stille!'
Buddha standsede op og svarede, 'Jeg er stille. Må du også være stille.'
For første gang i hele sit liv var Angulimala totalt rystet i sit inderste. Der var noget ved Buddha, der berørte ham dybt. Han kunne ikke engang få sig selv til at gå til angreb på Buddha. Hans hænder frøs ligesom fast. Han lod sig ganske enkelt falde for Buddhas fødder og bad om tilgivelse!
Denne lille historie illustrerer en af sandhederne om oplyste væseners indflydelse. Uden anstrengelse eller viljestyrke, blot ved sin udstråling skaber den oplyste fred og medfølelse, som har evnen til at transformere andre.
Den virkning er ikke begrænset til menneskelige væsener. Selv dyr påvirkes af den rene kærlighed og medfølelse, der strømmer fra det oplyste væsen. Alting ændres når det udsættes for dette højfrekvente energiområde.
I et oplyst væsens nærvær mister selv naturlige fjender deres
indbyrdes fjendskab.
Der er en smuk historie fra Adi Shankaras liv; han var en oplyst mester i oldtidens Indien:
Shankara var på sin vandring i SydIndien nået til byen ved navn Sringeri. En skønne dag opførtes en besynderlig og smuk scene for øjnene af ham. To frøer sad på et klippestykke. Det blev meget varmt så frøerne belavede sig på at springe i vandet. Lige netop da kom en kobra forbi, rejste sig over dem og spredte sin hætte ud som skygge for de to frøer. Frøerne nød den kølige skygge og blev siddende i noget tid. Efter en rum tid sprang de så i vandet. Kobraen foldede sin hætte sammen og gled sin vej.
Shankara som havde været det tavse vidne til det usædvanlige optrin var dybt forbløf et. Han var en meget skarp og intellektuelt anlagt person. Han lod derfor ikke bare begivenhed være begivenhed. Han var med det samme klar over at medmindre stedet som sådan på en eller anden måde var helliggjort af en højere energi, kunne det simpelthen ikke have ladet sig gøre for dyrene der almindeligvis er fjender, på den måde som det skete, at blot samarbejde så smukt. Så han gik rundt i lokalområdet og forhørte sig hos folkene der om stedet. Han fandt ud af at der på et eller andet tidspunkt i fortiden havde boet en oplyst vismand, der havde haft sin ashram på det sted igennem mange år!
Shankara var så rørt over hele den begivenhed, at han straks besluttede at ville vende tilbage en dag og oprette sin egen mission på det samme sted. År senere, da han igen kom forbi gjorde han ophold og etablerede sin første ashram der på stedet, i dag kendt under navnet Sringeri Math. Den dag i dag står det sted som eet af de førende sæder for åndelig visdom her i verden!*
Det oplyste væsen udstråler uden nogen form for anstrengelse sit altomfattende indre rum og det skaber en forhøjnelse af den samlede kollektive positivitet.
Som Patanjali udtrykker det i Yoga Sutraerne*, 'I overværelse af et oplyst væsen mister selv naturlige fjender deres indbyrdes fjendtlige indstilling.'
*Ashram – et kloster for hinduistiske eller buddhistiske munke eller/og nonner.
*Yoga Sutras – den oplyste mester Patanjalis bog om yogaen.
Nithyananda Missionen
Min fødsel på planeten jorden er sket med henblik på at skabe en ny cyklus i den individuelle bevidsthed, hvorved den Kollektive Bevidsthed 'ryger' op i den Superbevidste zone.
For at opnå det vil
Ethundretusinde mennesker blive initieret til at leve som Jeevan Muktas – frigjorte væsener, der oplever 'living enlightenment' eller at leve oplysningen
&
en milliard mennesker vil blive indviet i Nithya Dhyaan – Life Bliss Meditation – som er specielt designet for at skabe et positivt skift i den individuelle bevidsthed på planeten jorden.