1. Living Enlightenment (Gospel of THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM) - Abridged Edition

(THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs lære)

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM

Foredrag holdt for Swamier og Ananda Samajier fra THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM ordenen over hele verden

Virkeliggørelsen af livets uendelige potentiale og oplevelsen af dets ultimative mangfoldighed er at være tilstede i nuet som det udfolder sig hvert øjeblik…

At leve i det guddommelige rum er at leve det bedst mulige liv, er at yde den største service til samfundet og er at leve et Oplyst liv.

Er Stress Arbejdsrelateret?

Transcender Tiden – Vær i Nuet

Fysiologiske Virkninger af Stress

Mange berømte intellektuelle folk – inklusive adskillige videnskabsmænd m/k – har noteret sig at der er sket en forhøjelse af den menneskelige bevidsthed i nyere tid. Om det så har noget at gøre med at vi er kommet ind i Vandmandens tidsalder, som visse rockgrupper i sin tid påstod, eller måske handler om den – metaforiske - Verdens Ende teori, som den blev forudset af de gamle Mayaer, skal vi ikke komme nærmere ind på her.

Spørgsmålet vi ønsker at stille er, hvordan definere bevidsthed? Som de sociale væsener vi er har vi hele livet igennem været guidet af moralske og lovmæssige regler og har udviklet den indre rettesnor for vores opførsel som vi kalder 'samvittighed'. Men samvittighed er IKKE bevidsthed.

Bevidsthed er at være opmærksom på, at livet har mere at byde på end blot de materielle fornøjelser. Bevidsthed er den der spænding indeni os som fortæller os der er noget større, noget mægtigere, end vi umiddelbart kan se med det blotte øje. Den er den indre opmærksomheds ledestjerne som guider os til indsigten af, at vi er meget mere end vi går og tror.

Menneskelige væsener er meget mere end blot biologiske maskiner. Derfor vil selv den kraftigste computer aldrig nogensinde kunne erstatte

mennesket. Den kan erstatte det menneskelige sind og fysiske krop, men ikke menneskets energi. Det er muligvis et faktum at vi nedstammer fra dyreverdenen. Men det er sandhed at vi kan komme videre.

Siden tidernes morgen har viise mennesker fra alle kulturer mediteret dybt over det enkle og dog så uhåndgribelige spørgsmål 'hvad indeholder vi egentlig'. 'Hvem er jeg' har været mangen en vismands omkvæd. Mange fandt faktisk svaret. Deres svar var derfor baserede på egen personlig erfaring. Alle de store religioners hellige skrifter er udtryk for de viise mestres ønske om at dele deres indsigter med os. I deres levetid er mesteren selv udtryk for den oplevelse, som vi har mulighed for at dele.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM er en sådan oplevelse.

Denne bog er den første bog som indeholder den samlede essens af THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs visdom. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM har talt i en række strukturerede programmer. Han har kommenteret de store skrifter som eksempelvis Bhagavad Gita og talt til større og mindre forsamlinger over de sidste fem år. Denne bog er essensen af disse belæringer.

Denne bog giver dig en forståelse af hvorfor vi opfører os som vi gør og forklarer hvordan vi kan ændre vores handlinger så vi falder i hak med kosmos' synkronicitet. Meditationsteknikkerne som gives her i bogen hjælper dig til at opleve den synkronicitet.

Forståelsen af– og oplevelsen af at være eet med energien udenfor os udvider vores bevidsthed. Vi indser at vi er eet med alle de andre, hvor forskellige de end måtte være fra os i henseende til kulturbaggrund, race, sprog, religion eller stamme. Vi forstår at vi alle er bølger i det samme kosmiske hav.

Den oplevelse er Levende Oplysning. Den oplevelse er THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM.

Selvom kapitlerne er sat op i en vis orden kan du roligt surfe frem og tilbage som du har lyst. Alle kapitler er forbundne med samme røde tråd – den levende Oplysning. Men hvert kapitel udgør samtidig en individuel sti til oplevelsen og er ikke del af en gradvis udvikling. I denne bog er alle referencer til ikke-danske ord forklaret i en fodnote op til tre gange; de forekommer foruden i ordliste bagest i bogen.

Som du går dybere ind i oplevelsen vil du måske opleve et behov for at tale med andre som arbejder med samme stof – så tag og besøg sektionen for

Levende Oplysning. Du er også velkommen til at besøge et af de mange hundrede LifeBliss centre rundt om i verden for at udveksle erfaringer med andre som allerede er på denne vej.

Denne bog er en fantastisk rejse ind i Eksistentiel Sandhed og en gave fra en oplyst mester af vor tid.

• THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM Publishers

Hvis du er her er det udtryk for at Eksistensen vil have du er her i netop den form. Du er ikke et tilfælde, du er en begivenhed. Du er et bevidst mirakel fra Eksistensens side. Tro ikke at det blot er positiv tænkning. Nej, det er den direkte og enkle Sandhed. Når du har tillid til den Sandhed, kan du begynde at opleve livet i sin fulde potens.

Forstå, Eksistensen forsøger at udtrykke sig gennem dig. I det øjeblik du giver din fulde tilladelse til det og stiller dig til rådighed, vil du begynde at realisere dit eget uendelige potentiale. Når Eksistensens fyldest begynder ske gennem dig bliver du flydende energi , som er det jeg kalder Levende Oplysning. At leve Oplysningen er at leve med Eksistensens strømmende energi, i synkron samdrægtighed med dens mirakuløse hændelser.

Når du lever på den måde, vil du opdage at der ikke er nogen personlige grænser, ingen følelsesmæssig bagage, intet som holder dig tilbage i dit liv. Livet flyder konstant strømmende som en flod, bærende med sig salighed og tilfredsstillelse hvert nu, hvert nyt øjeblik.

I denne bog kan du finde dybe sandheder og stærke teknikker til at hjælpe dig over dine personlige begrænsninger og til at løse følelsesmæssige konflikter. Du vil også støde på sandheder som afmystificerer din relevans i det umådelige kosmos, så du kan begynde at bevæge dig i et højere bevidsthedsniveau.

Denne bog er til for enhver som har ønsket om at leve et tilfredsstillende liv. Den afslører selvets hemmeligheder, Eksistensen og verden. Den er til for alle typer mennesker for at opleve det ultimative formål med at have opnået en menneskelig fødsel her på planeten Jorden. Dens formål er at give oplevelsen af:

Shakti, Energien til at forstå og ændre hvad du end måtte have behov for at ændre i dit liv

Buddhi, Intelligensen til at forstå og acceptere hvad end du ikke behøver ændre på i livet

Yukti, Klarheden til at forstå og fuldt indse at hvor meget du end ændrer, så er alt du ser og oplever som virkelighed i sin natur blot en evigt foranderlig drøm

Bhakti, Hengivenheden, følelsen af dyb forbundethed til Det som er Uforanderligt, Evigt og Ultimativt, og

Mukti, den ultimative Befrielse ind i Levende Oplysning når ovenstående fire elementer er fuldt integrerede

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM

• ♦ Flyd med Kærligheden
• ♦ Der er ingen grund til bekymring
• ♦ Udmærkelse uden stress
• ♦ Se frygten i øjnene og bliv fri
• ♦ Smerte er alletiders lærer
• ♦ Begær er en dynamisk energi
• ♦ Skyldfølelse er arvesynden
• ♦ Du er den bedste, hvorfor sammenligne sig?
• ♦ Du er ikke den, du tror!
• ♦ Taknemmelighed er nok!

Psykologien forklarer at tanker opstår i hjernen, mens følelser kommer fra hjertet. Uanset hvor de måtte stamme fra er følelser og tanker reelt uadskillelige. Oldgamle skrifter siger at vi er skabt af tanker. Ja, men også følelser skaber os. Vi bliver det vi føler. Beherskelsen af vore følelser er essentielt, hvis vi vil transformere vores liv.

Nårsomhelst vi ser på noget er det første vi gør at overveje, hvad vi kan opnå fra det. Det være sig et andet menneske eller en ting, der er ingen forskel. Vore tanker opstår som følge enten af angst eller grådighed og kredser omkring det ene: hvad får jeg ud af den situation. Vor opmærksomhed er centreret på det objekt eller den person.

Det er en mulighed at rette vor opmærksomhed mod vort eget indre rum og stille spørgsmålet, 'Hvad kan jeg bidrage med?', 'Hvad kan jeg tilføje?', 'Hvordan kan jeg berige andre?'. Hvis processen udelukkende går

på, 'Hvad får jeg ud af det?' er den begærstyret. Hvis processen i stedet kører på spørgsmålet, 'Hvordan kan jeg berige det?' er den kærlighedsstyret. Begær er en energi, som kræver. Kærlighed er en energi, som giver.

Kærlighed er en intens oplevelse i ens indre rum. Mange af os bilder os ind kærligheden er et valg. Vi tror det at opleve og udtrykke kærlighed, er noget vi kan vælge eller ej. Vi mener, at hvis vi vil, kan vi da sagtens styre kærligheden; og ellers lader vi den bare være – efter forgodtbefindende. Nej! Den er ikke noget, der kan vælges. Den er en basal livsnødvendighed.

Med udtrykket livsnødvendighed mener jeg ikke ligesom med åndedrætsprocessen bare det at trække vejret og holde sig i live. Jeg mener det at være levende på sjælsniveau, som en levende Bevidsthed. Hvis du kan udtrykke kærlighed, hvis du er i stand til at opleve kærlighed, kun da er du i live som Bevidsthed. Hvis du ikke oplever og udtrykker kærlighed, trækker du muligvis vejret ud og ind, men du lyver hvis du påstår at være et levende væsen. Der er masser af dyr, planter og andre organismer som trækker vejret dag efter dag. Du vil fortsatte med at eksistere på samme måde som dem – det er det hele.

Disciplen spurgte Zen mesteren, 'Taler en oplyst mester?' Mesteren svarede, ' Nej, en oplyst person taler aldrig. Kun den person, som ikke kender til at være oplyst, taler.'*

Så spurgte disciplen, 'Nå, så en oplyst mester tier altså altid?'

Mesteren sagde nu, 'Nej da, en oplyst mester tier aldrig. Hvis han tier kan du være helt sikker på, han ikke er oplyst.'

Disciplen var noget konfus. Han spurgte derfor, 'Du siger, at han hverken taler eller tier. Hvad gør han da så?'

Mesteren svarede, 'Han synger! Hans væsen synger. Han taler ikke og tier ej heller. Selve hans væsen synger.'

*Zen – japansk buddhistisk praksis. Afart af dhyana, meditation.

Kærlighed er menneskets ultimative oplevelse. Når den oplevelse indtræffer kan vi ikke holde på den eller eje den, tværtimod den besidder os! Det er det mesteren mener. Når først oplevelsen er i besiddelse af os, vil alt vi foretager os være én smuk sang. Ethvert ord der forlader vor mund, vil være poesi. Vort væsen vil være fnuglet. Vi vil flyde afsted. Vor gang vil være en dans. Vort kropssprog vil udstråle en ynde, en elegance. Alle vore udtryk vil være en kostbar gave til menneskeheden.

Alle menneskelige væsener fødes som elskende væsener. En nyfødt baby udstråler ubegrundet kærlighed. Kender han måske nogen som helst af de mennesker han har omkring sig ved fødslen? Nej! Hans energi er ubegrundet kærlighed, kærlighed uden årsag, kærlighed for sin egen skyld. Som vi vokser op indpoder samfundet os frygt og grådighed, og vi lærer at orientere vores kærlighed efter de to parametre. Så er kærligheden ikke længere årsagsløs. Den bliver til kærlighed med et motiv bag. Den bliver kvælende. Vi begynder at føle andre følelser som jalousi, angst og vrede. Vi oplever kun kærlighed med en hensigt, en årsag. Men med lidt opmærksomhed og et vågent sind er det muligt at genvinde vores oprindelige kærlighed.

Kærlighed kan aldrig blive tvunget frem ved beslutningens magt. Selve dit mentale set-up, din attitude, må skabes på en sådan måde at du bliver til kærlighed og så dine handlinger taler kærlighed. Din logik må udstråle den ulogiske kærlighed!

Hvis du forsøger at skabe kærlighed, kan du ligeså godt forsøge åbne blomstens blade før de åbnes af sig selv. Kan det kaldes en blomstring? Nej. Kærlighed er en organisk tilstand som blomstrer i dit væsens dyb og udsender en sød duft, som du deler med omgivelserne.

En smuk tildragelse fandt sted i Ramanujas* liv; han var hindu matematiker. Hvis du studerer Ramanujas liv vil du opdage, at han brugte hvert skridt i livet som et springbræt mod Oplysningen.

*Ramanuja – Grundlægger af Vishishtadvaita eller den modificerede dualitets princip. Sammen med Adi Shankara og Madhva regnes han for at være blandt hinduistisk filosofis tre største mestre.

Da Ramanuja blev initieret af sin lærer gav denne ham et specielt chant (powerord). Læreren indprentede ham ikke at indvie nogen andre i dette chant ellers ville han ryge lige lukt i helvede. Ramanuja spurgte så, hvad der mon ville ske med dem han måske ville dele det med? Læreren sagde, at de ville opnå befrielse.

Ramanuja stillede sig straks op på en platform inde i et tempel og påkaldte hele landsbyens befolkning. Højt og klokkeklart råbte han chantet ud for alle fire vinde og sagde til folket, 'Må I alle komme i Himmelen! Lad blot mig komme i Helvede, det bekymrer mig ikke det mindste. Gid i alle må nå Himlen!'

Når du er dybt og inderligt forelsket føler du det som hele dit væsen står åben, og du er parat til at gå gennem ild og vand for enhver. Du er rede til at gå til enhver grænse, fordi der ikke er noget du skal beskytte inde i dig selv. Dit væsen er helt åbent. Du føler ikke usikkerhed, når du er optændt af kærlighed. Derfor ser man også altid forelskede folk gøre risikofyldte ting. De løber risikoen, fordi de ikke oplever de har noget at miste. Der er ingen usikkerhed om noget. De føler sig så generøse. Kærligheden giver et utroligt mod og energi. Den åbner dig fuldstændigt. Den gør dig tilgængelig for dig selv. Indtil videre er du ikke for alvor tilstede for dig selv. Kærlighed kan stille dig til rådighed for dig selv.

Da læreren fik at vide hvad Ramanuja havde bedrevet måtte han indrømme, at det kunne han tage ved lære af, hans egen discipel var klogere end ham selv. Han sagde til Ramanuja. 'Du befinder dig i et helt andet niveau nu.'

Problemet er at vi stort set alle sammen er blevet filosoffer. Vi fatter ikke at livet ikke er en filosofi. Det er spontan, strømmende energi. Det er nyt hvert øjeblik. Filosofi derimod handler om at gentage de samme gamle modeller igen og igen på forskellige måder. Der er ingen friskhed over det. Livet er frisk hvert minut. Filosofi tager friskheden ud af livet.

Ti filosof er var fængslede i deres hjemland. De sad alle i samme celle. En dag besluttede de sig for at bryde ud. De udtænkte derfor den helt store plan. De skaf ede et aftryk af nøglen til fængselsdøren og fik på en eller anden måde lavet et duplikat.

Endelig valgte de datoen for flugten. Hele planen var klart stillet op: Når den nat kom skulle to af dem gå hen og åbne fængselsdøren med den ekstra nøgle og give signal til de andre. De andre ville så flygt,e mens de to første ville følge dem efter at have sørget for at låse celledøren.

Den store dag oprandt, og da tiden kom gik de to udvalgte over for at åbne døren. Resten af gruppen ventede på signalet. De ventede og ventede, men der kom aldrig noget signal. Tre timer gik på den måde. Pludselig kom de to, der var gået ud for at åbne døren tilbage med beskeden, 'Vi bliver desværre nødt til at opgive vores flugtplaner. Det kan ikke blive i dag. Vi bliver nødt til at vente til en anden dag. Vi må lægge en ny plan for flugten.'

De andre spurgte, 'Hvorfor? Hvad skete der?'

De to svarede, 'Jamen hvad kan vi stille op? De tåbelige vagter har glemt at låse celledøren!'

De der filosoferer er ude af stand til at nytænke! Det skal absolut være på den samme måde, det altid har været. Hvis noget forandres eller en ny situation opstår, er de ikke i stand til at løse problemerne kreativt og spontant, fordi de ikke er åbne. De er ligesom et lukket kredsløb.

Vi er blevet ligesom de filosoffer, når det handler om at leve vore egne liv. Vi sidder fast i fortidige mønstre. Vi er aldrig fuldtud tilstede i øjeblikket. Hvis der sker noget nyt går vi i baglås.

Som filosof er du meget skråsikker og påståelig i dine meninger om alting. Den, der er helt sikker på at have ret, kan ikke elske. Påståelighed er en agression, som ikke tillader kærligheden plads. Når du er totalt selvsikker og fuld af forudfattede meninger, hvor skulle kærligheden så overhovedet kunne komme ind? Kærligheden har brug for et smukt rum, for plads til at blomstre.

Filosofien tillader ikke kærligheden at være tilstede i sin eksistentielle form. Det er sådan her: den der har lyst til at opleve smagen af nektar, kan hun nøjes med at tænke sig til oplevelsen? Nej! Du må først smage nektaren selv, give den plads, tillade den at fylde dig og falde til ro i dig i sin urform. Kun da vil du vide, hvad det egentlig er og kende dens smag. På samme måde hvis man vil opleve kærlighed er det ikke nok bare at have nogle idèer om den. Du må først tillade den at vokse op i dit eget indre rum. Så vil du kende den. Tillad den at opstå i dit hjerte, og ikke i dit hoved. Beslut dig for at blive i hjertet. Så vil kærligheden langsomt vokse til og opstå.

Hvad der var en fiasko, da det blev oplevet via hovedet, kan blive vendt til succes, når det leves gennem hjertet! Kærlighed er en hjertets succes, som alle burde have lov at opleve. Det er let nok at leve gennem hovedet. Det er, når alt kommer til alt, et meget mondænt og gammelkendt intellektets område. Derimod kræver det mod at gå ned i hjertet, for i hjertet er alting frisk, alt er nyt. I hoved-'afdelingen' kender du til det hele, har en fast identitet og en masse bestemte vaner og mønstre. På hjerte-niveauet er der ingen identitet mulig og ingen mønstre eller vaner. Det er et åbent rum. At gå ind i det kræver et vældigt mod. Det er årsagen til at så mange mennesker rent faktisk er bange for kærligheden. Det er ukendt område. Hovedniveauet derimod er velkendt og trygt.

Hvis kosmos er eet stort ocean er vi alle del af det. Vi er eet med oceanet, ikke blot individuelle dråber i det. Når vi opfatter os som individer, individuelle 'dråber', føler vi os adskilte fra omverdenen fysisk som emotionelt. Det er det der kaldes ego. Vi bliver drevet af følelserne 'jeg' og 'mit'. Så længe den adskilthed består er det umuligt for os at opleve oceanets energi, som netop er kærlighed. Vi oplever aldrig den årsagsløse og svulmende kærlighed.

At insistere på at være blot en lille dråbe i det mægtige ocean, er det samme som at sige 'nej' til livet. Der er hverken kærlighed eller tillid. Lyksalighed opleves heller ikke, for den er kun for dem, der ved hvordan man elsker og har tillid. 'Bliss' eller lyksalighed er kun for dem, der føler sig som en del af hele oceanet. Lyksalighed opstår først når vores hjerte siger 'ja' og 'nejet' helt forsvinder ud af vort væsen. 'Nej' er mørke, 'ja' er lys. 'Nej' er ego, 'ja' er egoløshed.

'Nej' er den ubevidste persons vej. 'Ja' er det opvågnede menneskes vej. Alle konflikter og al lidelse i vort liv har som sin eneste årsag vores sigen 'nej'. 'Nej' er kamp, i krig med Eksistensen. 'Ja' er kærlighed, fred med Eksistensen. 'Ja' er en dyb overensstemmelse med totaliteten af vort væsen – oceanet. Lyksalighed er blot et andet navn for den overensstemmelse, den harmoni.

Vejen til at være i lyksalighed er at opløses i havet, ikke at være en dråbe, men at gå i eet med havet. At være en dråbe er at være i vejen. At være en dråbe er at opretholde et ego. Egoet er al lidelses moder. I samme øjeblik egoet forsvinder flyder lyksaligheden os i møde fra hvert eneste 'hjørne' af dette eksistensens hav, som om den hele tiden bare havde siddet og ventet på egoets forsvinden.

Ego er et lukket bevidsthedsstadie. Alle vinduer og døre er fast tillukkede. Livet selv bliver isoleret, indkapslet. Vort ego omgiver os som en skal. Egoet er som en tillukket kapsel, der er ikke den mindste åbning, som tillader noget at komme ind. Det lukker sig på grund af angst og synker ind i sig selv. Sådan skaber vi lidelse og elendighed for os selv.

Kærlighed er at være i Eksistensens flow, at være helt og holdent eet med det. Ego er som dybfrosset is. Kærlighed er som flydende vand. Kun når vi er flydende kan vi være et med havet. Så har vi ikke nogen private mål eller steder vi vil hen. Hvert øjeblik er lyksaligt, utroligt ekstatisk, bare at lade sig flyde – eet med kosmos' plan.

Det er den rene fryd blot at være til og flyde afsted. Når bare det at eksistere er nok. Men det kræver sensitivitet at føle den rene værens glæde. Vi må udvikle 'følehorn'. Disse følehorn er det vi kalder kærlighed. Kærligheden føler glæden ved blot at være til.Når du har udviklet dine kærligheds – følehorn består livet ikke længere af selvstændige tanker, men bliver snarere én kontinuerlig følelse. Da begynder egoet at gå i opløsning. Når først vi er gået fra tænkning til føling, er der bare et skridt tilbage, nemlig fra følelse til ren 'væren til', og det er nemt nok.

Det første skridt er det sværeste: at komme fra tænkning til følelse. Egoet har optrænet sindet i at tænke, tænke, tænke, derfor er det ikke helt nemt. Andet skridt kommer nærmest af sig selv. Vi behøver intet foretage os, for at det skal ske. Afstanden fra følelse til væren er lig nul. Det kan ske når som helst. Digteren kan blive mystiker hvert øjeblik det skal være. Han er der næsten allerede. Hovedproblemet er derfor hvordan vi kommer ud af vores (for)tænkte univers og mere og mere ind i følelsen.

Bare følg dit hjerte. Elsk mere, det er det hele! Føl mere. Nydelse er hjertets næring. Nyd mere! Oplev solopgangen, solnedgangen, skyerne, regnbuerne, fuglene, blomsterne, dyrene, klipper og sten, mennesker, og betragt dem alle med opmærksomhed. Se dem i øjnene. Eksistensen er multidimensionel. Se ind i hver enkelt dimension, som digteren gør det. Ros det, føl det, vær ekstatisk! Udvid din bevidsthed og oplev hver enkelt af Eksistensens detaljer med kærlighed. Langsomt vil egoet miste sit tag og forsvinde.

Kærlighedens eneste barriere er frygt. Når først tingene begynder at tage fart bliver vi betænkelige og bange, for i og med kærligheden går vi i eet, smelter sammen. Det er en direkte livstrussel for vores ego. Ego er at være separat, mens kærlighed er en helhed, en sammensmeltning. Den angst, der kommer op i os er ikke andet end egoets angst. Tillad frygten at være der. Den vil 'hænge ud' i noget tid. Hvis vi vælger at ignorere den, vil egoet stille og roligt forsvinde. Den dag er stor, hvor frygten for at miste egoet forsvinder. Fra det øjeblik vil vi udvikle os organisk, let og spontant. Da er vi ikke, kun kærligheden er.

Mød hver enkelt situation i dit liv med dyb kærlighed. Snart vil du blive ren kærlighed. Det være sig en person, dit arbejde, en tilfældig forbipasserende eller gud eller hvad som helst, mød den eller det i kærlighed for kærlighedens skyld. Er du maler, lad dig opsluge af kærlighed til maleriet. Er du danser, gå i eet med dansen. Arbejder du med din computer så behandl den med udsøgt kærlighed og fortab dig i den. Bare vær helt oprigtig og helt i kærlighed hvert enkelt øjeblik.

Hvis du maler og samtidig spekulerer på i hvilket galleri du ønsker at udstille det, eller hvor meget du vil sælge det for, kan du være sikker på én ting: du er ikke fortabt i kærlighed. Du er kun 'fortabt' i en eller anden specifik ting, i dette tilfælde penge. Hvis du, mens du danser, overvejer hvor meget du vil få i løn når dansen er overstået, er der ingen tvivl: du er ikke fortabt i kærlighed. Tværtimod er du i gang med at smede dine egne lænker og bygge dit eget fængselsmure lige en tand højere endnu.

Kun når du fortaber dig i hvert enkelt nu bliver du kærlighed. Da vil du kunne arbejde dybt koncentreret fordi du er engageret i kærlighed til arbejdet. På den måde bliver hele dit liv én ubrudt meditativ kærlighed.

Da vil du begynde at føle, relatere til og respektere alt og alle som et levende væsen, ligesom du selv er. Du vil endda begynde at føle et andet menneskes tanker. Du begynder at besvare og relatere til den anden person også uden han eller hun nødvendigvis åbner op for dig. Du fornemmer kosmos som en gennemskinnelig, evigt levende tilstedeværelse. Du vil være vældigt intelligent. Du vil vide nøjagtigt hvordan du bedst kan forbinde dig til alting. Det er kærlighedens magt.

Sufimystikeren* Jalaluddin Rumi* siger, 'Hvorend du befinder dig, hvilke omstændigheder du nu måtte være i, bare altid gør dit yderste for at være en Elsker!' Hele Eksistensen er involveret i en kærlighedsromance med sig selv! Og du er en del af det. Så det er din sande natur at være elsker hvert eneste nu. Kun ved at være det, er det muligt for dig at opleve en dyb tilfredsstillelse af din egen oprindelige natur.

*Sufist – tilhænger af sufismen, en mystisk dimension af Islam.

*Rumi – Persisk sufistisk digter fra 1300 tallet.

Det største problem i vore dage er at de fleste mennesker ikke elsker sig selv. Samfundet lærer os aldrig at det er muligt at elske sig selv. Forstå sandheden: elsker du ikke dig selv, er det umuligt for dig at elske en anden. Kun når du giver dig helt til dig selv, vil du kunne give dig selv til andre. Vi opdrages til at tro, at vi kun kan tillade os at elske os selv, hvis der en bestemt grund til det. Hvis vi præsterer et godt resultat (på det ene eller andet område) kan vi tillade os at give os lidt kærlighed. Hvis vi mislykkes hader vi os selv. Vi behandler andre på samme måde. Vi elsker kun andre af den ene eller anden grund og aldrig 'bare fordi'.

Når du ikke elsker dig selv bliver du kynisk og negativ overfor livet.

Sæt dig for dig selv bare et par minutter hver dag og føl overstrømmende kærlighed til dig selv. Føl hvilken vidunderlig skabning du er. Føl i hvor høj grad du har taget dig selv for givet. Føl dig som en del af Eksistensen og elsk dig selv for at være det. Smelt helt ind i følelsen af kærlighed til dig selv. Hvis du praktiserer det hver dag vil du snart opleve at du – hvor du før var hård og selvoptaget – nu er blevet blød og kærlig.

Så vil du ikke længere føle dig skyldig eller uværdig når andre mennesker elsker dig, for ligesom de elsker dig, elsker du også dig selv. Du bliver parat til at modtage andres kærlighed. Normalt sker der det når andre viser dig kærlighed, at du føler dig skyldig eller uværdig, fordi du dybest set ikke oplever at du er værd at elske. Når først du er faldet til ro i dig selv i dyb kærlighed vil du kunne modtage andres kærlighed med glæde.

Eksistensen er ikke en ting. Det er et levende energivæsen. Hvert eneste træ, hver enkelt lille plantestilk reagerer på din kærlighed og dit had, på hver eneste af dine tanker.

Cleve Backster*, ekspert i polygrafi, har udført mange eksperimenter på planter for at undersøge deres reaktion på menneskelige følelser og tanker. Han opdagede at planter reagerer på et menneskes tanker meget på samme måde som det ene menneske reagerer på det andet. En enkelt tanke om at ville brænde plantens blade af tænkt af en person, der stod lige i nærheden af planten, fik øjeblikkeligt resultat i form af hektiske udsving på polygrafidetektoren, som i forvejen var forbundet til planten! Backster kalder den respons for 'Ur – sansning' – planters, dyrs og menneskers evne til at besvare enhver tanke.

*Cleve Backster – polygrafiekspert som v.hj.a. en løgnedetektor studerede planters opførsel, når de henholdsvis udsattes for trusler eller hengivenhed

Ved en lejlighed optog Backster en plante og linjen/ kurven på polygrafiapparatet var helt flad, hvilket han tog som tegn på, at den måtte være i en form for choktilstand. Han spurgte derfor ejeren af planten, om hun havde foretaget sig noget der kunne skade den. Kvinden fortalte ham, 'Jeg ristede et par af dens blade for at få dens tørvægt!'

Når du begynder at elske Eksistensen vil den reagere smukt på dig. Du begynder at sætte dig ud over alle forskellene der omgiver dig – forskelle mellem mennesker, situationer, følelser, ja mellem alt og alle. Alt vil smelte

sammen i enhed. Og det er sandheden. Alt er del af Helheden. Og kærlighed er det eneste, der kan hjælpe dig til at erkende den sandhed.

Bharat har en tradition for pilgrimsvandring, hvor folk til fods (og uden sko) vandrer fra den ene ende af landet til den anden og undervejs besøger en masse templer og hellige steder. Jeg plejede at spekulere over hvordan de var i stand til det, specielt det med at vandre igennem skove, sove i selskab med vilde dyr og tigge for føden. Hemmeligheden er at de falder i den grad i tråd med naturen at den 'tager over' og beskytter dem på smukkeste vis. Om det regner eller solen skinner vil dyrene, træerne, alting tage hånd om dem. Det er måske svært at forstå med en logisk tankegang, men det er nu engang sandheden.

Hvis du begynder leve med en smule respekt for og kærlighed til Eksistensen og alle dens manifestationer, vil du også komme til at opleve den samme beskyttelse i dit eget liv. Naturen vil besvare din kærlighed på en hel masse forskellige og dejlige måder.

Ofte forveksles kærlighed med respekt. Fra en tidlig alder opdrages børn til at udvise respekt, men ikke til at vise kærlighed. Man kan høre folk formane børnene, 'Du skal vise respekt for dem, der er ældre end du selv.' Derimod høres kun sjældent, 'Du bør elske dem, der er større end dig.' Det er problemet. Respekt sår skyldfølelsens frø i dig og får dig til at føle dig mindreværdig. Det får dig til at føle dig adskilt fra den person, som du viser respekt for. På den anden side sår kærligheden glædens og enhedens frø i dig. Den får dig til at føle dig forbundet med den anden person og med alt i Eksistensen. Med respekt følger angst. Med kærlighed følger reel respekt og muligheden for at en dyb indbyrdes forståelse kan opstå. Er der kun respekt er muligheden for forståelse ikke overvældende. Er der derimod kærlighed , er der også mulighed for at en indgående forståelse og transformation kan opstå. Kærlighedens natur er transformation. Den blødgør og smelter dig.

Respekt skaber distancer mellem dig og den anden. Kærlighed bygger bro mellem dig og den anden. Kun fordi folk ikke selv har oplevet kærlighed sætter de respekt op som en standard for god opførsel. Respekt er lettere at have med at gøre, men den er ikke reel. Kærlighed synes sværere eftersom ikke særligt mange reelt ved, hvordan man udtrykker og forholder sig til den, men den er

ægte. I kærlighed er der en indbygget respekt, som både er automatisk og autentisk. Hvor respekten er i herresædet, vil det der synes som og kaldes kærlighed være forceret og som oftest uægte.

Kærlighed er den oprindelige religion. Den er roden hvoraf al sand spiritualitet udgår. Alle andre religioner er sideskud fra den stamme. Kærlighed er som træets rod og alle religioner som blade eller grene. Selv de mægtigste religioner er blot store grene sammenlignet med kærlighedens religion!

Kærligheden har hverken tempel eller skrifter. Som rødderne, der ligger usete under jorden, men som ikke desto mindre giver næring og liv. Uden rødderne dør hele træet. Ved hjælp af kærlighed er mange grene og blade skabte. Men hvad gør vi? Vi holder fast i grenene og bladene i stedet for i roden. Når vi går til roden får vi den rene næring. Holder vi os til grenene får vi kun én ud af mange dimensioner af næring. Når du bliver mere kærlig vil du træde ind i kærlighedens usynlige tempel.

En dag spurgte mesteren sine disciple hvordan de var i stand til at afgøre hvornår natten var forbi og dagen begyndt.

En iblandt dem svarede, 'Når du kan kigge langt ud i horisonten og afgøre om dyret er en ko eller en hest.' Mesteren sagde, 'Nej.'

En anden discipel foreslog, 'Når du kan betragte et træ på afstand og afgøre hvorvidt det er et fyr - eller et mangotræ.' Atter sagde mesteren, 'Nej.'

De spurgte nu mesteren, 'Jamen hvad er det så mester?'

Mesteren svarede, 'Når du kan se enhver mand i øjnene og genkende din broder i ham. Når du kan se enhver kvinde i øjnene og genkende din søster i hende. Hvis du ikke kan gøre det, er det underordnet hvad tid på døgnet du befinder dig, det er stadig kun nat.'

Mesteren kan droppe et par antydninger her og der. Det er op til os at finde vor egen vej - forsigtigt, omhyggeligt. Kærlighed er blot en antydning, men hvis vi følger den langsomt, roligt, helt stille, kan vi til vor overraskelse opdage at gud ender med at blive mere og mere en realitet i vort liv. Han er ikke længere bare en tanke, en idè, men noget vi kan føle. Des dybere vi går ind i kærligheden, des stærkere vil den oplevelse blive. Den dag vi helt smelter ind i kærligheden er dagen vi forenes og flyder i eet med oceanet, med helheden.

Siden tidernes morgen er mange mystikeres konklusion den samme: at 'limen', der holder al materie sammen, er kærlighed. En usynlig kraft eksisterer som holder atomer og molekyler sammen. De falder ikke fra hinanden grundet den usynlige kraft. Videnskaben har endnu til gode at opdage denne ultimative energi. Den har opdaget nogle få af dens manifestationer, eksempelvis tyngdekraften og elektriciteten, men det er reelt kun grove ytringsformer. Den dag videnskaben opdager kærlighedens kraft, er dagen hvor religion og videnskab vil finde sammen og vil kunne kommunikere i samme sprog.

Indtil videre må vi 'nøjes' med at glædes over at kærlighed er mulig. Vær glad ved at kærlighed er dit indre potentiale. Kærlighed kan tage dig hele vejen. Intet er umuligt når der er kærlighed, for kærlighed er i stand til at transformere sig til gud.

Rigtig mange mennesker tager fejl af liderlighed og kærlighed. Det er en af de allerstørste tragedier overhovedet. Den, der tager begær for kærlighed forbliver bundet til det fysiske plan. Han kommer aldrig videre. Han ved ikke engang at der er et højere plan. Han lever sit liv nede i kælderen af sit hus. Sex er kælderen. Det er ikke beregnet til at leve i. Du kan bruge det til andre formål, bevares, men det skal ikke være dit hjem. Dit hjem er højere oppe.

Mennesket eksisterer på tre niveau'er: animalsk, menneskeligt og guddommeligt. Det første niveau er liderlighedens, lystens, begærets niveau, det dyriske plan. Det er et meget groft udtryk for kærlighed. Det betyder ikke at kærligheden ikke er tilstede der. Kærligheden er blandet op med grådighed og begær, det er bare det.

Som vort væsen gradvis forfines, vil vi nå det næste niveau, som er niveauet for almindelig menneskelig kærlighed. Den menneskelige kærlighed indeholder stadig spor af besiddelsestrang og jalousi. Eftersom menneskelig kærlighed har sit udgangspunkt i en større forståelse end den rent dyriske kærlighed, udnytter vi almindeligvis ikke den anden person til vort eget formål. Den menneskelige kærlighed er i stand til at erkende andres selvstændige eksistens.

Den tredje type kærlighed er guddommelig kærlighed. Det er kærlighed i sit ypperste udtryk, nærmest som en bøn. Der er ingen ejerfornemmelser. Intet jordisk i den. Den er en usynlig og dog kraftig magt. Det sker når kærlighed bliver bøn og vi oplever – omsider – en rolig indre tilfredsstillethed. Når jeg bruger udtrykket fredfyldt eller rolig er det fordi de to andre udtryk for kærlighed altid indeholder en rastløs 'jeg vil have mere', ' der er noget, der mangler' attitude. Du finder ikke ro der. Når den tredje type kærlighed opstår, bliver selv sex en dyb og guddommelig handling hinsides ordinær fysisk fornøjelse.

Det første vi må forstå er at parforhold/venskaber kan opstå spontant uden grund, uden årsag. Kun da vil vi fatte, at oplevelsen af kærlighed er langt vigtigere end kærlighedens objekt.

Tag og start et forhold op fra og med i dag, som er uden praktisk nytteværdi for dig, uden formål. Der må ikke være penge involveret og ingen fysiske fordele i forholdet. Hvis du oplever ubegrundet kærlighed i forholdet, først derefter vil det være okay at dele eventuelle penge og dele kroppens glæder. Så vil hele kvaliteten være en anden. Jeg er ikke som sådan imod penge eller ægteskab. Jeg er ikke imod fysiske forhold, men hvis det går hen og bliver centrum i dit liv, så går du glip af noget meget væsentligt. Det er det jeg ønsker at få frem her. Du går glip af en væsentlig dimension af dig selv, et kraftigt energicenter i dit eget væsen.

Som jeg altid siger til folk, 'Arbejd dagligt i minimum en halv time med et eller andet, som du hverken får løn, berømmelse eller andet for. Bare en halv time, gå til et tempel eller en kirke, gør rent, gå ud med skraldet, et eller andet, hvad der nu måtte være brug for. Tilbyd din service. Planlæg ikke at du nu skal til at være bestyrelsesmedlem på stedet. Regn ikke med at nu er din plads i himlen sikret… nej. Bare udfør det arbejde i den halve time, det er det hele.'

Til at begynde med tænker du måske, 'Denne her halve time er ren spildtid.' Efter få dage vil du opdage, at du virkelig lever i netop den halve time. Kun den halve time på dagen er din drivkraft ikke angst eller grådighed. Du smiler til folk rundt om dig uden årsag, bare fordi. Du føler dig underligt oprigtig på en måde du aldrig før har oplevet.

Hvis du iagttager dig selv i andre situationer, vil du opdage at selv dit smil som oftest kommer efter beregning. Selv før du giver dig til at grine, checker du lige efter engang, hvem du står overfor. Baseret på din vurdering af den person beslutter du dig for hvor mange centimeter du åbner gabet og viser tænder, hvor høflig du bør være, hvordan du vil fremstå. Til dags dato er dine handlingers drivkraft primært frygt og/eller grådighed. Du er drevet af angst og grådighed. Det er derfor du føler dig så ensom og træt.

Hvis du prøver den her teknik vil du komme til at opdage, at din krop og sind kan fungere uden brug af frygt og begærlighed! Når først du har lært denne ganske enkle teknik til at bevæge din krop uden angst og begær – vil du samtidig have lært hvordan man går ind i kærligheden. Du lærer at aftappe kærligheden. Du lærer at køre dit liv på kærlighedens smukke energi. Kun da vil du rigtig vide, hvad ordet 'kærlighed' står for.

Et nyt center vil vågne i dig. En ny energi vil udstråle fra dig. Da vil du forstå hvordan kærlige og ubegrundede forhold er mulige.

Had og kærlighed er to sider af samme mønt så længe kærligheden er betinget. Kærlighed kan vende sig til had i samme øjeblik vi føler vore forventninger truede. Kærlighed af den type er kun 'kærlighed' så længe de oprindelige betingelser for forholdet bliver opfyldte. Samme nu som omstændighederne ændrer sig, ændres kærligheden også.

Ofte er det vi kender som kærlighed noget der er tid/rum orienteret. Så længe afstanden de elskende imellem er stor, og tiden de faktisk er i kontakt med hinanden er minimal, oplever de stor, stor kærlighed. Men ikke så snart de kommer tættere på og har mere tid sammen, oplever de at kærligheden ikke er helt så stærk endda! Kommer man tæt nok på kan det – nemt – i sig selv være anledningen til at kærligheden vender rundt med 'bagsiden' opad – bliver til had. For at transcendere både kærlighed og had må vi først droppe alle forventninger. Forventning er kærlighedens hovedfjende.

Vi går alle igennem forskellige stadier i vores forhold i løbet af livet. Hvis du studerer emnet nærmere, vil du kunne se at uanset hvornår et givet forhold (ikke nødvendigvis parforhold, et hvilket som helst forhold til et andet menneske) fandt sted, var det der i virkeligheden blev bedt om parterne imellem ikke kærlighed, med derimod opmærksomhed. Når vi klager over, at en person ikke elsker os, er det vi i virkeligheden mener, at vedkommende ikke giver os – nok – opmærksomhed. Det mest basale behov et menneske har er opmærksomhed fra andre. Denne opmærksomhedshunger kombineret med vores afhængighed af andre mennesker for vores egen overlevelse, er det vi oplever som kærlighed.

Afhængigheden af andre kan være af psykologisk, fysisk eller åndelig art. Hvis du foreksempel forventer en anden person skal give dig 'en skulder' at græde ud ved, er du dermed psykologisk afhængig af vedkommende. Forventer du en eller anden skal betale dine regninger eller opfylde dine fysiske lyster, er du fysisk afhængig af vedkommende. Hvordan folk end vælger at opfylde disse behov de stiller sig selv og forventer opfyldt af hinanden, så er det hele kort sagt udelukkende et spørgsmål om den opmærksomhed der gives. Hele fundamentet for det vi kalder kærlighed er at opnå den andens opmærksomhed på den ene eller anden måde.

I første del af vores meditationsprogrammer beder jeg folk skrive en 100% ærlig liste over minimum en eller to mennesker i deres liv, som de virkelig elsker. Som oftest lægger folk ud med en alenlang liste: mand, kone, far, mor, bror, søster o.s.v. De inkluderer folk, som de ønsker at gøre tilpas eller er nødt til at gøre tilpas for selv at have det godt. Efterhånden som de hører mig tale om ægte kærlighed begynder de at strege navne ud fra listen – det ene efter det andet! Forstår du, hvis du streger noget ud, er det fordi det aldrig rigtig var der til at begynde med.

Mange inkluderer visse folk på deres kærlighedsliste udelukkende fordi de folk giver dem en 'feel good' følelse. Hvad jeg mener med en 'feel good'

følelse? Det er en form for certifikat, som siger 'du er god eller du er det eller det' o.s.v. Vi elsker enhver, der giver os komplimenter er det måske ikke rigtigt? Vi tænker os lige en ekstra gang om inden vi begynder at diskutere med dem. I det skjulte ønsker vi i virkeligheden bare at opretholde vores gode navn og rygte hos dem, i kærlighedens navn. Hvis de trækker deres billigelse tilbage og ikke længere støtter os vil det ikke være så rart, så vi bliver ved med at snakke dem efter munden, behage dem og elske dem. Undersøg det nærmere og du vil opdage, at vores kærlighed altid har en skjult dagsorden.

Nogle mennesker indvender, ' Nej Swamiji, det er da ikke derfor jeg elsker min søn og datter'. Jeg spørger dem, ' Alright, hvis nu din søn lige pludselig begynder at foretage sine egne valg, som du slet ikke havde planlagt, hvis han ikke længere følger dine råd, hvis han ikke længere lever i overensstemmelse med dine regler, vil din kærlighed så være den samme?'

De indrømmer gerne, 'Nej, det vil den ikke. Min kærlighed vil blive lidt mindre.'

Hvad betyder det? Vi elsker den næste generation så længe de er vores egen forlængede arm. Så længe de følger vores tænkemåder og lever i overensstemmelse med vore konventioner, elsker vi dem. Vi bruger dem til at opfylde vore egne begær. Vi tilfredsstiller vores eget liv gennem dem. Hvadend vi ikke nåede da vi var unge, forsøger vi at opnå med dem som medium. Hvis vi gerne ville have været læge, men af en eller anden grund ikke kunne, vil vi søge at inspirere dem til at blive læge. Så længe de opfører sig og lever som vi vil have det, er forholdet smukt. Men samme øjeblik de begynder at tage deres egne selvstændige beslutninger, når de føler sig kvalt af os og rejser sig og siger 'nej', det øjeblik ændrer forholdet sig væsentligt.

Så længe vores kærlighed er rettet mod et specifikt objekt, vil vi per automatik forsøge at reducere den anden til et objekt. Det er lige nøjagtigt det vi gør når vi føler os besidderiske eller bare knyttede til et andet menneske. På samme måde som vi ønsker at besidde et møbel, et hus eller noget helt tredje, forsøger vi at besidde den pågældende person. Vi vil have han eller hun skal være lige sådan, som det passer os. Med andre ord vi reducerer rent faktisk vedkommende til den rene materie.

Ser du, så længe vores kærlighed eller opmærksomhed er rettet mod én person især, og dermed ikke mod alle mulige andre, opererer vi kun på det fysiske niveau, og skaber lidelse for os selv og andre. Vi vil kun kvæle objektet eller personen. Hvis vi i stedet vender hele vor opmærksomhed mod selve oplevelsen af kærlighed vil vi samtidig sætte objektet fri, og vi selv vil blive frigjort af objektet. Det er det smukke ved den kærlighed der opstår bare for sin egen skyld, og ikke for noget udefra kommendes skyld.

Når du udøver ejerfornemmelser overfor nogen binder du ikke blot dem, men så sandelig også dig selv. Hvis du går med din hund i snor, er det ikke kun den, der er bundet. Tro ikke det kun er hunden, der ikke kan løbe væk, det kan du heller ikke! Du forestiller dig måske at det er dig, der holder snoren og hunden tænker måske at han holder snoren! Hvem ved?

Næste gang du er sammen med en anden, når du er i selskab med din ven, som du er helt åben overfor, så praktiser denne her teknik.

