Du er en Brik i den Kollektive Bevidsthed🔗

Vi bevæger os nu over i et noget mere komplekst emne. Det handler om vores forhold til verden omkring os. Hvorfor ser vi det vi ser? Hvordan ser vi det vi ser? Hvordan passer vi ind i Eksistensens plan?

Hvad består denne verden af? Vore fem sanseorganer, synet, hørelsen, lugtesans, smagssans og berøringssansen er vore døre til opfattelse af denne verden. De siger til os at denne verden består af materie – objekter i forskellige former, størrelser, farver og kvaliteter.

Vi ser os selv leve i en tre-dimensionel verden, som fundamentalt består af fem elementer – jord, vand, ild, luft og rum. Vi ser at alle verdens objekter forandres med tiden. De går alle gennem ringen af skabelse, næring og opløsning over et vist tidsrum.

Klassisk fysik fortæller os at materie er undergivet fysikkens love, som til eksempel loven om bevægelse, tyngdeloven, loven for flydende substanser o.s.v. Alle objekter består af molekyler, der igen er bygget op af atomer, som hvis de bliver undersøgt viser sig at bestå af tre partikler, nemlig – protoner, neutroner og elektroner. Vi lærte disse fundamentale ting allerede i skolen.

Men ifølge den moderne videnskab er verden ikke fundamentalt set lavet af stof, af materie; de fundamentale partikler er således ikke protoner, neutroner og elektroner. Moderne videnskab siger at materien selv rent faktisk er energi!

Albert Einsteins berømte ligning, E=mc2 (hvor E er energi, m er objektets masse og c er lysets hastighed) beviser lighedsværdien mellem materie og energi. Jeg læste en nyere artikel, også udgivet af US Journal Science (http://www.physorg.com/news146415074.html), om nogle undersøgelser, der beviste Einsteins ligning. Fundamentalpartiklerne i en nukleus regnes selv for at bestå af endnu mindre partikler kaldet quarker, hvilke er bundet af gluoner. Det overraskende er at gluonens masse er nul og quarkens masse kun fem procent. Researchen siger, at de manglende 95 procent kommer fra bevægelserne og udvekslingerne mellem quarker og gluoner. Så energi og masse er vitterligt ligeværdige, ækvivalente.

Materie er faktisk energi, der vibrerer med forskellig hastighed og

som manifesterer sig i forskellige former.

Denne sandhed opdaget af videnskaben for blot et par årtier siden, erklæredes af Østens viise, rishierne i Upanisaderne - essensen af al vedisk viden. Den allerførste linie i Isa Vasya Upanishad, nedfældet for tusinder af år siden slår fast, Isa Vasyam Idam Sarvam, hvilket betyder, alt der eksisterer er energi!

Materie er rent faktisk energi som vibrerer med forskellig hastighed, på forskellige frekvenser og som manifesterer sig i diverse former. Vi kan ikke se denne vibration med vores øjne, fordi frekvensen er for høj. Ligesom når en bevægelse er for hurtig så kan øjet heller ikke se det, der bevæger sig som uafhængige afgrænsede størrelser. Det hele bliver ligesom rodet sammen og den ene form går over i den anden, som for.eks. hvis du spoler frem eller tilbage på videoen.

På samme måde kan den vibrerende energi heller ikke ses med det blotte øje. Det fremstår som fast stof! Energi i en grov, fortættet form er det vi kender som materie, fast stof. Materie i subtil form er energi. Kroppen er den grove manifestation af det subtile sind. Sindet er den subtile manifestation af den grovere krop. En væsentlig ting at forstå her er at opfattelsen af verden varierer fra person til person, fordi sindets måde at arbejde på varierer fra den ene til den anden.

Selv forhold mellem mennesker er ikke andet end energiudvekslinger. Foreksempel, et atom bestående af en kerne med en sky af elektroner rundt om sig kan sammenlignes med en fodboldbane. Kernen er som en peanut i centrum af fodboldbanen og skyen af elektroner er som det tomme område af banen. En anden sammenligning jeg stødte på er hvis du forestiller dig at du fjerner al rum mellem atomerne på planeten jorden, så ville det resterende materie fylde omtrent ligeså meget som en sukkerknald!

Hvad vi ser som fast materie, som eksempelvis fodboldbanen er faktisk de elektroniske skyer – vældige tomrum – som ligger og udveksler med hinanden. På samme måde er vore indbyrdes interaktioner og udvekslinger, kontakt med andre mennesker, dyr og ting udelukkende gensidig energipåvirkning. Der sker en udveksling af energi. Du giver noget af din energi og du får noget energi fra den person eller ting!

Rishierne – OldIndiens viise.

Upanisaderne – tekster af vedisk traditions oplyste mestre og deres disciple i oldtidens Indien.

Isa Vasya Upanishad – en af de største og ældste vediske skrifter.

Nå, hvad er så oprindelsen bag materie og energi? Hvoraf opstod krop og sind? Hvorfra stiger energien i alle former og objekter op? Hvad er da virkeligheden bag dette, som vi kalder verden? Hvis vi ikke er i stand til at se virkeligheden som den er gennem vore sanser, hvad er da virkelighedens natur?

Dette spørgsmål stilles i Shiva Sutraerne, den ældgamle vediske skriftsamling som netop omhandler Oplysningens videnskab. Shivas partner Devi spørger Ham, ’Hvad er dette underfulde univers sande natur?’ Som svar giver Shiva 112 teknikker til oplysning, som når de praktiseres giver svaret på spørgsmålet som en direkte oplevelse!