Bare sid ved siden af ham eller hende. Spekuler ikke over hvad du skal gøre eller sige. Bare sid, det er det hele! Det er teknikken. Rent faktisk er tale ikke andet end et forsøg på at undgå den anden. Fordi du ikke tør se den anden person i øjnene taler du videre og videre. Det er sandheden. Den anden person lytter kun med det formål, at han kan tale løs når du holder pause! Hvis en person lytter til dig, er det fordi han enten tænker på noget andet eller venter på at det bliver hans tur. Han sidder kun og venter på at kunne starte, når du slutter.

Denne her teknik kan ændre hele det billede og bringe jer ind i en helt ny dimension. Når du er i selskab med din mester eller ven eller elskede, hvem du end føler en dyb tilknytning til og er meget åben overfor, kan du prøve denne teknik af. Den vil lede dig direkte til Oplysning. Vær helt med på en ting, jeg giver dig ikke den her teknik for at du kan forbedre dine parforhold og venskaber, eller for at du kan udvikle din personlighed. Nej! Jeg giver dig den så du direkte og uden omsvøb kan opleve den rene kærlighed som er vejen til Oplysning.

Denne teknik vil lede dig i et kvantespring fra det materielle til det formløse, fra besidderisk kærlighed til ubegrundet kærlighed.

Kærlighed, der opstår som en generøs overflod der bare giver, er frigørende for alle, for dig selv og dine ejerfornemmelser og overdrevne tilknytning og for den anden person, som ikke bliver bundet af at modtage din kærlighed. Ejerens

bånd binder i begge ender! Modtager såvel som giver. Ægte kærlighed frigør begge parter. Både den anden og du selv sættes fri.

Når jeg rejser rundt i verden kommer folk gerne og spørger, ' Swamiji, har du sovet godt i nat? Det er jo et helt nyt sted for dig.' Jeg fortæller dem, ' Hvis du har tilknytning til et bestemt hus vil alle andre huse være nye, fremmede for dig og din kamp. Har du ingen speciel tilknytning til noget specifikt hus, kan du føle dig hjemme overalt du kommer hen!'

Jeg føler aldrig et sted er mit eller ikke mit. Jeg føler mig totalt hjemme overalt. Komfort er noget ydre, aldrig noget indre. At føle sig godt tilpas indeni er resultatet af den ubegrundede kærligheds energi.

Når vi ikke føler os knyttede til et bestemt hjem, kan vi føle os hjemme i hele verden. Vi er totalt afslappede overalt i verden.

I vore dage forsøger vi som regel at give vor kærlighed fysisk udtryk på en eller anden måde. Kun den kærlighed der udtrykkes materielt regnes nu om stunder som kærlighed.

Ægte kærlighed er som kommunion, som – ægte - altergang, en dyb samhørighed. Den er en resonans to væsener imellem. Den kan opleves uden nødvendigvis at skulle gives fysisk udtryk. Den har ikke brug for en masse snak og kommunikation udadtil, den er allerede manifest som en dyb samhørighed.

Hvis du virkelig elsker én, vil selve dit kropssprog afsløre det. Det vil være for meget til overhovedet at kunne udtrykkes i ord. Du vil føle at alle ord er for små, og de vil kun gøre det du føler mindre. Men hvis du bruger ord er det fordi et eller andet sted er kærligheden ikke 100%, ikke rigtigt tilstede. Hvis du er nødt til at tale for at udtrykke kærlighed, så er der en løgn i det et eller andet sted! Du bruger ordene som dække for løgnen.

Ægte kærlighed frigør dig, fordi den ikke forlanger at du skal udtrykke den hele tiden. Den er bare. Ægte kærlighed giver dig også friheden til frit at udtrykke hvad du end ønsker at udtrykke. Du kan sagtens udtrykke følelser som f.eks. misbilligelse eller vrede uden at det vil blive misforstået som reduceret kærlighed.

Ikke bare det, i ægte kærlighed vil der heller ikke være nogen magtkampe eller powerplays i parforholdene. Hver enkelt person vil være som en enestående blomst der har blomstret og nu afgiver sin duft, det er såmænd det hele.

Ægte kærlighed levner ikke rum for usikkerhed eller frygt. I almindelig kærlighed skaber fysisk afstand parterne imellem gerne en masse usikkerhed, frygt og mangel på tillid.

En lille historie:

En ung soldat gik til sin overordnede og sagde, 'Hr. Of icer, min ven er stadig ikke kommet tilbage fra fronten. Jeg anmoder om tilladelse til at gå ud og finde ham.'

Of iceren sagde, 'Tilladelse nægtet. Din ven er efter al sandsynlighed død. Du risikerer bare dit eget liv også ved at gå derud, det vil jeg ikke have.'

Den unge soldat gik derud alligevel og kom tilbage igen, dødeligt såret og slæbende på sin vens lig.

Of iceren var rasende. Han råbte, 'Jeg sagde jo til dig, han var død. Nu har jeg mistet jer begge to. Sig mig så, var det det værd at gå derud for at komme tilbage med et lig?'

På gravens rand svarede soldaten, 'Det var det, Hr. Da jeg kom var han stadig levende. Han sagde til mig, 'Jeg vidste du ville komme.'

Ægte kærlighed diskuterer ikke nytteværdi. Den opererer på ren tillid og eksisterer hinsides tid og rum.

I vore dage ser jeg folk overlæsse hinanden med gaver og ting som udtryk for deres kærlighed. At give en gave er blevet synonymt med kærlighed. Hvis gaven er et resultat af en ubegrundet overflod – 'bare fordi', er det okay. Men hvis gaven i virkeligheden er en betingelse der skal opfyldes, er det, den bliver

et problem! Så er den et meget fattigt substitut for den ægte vare, den rene kærlighed.

Så længe der er ægte kærlighed tilstede kan et forhold ikke blive kedeligt. En af ashramitterne spurgte mig en dag, 'Hver dag ser du os alle sammen, alle vores fejl og generelle forvirring. Det er det samme hver evige dag. Er du ikke træt af os?' Det var et meget ærligt spørgsmål! Jeg fortalte dem, 'Oplyste væsener er opfyldte af kærlighed som får dem til at opfatte alle og enhver som noget helt særligt. De ser ikke folk som numre. De ser hver og én som en helt unik skabning.'

Det er grunden til at mestrene arbejder så tålmodigt med alle. Hvis det bare handlede om kolde tal ville situationen være en helt anden. Når du har den her kærlighed er dit indre rum sådan indrettet, at der ikke nødvendigvis behøver være en logisk grund bag dine handlinger. Du føler dig bare forbundet og du udstråler kærlighed, det er såmænd det hele!

Ikke nok med det, men den kærlighed som er ubegrundet og som bare strømmer, eet flow, eet overflødighedshorn, er altid total i sit udtryk. Det indeholder ikke de sædvanlige fortyndingsmidler i form af grådighed og frygt. Så ethvert menneske du elsker vil du elske totalt og i sin helhed, uden nogen reservationer. Du vil elske ham, uanset hvordan han er. Når du elsker på den måde går du ikke ned med flaget, selvom han måtte forlade dig. Når et menneske dør er din sorg reelt udtryk for beklagelse over ikke at have elsket ham fuldt ud, mens han var her. Du kan kun elske en anden helt, når din kærlighed er hel. Det har intet som helst at gøre med den anden person. Det er ligegyldigt hvad slags menneske han er. Og det er det, der gør ægte kærlighed så smuk. Den elsker for at elske, ikke for den andens skyld.

Hvis du sørger over at have mistet én skal du være klar over, din sorg er udtryk for ikke at have elsket ham fuldt ud. Hvis du havde elsket ham helt ville du kunne have taget afsked med ro i sindet, uden græmmelse. Din græmmelse skyldes kun at du gik glip af noget et eller andet sted. Hvem det end er, selv din egen far, mand eller hustru, er det det samme. Hvis du havde udstrålet din ubegrundede kærlighed til dem mens de var i live, ville du ikke opleve skyggen af sorg, når de tog herfra. Men hvis din kærlighed har været betinget og rationel, vil selve ufuldstændigheden af din kærlighed til dem skabe en 'hangover'/ tømmermænd; og de eftervirkninger er det du kalder sorg.

Sæt dig i en behagelig stilling et roligt sted og luk øjnene.

Ret din opmærksomhed mod hjerteområdet. Luk alt andet ude. Fokusèr udelukkende på hjertet.

Visualiser dit hjerte som et uendeligt reservoir fyldt af velsignelse.

Gå dybt ind i oplevelsen af hvert enkelt hjerteslag. Lad hvert slag runge igennem dig.

Gå ind mellem hjerteslagene og oplev kærligheden opstå.

Nede i de dybeste dele af din krop, dit sind og din sjæl, venter kærlighedens energi på at blive erkendt.

Inviter hjertets kærlighedsenergi til at flyde og fylde disse allermest dybe steder i din krop, sind og sjæl.

Nu har vi talt om kærlighed. Kærlighed handler om vores forhold til andre. Kærlighed handler også om vores forhold til os selv. Den, der ikke elsker sig selv, kan ikke elske andre. Det som afholder os fra at elske os selv er den konstante bekymring og irritation vi hele tiden producerer indeni. Vi bekymrer os uanset tingene går okay eller de kører af sporet. Der er intet som er mere undergravende for vores selvtillid end netop bekymring. Hvori består så denne bekymring?

En mand kommer ind på en bar og ser dybt bekymret og oprevet ud.

Bartenderen spurgte ham, 'Hvad er der dog i vejen med dig? Du ser alvorligt bekymret ud.'

Manden sagde, 'Min kone og jeg skændtes og hun sagde, hun ikke ville tale til mig i en måned.'

Bartenderen beroligede ham, 'Det er da okay. Du skal se, den måned er såmænd hurtigt gået.'

Manden sagde, 'Ja tak, det ved jeg. Måneden udløber i dag !'

Alle har vi vores bekymringer ! Hvis jeg spørger dig hvad du bekymrer dig om, vil du svare, 'Jeg er arbejdsløs, det er min bekymring.'

Din nabo ville svare, 'Mit arbejde er min største kilde til bekymring !' En anden ville sige, 'Mine børn er min hovedbekymring'. En tredje ville sige, 'Jeg har ingen børn, det er min største bekymring !' Den enes drøm, den andens bekymring! Der er ikke skygge af logik i det.

Hvad menes egentlig med ordet 'bekymring' ? Bekymring opstår når tingene ikke flasker sig sådan, som du havde ønsket det. Det er forskellen mellem dine forventninger og realiteterne. For at tage et eksempel, lad os sige du ønsker, at din søn skulle blive hjemme hos dig, men han føler derimod tiden er kommet til at flytte hjemmefra og være for sig selv – væk fra dig. Eller du ønsker at blive færdig med det projekt du nu er i gang med til en vis bestemt tid, men det hele går alt for langsomt og det virker helt umuligt at nå den deadline. Igen en grund til bekymring. Hvad du ønsker og forventer hænger sjældent sammen med hvad andre ønsker og forventer.

Bekymring slår rødder ud af dine tanker og dine ord. To ting foregår kontinuerligt indeni dig. Den første er en dialog, og den anden er en monolog – det er det jeg kalder 'indre sludren'. Enten taler du med andre folk udadtil eller

du taler med dig selv indadtil. Under alle omstændigheder udgør tanker og ord selve murstenene til bygning af dit 'bekymringens hus'.

Når du taler med andre er det du siger censureret af alle mulige sociale konventioner og regler. Per automatik afstår du fra at bruge visse 'politisk ukorrekte' ord. Men det du siger indeni er en anden kop the – ingen ville drømme om at du overhovedet kendte til de ord, du kan finde på at bruge indeni dig. De tanker du genererer indeni udgør essensen af dine bekymringer.

Det er sådan her: Døgnets 24 timer kører en konstant strøm af snak indeni dig, 7 dage om ugen vel at mærke. Ud af denne strøm slår et par spir op. De spir eller bølgesprøjt i tankernes hav, er det du føler og udtrykker som bekymringer. Bekymringer er intet andet end bølgesprøjt i den tankestrøm, der konstant bevæger sig i dig.

De tanker der kører er mestendels negative. Det er problemet. Hvis jeg beder dig om at skrive din livshistorie ned på et par sider, vil du beskrive specielt de perioder hvor du virkelig kæmpede. Du vil glemme alle de glædesfyldte ting, der også fandt sted – indimellem. Sindet er trænet til kun at huske negative ting. Selv når der skete noget dejligt, husker du bagefter kun dengang det endte – aldrig selve øjeblikkene af glæde. Selv når du er på toppen af glæde og alt er fryd og gammen, er du i gang med at bekymre dig om, hvornår det mon ender! Sindet er trænet helt fra barnsben så at sige til kun at huske den ene bekymring efter den anden, eller den ene smerteoplevelse efter den anden, aldrig den ene glæde efter den anden.

I et klasseværelse opdagede læreren at en af drengene sad og så frygtelig trist ud.

Hun spurgte ham, 'Hvad er der sket? Hvorfor ser du dog så bekymret ud?'

Drengen sagde, 'Det er mine forældre. Min far arbejder hele dagen for at kunne give mig smart tøj og sørge for en fremragende uddannelse til mig. Han køber alt hvad jeg peger på. Min mor laver den lækreste mad til mig og tager sig af mig fra morgen til aften.'

Læreren spurgte, 'Okay, jamen hvad er så problemet? Hvad har du at bekymre dig over ?'

Drengen svarede, 'Jeg er bange for de måske vil løbe deres vej.'

Sindet er helt identificeret med smerte, aldrig med glæde! Det er igen årsagen til at selv erindringen om glædesfyldte øjeblikke eller perioder i vores liv bliver smertefuld.

Glæde optages ikke på den indre 'båndoptager' – men det gør smerte. Derfor er vores interne optagelser altid af negative tanker. Glæde er som et tomt bånd! Foreksempel, hvis du ser hele dit liv på en tidslinje – på den tidslinje vil de glade, skønne øjeblikke der var, blot kunne ses som tomme rum! Der vil ikke ligge en optagelse med alle de sekvenser nogen steder. Men øjeblikkene af bekymring og lidelse vil klart kunne skelnes som sorte områder.

Buddha*, den oplyste mester, brugte ordet tathata – at se det der er, som det ER – uden nogen form for bedømmelse.

*Buddha – Oplyst mester og grundlægger af Buddhismen.

Det meste af tiden oplever vi kun tingene gennem vores bekymring. Som det gamle ord siger, 'Vi ser ikke tingene som de er. Vi ser det som vi er.' Hvis du ikke er helt tilfreds med det du ser i yderverdenen, burde du kaste et blik indadtil på dig selv, eftersom det du ser udadtil udelukkende er et spejlbillede på dit eget indre. Hvis du føler ren kærlighed i dit indre, vil du også kun se ren kærlighed i yderverdenen. Det er altid dig, det handler om, ikke det du ser.

Hvordan lære at lade være med at forurene det der ER, med tanker? Hvordan nyde hvert øjeblik – til hver en tid ?

Prøv denne lille teknik. Når du ser noget – det være sig en person, en situation, en bog eller hvadsomhelst – sker der som oftest det at gammelkendte tanker og reaktioner kommer op i dig. Vær opmærksom på at disse betingede tanker og erindringer skygger for at du kan bedømme tingene ordentligt og visualiser at alle tankerne tilintetgøres. Se nu på personen, situationen eller pågældende ting med friske øjne, som om det er første gang du ser den/ det! Du vil pludselig opdage hvor meget du tidligere er gået glip af på grund af din bekymring og allehånde tanker.

Når først du begynder at se hvad der er som det er, vil hele din energi integrere sig smukt indeni dig.

Selv når du ser din mand, hustru, bror eller hvemsomhelst, så prøv at se dem som om det er første gang du møder dem. Du vil dels opdage at du ikke føler dig bekymret, dels vil du begynde at se alle på samme måde – om de er fremmede eller du har mødt dem før – faktum er, at ingen er kendte, for alt og alle forandres konstant. Selv din egen kone er ukendt for dig. Alle forandrer sig konstant hvert øjeblik sammen med Eksistensen. Det er kun dit sind, der forsøger at holde fast og få andre mennesker, situationer, ting, til at se ud som om de er permanente.

Når først du begynder at se hvad der er, som det er, vil hele din energi falde på plads og integreres i dig. Ikke mere bekymring, ikke mere konflikt.

Nogen spurgte engang J. Krishnamurti, den berømte hindu filosof, hvordan man bedst falder i tråd med det der ER. Han siger så smukt, 'Bare lad være med at bedømme det, så vil du opdage du er på bølgelængde med det.'

Som oftest har vi to standardreaktioner når vi ser noget ; enten vil vi identificere os med det, eller forsøge at nedgøre det. Foreksempel hvis nogen siger til dig, du er arrogant, vil du enten acceptere at være det, eller prøve at holde op med at være arrogant! Du forstår aldrig eller går hinsides arrogancen. Du kan kun forstå ting, der ligger inden for din faste referenceramme, det du allerede er familiær med. Derfor sidder du fast i et mønster, der kun levner meget begrænsede muligheder. For virkeligt at forstå må du sætte dig ud over dette begrænsede synspunkt. For at gøre det må du først holde op med at kalde det arrogance, det er det hele! Så er der ikke mere arrogance. Kun ved at sætte ord og definition på, starter du konflikten op. Det er sådan du ser hvad ER, ved ikke at definere det.

Når du ser hvad der er, som det er, er du i himlen. Når du kun vil se det, du nu engang vil se, er du i helvede. Hvis du forstår at alt er lige som det skal være, alt er godt, kan du slippe dine forventninger og se tingene som de er, for alt er rent faktisk lykkevarslende og helt perfekt.

En lille historie :

Disciplen blev ved med at spørge sin mester, 'Mester, hvor er Paradis ?'

Endelig en skønne dag spurgte mesteren ham, 'Er du helt sikker på du gerne vil vide det ?'

Disciplen satte sig rank op og svarede, 'Ja !'

Mesteren sagde nu, 'Okay så, min første discipel Hemachandra er i Paradis.'Efter at have udtalt de ord lukkede mesteren sine øjne og faldt i meditation.

Disciplen vidste der kunne gå lang tid inden mesteren åbnede øjnene igen. Så han gik til nogen af de andre disciple og spurgte dem, om de vidste hvor ham der Hemachandra boede henne. Det var der ingen der anede noget om.

Endelig var der en discipel som sagde, 'Jeg vil kunne guide dig dertil, men jeg har aldrig selv været der. Han bor i en dyb dal på den anden side af nogen sneklædte bjerge.'

Disciplen skrev omhyggeligt anvisningerne ned og gik tilbage til sin mester. Han fortalte ham, 'Mester, jeg ønsker at gå og besøge Hemachandra !'

Mesteren som var dybt involveret i noget arbejde svarede uden så meget som at se op, 'Gå du bare'.

Disciplen startede på sin rejse. Han vandrede mange dage i solskin, i regn, i sne og al slags vejr. Han blev til sidst så udmattet at han var døden nær. Det tog ham 100 dage at nå til dalen. Da han endelig nåede frem tænkte han, 'Denne her dal ser da ikke ud af noget særligt. Jeg har set mange dale, der var smukkere end denne her. Hvorfor kaldte mester det her for Paradis?'

Han kiggede sig omkring og gik lidt videre, indtil han omsider nåede til Hemachandras hytte. Hemachandra var meget glad for at se ham. Han serverede mad for ham og spurgte hvordan mester og de andre disciple havde det.

Hele tiden sad disciplen og tænkte ved sig selv, 'Mester kaldte det her for Paradis, jeg fatter det simpelthen ikke,'

Efter en uge gik han sin vej igen og det tog ham endnu 100 dage at nå hjem igen.

Han gik sporenstregs til mesteren og sagde, 'Du sagde det sted er Paradis. Men det jeg oplevede var det mest almindelige sted man kan tænke sig !'

Mesteren sagde, 'Åh herregud ! Når bare du havde udtrykt dig lidt klarere, da du kom og talte med mig om hvad din intention egentlig var, ville jeg da have fortalt dig sandheden.'

Disciplen spurgte, 'Hvad er da sandheden ?'

Mesteren svarede, 'Hemachandra er ikke i Paradis. Paradis er i ham!'

Når du lever tæt på Eksistensen uden forventninger, ser hvad der er at se og finder din velsignelse i det, da vil du bære himlen i dig! Himlen eller Paradis er ikke geografisk, det er psykologisk. Det er ikke fysisk, men mentalt. Hvis du beslutter det, kan du være i himlen nu og her.

Bekymring er en uønsket 'gave', nedarvet fra bedsteforældre til forældre til børnebørn. Børn er som svampe. De absorberer helt enkelt forældrenes kropssprog og deres attitude. Forældrene er ikke engang klare over at det sker. Foreksempel hvis et barn hører sin mor gentage en vis bekymring fire-fem gange vil det simpelthen tage den tankemåde ind. Han vil vokse op og gentage de samme unødvendige erklæringer, og det er en af bekymringens ytringsformer.

Endelig vil han bære den bekymring med sig ind i sit ægteskab og nu vil så ikke bare han, men også hans kone være tvunget til at leve med det, selvom det oprindeligt faktisk var hans mors anliggende. De vil så igen give bolden videre til deres egne børn, medmindre de lærer at leve med hvad der ER.

En mand gik tur med sin baby i barnevogn. Babyen skreg i vilden sky. Samtidig sagde manden hele tiden helt stille, 'Slap af George. Lad være med at skrige. Det hele skal nok blive okay.'

Hans kone bad ham om at holde mund.

En kvinde som havde overværet det, sagde til hende, 'Hvorfor er du så uhøflig overfor ham, han gør jo da sit bedste for at berolige jeres søn !'

Hustruen kiggede modvilligt på hende, pegede på sin mand og meddelte hende, 'Han er George.'

Når forældrene konstant udtrykker bekymring, vokser børnene op i den tro at selve livets akse er bekymring!

Problemet er at forældrene forventer at børnene skal være bekymrede! Hvis de ikke bekymrer sig bliver de beskyldt for at være følelseskolde. Det er muligt at være omsorgsfuld uden at være bekymret. Omsorg er handling, bekymring er sladder, indre sludren. Den sludren er ligesom at forsøge krydse en bro, inden man er nået frem til den.

En ung dreng kørte sin mor til nabolandsbyen. Da de nærmede sig landsbyen kom de i tanker om en bestemt bro som var meget gammel og plejede at være upassabel.

Moderen blev meget nervøs og sagde, 'Den bro får du mig altså ikke til at krydse i bil.'

Sønnen sagde, 'Lad os nu se hvordan den ser ud, når vi kommer til den.'

Moderen sagde, 'Jeg er sikker på broen vil gå i stykker, hvis vi kører ud på den.'

Sønnen svarede, 'Lad os undersøge, hvor stærk den er. Vi krydser ikke over den uden at have undersøgt den omhyggeligt.'

Moderen, 'Hvis der sker noget med enten dig eller mig, tilgiver din far mig aldrig.' Hun blev ved og ved i samme skure og blev mere og mere ophidset.

Snart nåede de det sted, hvor broen stod. Den gamle bro var væk og var blevet erstattet af en ny!

Der er to ting man må forstå: kronologisk planlægning og psykologisk bekymring. Kronologisk planlægning er nødvendig for at lægge et skema for opgaver eller projekter, der skal nås inden for en vis tidsramme. Du beslutter foreksempel, 'Jeg vil vågne klokken 6, udføre min meditation, tage bad klokken 7 og tage på arbejde klokken 8. Jeg vil forlade jobbet ved 17 tiden og være hjemme igen klokken 18.'

Den type planlægning er helt alright. Men før du når til de forskellige punkter på din liste begynder du allerede at bekymre dig om det. Du overvejer fordele og ulemper ved hver enkelt punkt, o.s.v. Det kaldes psykologisk bekymring! Det er helt unødvendigt. Kronologisk planlægning er fin nok, men psykologisk bekymring er ikke et must. Det er som at forsøge krydse broen før man er nået til den.

Så meget energi går op i bekymringens røg – til ingen verdens nytte. I den historie jeg lige fortalte kan man ikke konkludere, at sønnen ikke er

omsorgsfuld. Han er omsorgsfuld nok, men han bekymrer sig ikke, det er det hele. Hvorfor dog spekulere over broen før den kommer?

Du kan gøre rent i de forskellige dele af dit hus, dine gulve, dine tæpper, men hvad med rummet/ space't i dit hus? Med space eller rum mener jeg den energi der cirkulerer rundt i dit hus. Det opsnapper hver eneste tanke du udstråler. Det er bestemmende for selve husets stemning. Dine bekymringer hviler som edderkoppespind i dit hus' space. Det er grunden til at du, idet du træder ind i dit hus, oplever en gammelkendt følelse af bekymring. Mønstrene, der ligger i dit hus tomme rum griber fat i dig når du træder ind ad døren. Forstår du, din mentale struktur lægger sig til rette i dit hus' rum.

Problemet er at du bliver så vænnet til dine bekymrings-mønstre, at du ender med at være ligesom en ø afskåret fra fastlandets dufte. Din bekymring afskærer dig fra Eksistensens duft. Eksistensens mirakler opruller sig hele tiden for dine øjne, men du ænser dem ikke. Du glemmer at sætte pris på tingene og husker kun at brokke dig over dem. Du glemmer at le og husker kun at ængstes. Du glemmer lyksalighed og husker kun stress. At huske disse negative ting er blevet en indgroet vane for dig.

Hvad er løsningen på denne fordrejede software i dit sind ?

Dyb opmærksomhed er løsningen. Dyb opmærksomhed er som en godartet virus, hvis ellers der eksisterer sådan en! Når først du bringer opmærksomhed ind i dit system, jo mere du arbejder med sindet, des mere vil opmærksomheden gå ind i den der bekymringssoftware og tilintetgøre den!

Opmærksomhed er ikke andet end at sætte vores fokus på det, der nu engang sker i og omkring os. Det er at være vidne, at bevidne. Alt vi bevidner med opmærksomhed vil opløses. Det er opmærksomhedens magt ; hvad enten det er fysisk smerte, mental lidelse, bekymring eller noget helt femte. Når vi betragter tingene med opmærksomhed stopper vi konflikten indeni. Vi 'falder ind' i det naturlige flow.

Når vi betragter bekymring med opmærksomhed sætter vi dermed lys på lige nøjagtigt hvordan bekymringen er opstået, hvordan den eksisterer. Når det sker begynder bekymringen at gå i opløsning og klarhed at indfinde sig.

Der er en lille historie om Buddha og hans disciple:

En dag ankom Buddha for at holde sit sædvanlige morgen foredrag for sine disciple. Han bar et knyttet lommetørklæde i hånden. Han viste tørklædet frem for sine disciple og spurgte om der var en, der var villig til at komme op og binde knuden op.

En af disciplene gik op til ham og forsøgte at løse knuden op. Han hev og sled, men knuden blev kun strammere. Endnu en discipel kom nu frem, betragtede knuden et par sekunder og løste den uden videre op.

Det eneste han gjorde var at kaste et blik på knuden, så vidste han straks hvordan den var bundet fra starten. Så han gjorde bare det samme bagfra og løste den op ! Knuden selv belærte ham om, hvordan den skulle løses op.

I livet er vores bekymringer knuderne i lommetørklædet. Hvis vi betragter dem med opmærksomhed vil vi vide, hvordan de skal løses op. Vi vil se nøjagtigt hvordan bekymringen kom til verden og dermed vil vi også vide, hvordan den kan blive opløst igen. Bekymringen selv vil lære os, hvordan vi kan sætte den fri.

Hvis du kigger nøje efter vil du se at mål altid skaber bekymring i os. Når vi bevæger os imod et hvilketsomhelst mål, er vi ideligt bekymrede om resultatet.

Krishna, en oplyst mester fra det gamle Bharat siger det så smukt i oldtidens hindu skrift, Bhagavad Gita, 'Den, der ikke forventer hverken tab eller gevinst fra nogetsomhelst, arbejder glad og fro selv uden at have brug for særskilt motivation.'

Hvis du er bekymret om resultatet vil selve bekymringen influere på resultatet. Fordi din bekymring smitter af på dine handlinger. Arbejde bør altid udføres med inspiration; ikke med bekymring. Inspiration er en overstrømmende energi, der ekspanderer din kapacitet for at handle og få tingene gjort. Det er totalt vitaliserende. Bekymring, på den anden side, er noget, der skrumper din kapacitet ind. Det indskrænker dine handlemuligheder, fordi det optager så meget af din energi.

Når du arbejder i en bekymret tilstand er du for evigt nervøs over resultatet. Arbejder du med inspiration som motiverende faktor vil du aldrig være urolig for resultatet. Du er kun optaget af at udføre arbejdet bedst muligt. Ethvert job udført med inspiration vil opnå gode resultater. Også selvom det måske ikke giver de forventede resultater vil du under alle omstændigheder have det godt med det, fordi du opnåede tilfredsstillelse alene ved udførelsen. Arbejdet selv vil være din tilfredsstillelse.

*Buddha – oplyst hindu mester og grundlægger af buddhismen

*Krishna – oplyst hindu mester, som blandt andet overleverede de Sandheder som Bhagavad Gita udgør

*Hindu – tilhænger af hinduismen, som følges af mere end en milliard mennesker

*Bhagavad Gita – oldgammel hindu helligt skrift, givet af den Oplyste mester Krishna og regnet for essensen af Upanisaderne/ de samlede hellige skrifter

Når du lever dit liv uden forventninger er du tilfreds på forhånd. Der er simpelthen ikke plads til at bekymring eller utilfredshed kan trives. Når du ikke er bekymret ser du tingene som de er. Du tager dig ikke af hvordan tingene eventuelt vil udvikle sig. Bekymring eksisterer kun hvis du giver det rum. Rummet bekymring kan opstå i er enten fortid eller fremtid. Nutiden levner ikke plads for den.

En mor tilberedte et måltid mad til sin unge søn. Hun tømte en dåse bønner ud på en pande og satte den på komfuret for at koge. I det samme ringede telefonen. Hun havde ventet på opkaldet og ønskede at tage det, men var samtidig nervøs for at lade sin søn være alene de par minutter, mens hun var ude af rummet.

I en bestemt tone sagde hun til ham, 'Du bliver her mens jeg tager telefonen. Jeg kommer snart tilbage. Nu må du ikke være uartig og hvad du end finder på, så lad være med at stikke de bønner op i næsen…'

Vi er altid nervøse for hvad der sker, og for hvad der eventuelt kunne ske! Drengen havde sandsynligvis aldrig drømt om at stikke bønnerne op i sin næse! Men nu har hans mor givet ham en god idè… Sådan giver bekymring liv til mange ting, der ikke eksisterede på forhånd. Hvis nu drengen vælger at prøve det der med at sætte de lange grønne ting op i næsen, sådan som mor foreslog, vil hendes bekymring vise sig sand! Hun vil konkludere at hendes bekymringer altid er berettigede.

Hvis du undersøger bekymringer nærmere, vil du opdage at de opstår ud af dyb uvidenhed om, at det i virkeligheden er Eksistensen der kører hele showet! Hvis du ser dem efter i sømmene, kan du ikke undgå at bemærke at alle bekymringer er ren illusion. Det kan du forstå ved at observere hvad der sker i dødsøjeblikket. Mens du er i live har du måske flere hundrede bekymringer, men hvad nu hvis din død var lige om hjørnet? I dét øjeblik hvor mange af de bekymringer tror du så vil have magt til at dominere dig som de gjorde tidligere? Der vil helt sikkert kun være en bekymring tilbage. Nemlig den at du snart skal dø. Ingen af de tidligere bekymringer vil have noget videre at skulle have sagt. Alle de forskellige situationer i yderverdenen er uforandrede, men ikke desto mindre forsvinder dine bekymringer som dug for solen. Kun kærlige tanker er tilbage rettet mod dine kære.

Hvordan er det muligt? Det er muligt fordi dine bekymringer aldrig var en del af dig til at begynde med. De var kun en del af dit sind. De var ikke solide. Hvis de havde rigtig eksistens ville de helt sikkert også udøve indflydelse på dig også i dit dødsøjeblik.

Ængstelsens natur er at gå i hælene på noget, der ikke er til stede; hvis du allerede er godt stillet økonomisk vil den gå efter parforhold; hvis dine parforhold og venskaber allerede er der vil de gå efter en god uddannelse; er du allerede uddannet vil de gå efter at se godt ud. Hvis alle de ting allerede er til stede vil de hænge sig op på det tilstedeværende og bekymre sig om det!

Når først du rigtig har forstået at du virkelig har en part i Eksistensens storslåede plan, kan bekymring ganske enkelt ikke længere slå sine rødder i dig. Eksistensen er et levende energi-væsen. Det besidder en ufattelig stor intelligens ved hjælp af hvilken, den kører hele showet. Vi er alle del af det. Den samme intelligens, der tager sig af hele Eksistensen står også til rådighed for os. Hvis vi tuner os ind på den vil alle vores handlinger blive flydende og spontane ligesom Eksistensens happenings. Tuner vi ikke ind på den 'kanal', vil vi blive ved med at være opfyldte af nervøsitet og angst og forblive lukkede.

Eksistensen har så meget at lære os! Bare se på dyrene. Har du måske nogensinde set en bekymret ged eller ko? Nej! De lever deres liv ligesom dig; de fødes, får unger, finder føde og ser døden i øjnene – fuldstændig som menneskelige væsener. Du indvender måske, 'De står ikke overfor de samme udfordringer som vi'. Bevares, men tag bare de aktiviteter de trods alt foretager: formering, møde døden etc.? Er de fulde af bekymring om alt det? Nej! Men det sker også for dem. Så forstå realiteten, Eksistensen kører hele det her makrokosmos. Den kan helt sikkert også tage sig af dig!

Overgivelse til Eksistensens love er den suverænt mest effektive måde at slippe for al bekymring.

Hvis du går ind og seriøst analyserer hver enkelt bekymring, som rejser sig i dig vil du se at nioghalvfems procent af dem er grundløse. Men problemet er at det er egoet ikke villig til at acceptere. Egoet har for mange aktier i bekymring. Sin ængstelse og uro kan man da ikke bare sådan lige gå af med! Bare prøv at fortælle en eller anden at hans eller hendes bekymringer overhovedet ikke er noget at tale om. De vil blive meget fornærmede. Man skulle jo tro en person ville blive glad ved at høre at hans bekymringer slet ikke er rigtige. Men nej, langtfra! Han vil føle sig trådt over tæerne. Egoet bliver dybt fornærmet når dets bekymringer ikke bliver anerkendt med al den fornødne respekt.

Det er egoet der holder liv i al bekymring. Bekymring dannes af uvidenhed ja, men holdes i live af egoet. Bekymring udgør en akse rundt om hvilken egoet drejer. Fjernes bekymringen lider egoet under det. Arbejde og ansvar i den forbindelse er klassiske eksempler.

Du har måske lagt mærke til hvordan nogen folk gerne overdriver deres situation og forstørrer deres bekymringer op, som om deres bekymringer er de største på hele planeten jorden! Hvis du forsøger at tale dem fra det, bliver de meget sårede.

Selv bekymringer om hvad andre siger om os er et egoproblem. Egoet er konstant bange for at få sit image ødelagt. Det er på grund af egoet vi så gerne vil være specielle hele tiden, vil være noget særligt. Vi bruger faktisk ret meget energi på bare at bekymre os over vores image. Erkend at den største velsignelse er at være en 'nobody' og dog være lykkelig. Det er den største gave. Det siges at det mest ekstraordinære ved en oplyst person, er at han selv mener han er ganske almindelig og ordinær! Så forstå at Oplysningen selv er en rejse mod indre afslapning. Du er først en helt speciel person i døgnets 24 timer, i det øjeblik du slipper al bekymring og al ego.

Hvis du virkelig gerne vil slippe af med dine bekymringer så drop dem nu og her, lige nu, uden at forsøge at retfærdiggøre nogen af dem.

Sagen er den, at selve vore bekymringer bliver en form for sutteklud, en tryghed. Vi gemmer os i dem. At gemme sig og bare lade munden løbe om dem hjælper os kun til at forblive dovne.

Nogen spurgte en dag Mahavira*, en oplyst Jainistisk mester fra det gamle Bharat, 'Hvem er det, der har bekymringer?'

Han svarer smukt, 'Den person, der er bekymret'.

De spørger ham videre, 'Hvad er årsagen til bekymring? Han svarer, 'Dovenskab.'

Så spørger de igen, 'Hvem kan sætte en stopper for al bekymring?' Han svarer, 'Mennesket selv.'

De spørger, 'Hvordan kan det så lade sig gøre?' Han svarer, 'Ved at opgive dovenskaben.'

Hvis du kommer ud af din dovenskab vil du per automatik begynde at handle korrekt. Og når dine handlinger er i orden, slipper du dine bekymringer. Din fortrolighed med bekymring kan ses alene af den måde du forholder dig til andre menneskers bekymringer. Hvis du lægger mærke til det, så er det første du siger efter at have hørt en anden fortælle om sine bekymringer gerne noget i stil med 'Åhr ja, hvad kan man stille op… sådan er det jo bare…' Du giver aldrig en klar løsning til dem, her og nu. Ved at forholde dig sådan skal du være klar over, ikke bare opmuntrer du dem, men også dig selv, til at forblive nede i det vi kan kalde bekvemmeligheds – bekymringszonen.

Se godt efter, og du vil opdage at vi elsker at bekymre os og tale om det. Det får os til at føle os betydningsfulde, som om verden faktisk ikke kan dreje rundt uden os og vores uvurderlige indsats.

Hvis du virkelig ønsker en løsning vil du aldrig dvæle ved problemerne, men straks gå i gang med at søge en løsning. Sådan er det, hvert eneste problem indeholder en øjeblikkelig løsning; du skal bare ønske at se den; det er nøglen.

Det meste af tiden foretrækker du at tilbringe i din bekvemme bekymringszone. Den giver dig tryghed. Lad os foreksempel sige du besøger din datter på hendes kollegie. Du ser et par studenter hvis rum er totalt uordentlige, eller de er måske i gang med at bytte og gå i hinandens tøj. Du optager det hele i et arkiv i dit sind og drager konklusionen at sådan lever de alle sammen på det kollegie. Du råder derfor dit barn til at holde sit rum rent og ordentligt og aldrig gå rundt i andres tøj. Selvom hun fortæller dig, at hendes ting er i orden og hun aldrig kunne finde på at bruge andre folks tøj, er det svært for dig at 'delete' den optagelse du allerede har liggende på din indre 'computer'. Du holder dig til det du tidligere har set.

Der har sikkert været mange andre smukke ting at lægge mærke til på stedet – studenternes livsglæde, selve området for kollegiet, haven etc., men hver gang du tænker på din datter er det kun den ene erindring, der kommer op og så bekymrer du dig om din datter. Ikke nok med det, men alle du møder får straks at vide hvor forfærdeligt tingene står til på din datters kollegie. Det er et stort rod, og alle sammen render de rundt i hinanadens tøj! Den ene erindring er ikke Sandheden med stort s, men du vælger at gøre den til din tryghedszone. Du forstærker erindringen.

Det er på samme måde med dine økonomiske bekymringer. Hvis det at tjene penge er din bekymring betyder det helt klart, at du et eller andet sted har givet efter for dovenskaben og læner dig tilbage i en bekvemmelighedszone af ængstelse. Hvis du dropper dovenskaben og får fingeren ud, kan du tjene penge. Vore dages samfund yder uanede muligheder for at tjene penge.

Jo flere bekymrede tanker du tænker vil presset på dit navleområde forstærkes. Det er fra navleområdet alle tanker eller bekymringer opstår. Når du skaber flere og flere tanker oplever du det som en tyngde i maven. Der er et energicenter i navleområdet kaldet manipuraka chakra.* Det energicenter skrumper ind med tyngden af bekymring. Det reagerer umiddelbart på bekymring og det virker ind på maven. Det er derfor din mave begynder at blive urolig, når du bekymrer dig rigtig meget om noget. Eller hvis du hører nogle chokerende nyheder siger du måske, 'Jeg kan slet ikke fordøje det…' Alle ubehagelige nyheder får din mave til at køre rundt. Maven er meget sensitiv overfor tanker.

Der var en læge som var berømt for sin ekstraordinært ef ektive behandling af gigt. Hans venteværelse var altid pakket med patienter.

En dag kom en gammel dame ind i venteværelset; hendes ryg var helt krumbøjet og hun gik med stok. Da det blev hendes tur gik hun ind til lægen og utroligt nok, kun fem minutter senere kom hun ud igen med helt rank ryg og hovedet stolt løftet.

En kvinde i venteværelset løb over til hende og udbrød, 'Det er et mirakel! Du var helt bukket sammen, da du gik ind og nu kommer du ud med ryggen strunk og ret! Hvordan bar lægen sig dog ad?'

Den gamle dame svarede, 'Han gav mig en længere stok.'

Nogle gange er vi så vante til at leve på en bestemt måde, at vi er ude af stand til at se bedre alternativer. Bekymring er den (u)vane, som suverænt afholder os fra at leve vores fulde potentiale og til og med inviterer sygdom ind i vores krop. Sygdom starter i sindet.

Der findes ekstreme bekymringsformer, som går hen og bliver kroniske og lægger en dæmper på hele individet. Den form for bekymring diagnosticeres under navnet Generel Angst Syndrom (Generalized Anxiety Disorder). Den er meget stærkere end den nervøsitet folk almindeligvis oplever fra dag til dag. Ifølge research udført af det nationale institut for mental sundhed (National Institute for Mental Health) i USA, lider et stort antal voksne amerikanere under det og heraf cirka dobbelt så mange kvinder som mænd.

Når først bekymringen sætter ind for alvor går vi til psykiater. Årsagen til bekymringerne er i sindet, ikke i yderverdenen. Så hvordan skulle medicin kunne hjælpe?

Et meget stort antal mennesker verden over går til psykiater for at få hjælp til at slippe af med deres bekymringer. Medicin kan være okay, men når det handler om bekymring er meditation også nødvendig.

Meditation blødgør dig. Når du er blødt op vil kærlighed og taknemmelighed begynde at vokse i dig. Gradvis vil der efterhånden ikke være plads til bekymring. Bekymring er også en form for vold. Det er en subtil form for vold. Det er en forklædt ophidselse i systemet.

Meditation øger opmærksomheden mærkbart. Med øget opmærksomhed kan du være totalt involveret i alle mulige ydre aktiviteter, men samtidig forblive uberørt af alt, hvad der sker. Så er livet godt at leve. Et bekymringsfrit liv er et ægte liv.

Excel without stress

Bekymring og stress er nært forbundne. De er som mor og barn. Den ene kan ikke eksistere uden den anden. Hvad der gælder for den ene er også sandt for den anden og viceversa. Taget i betragtning at stress regnes for vor tids

suverænt største ødelægger af folks helbred er det værd at gå mere i dybden og studere sammenhængene nærmere.

For en firehundrede år siden udtalte den franske filosof Rene Descartes*, 'Jeg tænker, derfor eksisterer jeg.' Den erklæring er kommet til at udgøre basen for moderne tænkning. Milliarder mennesker i denne verden er fulgt i Descartes fodspor og har ment at det gælder om at være lige lidt klogere, lidt smartere end den anden, hvis man vil have succes.

Descartes havde ret og uret på samme tid. Han havde ret i at det menneskelige system ikke ved, hvad det vil sige at leve uden sindet, uden at tænke. Med det resultat at mennesker er blevet slaver af deres egne sind. De lever i trældom.

Mange århundreder før Descartes erklærede en vedisk* vismand at mennesket ikke begynder at eksistere førend han stopper med at tænke. Adi Shankara* stod som otteårig ved den hellige flod Tungabhadras bred, da han ovre på modsatte bred fik øje på en mand, der skulle blive hans kommende mester. Mesteren spurgte ham, 'Hvem er du?'

Shankara gav svaret, 'Jeg er ikke sindet, jeg er ikke intellektet, jeg er ikke egoet, jeg er ikke sanserne. Jeg er hinsides alt det. Jeg er ren bevidsthed.'

Vi er blot en biologisk maskine sålænge vi identificerer os med sind og krop. Vi er kun en hårnål bedre end de dyr vi udviklede os fra, så længe vi tillader vore sanser at være vor guide. Men menneskets sande potentiale er ikke bare at tænke og bevise at vi er hævet over dyrene. Formålet med det menneskelige liv er at transcendere sindet og ascendere til et højere bevidsthedsstadie. I det stadie befinder vi os i sandhed i den guddommelighed vi nedstammer fra.

Indtil vi går i eet med det som er vor sande natur er vort indre fuld af forvirring. Den forvirring og tummelumskhed som opstår mellem vor sande natur og så det vi lader som om eller bilder os ind vi er, er det vi kender som stress eller anspændthed.

^*Rene Descartes – Fransk filosof, som blev berømt for sætningen, 'Jeg tænker, derfor er jeg.'

^*Vedisk – vismand udi de hellige skrifter Vedaerne

*Adi Shankara – Oplyst Hindu mester. Sin tids suverænt største udlægger af advaita vedanta filosofien, som kom til ære og værdighed igen gennem hans belæringer og gav nyt liv til den vediske tradition og hinduismen i al almindelighed.

Du er ikke anspændt. Du er spændingen.

I henhold til vedisk psykologi er vi ikke forstyrrede/forvirrede. Vi er selve årsagen til den forstyrrelse, den forvirring. Forstå det rigtigt, du er ikke anspændt, du er spændingen. Du er ikke stresset, du er årsagen til stress. Der er stor forskel på de to synspunkter. Lad os gå i dybden med det. Så vil du forstå. Du er ikke anspændt. Du er selve spændingen. Der er meget stor forskel mellem 'du er forvirret' og 'du er forvirringen'.

En gruppe yderst velrenommerede og erfarne videnskabsmænd er nu nået til samme resultat. De siger: Vi kan ikke holde mennesket ansvarlig for hans/hendes handlinger, medmindre vi lærer ham at styre sine følelser via at kunne styre hvad der sker indeni ham.

Det de vediske skrifter sagde for femtusind år siden er det samme videnskaben siger i dag. Skrifterne giver imidlertid også løsningen og svaret på dette menneskets oldgamle problem. De kan bygge bro over kløften mellem den nutidige vestlige psykologi og den vediske psykologi.