Dette spørgsmål om virkeligheden leder os til en verden hinsides materie og energi, hinsides de begrænsninger rum og tid udgør. Til den verden hvor alle muligheder eksisterer i form af frø. Det er essensen af og oprindelsen til alle tanker, og det er essensen og oprindelsen til den materielle verden.

I denne ’verden-bag-verden’ eksisterer almindelig logik ikke. Årsag-virkningsforhold eksisterer ikke. Én begivenheds opståen er ikke per definition årsag til en anden begivenheds opståen, men der er en vekselvirkning fra den første til den næste begivenhed. Denne sammenhæng er uafhængig af rum og tid. Så det vi kalder ’frøet’ er oceanet af uanede muligheder af hvilket begivenheder rejses som bølger.

Hele denne Eksistens og alle dens hændelser sker som ét stort ubegrundet lykkeligt overflødighedshorn af hændelser, som bølger der rejses af havet. Eksistensen er et hav af lyksalig begejstring. Ud af denne årsagsløse overstrømmende begejstring rejser sig Skabelsens bølge i Eksistensens hav! Det er sådan tingene udvikler sig. Det Guddommelige, som leger med sine endeløse manifestationer i utallige universer, kaldes opretholdelse. Når det dropper ud af gamen og går tilbage indad i sig Selv og slapper af, kaldes det opløsning. Opløsning er at finde sig til rette i det Absolutte eller Parabrahman* tilstanden. Og så… uden nogen logisk årsag, starter legen op igen…! Det fortsætter. Det vi opfatter som resultater er såmænd universets endeløse happenings.

Eksistensen er et lyksalighedens Hav.

Vi opfatter denne ubegrundede og begejstrede leg Eksistensen kører af gennem vore egne individuelle ’briller’! Selve vor opfattelse kollapser hele denne smukke happening ned til en meget lokaliseret virkelighed. Hvert individ koger den smukt udfoldende leg ned til sin egen individuelle virkelighed.

Nogen spurgte mig, ’Jeg ser det bord her. Alle folk her i rummet ser det samme bord. Så hvordan kan du påstå at bordet ikke er en realitet?’ Vær sød at forstå at det du ser som et bord her er ikke det samme som den næste person ser! Hvert menneske her i værelset ser dette bord med forskellige øjne! Det er sandheden. Det er det jeg forsøger at forklare her.

*Parabrahman – det Højeste Væsen.

*Devi – Øverste gudinde i hinduismen, Kosmisk Moder.

Når vi betragter sker det gennem vores egen ballast af konditionering

eller engrammer.

Så længe sindet forsøger at opfatte, er det opfattede ikke den ultimative virkelighed. Kun et uendeligt væsen kan opfatte Virkeligheden nøjagtigt som det sker. Han kan ikke forklare det med ord, fordi ord ikke formår at overskride grænserne for rum og tid. Han kan kun råde dig til at vente på det bliver din egen oplevelse! Det er derfor Shiva svarer ikke med filosofi, men med teknikker. Han giver med det samme teknikkerne til Devi for at Hun kan opleve Virkeligheden – universets natur.

Lad mig forklare konceptet bag hele energi-materie idéen. Vi har set at materie reelt er energi. Klassisk fysik sagde, at elektronen er en partikel. Imidlertid hævder kvantum fysikken, at den er en bølge. Rent faktisk udviser elektronen både den ene og den anden egenskab, både som partikel og som bølge i forskellige situtioner. Fysikere har nu konkluderet at elektronens natur er dobbeltsidig som en ’partikel-bølge’!

Eftersom elektronen er en partikel, hvordan så stedfæste elektronen? Eftersom den er en bølge, hvad er da bølgens bevægelseshastighed? Svaret på disse spørgsmål leder til den overraskende opdagelse at partikelbølgen kan være enten partikel eller bølge eller begge samtidigt. Men du kan ikke afgøre både stedet for og momentum, eller ’farten’ af elektronen på én og samme tid, fordi selve den handling at betragte stedet for elektronens tilstedeværelse vil få den til at ændre sit momentum eller bevægelse, og omvendt; selve den handling at fastlægge elektronens bevægelseshastighed vil få den til at ændre sted! Dette fænomen er det videnskaben kender som ’Det Heisenbergske Usikkerheds Princip’.

Partikel bølgen er både partikel og bølge på samme tid, indtil det øjeblik nogen betragter den. Denne betragtende handling kan nu forbindes med Eksistensens ubegrundede happenings. Når vi observerer, observerer vi gennem vort eget sæt af indoktrinerede impulser eller det vi kalder ’engrammer’, erindringsspor og konklusioner. Hvert enkelt individs måde at betragte eller observere på er farvet af hans eller hendes konditionering eller engrammer. Med hele den bagage som udgangspunkt ser han verden gennem farvede briller, han koger hele happeningen ned til noget, der passer til den oplevelse han i forvejen har af virkeligheden!

Hvad partikel-bølgen angår vil selve betragtningens handling altså kollapse den og gøre den til enten partikel eller bølge. Det giver os en meget dyb forståelse af at begge muligheder eksisterer side om side og at det er selve den observerende handling, der får begivenhederne til at rulle og ændrer det, der blot var mulighed, til at blive den ene eller den anden virkelighed.

Lad mig nævne et andet videnskabeligt eksperiment for atter at påvise hvordan selve den bedømmende handling forvrænger den smukke virkelighed. Du har måske hørt om det såkaldte dobbelt-spalte eksperiment med lyset.

I det eksperiment rettes en lysstråle mod en barriere, som har to vertikale slidser. På den anden side af barrieren er der en fotografisk plade som bruges til at optage lyset som det falder på pladen efter at have passeret gennem barrieren. Hvis blot den ene spalte eller slids er åben er resultatet på den fotografiske plade som man ville forvente det: det vil sige en enkelt stråle af lys på linje med slidsen. Hvis begge slidser er åbne ville vi forvente at der på pladen ville vise sig to lysstråler linjet op omkring de to åbninger, men det der faktisk viser sig er mange forskellige linjer af lys og mørke i forskellige grader. Det fænomen udgør det vi kalder interferens princippet, hvor lysstråler opfører sig som bølger, der leger sammen.

Se, hvis lysstrålens hastighed begrænses så meget, at den istedetfor at nå fotopladen som en stråle af lyspartikler eller fotoner, når pladen i form af individuelle fotoner, så burde der ikke opstå interferens og pladen burde derfor vise et lysmønster på linje med slidsen. Men, også i det tilfælde var resultatet interferens!

Hvordan er det muligt! Der er altså kun denne ene foton, hvad kan den interagere med… andet end med sig selv? Det konkluderedes at det enkelte foton ikke blot går gennem begge de to slidser, men også simultant tager samtlige mulige veje på sin rejse mod målet!

For at se, hvordan det kan ske, udførte man eksperimenter for at lokalisere det enkelte fotons veje. Men det der skete var at selve målingsprocessen på en eller anden led forstyrrede fotonernes veje. Hver gang man forsøgte at observere var der kun to klare lysstråler på linje med de to slidser! Hvis forskerne ikke gjorde forsøg på at måle, ville mønsteret igen blive til de mange linjer af lys og mørke i forskellige grader!

Selve den betragtende handling ændrer det mulige til specifik realitet.

Forstå, hvert foton bevæger sig simultant ad en række forskellige veje. Men når man prøver at måle de veje kollapser de og bliver til én enkelt vej! På samme måde vil selve vor anstrengelse for at fatte de uendelige rejsninger i Eksistensens ocean få det til at se ud som det vort begrænsede sind nu er i stand til at se.

Der var engang en student, der spurgte en Zenmester, 'Hvad er vejen?' Mesteren svarede, 'Hverdags livet er vejen.' Studenten spurgte, 'Kan man studere det?'

Mesteren sagde, 'Hvis du prøver at studere det vil du være langt væk fra det.' Studenten spurgte nu, 'Hvis ikke jeg studerer det nærmere, hvordan skal jeg så kunne vide, at det er vejen?'

Mesteren svarede, 'Vejen tilhører ikke det, som kan opfattes. Ej heller tilhører den det, som ikke kan sanses. Det opfattede er rent blændværk og ikke- opfattelse er ufølsomt. Hvis du ønsker at finde den sande vej hinsides tvivl, må du placere dig selv i den samme frihed som himlen. Du kan så kalde det godt, eller ikke-godt.'

Lad os starte med hvad der reelt sker på fysisk niveau, når vi opfatter ting.

Når der er en fysisk sansning vil forskellige områder af hjernen vise en ændring i nervernes aktivitetsniveau, fordi neuronerne, som udgør nervesystemets basale byggeblokke starter synkront op. Det resulterer i tilfældige visuelle mønstre af lys, der opfattes som specifikke former og faconer. Det er sådan inputtet fra hvert af vore sanseorganer opfattes, som en oplevelse af henholdsvis specifik lyd, berøring, lugt, smag eller syn.

Hvis du lige træder et skridt tilbage og ser efter, vil du se, at inden observationen eller sansningen eksisterede såvel verden som du selv, det vil sige det sete og seeren, i en kaotisk tilstand af aktivitet. Selve sansningsakten ændrer den kaotiske tilstand til noget, der virker som en vis form for orden og som bliver begge, d.v.s. både det sete i den ydre verden og syns-processen i seeren (aktiviteten i nervesystemet) på samme tid. I synsøjeblikket kollapser det muligt sete ned til en bestemt form.

I Bhagavad Gita vælger Krishna, den oplyste mester, at give Arjuna oplevelsen af Krishnas kosmiske form. Indtil da havde Arjuna kun opfattet Krishna som den seks fod høje, smukke ven. Men på Arjunas opfordring og efter at Krishna har forvisset sig om, at Arjuna er parat til at modtage oplevelsen af denne kosmiske form, beslutter Han at give ham den. Arjuna ser nu Krishna som manifestationen af det udstrakte kosmos – i al dets tilsyneladende kaos.

Han råber højt, 'Åh Lord! Jeg kan se alle guderne og guddommene i Din krop. Jeg kan se alle vismændene og de guddommelige slanger. Åh, Du Universets Herre, jeg ser utallige arme, maver, ansigter, øjne og din ubegrænsede form. Åh du, Universelle Form, jeg øjner hverken din begyndelse, midte eller ende.'

Oplevelsen er næsten for meget for Arjuna, fordi han mister sin intellektuelle kontrol over tingene! Han beder om hjælp til at få ligevægt i tingene igen – med andre ord han vil have kontrol over sit sind igen. Han vil kende altings årsag-virkning sammenhæng og føle at det hele er under hans kontrol, fordi oplevelsen har frarøvet ham selve den logik, hvormed vi opfatter alt som årsag-virknings sammenhængende.