Den vestlige psykologi giver os håbet at kunne komme tilbage til en såkaldt normaltilstand, og dermed opretholde 'jeg' som 'jeg'. Foreksempel hvis der er meget varmt i det her rum, kan vi ved at installere et aircondition anlæg til at køle rummet ned, få det behageligt igen. Men vi glemmer en væsentlig faktor. Samme øjeblik vi bringer aircondition ind i rummet opstår et vedligeholdelsesbehov. Det starter yderligere spænding op. Flere problemer. Nu har vi brug for elektricitet, der kommer regninger, og vi vil have brug for penge. Samme øjeblik du går ud for at arbejde er du ikke længere her til at nyde rummet. Rummet og dets pragtfulde airconditionsanlæg eksisterer ja, men du er et andet sted, på arbejde for at tjene penge til vedligeholdelsen af anlægget!

Vi glemmer en væsentlig faktor. Du som du er, er en sygdom.Vestlig psykologi insisterer på den ene idè at sindet er en biomekanisk maskine. Vi bilder os alle ind, på det underbevidste plan, at sindet er materie, en ting eller en maskine. Det er derfor vi konstant forbinder alle tidligere hændelser i sindet som én kæde og bilder os selv ind, at det er en reel, fast afgrænset ting.

Lad mig give dig et eksempel. Det dårlige humør du oplevede for ti år siden, det dårlige humør du oplevede for ni år siden, den depression du havde for otte år siden, det elendige humør du var i for syv år siden og den nedtur du oplevede i går er totalt uforbundne og selvstændige hændelser. De fandt alle sammen sted med forskellige formål, forskellige årsager, til forskellig tid og forskellige situationer. Du forbinder alle disse reelt usammenhængende begivenheder og konkluderer, 'Mit liv er én stor depression'.

Det dårlige humør du var i for henholdsvis år, måneder, uger og dage siden er alle usammenhængende og selvstændige begivenheder. For femten år siden følte du dig helt nede i kulkælderen fordi du havde mistet dit legetøj. For ni år siden var du depressiv fordi du mistede din kæreste. For et par år siden røg du ned fordi din søn ikke gad lytte til dig. Årsagerne var forskellige, situationerne forskellige og begrundelserne vidt forskellige. Hvorom alting er, når du forbinder alle disse situationer hvor du var i dårligt humør og beslutter, 'Mit liv er fyldt med depression,' har du dermed skabt helvede for dig selv!

Samme øjeblik du beslutter dig for, at dit liv er deprimeret, jamen så bliver dit liv sådan. Vær så venlig at forstå, at det er kun sådan som du tror din fortid var, sådan vil din fremtid også blive. Fremtiden tager form efter fortidens skabelon. Vi ved jo alle at vi ikke kan flygte fra fortiden. Så hvordan skulle vi lige pludselig kunne ændre vort liv drastisk fra og med i morgen? Nej, det kan vi ikke. Hvadend vi bilder os ind var vor fortid, kun det vil vi kunne se som vor fremtid. Så når først vi har bildt os selv ind at vor fortid var fuld af depression, har vi skabt en ubevidst tro på, at vores fremtid også vil være fuld af depression.

Vær helt med på det, når vi tror sindet er en ting, en bio-maskine, har vi skabt helvede for os selv. Heldigvis for os er sindet ikke en ting. Så der er håb. Sandheden er at sindet ikke er en ting sådan som vi er blevet opdraget til at tro; det er en proces. Det er ikke et navneord, men et verbum.

Så indse det stjerneklart, når vi tror fuldt og fast at sindet er et objekt, noget fastlåst skaber vi dermed problemer som ikke eksisterer.

En mand går til en psykiater og beklager sig, 'Doktor, mit liv er fuldt af problemer.' Doktoren siger, 'Alles liv er et problem. Det skal du ikke være bekymret over. Vi vil ses tre gange om ugen og det vil koste dig hundrede dollars.'

Indse sandheden, så længe vi tror sindet er blot en maskine er vi hjælpeløse. Ingen psykiater vil kunne hjælpe. Ingen psykoanalytiker kan hjælpe. Ingen andre metoder kan hjælpe heller, for selve grundlaget for det hele er forkert. Alt vi bygger ovenpå en fejlagtig tro, vil per automatik slå fejl. Det kan ikke være sandheden. Vi har behov for at indse den basale sandhed at sindet er en proces; vi er ikke anspændte, men vi er spænding.

Kun omkring ti procent af alt vi opfatter gennem vore sanser bliver indoptaget i den bevidste del af vort sind. Alt andet ryger direkte ned i vores underbevidsthed. Det er derfor det ofte er sådan, at vi ikke engang kan huske et sted vi rent faktisk kommer forbi hver eneste dag. For så vidt sanseindtrykket ikke umiddelbart interesserer os på en eller anden måde, bliver det ikke registreret.

Lad os nu se på hvad der så sker med de sanseindtryk som rent faktisk bliver registreret i den bevidste del af vort sind. Disse indtryk bliver sorteret af dele af sindet og identificeret. Dit bevidste sind går ind og registrerer hvorvidt personen du har for dig er kendt eller er en ukendt fremmed. Hvordan du ønsker at forholde dig til ham er derimod ikke en beslutning der træffes på det bevidste niveau. Såfremt du kender ham vil din attitude overfor ham være bestemt af de indgraverede erindringer, der allerede ligger på dit indre system. Men også selvom du aldrig før har mødt ham vil selve hans fremtoning, udseende, påklædning etc. trigge ubevidste reaktioner i dig. Så i begge tilfælde

ryger 'filen', arkivet, direkte ned i underbevidstheden for at træffe beslutning om, hvordan du skal forholde dig.

For de fleste af os er mindre end ti procent af sindet en bevidst proces. Mindre end ti procent af det du opfatter gennem dine sanser bliver registreret bevidst. Der er alvorlig mulighed for, at færre end én procent af samtlige dine beslutninger er rationelle!

Der er to måder, hvorpå vi kan genvinde kontrollen. Den ene er ved at reducere den indoktrinering, der binder os. I vores meditationsprogrammer arbejder vi specifikt på at fjerne og opløse disse samskaras*, som binder os. Den anden måde er ved at være i nuet, med total bevidsthed og kontrol.

*Samskaras – engrammer, dybt indgraverede erindringsspor i sindet

Dine tanker kredser altid om din fortid eller din fremtid. Du er kun i stand til at tænke på hvad der er sket i fortiden, eller hvad der vil ske i fremtiden. Dine tanker om fortiden er for det meste beklagelse over det du ikke gjorde, men skulle have gjort, eller skyldfølelse over det du faktisk gjorde. Dine tanker om fremtiden handler om det du ønsker at gøre.

Vær så venlig at forstå, hverken fortiden eller fremtiden er virkelige. Fortiden er død og begravet. For det meste lærer vi ikke engang af fortiden. Alt vi forsøger at gøre er at udnytte fortiden til at styre fremtiden med. Det svarer til at køre bil udelukkende ved at kigge i bakspejlet! Du kan ikke være i tvivl om, hvor du vil ende med at ryge hen!

Fremtiden er endda endnu mere uvirkelig. Den er ikke indtruffet endnu. Du har reelt meget lidt at skulle have sagt omkring din fremtid, sådan som du er nu, fordi størstedelen af alle dine beslutninger træffes af din underbevidsthed. Dit liv udarter sig primært i overensstemmelse med fortidens indgraverede erindringsspor. Dine tanker er intet andet end dit sinds bevægelse mellem fortid og fremtid. Dit sind ønsker aldrig at slappe af. For hvis det slap tøjlerne ville du måske finde ud af, at du sagtens kan undvære det!

Hvis bare du tillod dit sind at slappe lidt af, eller overtalte det til at tage det lidt roligt, ville du umiddelbart opleve en lyksalig tilstand. Den tilstand er nuets øjeblik. Hele din fremtid bør bestemmes af dette nu. Det er det du beslutter lige nu i dette øjeblik, der er bestemmende for din fremtid. Når først du har taget dig af dette nu, når først du har levet dette øjeblik bevidst, vil du ikke længere have grundlag for at angre fortiden eller føle dig skyldig over den.

Søjlen i midten symboliserer 'tid'. På ethvert givet tidspunkt er det sådan, at jo større din TPS - tanker per sekund – er, desto længere væk fra en reel bevidsthed om nuet er du. Du bekymrer dig så meget om fremtiden, at den går hen og slipper fordi dig og bliver til fortid, uden nogensinde at nå at få bare et glimt af nutiden.

Meditation hægter sindet af, så det ikke længere kan køre rundt med

Når din TPS falder ned opnår du gradvis større kontakt med nuet, og når det sker har du et langt klarere billede af hhv. fortiden og fremtiden. Du undrer dig måske over, hvad der skulle være at være klar omkring m.h.t. fortiden. Det er nemt at forstå at fremtiden måske ikke ligger klar, men fortiden? Jeg har jo levet den, så hvorfor skulle den være uklar? Du må gøre dig klart, at det du husker om fortiden er din dom over fortiden, ikke sådan som den faktisk var. Hvor ofte taler vi ikke om 'de gode gamle dage!' 'ja, det var tider!' Vi vælger kun at huske de gode minder og fortrænger resten, derfor.

Når du er i en intuitiv tilstand er det udtryk for, at din TPS i de få øjeblikke er dalet et stykke, og du er mere tilstede i nuet. Når din TPS er i nul ligger både fortid og fremtid krystalklare frem for dig. Punktet hvor fremtiden møder fortiden er nuet. Det er der din tankefrekvens er i nul og du befinder dig i en'no mind' tilstand. Du har ikke bare kontrolleret eller fortrængt sindet, hvilket er en umulighed. Du har transcenderet sindet, hvilket er en mulighed.

Meditation bringer sindet til ro. Meditation sætter sindet fri, så det ikke længere kan spille dig sine puds. Vi kan også nå det stadie ved at være i en mesters nærvær. Mesteren er altid i en no-mind tilstand, svarende til et nul TPS stadie. Når du er i hans bevidsthed det være sig fysisk eller på anden vis, falder

din egen TPS også. Du kan nå nul TPS tilstanden blot ved at opholde dig i mesterens nærvær. Mesterens tilstedeværelse er meditation. Bevidsthed om mesteren er meditation.

Du kan nå nul – TPS blot ved at være i mesterens nærvær.

Vi har set på hvad skrifterne siger, og på hvad jeg mener om hvorfor stress opstår. Lad os nu se på hvad videnskaben siger.

I en vis del af vor hjerne er der et center, der kontrollerer diverse aktiviteter som vejrtrækning, fordøjelse og lignende funktioner, som kroppen udfører af sig selv, uvilkårligt. Naturen har indrettet et ufejlbarligt system i vores hjerne ved navn hypothalamus. Denne del af hjernen indeholder også det biologerne refererer til som reptilhjernen.

Videnskabsfolk med speciale i adfærd taler ofte om den såkaldte 'fight or flight' respons, altså en 'slås eller flygt' reaktion. Når vores krop-sind opfatter en overlevelsestrussel underrettter vores underbevidsthed straks hypothalamus. Underbevidstheden fungerer på en hastighed, der ligger en million gange hurtigere end den bevidste del af sindet. Så lang tid inden vi overhovedet bliver klare over, at der er fare på færde er vores instinkter trådt i alarmberedskab. Hypothalamus aktiverer nu pinealkirtlen, kontrolcenteret for samtlige kirler, som så aktiverer adrenalinkirtlerne, der producerer og udskiller adrenalinhormon, som pumpes ud til vores arme, hænder og ben, fødder. Vi er nu rede til at iværksætte 'slås eller løb' reaktionen – energien har forberedt os på enten at tage kampen op eller bene af i en fart.

Den ubevidste reptilhjerne træffer beslutning om kemikalierne skal frigøres og sendes ud i vores krop for at beskytte os, eller ej. Det var alletiders system i forne tider, da vi boede i huler og dagligt stod ansigt til ansigt med løver og tigre. Dengang skulle man bare være parat nu og her uden først at have tid til at tænke sig om.

For at studere adrenalins indvirkning på mennesker af i dag udførtes nogen eksperimenter på atleter. Nogle sprintere stillede sig på startlinien og sekunder inden dommeren affyrede startpistolen, sænkede han armen. Så, nu blev sprinterne nødt til at slappe af igen og starte forfra med at forberede sig til løbet. Det blev gentaget seks gange i træk. Til sidst var løberne så udmattede at de faldt sammen på startlinjen! Adrenalinniveauet i deres kroppe var helt oppe i det røde felt. Det samme adrenalin, der kan redde liv kan blive dødelig, hvis den produceres uden der er grund til det.

Chancerne for at vi støder på en løve eller tiger er temmelig ringe i vore dage. Ikke desto mindre bliver vores underbevidsthed ved med at sende signaler op om sådan en slags fare. De benævnes 'angstanfald'. Psykologerne skønner at vi står overfor mindst et halvt dusin af den slags angstanfald hver eneste dag. Disse angsttilfælde producerer store mængder adrenalin i os. Det er blevet bevist at depression er et direkte resultat af den adrenalin produktion. Depression regnes på sin side som hovedårsag til en lang række kroniske og dødelige sygdomme.

Lægelige undersøgelser har vist at mange unge mennesker i rige lande, selv teenagere, har arterier, der er så voldsomt blokerede at de minder om det man normalt ville forvente at se hos folk i tresårsalderen! Læger har fastslået at den fysiske tilstand kun er én side af problemet. En langt større del er den følelsesmæssige side af sagen. Der er nu en rimeligt udbredt accept af at en føelsesmæssig trigger kan udløse et hjerteanfald eller slagtilfælde, også selvom de fysiske betingelser har været tilstede igennem lang tid (uden at der er sket noget ved det).

Stress er dødelig, men den er kun i sindet.

CEO'en i et IT firma modtog en forespørgsel på udførelsen af et vist projekt. Han sendte det videre til høring. Det team, der sad med den slags projekter gik det grundigt igennem og sagde det ville tage seks måneder for dem at udføre jobbet, og det ville komme til at koste op mod en million dollars. Gruppens manager så teamets svar nærmere igennem og rettede op på konklusionen, så det nu fremgik at gruppen kunne gennemføre projektet på blot fire måneder og til en pris af trekvart million dollars.

Forslaget gik herfra op til en af driftslederne. Driftslederen indkaldte alle, gav dem en peptalk og sagde, 'Vi burde være i stand til at gøre det her på tre måneder for en halv million.' Så sendte han det som sit forslag til CEO'en.

CEO'en ringede sin klient op og fortalte ham at hans firma ville kunne levere produktet indenfor to måneder – for en halv million.

Folk der arbejder i større selskaber ved hvad jeg snakker om her. De folk, der træffer beslutningerne er ofte ude af touch med den faktiske virkelighed. Når først de har truffet en beslutning står deres ego på spil. Alt kan ofres blot ikke egoet! En enkel analyse af selskabernes historie vil vise hvor mange selskaber, der er gået fallit på grund af egoerne hos de mennesker, der ledte dem.

Nogle af mine disciple fra koncernverdenen har fortalt mig om noget der kaldes Niveau 5 Lederskab (Level 5 Leadership). Det omfatter ledere som sætter sig selv i anden række efter firmaets og de ansattes behov istedetfor at sætte deres egne egoistiske behov først. Undersøgelser har vist at de firmaer som det er gået godt længst tid, har ledere som stort set er ukendte for offentligheden – simpelthen fordi de er så ydmyge og fokuserede indadtil.

Grundstenen til stress på arbejdspladsen bliver allerede lagt i vores uddannelsessystem. Vi rangordner børnene fra en meget tidlig alder. Hvis tre mennesker i en gruppe benævnes som helte, vil resten af gruppen per definition føle sig uduelige. Vi lærer at konkurrere fra barnsben af. Den hakkeorden tager vi med os på arbejspladsen, som bliver til en krigszone.

De såkaldte 'human resource' programmer går meget op i at kategorisere folk. Det fortælles mig at det i mange firmaer anses som nødvendigt at ti-femten procent af arbejdsstyrken skal fremstå som dårligt præsterende. Folk reduceres til statistikker! For at overleve tvinges folk til at gøre andre til ofre. Det er nok derfor de kalder den slags arbejdspladser for 'asfaltjungler'!

Så længe det er angst og grådighed der driver værket, kan folk ikke føle nogen videre inspiration. De kan kontrolleres og fås til at udføre rutineopgaver, men de kan ikke inspireres til at gøre 'det umulige'. Det er det dilemma selskaberne af i dag står overfor. De har brug for at folk yder en ekstra indsats, men deres værktøjskasse med motivationsteknikker er bare ikke god nok. Den indeholder intet andet end pisken og guleroden.

En velkendt psykolog byggede en model til at vise, hvordan folk udvikler deres behov. Modellen er blevet opkaldt efter ham som 'Maslows behovspyramide'. I bunden af den pyramide finder vi vores overlevelsesbehov for føde, læ for vejr og vind og lignende basale ting. Derefter går folk i gang med at søge venskaber og netværk, og dermed få opfyldt deres sociale behov. Så går de efter kærlighed og opmærksomhed. Derefter er det respekt, et godt ry og berømmelse. Efter at have fået alt det på plads er de stadig utilfredse. De føler der stadig er noget, der mangler i deres liv.

Dette 'noget' finder vi indeni. Maslow kaldte det selvrealisation. Det er den zone hvor vi flyder med strømmen – stressfri. Det er området for indre realisation. Det er zonen hvor du ved du er eet med den universelle energi. Om du arbejder derhjemme, på et kontor eller en fabrik, eller du slet ikke arbejder overhovedet, ser du stadigvæk frem til den dag, hvor det behov er opfyldt og du er centreret.

Det er det vi lærer om i vores basale 'Life Bliss' – livslyksaligheds – programmer. De fem niveau'er i den pyramide Maslow tegnede op svarer til de syv energi niveauer vi indeholder. Disse syv centre for energi kaldes også chakras i den vediske tradition. Hvert chakra repræsenterer en emotionel tilstand og en begærstilstand. Efterhånden som vi opfylder hvert chakras behov bevæger vi os opad til de næste chakras, indtil vi endeligt når den ultimative tilfredsstillelse. Det er en proces tusinder af folk har gennemlevet med forrygende virkning. Vi har undervist i de programmer i mange selskaber verden over. Jeg kalder det en 'Garanteret Løsning'.

Dette er en enkel og dog kraftigtvirkende teknik til clearing af stress. Vi underviser i denne teknik i vores Life Bliss programmer for at deblokere og rense ud i manipuraka chakra* eller navleenergicentret på dansk, som netop er hovedsædet for stress. Teknikken skal udføres på tom mave nogle timer inden sengetid.

Stå op og råb, ras, skrig og skrål op på et sprog du ikke kender. Hvis nogen lyttede må det heller ikke være forståeligt for dem. Vær aggressiv omkring at få alle dine emotioner og følelser ud, de vil snart vælte ud af dig, når først du er kommet rigitigt i gang. Græd hvis du har lyst til det. Rul rundt på gulvet hvis dine emotioner driver dig til det.

Denne teknik er en meget kraftig meditation. Den åbner til din underbevidsthed og tillader alle negativiteter som har ligget opbevaret dernede at komme op til overfladen og forløses. Typiske psykoanalytiske sessions hvor folk taler ud med deres analytiker eller endda smider rundt med nogle ting er stadig bevidste processer. Det vil sige at kun ti procent af dine opbevarede erindringer vil blive forløst. Processer, der finder sted via hypnose går gennem det ubevidste og du er helt ude af kontrol. Denne teknik er en superbevidst proces igennem hvilken du beholder fuld opmærksomhed, samtidig med at du renser ud.

Praktiser denne teknik i tyve minutter. Sid ned bagefter og tillad energien at sprede sig i dig i stilhed i ti minutter. Mens du sidder der stille, læg mærke til dine tanker. Undertryk dem ikke eller forfølg dem.

Face Your Fears and Be Free

Angst er en dybere dimension af bekymring. Bekymring kan være årsag til kræftknuder. Frygt på sin side kan ødelægge liv. Men, ulig bekymring som vi sagtens kan leve uden, virker det som om frygt er en integreret del af vore liv. Det er muligt at se frygten i øjnene uden frygt. En person, der kan siges at være modig er ikke en person, der ikke kender til frygt, men et menneske, der har lært frygtløst at se sin frygt i øjnene.

Angst er en energiform indeni os. Derfor kan den heller ikke ødelægges. Energi kan hverken skabes eller destrueres; den kan kun undergå formskift fra én form til en anden.

Forstå at din frygt er direkte sammenhængende med din livsenergi. Nårsomhelst du står overfor en overlevelsestrussel vil du kunne iagttage hvordan din frygt rejser sig og adrenalinen pumper ud i kroppen. Den adrenalin 'indsprøjtning' giver dig så meget energi at det er lige før du kan lette fra jorden. Vi kalder det slås eller flygt reaktion; enten bliver du, ser frygten i øjnene og kæmper, eller du løber din vej. Der vil være helt vildt meget energi i

din krop hvis dit liv for alvor er truet. Hvis truslen er reel bliver swadisthana chakra*, livets sæde, helt rystet!

*Swadisthana chakra – subtilt energicenter som står i forbindelse med milten.

Når der en rent begær eller ren grådighed indeni dig uden det er knyttet til et bestemt objekt, bliver den energi til skabelsens overstrømmende energi, ekspansion eller Big Bang*! Uden nogen ydre årsag ekspoloderer du i energi. På samme måde, når der er ren frygt i dig uden et objekt som årsag eller udløsende faktor bliver den energi til sammentrækning, sort hul*.

Angst er din natur, men diriger det ikke mod noget som helst objekt. At være bange er naturligt. Men at forbinde angsten med et ydre objekt er et socialt fænomen. Ren frygt hjælper til overlevelse og er spontan.

*Big Bang – kosmologisk model af universet, hvor universet regnes for at være opstået af en tung masse engang i tidernes morgen og at det har ekspanderet lige siden.

• Sort hul – en teoretisk region i rummet hvor tyngdekraften er så kraftig at intet, end ikke lys, er i stand til at undslippe det.

Enorme mængder energi, der stråler ud af dig uden nogen grund er ren grådighed. Hvis det skyldes et objekt bliver det til almindelig grådighed. På samme måde er energi, der falder til ro indeni dig uden grund ren frygt. Hvis det skyldes et objekt bliver det til ordinær frygt. Medmindre det sorte hul opstår kan Big Bang ikke opstå. Det er en del af livet, en del af dramaet, en del af spillet. Ren frygt betyder at du slapper af ind i dig selv, falder til ro. Det er det vi kalder destruktion. Dette Kosmos' fødsel er big bang og døden er det sorte hul. Dit væsens fødsel er dit Big Bang. Dit væsens død er dit sorte hul. Indåndingen er rent begær. Udåndingen er ren frygt.

Prana – livsenergien, du inhalerer sammen med luften – kommer ind i dig på grund af Big Bang. Prana som forlader dit system med udåndingen er det sorte hul. Når du gør modstand eller kæmper mod enten Big Bang eller det sorte hul, forstyrrer du dit system.

Når frygt opstår, når det sorte hul indtræffer, betyder det at du går fredens vej eller er på vej mod Big Bang. Når ren frygt opstår bliver du revitaliseret og dybt afspændt med det resultat, at en bølge af mod og energi rejser sig i dig!

Når du er bange for at miste hvad du allerede har, eller nervøs for ikke at kunne opnå noget du virkelig gerne vil opnå, er det en kamp mellem dit potentiale på den ene side og din negative tilgang til fremtiden på den anden.

Hvis du er helt overbevist om ikke at kunne opnå noget, at du ikke har det der skal til, er der heller ingen frygt. Hvis du er helt sikker på at kunne opnå noget, vil du heller ikke være nervøs.

Frygt er kampen mellem troen på og tilliden til dig selv på den ene side, versus den negative idè eller forventning du har til fremtiden. Du er bogstaveligt talt i kamp med dine egne positive og negative energier.

Er du overbevist om ikke at have potentialet, at du ikke har en chance, vil du ikke blive bange. Er du meget sikker på, at den skal du nok klare, vil du heller ikke opleve frygt. Hvorom alting er, hvis du både meget gerne vil opnå et eller andet, men du er ikke 100% overbevist om, at det kan lade sig gøre, så vil du være bange. Kampen mellem de to idè'er, det dilemma, er det vi benævner frygt.

Der er to måder at undslippe frygten på. En måde er at sætte en stopper for enhver mulighed. Det er ensbetydende med døden, så er der ikke mere at frygte! Den anden måde at slippe for frygt på, er ved at nedbryde mulighedernes grænse. Hvis der er uanede muligheder, hvis kun fantasien sætter grænser, hvis intet kan holde dig tilbage, vil du være frygtløs. Bare ved at forstå det, er der noget der vil falde på plads i dig, noget vil klikke, og masser af frygt vil forlade dig!

Der er en smuk historie:

En person skrev på væggen i et tempel, der hvor læren normalt står, 'Soham' – 'Jeg er Det'. Det betyder alt er muligt gennem mig.

En anden person kom og skrev 'Dasoham'. Jeg kan intet gøre. Jeg er en slave.' Det er også okay.

En tredje kom og skrev 'Sadasoham'- 'Jeg er altid det'.

Hvis du er på bølgelængde med idèen 'intet kan gøres via mig', er du bhakti yogi*- du overgiver dig. Hvis du tænker 'alt kan gøres via mig' er du gnana yogi*, du undersøger og oplever. Hvad enten du arbejder med den ene eller den anden vej, så er det muligt at transcendere frygten. Men du må være helt og holdent forbundet til den ene eller den anden ideologi. Du må enten være rede til at arbejde med 'Alt er muligt for mig' eller med 'Intet er muligt for mig'.

Folk kommer og siger til mig, 'Jeg har alt for meget angst. Hvad kan jeg stille op?' Jeg siger til dem, 'Jo mere du frygter des større er din chance for Oplysning. Du har så mange døre at benytte!'

For en person, der ikke har særlig meget hun er bange for, er mulighederne, antallet af døre, færre, fordi hun lever et sløvt liv. En person hvis liv er kedsommeligt og sløvt vil ikke opleve særlig meget frygt. Hun har ikke alt for meget at miste, ikke særlig meget at skulle beslutte. Hun tager ikke mange chancer.

Alt du behøver gøre er dette: hver gang du oplever frygt så lad være med at være respektløs overfor dig selv. Tab ikke modet eller slå dig selv oven i hovedet mentalt med tanken 'åh, hvad er jeg dog for en skabning?' Rent faktisk har folk, som tør se deres frygt i øjnene, ikke de store problemer. Det er folk, som er bange for at se deres frygt i øjnene, som virkelig skaber problemer for sig selv. Når du ruger for meget over alt det du er bange for, bliver du mere og mere nervøs og problemfyldt.

Nogen gange kan du komme ud af frygtens greb bare ved at rette din opmærksomhed mod noget andet. Men det er ikke frygtløshed. Frygtløshed er ensbetydende med at tage et kvantespring ind i den bevidsthed, hvor du aldrig vil opleve frygt for at miste noget som helst!

Hold dig det for øje: alt det du går og er bange for i dit liv – frygt for fiasko, frygten for at miste dine nære og kære, frygt for at miste din velstand, frygten for det ukendte – hver frygt kan bruges som en dør til Oplysning.

Al vor angst er reelt en angst for døden iklædt forskellige masker.

En anden vigtig sandhed du bør være klar over:

Der er noget indeni dig, der aldrig dør og som er din kilde til energi. Der er også noget indeni dig, som dør; noget som rent faktisk aldrig er levende, selv nu. Frygten for døden eksisterer i dig fordi du tror der er noget du har nu, som du vil miste, det vil blive taget fra dig. Nej! Alt hvad du har nu kan aldrig blive taget fra dig. Alt hvad der kan tages væk havde du ikke i første instans. Noget der kan dø kan aldrig bo i dit indre rum.

Du kan ikke overvinde frygt. Frygtløshed er intelligensen til at leve intens frygt uden at dirigere den over mod noget objekt. Når der ikke er et objekt at være bange for, vil oplevelsen af den intense frygt have en enormt afslappende og fredfyldt virkning.

Frygt er en kraftig energi som producerer dyb afspænding og selvcentrering. Frygtens centrum er center for foryngelse.

Vær helt klar på: frygtløshed betyder ikke at frygten ikke eksisterer. Det betyder at frygten er der, ja, men du har en ufattelig mængde energi eller modet til at leve med den og se den i øjnene. Frygtløshed er at have energien eller modet til at leve med et maksimalt niveau af frygt – at gå bagom eller igennem den frygt og hverken at være knyttet til den eller tage afstand fra den.

En anden vigtig ting du bør vide er, at frygt er en del af selve livets natur. Kun den er fri for frygt som ligger i sin grav! Så er der ikke noget at være bange for, for du har ikke noget at miste! Hvis du har noget at miste vil du per sagens natur have frygt. Det er selve livets natur.

Frygt eksisterer ikke hvis alting er veldefineret og velkendt. Frygt opstår kun hvor tingene er udefinerede og mulighederne ligger åbne og ukendte. Foreksempel er døden er mulighed. Som begivenhed er den sikker, men hvornår og hvordan den vil indtræffe er usikkert. Derfor er der altid frygt forbundet med den.

Hvis bare du vil se ind i mørket, ind i frygten, med opmærksomhed, vil du kunne gennemleve den og klare dig igennem den.

Den største eksisterende menneskelige frygt er frygten for at miste sin identitet. Selv frygten for at miste sit liv er ikke så stor som frygten for at miste identiteten. Din frygt for at miste din identitet er meget værre end din angst for døden.

Alle vore bange anelser – for at miste vort gode helbred, den mentale sundhed, velstand, gode navn og rygte, eller vores kære – er rent faktisk angst for døden i diverse forklædninger.

En mand havde forberedt sig grundigt på at holde en tale ved et offentligt arrangement. Idet han kommer op på scenen og får mikrofonen i hånden, går den berømte sorte klap ned. Hans sind er helt tomt. Han var opfyldt af sceneskræk! Han stod bare mundlam foran den store forsamling igennem flere minutter.

Så pludselig efter et stykke tid sagde han, 'Det menneskelige sind er den mest utrolige størrelse i denne verden. Den går i gang samme øjeblik du bliver født

og holder ikke pause førend du skal herfra igen ved dødens hjælp – lige med undtagelse af, når du skal holde en tale!'

Den sociale angst – angsten for at blive udstødt af samfundet – får os til at gøre ting for at behage samfundet, også selvom det ikke er godt for os. I løbet af den proces ofrer vi ofte det vi i virkeligheden havde lyst til. Den frygt for omgivelsernes dom over os og for ikke at blive accepteret er ikke andet end en form for dødsangst – egoets død.

Hver enkelt af vore handlinger er ubevidst 'linket op' til døden og frygten for døden. Forståelse af døden kan ændre hele din livsopfattelse. Den kan helt klart ændre måden du forholder dig til alle dine bange anelser og ængstelser.

Frygt er vredens grundlag. Frygt er den passive del af energien, mens vrede er dens aktive udtryksform.

En mand kommer drønende ind på et posthus, vifter vredt med en stak papirer han har i hånden og udbryder, 'Hvad bilder de sig ind at sende mig trusselsbreve på sådan her!' Postarbejderen sagde, 'Ja,det er ulovligt at sende trusselsbreve. Hved du hvem det er, der har sendt de breve?'

Manden råbte tilbage, 'Ja selvfølgelig ved jeg da det! Det er fra medarbejderne oppe på skattevæsenet!'

Når du er vred, bare se nærmere på vreden. I bunden af den vil du finde en dyb frygt.

Prøv det her engang: hvis du føler frygt, så udtryk vrede. Kast rundt med hænderne, stamp fødderne i gulvet – udtryk energien. Du vil se at frygten forsvinder. Du vil ved selvsyn kunne konstatere hvordan frygten transformerer til vrede. På samme måde kan angst transformere til had. Du behøver bare være opmærksom på dig selv og bevidne hvordan emotionerne på meget subtil vis

skifter fra den ene form til den anden. Har du først forstået den leg er det ingen sag at stå helt af karrusellen.

Psykologerne taler om angstanfald. Lad os sige du går en tur i haven i mørke og dine øjne falder på et sammenrullet reb – du begynder at ryste idet du tager det for at være en slange. Det pludselige chok du får inden det går op for dig, at det bare er et reb og ikke en slange, er hvad der kaldes et angstanfald. Et angstanfald svarer til at ryste en roseplante fra sine rødder – hvis du bliver ved med at ryste den længe nok, vil den dø af det.

Det siges vi gennemlever angstanfald pr. døgn, i løbet af såvel vores vågne tilstand, som mens vi sover. Forestil dig hvad det gør ved vores væsen! Angstanfald har deres oprindelse i underbevidstheden. Betragtet med opmærksomhed og bevidsthed kan de reduceres mærkbart.

Når du står overfor angst, så lad være med at gøre modstand mod den eller at undertrykke den. Bare se på den, noter dig den er der, og accepter den. Accept af frygt opløser frygt. Tillad angsten at ryste dig i din grundvold. Hvis din krop ryster så bare lad den ryste. Hvis dine øjne løbe i vand, lad tårerne rulle. Bare vær som et græsstrå i vinden – modstandsløst bøjende sig.

En mørk nat vandrede en mand ad en smal sti. Pludselig stødte hans fod på en klippe, han snublede og faldt. Det lykkedes ham at gribe fat i en gren, der stak ud over klippen. Natten var sort som kul. Manden holdt godt fast om grenen. Han råbte på hjælp, men den eneste respons var ekkoet af hans egen stemme. Idet han hørte ekkoet fyldtes han af angst for måske at hænge på kanten af en dyb afgrund.

Natten syntes uendeligt lang og manden holdt desperat fast i det spinkle håb, at der ville komme nogen og redde ham. Endelig lysnede det. Manden kiggede ned for at se hvor dyb en afgrund, der var tale om, men der var slet ingen afgrund, blot en halv meter under sig havde han en solid stor klippe!

Dine ængstelser er nøjagtigt som hans. Du bilder dig ind det er en afgrund, mens det faktisk handler om få meter. Hvis du tør se din værste frygt i øjnene, vil du opdage den kun er ganske overfladisk. Fordi du forstørrer din angst virker den enorm, som en dyb afgrund. Det er dit valg, du kan give slip på grenen, din frygt, eller klamre dig fortsat fast og blive ved med at torturere dig selv.

Accept er den eneste vej til at vinde over uundgåelige ting. Når du accepterer vil du pludselig se din frygt forsvinde. Samme øjeblik du accepterer, mister frygten sin mulighed for at skræmme dig. Så længe du ikke kæmper med den, vil du opleve frygten som dyb fred. Når angstanfaldet indtræffer så gennemlev det bare. Det er den eneste vej.

Hvis der er et objekt du forbinder med frygt, bare accepter det. Den accept vil transformere tingene. Jo mere modstand du yder, jo mere styrker du frygten. At aflede opmærksomheden væk fra frygten er ikke svaret for så bliver angsten reelt stadig hos dig. Det betyder ikke du har vundet over den.

Tillad angsten at æde sig selv op. Gå helt ind i frygten en to-tre gange. Lev frygten intenst uden reservationer af nogen art. Pludselig vil du opdage at den bare ikke kan røre dig længere!

Frygt associeres med swadisthana chakra, det subtile energicenter vi finder nogle centimeter under navleområdet.

Som ung skete noget for mig, som jeg nu vil berette om:

Jeg havde for vane at gå rundt om bjerget Arunachala hver eneste dag. Jeg lagde gerne ud ved firetiden om morgenen og gik rundt om bjerget chantende og syngende kirtans.

En morgen lagde jeg meget tidligt ud, straks efter midnat. På den tid var der ingen veje eller gadelygter rundt om bjerget. Det var tæt skov hele vejen. Jeg vandrede glad afsted, syngende og med blikket rettet mod jorden. Pludselig et

sted tæt på en å kigger jeg op og direkte ind i øjnene på en gruppe bidsk udseende hyæner, der alle gloede olmt på mig og var parate til angreb!

Grebet af en pludselig dyb frygt skreg jeg op med en lyd, der startede helt nede fra mit hara, swadisthana chakra. Det var et skrig af den rene frygt, som jeg aldrig tidligere havde oplevet. Det var så totalt at jeg aldrig nogensinde senere har følt mig rystet af frygt!

Jeg følte en total overgivelse til Arunachala og en dyb tillid til at Arunachala nok skulle tage sig af mig. Med et dukkede en ældre sannyasi op ud af det blå, han havde en tyk kæp i hånden, hvormed han jagede hyænerne væk. Så såre dyrene var løbet væk forsvandt den ældre mand igen!

Efter det primal skrig oplevede jeg det som om min krop pludselig var blevet meget lettere. Jeg snarere flød afsted end gik resten af vejen. Det var som om selve mit væsens energifrekvens var forhøjet.

Moderne psykiatri bruger en metode, der kaldes 'primal teori' hvor patienterne netop skriger i katharsis helt nede fra deres hara, for at forløse frygt og andre fortrængte negative følelser.

En meget kraftigtvirkende metode til at overvinde sin frygt er ved så tydeligt som muligt at visualisere at man går igennem den frygt. Det smukke ved denne metode er at den kan bruges når du ikke er i en frygtfremkaldende situation, når du er rolig og i stand til at styre dig selv.

Du kan sidde for dig selv og visualisere den situation, der er angstfremkaldende. Oplev klart frygten som den kommer op i dig; se frygten i øjnene med dyb opmærksomhed. Hvis du lider; hvis din krop har det ubehageligt, er det okay. Undertryk ikke angsten, bare tillad den at ske. Når du oplever noget helt, 100%, kan du slippe det.

Denne teknik er meget kraftig og kan praktiseres alle døgnets fireogtyve timer. Nårsomhelst du er angrebet af frygt, så læn dig bare tilbage og slap af.

Fokuser din opmærksomhed udelukkende på dine udåndinger. Gentag ordet 'sah' langsomt idet du ånder ud. At udånde er ligesom at slappe af og slippe alt, hvad der kan dø. I indåndingen vil du konstant forsøge at holde fast i et eller andet. Udånding er ligesom at slippe tingene. Koncentrer på din udånding uden at spekulere over indåndingen. Når du ånder ind gentager du stille lyden 'ham'.

Læg mere bevidsthed og energi i udåndingen. Hjælp dig selv til at ånde endnu dybere ud. Lad indåndingen ske af sig selv ved kroppens hjælp. Sæt hele din energi, opmærksomhed og indsats ind på udåndingen.

Det er en tavs intonation af 'ham'…'sah…,ham…sah'. Stille intonation af dette hamsa mantra vil lige med et bringe dig ind i den bevidsthed, den afspændthed, der aldrig dør. Alt, hvad der kan dø vil forlade dit system, dit indre rum.

Denne teknik kan også praktiseres på tidspunkter hvor du ikke oplever frygt – mens du sidder, taler, går, spiser, ja selv når du sover. Det er en meget stærk teknik. Hold kontinuerligt din opmærksomhed på udåndingen alle døgnets fireogtyve timer og bare intoner hamsa mantraet i det stille – 'hamsah'. 'hamsah', 'hamsah'. På indåndingen 'ham', på udåndingen 'sah'.

Ser du, når du konstant kører det mantra bliver det til ajapa japa - chanting uden anstrengelse. Chanting med anstrengelse, med en konstant indsats fra din side, kaldes japa. Chanting der bare kører af sig selv, kaldes ajapa. Med ajapa er din indsats kun lige at sætte det i gang, intonere, så kører det af sig selv. Fald ind i rytmen, det er det hele. Hele dagen vil det lyde indeni dig.

Alt, der kan forandres, dø, vil forlade dit system, og det vil gå op for dig at det som kan dø, aldrig kan være dig. Hvis du har identificeret dig selv med noget der kan dø, vil den identificering blive afbrudt og du vil

blive 'unclutched' . Det der aldrig kan dø, vil du føle dig forbundet med. Det som ikke kan dø, er dit væsens kerne.

Prøv denne teknik bare i tre dage. Du vil pludseligt opdage at din frygt for at miste din rigdom, dele af din krop eller gode helbred, dine nære og kære, din frygt for det ukendte – alle disse 'frygte' er forsvundet. Når du sætter din bevidsthed ind på udåndingen forlader alt, der ligger i dit indre rum som en del af dig der kan dø, dig. Du vil blive frigjort.

Ofte manifesterer frygt sig som smerte. Det mest skræmmende i hele verden er smerte.

Alle levende væsener er bange for én ting og det er smerte. Hvis du ser godt efter vil du se at folk ikke engang er nær så bange for døden som for den smerte og lidelse de forestiller sig at komme til at lide på dødstidspunktet! Mange er bange for at blive fattige, mange har store problemer med deres parforhold, mens andre igen frygter sygdom. Hovedårsagen til alle disse forskellige slags frygt er den smerte der opstår, mens vi gennemgår de forskellige ting. Alle disse frygte er på grund af vores frygt for smerte.

Smerte kan være fysisk, mental eller emotionel.

Fysisk smerte er en basal nødvendighed for kroppen. Bare forestil dig, hvis vi ikke kunne føle smerte i kroppen kunne vi let komme til at skade os selv, eller vi ville måske ligefrem begynde at 'style' vores kroppe, ansigter, hænder og ben som vi i dag styler vores hår! Faktisk så er smerte et brev fra kroppen til os med

en anmodning om vi ikke nok vil give den lidt opmærksomhed, for opmærksomhed er energi. Når du giver opmærksomhed til et givet område, bliver den opmærksomhed til energi, som det område optager i sig. Når kroppen bruger smerte som kommunikationsform er det i virkeligheden en bøn om opmærksomhed eller energi, som vil hjælpe den til at heale sig selv.

Mental eller emotionel smerte er den følelse, der opstår når du står overfor noget eller nogen, du ikke kan lide. Al research viser at følelsesmæssig smerte kan have en dybt forstyrrende indvirkning på den fysiske krop. Foreksempel, de psykologiske følelser, som opstår på grund af fortrængt sexualitet kan resultere i problemer i området nederst i ryggen, ligesom smerten i at have taget for meget ansvar 'på sine skuldre' kan resultere i netop skuldersmerter.

Om det er fysisk eller emotionel smerte er der en vigtig ting du må forstå, og det er at al smerte fødes ud af modstand mod at være i nuet.

Hvis der sker noget smertefuldt i ens liv – ens barn dør, ens mand eller hustru går fra én, man mister en nær ven – så lider man, men hen ad vejen accepterer man det. Man græder og ruger over det i lang tid måske, men så accepterer man det til sidst. Tiden læger alle sår siges det jo. Forstå klart at den eneste grund til tid er nødvendig for healing, er fordi du ikke havde modet til at opleve smerten og lidelsen med fuld opmærksomhed og bevidsthed på det tidspunkt begivenheden indtraf.

Hvis du bare vil se smerten, betragte følelsen med opmærksomhed og se sindets leg altimens du oplever smerten, da vil en dybere forståelse opstå og øjeblikkelig healing finde sted. Du har brug for tid, fordi du ikke er rede til at modtage den forståelse, der vil komme til dig, hvis du vil opleve smerten fuldt ud. Så du lider rigtig meget. Hen ad vejen, efter uger, måneder eller år vil begivenheden fade ud og blive til et fjernt minde.

Ikke desto mindre er smerten ikke helt ude af dit system. Hvis du møder en person, der bare minder lidt om din afdøde mand eller dit barn, popper den op igen. Hvis foreksempel personen går, taler eller ler på samme måde åbner såret igen. Det gør ondt fordi du slæber rundt på fortidens minder. Derfor oplever du at livet næsten er for stor en byrde at bære. Du vælger at holde fast i hele din

fortid: da du var barn, mens du var teenager, dit første job. Du holder fast i alle dine livsoplevelser, på alle dit livs stadier, alle oplevelser, smerter og fejltagelser. Den byrde og emotionelle bagage associeret med fortiden er det, der gør det så smertefuldt for dig hver gang livet sætter dig i en situation som minder om fortiden. Hvis du beslutter dig for at give slip på din fortid og i stedet opleve hver ny situation med friske øjne, så vil du ikke opleve nær så meget smerte. Du vil heles nu og her. Du vil ikke have behov for tid til at heles.

Både nydelse og lidelse stammer fra sindet. Sindet bevæger sig fra

den ene ekstrem til den anden.

En lille historie:

Engang gik en discipel til sin mester og sagde, 'Mester, jeg er ude af stand til at meditere. Det gør ondt i benene. Det distraherer mig.' Mesteren sagde blot, 'Det vil forandre sig.'

To uger senere henvendte disciplen sig igen til sin mester, 'Mester, nu er jeg i stand til at meditere helt fint. Jeg føler mig så vågen og lyksalig.'

Mesteren svarede atter, 'Det vil forandre sig.'

Roden til smerte og nydelse er én og den samme. Det er samme sansefornemmelse, samme følelse, der blot er givet to navne. Det er sådan her: to personer går til kropsmassage hos den samme behandler. Den første person vil sige, 'wow, det var en skøn og foryngende oplevelse.' Mens den anden siger, 'øv, det gjorde ondt.' Den samme massage vil fremstå som enten smerte eller nydelse, alt efter hvem der modtager den.

Livet indeholder begge modsætninger – nydelse og lidelse. Såvel nydelse som lidelse er mentale fænomener. Sindet svinger altid fra det ene ekstrem til det andet. Det kører sjældent ind og følger 'den gyldne middelvej'. Fra nydelse går du direkte over i smerte og fra lidelse til fornøjelse. Som vi netop har været inde på, er oplevelsen af hhv. smerte eller nydelse helt afhængig af hvem der

oplever den. Noget du synes er dejligt, ville en anden måske synes var ganske rædselsfuldt.

I Bhagavad Gita, den hellige bog, som lærer forskellige veje til selvrealisation, udtaler den oplyste mester Krishna* så smukt, 'Den for hvem glæde og smerte er eet fedt og som betragter en klump jord, en sten og en guldbarre på samme måde, som er viis og som hverken lader sig imponere af ros eller ris, ikke lader sig slå ud i hverken med – eller modgang og som behandler ven og fjende ens, kan siges at have sat sig ud over naturens luner. Fornøjelse og lidelse er det samme for hende og hun er parat til Oplysningen.'