Så længe årsag-virkning logikken er under din kontrol, føler du du har styr på tingene og nøjagtigt ved, hvad der foregår, hvad der er op og ned og hvorfor! Dit ego er stærkt og stabilt. Men samme øjeblik logikken bliver rystet lidt føler du dyb frygt. Du føler at du bare er en lille dråbe i det vældige ocean. Det Arjuna ser er den absolutte Virkelighed, men han er ræd for netop Virkeligheden, fordi den ikke retter sig efter hans velordnede logik. Han tigger og beder om lov til at komme tilbage til sine fem sanser så verden igen bliver tryg og kendt, så hans faste identitet og hans eget solide ego kan eksistere igen.

Lad os analysere hvad rum eller space egentlig er.

Tag et basis element, et punkt, et endimensionalt objekt. Når et punkt tegnes op i en specifik retning skaber den en linie.

*Arjuna – krigsprins og tredje bror i rækken af fem, fra Pandavaernes familie som omtalt i den storslåede indiske fortælling Mahabharata. Han var discipel af den oplyste mester Krishna og modtog instruktion af og visdom fra samme, i Bhagavad Gita.

Punkt . Punkt tegner en linje ....... Linje-----------

Las os nu spore linjens bevægelse, det todimensionelle objekt. Hvis den bevæger sig videre i samme retning som den allerede har vil den blive ved med at være en linje. Bevæger den sig derimod i en anden retning end den, der allerede findes i den, sporer eller tegner den en overflade eller et plan.

Linje--------- Linje, der tegner et plan Plan – 2D objekt

På samme måde hvis en overflade eller et plan bevæger sig i en retning, der ikke er indeholdt i den selv, vil den aftegne et legeme, et tre dimensionalt objekt.

Plan optegner legeme - 3D objekt Legeme i 3D, objekt

Altså, en linje er et uendeligt antal punkter. En overflade er et uendeligt antal linjer. Et legeme er et uendeligt antal overflader. På samme facon kan vi forestille os et firedimensionelt rum som værende et uendeligt antal af tredimensionelle rum.

Nuvel, nøjagtigt som vi opbyggede disse højere dimensioner af de lavere dimensioner, kan vi også se de lavere dimensioner som værende indeholdt som dele af en højere dimensions rum.

Punkt – skæringspunkt mellem to linjer

Foreksempel er et punkt skæringspunktet mellem to linjer. Altså er et punkt en del af en linje.

Linje – skæringspunkt mellem to planer

En linje udgør en sektion af en overflade. En overflade er igen en sektion af et legeme.

Lad os gå videre derfra og se at et legeme nødvendigvis må være en del af et fire-dimensionalt space. P.D. Ouspensky forklarer dette smukt i sin bog TertiumOrganum. Han går skridtet videre endnu og siger at mange tredimensionelle legemer, menneskelige foreksempel muligvis kunne være sektioner eller dele af én firedimensionel krop!

P.D. Ouspensky – russisk filosof, matematiker og student af den oplyste mester George Gurdjieff.

Han forklarer dette med et enkelt eksempel. Forestil dig at et horisontalt plan gennemskærer toppen af et træ, parallelt med jordens overflade. Ser du, på det plan ser det ud som om alle træets grene er adskilte uden forbindelse til hinanden, men fra det tredimensionelle plan kan vi jo se, at der er tale om blot udsnit af grene, som alle sidder på eet og samme træ.

Et 3D træ oplevet fra 2D planet virker som om der er tale om adskilte cirkler.

I vor firedimensionelle verden, kan det maksimale antal dimensioner i rummet kun være tre. Vi kan kalde den fjerde dimension tid. Så, den firedimensionelle verden kan ses som et rum-tid kontinuum, et sammenhængende hele. Det kan siges at tid er rums fjerde dimension.

Vi forstår tid i tre former, fortid, nutid og fremtid. Vi tror at fortiden er overstået og ikke længere eksisterer. Fremtiden er endnu ikke sket, altså eksisterer den heller ikke. Nutiden opstår således i overgangen fra den ikke-eksisterende fremtid til en anden ikke-eksistens, fortiden.

I den tredimensionelle verden ser vi at de tilsyneladende adskilte sektioner af træet som det fremstår i den todimensionelle verden rent faktisk udgør et sammenhængende hele i den tredje dimension. På samme måde hvis vi forestiller os en bevidsthed, der kan rejse sig over det plan vi lever på, vil den bevidsthed også kunne se kontinuiteten i den fjerde dimension af tid – fortid, nutid og fremtid alle eksisterende simultant. Denne bevidsthed ser den samtidige opståen af begivenheder som den almindelige bevidsthed ser som distinkte, forskellige begivenheder adskilte over en vis tidsperiode.

Et tredimensionelt legeme som bevæger sig i tid optegner et firedimensionelt legeme. På tværs af tiden kan vi se bevægelsen som vi vokser fra barn til ung, fra voksen til ældre. Men vi er ikke i stand til at se eller føle denne ’firedimensionelle krop’ med vores begrænsede bevidsthed. Idet vi oplever udfra den tredimensionelle verden ser vi kun det udsnit af den firedimensionelle krop, som vor almindelige tredimensionelle krop udgør. Den er blot én ud af en serie billeder på en filmrulle.

For at forstå hvordan en firedimensionel verden ser ud som tredimensionel form er det en god idé først at se på hvordan en tredimensionel happening tager sig ud i en todimensionel verden.