Buddha, en oplyst mester, siger, 'Gør dig fri af såvel glæde som pine'. Længsel efter fornøjelse eller holden sig fast i sin lidelse er blot forskellige aspekter af den samme oplevelse. Smerte kan sammenlignes med en grimt udseende kæde og nydelse en smuk lænke. Men ganske som nat følger efter dag og dag følger på nat, går også nydelse og smerte hånd i hånd.

Når først du forstår at nydelsen og smerten begge er dit eget sinds frembringelser, vil du indse deres midlertidige natur, de kommer og går som sæbebobler. Du behøver ikke hjælp udefra til at tage din glæde fra dig, det klarer dit sind selv, som via sin egen natur hele tiden ligger og svinger som et andet pendul mellem henholdsvis glæde og lidelse!

Det eneste der er at gøre er at gå hinsides både lyst og ulyst, fornøjelse og lidelse, glæde og smerte. Det er ikke ensbetydende med at fornægte sin lyst eller at glemme smerten. Det er bevidsthed som transformerer smerte til ren lykke 'bliss' – som er en energi, der eksisterer uanset hvad der end måtte foregå i din yderverden. Ren lykke er din sande natur og du kan ikke miste den. Udelukkende grundet din modstand mod det der sker omkring dig oplever du smerte og glemmer så din naturlige lyksalighed.

Smerte, hvad enten den er af fysisk, mental eller emotionel art eksisterer kun negativt ligesom mørke gør det. Mørke eksisterer ikke 'rigtigt', for det forsvinder samme øjeblik vi tænder lyset. Som sådan har det ikke nogen positiv eksistens i sig selv. På samme måde eksisterer smerte kun i mangel af bevidsthed. Ligesom mørke automatisk forsvinder fra rummet når der bringes lys derind, opløses også smerte i samme øjeblik du fokuserer din bevidstheds energi på den.

Hvilken som helst emotionel eller fysisk smerte du slæber rundt på er i virkeligheden kun toppen af isbjerget. Du har behov for at gå til roden, hvor det hele startede. Du må arbejde på den oprindelige årsag og heale den. Ellers er der overhængende fare for at du vil vende den smerte mod andre og såre dem eller såre dig selv endnu mere. Som jeg ynder at sige til folk, 'Hvis du oplever smerte, drop alt andet og arbejd med den. Find årsagen og heal den. Først da vil du være på den sikre side. Indtil da er hverken du eller de mennesker du omgiver dig med og lever sammen med, på den sikre side.'

Tag en hvilken som helst smerte og fokuser bevidst på den, og du vil opdage, at du ikke kun er kroppen. Du opdager at ingen smerte er i stand til at røre dit sande 'jeg'. Når først du til fulde har erkendt at være hinsides smerte, transcenderer du al smerte og bliver det vi kalder dukkha ateeta* (den der er gået hinsides lidelse). Du oplever den sjældne frihed der opstår ved ikketilknytning til kroppen. Du vil bære den frihed med dig hele dit liv (og den er vægtløs!). Du lægger verdsligt eller materielt liv bag dig og rykker op i et spirituelt niveau. Hele den materielle verden forsvinder og en anden verden rejses; en verden af uforlignelig skønhed, uskyld, glæde og medfølelse.

Smerten vil fordufte helt af sig selv når du med intens indre klarhed betragter smerten, dens natur og oprindelse, fordi selve den klarhed hvormed du ser opløser årsagerne til smertens eksistens i dig. Den erkendelse medfører en tilstand af fuldkommen lyksalighed, som er den oplyste tilstand.

Der er en interessant hændelse fra mine vandringsdage, som jeg ønsker dele med jer. I løbet af min åndelige rejse tilbragte jeg engang noget tid sammen med nogle stamme folk i Madhya Pradesh i Bharat. Jeg boede i et lille tempel i midten af landsbyen. En dag lagde jeg mærke til en gravid kvinde, der gik ind i en hytte. Cirka en halv time senere kom hun ud med en lille baby i sine arme! Ingen smerte, ingen, læge, ingen sygeplejerske, ingen medicin, ingen skrig.På bare en halv time kom hun ud med en baby i favnen.

Jeg var dybt chokeret! Jeg kunne ikke spørge om noget, for jeg kendte ikke deres sprog. En måneds tid senere så jeg en anden gravid kvinde gøre det samme. Ind og ud af den lille hytte på en halv time. Jeg spurgte den lokale præst, der kom på besøg i templet, 'Hvordan går det til? Gør det da ikke ondt på dem at føde?' Han spurgte, 'Smerte? Hvorfor det?'

Jeg var forbløffet. Selve idèen om at en kvinde da oplever smerte når hun føder, eksisterede ganske enkelt ikke i deres samfund! Og ikke nok med det, der var heller ingen der oplevede nogen form for underlivsgener eller andre gynækologiske problemer i forbindelse med klimakteriet, når kvindens menstruation ophører.

Jeg begyndte at spørge dem ud om deres livsstil. Jeg kunne forstå at i deres tradition er kvinden højt respekteret. Når en pige får sin første menstruation afholder de et ritual og viser respekt for hende, fordi hun nu er i stand til at blive moder. Folk kommer og rører hendes fødder og hun velsigner og healer dem! Den kulturforskel, den forskel i selve livsstilen medfører at de kvinder ikke oplever de sædvanlige smerter som kvinder i andre kulturer lider under.

*Dukkha ateeta – hinsides sorg og smerte

Der er registreret mange tilfælde af 'fantomsmerter', som er smerte i en kropsdel, der ikke længere eksisterer. Engang under anden verdenskrig måtte en soldats ben sættes af, fordi det var meget slemt tilskadekommet. Det mærkelige var, at da han kom til sig selv igen, klagede han stadig over smerter i benet. Han havde et tæppe over sig og var rent faktisk ikke klar over benet allerede var blevet taget af. Tæppet blev fjernet og han kunne konstatere at benet ikke var der længere. Han var chokeret!

Videre undersøgelser har vist at hver enkelt kropsdel relaterer sig til en vis del af hjernen. Når en given del af kroppen oplever smerte, vil man kunne se aktivitet i den modsvarende del af hjernen. I soldatens tilfælde vibrerede hjernecenteret stadig på samme måde som det vibrerede inden benet blev amputeret. Der er mange tilfælde af folk, der føler smerte i allerede amputerede kropsdele. Det kaldes 'fantomsmerte'.

Sindet har en vældig indflydelse på kroppen. Selv oplevelsen af fysisk smerte kan ændres ved sindets hjælp. Videnskaben kalder det for 'placebo effekten' når en sukkerpille giver samme resultat som en rigtig hovedpinepille fordi patienten blev bildt ind, at sukkerpillen er en hovedpinetablet!

Forleden læste jeg i tidsskriftet Journal of Neuroscience om nogle undersøgelser* foretaget på Universitetet i Michigan, USA. Researchen blev foretaget på en gruppe unge mænd, der gik med til at lade en koncentreret saltopløsning blive indsprøjtet i deres kæbemuskler, med smerte til følge. Hjernens reaktion på smerten studeredes v.hj.a. PET (Positron Emission Topografi) skanning og afslørede endorfinernes, kroppens naturlige 'painkillers' aktivitet.

I én af skanningerne blev mændene bildt ind, at de nu fik et smertestillende middel sprøjtet ind, men i virkeligheden var det kun placebo – en substans, der ikke havde nogen smertestillende virkning. De blev nu bedt om at placere smerteoplevelsen på en skala fra et til hundrede. PET skanningen var også indstillet til at afsløre hjernens reaktion på smerte. Forskerne var i stand til både at følge med i hjernens respons, og hvad mændene faktisk følte.

De forbløffede forskere kunne iagttage at det tilfælde hvor mændene havde fået en placebosubstans indsprøjet, altså ikke en painkiller, men et neutralt stof, var smerten de følte rent faktisk mindre. PET skanningen afslørede at hjernens endorfin system var gået i aktion. Det var gået i forøget beredskab blot fordi personerne troede de havde fået en painkiller! Videre undersøgelser viste at placeboeffekten fandt sted hos mere end 70% af de undersøgte personer og deres oplevelse af smerte aftog op til 22%. Videnskaben er stadig i gang med at undersøge dette utrolige fænomen, som så klart viser sammenhængen mellem sind og krop.

En lille historie:

Engang kom en discipel vandrende med sin Zen mester, da en flok gæs fløj over himlen. Mesteren spurgte, 'Hvad er de for nogle?' Disciplen svarede, 'Det er vilde gæs, mester'. Mesteren spurgte, 'Hvor er de?' Disciplen svarede, 'De er fløjet deres vej.'*

Pludselig tog mesteren fat om disciplens næse og drejede den rundt. Disciplen skreg af smerte. Mesteren sagde, 'Du siger de er fløjet væk, men de har været her helt fra begyndelsen.' Historien siger videre at disciplen blev oplyst i det øjeblik.

Den historie lyder måske meget underlig, men sådan er det nu engang med de der Zen mestre. Smerte har en forunderlig evne til at vække dig op til virkeligheden. Det er derfor mange mestre igennem tiden har gjort brug af smerte til at vække den sovende discipel. Hvad gør vi normalt når det gør ondt på nogen? Vi kondolerer. Ubevidst hjælper vi dermed personen til at snorke videre. Men det er ikke mesterens job at trøste. Hans eneste interesse er at vække dig op. I intens smerte stopper sindet, der er kun smerten. I det øjeblik leveres Sandheden! I historien kan du høre hvordan disciplen i smertens øjeblik var parat til at modtage Sandheden fra mesteren, og mesteren gav den!

Smerte kan bruges kreativt – en kreativ energi. Den kan bruges til at erindre gud. Den kan blive bøn. Den kan blive meditation. Den kan blive opmærksomhed. Den kan være årsag til en vældig transformation i dig.

En af livets vigtige hemmeligheder er, at når først du bliver opmærksom på noget, kan du også slippe af med det relativt nemt. Hvis du ikke er opmærksom på det, er der ingen mulighed for at komme af med det. Så bliver det hos dig. Smerten er smerte kun så længe den eksisterer i dit ubevidste, og ikke i din bevidsthed. Din angst for at se frygten i øjnene tillader den at eksistere og vokse sig større og større, ligesom en kræftknude. En mester fjerner simpelthen den knude ved hjælp af sin mesterkirurgi! Når knuden forlader dig transformeres du til en ny person. En gang spurgte en tilhænger mig, 'Swamiji, jeg har forstået at en operation er nødvendig for at mit indre rum kan blive renset ud. Men kunne mesteren eventuelt bruge noget bedøvelse eller smertestillende mens operationen står på?'

Hvilken attitude er det mest formålstjenligt at have, når vi skal forholde os til mesterens 'operationer?' Nogen gange vil opmærksomhed i sig selv være nok til at opløse smerten. Ofte vil jeg bare pege på smerten, det er det hele. Den vil simpelthen forsvinde og den vil fordampe.

Nå, hvad er så den korrekte holdning at have til disse 'operationer?' Det er at have total tillid til at ligegyldigt hvor meget 'smerte' mesteren giver os, er det udelukkende til vort eget bedste. 'Operationen' er i sig selv udtryk for hans grænseløse kærlighed til og medfølelse med dig. Hvis det er helt forstået vil du, selvom det gør ondt, kunne gå gennem det med en følelse af dyb taknemmelighed over det mesteren gør for dig. Jeg kan sige så meget at smertelindringen fra mesterens side, er den kærlighed og medfølelse han giver med bare et enkelt blik.

Og desuden er smerten også et resultat af, at du begynder at tænke det er smertefuldt og sætter den etiket på. Mesteren kan på få sekunder lære dig hvad det ellers ville tage et helt liv eller et par hundrede år, flere inkarnationer for dig at lære. Mesteren er intenst liv. Han vil ganske enkelt fjerne 'svulsten' og smide den væk. Så, selv om det kan være meget intenst er det bedre at lære af mesteren end af livet, for det er en meget hurtig proces. Hvad mere er, hvis du forstår hvad det er mesteren gør ved dig, kan du vælge at nyde det som udtryk for dit livs ultimative 'happening'.

Og én ting til: den smerte du vil komme til at opleve hvis du fortsætter livet med dine svulster, er meget værre end den smerte du oplever når mesteren

fjerner dem. Fjernelse af en svulst tager kun få minutter; mesteren fjerner den bare, færdig.

Når først du forstår processen, vil du ikke længere kalde processen smertefuld. I stedet vil du hilse den velkommen. Ikke bare vil du hilse den velkommen, du vil føle dig direkte taknemmelig over at det 'noget' der lå på lur nede i din underbevidsthed er blevet bragt op til overfladen og fjernet.

Smerte er rent faktisk manglende opmærksomhed så løsningen er at 'give dit nærvær'. Der findes en enkel og smuk selvhealings meditationsteknik, som kanaliserer din opmærksomhed ind i det syge område af din krop eller det lidende sind. Du kan prøve den af næste gang du oplever smerte eller lidelse. Det er helt sikkert en bedre løsning end smertestillende medicin hvis bivirkninger ofte er værre end det oprindelige problem!

Prøv bare det her. Lad os sige du har ondt i benet eller lider på grund af en eller anden anden ydre omstændighed. Læg dig ned i et mørkt rum. Gør et bevidst forsøg på at glemme hele den øvrige krop og fokuser udelukkende på den del, der gør ondt. Hvis det er en mental lidelse så glem alt om kroppen og koncentrer helt på den begivenhed eller situation, der voldte smerten til at begynde med. Som du går ind i oplevelsen af smerte så smid selve begrebet, ordet smerte ud af sindet.

Din mentale snakkemaskine vil blive ved at skræppe op og fortælle dig, hvor ondt det gør. Luk af. Føl dybt; oplev med et åbent sind. Gå helt ind og se hvad der foregår inde i sindet. Du vil hurtigt opdage at sindet faktisk overdrev sine meddelelser om hvor stor smerten var. Sæt hele din opmærksomhed på centrum af smerten, lige der, hvor oplevelsen er allermest kraftig, og den vil snart forandres og skrumpe ind og blive blot et lille bitte smertefuldt område. Koncentrer dig nu helt og holdent på det punkt indtil også det forsvinder, og du i dets sted vil finde ren lykke, 'bliss', lyksalighed!

Dit eget indre ambulancesystem er det du kalder smerte!

Du kan bruge det som en teknik til at opløse fysisk smerte hvor som helst i din krop.

Når du står overfor fysisk smerte, bare betragt smerten i den del af din krop på en afslappet facon. Du vil se at der måske først kommer en bølge af smerte, men straks efter reduceres smerten til et punkt og forsvinder. Det der sker er at selvsamme øjeblik din krop kommer fysisk til skade leverer din egen kropsintelligens energi, der suser afsted til det sted for at heale det. Det energi'sus' er det du betegner som 'smerte'. Hvis du betragter energiens susen og healing på en afslappet måde vil smerten forsvinde og healing vil ske. Hvis bare vi forstår det, vil vi ikke længere gøre modstand mod og lide under smerten, vi vil samarbejde med kroppens naturlige healende energi.

Jeg kan sige det her ud af min egen personlige oplevelse. Engang lukkede en eller anden bildøren på min finger. Folkene omkring mig blev vildt ophidsede og løb omkring for at skaf e noget førstehjælp. Jeg bad dem om at slappe af.

Efterhånden som min finger svulmede op holdt jeg skarpt øje med, hvad der skete inde i min krop. Jeg kunne føle energien suse afsted fra mit navlecenter til min finger. Jeg kunne helt klart se kropsintelligensen reagere på krisen på sin egen maner. Den healede sig selv.

Dit eget indre ambulancesystem er det du kalder smerte!

Ved at fokusere og betragte smerten vil du erkende at du er meget mere end blot en krop. Du vil 'touch base' komme ind og røre din energis centrum og opleve at du er andet end blot krop-sind.

Rent faktisk er kroppen intelligent nok til helt af sig selv at sende lige netop den mængde energi, der skal til, for at en kropsdel der beder om hjælp, bliver tilflydt den energi. Men du går imod det energiflow ved at sætte etiketten 'smerte' på det. Bare tillad energien frit flow ved at give din fulde opmærksomhed til den del af kroppen. Bare se nysgerrigt på energistrømmen. Vær den totale outsider; bland dig ikke i processen. Bare lad energien flyde til det område og arbejde på det. Du vil se det blive healet.

Frygt og begær er de to grundlæggende energier, der driver vores liv. Vi handler enten fordi vi ønsker at opnå noget bestemt eller nå et sted hen, eller af frygt for ellers at komme til at opleve noget, vi ikke har lyst til at opleve. Tiltrækning og frastødning er ikke bare de kræfter, der styrer molekylernes bevægelser, det er også essentielle egenskaber ved menneskelig opførsel.

Én af de største drivkræfter i menneskets liv er dets begær. Hvis du kigger dit liv efter i sømmene, vil du hurtigt kunne konstatere, at du det meste af tiden kører på enten begær eller frygt.

Vi har så mange ønsker og ofte føler vi ikke vi har energi nok til at tilfredsstille dem. Ifølge Jainistisk* tradition sender det guddommelige os her til jorden med lige nøjagtigt den mængde energi, der skal til for at opfylde samtlige vore ønsker og begær. Men de fleste af os oplever det ikke sådan. Hvorfor?

Der er forskel på vores sande ønsker og 'lånte' ønsker. Vores sande begær kaldes vores behov. Lånte ønsker kaldes vores krav. Vi har energi nok til at opnå vores sande begær eller behov. Hvad er da vores ægte ønsker?

I løbet af kurset Life Bliss Program Level 2 (THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM Spurana programmet, NSP) har vi en session hvor folk bliver bedt om at lave en liste over alle deres ønsker, behov og krav. Så mediterer de på deres begær. I slutningen af meditationen beder jeg dem om at erindre deres liste og samtlige de begær de har skrevet på listen. Det de kan huske, er for det meste kun en brøkdel af det, de havde skrevet! Det er som om de starter ud med et stort træ fyldt med blade, deres lyst og længsler, og i løbet af den meditation kaster træet næsten alle sine blade, som om bladene var udtørrede og døde. De blade der bliver tilbage lyser gyldent. Hvis du kan forstå hvilke ønsker, der er de naturlige og hvilke akkumulerede, vil åndelig udvikling opstå af sig selv.

Når vores ønsker er vores egne sande ønsker, når de afspejler vores ægte behov, når de udtrykker sig i vores indre energi, føler vi ingen desperation m.h.t. opfyldelsen af dem. Erkendelsen er den, at det simpelthen vil ske nærmest af sig selv, de vil blive opfyldt, når rette tid kommer.

Når du har hovedpine er du ikke tilfreds med at have det sådan – fordi du ved det ikke er din sande natur. Din sande natur er ikke at have hovedpine. På samme måde når du har et ønske, så vil du ud af det lige med det samme – det er fordi dyb tilfredsstillelse er selve din natur og begær skaber ubalance i den tilfredshed.

To vigtige sandheder du har behov for at forstå:

• 1. Hele dit liv er én lang kæde af begivenheder udført med det ene formål at opnå tilfredsstillelse. Hvad du end foretager dig, om det er at spise, drikke eller relatere til andre mennesker, nyde dine materielle goder etc. – det er alt sammen noget du gør for at opleve dyb indre tilfredshed. Du søger den fuldkomne tilfredshed i forskellige retninger istedetfor at gå den direkte vej.
• 2. Fuldkommenhed er indeni dig, den er din sande natur. Det er derfor du prøver at komme ud af oplevelsen af u-fuldkommenhed.
• 3. Det faktum at du søger det fuldkomne, er bevis på at du allerede kender det. Ellers ville du ikke kunne lede efter det! De øjeblikke i dit liv hvor du har følt en fuldkommenhed motiverer dig til at forsøge finde det igen. Derfor lever du.

Det rene ønske som ikke er rettet udad mod noget bestemt objekt eller person er helt enkelt udtryk for en overstrømmende energi, iccha shakti eller 'begærs energi'.

Fra navlen strømmer energien i sin rene form. I hjerteområdet konverteres energien til begærets magt. Det kører nu op til halsområdet og bliver til ord. Når energien udtrykkes i ord kaldes den vak eller 'tale energi'. I navleområdet er energien ligesom løs bomuld, i hjertet spindes den og i halsen bliver den en tråd. Eller du kan se det sådan her: navleenergien er som flydende jern. Halsen er som en smedje, hvor produktet formes!

Hvorom alting er flyder energien nu videre opad og når hjernen. Der bliver den eller bliver konverteret til en kommando. I hjernen kan energien forblive

som 'videns magt' eller gnana shakti. Foreksempel kan kroppens begærsenergi blive til en viden om kroppen.

Den anden mulighed er at ordene konverteres til en kommando som så bliver udført. Kommando flyder ud i hele kroppen og sætter dig i aktion. Det kaldes handlekraft eller kriya shakti. Eksempel: den fysiske del af lystenergien kommer til udtryk som bevægelse af kroppen.

Ren iccha shakti eller lystenergi bliver i halsen omdannet til gnana shakti – videns magt og kriya shakti – handlekraft.

Hvis energien ikke behandles og kanaliseres ordentligt, ender viden og handling med at miste forbindelsen til den oprindelige rene lyst eller ønske energi. Viden og handling bør være i tråd med ønskeenergien. Så danner den en god cirkel af ønsker som i sig selv vil lede til større viden, skarpere handling og endnu klarere ønsker!

Lad os sige du har et ønske om at tjene en million dollars. Hvis ønsket konverteres ordentligt som viden betyder det at du vil have en klar plan og foretage de korrekte handlinger og blive millionær. Hvis derimod begærsenergien omdannes som overdreven viden og til gengæld for lidt handlekraft, vil du ende med at sidde og tænke og tænke over tingene altimens du venter på at de berømte stegte duer skal komme flyvende ind ad vinduet helt af sig selv.

På den anden side, hvis ønskeenergien bliver omdannet til for meget handlekraft og for lidt reel viden så ender du med at arbejde i blinde. Foreksempel arbejder du måske benhårdt som lastbilchauffør og kører din bil fra Los Angeles til New York, men bliver du nogensinde millionær på den måde? Der er handling, men ikke korrekt viden. Så den helt korrekte omdannelse af ønsket til viden og dernæst udmøntning i handling er essentiel. Grunden til at forvandlingen ikke altid er optimal, er manglende forståelse.

Når du er ærlig omkring det du ønsker og er integreret med ønsket, er der ingen konflikt og omdannelsen kan ske på rette måde.

Du har måske oplevet noget lignende som det her engang… den kvinde der er bange for at krydse en voldsomt trafikeret gade vil, hvis hun ser sit barn løbe ud på vejen, uden at tøve et sekund straks hoppe ud for at redde barnet og uden mindste tanke på sin egen sikkerhed.

Lad os forstå hvad det er der gør, at hun pludseligt mister sin angst. Sagen er at hendes kærlighed til barnet har vækket moderlighedens dimension i hende. Det er det samme i alle kærlighedsforhold. Når kærlighedsfølelsen blomstrer i nogen, vil al frygt straks forlade den persons indre rum.

Kærligheden har enorm magt og det samme har lysten. Hvis du har en masse energi i dit muladhara chakra*, vil det overdøve de andre chakras lige med det samme. Der vil ikke være nogen frygt i dit swadisthana chakra* og der vil ikke være nogen bekymring i dit manipuraka chakra*. Disse højere chakras kan ikke arbejde når muladhara chakra sidder i førersædet. Uden at vide af det vil det frigøre dit latente ubevidste potentiale. Det vil også sprede din potentielle indflydelse i yderverdenen.

Forskellige mennesker får forskellige dimensioner frem i dit indre. Din eventuelle elsker vil vække følelsen af kærlighed i dig. Hvis du har en søn eller datter vil følelsen af moderkærlighed vækkes i dig. Hvis dit sind er rede til at opleve andre dimensioner igen, vil de dimensioner blomstre i dig.

Hvis du møder verden med et åbent sind vil hver eneste person du møder få dig til at blomstre endnu mere. Er du egoistisk vil selv din ægtefælle eller din elsker ikke kunne få dig til at blomstre. Vær sød at forstå en ting, du har ansvaret for at skabe et åbent uselvisk sind før du går ind i et forhold – det være sig ægteskab eller parforhold. Så vil selve følelsen bevirke en evig transformation i dig. Hvis den altid skiftende, den evindelige transformation ikke opstår i dig, går du glip af en af dit livs største dimensioner.

Hvorfor er vi ikke i stand til at føle ægte kærlighed? Det er på grund af vores samskaras,* vores følelsesmæssige tilknytning til fortidens minder. Dit indre rum er fyldt op med alt for mange ting fra fortiden. Så dit indre rum er ikke til rådighed for nuets øjeblik. Du er kun i stand til at elske eller føle dig forbundet med de mennesker eller ting som 'passer ind' med dine erindringer om kærlighed. Hvis du kunne slippe din følelsesmæssige tilknytning til fortiden vil du pludselig opdage, at du har et meget større indre rum til din rådighed. Så kan du bare åbne dig direkte for hvem som helst du møder uden først at skulle checke hans eller hendes fortid ud.

*Muladhara chakra – subtilt energicenter for enden af rygsøjlen, relaterer til følelserne af grådighed og lyst.

*Chakras – kroppens energicentre. Betyder bogstaveligt 'hjul', i overensstemmelse med de visioner af chakraerne som mange mystikere og yogier igennem tiderne har oplevet dem, som strømhvirvler af energi. Der er syv større chakraer nedad rygsøjlen: muladhara, swadisthana, manipuraka, anahata, vishuddhi, ajna og sahasrara.

*Swadhisthana chakra – energicentret som er lokaliseret et par centimeter under navleområdet, relaterer til følelsen af angst.

*Manipuraka chakra – energicenter i navleområdet, relaterer til følelsen af bekymring.

• Samskaras - 'engrams' eller dybt indgraverede erindringer.

Begær eller liderlighed er en urfølelse naturen har indlagt i os for at sikre sin egen fortsatte eksistens. Transcendering af begær er det første skridt mod realisering af menneskelivets ultimative potentiale.

Menneskene forveksler altid begær og kærlighed. De bilder sig ind, det kun er dyrene som er liderlige. Faktisk er kun dyrene i stand til at opleve den rene uforfalskede lyst når de parrer sig! Menneskene med alle deres rationalisationer kan hverken være helt lystfulde eller helt kærlige. Det er derfor de føler sig utilfredsstillede og som om 'der er noget, der mangler'.

Sex er som kullet, kærlighed som diamanten. Sex er mudder og kærlighed er den lotus, der blomstrer op af mudderet. Det er samme substans ja – men du bør vide hvordan det udvikles. Bare slip dine forventninger – det vil give dig en vældig energiindsprøjtning.

I dag ved vi at der rent biologisk ikke kan tales om en 100% mand eller en 100% kvinde. En mand kan sagtens være 51% mand og 49% kvinde. Ligesådan

kan en kvinde være 51% kvinde og 49% mand, blot en enkelt procents forskel, det kan være det hele.

Du er født ud af din fars og mors energier. Så hvordan skulle du kunne være enten kun mand eller kun kvinde? Om vi accepterer det eller ej er vi det fysiske udtryk for både mandlige som kvindelige energier. Vi er hele, ikke splittede.

Lige fra fødslen sætter samfundet en etiket på dig som værende enten en han eller en hun. Og det forventer at du opfører dig derefter. Menneskets iboende natur er komplethed. Derfor vil hun/han pr. instinkt gå i gang med at lede i yderverdenen efter sin 'mistede' halvdel. Han barnet kigger sig om efter en feminin indflydelse, og hun barnet søger et maskulint nærvær. Det er her hele idèen om sex opstår.

Eftersøgningen begynder med forestillingen om hvordan vores 'udkårne' – 'manden'eller 'kvinden' i mit liv' skal være.

En 90 årig mand plejede at sidde på stranden fra morgen til aften og betragte de forbipasserende. En anden mand lagde mærke til det og gik en dag hen til ham og spurgte, 'Hvad laver du i grunden mens du sidder her hele dagen?'

Den gamle mand svarede, 'Jeg leder efter en kvinde, der skal være min kone.' Den anden mand var noget chokeret over det svar og spurgte derfor, 'Jamen hvorfor ledte du ikke dengang du var ung?'

Den gamle mand svarede, 'Jeg har været på udkig siden jeg var 30 år gammel.' Den anden var nu helt paf og spurgte, 'Hvilken slags kvinde er det egentlig du søger?' Han svarede, 'Jerg søger den fuldkomne kvinde.' Den anden, 'Og du har altså ikke fundet hende endnu?'

'Jeg fandt en kvinde som matchede hvad jeg havde forestillet mig, men det gik ikke med hende.' Den anden spurgte hvorfor.

Den gamle svarede lakonisk, 'Hun ledte efter den fuldkomne mand!'

Det er hvad der sker når vi forsøger at finde en match på det billede vi gør os indvendigt.

Efter laaang tids søgen finder vi pludseligt en person der virker som om han lever op til alle vores kriterier – på afstand. Det der sker på det stadie er det vi

kalder at 'forelske' sig (eng.: falling in love, bogstaveligt oversat til dansk ville det være at 'falde i kærlighed'!). Det er lærdommen omkring det at forelske sig eller at 'falde i kærlighed'. Bemærk at det på engelsk altid hedder at falde i kærlighed, aldrig at rejse sig i kærlighed. På grund af vores faste behov og forventninger ser vi kun tingene som vi ønsker at se dem. Så længe genstanden for vores forelskelse er et stykke på afstand fra os kører tingene som fod i hose. Vi bliver ved med at projicere vore forestillinger over på den anden. Men efterhånden som vi kommer tættere på og lærer hinanden bedre at kende falder sløret, og vi opdager at fantasi er én ting, virkeligheden en (helt) anden.

Vi har behov for at forstå at den person ikke er skabt, som vil kunne leve op til vores indre forestillinger om 'den anden', simpelthen fordi forestillingens grundlag er uvirkeligt. Ingen forestilling kan matche virkeligheden, for når det kommer til stykket er det jo netop kun et billede, en fantasi!

Hvad er alkymi? Processen hvorigennem et uædelt metal forvandles til et ædelt metal, som foreksempel fra kobber til guld, er alkymi. På samme måde, når vores væsen er parat til det vil den basale følelse af lyst transformere til kærlighed, som er den højeste følelse vi er i stand til at rumme.

På samme måde kan du fjerne urene fantasier, få lagt noget venlighed ind i dine forhold til andre og tilsæt til sidst en god dosis tålmodighed. I begyndelsen fatter folk måske ikke forandringen i dig. Bare fortsæt – tro på dig selv – hav tillid til dig selv. Din oprigtighed og styrke vil i sidste ende have en positiv indflydelse på omgivelserne.

Tilsæt venlighed til din kærlighed. Til dato er vores lyst og begær et dybtgående voldeligt udtryk for at ville eje den anden. Tilsæt venlighed til forholdet. Hils din partner velkommen som han eller hun er; nøjes ikke med bare at acceptere vedkommende. Hils det sind, den krop, det væsen velkommen i sin helhed. Da vil du se begær udvikles til kærlighed og dit væsen være i evig lyksalighed.

Kærlighed giver liv til den anden person. Med kærlighed er den anden person ånd, liv. Uden kærlighed gør du den anden person til en ting, en nytteværdi! Når du betragter en mand eller kvinde uden kærlighed og planlægger hvad du

kan 'få ud af' den person, har du effektivt reduceret ham eller hende til en ting. Kun set med kærlighedens øjne er personen ånd, et levende væsen.

Cølibat er ikke andet end det ikke at søge efter den fortrængte halvdel, som ligger indeni dig, det er det hele. Hvis du er en han har du brug for at opleve en så dyb selvtilfredsstillelse at der ikke længere er nogen længsel efter din indtil videre fortrængte halvdel eller det feminine indeni dig. Hvis du er hunkøn vil du behøve oplevelsen af at være nok i dig selv, så du simpelthen ikke har nødig at søge i yderverdenen for at opleve den tilfredsstillelse. Når først du oplever den selvfuldkommenhed og dybe tilfredshed vil du, også selvom du måtte være gift, opleve fred i sindet. Da er det du kan være i cølibat, selv om du er i et ægteskab! Og det er ægte cølibat.

Denne meditationsteknik vil få alle dine fortrængte følelser op i dig.

Vejrtrækningen er meget nært forbundet med sindet. Hvis din tankevirksomhed er rolig vil dit åndedræt også være afslappet. Er din tænkning aggressiv vil din vejrtrækning også være aggressiv.

Du kan praktisere denne teknik på tom mave, gerne om morgenen. 21 dages Dukkha Harana praksis vil transformere dit væsen og bringe en ny glød til dit ansigt og hele kroppen.

Stå med lukkede øjne. I første del af denne meditation oplades dit mentale system og bliver fuldtud levende v.hj.a. dyb vejrtrækning. Den energi vil smelte alle de fortrængte følelser som is for solen.

Træk vejret dybt og kaotisk så dybt nedefra kroppen du overhovedet kan komme. Træk vejret ind gennem næsen og hold munden lukket. Bevæg hænderne, bøj i knæene, gå et stykke ned og så op igen. Bevæg dig som en fugl, der flyver, op og ned, knæene går op og ned, armene op og ned, op på indåndingen, ned på udåndingen.

Udfør bevægelserne blidt og med synkronicitet på åndedrættet. Ned, ånd ud, op, ånd ind.

• 2. del: 10 minutter Hold fortsat øjnene lukkede og spænd nu hver enkelt del af kroppen, del for del, muskel efter muskel, og slap af. Spænd op og slap af i den ene kropsdel efter den anden. Begynd med fødderne og gå så videre til benene; lårene; så hofterne; underliv, mave, nedre ryg; så brystkasse og øvre ryg; armene fra fingerspidserne til skuldrene; dernæst nakke, hals, skuldre; dit ansigt og endelig toppen af hovedet. Spænd helt af i hver enkelt del før du går videre til den næste. På slutningen af de ti minutter vil du opleve en tomhed indeni; du vil være kølig, rolig og fattet.

Sid ned med lukkede øjne og chant, syng lyden'hoo', bare det ord 'hoo'. Det behøver ikke være meget dybt og højt. Bare chant det sådan lidt afslappet. Imens du chanter så bare sid og betragt hvad der foregår indeni dig og udenfor

dig.De første to dele af denne teknik er faktisk forberedelsen til den tredje del, som er den egentlige meditation. Når du når til den tredje del vil du opleve sindet falde til ro, helt af sig selv. Sindet kan ikke tvinges til ro, det kan kun komme af sig selv.

Bliv i den afslappede tilstand med et smil på læben og et lyksaligt humør. I løbet af denne del kommer der måske en masse oplevelser. Bare betragt dem ligesom du ville betragte noget på fjernsynet. Se på sindet, tanke efter tanke.

Når du har begær har du også skyldfølelse. Skylden er begærets modsætning. Nogle gange føler du skyld over at have et begær, fordi du mener du ikke burde 'føle sådan'. Andre gange føler du dig skyldig over at have opnået noget, fordi du føler dig i bund og grund uværdig til at modtage det. Og hvis dine ønsker ikke bliver opfyldt er det også galt, så føler du skyld over ikke at 'have gjort det godt nok.' Ønsker leder uvægerligt til skyldbevidsthed.

Skyldfølelse er ikke andet end dine tidligere beslutninger og handlinger set med bagklogskabens øjne.

Foreksempel, dengang du gik i skole sagde du måske nogle ondskabsfuldheder til en eller anden, hvorved venskabet med den person gik i stykker. I dag, med de erfaringer du har med dig nu, er det så i orden at føle sig skyldig over det, der skete dengang? Nej! Dengang havde du kun en vis mængde intelligens, du vidste ikke bedre, så du opførte dig på den måde. Nu derimod er din intelligens blevet opdateret.

Det giver ingen mening at gå fortiden efter i sømmene med nutidens intelligens.

Hvad, der er sket, er sket. Den tid, der er gået godt kommer ikke dårlig tilbage. Man skal ikke græde over spildt mælk. Med andre ord, hvis du konstant går og ruger over fortiden og føler skyld over den, ødelægger du ikke bare din nutid, men også din fremtid. Du kan ikke ændre det skete, så skyld er nyttesløs. Hvad kan du gøre? Alt du kan gøre er at lade være med at gentage det samme mønster igen, det er det hele. Dengang gjorde du dit bedste udfra den intelligens der var til din rådighed på det tidspunkt. Færdig med fyrre.

Vor fortid vil altid være fortid, den er altid død. Det er jo derfor den kaldes fortid. Ikke desto mindre lader vi os altid mærke af fortiden. Hvordan gør vi det? På to måder:

• 1. Hvis du ser på fortidens handlingeer med din nuværende intelligens, vil du per automatik skabe skyld i dit væsen.
• 2. Hvis du træffer beslutning i dag baseret på fortidens erfaringer vil du gentage den fortid og repetere den ind i fremtiden – måske bare med et par enkelte små opdateringer! Selvom det måske ikke vil være nøjagtigt samme fejl du vil begå, vil du stadig befinde dig på samme erfaringsniveau.

Vores sind falder ned i en rille, en fure, en indstilling eller mentalitet som tvinger det til at gøre, som det altid har gjort. Så vi bliver ved med at gentage de samme fejl.

Der er tre typer af skyld, som slår rod i os og dræber vores intelligens:

• 1. Skyld skabt af den nærmeste familie
• 2. Skyld skabt af sociale regler
• 3. Skyld skabt af os selv

Før du er fyldt syv år er du blevet indpodet med skyld af dine nærmeste familiemedlemmer. Opfører du dig ikke som dine forældre ønsker det, giver de dig skyldfølelse. De formaner dig at gud ikke vil bryde sig om det, du har gang i. Stakkels gud, hvis han skulle leve op til alt det hvem som helst siger om ham! Eller dine forældre siger at du skal respektere deres ønsker som forældre. Straks føler du dig skyldig over at have gjort dem kede af det. På den måde sår familien den første skyld i dig. Du på din side giver bolden videre til dit barn. Som en krone gives den videre fra generation til generation.

Fordi du ikke forstår at forklare tingene ordentligt og hvorfor det skal gøres sådan her og ikke sådan her, siger du til barnet at sådan er det bare, det er en regel og dermed basta – dermed skabes skyld i barnet. Foreksempel elsker børn at hvirvle rundt. De elske at bevæge sig og flyde med kroppen. De centrerer sig selv på den måde – naturligt. Men hvad gør vi? Vi stopper barnet og giver ham

en dosis angst for at han måske vil falde. Og vi holder ikke op, førend barnet er blevet stiv, frossen og kedelig som vi selv!

Barnet har måske mest lyst til at gå udenfor og lege i solen eller plukke nogle blomster eller bare hoppe rundt i den friske luft. Hvis du tænker over det, er det jo ikke meget barnet beder om. Men mor siger 'nej' – han kunne blive syg i den stærke sol. Hvis du ser dybt på det vil du se, at hun ved at sige 'nej' opnår en subtil følelse af power, at af være, den der bestemmer. Hun siger det er solen, men det stikker dybere end som så.

Morens 'nej' har rent faktisk en dyb indvirkning på barnet. Det skaber skyldfølelse i barnet. Nu tvinger barnet måske sig selv til at blive indenfor, eller han smutter udenfor uden mor opdager det, men i begge tilfælde er hans råenergi blevet undertrykt. Hvis han går ud vil han føle sig skyldig og bange for at nogen måske vil stoppe ham. Og alt det for sådan en uskyldig ting – bare for at lege lidt i solen!

Efterhånden som barnet vokser op vil dette dybe 'engram', dette indgraverede erindringsspor af skyld sætte sig grundigt fast i ham. Selv efter at være blevet voksen og selvstændig kan han en dag sidde på plænen i solen og de der barndomserindringer vil blive trigget. Han føler sig måske skyldig og underligt utilpas uden nogen klar grund. Der er jo ikke noget at føle sig skyldig over ved bare at sidde på plænen, men de gamle erindringer er vågnet op.

Det er sådan skyld skabes. Små hændelser som den her hober sig op og du ender med at lade skyld være dit livs ledestjerne.

Hvorfor kan vi ikke nyde og fremme den naturlige glæde og lykke som barnet lever i?

Hvis du går i dybden med det vil du se at selv lykken er blevet associeret med skyld. Et lille barn kender ikke til skyld – han er bare vild og naturlig. Det er derfor det kan være så fængslende at betragte et lille barn. Han er total i alt hvad han gør. Han er endnu ikke blevet iklædt nogen af samfundets masker. Han er stadig vild. Det er derfor han er så fuld af energi. Han strømmer over af glæde og nysgerrighed; han vibrerer simpelthen med den energi, der bobler op indeni ham.

Barnet har bare lyst til at glæde sig over alting, men forældrene er så opfyldte af samfundets indoktrineringer – skyld, alvor, hykleri. Barnet har lyst til at råbe og hoppe og danse – det er hans naturlige udtryksform. Men de voksne stopper ham, 'Råb ikke sådan op! Det er dårlig opførsel. Du må lære at være civiliseret. Du skal gå roligt rundt ligesom os.' Hen ad vejen bliver selve forestillingen om lykke forbundet med skyldfølelser.

Fra du er syv til du er fjorten indpoder samfundet dig med skyld gennem dets regler. Skyld baseret på frygt er skabt af sociale love.

Indtil fjortenårsalderen indoktrinerer familien og samfundet dig med skyld. En vigtig skyldfølelse er skylden over sex. Forældre eller familie åbner aldrig op for at tale om sex. Når en kemisk forandring foregår i dig føler du kroppen er ny. En hel masse spørgsmål rejser sig i dig og du har behov for klarhed, men ingen er forberedte på at give dig klarhed.

Og for at føje yderligere forvirring og begær til sagen bombarderer medierne omkring dig med fantasier netop i den sårbare alder, hvor det hele forandres i

dig.Desuden sørger samfundet for at give dig følelsen af ikke at være god nok i dig selv. Det får dig til at føle dig skyldig over at være den du er, og gøre det du gør. Når først det har fået overbevist dig om at du er en synder, sidder du solidt i saksen. Så er selve din livsglæde gået fløjten.

Ifølge mig er skyld den største synd. Andre synder vil straffe dig efter døden. Skyld straffer dig mens du er i live.

Den tibetanske digter – helgen Milarepa* sang, 'Min religion er at leve – og dø – uden anger.'

Titlen helgen eller synder bliver tildelt dig af samfundet. Så længe samfundet betegner dig som helgen, er du helgen. Selvsamme øjeblik samfundet beslutter at kalde dig synder, er du en synder. Hvis du slår nogen ihjel ude i samfundet vil du blive kaldt morder, du vil blive straffet. Men hvis du slår nogen ihjel på krigsmarken vil du blive kaldt helt, du vil få en stor medalje! Så der er ingen

absolut skala til at vurdere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det afhænger af samfundets egen logik.

Skyld er den største synd. Skyld vil straffe dig, mens du er i live.

*Milarepa – tibetansk yogi og discipel af den tibetansk buddhistiske mester Marpa.

En meget subtil og udspekuleret måde at så skyld i folk i dag er via konceptet om himmel og helvede. Folk udnytter din frygt og grådighed ved at give dig idèerne om himmel og helvede. De skaber en grådighed efter himlen og en frygt for helvede indeni dig. De skaber en masse forestillinger om himmel og helvede og sælger dem til dig. De siger, 'Hvis du opfører dig sådan her, vil du helt sikkert komme i himlen; hvis du gør sådan og sådan ryger du lige lukt i helvede.' Når dine leveregler er baseret på grådighed og frygt skabes skyldfølelse automatisk indeni dig.

En lille historie:

Der var engang en general, som gik til en mester i Zen og spurgte, 'Mester, hvad er himmel og helvede?'

Mesteren spurgte, 'Hvad er dit levebrød?'

Generalen svarede, 'Jeg er general.'

Mesteren lo bare, 'Hvad for en idiot har dog udnævnt dig til general? Du ligner mest af alt en slagter!'

Generalen var rasende og trak sit sværd idet han råbte, 'Jeg skal skære dig i småstykker.'

Mesteren løftede blot hånden og sagde, 'Disse er helvedes porte.'

Generalen indså sin dårskab, bukkede dybt for mesteren og bad om tilgivelse.

Vær helt klar over det, himmel og helvede er ikke fysiske stede. De er psykologiske bevidsthedstilstande. Det ene øjeblik kan sindet være i helvede, det næste i himlen – portene til himmel og helvede skiftevis åbner og lukker nårsomhelst.

Indtil dit enogtyvende år skaber lærdom fra familie og samfund skyld i dig. Efter de enogtyve udvikler skylden, der blev indoktrineret af familien og af samfundet, rødder i dig. Så er det du begynder at skabe skyld for dig selv uden nogen grund. Skylden bliver permanent gæst i din tilværelse!

Skylden, der skabes af familie og samfund er påtvunget dig, som en krone, der går i arv fra den ene generation til den næste. Den tredje slags skyld er den værste – den du skaber for dig selv. Når du tager skyld baseret på grådighed og frygt helt ind, er grunden lagt for opståen af helt nye typer skyld.

Samme øjeblik du begynder at føle skyld over noget kan du udnyttes. Og når du så ovenikøbet begynder at slås med dig selv, bliver det endnu nemmere at udnytte dig.

Hvis du ser nærmere på dit liv, vil du kunne se hvordan du konstant er på udkig efter en grund til at være utilfreds med dig selv og bekrige dig selv. Du kan ikke bare holde dig i ro uden konflikt, du ønsker at skabe elendighed for sig selv, for det er du blevet opdraget til – lykke er syndigt.

Du er designet til at bevæge dig som en frit flydende flod. Skyldfølelse er som sten på vandets vej. Samfundet har på snedig vis stemplet lykke som synd. Det er problemet. Hvis du lægge mærke til det så er der, netop når alting kører fint og lykkeligt derudaf, en lurende følelse af skyld indeni dig. Samfundet har lært dig at det at være lykkelig og nyde livet er at være uansvarlig.

Men når du er ked af det og deprimeret, føler du dig så skyldig? Nej!

Du har lært at livet er én lang kæde af lidelse og trængsler med et enkelt pusterum af lykke ind imellem.

Det er derfor folk slet ikke kan tage det, hvis du er lykkelig og smilende hele tiden. De gør deres bedste for at få dig tilbage til den såkaldte virkelighed – ved at indpode dig med skyld.