Lad os sige du opholder dig i en todimensionel verden, en verden af planer og overflader. Dit liv, din sansning, er altså nu begrænset til opfattelse af flader, af planer, som foreksempel en væg. Forestil dig nu et hjul hvis egre er malet i hver deres farve og som roterer vinkelret til det plan, som du lever i.

Hvordan vil du opfatte det hjuls bevægelse? Når en af hjulets egere krydser 'din' flade eller plan, vil du se en linje af en vis farve i skæringspunktet mellem hjulet og planet. Dernæst, efter den eger er passeret vil der være et ophold, hvor du intet ser. Og så vil næste eger af en ny kulør igen dukke op og passere din flade. Såeh, du vil altså sanse hjulets bevægelse som forskelligt farvede linjer, der opstår med regulære mellemrum i tid.

Page 263, diagram – text:

Et roterende 3D hjul når det opleves fra et 2D plan ser ud som linjer, der dukker op med visse mellemrum

Den begrænsede opfattelsesevne i en lavere dimensions verden

ændrer rumopfattelse til et tidsmæssigt fænomen!

Det der sker, er at den begrænsede opfattelse i en lavere dimensions verden ændrer rumopfattelse til et fænomen i tid! Da du kun kan se to ud af tre dimensioner af rummet/space ser du først den tredje dimension, når den manifesterer sig på dit niveau over tid. Følgelig oplever du det som uden relation til dine to rumdimensioner, og du kalder det et tidsmæssigt fænomen.

Forestil dig nu at en grøn eger passerer igennem planet samtidig med at et andet uafhængigt fænomen finder sted; eksempelvis en hund der gør. I den todimensionelle verden vil det opfattes som en sammenhængende begivenhed – grøn linje opstår og lyd høres – men reelt er der ingensomhelst indbyrdes sammenhæng!

Det er slet og ret umuligt for det todimensionelle væsen at tro på, at der kunne foregå en hel masse – eller noget som helst – udenfor hans opfattelsesplan. Det betyder at for at forstå den tredimensionelle verden kan han ikke være i den todimensionelle bevidsthed, han må løfte sig op til den tredimensionelle bevidsthed. På samme måde må vi for at forstå den firedimensionelle verden opholde os i den firedimensionelle bevidsthed.

Er det muligt? Er det muligt for os at gå bagom sansernes begrænsede tredimensionelle input? Kan vi rent faktisk se virkeligheden fremfor blot at opfatte glimt af den som fænomener, der opstår over tid? Svaret er JA.

Det vi føler som vores virkelighed i hverdagslivet er også

blot 'virtuel' virkelighed.

Efter indgående studier og udvikling har østens viise opdaget at det er muligt at forstå Virkeligheden som den eksisterer og at opleve den som sådan. Det kan indgå som en naturlig livsform, ikke bare som en tilfældig happening. Den oplevelse er sket for dem.

Via meditation er det muligt for os at nå samme bevidsthedstilstand.

En smuk Zen historie:

Der var engang to soldater som betragtede et flag, der flagrede for vinden. En af dem sagde, 'Flaget bevæger sig.' Den anden sagde, 'Nej, det er vinden der bevæger sig.'

En Zen mester passerede forbi i det samme og overhørte udvekslingen. Soldaterne bad nu mesteren hjæle dem om at afgøre dette alvorlige emne.

En af soldaterne sagde, 'Mester, jeg siger flaget bevæger sig. Men han påstår, det er vinden, der bevæger sig. Hvad er det rigtige?'

Mesteren siger, 'Ingen af jer har ret. Kun bevidstheden bevæger sig.'

Indtil videre er det vi hver dag i vores liv opfatter som virkelighed, reelt blot endnu en virtuel virkelighed. Det er kun en opfattelse af ting, der tilsyneladende er adskilte over tid og rum. Hvis du ser i dybden her, kan du se hvordan vores sansning af verden er højst tvivlsom. Alt efter kvaliteten af den bevidsthed gennem hvilken vi opfatter og sanser verden, således vil den fremstå som virkelig – men det vil ikke være den absolutte Virkelighed.

Vi tror vi lever i en verden af rummets tre dimensioner og den fjerde dimension af tid. Imidlertid er der rent faktisk elleve dimensioner. De grundlæggende dimensioner er længde, bredde, dybde, tid og bevidsthed. De højere dimensioner er kombinationer af disse basale dimensioner.

Foreksempel, en kvist er af en vis længde, bredde og dybde. Den eksisterer i tid og rum. Nuvel, hvis vi beholder længe og bredde, men fjerner dybden, vil kvisten kunne ses, men din hånd vil kunne passere igennem kvisten. Eller du kan beholde dybden og fjerne længde, bredde dimensionerne. I det tilfælde vil kvisten være usynlig, men din hånd vil støde på 'noget' hvis du forsøger at passere den igennem.

På den måde er der diverse kombinationsmuligheder førende til de i alt elleve dimensioner, der udgør universet. Når du befinder dig i et plan over det fire dimensionelle rum-tids plan, som pt udgør din referenceramme, kan du se de elleve dimensioner; kan du se Virkeligheden som oplyste væsner er i stand til det.

Hvsd enten det handler om atomets energi eller kosmos energi er energiens leg eet stort kaos. I det kaos er der imidlertid en orden som du ikke engang kan forestille dig.

Alt i kaos er vildt og energisk. Alt der er velordnet er kedsommeligt, sløvt og trist. Enhver regel begrænser friheden og reducerer energien. Ethvert regulativ nedbringer din energi. Selv hjemme hos dig selv, hvis der er nogen der siger, 'Der skal du ikke sætte dig,' vil det eneste du har lyst til være at sidde netop dér!

Selv vaner som at ryge opretholdes primært for den subtile mentale nydelse det giver dig – du føler du er lidt vild, at du ikke er bundet. Hvis du skanner dig selv grundigt og bevidst vil du forstå at det meste af din lykkefølelse opstår når du bryder regler, når du er kaotisk!

Hele universet er et åndeligt væsen.

Hele Eksistensen er kaos. I universet bevæger planeterne sig rundt i hobetal. Der er hverken trafiklys eller færdselsbetjente, du finder heller ingen vejskilte på vejen mellem Mars og Pluto! Dog bevæger planeterne sig smukt og ordentligt rundt. På samme måde finder vi i kvantefysikken at de mindste elementer ikke engang er partikler; de er på samme tid både partikler og bølger, og udgør i sig selv en mangfoldighed af muligheder! Men der er en vis orden i det kaos.

Hvis universet er kaos uden nogen orden, vil det hurtigt gå sin undergang i møde. 'Kaos i orden' er det jeg kalder 'kosmisk intelligens'.

Jeg havde lejlighed til at mødes med Dr. Charles Townes, Nobelprismodtager og fysiker, berømt for sit arbejde indenfor laser og maser mekanismerne. Han fortalte mig så smukt, 'Jeg føler hele universet er noget specielt, hele universet er et spirituelt væsen. Det har sin egen intelligens. Selvom jeg ikke er i stand til at bevise det blot ved hjælp af ord, føler jeg det er et intelligent og åndeligt væsen.'

Kosmos er ikke kun kraft. Det er'kraft plus intelligens'. Det reagerer på dine tanker, dine bønner, dit hele væsen – fordi det er intelligens.

Der var engang én, der spurgte Buddha, 'Hvem er Skaber af dette univers?' Buddha svarede, 'Universet er sin egen skaber.'

Hvis skaberen og det skabte var to adskilte helheder ville det betyde at kun skaberen er intelligent, og det skabte ikke er intelligent. Kosmos selv er sin egen skaber fordi det har iboende intelligens. Kosmos er en levende energi. Du sidder inde i en levende energi.

Troen på verden som blot og bar materie er den grundlæggende fejltagelse. Den overbevisning er roden til al terrorisme og vold på planeten jorden. Så længe vi er overbeviste om at universet blot er død materie, vil tørsten efter magt kun blive større og større.

Først når vi erkender at universet har sin egen intelligens, når vi realiserer universet som spirituelt væsen, er fredens frø sået. Kun når vi forstår at vore tanker besvares, vores livsstil belønnes, vore bønner høres, der er en levende intelligent kraft og der er orden i kaos, kun da kan vi realisere og arbejde for fred, lyksalighed og åndelighed. Da, istedetfor at forsøge at eje eller udvide vores territorier og grænser, vil vi gå efter at udvide vores bevidsthed. Samme øjeblik vi begynder at tro på og have tillid til at universet er 'intelligens', kan vi slappe af, i tilld til Det.

Universet er sin egen skaber.

Der er en smuk Zen fortælling:

En discipel går til en Zen mester og spørger, 'Mester, vær sød at fortælle mig hvordan du selv begyndte, hvorledes du rejste ad vejen, hvordan du opnåede den ultimative oplevelse.'

Mesteren siger, 'Da jeg begyndte, var bjerg bjerg, flod var flod og træ var blot træ. Da jeg var undervejs på rejsen var bjerg ikke bjerg, flod ikke flod og træ ikke træ. Nu igen, da jeg er fuldbyrdet er bjerg bjerg, flod er flod og træ er træ.'

Før fuldbyrdelsen også selvom du tror du er ganske ekstraordinær, er du helt almindelig. Efter fuldbyrdelsen, selvom du faktisk er speciel, forstår du, du er helt almindelig.

Du er ikke bare en simpel krop. Du er ikke blot et mikrokosmos. Du er makrokosmos en miniature. Du erkender at være det ultimative, endeløse hav af potentiel energi fuldstændig lissom universet. Først når du erkender den kosmiske bevidsthed i din egen krop, makrokosmos i dit mikrokosmos, vil du blive rigtigt ordentlig, du vil vide at være 'orden', men uden at det begrænser din energi. Så længe du forsøger at få styr og orden på dig selv vil du kun opnå at fortrænge din egen energi og du vil også undertrykke alle de andre.

Først når du erkender ordenen i kaosset vil du blive et sandt åndeligt væsen, du vil opleve kærlighed og lyksalighed. Når du erkender kaos i ordenen vil du finde medfølelse. Når du realiserer ordenen i kaos vil du opleve den del af oplevelsen som er kærlighed og lykke. Når du erkender al ordens kaos vil du udtrykke den udtrykkende del af kærligheden som er medfølelse.

Vi har to ting under processen 'at se' – seeren og det sete objekt. Hvad sker der egentlig under synsprocessen? (Vi bruger her øjnene som eksempel, men det samme gælder alle sanserne.)

Fra seeren hopper bevidstheden altid straks over på det sete, fordi den ikke er i stand til at gå tilbage og slappe af i seeren selv. På grund af sin rastløshed giver den liv til det sete.

Det konstante hop som sker mellem seer og set – fra seer til set , fra seer til set, igen fra seeren til det sete og igen fra seeren til det sete – er selve det at se.

Når seeren ikke er fuldstændig opslugt i salighed inde i sig selv begynder han at blive rastløs – og hopper. Når han hopper tilfører han liv til det sete. Fordi han giver liv til det sete, bliver hoppets proces til det at se.