Når du har det sjovt, danser eller slapper af på stranden foreksempel, vil du pludselig opdage hvordan skyldfølelsen rejser sig i dig og brokker sig over alt det arbejde der venter, alle de pligter der skal tages sig af.

Skyld er grundløs, men kan ikke desto mindre ødelægge hele dit liv. Hvis du kan leve uden skyld vil du nyde hvert nu og stadig nå at udføre alle dine pligter.

Problemet er at dit væsen er en skov af stemmer, der ikke tilhører dig. De udgør totaliteten af din mors stemme, din fars stemme, din lærers stemme, din nabos stemme og hvem ellers! Alle de stemmer ligger derinde. Hvis der bare kun var en stemme, ville du aldrig have nogen problemer. Dit sind ville flyde frit som en flod. Men der er en masse stemmer, som siger en hel masse ting og skaber skyldens sten på din vej.

Så længe du flyder frit som floden vil du kunne udtrykke en vældig intelligens i dit liv. Hvert minut vil du strømme over af ny frisk energi. Samme øjeblik du tillader skyld i dig, samme nu stopper dit frie flow, og du skaber energiophobninger i dit indre.

Når først du er opmærksom på at være drevet af skyld, kan du begynde at gøre noget ved det. Som med alt andet kan du ikke regne med at blive perfekt på en eftermiddag. På samme måde når du praktiserer kunsten at være til uden skyldfølelse vil du engang imellem falde tilbage til dine gamle mønstre af grådighed og angst. Så vil du lige pludselig huske, 'Hov, jeg kører på grådighed nu.' Eller, 'åh, nu arbejder jeg med angst som drivkraft.' Så starter du bare forfra. Når først du begynder på det her arbejde, vil du komme til at opleve det selv.

En lille historie:

En munk fra en stor spirituel organisation blev sendt ud til en fjerntliggende landsby for at gøre tjeneste. Med et begyndte en sand strøm af klagebreve over munken at indfinde sig i hovedkvarteret.

Efter at have læst brevene udtalte præsidenten, 'Vi har sat rette mand på posten'

Sekretæren spurgte ham, 'Hvad for noget Sir? Vi får jo klager over ham. Hvordan kan du så sige vi har sendt den rette?'

Præsidenten svarede, 'Hvis vi får klager betyder det han er gået i gang med arbejdet. Der sker noget!'

Når du starter noget nyt op er der tre faser – den første er modstand. Den næste er ligegyldighed – folk hverken kan eller gider gå imod. Den tredje er accept.

På samme måde når du arbejder på dit eget indre. Du vil udvikle dig ja, men de tre faser er der også. Første fase vil være modstand. Du vil opleve den nye praksis som en besværlig ændring i forhold til det du er vant til. Det næste der sker, er at du begynder at undgå de muligheder hvor du skulle have haft praktiseret ændringen. Igen og igen vil du falde tilbage til dine gamle vaner. Dit system vil modsætte sig forandringen, det vil komme op med allehånde komplikationer og argumenter. Hvis du tillader modstanden at vokse, ender du med at være din egen fjende.

Krishna siger i Bhagavad Gita, 'Løft dig selv op ved egen kraft. Gør du ikke det ender du som din egen værste fjende.' Det er helt op til dig at hjælpe dig selv som din egen bedste ven, eller såre dig selv som din egen værste fjende.

Se det klart: Ingen kan såre dig medmindre du tillader det. Ingen kan hjælpe dig medmindre du tillader det.

Hvis du har glemt din praksis så husk dig selv på den, og løft dig selv op, igen og igen. Fald ikke ned i depression, hav ikke skyld. Og tro ikke at du ikke vil kunne gøre det.

På sit dødsleje udtalte Buddha til sine nærmeste disciple, som bad ham give sit ultimative budskab til verden, 'Atma deepo bhava – vær dit eget livs lys, vær din egen guide.

At føle sig skyldig er at være syndig. Det er rent faktisk den eneste synd. Det helvede der tales så meget om eksisterer ikke på en anden planet eller et andet sted. Det er indeni os, når vi føler os skyldige uden at gøre noget for at ændre vores tænkemåde.

Al din skyld, al din smerte er en rent illusorisk søjle eller kæde du skaber inde i hovedet. Den fejl du begik for ti år siden, den fejl du begik for syv år siden og den fejl du begik for tre år siden er selvstændige og usammenhængende hændelser. Men når du forbinder dem og derefter begynder at tænke over det, er det du skaber skyldfølelse. Du begynder at føle du er en forfærdelig syndig person, der bare igen og igen synder videre. Det er én måde at se det på.

Der en en anden tilgang. Når du begår en fejltagelse, så se objektivt på det, hvorfor begik du den, hvordan skete det. Se som om du var en tilskuer på hvordan og hvorfor den bliver gentaget. Se med videnskabsmandens øjne på selve skyldens mekanisme. Bare den opmærksomhed vil åbne en ny dør og du vil aldrig nogensinde begå samme fejl igen – for når én gang du har set helt ind til kernen og fundet årsagen, vil den forsvinde. At kende en ting i sin helhed er at være fri af den.

Ingen kan såre dig uden din tilladelse. Ingen kan hjælpe dig uden din

tilladelse.

Vær så venlig at forstå at moral bør opstå ud af en integritet og ikke ud af skyldfølelse.

Hvad mener jeg med integritet? Integritet er at være tilstede i nuet og at være en helstøbt personlighed og ikke en hel masse modstridende personligheder. Det er at se virkeligheden udenom sindets julelege. Så såre sindet kommer til,

kommer også dualiteten til. Blot ved at være intenst tilstede i nuet kan du opnå en integritet, hvor der kun er én og ikke to, tre eller mange personligheder oppe at slås inde i dig. Kun når sindet får lov at flakke mellem fortiden og fremtiden bliver du en splittet personlighed og mister integritet. Er sindet koncentreret i nuet opnår du enhed og integritet.

En dag knælede en præst for gud og beklagede højlydt, 'Jeg er en synder. Forbarm dig over mig, åh min gud.' En mand der overhørte det følte sig inspireret og knælede ned ved siden af præsten og begyndte at bede. Da han så det, puf ede præsten til manden og sagde, 'Ha, se bare hvem der bilder sig ind han er en synder!'

Al vor ydmyghed, vor moral er i større eller mindre grad ikke andet end forstillelse overfor omverdenen og overfor os selv. Vi forstiller os fordi vi ikke er solidt integrerede indeni os selv. Vi selv er ikke klar over hvilken af de mange personligheder indeni os der er den ægte, og derfor filtrer vi os ind i alle de her julelege. Hvis vi er integrerede vil hver af vore handlinger være autentiske, og vi vil automatisk være moralske (på den gode måde).

Vær sød at forstå, du vil aldrig begå fejl, hvis du kun handler med dyb opmærksomhed. Når du er bevidst vil du være en helstøbt personlighed og have moralen i orden. Handler du ubevidst vil du være mange personligheder og umoralsk på samme tid. Moral har med bevidsthed, årvågenhed, at gøre, ikke med alle mulige sociale regler. Opmærksomhed er den eneste vej til at opnå en naturlig, ægte moral.

Når du har integreret dig selv vil du være centreret i bevidsthed.

Årvågenhed får dig til at tage den rigtige beslutning i rette situation. Moral kan få dig til at gøre det forkerte i den rigtige situation, fordi dens base er forkert. Dens base er ikke dens egen, den er samfundsskabt. Så du føler dig ikke forbundet med den. Når du ikke føler dig forbundet, kan du ikke handle med tillid. Når først du har integreret dig selv, vil du være centreret i årvågen

bevidsthed. Hvis du bliver ved med at være fragmenteret vil der ikke være nogen årvågenhed, og du vil blive nødt til at ty til moralens dogmer for at få vejledning.

Når først du begynder at indoptage samfundets leveregler i dig selv, skaber du et dybt sår i dit indre. Du ødelægger din medfødte intelligens. Ifølge mig er det okay at give børnene et sæt regler til at begynde med, så de ikke forlader bevidsthedens vej. Men så snart som muligt bør de gives en forståelse af livet og af nødvendigheden af at leve sit liv med bevidsthed fremfor udfra en samvittighed.

Lever du bevidst vil dit liv per definition være moralsk. For at forstå behovet for at leve bevidst så bare studér din egen moral en gang. Moral er meget overfladisk, mens bevidsthed kommer dybt nede fra dit eget indre væsen. Din bevidsthed forsøger at bryde igennem din samvittighed. Din bevidsthed kæmper konstant med din samvittighed. Samvittighed er samfundskabt. Bevidsthed er naturlig. Samvittighed er en sørgelig erstatning for bevidsthed.

Folk spørger mig, 'Mester, hvad er det for noget? Du bryder hele den sociale struktur ned. Hvordan kan vi så opretholde lov og orden og et moralsk liv?' Jeg fortæller dem, 'I skal være klare over det er kun børn, der har brug for en forceret moral, 'Ti stille, så får du noget slik.' Selvfølgelig, i vore dage vil børnene bare svare, 'Jeg har det fint. Jeg har ikke brug for dit slik. Hvem gider interessere sig for dit slik!' Til et barn kan du - prøve – at sige du vil give ham noget slik, og på den måde holde ham tilbage. Du kan påtvinge ham en moral baseret på frygt eller grådighed. Men for dig, er det på tide du vokser op. I er ikke børn længere. Bare rejs jer med bevidsthed. Når jeg siger bevidsthed mener jeg dit væsens intelligente energi.'

Når noget er en ubrydelig regel vil du altid forsøge at finde et smuthul. Foreksempel kører du altid hurtigere end tilladt, når der ikke er noget synligt politi i nærheden.

En politimand beder en bil, der har overtrådt hastighedsgrænsen ude på motorvejen, om at køre ind til siden. Da han beder om at se førerens kørekort, svarer chauf øren, 'Men hr. Betjent, jeg prøvede jo bare at holde sikker afstand mellem min bil og bilen bag mig!'

Når du følger reglerne blindt uden for alvor at have forstået baggrunden for dem, er det det der sker – du venter bare på en undskyldning for at bryde dem.

Svar helt ærligt dig selv: hvis der ikke var nogen regler og ingen autoriteter til at sørge for at folk overholdt reglerne, ville du så være den samme person, som du er nu? Ville du gøre tingene på samme måde som du gør nu? Hvis dit svar er nej, skal du være klar over, at den pågældende regel stammer fra din samvittighed og ikke fra din bevidsthed. Du har enten ikke indoptaget reglen, eller du er uenig i den. Det er derfor der er mange ting du gør, som ikke falder dig naturligt.

Du kan se, hvis du formaner børn om ikke at gøre noget bestemt, vil de føle sig meget fristede til netop at gøre det. Så længe du ikke nævner noget hverken om at gøre det eller ikke at gøre det, vil de måske ikke engang tænke over det. Men samme øjeblik du forbyder dem at gøre noget bestemt, venter de kun på en lejlighed til at bryde forbudet.

En mand siger, 'Jeg har fundet tre måder man kan få tingene gjort på.' Vennen spørger, 'Hvad er det for tre måder?'

Manden svarer, 'Et: gør det selv. To: hyr nogen til at gøre det. Tre: bed dine børn om ikke at gøre det. Det er det hele, sådan får man tingene gjort!'

Faktisk er der en vis spænding, et gys ved at gøre noget du egentlig ikke burde gøre. For det meste udvikler du en spontan lyst til noget så snart du får at vide, at det må du ikke. Du oplever en form for glæde eller tilfredsstillelse ved at gøre det. Det er en basal tendens hos alle mennesker.

Der er gys i at gøre det du egentlig ikke burde gøre.

Der var engang en butiksejer som arbejdede hårdt på at få sin omsætning i vejret. Han forsøgte sig med forskellige muligheder – at give rabat, fængende reklamer, bedre kundeservice. Intet af det virkede. Så en dag hang han et sort tæppe op i butiksruden og lavede et lille hul idet. Under hullet satte han et skilt 'Absolut forbud mod at kigge ind!'

Fra den dag af oplevede han folk stå i kø langt ned ad gaden bare for at få lov til at se, hvad der mon var derinde. Hans omsætning røg i vejret fordi så mange nu faktisk lagde mærke til hans udbud af varer.

Når du bliver indprentet om ikke at gøre noget er den basale menneskelige tendens netop at gøre det.

Som teenager føler du dig selvstændig når du siger 'nej' til dine forældre. Når du siger 'nej' føler du, du er speciel, du er anderledes, du er din egen. Så længe du bare siger 'ja', føler du stadig du er et barn. Når du siger 'nej', føler du du er blevet voksen.

Du føler først du er en mand det øjeblik du siger 'nej' til din far. Indtil da føler du dig som et barn. Bare for at bevise du er en mand, siger du 'nej' til din far. Det er basis psykologi. Når du siger 'nej' tror du du er noget særligt, indtil da tror du du ikke er noget specielt. Så vær helt klar over det, hvad end du vil sige, så vil din teenagesøn sige 'nej' til det, fordi han ønsker at bevise sin selvstændighed.

Som tiden går vil mange regler, der tidligere gav god mening blive forældede – meningsløse.

I Bharat, i tiden før elektricitetens opfindelse, syede skrædderne gerne i hånden ved hjælp af en svag lanterne. Derfor blev der aldrig syet noget efter solnedgang for det alt for svage lys ville skade øjnene. Så arbejdet fandt altid sted, mens der var dagslys.

Men selv i vore dages Bharat vil ældre folk sige, 'Det er ikke godt at sy efter solnedgang!' Selve grunden til at man ikke skulle sy om aftenen eksisterer ikke længere! Elektricitet og klart lys er nu en realitet døgnet rundt. Men reglen selv er gået hen og blevet et ritual for dem, uden nogen forbindelse til den oprindelige hensigt med den.

En lille historie:

Engang blev en faldskærmsudspringer interviewet på tv. Journalisten sagde, 'Dit liv må være meget æventyrligt.'

Faldskærmsudspringeren svarede, 'Ja, det har sine skræmmende øjeblikke.'

Intervieweren spurgte, 'Hvad er den mest angstfyldte oplevelse du har haft?'

Faldskærmsudspringeren svarede, 'Da jeg var på vej til at lande på plænen til et hus og der stod et skilt med teksten, 'Græsset må ikke betrædes!'

Når du ikke har den rette intelligens eller forståelse bliver tingene til døde regler i dit liv.

Når du forstår hvad det handler om, vil enhver korrekt regel blive en venlig teknik for dig til at leve et godt liv. Regler og ritualer er ment som teknikker til din egen Oplysning. Når jeg bruger ordet 'Enlightenment', Oplysning, mener jeg det at leve et lyksaligt liv fyldt med klarhed. Selvfølgelig hvis du går i dybden med det vil du nå den endelige Oplysnings tilstand.

En togmedarbejder rapporterede, at der var sket et mord ombord på et tog, 'Morderen gik ind i kupe'en og stak of eret adskillige gange. Derefter forlod han toget gennem døren i den modsatte side ved at hoppe ned på togskinnerne – hvorved han overtrådte jernbaneregulativerne.'

Når du ikke har den rette forståelse vil du gå glip af hele showet og ende med at gøre noget tåbeligt. Når du er givet rette forståelse, vil du indse at enhver

regel er givet udelukkende for at du selv og andre kan leve et lykkeligt og saligt

liv.Hvis du forstår hensigten med reglen er det ikke svært at falde i tråd med den. At tune ind på den vil kun føles dejligt; der vil være en skøn samdrægtighed og lyst til at følge den. Men hvis hensigten er glippet, tabes det hele på gulvet. Livet selv vil synes kedeligt og livløst.

Tag nu meditation som eksempel. Meditationens formål er netop at kunne gå indad uanset omverdenens larm og lyd og hvad der ellers foregår. Jeg har set at nogen folk forsøger at skabe et lydfrit rum, inden de begynder deres meditation. De vil gå rundt og bede alle andre folk om at tie og være stille. De vil praktisk talt sætte alt andet i stå bare fordi at nu skal de sørme meditere.

Når hensigten ikke fattes bliver tingene til døde ritualer. Det glipper for dig.

Alle regler og regulativer blev oprindeligt lavet for at du ikke vil slå mig ihjel, så slår jeg heller ikke dig ihjel, og vi kan begge to leve lykkeligt. Det var den helt basale hensigt bag dem. Men de gik hen ad vejen hen og blev til love.

Alle regler og regulativer skabtes for at kunne leve et harmonisk, lykkeligt liv, men samme øjeblik du inkorporerer reglerne uden at have den forståelse, skaber du skyld. Så længe du følger reglerne med forståelse for deres hensigt, er du lykkelig. Det er når du begynder at følge ordene snarere end hensigten, du vil skabe skyld.

Hvad gør du, når du har lyst til at slippe udenom loven? Du holder fast i lovens ord og dropper den bagvedliggende hensigt. Så anvender du din logik på at arbejde dig rundt om ordene og ender med at slippe udenom. Når du holder ordene fast bliver du en bureaukrat og mister ånden bag. Kun når du fanger ånden bag kan du være et intelligent og skyldfrit væsen.

Der er en vis type skyld, der er ganske nyttig for dig; en skyld som, hvis den følges med intelligens, kan bringe dig frem i verden. Det er sådan her: når du indser at du har potentialet til at gøre et eller andet, når du føler du har et kæmpe potentiale, der bare venter på at blive aktiveret, så vil, hvis du er det mindste

intelligent, skyld opstå i dig. Den skyld kan anspore dig til at komme op af sofaen og få gjort noget ved tingene og derved aktualisere hele dit potentiale.

Nogen gange ser vi nogen ting i omverdenen og i et hjørne af vores sind ved vi udmærket godt, at vi ville kunne hjælpe med at ændre den situation. Men enten på grund af dovenskab, konfrontationsangst eller frygten for at tage ansvar tier vi stille og bare ser til. Den type situation kan skabe en dyb skyldfølelse i os. Den skyld er væsentlig. Hvis vi tager de nødvendige skridt til at ændre situationen ved at handle på en måde som vi inderst inde føler er det vi bør gøre, så vil skylden forsvinde og vi vil også komme videre.

Den type skyld kan motivere dig til at gøre det nødvendige. På grund af selve dens natur kan du ikke leve med den type skyld særligt længe. Du bliver nødt til at sætte dig ud over den. Og måden til at sætte sig ud over den er ved at gøre det, der skal gøres. Når først det er gjort, forsvinder skylden også. Så længe du venter med at tage de nødvendige skridt , så længe vil den type skyld eksistere i dig, og så længe vil du lide under den. Det er den enkle logik bag den type skyld.

Et andet udtryk for den type skyld er når du klart føler dit ego komme op i dig i visse situationer, men du er ude af stand til at forhindre det. Når du kan lugte dit ego, men er ude af stand til at kontrollere det, rejser den type skyldfølelse sig også i dig. Den skyld er også god for den er tegn på at du trods alt er opmærksom på dit eget ego. Den baner vejen for at du træffer en oprigtig beslutning om at arbejde henimod egoets totale eliminering.

Skyld dræber al intelligens. Ifølge mig er skyld den sikre død for al intelligens. Den er en spændetrøje, der forhindrer dig i at leve dit liv, som du virkeligt ønsker det.

Der var engang en af vores devotees (hengivne) der havde en knude i underlivet. Igennem tyve år havde hun lidt under den knude. Hun kom og beklagede sig til mig, 'Vær sød at hjælpe mig, giv mig healing. Jeg har lidt under den cyste i så mange år – og efter at være blevet opereret er den nu kommet tilbage.'

Jeg snakkede stille og roligt med hende for at finde frem til problemets årsag. Jeg stillede hende et par spørgsmål og efter lidt tid åbnede hun endelig op og begyndte at græde. Jeg spurgte hende, 'Har du nogen skyldfølelse i forbindelse med din sex-energi?' Hun åbnede sig langsomt.

Hun fortalte at hun var blevet seksuelt misbrugt, da hun var ganske ung. En af hendes nærmeste familiemedlemmer havde misbrugt hende igennem mange år. Skyldfølelse over det sad dybt i hende. Hun sagde, 'Jeg begyndte at hade den del af min krop. Jeg følte at den del af kroppen skulle helst slet ikke være der. Det var som om den del af kroppen ikke rigtig hørte til. Mit had mod den person vendte sig mod min egen krop.'

Hendes had sad meget dybt. Jeg fortsatte med at tale med hende. Langsomt åbnede hun sig mere og mere. Da hun først bragte skylden frem for dagens lys kunne hun slippe den. Hun var nu healet psykologisk set.

Jeg gav hende en lille meditationsteknik til at heale området. Jeg fortalte hende, 'Udtryk din vrede mod den mand. Græd, råb, skrig, slå. Luk dørene, tag en pude, forestil dig det er ham og udtryk din vrede på den. Bagefter sætter du dig stille ned og føl at den kropsdel også er del af dig. Føl kærlighed overfor den del af kroppen.'

Du er måske overrasket over at høre det, men tumoren forsvandt på blot ti dage! Den er ikke siden vendt tilbage.

De fleste af vores lidelser skyldes psykologiske forstyrrelser hvori skyld spiller hovedrollen.

Det meste af tiden er vores energi blokeret i sit frie flow på grund af skyld. Hvis du ser godt efter i de områder hvor du ligesom sidder fast, ikke er i stand til at beslutte dig, hvor du er bange, der vil du også finde noget skyld, der ligger på lur.

Accept er et vidunderligt redskab til at komme ud af det evige tovtrækkeri mellem fortid og fremtid. Med accept falder du øjeblikkeligt ind i nuet. Først handler det om at acceptere alt hvad der rører sig i både inder og yderverden. Hvilke problemer du end måtte have i dit indre og hvilke problemer du måtte stå overfor i yderverdenen – bare accepter dem i deres helhed. Opsummer alt det du betegner som problemer og accepter det hele.

Accepter al skyld, alle fejltagelser og alle fiaskoer. Selv hvis der er noget du ikke er i stand til at acceptere – så accepter din manglende accept. Da vil du slappe af og skylden vil forsvinde ud af dit sind.

Bare prøv dette lille eksperiment:

Bare slap af i tre dage med total accept. Hvis du tager en slapper i tre dage uden at bekymre dig om hverken for – eller fremtid vil du så miste alt, hvad du ejer og har? Helt sikkert ikke! Så der er ikke noget problem i det. På tre dage mister du ikke noget. Så hvorfor ikke gøre forsøget? Blot i tre dage accepter alt i dit liv helt oprigtigt, totalt og 100%!

Hvis du ikke er i stand til at acceptere det hele et hundrede procent så accepter at du ikke kan acceptere det et hundrede procent. Selv accepten 'Jeg er ikke i stand til at acceptere mig selv i inderverdenen og i yderverdenen', vil få dig til at slippe ud af fortid-fremtids tovtrækkeriet. Samme øjeblik du forstår, 'Jeg er ude af stand til at frigøre mig fra mine begær og angst, jeg kan ikke acceptere min egen virkelighed' – selve den indsigt er værdifuld og vil arbejde for dig.

Hvis du kan falde ind i nuet og lade såvel yder og inderverdenens problemer være i blot tre dage vil du opnå et glimt: Hvad er livet? Hvad vil det sige at leve i nuets øjeblik? Hvis du finder svaret på de spørgsmål – bare i et glimt – vil du opleve en ekstase, et helt andet indre space, et helt andet slags liv vil åbne sig for dig – et liv du aldrig før har oplevet.

Du har levet et liv baseret på din filosofi i måske de sidste tredive år. Bare i tre dage prøv om du kan lade være med at forsøge at ændre nogen i yderverdenen. Du vil se at når du eksperimenterer med så stærke teknikker sker der virkelig noget, og de udvirker mirakler i dig. De påbegynder en alkymistisk proces i dit væsen. Hvis du ikke er i stand til at være helt oprigtig så bare indrøm det og accepter det. Bare den oprigtighed er nok. Du vil snart se et helt nyt rum åbne op i dig.

Sid ned og luk øjnene. Ånd langsomt og dybt, bare et par minutter. Samtidig med det så føl det som om dit hoved bliver presset ned i hjertet, i brystområdet. Bliv helt hovedløs. Du har ikke noget hoved nu. Du er hovedløs.

Føl at du trækker vejret fra hjertet. Føl at du ser gennem hjertet. Føl at du lugter ting gennem hjertet. Føl meget klart at du trækker vejret gennem hjertet. Lyt gennem hjertet, se gennem hjertet og føl gennem hjertet.

Rejs dig op. Hav din bevidsthed i hjertet og lad dine bevægelser være så langsomme som muligt. Gå ikke. Bare bevæg din krop langsomt rundt. Husk på at du bevæger dig fra hjertet. Dit center er hjertet, ikke hovedet. Glem hovedet – igen og igen. Bevæg dig fra hjertet. Husk på du er en hovedløs eksistens.

Stil dig et bestemt sted. Øg nu langsomt hastigheden, meget langsomt. Husk på at bevæge dig fra hjertet, ikke hovedet. Glem dit hoved. Du er en hovedløs sjæl som bevæger sig.

Sid ned på stedet hvor du stod. Bare vær til - uden hovedet. Sid kun med hjertet. Slap af.

(Et par minutter senere)

Langsomt, meget langsomt åbner du øjnene.

Følelserne af frygt, begær og skyld er subjektive. Hvad jeg mener med det er, at du ikke behøver en anden person eller et objekt til at skabe de følelser i dig. Forestil dig at du befinde dig i et lydtæt rum med lukkede øjne og uden nogen ting at røre ved, smage på eller lugte til. Du vil stadig kunne føle angst og begær. Men for at sammenligne dig selv med en anden og føle dig jaloux på vedkommende, må en anden person jo være til stede. Jalousi er derfor en objektiv følelse. Den behøver et objekt for at blive aktiveret.

En aften sad en mand sammen med sin kone på en bænk i parken. Uden at lægge mærke til dem satte en ung mand og hans kæreste sig ned ved siden af dem. Den unge mand begyndte at tale meget kærligt til kæresten.

Da hun hørte det hviskede konen til sin mand, 'Jeg tror han er ved at fri til hende, måske skulle du hoste eller gøre et eller andet for at advare ham!

Manden svarede, 'Hvorfor skulle jeg advare ham? Der var ingen, der advarede mig!'

Jalousi opstår ved sammenligning. Vi sammenligner os altid med andre på forskellige områder – udseende, formue, viden, navn, rygte og omgangskreds for bare at nævne et par stykker. Når vi sammenligner os med andre føler vi uvægerligt at der er nogen der kan mere end vi selv, og vi fanges i jalousiens net.

Sammenligning er frøet og jalousi er frugten!

Nøjagtigt hvorfor er det vi sammenligner os med andre?

Nummer et, vi sammenligner os fordi vi aldrig har forstået hvem vi er. Vi er ikke klare over hvem vi er og hvad vi har.

Nummer to, samfundet har fra barnsben indoktrineret os til at vurdere os selv ved at se på de andre. Fra den tidlige barndom begynder sammenligningen. I skolen er selve karaktersystemet garant for alles konkurrence med og sammenligning med alle.

Intet eksisterer medmindre det står i forbindelse til noget andet.

Der findes standarder til at vurdere et barns evner på det matematiske område, videnskabelig tænkemåde, kunstnerisk talent, atletiske færdigheder, talent for musik og sang o.s.v. Men det vi ikke forstår er, at når vi bruger en standardiseret målestok for at vurdere dets talent på et givet område, svarer det til at bruge sammenligning som grundlag for at vurdere barnet selv. Vi straffer

rent faktisk alle børn med de såkaldte belønningssystemer vi bruger i skolesystemet.

Barnet vænner sig hurtigt til at bedømme og kende sig selv ved at kigge på andre og sammenligne sig selv med dem. Han har ingen forståelse af sig selv baseret på det han er i sig selv. Han kender kun sig selv via andre.

Engang vidnede en mand i retten vedrørende en trafikulykke. På et tidspunkt lagde manden mærke til at retsstenografen sad og skrev, samtidig med at han talte. Efterhånden som manden talte hurtigere og hurtigere skrev også retsskriveren hurtigere og hurtigere.

Pludselig sagde manden til stenografen, 'Vær sød ikke at skrive så stærkt. Jeg kan jo slet ikke følge med!'

Hver eneste dom du fælder over dig selv er baseret på en form for sammenligning. Men hvorfor er idèen on 'den anden' opstået i dit sind? Det skyldes at du ikke har set indad og erkendt hvem du selv er. Du har ikke oplevet den lyksalighed og det kæmpe potentiale du selv indeholder. Du føler dig ufuldstændig, fordi du ikke har været i stand til at udtrykke dig selv, som du er. Så, tomhed og manglende indre tilfredshed får dig til at opleve mindreværd i forhold til andre.

Buddha siger, 'Intet eksisterer, der ikke står i forhold til noget andet.' Lad os sige du var den eneste beboer på en ny planet, hvordan skulle du kunne sammenligne dig med nogen? Kunne du kalde dig selv lille eller høj, grim eller smuk, rig eller fattig, intelligent eller ignorant? Nej! Når ikke der er nogen vi kan sammenligne os med ER vi bare!

Forstå, selv nu er den skala ikke opfundet hvormed du med rimelighed kan sammenligne dig selv med andre. Hvert enkelt individ er unik.

Kan du sammenligne en løve med en hest? Sammenligner vi os nogensinde med blomster eller fugle eller bjerge? Hvorfor skal vi så absolut sammenligne os med andre mennesker!

Engang opsøgte en konge en mester for at bede om råd til at blive stærkere end nabokongerne. Han sad foran mesteren og fortalte ham om formålet med sit besøg. Mesteren lyttede tålmodigt til kongen.

Så bad han ham gå ind i den kongelige have hvor en rosenbusk og en cypres stod side om side. Han fortalte kongen, 'De er dine lærere. De kan lære dig det, du har brug for at vide.'

Kongen gik nu ind i haven, betragtede de to planter, men kunne ikke begribe hvad han skulle kunne lære fra dem. Han gik tilbage til mesteren og spurgte, 'Hvad mener du mester? Jeg er ude af stand til at forstå hvad de planter kan lære mig.'

Mesteren gik nu sammen med kongen ind i haven, hen til planterne og forklarede, 'Denne cypres har stået ved siden af den rosenbusk i mange herrens år. Ikke én enkelt gang har den haft ambitioner om at blive til en rose. Og rosen, på sin side, har heller aldrig så meget som drømt om at skulle være cypres. Hvis mennesket var den cypres ville han have sammenlignet sig med rosenbusken og følt jalousi over ikke at få nær så meget opmærksomhed fra folk som rosen opnår. Eller hvis mennesket var rosenbusken ville han ideligt have skørtet misundeligt til cypressen, som dog kunne få lov at stå i fred for folk fremfor konstant at blive plukket af dem!'

De to planter voksede smukt til og blomstrede hver for sig netop fordi de brugte al deres energi på deres egen vækst fremfor at bruge energien på at sammenligne sig med hinanden.

Samme øjeblik du stopper din sammenligning hører al jalousi op. I stedet vil du opleve tilfredshed i dig selv og taknenemmelighed overfor Eksistensen, for at have givet dig så meget og for at have skabt dig som den enestående skabning du er.

Hvis du er jaloux på andre vil du lide under det. Du vil ligge i konstant krig med andre, enten åbenlyst eller indeni dig selv. Hvis en eller anden griner, tror du det er dig han ler af. Hvis nogen er venlig overfor en anden føler du dig ensom og jaloux på den anden person. Faktisk sidder du bare og venter på, der skal komme én forbi og såre dig. Jalousien som du tillader eksistere i dig er som

et åbent sår. Enhver handling, også selvom den ikke har til hensigt at såre dig, vil også komme i kontakt med såret og det gør ondt.

Så når du føler dig såret kan du være sikker på, det er fordi du allerede har et sår. Smid ikke ansvaret for din smerte i hovedet på den anden, som kom til at udløse smerten i dig. Såret har heling behov og jalousien skal opløses. Så vil ingen kunne såre dig. Vær helt med på det, ingen kan såre dig uden din underforståede accept.

Du sammenligner dig med andre, fordi du føler der er noget du mangler. Helt ærligt, du gør dig ikke begreb om dit sande, enestående potentiale! Hvis du havde det ville du ikke spilde så meget som et sekund med at søge udenfor dig selv, efter svar på hvordan du kan leve et kreativt og tilfredsstillende liv. Al den selvtillid, intelligens og vibrerende energi du behøver eksisterer allerede indeni dig. Du har potentialet til at leve som en gud på jorden. Tro ikke de begrænsende ting, der er blevet fortalt dig om dig selv. Bare se indad! Eksperimentèr, udforsk og opdag sandheden for dig selv. Så vil du udstråle alle disse kvaliteter helt af dig selv.

Forestil dig der var en enorm stige og alle i hele verden blev bedt om at stille sig op på den i rækkefølge i folhold til den succes, folk havde på et givet område, som skønhed eller intelligens foreksempel. Du ville sikkert stille dig et eller andet sted omkring midten af stigen. Der er mange mennesker før dig, men der er også en hel masse mennesker der kommer efter dig. At se folk over dig gør dig jaloux. Så du arbejder konstant på at forbedre dig og blive bedre end dem, så du kan komme højere op ad stigen.

På et eller andet tidspunkt i dit liv, indser du måske nyttesløsheden i den evindelige trædemølle. Så får du lyst til at springe af stigen. Og derfor kigger du ned. Hvad ser du nu? At der er en hel masse mennesker under dig. Pludselig ser det hele lidt lysere ud, du føler dig glad og lettet over ikke at være helt så mindreværdig som du havde gået og troet, da du kun koncentrerede på dem ovenover dig.

Det er her kampen begynder. Kigger du op føler du dig elendig, ned føler du dig lykkelig. Og selvom du nu så småt er begyndt at tvivle på

hensigtsmæssigheden af at bruge dit liv på at klatre opad den stige, tør du ikke desto mindre ikke sådan lige hoppe af, for hvis du gør det vil du komme til at stå meget ensom. Der vil ikke være nogen hverken over eller under dig.

Vi fungerer alle sammen via gøren, besidden og væren.

Vi virker alle sammen omkring de tre akser handlen, besidden og væren. At handle for at besidde, uden at nyde bare at være, er den eneste årsag til al vores elendighed. Gøren eller handlen når aldrig på niveau med det vi forestiller os det vil være at besidde! Hver gang du har arbejdet benhårdt og endelig fået opfyldt et ønske, sker der det, at det ønske lige pludselig ikke var så vigtigt alligevel.

Som den oplyste mester Ramana Maharishi* siger det så smukt, 'Sindet er sådan indrettet at det vil vise et lille sennepsfrø frem, som om det var et kæmpe bjerg, indtil det er opnået. Så snart det er opnået, vil selv et bjerg tage sig ud som et sennepsfrø!'

Så såre det ene ønske er opfyldt vil et nyt bing! stå og blinke foran næsen på dig og tage sig usigelig vigtig ud. Du når ikke engang at få tid til at nyde det og opleve tilfredshed. Du tænker, 'arh, okay lad mig lige få den ting der med også. Og så kan jeg slappe af og nyde det.' Du må forstå en ting; dit sind vil aldrig tillade det.

Den eneste virkelig gode måde at leve og nyde det samtidig er ved at nyde handlingen selv. Så vil handling, besiddelse og væren automatisk integrere sig i dig.

*Ramana Maharishi – oplyst Mester – bosat i Tiruvannamalai, SydBharat. Hans lære var den såkaldte Selv-Forhørs metode, hvor det at stille sig selv spørgsmålet 'Hvem er Jeg?', udgør vejen til Selverkendelse.

Naturen har sin egen unikke måde at vokse på i hver af os.

Bare se på den kinesiske bambus til.eks. Efter den har spiret sker der ligesom ikke noget i de første fire år. Men så det femte år vokser bambussen halvfems fod (godt tredive meter!) på blot seks uger! Så man kan altså ikke påstå at træet ikke voksede i de første fire år. Selvom væksten ikke var synlig udadtil var den rent faktisk i fuld gang med at styrke sit rodsystem og gøre sig parat til at vokse op til et stort stærkt træ.

Ligesom med bambussens måde at vokse på, er der ingen skala til at sammenligne dig selv med andre. Hvis du i stedet bruger al din energi på at se indad og konkurrere med dig selv, vil du udvikle dig i ryk og spring.

For det første må du forstå at gud er kunstner og ikke ingeniør. Hvis han var en ingeniør ville han have skabt én perfekt mand og én perfekt kvinde og brugt dem som støbeform til at lave millioner af kopier! Nej. Gud har skabt hver enkelt af os unik på hver vores måde.

Det er ligegyldigt om du er en lilje, en rose eller en vildtgroende blomst. Det væsenlige er at den vilde blomst indser og udfolder sit ultimative potentiale som vildblomt ligesom rosen bør erkende sit medfødte potentiale. Duften af dig, når først du har erkendt dit enestående potentiale, vil strømme fra dig og tiltrække og røre alle omkring dig.

Om det handler om skønhed eller intelligens er du noget helt særligt. Kun når du ikke respekterer din egen unikke energi, vil du sammenligne dig med andre. Selvom din yndlingsskuespiller eller fotomodel er fantastisk smuk, er du så i stand til at drikke så meget som en kop vand fra den krop? Nej! Du kan kun nyde at bruge din egen krop – din bedste ven. Acceptèr og hils den velkommen.

Der er et smukt vers i de gamle skrifter som siger at maya - den energi, der kører hele universet –* får sin magt fra netop jalousien, som er maya's værktøj til at få os til at gøre, hvad den ønsker vi skal gøre.

I Bharat rejser nogen folk rundt og optræder på gader og stræder med deres små aber. Manden benytter sig af en kæp til at få dyrene til at gøre, som han vil. Idet han samler kæppen op fra jorden, vil aben gøre hvad end han beder den om.

Hvis han bare bruger hænderne til at vise hvad den skal gøre, rører dyret sig ikke ud af flækken. Selvom aben jo dog må være klar over, at manden kan tage kæppen op hvert øjeblik lytter den ikke, medmindre han faktisk samler den op. Med grenen i hånden vil aben rejse sig og gå på line, hvis det er det han beder om. Hvis han siger hop tre gange, hopper den tre gange.

Manden bruger kæppen ligesom ringmesteren i et cirkus. På samme facon bruger maya gruppepres til at tvinge dig til at gøre som den vil. Indse det, gruppepres er ikke andet end et stort egotrip. Rent faktisk behøver du det overhovedet ikke for at udvikle dig. Der er nok af mad, ly (for vejr og vind), medicin og tøj i denne verden til at alle kan få opfyldt deres basale behov. Der er ingen grund til at konkurrere!

Jalousi er nært forbundet med mange negative følelser; vrede, grådighed, besiddelsestrang og depression. Alle de følelser går i deres mor igen, så snart vi får brudt jalousiens cirkel.

*Maya – illusion – det, der ikke eksisterer, men som skaber tons af problemer, som om det var virkeligt.

Jalousi overvindes ikke ved at ignorere den eller ved at hade objektet, som jalousien retter sig imod. Alt du behøver gøre er såmænd blot at være fuldt og helt bevidst når jalousien rejser sig i dig. Til din overraskelse vil du opdage, at følelsen simpelthen forsvinder.

Som den oplyste mester Buddha sagde, 'Ødelæg misundelsens rødder og nyd evig fred.'

Bare vær bevidst og ødelæg den jalousi, konkurrencementalitet, misundelse og sammenligningstendens, som til dato har frarøvet dig den lyksalighed, som er din sande natur. Brug bevidsthedens lys til at afsløre disse negative følelsers

skyggenatur. Ellers sidder du bare fast i rotteræset. Jeg siger altid til folk, selv om du skulle gå hen og vinde rotteræset, er du stadig blot en rotte!

Fat det, vejen ud af jalousi er ikke ved at undertrykke den eller fornægte dens eksistens. At give udtryk for den og opmuntre den er heller ikke vejen, for så er du ikke parat til at se den i øjnene med bevidsthed.

Bare iagttag hvordan jalousien opstår i dig, hvordan den udvikles til had imod objektet for jalousien, hvordan den skaber rastløshed og frustration inde i dig, så hele din sindsro går fløjten.

Hav opmærksomhed på jalousien istedetfor at hade objektet for den. Bare betragt køligt, som om det intet har med dig at gøre. Se på det med en videnskabelig holdning. Hvad mener jeg med en videnskabelig attitude?

Når en videnskabsmand eksperimenterer, eksperimenterer han helt enkelt, uden på forhånd at være overbevist om eksperimentets udfald, uden nogen forudfattede holdninger. Hvis han allerede har en konklusion parat, er han ikke videnskabsmand for hans konklusion kan nemt influere på resultatet.

Nu er du videnskabsmand i inderverdenens videnskabs laboratorium. Vær videnskabsmand i din egen inderverden og lad dit sind være dit laboratorium. Bare vær bevidst og betragt uden forudfattede meninger.

Lad følelserne være og fordøm ikke en følelse som værende forkert eller dårlig, hvis nogen engang har påstået det. Det er ikke din oplevelse. Hvis det virkelig er din oplevelse at jalousi er en negativ følelse, så dropper du den lige på stedet. Det er endnu ikke blevet din egen oplevelse. Det med at en følelse er negativ er kun noget du har hørt fra andre. Medmindre det bliver en selvoplevet virkelighed for dig at jalousi og sammenligning med andre er negative, kan du ikke slippe dem.

Fordøm ikke objektet for din jalousi. Det er ikke vedkommendes ansvar, hvad du føler; din følelse kommer indefra.

Når først du har betragtet din jalousi med bevidst opmærksomhed, vil du erkende at den ikke er funderet på noget reelt overhovedet. Den har intet grundlag for at eksistere. Når det sker vil jalousien forsvinde af sig selv. Du vil ikke behøve gøre noget for det.

Der var engang en kvinde som hyrede en kunstner til at male sit portræt. Kunstneren udførte omhyggeligt portrættet, præsenterede hende for det og spurgte, 'Hvad synes du om det?'

Kvinden så på det og sagde så, 'Ja, umm det er fint nok, men kunne du ikke tilføje et par ting? Hvis du gad tilføje en glitrende diamanthalskæde, et guldur og armbånd, smaragdøreringe og nogle smukke perlefingerringe. Kunstneren spurgte overrasket, 'Men frue, portrættet er smukt i sin enkelhed. Hvorfor vil du rode det til med alt det smykkeværk?'

Kvinden svarede, 'Mine rige naboer skal se maleriet og blive grønne af misundelse ved tanken om alle de smykker, de tror jeg har.'

Jalousiens ild kan let brænde dig op, hvis ikke du slukker den med din bevidstheds ildslukker.

Jalousi tillader dig ikke opleve din sande natur, som er kærlighed og lyksalighed. Den opstår udaf dine misforståelser omkring livet og dig selv. Du har misforstået kærlighed når du tror, det er noget udenfor dig selv, som kan opnås. Ikke bare det, du bilder dig sågar ind, at kærlighed er en kvantitet, der skal deles. Det er det, du er bange for, du tror at ved at dele ud af din kærlighed er der så meget mindre til dig selv.

Kærlighed er en kvalitet indeni dig. Det er ikke en begrænset mængde. Den er en evig 'happening' som flyder ud af dit indre. Den kan ikke blokeres af noget eller nogen uden af dig selv, for den er selve din natur.

Når først kærligheden begynder at flyde vil jalousi, besidderiskhed og alt det der simpelthen ophøre med at eksistere. Hvis du accepterer dig selv ligesom du er, vil du have let ved at acceptere andre som de nu er.

Al vores sammenligning med andre mennesker starter med hvad vi mener om os selv. Jalousien forsvinder når vi fatter vi selv er et unika. Så kan der selvfølgelig opstå et nyt problem… at vi begynder at tage os selv alt for alvorligt, fordi vi nu mener at være noget så specielle.

Alvor er ikke andet end at fremhæve noget som enormt vigtigt på bekostning af alt muligt andet, som så automatisk fremstår som mindre vigtigt. Den opstår af vores manglende evne til at se at hele livet er et drama som udfoldes hvert minut. Alvor er resultatet af at have for mange forventninger til livet.

To drenge byggede sandslotte på stranden.De kom om at skændes og den ene dreng sparkede til sandslottet i bar arrigskab.

Den anden dreng gik nu til kongen i landet og beklagede sig over hans alvorlige problem. Kongen slog en hjertelig latter op over at drengen var så oprørt over et par fjollede sandslotte. Men kongens rådgiver, en Zen munk begyndte at grine af kongen.

Han spurgte, 'Når du kan ligge og vende og dreje dig i din seng om natten ved tanken om måske at tabe krigen og dermed nogle få stenslotte, hvem er du så at le af disse drenge der slås om sandslotte?'

Al vores tunge alvor handler blot om sandslotte! For barnet i hans unge alder, står sandslottene som noget værdifuldt, for os i vor alder er det stenslotte, der virker værdifulde, det er det hele. Om det er et sandslot eller et stenslot er alvoren bag den samme. Objektet er måske ikke ens, men alvoren bag er den samme. Så lad du bare være med at le ad børn, når de kæmper om deres sandslotte.

Alvor blokerer dit sind for at nyde livets åbenhed og frihed. Den gør dig træg og tung i optrækket. Den sløver din tankevirksomhed og får dig til at køre i samme evindelige rille og døde rutiner, som du altid kører på.

I et zenkloster havde disciplene en konkurrence om, hvis have var smukkest vedligeholdt. Én af disciplene var en alvorens mand. han tog konkurrencen dybt seriøst. Han holdt altid sin have nydelig , pæn og velfejet. Al græsset var i samme højde. Samtlige buske var veltrimmede. Han var overbevist om at førstepræmien var i hus.

På dagen hvor konkurrencen skulle afgøres, gik mesteren en tur rundt og beså samtlige haver. Så kom han tilbage og gav alle haverne sin karakter. Den discipels have fik bundkarakter. Disciplen kunne ikke styre sig og spurgte, 'Mester, hvad er der galt med min have? Hvorfor gav du mig den laveste karakter overhovedet?'

Mesteren kiggede på ham og spurgte, 'Hvor er alle de visne blade? En have der er holdt på den måde er ikke længere levende! Den er død.'

Alvor slår spontanitet ihjel. Alvor ødelægger kreativitet.