Det sete --------- At se ---------- Seeren

Der er to måder til at komme ud af denne synsproces. Enten må seeren eller det sete opgives, – for at processen kan stoppe.

Når det sete forsages, mister det sin magt over seeren. Der er ikke nogen idé i at hoppe, for der er ikke noget at se. Når ikke der er noget sted at hoppe hen går seeren ind i sig selv, og det at se sker ikke. Når der ikke er noget syn, det at se sker ikke, oplyses seeren.

Det sete opløses ---- Seeren går i sig selv

En person, der stopper hoppet ved at opgive det ’sete’ er asket, en sannyasi. Han fjerner al sin tørst efter og begær for at se ting, troen på at nogen af sanserne kan give ham noget. Det sete bliver uinteressant og hopningen standser. Han oplyses via afkald. Det er sand viden om selvet – gnana.*

Ad gnanaens vej oplever seeren adskillelse fra det sete, og er helt og aldeles vidne til livet. På den måde forsøger han at opdage Virkeligheden. Det væsentligste her er at udvikle en skarp og ren intelligens v.hj.a. hvilken Virkeligheden kan opleves.

Det sete ----------- Seeren opløses i det sete

På den anden side, når det er seeren selv, der falder fra, er det der resterer det sete, og igen hører hoppet fra seer til set op. Virkeligheden ses. Seeren bliver oplyst gennem hengivenhed eller bhakti.*

Når seerens identitet falder og opløses i det sete opstår en dyb hengivenhed for Eksistensen! Alting opleves af ham/hende som et begejstrende udtryk for Eksistensen! Hendes identitet er der ikke længere. Hun går i eet med Eksistensen selv. Det er derfor oplyste mestre som Meerabai* fra Indien, som gik bhaktiens vej, var i trance det meste af tiden, eet med gudsbevidstheden, forglemmende deres egen identitet. Meerabai sang til guds pris dagen lang og gik omkring på gader og stræder uden selv at vide af det.

Så, på en eller anden måde skal enten seeren eller det sete kasseres. Først da vil hopningen fra seer til set stoppe. Når hopningen standser, standser også selve synets proces.

Hvad enten du sidder fast i seeren eller i det sete, så sid helt fast - og du vil være oplyst! Hvis du hopper fra seer til set, uden at slappe af nogen af stederne, er du underlagt dualitetens illusion, illusion om en seer, der er uafhængig af det sete. Denne hopning er det der manifesterer sig som din individuelle seen.

Når det setes frekvens er stærkere end seerens kan seeren manipuleres med og ændres af det sete. Når seerens frekvens er stærkere end det setes, kan det sete ændres hhv. manipuleres af seeren.

*Bhakti – hengivenhed.

*Meerabai – prinsesse af Chittor, Krishna hengiven, mystisk poet og sanger, som blev dårligt behandlet af sin mand grundet hendes intense hengivenhed for Krishna.

Vi er ikke uforbundne og isolerede øer, som vi går og tror. Måske på overfladen i det fysiske lag virker vi alle som afgrænsede øer. Men hvad enten vi bryder os om det eller ej, hvad enten vi accepterer det eller ej, hvad enten vi vil have det eller ej, er vi alle som én sammenkædede af den kollektive bevidsthed.

Det er sådan her: hvis maden er forgiftet er det kun den person , der spiser den der vil komme til at lide, ikke alle og enhver. I den forstand kan du godt tænke på dig selv som et individ. Men efterhånden som du bevæger dig i retning af mere subtile lag af Eksistensen kan du se vores indbyrdes forbindelse des tydeligere. Foreksempel, hvis luften er forgiftet vil alle der ånder den ind lide under det, også selvom de måtte befinde sig langt væk fra hinanden. Den forbindelse findes på vejrtrækningsplanet. Det vil sige, i de mere subtile energilag begrænses afstanden os imellem.

End stærkere end på det fysiske niveau og på vejrtrækningsplanet er vi forbundne mentalt. Når jeg siger det mentale plan, mener jeg på tankeniveau. Vore tanker påvirker ikke blot os selv, men også alle omkring os og endda langt væk fra os. Dine tanker er mere smittefarlige end din forkølelse. Faktum er at folk måske undgår at blive smittede af din forkølelse, men dine tanker slipper de ikke for.

Hvis et individuelt sind er forgiftet vil ikke bare individet selv, men også en langt større gruppe lide under det. Foreksempel, hvis en person hvis sind er forstyrret sidder som leder af en by, vil hele byen blive påvirket af hans beslutninger. Hans forstyrrede tænking vil resultere i forkerte afgørelser og vil ende med at komme hele byen til skade.

Vi kan gå et skridt videre og sige at hvis én korrumperet visualisation, fører til en vis handling, kan den handling få voldsom indflydelse på hele befolkningen, ikke bare på den korrumperede person selv.

Tag foreksempel atombomben. Den er intet andet end atomteoriens 'visualisation'. Atombombens grundsubstans indeholdes i formlen E=mc2, som opdagedes af fysikeren Albert Einstein. Men korrumperet visualisation af den formel førte til stor forstyrrelse for hele planeten jorden. Vi er alle i dag truede af den ene teori, den ene opdagelse. I dag har planeten jorden så mange atomvåben, at den vil kunne brænde sig selv op 700 gange.

Bare se det her diagram. Jeg skal forsøge at forklare sandheden udfra dette diagram.

Disse syv cirkler repræsenterer de syv energilag i os. Første lag er den fysiske krop, den krop som du kan føle som dine arme, ben o.s.v. Det andet lag er den praniske krop, kroppen i hvilken din prana eller livsenergi eller åndedræt cirkulerer. På den måde er der syv energilag som tilsammen udgør hele kroppen med den fysiske krop som blot ét af disse lag.

Page 269, diagram – text:

Dig Gud Jeg

NIRVANNISK KROP

KOSMISK KROP

KAUSAL KROP

ÆTERISK KROP

MENTALKROP

PRANA KROP

FYSISK KROP

Når først du bliver bevidst og erkender at være en del af den

kollektive bevidsthed, ophører din lidelse.

Nå, i det fysiske lag kan vi lade tre forskellige punkter af cirklen symbolisere hhv. gud, dig og mig. På fysisk niveau er afstanden os imellem stor.

Går du lidt indad til prana niveauet, er afstanden allerede formindsket en del. Går du endnu dybere til mentalplanet vil afstanden være yderligere reduceret. Går du dybere og dybere bliver det hele til slut til eet. Du kan se at i det inderste punkt af disse lag er gud, du og jeg eet. Der er ingen afstand. Det er Sandheden selv på det grove plan! Det er kun din opfattelsesmåde, der får dig til at tro, du er en adskilt størrelse. Når først du bliver bevidst og erkender at være part i den kollektive bevidsthed, at du ikke ejer individuel identitet, at du ikke er et separat ego, ophører din liden.

Hvis du nogensinde har betragtet en fiskestime komme svømmende eller en fugleflok komme flyvende, vil du have oplevet en forbigående synkronicitet i deres bevægelser. Der er måske flere hundrede fugle, der flyver sammen i V-formation, men når de skal til at ændre retning, gør de det alle sammen samtidig uden forvirring eller tidsspilde! Forskere har forsøgt at forstå hvordan det kan lade sig gøre. Selv studier af insekter og dyr har vist, at når de udsættes for fare er deres reaktionsevne så hurtig, at den ikke kan forklares med almindelige metoder for kommunikation.

Et interessant eksperiment udførtes for at studere tankens kraft på hunde. Hundeejerne blev bedt om at forlade huset uden nogen specifik intention om at gå et bestemt sted hen. Efter at have forladt huset fik de instruks om at gå specifikke steder hen og komme tilbage på et tilfældigt valgt tidspunkt. Det sås at det tidspunkt hundens ejer begyndte at gå mod hjemmet igen, i de fleste tilfælde ville hundene rejse sig og gå hen og lægge sig ved hoveddøren og vente på ejeren.

Under den enorme flodbølge der rystede de indiske Andaman og Nikobar øer fandt man ud af, at lige inden tsunamien ramte øernes kyster løb alle dyr på øerne, inklusive de kæmpe arter som elefanterne, op i højere områder, i sikkerhed væk fra havet. Der er masser af tilfælde hvor dyr og insekter har vist at have været bevidste om kommende jordskælv minutter inden det fandt sted. Hvad er forskellen mellem disse dyr og os? Det er deres forbindelse med naturen! De er tunet ind på naturen og modtager derfor også enhver faremelding som naturen udsender. Hvad menneskene angår har vi grundet vores falske forestillinger om identitet og ego mistet vores kontakt til naturen og er blevet ufølsomme for dens direkte signaler.

Du kan se masser af eksempler i historien på at den samme opdagelse er blevet gjort af forskellige mennesker på nogenlunde samme tid og på forskellige steder rundt om på kloden og vel af mærke af folk, der ikke kendte hinanden. Grunden er at idéerne flyder rundt i den kollektive bevidsthed. Det foregår sådan her: der er hundreder af elektromagnetiske bølger i luften, men dit tv samler lige nøjagtigt de signaler op, som du har tunet det til. På samme måde vil de sind, der er tunet til det og blot venter på de flydende idéer hente dem ned og konvertere disse potentielle muligheder til realitet!

Ligesom universet giver os utallige hentydninger på dets eksistens som levende væsen, kan vi også finde antydninger fra naturen omkring virkelighedens sande natur. I en serie eksperimenter udført i 1920'erne fandtes det at uanset hvilken del af rottens hjerne der fjernedes, bibeholdt rotten stadig sin erindring om hvordan den kunne udføre komplicerede opgaver, som den havde lært inden operationen. Rottens hjerne udviste faktisk 'holografisk' erindring. Forskere foreslog at erindringer er indkodet ikke i neuronerne, men i de mønstre nerveimpulserne skaber på kryds og tværs af hjernen, meget på samme måde som et hologram er udformet ved at diverse laserlys mønstre kører på kryds og tværs af hinanden. Det er måske forklaringen på hvordan den menneskelige hjerne kan oplagre op imod ti millioner bits af information i et område, der blot er på størrelse med to knyttede næver!

Universet er et hologram og vi er dele i hologrammet. I et hologram er hver enkelt del af hologrammet, også selvom det splittes op, i stand til at reflektere helheden. Således reflekterer vi også universets helhed. Universet er ikke en samling af levende og dødt materiale. Det er et enormt indbydes forbundet, sammenhængende Hele. Du er i allerhøjeste grad forbundet med dine 'medvæsener' omkring dig, det være sig mennesker, træer, dyr, fugle og klipper på jorden, såvel som planeter, stjerner og galakser i universet. Om du lægger mærke til det eller ej, er afhængigt af fra hvilket bevidsthedsplan du opfatter det hele.

Global Peace Begins From You