Videnskaben har bevist, at når du udfører en opgave på en afslappet og let måde, vil din tankevirksomhed og din beslutningsdygtighed automatisk øges. Samme opgave udført med alvorlig mine, sløver din hjerne. Når du tager tingene for alvorligt og er for bekymret om resultatet, hindrer du dermed dig selv i at yde til dit bedste.

Selvfølgelig bliver du nødt til at lægge planer og tænke fremad. Men gør det med oprigtighed istedetfor med alvor. Alvorlighed er ikke det samme som oprigtighed. Oprigtighed er at fokusere på opgaven med entusiasme og ungdommelig friskhed. Oprigtighed er at udføre opgaven så godt du overhovedet kan, men uden at bekymre dig overdrevent om resultatet! Når du er alvorlig, ler du ikke. Hvordan skulle du kunne le, når du er alvorlig!

Oprigtighed er at yde dit yderste uden at bekymre dig overdrevent om

resultatet.

Perfektionisme stammer altid fra dit sind. Den bliver dit mål. Du arbejder mod den som dit mål. Når du arbejder mod den som mål dør den. Men hvis du handler fra hjertet som centrum og med inderlighed, totalt, bliver den istedet til en dyb oplevelse. Resultatet kan ikke andet end blive smukt - og det vil gøre dig glad. Hvad end du foretager dig vil du være tunet ind på Eksistensen. Så hvadend du laver, gør det helt, gør det totalt og resultatet vil blive totalt. Det vil slet ikke være nødvendigt at spekulere på, at det skal være perfekt.

Perfektionisme gør dig aldrig glad, den tilfredsstiller kun dit ego. Selvom du muligvis oplever en vis tilfredsstillelse i slutresultatet er det kun ego tilfredsstillelse, ikke tilfredshed i dit væsens dyb. Vær helt klar over det, perfektionister er de største egoister. De går glip af dimensionen, hvor du er til, i din helhed. Totalitet eller helhed er mulig når du går helt ind i noget, ind i et projekt, en leg, et job, hvad som helst. Perfektionisme kan aldrig lade sig gøre eftersom den er et produkt af sindet og sindet skifter konstant holdning til og mening om, hvad perfektion er!

De flest af os tror ubevidst at livet består af hændelser, som kan kontrolleres via vores logik. Men livet selv minder dig atter og atter om at det er hinsides enhver logik. Når en af dine nærmeste venner eller familiemedlemmer dør, eller der sker noget andet uventet, mindes du om det faktum. Hvis du mister dit arbejde går det pludselig op for dig, at livet ikke er underlagt din kontrol. Du vågner op til de barske realiteter, livet eksisterer hinsides din logik. Så er det din søgen efter Sandheden går i gang.

Især hvis du bor i en by vil din daglige rutine typisk være meget fastlåst. Fra morgen til aften ved du nøjagtigt hvordan dit liv vil udfolde sig. Du ved hvor du skal hen den dag, hvad du vil gøre eller ikke gøre, og hvad og hvornår du skal spise.

Du er bundet op på ego-forestillingen om at 'det er dig, der styrer', i en sådan grad, at når livet endelig skærer igennem og der sker noget totalt uventet, går du

i spåner, du går i chok, du aner ikke dine levende råd. Enten falder du ned i depressionens dyb, eller du lider bare i det stille.

Der en vigitg sandhed, en ultimativ hemmelighed som du gør klogt i at skrive dig bag øret. Tro aldrig det hele kører som fod i hose på grund af din indsats. På trods af dig kører tingene fint! Det er en meget vigtig sandhed. Så længe du tager æren når livet går som du vil have det, vil du per automatik lide, når der sker noget uventet. Dit ego vil lide.

Livets sande formål kan ikke forstås af egoet.

Ifølge *Upanisaderne**er du en egoist så længe du tror livet har et formål, og du render i hælene på det formål for at opnå det. Når du har set skønheden i livets formålsløshed er det et tegn på du er sluppet ud af egoet. Mesteren er den, der viser dig livets formålsløshed. Hvad du end regner som værdifuldt nu, er i virkeligheden ikke det sandt værdifulde. Den, der har ego søger og finder ikke. Han søger med formål og går glip af virkeligheden.

Døden viser helt klart at hvilken mentalitet du end måtte have haft i livet, havde den ikke ægte eksistens. Når du erkender livets formålsløshed begynder en ny bevidsthed blomstre frem i dig. Når først du erkender at der ikke er noget at opnå, at de diamanter du har beskyttet så godt ikke er diamanter, men sten – og at alle de store ting i livet er det rene legetøj , vil du forstå livets formålsløshed.

Livets virkelige formål kan ikke forstås af egoet. Når først du har sluppet egoet vil du forstå livets Guddommelige formål, leela eller det guddommelige drama; du vil nyde legen. Hvis du bliver ved med at tro på, at livet har et formål som skal opnås, og det prøver du så på – vil du gå glip af livet selv.

Livet selv er vejen OG målet. Når du har et mål sætter du farten op og begynder at løbe. Dine fødder rører til sidst ikke længere jorden og du misser

totalt hele skønheden ved Eksistensen og i Naturen. Når du lader målet falde vil hovedfokus være på vejen.

*Upanishad – skrifter som udgør essensen af Veda'ernes oldgamle tekster. Direkte oversat: 'at sidde med mesteren.' Der er elleve hovedværker, Upanisader, som alle er blevet kommenteret af den oplyste mester Adi Shankara.

Når du forstår livets formålsløshed, fatter du livets mening.

Når du forstår livets formålsløshed fatter du livets mening. Indtil da er du ikke andet end 'levende død', en robot. Den person der ligger i koma i en hospitalsseng og det almindelige menneske som ikke har erkendt Sandheden, lever begge uden korrekt bevidsthed om tingene. En mester er den, der får dig til at erkende den sandhed. Formålet med at leve er livet eller Eksistensen selv.

Slip formålet og nyd livet. Mediter på den sætning igen og igen. Sandheden vil gry i dig og nithyananda tilstanden blomstre, den tilstand som er selve livets essens.

Du har måske ofte oplevet at andre siger noget til dig og din umiddelbare reaktion er modstand; at ville sige 'nej'. Når du siger 'nej' tilfredsstiller du dit ego. Du føler dig helstøbt og velcentreret indeni. Når du siger 'ja' er følelsen lige modsat, du vil føle dig blød og sårbar. Det får dit ego til at føle sig underdanigt og ydmyget, så du siger 'nej' i stedet.

Det er også derfor du har det så godt med at bryde reglerne, hvad enten det er derhjemme, i skolen, på arbejdet eller mens du kører bil. Du opnår et ego'boost' ved at sætte dig op imod reglerne. Du kan se det hos små børn. Samme øjeblik du fortæller dem, at 'nej, det der, det må du altså ikke', er det det eneste de har lyst til!

Nårsomhelst du forsøger at leve for dit egos skyld ender du med at skabe elendighed både for dig selv og dine omgivelser. I de fleste tilfælde er den elendighed du møder i livet ikke skabt af andre. Uden at vide af det har du selv skabt problemerne. Du får måske ikke engang noget ud af det. Men bare for at bevise dit eget ego, skaber du dem.

En oplyst mester, Suzuki, levede i Japan. Da hans egen mester døde, græd han voldsomt. En person spurgte ham, 'Du er en oplyst mand. Hvorfor græder du over din mesters død?' Suzuki svarede, 'Min mester var den mest ekstraordinære person på denne jord.' Spørgeren var i vildrede og spurgte derfor, 'Hvad var der så specielt ved ham?'

Suzuki svarede, 'Aldrig før har jeg mødt en så ekstraordinær person, der selv troede han var helt almindelig!'

Almindeligvis bilder alle helt gennemsnitlige mennesker sig ind at være noget så særlige. Når du føler du har gennemlevet den maksimale lidelse føler dit ego sig stærkt og godt tilpas over at være sådan en overlever, et stærkt menneske. Kun når din fjende er mægtig, føler du dig også mægtig. Hvis din fjende er ubetydelig, føler du dig ubetydelig.

Så på samme måde føler du dig godt tilpas hvis din lidelse har været 'stor'. Dit ego føler sig tilfreds. Du måler livet efter mængden af lidelse. Uden at vide af det torterer du andre og dig selv. Suzukis mester var speciel netop fordi han selv mente at være helt almindelig – mens langt de fleste af os bilder os ind, vi er noget helt for os selv.

Hvis du virkelig vil finde ud af om du er så speciel eller ej, så udfør det her lille eksperiment. Føler du dig speciel? Jamen så er du helt almindelig. Føler du dig almindelig? Tillykke, så er du faktisk ekstraordinær!

I spiller alle sammen forskellige roller og gør brug af forskellige masker i jeres hverdag. Du bruge én maske overfor din mor, en anden overfor din far, en anden igen overfor din chef og så videre. Så længe du bruger rette maske

overfor rette vedkommende fungerer det fint. Hvis du bruger en forkert overfor en person, kan du være sikker på det er dit ego, der er på spil.

Din opgave består i virkeligheden bare i at skifte maske på de rigtige tidspunkter, læne dig tilbage og nyde showet. Så er du betragteren. Det kan du kun gøre, når du er helt med på at du ikke ER masken, men noget der ligger udover og hinsides alle masker. Hvis du identificerer dig med masken mister livet hele sin charme. Er du klar over det kun er et skuespil, det kun er masker du tager på og af, falder dine begær.

Ligesom du i barndommen hen ad vejen mistede interessen for dit legetøj og smed det ud – kan du også behandle disse masker, der i virkeligheden ikke er andet end legetøj, som du bruger når det er praktisk og ellers lader være.

Dit sind eksisterer når det slår mod din lidelses hjørner.

Hvis du er en stærkt egoistisk person har du ikke brug for nogen andre helveder, for sindet trives kun i konflikt og utilfredshed. Med tilfredshed, med fuldbyrdelse mister du din grænse. Derfor ønsker du ikke glæde og lyksalighed. Tro endelig ikke du er vild for at opnå lyksalighed. Nej! Rent faktisk er du hunderæd for glæde og lyksalighed. Bare hold øje med dig selv næste gang du har et mere roligt og ubekymret øjeblik. Du vil snart føle der er noget, der mangler, når ikke der er noget at spekulere over! Medmindre du har noget kraftigt at tage stilling til er dit indre rums grænser ikke veldefinerede.

Dit sind kommer til live idet det slår mod din lidelses hjørner. Du oplever ikke din egen grænse eller identitet medmindre der er et vist mål af lidelse. Hvis du ser lidt dybere på det, vil du forstå at du ofte føler dig ensom, hvis ikke du har noget at bekymre dig over eller lide under. Det er sådan du tror tingene skal være fordi sindet i kraft af sin egennatur kun er i stand til at registrere negative hændelser. Sindet blomstrer og skaber flere og flere tanker via lidelse, utilfredshed og misfornøjelse. Glædens kvalitet er grænseløshed. Når du er glad

i låget oplever du ikke din egen grænse. Når du ikke føler din grænse er du i en tilstand af glæde; tilfreds og fornøjet.

Dit ego kan ikke eksistere uden din lidelse. Lidelse er dit egos rod. Det er en væsentlig ting at forstå. Vi bilder os gerne ind, at egoet er forstyrret p.gr.a. lidelsen. Nej! Egoet næres ved lidelse. Og omvendt, er din lidelse mindre er egoet også mindre. Så føler du dig for lille og ubetydelig og skruer straks op for lidelsen igen, så du kan føle du 'er noget'.

Des mindre lidelse, des svagere ego. Des mere intenst du lider, des større vokser dit ego sig. Så du overdriver altid din lidelse. Problemet er at du efter noget tid glemmer at du faktisk overdrev temmelig vildt. Så sidder du i saksen. Så er det du siger, 'Næ, næ du kender ikke til mit liv; min smerte har været så intens.' Men vær helt klar over det, det net du sidder fast i, har du selv spundet!

Vi opererer alle sammen med to identiteter; nemlig den vi præsenterer for yderverdenen, og den vi tror vi selv er i vores inderverden.

Den identitet du har stillet op for dig selv i inderverdenen kaldes på sanskrit mamakar*. Den vil til hver en tid være betydeligt mindre end du i virkeligheden er. Du vil slæbe rundt på eller huske på alle dine fiaskoer, fortidens fejltagelser og skyldfølelser, og konstant forsøge at arbejde med dem.

Den identitet du præsenterer udadtil kaldes ahankar. Ahankar* er dit visitkort. Alt det du gerne vil have andre ved om dig, printer du ud på visitkortet. Det er baseret på din identitet i yderverdenen. Det er altid mere end du faktisk har, mere end du det du er. Det vil altid være overdrevet p.gr.a. din forestilling om at skulle sælge dig selv.

Ahankar opstår af et 'mereværds' kompleks, mamakar af et mindreværdskompleks. Ahankar er frygtbaseret. Mamakar bygger på grådighed.

Den basale sandhed er, at du er meget mere end de to identiteter. Når du 'un'clutch'er fra – går i frigear i forhold til – de to identiteter, vil du pludselig erkende at du reelt er noget, der rækker ud over dem. Når det først sker kan de to identiteter aldrig binde dig igen.

En begivenhed fra Ramana Maharishis liv:

En af Ramana Maharishis diciple oversatte én af hans bøger til et fremmedsprog. I oversættelsen, indeni bogen, nævntes hans navn et sted som oversætter.

Da disciplen så bogen blev han chokeret over det. Han gik til de relevante ashramautoriteter og skældte dem ud over det. Bagefter gik han til Ramana Maharishi selv og fortalte, 'Bhagavan, de skulle ikke have trykt mit navn. Jeg føler ikke mit navn bør of entliggøres. Jeg er ikke den type person.'

Bhagavan sagde, 'Det ego, der beder om at få sit navn trykt, og det ego der beder om at hans navn ikke skal trykkes, er eet og det samme ego. Slap af.'

Du må forstå, det mindreværdige ego, der forsøger at fremstå som 'åh så ydmygt' er også ego.

Hvis du lider under et mereværds kompleks, et vildt aggressivt ego, skal samfundet nok sørge for at lære dig noget andet. Det er et meget synligt ego. Med det ydmyge ego slipper du udenom sanfundets nåleøje. Det er langt farligere. Det er det snedige ego, der nemt kan redde sig selv i land og overleve. Ego er den identitet, de forestillinger, du gør dig om dig selv.

Det aktive ego er nemt genkendeligt. Folk med et aktivt ego opfører sig meget diktatorisk; de gør sig åbent til af at være nogen vigtige personer. De vil

være arrogante. Den type ego er rent faktisk nemt nok at arbejde med for en mester. Han behøver bare slå på det et par gange, smat, så ligger det på jorden!

Psykiateren spørger sin patient om han lider af storhedsvanvid. Manden svarer, 'Absolut ikke. Tværtimod sætter jeg mit lys under en skæppe; jeg er helt sikkert meget mere end jeg gør mig til af!'

Personen med det aktive ego vil for enhver pris holde fast i det.

Det passive ego er mere subtilt og udspekuleret. Folk hvis ego er passivt vil fremtræde som om de er meget ydmyge, angste for at se andre folk i øjnene, og ønsker ikke at tage ansvar for noget som helst. Og det værste ved dem er, at de bilder sig ind, de overhovedet ikke er egoistiske. Rent faktisk er de meget omhyggelige med at skjule deres ego ved netop at fremstå som yderst ydmyge!

Folk med aktive egoer er som tørre, hårde kviste. De kan nemt brækkes over. Folk med passive egoer er som friske, grønne kviste. Hver gang deres ego får et slag bøjer de sig nydeligt, men rejser sig snart op igen! Deres ego er så velbeskyttet at det bliver meget svært at have med at gøre. De bruger rigtig meget energi på at sikre det, men på en sød og passiv måde.

'Jeg' er egoet, al frygts rod. 'Mit', 'det er mit hus', 'det er min bil', 'disse er mine venner', er al grådigheds rod.

'Jeg' er ensbetydende med konstant gøren. 'Mit' er kontinuerlig besidden. Konstant forsøger du at udvide din grænse. Hele tiden vil du ændre på tingene udenfor dig selv. Du vil udvide grænsen for, hvad der er 'mit'. Foreksempel, lad os sige du allerede har en hverdags bil, men vil også gerne have en lidt mere luksuspræget vogn; større, bedre, flere. Du har allerede tag over hovedet, men det kunne nu godt være lidt større…' bare et par ekstra rum'. Den type personlighed bygger på grådighed. Den slags mennesker føler sig kun lykkelige, trygge og afslappede ved konstant at besidde mere, nyt, større.

Den dybe følelse af usikkerhed, den frygt, er det der driver os til grådighed. Konstant at ville have mere og mere er ikke andet end udslag af en dyb indre usikkerhed. Se efter og du vil se at idèen om at ville have mere og mere ikke er andet end frygt og usikkerhed.

Vi føler os som regel mere trygge jo flere venner, familiemedlemmer og ting, vi er omgivet med. Jo mere sikkerhed des mindre bilder vi os ind, at vi ikke skal herfra en dag.

Folk spørger mig, 'Hvorfor skal vi lytte til mestrene?' Jeg svarer dem, 'I skal ikke følge mestrene. Men følger I ikke mestrene, følger I i stedet jeres eget ego, det er det hele. Der kun de to muligheder. Enten lytter du til mesteren, eller du lytter til dit ego.'

Mesteren er den, der allerede har opnået evig lyksalighed, nithya ananda. Følger du ham/hende vil du også opnå den tilstand. Hvad dit ego angår, ved du så udmærket hvad det indtil videre har opnået, og hvor det er på vej hen! Hvis du er lykkelig, komfortabel, tilfreds og salig ved at følge den vej dit ego indtil videre har ledt dig ad, så bliv endelig ved med det. Intet galt der. Hvis du er sådan lidt ukomfortabel, hvis du kunne tænke dig at ændre dig, så følg mesterens vej.

Der er kun to at følge: mester og sind. Følger du mesteren kan du ikke samtidig følge sindet. Følger du sindet, kan du ikke følge mesteren.

Der er et smukt ord, der siger, 'na maha'. Det betyder 'ikke mit' 'jeg er ikke til' – jeg overgiver 'jeg' og 'mit' for mesterens eller guds fødder.

Det er en ekstremt stærk teknik, som er mest effektiv når den praktiseres i mesterens nærvær eller foran et billede af mesterens øjne.

Sid med lukkede øjne og iagttag hvad der viser sig på din indre 'skærm'.

Åben nu øjnene og se via dit tredje øje på mesterens tredje øje. Se ud gennem øjnene.

Med lukkede øjne, se, hvilke billeder ser du med lukkede øjne, hvad der end dukker op, se det.

Åben atter øjnene og kig intenst på mesterens tredje øje på fotoet. Se gennem dine øjne.

Igen med lukkede øjne iagttager du hvilke billeder, der viser sig.

I løbet af denne meditation ser du måske visioner af dine yndlingsguddomme eller du oplever muligvis mesterens form som en lysstråle. Nogen gange ser du måske et tomrum, hvor hans billede var. Bliv ikke forskrækket eller ryg ud af bevidstheden i de øjeblikke. Det er ikke hypnose! Rent faktisk er det en de – hypnotisations proces. Din superbevidsthed er ved at blive vækket op. Hvis du kun ser lys eller tomhed er det tegn på du har udført meditationen med stor oprigtighed. Det er nemlig vor naturs sandhed – vi er blot ren energi.

Ved at se gennem øjnene og ikke med øjnene som du ellers plejer, vil du komme ud af den drøm, din såkaldte 'virkelighed' pt er – og vågne op til virkeligheden som den ER!

Går det først op for os at vi er en del af Eksistensen, at Eksistensen tager sig kærligt af os - som en mor - hvert eneste minut på døgnet, overvældes vi af taknemmelighed. Vi bliver oprigtigt taknemmelige for det vi modtager hvert øjeblik, også selvom det så 'kun' måtte være brugen af vores krop og sanseapparat.

Taknemmelighed er din respons på Eksistensens overflod. Den er en vidunderligt blomstrende energi indeni dig.

Hvis der kan siges at være én energi, der tager sig af alt i dit liv, er det netop taknemmelighedens energi! Hvis du nogensinde føler der er noget der mangler i dit liv, er det givet fordi du er utaknemmelig.

Taknemmelighed bør blive selve din vejrtræknings grundlag. Taknemmelighed er en transformerende energi. Det transformerer de ting, der sker omkring og inde i dig. Det er en energi der bringer dig i harmoni med universets energi og giver dig overflod og fremgang. Med taknemmelighed vil du opleve Eksistensen svare dig – som om den var et levende væsen. Taknemmelighed er den direkte hotline til Eksistensen!

Når taknemmelighed opstår i dig arbejder den smukt i overensstemmelse med loven om tiltrækning, og tiltrækker derfor overflod og velstand til dig. Hvordan er det muligt?

En lille historie:

Akbar, en af det gamle Bharats store konger, og Birbal*, hans rådgiver, vandrede en dag sammen hen ad gaden.*

Da de passerede forbi en sandeltræshandler sagde Akbar til Birbal, 'Jeg aner ikke hvorfor, men af en eller anden grund har jeg lyst til at hænge den fyr der.'

En måned senere gik de igen tur sammen og kom atter forbi samme sælger af sandeltræ.

Denne gang siger Akbar, 'Hmm, det var dog besynderligt, i dag føler jeg lyst til at give den mand der en bunke penge! Hvordan kan det mon være?'

Birbal svarede, 'Åh konge! For en måned siden gik det ned ad bakke med hans gesjæft så da du gik forbi tænkte han ved sig selv, 'Hvis kongen dør vil alle hof olkene komme og bestille en hel masse sandeltræ til hans ligbål.'

Han sendte de her negative vibrationer ud, som fik dig til at reagere med modstand overfor ham. Derfor følte du trang til at hænge ham sidst vi var her forbi. Jeg købte straks en hel masse træ af ham for at producere stole og borde til vores kongerige. Det gjorde ham yderst lykkelig. I dag føler han sig dybt taknemmelig overfor dig. Så de positive vibrationer rører dig i dag og det er derfor du lige med eet har lyst til at give ham en smuk gave!'

*Akbar – mogulsk kejser

*Birbal – en af kejser Akbars ministre, regnes for at have været meget intelligent. Deraf en lang række historier vævet omkring ham og Akbar.

Ifølge loven om tiltrækning tiltrækkes samme energi af samme eller lignende energi (på dansk: 'lige børn leger bedst'). Hvordan fungerer det i forhold til taknemmelighed? Det er sådan her: når du føler dig taknemmelig over alting, vil du føle dig tilfreds, lyksalig. Du udstråler nu taknemmelighed, og den tilfredshedsenergi tiltrækker per definition tilfredsstillelse tilbage til dig i form af materiel velfærd, gode relationer til andre mennesker, et godt helbred o.s.v. Det er sådan loven virker.

Hovedsagen er at taknemmelighed bringer dig i resonans – i samstemmelse med – Eksistensen, og transformerer dig til et smukt menneske.

Psykologer har undersøgt virkningerne af taknemmelighed på mennesker. I deres første undersøgelse konkluderede de to forskere, Doktor Michael McCollough fra Southern Methodist University i Dallas, og Doktor Robert Emmons fra University of California i Davis, Californien at taknemmelighed spiller en stor rolle for et menneskes oplevelse af velvære.

Resultaterne af studierne indikerede at dagligt udførte taknemmeligheds øvelser bevirkede øget oplevelse af friskhed, entusiasme, beslutningsdygtighed, optimisme og energi og mindre depression og stress. De viste desuden at alle vil kunne forøge deres trivsels og velvære følelse blot ved at fokusere på alt det man har at være taknemmelig for og se de lyse sider.

Taknemmelighed harmoniserer dig med Eksistensen og transformerer

dig til et smukt menneske.

Når jeg beder folk om at leve med følelsen af taknemmelighed ser de sig straks om efter grunde til det. Ægte taknemmelighed har aldrig en grund. Den opstår som en ubegrundet blomstring inde i dig. Blomstrer blomsten af nogen særlig årsag? Nej! Dens sande natur er at blomstre, derfor blomstrer den. Taknemmelighed er vor ægte natur. Den er blevet dækket til af lag på lag af indoktrinering fra samfundets side.

Problemet er at samfundet ikke kender til taknemmelighedens sprog. Det kender kun nyttens og udnyttelsens sprog. Det indoktrinerer dig med grådighed og frygt, så du er gearet til at yde de resultater det ønsker. Samfundet er ikke med på, at der er en anden vej; taknemmelighedens vej, der rent faktisk ville give langt bedre resultater end grådighedens og frygtens vej er i stand til.

Der er uendeligt med grunde til at føle sig taknemmelig. Livet selv er en gave du har modtaget. Har vi måttet arbejde hårdt for at modtage den gave? Nej. Det at fødes med menneskelig bevidsthed er den første velsignelse vi modtog. Derfra bør vores taknemmelighed tage sit udgangspunkt. Bare det at være til er grund nok til at føle taknemmelighed.

En ung pige satte sig til middagsbordet for at spise. Hun begyndte at spise, da hendes mor stoppede hende med spørgsmålet, 'Har du husket at bede bordbøn inden maden?'

Pigen svarede, 'Men der er ikke noget på tallerkenen jeg ikke allerede har takket gud for mindst én gang.'

Ser du, hvis du nogensinde føler livet er kedsommeligt, ikke er helt så saftigt som det burde være, er det fordi taknemmelighed ikke er en realitet i dig. Taknemmelighed er den energi der gør dit liv intenst spændende hvert minut på døgnet. Det er en af livets helt basale sandheder.

Hovedårsagen til at du går glip af oplevelsen af taknemmelighed, er at du tager alting for givet. Du synes at alt det andre gør for dig, er din fødselsret. Du

må forstå, faktisk kunne folk gøre noget andet end at gøre ting for dig. Så det er en gave fra dem til dig. Du bør takke dem for det.

Modtag hver eneste lille ting her i livet som en gave. Når du sætter dig til bords har du så nogensinde takket dine fingre? Der er skam folk, der ikke har fingre at spise med. Har vi nogensinde tænkt over det? Aldrig! Vi ser kun på dem, der har en diamantring på fingeren. Vi lægger aldrig mærke til dem, der ikke har fingre.

Når vi begynder at føle taknemmelighed for de små ting, øges hele vor sensitivitet. Vi vil blive mere fintfølende.

Hovedårsagen til at du går glip af oplevelsen af taknemmelighed, er at

du tager alting for givet.

En lille historie:

En mand fortalte sin ven historien om, hvordan han en dag var faret vild i ørkenen.

Han fortalte, 'I ren desperation knælede jeg ned og bad om at blive guidet ud af ørkenen.'

Vennen var imponeret af historien og spurgte, 'Såeh, lyttede gud så og opfyldte din bøn?'

Manden svarede, 'Ork nej! Før det dukkede der en opdagelsesrejsende ud af ingenting og viste mig vejen.'

Så utaknemmelige er vi her i livet! Vi bliver ved med at tage alting for givet. Hvis vi modtageliggør os med taknemmelighed ville vi aldrig tage noget for givet – hverken vores fingre, vores velstand eller Eksistensens betimelige velvillige indflydelse. Med sensitiviteten kommer en dyb følelse af ærefrygt for Eksistensens veje og vildveje.

Det første vi skal have helt på det rene, er at intet menneske er blevet født bare for at tage sig af os og tjene os. Alle de andre er også på vej ud ad livets landevej ligesom vi selv. For at være venlige, ud af deres kærlighed, gør de ting for os.

Specielt i parforhold bliver en masse ting taget for givet. Af en eller anden grund har den mentalitet slået rod i vores samfund af i dag. På grund af det går mange ægteskaber i stykker. Jeg skal sige jer en ting, selv i et fysisk forhold kan det lade sig gøre at være dybt taknemmelig for den anden persons krop. Det vil transformere det hele til en guddommelig oplevelse i stedet for bare at være ren fysisk fornøjelse. Når du kan modtage så stor nydelse fra den andens krop, hvorfor så ikke være taknemmlig for det? Hvis der var dyb respekt for den anden helt fra starten ville mange ægteskaber kunne reddes.

Når du oplever ægte taknemmelighed overfor et andet menneske, vil

du aldrig forsøge at besidde vedkommende.

En lille historie:

En mand bad til gud, 'Åh Lord, forbarm dig over mig. Jeg arbejder så hårdt mens min kone bare går derhjemme. Hun nyder at være hjemme mens jeg pukler løs dagen lang. Velsign mig sådan at jeg bliver til hende og hun bliver mig. Jeg skulle gerne give hende en lærestreg, så hun bliver klar over hvor hårdt en mands liv er.

Gud var lydhør og opfyldte hans ønske.

Næste morgen vågnede manden, som nu var blevet til en kvinde tidligt op. Hun smurte børnenes madpakker, lavede morgenmad, fik gjort børnene klar og kørte dem i skole. Så kom hun tilbage, lagde alt snavsetøjet i vaskemaskinen, gik i banken og indkasserede diverse checks og betalte el – og telefonregningerne. Derefter gik hun til markedet og købte ind, hjem igen og hængte alt vasketøjet til tørre, over til skolen og hentede børnene, talte med dem og fik sat alle deres problemer på plads, hjalp dem med deres lektier og så endelig fjernsyn samtidig med at hun strøg familiens tøj. Dernæst lavede hun aftensmad, gav børnene mad, lagde dem i seng, spiste selv og gik i seng.

Næste morgen bad manden igen til gud, 'Kære, kære gud, jeg tror altså ikke jeg kan klare det her én dag til, vær sød at lav mig om til mand igen.'

Hvert enkelt individ har sin rolle at spille her i livet. Ingen bør tages for givet. Der bør vises taknemmelighed overfor hver eneste person på planeten jorden. Jeg siger altid til folk at selvom tingene måske ikke fungerer ordentligt mellem dig og konen, så I ender med at skulle skilles, så skil jer med taknemmelighed.

Problemet er at vi et eller andet sted føler at folk bare går og venter på at såre os. Sådan er det ikke. Det er bare vor egen usikkerhed, som vi projicerer over på andre.

Der er så mange mennesker i dag, der er dybt utilfredse med deres forældre og med samfundet for at have opdraget dem på måder, de ikke bryder sig om. Vær venlig at forstå – med den intelligens du har i dag er det nemt for dig at se, at du ikke fik den optimale mentale skoling eller opdragelse tidligere. De, der gav os denne krop og dette sind havde ikke til hensigt at genere os eller forstyrre os på nogensomhelst måde. Det de mente var det bedste, det gav de til os, det er det hele. Nu er vi blevet mere intelligente og kan derfor rykke videre og opdatere vores måder. Bare føl dig taknemmelig overfor dem, det er nok.

Én ting til: i det øjeblik du føler dig ægte taknemlig overfor folk du kender og har et forhold til, venskab, slægtskab, partnerskab – whatever – vil du aldrig forsøge at eje dem. Du vil opfatte dem som smukke individer og lade det være nok med det. Besidderiskhed opstår kun når du opfatter den anden person som et objekt og ikke som et individ. Med taknemmelighed vil du give den anden person rum og plads til selv at udfolde sig.

Træf en bevidst beslutning om at du de næste par dage vil reagere på ligegyldigt hvilke situationer, der måtte opstå, med ren kærlighed og taknemmelighed. Automatisk vil der ske det, at du vil se hver eneste person omkring dig som én af Eksistensens enestående skabninger, som et billede på det guddommelige.

Og ikke nok med det, du vil opleve umådelig medfølelse med alting omkring dig. Hvis du var et menneske, der nemt bliver vred vil du se vreden forsvinde. Og al den energi der før lå investeret i andre negative følelser vil forløses i takt

med den voksende oplevelse af taknemmelighed. Du vil blive et medfølende og kærligt menneske.

En midaldrende kvinde fik et hjerteslag og blev kørt på hospitalet. Mens hun lå på operationsbordet havde hun en nærdødsoplevelse. I løbet af den oplevelse mødte hun gud. Hun spurgte ham om enden på hendes liv var nær.

Gud svarede at næ, det var det ikke, hun kunne regne med omkring en tredive fyrre leveår endnu.

Da hun kom til sig selv igen, besluttede hun at hun, når hun nu alligevel var på hospitalet lisså godt kunne få lavet nogle forbedringer. Hun fik sig en ansigtsløftning, kæberekonstruktion, ordnet næsen og fik fjernet al overskydende fedt. Hn fik også farvet hår. Hun tænkte at når alligevel der var tredive år tilbage, ville hun starte med et friskt look.

Da operationerne var vel overståede og hun var på vej ud af hospitalet blev hun kørt over af en ambulance og dræbt. Hun kom til stede foran gud og spurgte ham, 'Sig mig, sagde du ikke jeg havde tredive år igen!'

Gud svarede, 'Undskyld, men jeg genkendte dig altså ikke!'

Hvert enkelt menneske er et mesterværk fra guds hånd. Derfor er der ikke så meget som to helt identiske kroppe på denne jord. Gud er ikke ingeniør. Han er kunstner. Det er grunden til vi alle sammen ser forskellige ud. Hvis han var ingeniør ville han have produceret os alle sammen efter samme skabelon, som på samlebånd! Han har skabt hver enkelt af os som enestående kunstværker. Men vi føler os aldrig helt tilfredse med vores udseende; vi mener vi ikke er smukke nok. Konstant sammenligner vi os med andre og forsøger at komme til at ligne dem. Vi giver aldrig vor krop mulighed for at føle sig smuk som den er.

Vores krop påvirkes af de tanker vi gør os om den. Hver enkelt celle reagerer på vores tanker og følelser om den. Føler vi taknemmelighed for kroppen reagerer den ved at forbedre vores helbred. Hader vi vores krop reagerer den ved at synke sammen og blive syg. I Sufi* traditionen er der en

hverdagsmeditations teknik som udtrykker taknemmelighed for kroppen. Hver dag føler man hver enkelt kropsdel med kærlighed og takker den.

*Sufi – mystisk dimension af islam

En ting der skal forstås helt klart. Eksistensen er én stor lykkevarslende happening. Du er en del af Eksistensen, hvorfor alt hvad der sker omkring dig også er gunstigt. Det er Eksistensens sandhed. Intet af det der sker i Eksistensen er uheldigt eller ugunstigt. Alt uden undtagelse er en velsignelse, som vi skal være taknemmelige for.

Hvis det forstås krystalklart er der ikke længere noget at brokke sig over her i livet. Hvis det fattes i dybden bliver selve dit øje et taknemmeligt øje. Det vil se alt som noget ganske særligt. Intet fremstår almindeligt og kedsommeligt. Alt fremstår som mirakuløst.

En dag gik en andejæger til markedet for at anskaf e sig en fuglefanger hund. Til sin overraskelse fandt han en hund, der kunne gå på vandet! Han tog den straks med sig hjem.

Næste dag inviterede han en af sine venner med på jagt og tog hunden med. Da en gruppe ænder kom svømmende i nærheden, sigtede han, skød og satte sig tavs til at vente. Hunden gik ud på vandet og bragte den skudte fugl med sig tilbage. Han så på sin ven, som imidlertid ikke reagerede.

Han spurgte ham nu, 'Har du slet ikke lagt mærke til noget usædvanligt ved min hund?'

Vennen svarede, 'Jo da, din hund kan ikke svømme.'

Mirakler finder sted lige foran øjnene på os hele tiden. Men vi ser dem ikke! Kun fordi vi går glip af dem virker livet engang imellem trist og kedeligt. Når vi

får øjnene op for dem, bliver selve vort liv mirakuløst. Sandheden er at vores liv er fyldt med mirakler.

Bare accepter og festlighold Eksistensen i alle dens forskellige dimensioner og paradokser. Døm intet. Du har det med konstant at bedømme det der sker. Du oplever noget som ret og noget som forkert, noget skulle have været gjort på den måde og noget andet skulle ikke have været gjort sådan og sådan.

Vær bevidst om at alt der sker i Eksistensen er gunstigt. I hele verden findes kun to typer mennesker. Den første type føler at alt, hvad der sker er såre godt. Den anden gruppe føler, at alt hvad der sker går dem imod, og tingene skal bare lige ændres lidt hele tiden. Den type folk vil forsøge at ændre, bedømme, kritisere og udvikle det der sker i verden i overensstemmelse med deres synspunkter. De folk lider altid fordi de hele tiden skal forsøge ændre på tingene.

Forstå: alt har noget at lære os, inklusive død og sygdom. Vi kan lære noget af det hele. Hver hændelse gør os en lille smule mere intelligente og forøger vores bevidstheds frekvens eller vibration.

Det er nødvendigt for dig at vide noget meget vigtigt, og det er : der er ingen hverken kvalitativ eller kvantitativ forskel på dig og en oplyst person med undtagelse af, at han føler sig tilfreds i både yder – og inderverden, mens du ikke oplever det på den måde. Du føler hele tiden der er noget der mangler. Ligesom Eksistensen ønsker han skal være her på planeten, ønsker Eksistensen også at du skal være her. Du er ikke bare et tilfælde her; du er en begivenhed. Du er et af Eksistensens mirakler. Det er den enkle og ligefremme sandhed. Tro ikke det her bare er positiv tænknig. Nej. Det er den rene skinbarlige sandhed. Hvis du fatter tillid til denne sandhed, bliver du automatisk positiv, det er bare

det.Forstå at du er en af Eksistensens fuldbyrdelser. Hvis du ikke er her vil Eksistensen savne dig. Al din velstand, din slægt og venner o.s.v. er ikke tilfældige. Eksistensen vil have, du skal have alt det; den ønsker at leve gennem dig, at fuldbyrde sig selv gennem dig! Forstår du det?!

Der var en vis landsby som lå helt isoleret og omsluttet af kornmarker. Byen var meget langt væk, så den lille landsby lå stille hen.

En skønne morgen så landsbyboerne en vismand, de aldrig tidligere havde mødt. Han sad under et banyantræ. De spurgte ham, hvor han kom fra. Han fortalte dem, 'Jeg er kommet for at tilbringe et par dage i selskab med jer, som jeg betragter som mine egne brødre. Det var landsbyboerne glade for at høre og de byggede en lille hytte til ham. Snart gik vismanden i gang med at give healing og løse mange af landsbyboernes problemer.

Engang hærgede en epidemi landsbyen og slog en masse fugle ihjel. Beboerne fortalte den viise mand om det. Han sagde, 'Det er kedeligt for jer, at I har mistet så mange fugle, men hvis I fatter tillid til Eksistensen og beder er der mulighed for, at jeres tab vil ændres til gevinst.'

Det var beboerne nu ikke helt enige med ham i, men siden de respekterede ham, gik de stille deres vej igen.

Næste uge skete der pludselig det, at samtlige byens hunde løb deres vej. Igen var landsbyfolket i oprør, for de hunde havde bevogtet deres huse mod indbrudstyve. De gik til den viise og aflagde rapport. Han gentog blot sin besked, 'Hvis I vil have tillid til Eksistensen og beder, vil selv dette tab kunne vendes til gevinst.'

Et par dage senere skete noget meget mystisk. På den tid fandtes der ikke tændstiksæsker. Folk plejede at gnide to sten imod hinanden for at slå gnister eller hele tiden holde gang i ilden i deres ovne. Den dag gik ilden i samtlige landsbyens ovne ud. De forsøgte at gøre ild ved at slå to sten sammen, men der skete ikke en dyt. Nu blev de for alvor oprørte.

For tredje gang gik de til vismanden og fortalte ham alt hvad der var sket. Han sagde bare, 'Det ser ud som om et meget specielt fænomen udspiller sig her.'

Landsbyboerne begyndte at tvivle på vismanden. De begyndte at undre sig over hvad det egentlig var der gjorde ham så speciel og mere værd end dem selv, og om han overhovedet var kvalificeret til at udtale sig om tingene. Nogle af beboerne begyndte at gå til nabolandsbyen efter ild, men vismanden standsede dem og formanede dem til ikke at gå.

Tidligt næste morgen begyndte nogle af landsbyens folk alligevel at vandre over til den næste landsby. Pludselig fik de øje på noget, der lignede en sandstorm ude i horisonten. Efter nogle øjeblikke kunne de se det i virkeligheden var en mægtig indtrængende hær til hest. De kom for at udplyndre byen og alle landsbyerne rundt om byen. Landsbyfolket gemte sig bag træerne og holdt øje med dem. Hæren stoppede op et stykke derfra og én råbte, 'Lad os også tage denne her landsby!'

En anden sagde, 'Det vil vi ikke få noget ud af. Der er ingen fuglesang at høre selvom det er helt tidligt på morgenen, ingen hunde der gør og ingen røg der vælder op ad skorstenene på husene. Det ser ikke ud til byen er beboet.'

Hæren vendte om og red væk.

De beboere, som havde stået gemt, løb tilbage til landbyen og fortalte det hele. Det gik pludselig op for dem, at vismanden havde haft ret hele tiden! De løb hen til vismandens hytte for at fortælle ham det hele, men hytten var tom. Den viise var rejst.

Ingen vidste hvorhen.

Eksistensen er ikke et tilfælde. Den er selvstændig intelligens. Øjeblikket du forstår den er en selvstændig intelligens, når du opfatter det som et dybt mysterium, der ikke skal løses men opleves, vil hele dit liv åbnes og vise dig sin medfødte visdom.

Nogle folk kommer og spørger mig, 'Swamiji, hvordan kan vi udtrykke vor dybe taknemmelighed overfor dig?' Jeg fortæller dem at den eneste måde at udtrykke deres taknemmelighed er ved at leve Oplysningen, sådan som jeg netop har beskrevet det for jer. Det er det bedste I kan gøre for mig, og jeg for jer.

Folk spørger mig, 'Hvordan kan vi tjene missionen?' Jeg siger dem, at det bedste du kan gøre for verden er at arbejde henimod din egen bevidstheds blomstring. Når først det sker, vil du af dig selv vide, hvad der er brug for og gøre det; ikke af selviske årsager, eller for at tage dig ud som et godt menneske, men fordi du elsker Eksistensen og ikke kan lade være. Så kaldes det ikke længere at yde tjeneste. Det er bare noget der strømmer over. Og sådan bør al tjeneste ske – ikke som en ydelse, men snarere som en spontan delen ud.

Sufismen som religion hviler på et grundlag af taknemmelighed. Hvis jeg skulle udtrykke hvad sufisme er i blot et ord ville det være taknemmelighed. Du kan opleve det i alle de store sufi digteres poesi, Jalaluddin Rumi*s digte er et godt eksempel. Du kan se taknemmelighedens overflydende energi i deres ord strøm. Taknemmelighed gør dig til en hr. Ingenting – blot flydende energi.

Taknemmelighed er som en ild, der kan brænde al din karma op. Hvad er karma? Det er en ukomplet handling fra din side, som igen og igen vil trække i dig for at få den afsluttet. Med henblik på at opfylde og udbrænde alle sådanne karmaer lader vi os atter og atter føde her på planeten. Blot ved at være i og opleve taknemmelighedens energi, bliver disse karmaer brændt af! Det er taknemmelighedens magt.

Når din bøn bliver taknemmelighed tiltrækker du alt godt til dig selv. Taknemmelighed er den ultimative bøn, som kan give os så meget mere end vi overhovedet havde forestillet os. Ægte bøn er ikke at læse bedebøger, det er ikke at ofre diverse ting til gud, ikke at give penge til templerne, den er en dyb tavs tak til hele Eksistensen for at være som den er. Det er den ufejlbarlige tro på, at Eksistensen tager sig af det.

Mange folk opfatter bøn og taknemmelighed som slaveri. Nej. De sætter dig tværtom fri. De frigør dig ad utilfredshedens snærende bånd. Bøn bør være en strømmen over af tak og tilfredshed inde i dig. Somme spørger, 'Hvad er idèen med at gå i kirke/tempel og bede?' Forstå, bøn er det festlige udtryk for Eksistensens iboende godhed. Når vores bøn bliver en festligholdelse svarer Eksistensen os. Når Eksistensen svarer er det altid med noget godt, noget positivt i dit liv. Det er bønnens og velsignelsens gode cirkel!

Jeg ynder at fortælle følgende historie om en sufistisk helgen. Sufismens religion er baseret på taknemmelighed. Den er intet andet end taknemmelighed overfor hele Eksistensen.

En sufistisk helgen og hans disciple var på én af deres åndelige vandringer. De gik i tre dage uden at få noget at spise. På fjerdedagen blev de endda smidt ud af en landsbybeboer og måtte sove på en kirkegård den nat. Næste morgen gik mesteren som sædvanlig i gang med at udtrykke sin taknemmelighed i en bøn til gud. Hans disciple troede ikke deres egne ører. Nu havde de sultet i så mange dage og ikke haft husly heller, og så takkede deres mester ovenikøbet gud. Nej, det ville de ikke være med til.

Disciplene spurgte nu den viise, 'Hvad er der egentlig at takke gud for, når vi er blevet nægtet føde og tag over hovedet i tre dage?'

Helgenen svarede, 'I har fået mad og et sted at være i de sidste tredive år. Hvad med at takke ham for det?'

Bøn er taknemmelighed over Eksistensens byge af overflod, der kontinuerligt regner over hele universet og alle dets skabninger.

Prøv engang at sætte dig ned og lav to lister. På den ene skriver du alle de ting du har, og på den anden alt det du ikke har. Den første skal indeholde hver en ting du har inklusive dine øjne, ører, hænder og fødder, for der er folk, der ikke har de kropsdele. Husk også at tage alle dine fysiske og mentale evner med, før du går over til de mere materielle ting. Hvis du skriver med fuld oprigtighed vil du være ude af stand til at gøre den første liste færdig! Det er sandheden. Hvis du finder ud af, at du ikke kan blive færdig med den første liste er det tegn på, at taknemmeligheden er begyndt a blomstre i dig!

Problemet er at vi hele tiden forventer noget. Det er derfor taknemmelighed ikke kommer helt så let. At arbejde med forventning er som at hælde klareret smør på ilden for at slukke den. Kan du slukke ilden ved at hælde smør på den? Aldrig! På samme måde vil du aldrig blive tilfreds, så længe dine handlinger er motiveret af forventning. Du vil bare trætte dig selv.

Enten lever du i forventning eller i taknemmelighed – begge kan ikke lade sig gøre på én gang. Med forventning følger ønsket om at besidde ting. Du bliver ejeren. Med taknemmelighed bliver du nyderen. Når du er ejer, nyder du kun de få ting du nu ejer. Nyderen derimod nyder alting i hele Eksistensen. Når du er ude på at skulle eje vil intet nogensinde blive dig nok. Når du nyder virker alt som den rene overflod! Det er forskellen.

I en landsby gik nattevagten sin runde idet han indimellem blæste i sin fløjte.

Han havde en jordpibe han yndede at ryge på. Den fyldte han nu op med tobak og ledte efter en tændstiksæske. Han havde ikke nogen på sig.

Han gik til den nærmeste hytte hvori boede en ældre dame og forhørte sig om hun ville give ham et par gløder fra sin ovn. Den gamle dame forklarede at hendes ovn ikke havde været tændt i tre dage, og hun selv måtte klare sig med mad fra templet.

Han prøvede flere steder, men til ingen verdens nytte. Endelig gik han til landsbyhøvdingens hytte og bad dennes tjenerinder om ild til sin pibe.

En af pigerne betragtede ham og spurgte så, 'Ild til din pibe? Jamen hvorfor bruger du da ikke bare den lanterne du går rundt med?'

Vagten kunne ikke tro sine egne øjne. Han havde slæbt rundt på en lanterne hele tiden altimens han ledte efter en tændstiksæske!

Når vi bilder os ind at det vi har brug for kun eksisterer udenfor os lever vi i evig forventning og konstant søgen ligesom nattevagten! Når vi tror på at Eksistensen altid giver os alt det vi behøver, vil vi finde alting indeni.

Når vi arbejder udfra en forventning om at opnå det ene eller det andet udtrykkes en vis subtil vold gennem vores kropssprog; ikke bevidst vold, men iboende vold. Hvis vi bliver lidt sensitive overfor vores kropssprog, vil vi kunne se det.

Betragt dig selv når du skriver på computer, taler i telefon, hvordan du lukker for mobilen igen, med hvilken aggression du går…alt. Du vil opdage at alt har en let vold over sig.

Med taknemmelighed ændres hele dit kropssprog. Når du begynder at opleve dyb taknemmelighed reagerer du også anderledes i diverse situationer. Du falder i tråd med Eksistensen. Din krop vil flyde afsted med den resonans, den klang som er kølig elegance og blødhed. Alle dine handlinger vil flyde ud af den ynde. Vold vil ikke være tilstede. Kun glæden vil strømme. Så vil alt du gør kun gøre livet endnu sødere.

• Du kan Frigøre Dig af Sindets Labyrint
• Karma cirklen kan Brydes
• Døden Er en Fest
• Du Er Intelligens
• At Vokse Med Ansvar
• Lederskab er en Tilstand og Ikke en Position
• Intensitetens Vej er Ufejlbarlig
• Den Genvundne Uskyld Åbner Mange Livets Døre
• Du er Del af den Kollektive Bevidsthed
• Fred i Verden Starter med Dig
• Sannyas er den Ultimative Chance
• Oplysning er Nøglen til dit Kongerige

You can Unclutch from the Mind Maze

Indtil nu har vi studeret de helt basale drivkraftige følelser. Når de følelser kommer negativt til udtryk ødelægger vi den indre energi og blokerer samtidig for at modtage energi fra yderverdenen. Hvis du har fået praktiseret de teknikker som er blevet givet med hvert kapitel, vil du også have oplevet hvordan man effektivt selv kan overvinde disse negative energier og de – blokere sig selv.

Lad os nu gå over til at se på et par andre emner, som forstået korrekt kan ændre vores måde at leve på. Forståelserne kan transformere os.

Lad os begynde med noget meget enkelt , noget vi alle tager for givet. Lad os se på måden vores sind i virkeligheden arbejder.

Prøv et meget enkelt eksperiment som kun tager ti minutter.

Tag et ark papir og en kuglepen. Sid et sted for dig selv. Skriv nu hvilke som helst tanker, der viser sig – som om et transkriberingssoftware – en automatisk skrivemaskine – er blevet forbundet med dit sind; skriv alt ned nøjagtigt som du tænker det. Redigèr ikke og undertryk heller ikke nogen af tankerne. Det er et eksperiment som kun du selv får lov at se. Ingen andre behøver at se det bagefter. Så på samme måde som en transkriberingsmaskine nedskriver alt uden at bedømme, redigere eller omformulere, skriver du ned alt hvad der kommer. Når de ti minutter er gået så læs hvad du har fået skrevet – bare én gang. Du vil blive forbløffet! Du kan tydeligt se hvor totalt og aldeles ulogisk tankerne popper op i dit sind!

Lad os sige, du lægger mærke til en hund på gaden. Straks kommer du i tanker om den hund, som du var bange for som lille, eller den hund du plejede at lege med som barn. Den næste tanke kunne være noget andet fra din barndom. Den tredje kunne så være en tanke om den lærer du havde og det rum I plejede at være i i skolen, klasseværelset, kammeraterne, læreren igen og nu det hus, som din lærer boede i, og som du plejede at passere på vej til skolen.

Der er ingen logisk forbindelse fra den hund du netop så på gaden og til din folkeskoleklasselærer. Ikke desto mindre sprang du let og elegant på få sekunder fra nutidens hund til datidens lærer.

Hver enkelt tanke er totalt selvstændig og helt uden forbindelse med

den foregående tanke.

Du kan observere dine tankers bevægelse, flyden afsted fra det ene emne til det andet. Overhovedet at kalde det 'tænkning' er en overdrivelse. Det er bare association, det er det hele. Du associerer hunden med din barndom, barndommen med klasselæreren o.s.v.

Rent faktisk vil denne øvelse, hvis du bare udfører den en enkelt gang kunne transformere hele den måde du opfatter dig selv og andre, inklusive den måde du behandler både dig selv og omverdenen. Hele dit liv vil transformeres.

Hvordan arbejder vort sind?

Hvordan skaber vi tankerne og giver dem mening?

Hvordan oplever vi livet?

Lad mig give dig et enkelt diagram til forståelse af hvordan tankerne flyder i sindet, og hvordan du forbinder dem.

Hver tanke i dit sind vises her som en firkant eller en trekant. Hver enkelt er forskellige i størrelse, omkreds og farve. Forskellige tanker flyder konstant i dig. Én er måske smertefuld eller har forbindelse til en smertefuld erindring. En anden er glad eller er erindringen om en glædesfyldt oplevelse. Den næste igen er glædesrelateret, men du tænker på den med smerte. Lad os kalde den type GS på tegningen – glædesfyldt oplevelse, smertefuld erindring. På samme måde har du måske en tanke, der relaterer til en oplevelse, der var smertefuld, men du tænker på den med glæde. Den kan vi passende kalde SG – smertefuld oplevelse, glædesfyldt erindring.

Generelt er alle dine tanker bundet op på enten fortid eller fremtid. Du kan ikke tænke i nutiden. I nutiden kan du være bevidst, ikke tænke. Tanker baserer sig enten på nogle dejlige oplevelser i fortiden, som du ønsker at opleve igen i fremtiden, eller noget smerteligt i fortiden, som du gerne ønsker at undgå i fremtiden.

Selv på et tidspunkt hvor du har alvorlige problemer kan der opstå en positiv tanke. Selv når du er allermest glad og fro kan der sejle en negativ tanke igennem sindet. Hver tanke er fuldstændig selvstændig, totalt uforbundet til den forrige. Det er derfor du kan opleve glade tanker midt i en masse sorgfyldte og vice versa.

Forsøg at fatte at der ikke eksisterer to tanker, som er logisk sammenhængende. Ingen tanke kan siges at være ansvarlig for nogen anden tanke. De er alle vilkårlige, uafhængige og ulogiske fænomener.

Hvordan 'står du af' –( eng.: 'un-clutch') – går i frigear fra – denne tilfældige tankestrøm? Vi vil bruge ordet 'unclutch' igen og igen. Lad os definere det klart. Når vi skifter gear i bilen – om det er fra første til andet gear, fra andet til tredje etc., skal vi hver gang lige omkring frigearet for at kunne skifte, er det ikke

rigtigt? Vi skal helt ud af det gear vi var i – passere gennem frigearet og videre før vi kommer til næste gear, ikke også?! På samme måde oplever vi et neutralt rum eller space mellem hvilke som helst to tanker i vort sind. Det neutrale rum, den tavshed som eksisterer mellem to tanker, er fred og lyksalighed. Når vi holder op med at holde fast i tankerne og forbinde dem tilbage til fortiden eller fremad til fremtiden, vil vi være i 'frigear' – unclutched* (fra nu af bruges det engelske udtryk unclutched i den danske oversættelse). Som vi sørger for at unclutche vores tanker bliver vi gradvis mere opmærksomme på de neutrale mellemrum mellem tankerne. Åbningen mellem tankerne udvides automatisk efterhånden som vi praktiserer at undlade at forbinde tankerne, at unclutche fra tankestrømmen. Vi kan hvile i det neutrale rum og opleve mere og mere fred og lyksalighed.

Når du pludselig bliver bevidst oplever du hver tanke, der flyder foran dig som dit liv her og nu. Du begynder at give den opmærksomhed, enten for at opfylde den eller for at undgå den. Det er ligesom med billederne på en filmrulle. Et hvilket som helst billede, der sidder foran filmforevisnings apparatet vil fremstå som den skinbarlige virkelighed oppe på lærredet. Problemet er at i dit indre rum er fremviserapparatets lys ikke tændt hele tiden. Det lys jeg refererer til her er din bevidstheds lys. Det kommer og går, kommer og går – du er ikke fuldtud til stede, bevidst hele tiden.

Mange gange, også selvom dine øjne er åbne og din krop bevæger sig, er du ikke bevidst om din egen eksistens. Et eksempel fra hverdagslivet er når du tager hjemmefra og kører en halv time ind til kontoret. Det er ofte først efter at være nået frem, have parkeret og være stået ud af bilen, det pludselig går op for dig, 'åh, jeg er her allerede!' Det betyder at den tid du kørte, var dit lys slukket det meste af tiden.

De billeder, der har passeret forbi din indre fremviser mens din bevidstheds lys var slukket, er ikke en del af dit liv. Du husker det overhovedet ikke. Når lyset atter tændes, når din bevidsthed vender tilbage bliver en hvilken som helst tanke du har på det tidspunkt, en del af dig. Du må forstå at dette er en meget

subtil sandhed. Dit liv er summen af tanker du har mens du er bevidst om det, OG mens du er ubevidst om det.

Uheldigvis er der mange gange tanker, store beslutninger og livsændrende begivenheder, der finder sted mens du har slukket for din bevidstheds projektør. De er også del af dit liv, del af din biografi. Uheldigvis er du ikke bevidst om de scener, de beslutninger og de tanker, når de viser sig. Uden du er klar over det spiller de en væsentlig rolle i dit liv.

Vær helt klar over det, hvert øjeblik, der opstår i dit liv uden du er bevidst omkring det, uden du er tilstede i det, er lidelse. Du vil enten direkte eller indirekte skabe situationer, der inviterer til lidelse. Ligesom når sidelyset blinker på din bil, blinker din bevidsthed også. Men på grund af din mangel på opmærksomhed er du ikke selv med på, hvornår den er tændt og hvornår den er slukket.

Jeg læste en vittighed forleden:

En mand satte sig ind i sin bil og startede motoren. Han tændte for blinklyset og bad sin søn gå ud og checke om baglygten var tændt.

Sønnen råbte tilbage, 'Ja, den er tændt… næ, den er ikke tændt…jo, nu er den…nu er den slukket…nu virker den igen!'

Hvis du bare ser tankestrømmen som den flyder igennem dig vil du pludselig erkende, 'Åh gud, alle de ting sker rent faktisk inde i mig! Jeg aner jo faktisk ikke hvor jeg er på vej hen. Jeg aner ikke hvad der foregår i mig!'

Du er ikke bevidst, men du bilder konstant dig selv ind, at du er bevidst. Det er den første illusion.

Hvis du er på hele tiden, er kontinuerligt bevidst, vil du for første gang åbne dig for virkeligheden. Det vil nok være ret intenst til at starte med fordi du til dato har levet det meste af dit liv i ubevidsthed. Men ultimativt vil det føre til et liv i glæde og lyksalighed.

Det er den første sandhed – du er ikke bevidst om alle de ting, der foregår for øjnene af dig. Du erindrer ikke dit livs biografi som den skete. Du husker den kun, som du ønsker at huske den.

Bare tag et enkelt eksempel. Dit liv er fyldt med forskellige oplevelser som relaterer til enten glæde, lidelse, skyldfølelse, smerte og depression. Du ser ikke livet som det er. Hvad gør du som oftest? Du opsamler kun de situationer, som havde med smerte at gøre og skaber en – imaginær – kæde af dem, kun de tanker bliver sat sammen, og du konkluderer derefter at 'hele mit liv er den rene lidelse.'

Sjældent sker det at du skaber en glædesfyldt kæde – en kæde fyldt af alle de dejlige oplevelser du har haft, og derefter føler at hele dit liv er en stor glæde. Det er sjældent både hvad angår antal glædes'kæder' og kvaliteten af dem. Langt det meste af tiden indsamler du omhyggeligt alle de oplevelser, der gjorde ondt, betragter dem som eet samlet forløb og konkluderer at livet er den rene elendighed. Samme øjeblik du har skabt dette din bevidstheds smertensbarn vil du ubevidst forsøge holde liv i den overbevisning, som om det virkelig var et barn, og ikke en kilde til lidelse for dig – bevidst gør du måske alt du overhovedet kan for at få det bedre og komme ud af smerten, men ubevidst modarbejder du dig selv, du forsøger at holde liv i dit 'barn'. Vær sød at forstå helt klart hvad der foregår: din overbevisning om at livet enten er 'en lang lidelse' eller den der 'åh, alt er SÅÅÅ vidunderligt' overbevisning – ingen af de to overbevisninger er sande – og de vil begge forsvinde samme øjeblik du fokuserer din bevidstheds lys på det.

Hvis du har for vane at kunne lide at tænke liderlige tanker, så vil du – hver gang en lystorienteret tanke flyder gennem dig, reagere med bevidstheden, 'Jeg eksisterer.' Hvis du godt kan lide at tænke voldelige tanker, vil du være bevidst om det hver gang voldelige tanker opstår i dit sind, og du vil mærke du lever og vide du eksisterer. Det er det jeg kalder en ond cirkel: du bemyndiger negative tanker og samme negativitet giver dig følelsen af at være levende; så bemyndiger du endnu mere negativitet og flere negative situationer bringer dig mere ophidselse og følelsen af at der sker noget, 'Ahh, jeg er i live.'

Der er en meget smuk lignelse som stammer fra den oplyste sydhindu mester Ramana Maharishi. Hunde har det med at tygge på en tør knogle. Som den tygger splintrer en del af knoglen af og skærer den i tandkødet, som begynder at bløde. Hunden som tror blodet stammer fra knoglen, nyder blodet. Den fortsætter med at tygge på knoglen fordi blodet smager så godt! Det går ikke op for den at blodet kommer fra dens egen mund og slet ikke fra knoglen.

Hvis vold virker ophidsende på dig går du bare og venter på den slags begivenhed i dit liv. Hvis det er smerte, der ophidser dig, hvis du bilder dig ind livet er bare smerte, venter du ubevidst på at der skal ske noget i dit liv, som vil bekræfte den overbevisning. Det er basal adfærds psykologi. Selvom folk åbent erklærer at de ønsker at komme ud af volden eller smerten i deres liv, går de rent faktisk i al hemmelighed og nærer den.

Lad mig give en dybere forståelse. Smerten du oplevede for ti år siden, smerten du havde for ni år siden, for syv år siden og den smerte du oplevede i går er alle uforbundne, selvstændige, individuelle hændelser. Men du går i gang med at hægte dem sammen og skaber derved en smerte – kæde. Derefter 'limer' du alle dine enkelte smertekæder sammen til én stor. Du begynder at spekulere nærmere over det og konkluderer 'Mit liv er smerte.' Er det sandheden? Nej! hvad skete der lige med alle de søde øjeblikke i glæde og fornøjelse, som også var der? Der må dog vel have været et par glade øjeblikke ind imellem? De er glemt. De tages aldrig ud og formes til en kæde. Så kæden, hvilken som helst kæde, er aldrig sand, for den repræsenterer kun et fragment af din samlede biografi.

Det første du gør er at arkivere alle de smertefulde begivenheder i et arkiv, bare for nyttens skyld. Du arkiverer alle dine smerter, måske for den historiske værdi eller for at kunne fortælle din læge om dem. Hen ad vejen begynder du at tro på at alle de begivenheder er bundet sammen med en rød tråd. Du tænker 'åh,

mit liv er den rene elendighed'. Når du først har besluttet at sådan er dit liv, én lang lidelseshistorie, én lang smerte – har du samtidig skabt dit eget bærbare helvede.

Foreksempel, indtil i går har du kun været i stand til at gå, ikke til at flyve. Du ved klart at du – i din fortid – aldrig har fløjet, du gik kun. Kan du tro på at du fra og med i morgen vil være i stand til at flyve? Nej, du kan ikke tro det. Du er sikker på at også i morgen vil du kun kunne gå. Du stoler ethundrede procent på fortidens erindrede oplevelser når det gælder om at forestille dig hvad fremtiden vil kunne bringe; herved lukker du effektivt porten til mange nye muligheder.

Glæden du oplevede for ti år siden, den glæde du oplevede for ni år tilbage, for tre år siden og glæden du oplevede sidste år er alle selvstændige, individuelle uforbundne tanke-kæder. I nuet sammenkæder du erindringerne om de glade øjeblikke og skaber én glædeskæde.

Du identificerer måske din glæde med et objekt, en person eller et sted, som foreksempel et bestemt feriested. Nu vil du så igen og igen forsøge at bringe samme glæde tilbage i dit liv og gentage succesen; den person, det objekt, det sted, lige på samme måde. Hvor meget du end forsøger kan det ikke lade sig gøre at genskabe den samme glæde. Det gør dig kun endnu mere ked af det!

I livet skaber vi hele tiden enten kæder af smerte eller af glæde. Så såre du har skabt en smertekæde vil du gå ihærdigt igang med at få den slået i stykker. Har du skabt en glædeskæde vil du gøre dit yderste for at forlænge den! Det du ikke fatter er, at du hverken kan forlænge glædeskæden eller bryde smertekæden af den simple årsag at kæden selv ikke eksisterer. Det er ikke andet end selektiv erindring. Kæden eksisterer kun i din fantasi.

Der er ikke nogen lineær forbindelse fra den ene til den anden tanke i vort sind. Det eneste slægtskab tanker har, er at de rejser sig af samme kilde. Men vi kører ufortrødent derudaf ved at sammenkæde én tanke med den næste på lineær manèr.

Fuldstændig som boblerne i et akvarie bobler op fra bunden bobler vores tanker også op. Når en bobbel kommer og når overfladen, kommer så den næste og derefter starter den tredje. Fordi boblerne kommer meget hurtigt kan det se ud som om de udgør én kontinuerlig strøm! Men der er faktisk altid et hul mellem to bobler.

Ligesom boblerne oplever vi også en neutral afstand imellem to tanker. Eftersom pausen eller rummet mellem to tanker er så minimal, tror vi de alle sammen er forbundne med hinanden og dermed har vi skabt en kæde. Men der er altid et hul tankerne imellem.

Lad mig fortælle dig noget, der virkelig er sket:

En midaldrende mand kom til mig og sagde, 'Swamiji, jeg vil skilles fra min kone. Vær venlig at velsigne mig!' Jeg fortalte ham, 'Jeg velsigner kun folk, der vil giftes. Hvorfor vil du have min velsignelse til at blive skilt?' Han svarede, 'Nej, altså virkelig, du bliver nødt til at velsigne mig, jeg har bare lidt så meget.' Jeg fortalte ham, 'Jeg velsigner kun individer, der vil giftes. Hvad er det der får dig til at komme her og bede om velsignelse til en skilsmisse?' Han svarede, 'Nej, nej, Swamiji, du er altså nødt til at velsigne mig, jeg har lidt alt for meget.'

Jeg sagde, 'Der skal to til en god kop kaf e, lidelse er altid en gensidig af ære. Det er aldrig kun den ene vej. Du har sikkert også givet din kone masser af grå hår i hovedet. Så vær nu ærlig og fortæl mig nøjagtigt hvad der er sket, og så vil vi analysere situationen.'

Han svarede, 'Hvordan skal jeg udvælge hvilke situationer at fortælle dig om? Der er så mange af dem! Fra dag et har hun torteret mig. Du aner ikke hvad jeg har måttet stå igennem!' Og så fortalte han om noget, der skete på selve hans bryllupsdag!

I Hindu landsbyer er det sædvanen at det nygifte par leger nogen lege sammen, efter de mere formelle ceremonier er overståede. En af legene går ud på at en ring kastes ned på bunden af en gryde fyldt med vand. Brud og brudgom konkurrerer nu om at få først fat på ringen. De her små lege blev først og fremmest udført for at de nygifte kunne føle sig lidt mindre fremmede overfor hinanden og bryde isen så at sige; i de arrangerede ægteskaber som er almindeligt udbredte i Bharat ses det vordende par første gang under brylluppet.

Den der mand sagde så, 'Under legen kradsede hun min hånd. Hun kradsede på min hånd med sine negle!' Og så gik han ellers i gang med at fortælle alt det hun havde udsat ham for lige siden den famøse første dag i deres samliv. Det lod til at han omhyggeligt havde noteret alle de situationer der havde været i årenes løb i sin interne 'fil', og nu opremsede han det hele som en anden politimand.

Efter at have påhørt to,tre klagesager fra hans 'mappe' sagde jeg til ham, 'Vær sød at holde inde! Hvis det er sådan du har det, vil hun formentlig kun være lykkelig for at gå hver sin vej.' Det er meget svært at leve med en person, der holder så omhyggeligt regnskab med den andens fejl og mangler. Hver gang hun foretager sig noget som helst, vil den mand konferere med sin fil først for at finde fejl.

Så fortalte han den umiddelbare grund til skilsmissen. Han sagde, 'Hun spildte kaf e på mit tøj!' Jeg fortalte ham, 'At spilde kaf e på dit tøj kan da aldrig være skilsmissegrund!'

Han sagde, 'Nej, du forstår det slet ikke. I dag var det kaf e; i morgen bliver det syre!' Det sagde han virkelig. Jeg så ikke helt sammenhængen. Jeg spurgte ham derfor hvordan i alverden han kom fra kaf e til syre sådan uden videre. Atter gentog han, 'Nej, nej Swamiji, du aner det ikke.'

Det eneste slægtskab to tanker imellem er at de stammer fra samme

kilde.

Han virker måske nok ekstrem og du ler måske ad historien. Men tag lige en intens betragtning af dit eget liv. Du gør nøjagtigt det samme – konstant skaber du ulogiske sammenhænge. Du glemmer at opleve begivenhederne adskilte fra hinanden. Du glemmer at tankerne er selvstændige.

Hvis bare du lærer denne her ene teknik til at 'unclutche' vil du blive istand til at opbevare en meget stor mængde energi i dit system, i dit væsen. Det vil

resultere i øget produktivitet og øget kreativitet. Dine forhold til andre mennesker vil blive meget venligere eftersom du ikke vil 'clutche' begivenheder som reelt er usammenhængende. Du vil ikke længere føle dig kvalt af folk og alle deres forventninger til dig. Du vil have et kæmpe indre rum til din rådighed, som kan opfylde dine egne og andres behov. Du vil også have dyb medfølelse og vide hvorfor andre folk lider. Det er kun når du ikke forstår hvorfor andre folk lider, at du er barsk overfor dem. Når du 'unclutcher' vil du kunne rumme den anden person i dit indre. Du er per automatik medfølende. Selve dit liv opnår en helt anden kvalitet, og du bliver ny for verden.

Hver evige eneste ting i vores liv er uforbundne, selv vores daglige hverdagshandlinger som det at spise og drikke. Hver enkelt oplevelse er en selvstændig begivenhed. Da du drak vand i går og når du drikker vand i dag er der tale om to vidt forskellige, selvstændige begivenheder. Maden du spiste i går og føden du indtager i dag er forskellig, også selvom det måske fysisk ser ens ud! Kun dit sind skaber forbindelsen og kæder de to situationer sammen og siger, 'Jeg spiser den samme mad hver dag.'

Vær venlig at se det klart, du spiser ikke det samme hver dag. Du bruger måske samme ord 'at spise' for begge oplevelserne, men det er ikke samme oplevelse. Lad dig ikke narre af de ord du bruger. Gårsdagens mad, dagens ret og din spisning i morgen er adskilte størrelser, separate oplevelser. De er totalt selvstændige og uden forbindelse med hinanden.

En smuk episode fra en oplyst sydhindu mesters liv:

Gennem de sidste ti år af hans liv anbefalede lægerne ham kun at spise én og samme slags mad. Han måtte ikke spise noget som helst andet. Han skulle tage til takke med samme slags mad tre gange dagligt.

Efter to år på den måde gik hans kok til ham og klagede, 'Mester, jeg er helt vildt træt af at tilberede den samme mad dag ud og dag ind. Hvordan kan du få dig selv til at spise det samme hver evige eneste dag?'

Mesteren lo bare og sagde, 'Jeg spiser ikke den samme mad hver dag. Hvordan skulle jeg kunne spise den samme mad hver dag? Jeg kan kun spise denne mad i dag. Morgendagens mad er helt anderledes!'

Livet fornyer sig fra det ene nu til det andet. Det er sindet der får det til at virke som én lang gentagelse, sløvt og kedsommeligt.

Her er noget jeg så i løbet af mine vandringsdage. I det nordlige Bharats skove bruger jægerne en fælde til at fange fugle med. De binder et reb fast imellem to træer. I midten af rebet sætter de en lille kvist fast. Kvisten bindes midtpå rebet. Det er rent faktisk en fuglefangerfælde.

Du undrer dig måske, 'Hvordan kan det lade sig gøre at fange en fugl med bare en lille kvist? Hvordan skulle det være muligt?' Faktisk er alt hvad de gør at hænge en lille kvist fast i et reb, udspændt mellem to træer, det er det hele. Når en fugl kommer og sætter sig på kvisten sker der det at kvisten drejer rundt på grund af fuglens vægt; så hele balladen vender bunden i vejret. Fuglen hænger nu med hovedet nedefter og klamrer sig til kvisten.

Samme øjeblik den drejer rundt og vender bunden i vejret, bliver fuglen helt forvirret og strammer sit greb om kvisten. Den holder sig ganske enkelt fast i kvisten som om selve dens liv afhænger af det. Fordi den hænger på hovedet tænker den, 'Hvis jeg unclutcher fra kvisten hvad vil der mon så ske? Jamen så falder jeg ned og dør.'

Der er i hele verden ikke registreret et tilfælde hvor en fugl faldt ned og brækkede sit hoved! Men fuglen er ikke intelligent nok til at forstå det. Den bliver bare hængende. Ved ikke at give slip mister den ikke blot sin frihed, men også selve livet, for jægeren kommer før eller siden og tager den.

Nøjagtigt som fuglen fatter du ikke at hvis bare du slap dit sind, ville du selvsamme øjeblik blive en Paramahamsa.* Selve det øjeblik er du befriet. Du kan bare begynde at flyve.

Den samme frygt som fuglen havde idet den klamrede sig til kvisten, har du også lige nu. Din frygt og fuglens frygt er én og samme. Fuglen er overbevist om at den ikke bare kan slippe; gør den det, vil den dø. På samme måde hager du dig fast i sindet med følelsen, 'Jeg kan ikke bare slippe. Hvis jeg begynder at tro på jeg er ubundne, unclutchede, selvstændige og ulogiske tanker, fortaber jeg mig bare.'

*Paramahamsa – bogstavelig betydning Den Højeste Svane. Titel tildelt oplyste væsener.

Jægeren kommer afslappet slentrende, efter en fire fem timer, tager fuglen, sætter den i bur og går igen. Nu har fuglen hverken sin frihed til at flyve eller kvisten til at balancere på. Den fjollede fugl var ikke klar over, at havde den blot sluppet kvisten, kunne den have fløjet sin vej!

På samme måde klamrer du dig fast til hvad du end forestiller dig som værende din identitet og sikkerhed – din uddannelse, dit liv, dine forhold, eller din bankbog. Yama, dødens gud, skal nok komme før eller siden og fjerne din lille kvist - din identitet. Så er du hverken en Paramahamsa, en fri sjæl, eller du har din identitet at gøre godt med. Du vil hverken have din frihed eller din identitets kvist, som du nu har koblet dig så grundigt fast på, for kvisten selv er illusion.

Jeg skal sige dig en ting, hvis fuglen giver slip og slapper af vil den måske nok flagre med vingerne et kort øjeblik. Den skal måske lige have et par sekunder til at finde balancen, men den vil aldrig nogensinde falde og dø. Når den slipper kvisten vil den måske falde et par sekunder, men så vil den rette sig op og begynde at flyve.

Forstå det ret, slip og du vil aldrig falde ned og dø. Du vil kun blive en Paramahamsa!

Lige nu – fat tillid til dig selv. Bekymr dig ikke om at miste din identitet. Bare stol på dig selv og lad din identitet fare. Du vil straks blive en Paramahamsa og være fri. Alt du har behov for er at stole på, du er unclutched – og selvom du måske ikke tror det, er det stadig sandheden!

Når først du går i frigear og unclutcher vil det medføre nogle revolutionære forandringer i dit liv, i din dag-til dag tænkning, din beslutningsproces og din daglige rutine – hele din livsstil. Modet til at gå gennem den revolution, den transformation der opstår i dig, er det jeg kalder for tapas – at gøre bod.

Ved få lejligheder under mine vandringsdage har jeg set en fugl hænge på kvisten. En anden fugl, der engang var fanget i samme fælde, men som var kvik og modig nok til at slippe og åbne sig , kommer tilbage. Den puffer til den hængende fugl og siger, 'Hej, slip bare, slap af! Jeg var ligesom dig engang. Jeg havde det samme problem. Da jeg slappede af begyndte jeg bare at flyve. Det

tager bare lige et par sekunder at rette sig op. Da jeg åbnede mig faldt jeg ikke og slog hovedet eller døde. Jeg fik bare min frihed. Jeg blev en fri fugl. Kom nu…' Men den hængende fugl har svært ved at tro på det.

Forstå, den frie fugls har ansvar for at tage rundt og befri andre fugle. Det er den frie fugls ansvar at opsøge og puffe til den fangne fugl og sige, 'Sæt dig selv fri.' Jeg er den frie fugl og jeg har skabt et sikkerhedsnet. Selv hvis du falder kommer du ikke til skade. Slap af! Slip bare, du vil flyve! Se, sanghaen, mesterens samling af hengivne og disciple, er det net. Selvom du så måtte falde vil du ikke komme til skade.

For det første, du falder ikke. Men for at give dig den ekstra tryghed er sanghaen, det åndelige fællesskab, blevet skabt. Så, jeg inviterer jer alle sammen til at komme og opleve sanghaen.

Forstå, det er en fri fugls ansvar at sætte alle de tilfangetagne fugle fri, hjælpe dem og inspirere dem til at frigøre sig selv.

Ligesom de har en fuglefælde har jægerne også en fælde til at fange aber i. De fanger aberne ved hjælp af en ganske lille boks. I boksen, som har en lille åbning, lægger de nogen søde sager. Aben putter sin hånd ind i æsken og griber fat om slikstykket. Så længe aben holder fast i slikket kan den ikke trække hånden ud, for dens knyttede hånd er større end hullet!

Hvis aben slipper slikket vil den kunne trække hånden ud med det samme. Men det er aben ikke intelligent nok til at forstå. Den er ikke til sinds at slippe sit bytte – og fordi den holder fast bliver den selv et let bytte! Hvis bare den ville give slip på slikket kunne den straks få sin hånd igen og være fri. Hvis du tillader dig selv at forstå pointen i denne lille fortælling, vil du straks unclutche fra dine egne 'kæder' og være fri her og nu.

Heldigvis kan du fra naturens hånd kun have én tanke ad gangen. Samme øjeblik en ny tanke gør sin entrè i dit system, er den gamle tankes indflydelse over dig, dens magt over dig, forsvundet. Hvis den nye tanke er gået ind i dig er det ensbetydende med at den gamle tanke er forsaget, for du kan ikke have to tanker på samme tid. Du kan kun tænke én tanke ad gangen. Hvis du påstår at den gamle tanke også er der betyder det kun, at – lige nu – er den nye tanke opgivet!

Der er en smuk historie fortalt af Ramakrishna Paramahamsa*:

En konge, som befandt sig inde i et kæmpe fort blev en dag angrebet af en hær på to millioner soldater. Kongen havde kun lige to tre folk omkring sig og begyndte at ryste af bare angst. Han sagde til sin rådgiver, 'To millioner soldater og jeg er kun mig selv. De vil helt sikkert slå mig ihjel!'

Den kongelige rådgiver sagde, 'Vær ikke så bekymret Konge. Nøjes med at åbne en enkelt dør. Kun én person vil kunne komme ind ad den ene dør ad gangen. Efterhånden som de kommer ind står du på denne side af døren og slår dem ihjel én efter én. Sådan! Bare lad være med at tage kampen op mod hele gruppen på én gang.'

Hvis du tror alle dine fjender har samlet sig og gør fælles front mod dig, vil du naturligt nok begynde at ryste i bukserne. Du kan ikke tænke to tanker ad gangen. Det betyder at hver tanke erstattes med den næste tanke.

Og jeg siger det igen: for det første, du kan kun have én tanke ad gangen.

For det andet, medmindre den gamle tanke skubbes ud, kan den næste tanke ikke opstå.

For det tredje hvis en eller anden er i stand til at skubbe mig væk herfra og sætte sig i min stol, så må han jo være stærkere end mig! Enhver tanke der kommer ind og skubber den tidligere ud, er per definition mere magtfuld end den forrige. Det betyder at enhver tanke der kommer nu har sin rod i dette nu. Den har derfor mere power end den gamle tanke, som bliver skubbet til side, hvadend den så handlede om.

Forsagelse er selve din natur. Afkald er ikke noget du behøver at lære. Hvert enkelt nu forsager du. Hvad mener jeg med ordet 'forsagelse' i denne sammenhæng? Jeg mener at du hvert eneste øjeblik slipper den ene tanke efter den anden. Kun forsagelse gør det muligt at lade nye tanker komme til. Kontinuerligt tømmes dit indre rum for den gamle tanke.

Tankerne opgives hele tiden af sig selv. Det eneste problem her, er at du går ind med en overbevisning om at dine tanker er forbundne, hvorfor du derved skaber en sammenkædning, en kæde af lidelse. Din tro på at der er et problem, er reelt set dit eneste problem.

Hvert nu renses dit indre space af nysankomne tanker. Hvis du tillader den proces at fortsætte vil det ske helt af sig selv, og de tanker som var nye for et øjeblik siden vil nu være gamle og blive skubbet ud af nye igen. Du behøver ikke rense dit sind. Du behøver bare forlade etablissementet – bare gå ud af systemet, så det kan fortsætte på egen hånd.

En vigtig sandhed du bør kende, er at selvom du så forsøger ihærdigt kan du ikke holde fast i din egen lidelse i særligt lang tid ad gangen.

Selvom du forsøger at hage dig fast kan det ikke lade sig gøre konstant fordi den tanke som indeholder lidelsen selv bliver erstattet af nye tanker! Rent faktisk vil det koste dig temmelig meget energi at opretholde én lang lidelseshistorie fordi tankernes natur er konstant at skifte og forny sig.

*Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra Vestbengalen i Bharat. Hans hoveddiscipel var Swami Vivekananda.

Vær helt klar over det, din power til at bringe en ny tanke ind, er beviset på at du har magten til at slippe den gamle. Problemet i en nøddeskal er at du i stedet for blot at betragte de nye tankers strøm igennem dig prøver på at bringe gamle tanker tilbage i dit system. Det svarer til at gå til din computers skraldespand, udvælge de allerede udsmidte emails og bringe dem tilbage til din inbox. Er der et behov for at bringe allerede læste og udsmidte mails tilbage? Nej. Hvis du hele tiden forsøger at bringe gamle tanker tilbage skaber du bare lidelse.

Ser du, hvis du oparbejder troen på at et nyt friskt sæt tanker til hver en tid vil kunne erstatte en hvilken som helst lidelse i dig – så vil det blive din virkelighed. Og der vil ikke være lidelse. Hvis du i stedet nærer tanken, 'Nej nej, ligegyldigt hvor meget jeg prøver at nytænke vil lidelsen bare komme tilbage,' jamen så er det den virkelighed du vil skabe og opleve. Hvis du er ophav til tanken at lidelsen vil helt sikkert komme tilbage og fortsætte ad infinitum, så vil den

komme tilbage. Giver du næring til overbevisningen, lidelsen vil forsinde, vil det blive virkelighed.

Det du bare behøver indse, er at hvis bare du én enkelt gang lykkes med at erstatte en tanke med en ny tanke uden at vende tilbage til den gamle tanke, vil det give dig selvtillid, 'Jeg har erstattet den én gang. Det kan jeg gøre igen.' Så kan du sige til dig selv, 'Hvis den gamle tanke kommer tilbage ti gange, så afløser jeg den bare ti gange!' det er det hele. Snart vil du se at den gamle tanke holder op med at komme igen-igen.

Der er en meget smuk episode i Buddhas liv:

Buddha siger, 'Alle de år jeg satte mig for at meditere og jeg forinden sagde til mig selv, 'Jeg sidder bare et par timer og så rejser jeg mig igen', opnåede jeg ikke at blive Oplyst. Da jeg først besluttede, 'Før jeg bliver Oplyst rejser jeg mig ikke herfra. Om så kroppen rådner op her på dette sted, lad den gøre det. Indtil jeg er fuldt Oplyst bevæger jeg mig ikke ud af flækken.' Buddha siger at det øjeblik han skabte en så stærk overbevisning, en ægte sankalpa* - wauw, det næste sekund, var han oplyst!

Når du sætter dig ned for at meditere og bevidst erstatte din lidelsestanke med en ny frisk tanke med idèen, 'I dag vil jeg afløse lidelsen, erstatte den bevidst med en ny tanke ti gange i alt. Hvis den så kommer igen en ellevte gang, så kan jeg altid prøve igen i morgen', så vil du ikke opnå noget med det. Du vil ikke blive transformeret. Tag en klar beslutning, 'Indtil de holder op med at komme tilbage igen vil jeg blive ved med at erstatte de negative tanker.' Det er hvad jeg kalder mod.

*Sankalpa – løfte eller powerbeslutning

Når vi unclutcher vil den første virkning være en indre healing – en dyb indre tavshed og fred i os.

Det næste vil være at den indre healing begynder at stråle ud fra os som fysisk velbehag, vores sundhed.

For det tredje, naturligvis vil det gennemskinne vores forhold til andre mennesker også.

Endelig for det fjerde, fordi de tre første områder kører smukt, vil vi være kreative og produktive!

Folk kommer og fortæller mig, 'Swamiji, gennem de sidste tyve år har jeg haft bøvl med knæet.' Nej, det kan ikke være rigtigt! Vær så venlig at forstå, i virkeligheden kan det ikke lade sig gøre. Jeg er ikke respektløs overfor dig eller ude på at få dig til at lide endnu mere ved at påstå at alle dine lidelser kun er inde i dit eget hoved. Jeg siger bare sandheden: alle dine problemer er i dit hoved! Jeg siger jo bare sandheden.

De knæsmerter du oplevede for to år siden, knæsmerten du følte for et år siden, to måneder tilbage og for to timer siden er selvstændige oplevelser. Kun fordi du forbinder dem kommer du til konklusionen, at du har haft ondt i knæet de sidste tyve år. Er det virkelig sandt at du har haft ondt i knæet i tyve år? Hvad er der lige sket med øjeblikkene af 'ingen smerte i knæet', som kom ind imellem? Det vigtigste du kan lære her, er at selve din forbinding af de forskellige oplevelser af smerte til én kontinuerlig smertekæde, effektivt blokerer din mulighed for selv-healing.

Den depression, der opstod for en måned siden, den depression du oplevede sidste år og depressionen du gennemlevede for tre år siden er uafhængige, individuelle, uforbundne og 'unclutchede'. Problemet er identisk med problemet med fysisk smerte. Du forbinder dem og konkluderer at det er den samme depression du hele tiden er i. Du skaber idèen at selve dit liv er depression. Og så tager du kampen op mod din egen forestilling. Det giver kun yderligere liv til de depressive tanker.

Når du er helt og holdent overbevist om at de sidste ti år af dit liv har været ren depression og lidelse, skaber du samtidigt en meget kraftig mental struktur omkring det. En naturlig konsekvens er at du begynder at forvente at de næste ti år nok bliver ligesådan.

Forestil dig at der sidder en person foran dig, som du regner for din fjende. Hvis det pludselig går op for dig at hans hoved er skilt fra kroppen, benene er adskilte og hænderne er uforbundne til resten af kroppen, ville du så overhovedet overveje at skulle slås med ham? Nej! Han er ikke en kamp værd! Han eksisterer slet ikke i virkeligheden sådan som du gik og troede. Så hvad er der at kæmpe mod?

På samme måde er det kun når du bilder dig ind du står overfor et kæmpe problem, at du vil se en stor fjende sidde foran dig, og at gå i kamp med den fjende giver dig kun flere problemer. Din depression er ikke så kæmpestor som du gerne vil gøre den til. Den er ligesom personen med de adskilte lemmer. Det er dig selv der har sat de enkelte kropsdele sammen og giver det hele liv. Din kamp mod depressionen er hovedårsagen til depressionen.

Der er en smuk historie i Ramayana.* Hvem end der stiller sig op overfor abeguden Vali* og kæmper imod ham taber halvdelen af sin power til ham. På samme måde taber enhver der 'stiller sig op' foran en tankekæde og begynder at kæmpe med den, halvdelen af sin energi til kæden.

*Ramayana – hinduistisk itihasa eller heltedigt om Prins Rama. Originalversionen forfattedes af digtervismanden Valmiki.

Så snart du unclutcher fra kæden vil du falde ind i og opleve det neutrale rum, og indre healing vil gå i gang. Så såre indre healing begynder vil fysisk healing automatisk følge trop.

Prøv ikke at slippe eller give afkald på depressionen, for din egennatur er netop at slippe den, at lade den flyde væk. Det er selve dit sinds natur at ligesom glæde vil flyde igennem og væk – ud af dig – vil depression gøre det samme. Prøver du at tilintetgøre depressionen forlænger du den kun og giver den yderligere liv.

Se, hvis du er dybt deprimeret vil det afholde dig fra at tage på arbejde? Nej! Du slæber måske rundt på depressionen i dit sind, men din krop bevæger sig. Du arbejder. Du er måske ikke supereffektiv eler produktiv. Men din krop udfører stadig de nødvendige bevægelser.

Istedetfor at 'leve depressionen' foreslår jeg 'at leve unclutched – i frigear'.

Når vi lever i depression stiller vi ikke spørgsmål ved tingene, 'Hvis jeg er deprimeret hvordan kan min krop så bevæge sig?' Den slags spørgsmål har vi ikke. Depressionen bliver en del af vores liv. I starten har du måske nogle

spørgsmål, 'Hvordan kan jeg leve et liv i frigear, unclutched? Hvordan vil jeg overhovedet bevæge kroppen?' Forstå at selvom du hele tiden måtte huske på at være i frigear vil det ikke influere på hverken dit sind eller din krops bevægelser. Det vil blot fjerne depressionen, fordi det vil tillade de depressive tanker at rejse sig og falde ned igen, uden at du hager dig fast til dem.

Hvad er afhængighed? Det er en opførsel eller en handling som, hvis du ikke udfører den, føler du dig elendigt tilpas som om du mangler noget væsentligt. Men hvis du så udfører den handling gør det dig ikke rigtigt glad, det er bare noget mekanisk. Afhængighed er troen på, at glæde eller nydelse er afhængig af et objekt, en person eller situation.

Se det er definitionen på afhængighed: forsøget på at forlænge glædeskæden ved at genskabe den. Du inviterer de samme personer, situationer, episoder eller happenings ind i dit liv igen og igen vel vidende at den samme glæde ikke vil kunne opstå. Nogle folk er afhængige af at feste, andre af at ryge, nogle af at drikke – der er masser af muligheder.

Husk at det du igen og igen bringer ind i dit liv, vil aldrig give dig den samme glæde som allerførste gang. Det leder kun til afhængighed og ikke til lykke. Første gang du nyder noget sødt er det en vidunderlig oplevelse. Ophidselsen er som intet du før har prøvet. Men hvis du bliver ved med at spise mere af den samme sukkerstang er det bare ikke samme oplevelse. Til sidst, hvis du spiser nok af det vil det ende med at den type slik hænger dig langt ud af halsen. Du vil se på det og sige, 'Åh nej ikke mere slik tak. Jeg får det bare dårligt.' På samme måde når du møder en person for første gang – ophidselsen er ny og spændende. Senerehen bliver det hverdag og kedsommeligt.

*Vali – abegud i det hinduistiske epos Ramayana, som dræbes af Prins Rama

Folk kommer og spørger mig, 'Hvordan kan jeg slippe ud af mine vaner?' Ser du, din rygning for to dage siden, ti år tilbage og tyve år tilbage i tiden, alle tre begivenheder er totalt uafhængige af hinanden. De er ikke forbundne. Mentalt, når du begynder at forbinde dem, når du begynder at tro på at du har en

vane med at ryge og at du er afhængig af det, skaber den tro en kæde. Så begynder du at slås med den. Det er din overbevisning der gør det til en vane. Drop overbevisningen og vanen forsvinder.

Hvis du mener det er en dejlig oplevelse, vil du blive ved med at ryge mere og mere. Hvis du mener der er noget galt med det, vil du sætte dig op imod kæden og begynde at slås med den. Du taber i begge tilfælde. Selv hvis du mener ryging er dejlig så prøv bare at ryg løs uden nogen forbehold og se hvordan du så vil have det med det. Det kan aldrig være en ren fornøjelse at ryge og inhalere. Det er aldrig rigtig sjovt.

Når du ryger, lige i det øjeblik så bare gå ind i dit indre og observer hvad der sker. Du nyder det overhovedet ikke. Der er noget du prøver at flygte fra. Det er kun noget du bilder dig ind, at rygning er skønt. Også selvom du ikke rigtigt nyder det mens du ryger, vil du forsøge at presse noget nydelse ud af det.

Hvis du ser dit liv grundigt efter, vil du opdage at uanset om det handler om rygning, sex, penge eller nogen som helst anden fornøjelse, så - selvom du ikke oplever samme nydelse som første gang - vil du alligevel blive ved med at forsøge at presse citronen og få noget ud af det. Du trøster dig selv, 'Nej, nej det her er dejligt. Hvad skulle der ellers være at komme efter?' Du forsøger at dække over frustrationen og maskere den som nydelse. Du ønsker at tro på det er noget så dejligt.

Gør dit bedste for at droppe en eller anden afhængighed. Du får aldrig succes med det. Selvom du så slipper af med den – hvis du kun er holdt op på grund af enten grådighed eller frygt, så er det jo en langt større afhængighed. Hvis du holder op med at ryge på grund af angst eler grådighed gavner du ikke din bevidsthed, dit indre rum. Du skader kun dig selv endnu mere.

Se du er måske nok holdt op med at ryge, men nu har du tilføjet frygt eller grådighed til dit indre rum. I det mindste er det kun din fysiske krop du ødelægger ved at ryge. Frygt og grådighed derimod ødelægger selve dit væsen, liv efter liv! I den næste krop bærer du angsten og grådigheden med dig. Rygevanen følger ikke nødvendigvis med over i dit næste liv, men følelserne af angst og grådighed vil følge dig ind i din næste krop. Så den bedste metode er at slippe selve idèen om at du er afhængig - så vil den forsvinde.

Samme nu du får at vide at du i virkeligheden er unclutched, vil den første frygt, der kommer op i dig, være, 'hvis jeg begynder at leve sådan, uden at forbinde mine tanker, hvem skal så betale mine regninger? Jeg mister måske al min velstand. Jeg glemmer måske hvor jeg har anbragt alle mine penge. Hvad vil samfundet tænke om mig? Hvordan skal jeg udføre mit arbejde? Og alle mine pligter? Vil jeg ikke bare lægge mig på sofaen uden at gide noget som helst? Hvorfor skulle jeg overhovedet gå på arbejde?'

Jeg spørger, 'Hvorfor skulle du ikke gå på arbejde?' Når du spørger sådan er det kun udtryk for at du dybest inde har lidt had, lidt hævnfølelse i forhold til dit arbejde! Derfor vil enhver anledning til ikke at arbejde være dig kærkommen. Ved at spørge på den måde afslører du kun din vrede, din ophobede voldelige modstand mod dine rutiner og vaner, intet andet! Spørgsmålet har overhovedet intet med unclutching at gøre.

Hvis du sidder med den slags spørgsmål, så bare unclutch, gå i seng og sov i ti dage. Det er der ikke noget galt i. Tag dig en ferie i ti dage. Beslut, 'Jeg vil unclutche og sætte mig fri af begge mine identiteter' (ydre som indre). Hvor mange dage tror du, du kan blive ved med at sove? Hvor mange dage tror du, du kan lade være med at være aktiv? Kun indtil tamas* energien i dig er udtømt. Efter det vil du automatisk gå i gang med at gøre noget.

Så også selvom du måske føler det er ganske uansvarligt og en ren defaitistisk opførsel, så giv alligevel dig selv et par dage i ren 'unclutched' tilstand. Da vil du opdage at når du er unclutched er det ikke ensbetydende med at være doven eller passiv. Mentalt vil du være stille, men fysisk vil du være aktiv og levende.

Den der er uansvarlig eller selvopgivende er mentalt meget aktiv, men bliver hurtigt fysisk træt. Når du er unclutched er du fysisk aktiv og levende, men mentalt helt stille.

Ser du, 33% af kroppen er sattva, ren tavshed. 33% af kroppen er rajas, rastløshed og 33% af kroppen er tamas, dyb søvn, dovenskab. Lige nu er den første frygt, der rejser sig i dig, at hvis du går helt i frigear og unclutcher, at så vil du blive tamasic, en dovenlars.

Unclutch. De 33% som er din dovenskab vil hurtigt udtømme sig. Det vil forsvinde ud af dit system på et par dage. Så vil du automatisk begynde at arbejde udfra din iboende intelligens. Du behøver ikke angst/ frygt som drivkraft for dit hverdagsliv.

Jeg beder dig ikke holde op med at tænke fuldstændigt. Jeg siger bare, når du er unclutched vil de tanker der er nødvendige, opstå helt af sig selv. Til en start når du unclutcher, vil du opleve det som om der ikke er nogen tanker overhovedet. Senere vil du se at enhver situation hvor det er nødvendigt at tænke, vil dit sind hænge sammen og fungere hensigtsmæssigt, men ligeså snart der ikke er behov for det, er sindet unclutched, frit flydende. Du vil bruge sindet som et værktøj, fremfor at sindet er din mester.

Vi vil da kunne leve inspireret. Men problemet er at vi bliver aldrig givet den tillid. Modet til at leve et inspireret liv er ikke fulgt med i vores opdragelses bagage! Nogen gange kan du se, at du uden der egentlig er nogen grund til det bare udstråler begejstring; at du uden nogen særlig grund flyder over med intelligens. Det er det jeg mener med inspiration. Det holder måske kun nogle få øjeblikke, men du skal vide at sådan kunne hele dit liv faktisk være. Hvis vi forbliver i frigear og holder os flydende vil inspirationen regne smukt nedover vores liv. Unclutching sætter hele vores væsen i brand, energien ruller sig ud, inspirationen flyder, kreativiteten opstår.

*Tamas – en af naturens tre gunas eller egenskaber. Inaktivitetens egenskab.

*Sattva – en af naturens tre attributter. Den passive handlens egenskab.

*Rajas – en af de tre gunas eller attributter i naturen. Aggressionens egenskab.

Det er meget vigtigt at forstå det her, vi har en automatisk intelligens, der sagtens kan tage sig af vores dag-til-dag aktiviteter. Ikke bare kan den intelligens tage sig af vores liv, den kan også opretholde, forlænge og ekspandere vores liv.

Men samfundet indoktrinerer dig helt fra barnsben. Du lærer at du ikke kan fungere uden planlægning, uden angst eller begærlighed. Din selvrespekt tages

fra dig. Du får frataget din tro på at dit liv kan leves spontant, frit uden at være bange og uden at ville have mere, den der begærets evige trædemølle: 'der er noget, der mangler'. Derfor forsøger du selv hele tiden at gøre frygten eller begæret til din drivkraft i livet.

Forstå det ret, du kan ikke leve dit liv baseret på angst og begær. Hvis du drives af frygt og begær vil der hele tiden være en irritation i dig. Fra morgen til aften, fra du står op og til du går i seng, vil du bære på en irritation. Du går bare og venter på en grund til at eksplodere. Bare en lille berøring er nok til at du er parat til at fare i flint over den anden person. Han behøver faktisk slet ikke gøre noget forkert; bare han stiller sig op foran dig, det er nok til at trigge din alarm! Det skyldes den belastning det er at leve dit liv motiveret genem frygt og begær.

Hvis du bare slapper af vil Eksistensens iboende intelligens køre dit liv for dig på smukkeste vis. Dine handlinger vil automatisk drives frem af Eksistensens energi.

Ashtavakra* siger, 'Du er blevet bidt af den store sorte egoismens slange 'Jeg er den der gør tingene'.

Drik troens nektar 'Jeg er ikke den der handler' og vær lykkelig.

*Ashtavakra – en oplyst vedisk mester, som fødtes med otte forkrøblede ben. Han forfattede Ashtavakra Gita.

Ashtavakra gav den teknik til kongen og seeren Janaka*. Se, ved blot at tænke 'Jeg er ikke, den der gør ting' eller ved at have tillid til at 'Jeg er ikke den der handler' frigøres du ikke straks. Denne teknik kan ikke i sig selv sætte dig fri. Den vil bare trætte dig! Du er ikke i stand til at huske, at du ikke er den handlende hele tiden uophørligt. Samme øjeblik det går op for dig, at du ikke kan huske 'Jeg handler ikke' hele tiden bliver du totalt frustreret og du vil simpelthen droppe sindet. Så snart du slipper sindet vil sandheden at du ikke er den, der handler, være en realitet! Det er den teknik, der foreslås her.

*Janaka – Hindu konge af Videha med Mithila som hovedstad

Dette er en meget enkel opskrift på unclutching. Alt du behøver huske er ligeså snart du begynder at se en mening med nogle gamle tanker eller forbinder dig med gamle tanker og tillader dem at genere dig – unclutch.

Hverken skab, oprethold eller ødelæg tanker. Hvis du undlader at gøre nogen af de tre dele er du det Højeste Selv, Parabrahman!*

Unclutching er en metode til selvrenselse. For at kunne siges at være selvrensende og frigørende skal en teknik af sig selv gradvist blive mere subtil, mere forfinet efterhånden som du bliver mere sensitiv og fintopfattende. Sådan en teknik er unclutching.

Den teknik der ikke af sig selv forfines, forbliver på et materielt plan. Hvis den ikke er i stand til at slå sig ihjel, hvis den ikke kan begå selvmord, vil den slå dig ihjel! Skønheden med unclutchingens teknik er at den bliver finere og finere af sig selv, samtidig med at du forfines. Endelig vil den opløses.

Når du sidder kommer der naturligvis nogle tanker. Øjeblikket du opdager tanken, så giv den ikke mening. Du giver den kun mening ved at forbinde den til din fortid. Uden at give den mening – bare unclutch – og se hvad der sker. Øjeblikket du er bevidst om at der er en tavshed, bliver det til endnu en tanke. Så unclutch også fra den tanke. Så, igen vil der være et gap på nogle få sekunder. Så vil der komme endnu en tanke, 'Jeg er i stilhed', eller 'Jeg unclutcher'. Unclutch også fra den tanke. Gappet eller stilheden vil blive længere og længere.Det er hele meningen med det.

Det er sindets natur at vandre derudaaf efter et par minutter. Samme øjeblik du husker eller bliver opmærksom på at sindet er på vej ud ad en tangent, unclutch. Der er ingen grund til at føle skyld eller ophidse sig over at sindet var 'kørt afsted'. Bare når du ser det, unclutch, det er det hele.

Til at begynde med kan det godt virke vanskeligt, som om du virkelig var oppe at slås. Du bliver måske nødt til direkte at sige ordet 'unclutching' ligesom et mantra.* Men efter kort tid vil du se processen bliver finere, blødere idet.

Med unclutching…

Hvert enkelt nu vil være nyt

Hvert nu ekstatisk

Hvert nu ren glæde

Hvert nu begejstring

Unclutching er kilden til evig begejstring - nithyananda spurana.*

*Mantra – dir. overs.: det som viser vejen. Hellige powerord som har en kraftig og positiv vibrations effekt.

*Nithyananda Spurana – lyksalighedens evige strøm

Hvis vi for alvor er i stand til at styre vort eget sind, med forståelsen at det er sindet der forbinder tankerne og skaber sammenkædninger af enten lidelse eller nydelse – og at hvis vi træder et skridt tilbage fra den proces og de-identificerer fra tankerne, unclutcher, kan vi leve vores liv i tilstanden af det Buddha kalder 'mindfulness'; d.v.s. vi kan leve med fuld bevidsthed i nuet. Det er vores tankeproces, der konstant kører med os fra fortid til fremtid og tilbage igen, og som ikke giver os et minuts pause eller mulighed for at være i nuet.

Forstå det klart, når vi er i nuet kan vi undgå alle de problemer, der følger af at handle udfra frygt eller begær som motiverende faktor. Du spørger måske hvordan. Hvordan skulle jeg være motiveret for at gøre noget som helst, hvis ikke jeg har lyst til det eller ønsker det? Der er ikke behov for motivation. Tror du det er motivation der får dig til at trække vejret eller fordøje maden? Det er intelligensen af den energi, der er inde i og udenfor os, som gør det muligt for

os at leve og gro. Det er ikke vores egen indsats, der gør at vi lever, på trods af os selv lever vi.

Når vi handler uden tilknytning har vore handlinger ingen konsekvens i form af karma.

Der er et meget smukt vers fra Isa Vasya Upanishad:*

Om Poornamadah poornamidam Poornaat poornamudachyate Poornasya poornamaadaaya Poornamevaavashishyate

Om det handler om at spise, drikke, hoppe rundt, læse, sove eller meditere længes vi inderst inde kun efter at opleve pågældende aktivitet helt og fuldt og være totalt involveret i det. Er vi fuldt bevidste om hver enkelt handling vi udfører? Er vi bevidste hvert øjeblik af vort liv?

*Isa Vasya Upanishad – en af de største og ældste vediske skrifter

En lille historie:

En mand var i taxa på vej til lufthavnen. Taxachauf øren kørte rigtig stærkt også når han drejede om hjørner og i skarpe sving. Passageren blev mere og mere rædselsslagen over kørslen.

Omsider lagde taxachauf øren mærke til sin passagers angst og rådede, 'Hvorfor gør du ikke bare som jeg i alle svingene? Luk øjnene!'

Den samlede sum af fortidige beslutninger udgør din nutid.

Når ikke du er helt tilstede i den handling du pt udfører vil dit indre registrere en manglende tilfredsstillelse, en utilfredshed i forhold til den aktivitet. Den ufuldstændige oplevelse vil ligge i dig og trække i dig for igen at udføre samme

handling med intensitet, så den kan blive tilfredsstillet. Det er det vi kalder karma.

Karma er samlingen af ufuldstændige oplevelser, som atter og atter trækker i os og driver os til at tilfredsstille sig.

Enhver handling som udføres med intensitet og dybde vil altid forlade vores system bagefter – der er ingen grund til at den skulle blive i os. Den er tilfredsstillet, slut. En hvilken som helst oplevelse som vi ikke gik helt og fuldt ind i, mens den stod på, som vi ikke gav vor udelte energi, opmærksomhed og bevidsthed bliver i os som en – uopfyldt, utilfredsstillet – karma.

Selvom vi slæber rundt på en vis bagage af karma, er vores basisnatur selvopfyldelse, selvtilfredshed (ikke i betydningen selvgladhed). Så disse karma'er eller utilfredsstillede oplevelser kan ikke blive i os i ret lang tid ad gangen. De vil hurtigt forsøge deres bedste for at tilfredsstille sig selv. Igen og igen vil karmaerne tvinge os til at 'gå tilbage' og udføre den samme handling eller aktivitet for at karmaen kan opfyldes, tilfredsstilles. Så enhver lyst, ethvert begær eller ønske i vores system, som ikke opnåede vores fulde tilstedeværelse og dermed ikke blev fuldtud tilfredsstillet mens den stod på, vil blive i os som det der kaldes karma, og tvinge os til at forsøge igen, genskabe oplevelsen med henblik på at være der fuldt ud.

Vi tænker, taler og gør ting uden klarhed, uden tilfredsstillelse og i dyb uvidenhed. Alle disse tanker, ord og handlinger bidrager til vores samlede karmiske bagage fordi ingen af dem blev fuldt levet, oplevet eller tilfredsstillet, da de fandt sted. Når de ikke har givet os den fulde tilfredsstillelse vil de pushe os til at forsøge igen – og igen – ad infinitum indtil tilfredsstillelsen indfinder sig.Vore egne tanker, ord og gerninger bliver vor karma og tvinger os til på en

eller anden måde at opnå den tilfredsstillelse vi snød os selv for – ved vores mangel på intensitet og tilstedeværelse – da tankerne, ordene og gerningerne først blev udført.

Indse klart at grunden til du nu sidder og læser denne bog er p.gr.a. alle dine fortidige beslutninger. Du besluttede at se nærmere på bogen henne i boghandelen eller hvor du nu så den første gang. Dernæst besluttede du at købe den. Du besluttede at sætte dig og læse denne bog ligenu. Summen af alle disse beslutninger har som resultat, at du sidder her nu.

Summen af alle disse beslutninger i fortiden er dit nu. Deraf følger logisk at alle de beslutninger du træffer nu vil komme til at udgøre din fremtid.

Det er hele karmateoriens essens: fortidens helhed udgør din nutid og nutidens helhed er fremtiden.

Fortidens sum udgør nutiden. Nutidens helhed vil blive din fremtid. Problemet er at vi træffer de fleste af vore beslutninger ubevidst. Vi tager tusindvis af beslutninger i dyb ubevidsthed. Det er grunden til at vi ofte ikke forstår hvorfor tingene sker for os som de gør: vi ser virkningen, men dens årsag mener vi da virkelig ikke selv at have været ophav til.

Overstrøm din tankevirksomhed med bevidsthed og intelligens. Læg mere opmærksomhed og bevidsthed ind i dine beslutningsprocesser.

På et hvilket som helst tidspunkt er fortiden forudbestemt, ja, men kun betinget – forstået på den måde, at fremtiden er forudsigelig i forhold til helheden af fortiden, alt der indtil nu er sket udgør den helhed, som vil skabe fremtiden. Men én ting kan ændre hele det billede – og det er din bevidsthed, din vilje.

Oversvøm din beslutningsproces med bevidsthed, intelligens og

opmærksomhed.

Engang mødte to brødre en vismand, som var berømt for at kunne se ind i fremtiden. Brødrene viste behørig respekt for den viise og bad ham derefter om at fortælle dem om deres fremtid. Eneboeren advarede, 'Det er muligvis ikke godt for jer at kende jeres fremtid. Desuden selvom jeg siger som den ser ud nu, er det ikke til hinder for at den måske alligevel vil ændre sig senere.'

Brødrene insisterede på at kende til deres fremtid. Vismanden betragtede den ældste bror og forudsagde, 'Du vil blive konge indenfor et år.' Henvendt til den yngre af brødrene sagde han, 'Du er forudbestemt til at blive slået ihjel af en morder om et års tid.' Brødrene vandrede nu hjemad. Den ældre bror var fornøjet og glad, mens den yngre var sunket ned i depression.

Nu gik den ældre bror i gang med at dagdrømme om hvor fantastisk det ville blive at være konge. Den yngre bror, som mente snart at skulle dø tilbragte al sin tid i åndelige aktiviteter. Han brugte sin tid på at tjene alle og kom snart ud af sin depression.

Elleve måneder gik. En dag inviterede den ældre bror den yngre over til sit hus. Han ønskede at finde et godt stykke jord hvorpå han kunne bygge sit palads nu han snart skule være konge. De gik sammen på et åbent landområde da den yngre bror snublede over en halvt nedgravet potte. Brødrene gravede potten ud og tog den op. Det var en kæmpe potte fyldt op med guldstykker.

Den ældre bror var begejstret og råbte, 'Denne skat er min ene og alene! Det er for at jeg kan bygge mit palads og hele kongerige!' I det samme sprang en bandit ud fra en busk, slog den ældre bror i hovedet og forsøgte at snappe potten fra ham. Den yngre bror røg på banditten for at beskytte sin bror. Men røveren angreb ham med en kniv – tabte potten i skyndingen og løb så sin vej.

Den ældre bror var meget taknemmelig over for den yngre for at have reddet hans liv og tilbød ham nu halvdelen af guldstykkerne. Den yngre afslog høfligt idet han sagde, at han jo alligevel ikke havde langt igen. Den ældre bror nød nu sin skat til fulde, åd og drak og skabte sig tosset.

Et år gik på den måde. Der var ingen tegn til at en kroning skulle være forestående. Og desuden var den yngre bror stadig i live og ved godt helbred. De besluttede derfor at besøge vismanden igen. De mødte ham og spurgte, 'Hvad var det lige der skete med dine forudsigelser?' Den viise var også overrasket og satte sig til at meditere. Derefter forklarede han, 'Jeg sagde jo til jer, at jeres skæbne ville kunne ændre sig.'

Han kiggede på den ældre bror og sagde, 'Din skæbne ændredes på grund af dine uansvarlige handlinger henover de seneste måneder. Kronen du skulle have haft reduceredes til potten med guld.'

Han kiggede nu på den yngre bror og sagde, 'Dit åndelige liv, tillid og overgivelse til det guddommelige ændrede også din skæbne. Døden for morderens hænder nedsattes til blot at blive såret af ham.'

Forstå det ret, skæbnen er ikke skrevet i sten. Den afhænger overordentlig meget af hvordan du vælger at besvare de situationer livet præsenterer dig for. Din opmærksomhed vil kunne give dig den nødvendige intelligens og det nødvendige mod til at ændre begivenhedernes gang i dit liv.

Din skæbne er helt afhængig af hvordan du vælger at reagere på de

situationer livet præsenterer dig for.

Er du ikke fuldt på det rene med din fortid vil du blot repetere de samme handlinger i fremtiden. Hvis dine Tanker Per Sekund (TPS) kan bringes ned så du kan se din fortid, som den virkelig var, er du fri for at gentage den samme fortid i fremtiden. Du vil så være en karma mukta -* fri af karma. Indtil videre er du en karma bandha –* bundet til karma fordi du ikke har levet din fortid fuldt ud.

Foreksempel virker din barndom altid rosenrød. Den gyldne fortid. Du husker måske din gymnasietid som pragtfuld, men da du faktisk var der følte du det ikke sådan. Hvorfor? Fordi din lidelse er meget større i dag end den var dengang så sammenligningen gør, at den tid pludselig ser helt dejlig ud! Nu lægge du en masse glæde ind i erindringen om fortiden og hvis du blev tilbudt at gentage den ville du straks sige ja tak. Da du levede i din tid oplevede du da tiden fuldt ud? Nej!

Hvis du kan lade dig selv være i nuet, i en nul TPS tilstand, i blot 11 kshanas* vil du bryde gennem tids-kæden. Kan du blive i nul TPS i minimum 21 kshanas vil du både gennemtrænge tidsmuren og have mulighed for at ændre din fremtid. Det er op til dig.

Alle meditationsteknikker er veje til nedbringelse af din TPS for at gøre det muligt for dig at sprænge tidskæden.

Det er vigtigt at forstå begrebet kshana. Ordet har ingen ækvivalent på engelsk (eller på dansk). Så lad mig forklare jer hvad kshana står for. Kshana er en tidsmålingsenhed. Det er ikke et sekund eller et minut som mange folk fejlagtigt tror.

Mellemrummet mellem to tanker udgør én kshana. Vi har vænnet os til at tænke på tid som noget absolut. Men en kshana er absolut relativ! Tankerne i en person og intervallet med hvilket de opstår i personen, er afhængigt af den person. Kshana varierer fra det ene menneske til det andet.

En person, der er rastløs og har vildt mange tanker i løbet af et sekund, hans kshana vil være meget kort fordi mellemrummet mellem to tanker i ham er kort.

Hvis en person er afslappet og rolig, som en meditator er det, vil han have færre tanker per sekund. Hans kshana er længere fordi pausen eller mellemrummet mellem to givne tanker i ham er længere.

*Karma mukta – at være fri af sine handlinger, fordi de udføres uden tilknytning.

*Karma bandha – at være bundet af sine handlinger, udført som de er med alverdens bagtanker.

*Kshana – intervallet mellem to tanker.

Dit liv er ikke andet end summen af de bevidste valg du konstant træffer. Om du ønsker det eller ej, direkte eller indirekte, vælger du alt. Det er ikke en andens valg. Det ER dig, der vælger.

En lille historie:

En ansat gik til sin chef, 'Sir, min kone sagde jeg skulle bede om lønforhøjelse.'

Chefen svarede, 'Åh okay, jeg vil spørge min kone i aften hvorvidt jeg bør forhøje din løn!'

Forstå, det er hele tiden dit valg, din beslutning. Du bilder dig måske ind at andre vælger for dig. Men det er altså dig, der træffer beslutningerne.

Et lille eksempel kan få dig til at indse den basale sandhed. Hvis nogen kritiserer dig vælger du at blive fornærmet. Hvis nogen roser dig vælger du at blive smigret. Ud af vanens magt er det måske et ubevidst valg for dig. Det er ikke en anden der vælger, det er dig der vælger. Fordi det er blevet en indgroet vane hos dig at tro andre beslutter for dig, har du glemt det i virkeligheden er dig selv, de vælger.

Hver eneste gang du møder kritik, vælger du at blive oprørt over det. Hver eneste gang nogen roser dig vælger du at blive smigret over det. Det er udelukkende dit valg. Du kan beslutte det ene eller det andet. Når en eller anden kritiserer dig kan du beslutte at bare tage det afslappet, ikke blive fornærmet, men tage det roligt. Det er simpelthen et valg, hvorvidt du vil blive fornærmet eller ej.

Strømmen af de beslutninger du træffer hvert minut lægger dit livs kurs. Hvis du frasiger dig valget og i stedet tillader begivenhederne at vælge for dig, er du i en paralyseret tilstand. Indtil dato er vores liv den rene lammelse. Det er først i det øjeblik hvor du beslutter at leve dit liv uden at nogen ydre hændelser, situationer eller beslutninger skal presses ned over dit hoved, du rigtigt begynder at leve.

Så længe du ikke har fattet at livet er dit valg, er dit liv lammet.

Der er tre indbyrdes forbundne begreber, på sanskrit kaldet vasana, samskara* og karma.

Vasana er ønske frøet. Foreksempel, på din tur ned ad gaden kommer du forbi en juvelerforretning og lægger mærke til en blændende diamanthalskæde i udstillingen. Et begær rejser sig i dig for at eje den. Det er vasana.

Samskara

Samskara er den plante, der gror op når vasana frøet spirer. For hver gang du ser den halskæde bliver ønsket om og lysten til at eje den gradvis stærkere. Når du forstærker lysten til at blive ejer af halskæden svarer det til at give vand og gødning til vasana frøet.

Den korruption der foregår i dit indre rum, er det jeg kalder samskara eller indgraverede erindringer. Det er de erindringer der kommer og sætter sig fast i dit indre rum og giver dig impulsen til at genopleve samme situation igen og igen. De tvinger dig til igen og igen at foretage de samme handlinger, trækker i dig for at du skal tænke de samme tanker i én båndsløjfe, også selvom du slet ikke har lyst til det. De erindringer er det jeg kalder samskaras.

En hvilken som helst samskara, der opererer i dit bevidste eller i dit ubevidste lag, udgør en hindring for at du kan leve et tilfredsstillende liv. Der er ikke noget der hedder 'gode samskaras' og 'dårlige samskaras'. Ingen samskara er af det gode. Et indre rum fyldt op med samskaras er helvede. Et indre rum uden samskaras er himlen. Definèr ikke samskaras som henholdsvis gode eller dårlige.

En samskara er ved sin egennatur negativ. Samskaraens natur er depressiv. Alle handlinger udført med samskara som grundlag fører kun til kedsommelig tomhed. Alt der sker ud af en dyb forståelse, ud af dit eget indre rum vil kun tilføje noget værdifuldt. Alt, der sker drevet af samskaras gør dig mere og mere ufri.

Fra en tidlig alder ophober vi forskellige typer samskaras. Vi akkumulerer dem og reproducerer dem sågar også. Og samskaraerne reproducerer desuden sig selv helt uden vores indblanding.

Samskaras har forskellige måder at tage næring på. Visse samskaras næres udelukkende ved din handling, ved at blive gentaget. Der er de samskaras, der næres ved information, når du hører om dem via information fra yderverdenen. Og der er andre samskaras igen, der hverken behøver handling eller information for at vokse, bare erindringen om dem er nok til at styrke dem!

Vi opsamler disse forskellige klasser af samskaras, indgraverede erindringer, opbevarer dem i vort indre og udvider dem.

Til sidst når du ikke kan vente længere udfører du den nødvendige handling og det bliver til karma. Drevet af begærets lyst går du ned til guldsmeden og køber halskæden. Det er handlingen - det er karmaen.

Alt der kun er gjort halvt efterlader en samskara – indgraveret erindring – i dit væsen. Alt som ikke er levet fuldt ud efterlader et aftryk eller samskara i dit indre, som tid efter anden trækker i dig og motiverer dig til igen at gå ned ad samme boldgade, foretage samme handling for at fuldføre den helt.

Årsagen til afhængighed har også med samskaras at gøre. Ifølge min egen erfaring – efter personligt at have arbejdet med millioner af mennesker – kan jeg sige at i hvert fald et par tusind tilfælde er blevet healet v.hj.a. meditation. Den basale sandhed omkring afhængighed er at du har levet dit liv svagt, ikke fuldt ud og ikke med hele din styrke. Utilfredsstillede begær efterlader et spor, en samskara i dig som bliver ved og ved med at trække dig tilbage til samme handling, samme oplevelse for at leve den fuldt ud og dermed slippe den.

Enhver følelse levet intenst befrier sig selv – det være sig vrede, frygt, lysten til at spise eller afhængighed af en anden person eller en ting. Du er først fuldtud fri af en ting, tilstand eller peson det øjeblik du har levet og oplevet det 100%. Hvis en person igen og igen havner i samme problem er det udtryk for at vedkommende ikke har levet problemet til fulde.

Som oftest er vi kun halvt tilstede i vores eget liv. Du er eet sted, dit sind et andet. Patanjali* siger så smukt, 'Des større kvantitet, des ringere kvalitet.' I takt med at kvaliteten af nydelsen af et givet objekt stiger, falder kvantiteten proportionalt, helt af sig selv. Deraf ses at det er kvaliteten, der skal øges.

Livet er ikke et lille lys. Det er en stærkt skinnende fakkel. Lad den brænde så klart som muligt i dit liv.

Der er tre typer karma – agamya, prarabdha* og sanchita.

Sanchita karma er som en bank. En reservefond. Forstår du, det er muligvis ikke første gang du har taget en krop og er kommet til planeten jorden. Du har muligvis taget millioner af kroppe før denne! I de millioner af kroppe, hvilke tanker du end gjorde dig, det du talte om, dine handlinger, alle disse

utilfredsstillede oplevelser er blevet til dine 'engrams' – eng.: engraved memories – indgraverede erindringer. Summen af dem er som en stor bank og den kaldes sanchita karma. Når jeg siger bank er det altså ikke opsparing vi taler om, det er gæld! Du kommer til at betale samtlige lån af!

Den næste type karma er prarabdha karma. Prarabdha* betyder dette: fra sanchita reservefonden eller banken af karma udvælger du en håndfuld karmaer ud af hvilke du skaber din nuværende krop.

Enhver følelse befrier dig fra sig selv når du lever den intenst – om

det er vrede, frygt, spisetrang eller afhængighed af en ting eller person.

*Patanjali – vismand i det gamle Bharat og forfatter til Yoga Sutraerne, som regnes som grundlaget for hele yogasystemet.

Prarabdha – den mentalitet og de ønsker vi har med os ved fødslen.

Prarabdha er blot et lille udsnit af den samlede opsparing af sanchita

karma du har bragt med dig ind i dette liv.

Du beslutter dig for at nyde og dermed befri alle de karmaer som du bragte med dig i denne krop. Så prarabdha er kun en lille del af den samlede akkumulerede sanchita karma gældskonto, du har bragt med dig ind i dette liv. Din plan er at fuldt ud nyde og dermed udtømme, befri, disse karmaer gennem din nuværende krop.

Den tredje type karma er den værste. Det er agamya karma, den karma du starter på at samle sammen efter at være kommet ned til planeten jorden, som resultat af friske tanker, ord og handlinger.

Enhver der lander på planeten jorden må udtømme sin prarabdha karma inden han dør. Foreksempel lad os sige du har 1000 karmaer i din sanchita bank. Ud af de 1000 karmaer tager du måske kun ti af dem med dig som din prarabdha karma, når du tager en krop/ lader dig føde – idet du siger, 'Lad mig afslutte disse ti karmaer denne gang.' Imidlertid, efter at være kommet ned, sker der det, istedetfor at du udtømmer dine egne prarabdha karmas, giver du dig til at betragte alle de andre og opsamle karma baseret på deres ønsker og lyster. Det

er begær du har lånt fra omgivelserne. På grund af disse lånte ønsker og lyster skaber du nu visse tanker, ord og handlinger.

Foreksempel, hvis du ser nogen, der er smukkere end dig selv mangedobler dine tanker sig grundet sammenligning og jalousi. Du skaber karma ud af tankerne. Nogle gange taler du nedsættende om andre uden reelt at kende alle fakta. Når du gør det akkumulerer du karma baseret på ord.

Lad mig forklare de tre typer karma fra en anden vinkel.

Ser du, hvis du tager alle de muligheder du er bevidst om og som står til din rådighed i kosmos, det er det vi kalder agamya. Der er alverdens muligheder. Du kan blive til en fisk. Du kan blive til en slange, du kan blive til en mand, eller du kan blive en gud. Alle disse er muligheder. Det kalder vi agamya.

Der er også andre døre, der står åbne for dig. Disse er ikke nødvendigvis synlige i din bevidsthed som til eksempel det at være fisk, abe, hund, æsel og mand, men der er mange andre muligheder som er ukendte for dig. Det er dem vi kalder sanchita – hele balladen af kendte som ukendte muligheder.

Helheden er sanchita, mens de muligheder der umiddelbart ligger foran dig er agamya. Du beslutter dig så for at lege indenfor visse grænser af alle disse muligheder, når du tager en krop. Det er det vi kalder prarabdha. Se, da du kom ned besluttede du dig for at lege indenfor visse grænser. Den grænse er det vi kalder prarabdha.

Efter at være ankommet hertil bliver du opmærksom på en hel mængde muligheder, som du prøver at akkumulere, at opnå. De muligheder kalder vi for agamya.

Den prarabdha du kom med har intelligens i sig til at køre dit liv.

En stor forhindring er at du ser alt for mange agamya, for mange muligheder for dig. Det svækker din tillid til din prarabdha eller dine egne forudbestemte muligheder. Du begynder at tvivle på om din prarabdha nu også er magtfuld nok til at køre dit liv fordi alle disse andre muligheder, disse agamya springer dig i øjnene.

Lad mig sige dig en ting. Tillid til prarabdha har en kraftig virkning. Opfyldelsen af din prarabdha vil fjerne et meget negativt aspekt af dit liv – den konstante irritation. Den konstante irritation du bærer rundt på fra morgen til aften er agamyaens gave.

Fra tidligt til silde, fra du slår gluggerne op om morgenen og til du falder i søvn om aftenen, føler du dig konstant irriteret. Vi mangler bare at en eller anden begår en fejl og straks er vi over dem! Vi venter bare. Enhver der kommer i nærheden af os får vores 'velsignelse'! Den konstante irritation skyldes at vi er centrerede på agamya.

Hvis vores energi, vores indre rum er centreret på prarabdha, ville vi ikke slæbe rundt på denne evige irritation, som vi gør det nu. Det betyder ikke at vi ikke arbejder med eller forholder os til mulighederne. Vi holder ikke op med at arbejde, nej! Vi vil fortsat arbejde, men vores base vi være vores prarabdha.

jeg kalder at leve dit liv udfra agamya.

Ser du, det humør hvor vi konstant afviser alt og alle og hele tiden er møgirriterede opstår på grund af vores agamya, på grund af alle de muligheder vi ser omkring os. Vi løber efter alle de valg, de muligheder, de agamyas. Men vi glemmer at vores prarabdha er superintelligent, magtfuld.

I hele verden er der kun to slags mennesker, de hvis indre rum er centreret på agamya og de hvis indre space er centret omkring prarabdha, det er det hele. Mennesker hvis indre space er centreret om deres prarabdha lever et fredfyldt vågent liv.

Det sind der er centreret på agamya vil tage sin inspiration fra frygt eller grådighed. Du kan se det når du vågner op. Du kommer kun ud af din drømmetilstand hvis du enten har et begær eller du er bange for et eller andet. Foreksempel, du motiveres måske til at stå op om morgenen fordi du ønsker at sende dit barn i skole så hun får en god uddannelse og går en strålende fremtid i møde. Eller du står op på grund af angst for ellers at komme for sent på arbejde og måske miste dit job.

Bevægelse af kroppen med angst eller begær som drivkraft er det jeg kalder at leve dit liv baseret på agamya.

Alle dine handlinger motiveres uvægerligt af enten angst eller begær, hvorfor de ender med at være overfladiske og at føje yderligere til din 'bunke' af karma.

På den måde vokser din karmakonto hele tiden. Når tidspunktet kommer og du tager herfra igen, hvordan er situationen så? Din karma-'bankkonto' er blevet forøget med vægten af dine agamyakarmas!

Lad os sige du kom herned med ti karmas, men du opsamlede 200 nye!

Hvad sker der så næste gang du lader dig føde? Din sanchita er nu 1000 + de 200 nye agamyas du har fået samlet dig sammen. Du har nu 200 karmas mere end i din sidste inkarnation. Igen vælger du så ti ud af samlingen og kommer ned i en ny krop. Men du får ikke udtømt de ti – tværtom ender du igen med at samle nye mens du er her. Det bliver en ond cirkel. Det er det vi kalder janma marana chakra, livs – døds kredsløbet, atter og atter at lade sig føde og dø, føde og dø.

I stedet, mens du lever, hvis nu nogen kom og fortalte dig at du ikke kun er din krop eller dit sind, og at det er karma, der øver sin indflydelse over dig, se så vil den karmas magt gradvis formindskes. Du vil så begynde at få tømt ud, få udlevet den prarabdha du kom ned med.

Lad os sige du kom ned med ti prarabdha karmas da du tog din nuværende krop. Lad os yderligere antage at ud af de ti prarabdha karmaer er der tre samskaras eller engrams – erindringsspor - , som har magt til at gøre dig deprimeret. Hvis du bliver ved med at adlyde de tre og være deprimeret, vil de ikke nøjes med at forblive tre, men vil mangfoldiggøre sig og sikkert blive til ti. Disse ekstra syv er agamya karmaer. Det vil altså sige, hvis du i stedet for at udtømme din prarabdha vælger at leve med dem, fører det per automatik til nye agamyas.

Hvis – på den anden side – du har opsnappet en teknik til at komme ud af depressionen så snart de tre engrammer forsøger at gøre dig depressiv, ja så vil de stille og roligt miste deres magt over dig. Så henad vejen – ud af de ti

karmaer du valgte at tage med herned – vil nu de tre være udtømt og forlade dig. Når du formindsker prarabdhaens indflydelse over dig ikke bare brændes den op, men også risikoen for at opsamle nye agamyas formindskes.

Du stopper med at indsamle agamya, når prarabdhaen ikke længere har magten over dig. Når de ti prarabdha engrammers indflydelse over dig er stoppet kommer der heller ikke nye agamyas til, eftersom det er de ti engrammers ansvar at samlingen af nye engrammer og ny karma finder sted.

Lad os nu se på sanchita karmaen. Ser du, du kan ikke direkte gå ind og gøre noget ved din sanchita karma bank. Kun Guru Kripa, mesterens velsignelse, er i stand til at brænde vores sanchita op. Det er kun mesterens nåde, der kan gøre noget ved at få brændt din sanchita af.

En smuk historie fra det hellige vediske skrift Bhagavatam:*

Krishna nåede bredden af floden Yamuna sammen med gopierne*, hans malkepige veninder. De ønskede at krydse floden, men der var ingen muligheder.*

Krishna erklærede, 'Hvis jeg er ægte brahmachari (lever i cølibat), lad da Yamuna skilles og lad os krydse over.'*

Yamuna deltes.

Udadtil kunne det måske synes at Krishna var sammen med pigerne sådan som andre almindelige mænd kan være det. Men Krishna var hinsides krop-sind systemet. Hans handlinger udførtes ikke med den intention, som ligger bag den almindelige mands handlinger. Det er intentionen bag en given handling der er det essentielle, og ikke handlingen i sig selv.

Intention udgør bagagen, karmaen, og ikke handlingen. Hvis handling skaber intention bliver det bagage. Den rene handlen for handlingens skyld – uden noget endemål skaber ikke karma.

*Bhagavatam – den betydeligste episke fortælling i vedisk tradition, beskriver Vishnus inkarnationer, specifikt hans fødsel som Krishna. Skrevedes af Vyasa, som også står som forfatter af Mahabharata.

*Yamuna – hellig Hindu flod med stærk tilknytning til mesteren Krishna.

*Gopier – malkepiger & kvinder, som var den oplyste mester Krishnas 'devotees' eller hengivne

*Brahmachari – en vedisk student, som oftest i betydningen ung ugift munk.

Handling uden intention er levende oplysning.

Se, hvad end du gør i mesterens nærvær gør du for ham. Du ved godt dine handlinger ikke vil bringe dig berømmelse. Så handlingen er uden intention. Der er ingen bagtanker med den. Kun mesterens intention er der. Handlingen er din. Intentionen er hos den, der ingen intentioner har!

Ser du, summen af sanchita karma kan være din eller min. Min er guddommelig leg. Din er lidelse. Da den startede op – i sin tid – var din sanchita karma også den rene guddommelige leg. Men efter at have opsamlet flere og flere agamya karmaer blev din sanchita beskidt, uren.

Fordi jeg ikke har nogen karma vil du, når du tuner ind på mig og flyder med mig også handle uden intention. Handling uden intention er levende oplysning.

Hvis en person har begået ti drab bliver antallet af drab ikke registreret. Men morderens intensitet bliver registreret. Det er kvaliteten, mentaliteten og attituden som bærer byrden af karma. Det er derfor Krishna - i Bhagavad Gita gentager igen og igen, at hensigten er vigtigere end handlingen selv. Det er hele

Gitas budskab. Han siger, 'Når du er til uden egenvilje, formålsløst, tager jeg mig af dig.'

Mahabharata* beretter den smukke fortælling om kurtisanen og munken for os:

Der var en munk, der boede overfor en kurtisanes hus. Han havde for vane at holde regnskab med hvor mange mænd, der kom til hendes hus og at forestille sig alle mulige ting om hendes livsstil. Kvinden selv brugte al sin fritid på at bede Krishna om tilgivelse for sit elendige liv.

En skønne dag døde de begge på samme tid. Begge ankom de nu til Yamas (dødsguden) hof. Yama undersøgte protokollen over deres liv og besluttede så: munken røg lige lukt i helvede, mens kvinden skulle til himlen. Munken protesterede chokeret, 'Hvad for noget, jeg levede sådan et fromt liv mens hun levede så umoralsk! Hvorfor er det mig, der skal i helvede og hun kommer i himlen?'*

Yama svarede, 'I min domstol ser vi ikke på dine handlinger, kun på din intention. Du bar måske nok munkens klædedragt og levede et fromt levned udadtil, men dit indre var fyldt med liderlige tanker. Så i yderverdenen er dit lig netop nu ved at blive begravet med pomp og pragt, men du selv må til helvede og lide. Kvindens hjerte var altid hos Krishna, selv når hendes krop blev solgt til diverse mænd. Så hendes krop ligger nu og rådner uden nogen til at give den sidste olie, men hun kommer i himlen.'

*Mahabharata – Hindu heltekvad hvis centrale roller spilles af de fem Prinser af Pandava, deres hundrede fætre fra Kaurava og den oplyste mester Krishna.

*Yama – Hindu gud for død og retfærdighed.

Det er intentionen og attituden der betyder noget.

Et oplyst væsen, en inkarnation, er eet med Eksistensen. En oplyst sjæl kan kun handle i overensstemmelse med Eksistensen. Han vil aldrig være falsk. Den oplyste mesters handlinger er aldrig uopmærksomme eller umedfølende.

Eftersom vi ikke har samme opmærksomhed og bevidsthed kan vi ikke undskylde vore handlinger med at de er identiske med en oplyst mesters handlinger. Forstå klart at den ydre handling kunne meget vel være identisk, men det er den indre hensigt, der tæller.

Et oplyst væsen har ikke nogen personlige interesser, for hans

identitet er opløst i, og eet med, hele universet.

En smuk historie fra Adi Shankaras* liv:

Engang da Adi Shankara gik en tur i selskab med sine disciple følte han sig pludselig tørstig. De var langt ude på landet, hvor kragerne er vendt og der var intet drikkeligt lige om hjørnet. De vandrede videre og kom tilsidst til en lille butik. Shankara gik ind og op til ekspedienten i den lille biks og bad om lidt vand at drikke. Manden sagde, 'Det er jeg ked af, men vi har altså kun alkohol. Det er det eneste jeg kan tilbyde.'

Shanakara svarede, 'Alright så giv mig noget af det.' Han drak et glas alkohol og takkede manden. Disciplene var chokerede over at se deres mester drikke sprut! De tørstige disciple besluttede nu at følge trop og de slukkede nu alle sammen tørsten og drak af hjertens lyst.

Da de fortsatte på deres færd gik Shankara videre ganske som han plejede, men disciplene som efterhånden var blevet godt tilsnalrede kunne dårligt se at sætte det ene ben foran det andet. Men videre kom de da og efter en rum tid nåede de en lille smedje.

Shankara gik op til smeden som just var i gang med at hælde flydende jern ned i en støbeform. Han bad ham om et glas vand. Manden undskyldte mange gange, men han havde desværre intet vand at tilbyde. Shankara sagde, 'Alright, så giv mig det flydende jern.'

Smeden såvel som disciplene var chokerede. Ikke desto mindre gav smeden Shankara det varme smeltede jern som Shankara straks hældte indenbords som om det var saftevand!

Han vendte sig dernæst om mod sine disciple og sagde, 'I må også gerne drikke nu.' Disciplene stod med bøjede hoveder. Shankara forklarede nu, 'Følg ikke mit handlingens eksempel. Følg mit budskab. Ellers vil I ende med kun at vælge at følge det jeres sind giver jer besked om.'

Forstå, selve det plan oplyste mestre eksisterer på er forskelligt fra det normale menneskelige eksistensplan. Så de behøver ikke og kan heller ikke gøre ting som følger almindelig logik. Deres intention er det væsentlige, og den kan ikke forklares med almindelig logik.

Et oplyst væsen har ingen personlige interesser for han er uden individuel identitet – hans identitet er opløst i universets identitet.

*Adi Shankara – oplyst mester

En person hvis hensigt er stærkere end hans handlinger er i tamas.*

Er hensigtens og handlingens dybde eller styrke ligelige siges personen at være i rastløs aktion eller rajas.*

Er der ingen specifik hensigt, men kun den rene handling, er han i formålsløs aktion eller sattva.*

Derfor siger Krishna i Bhagavad Gita, 'Kæmp, Oh Arjuna*.' Det er ikke drabshandlingen, der vil blive registreret i dit indre, det er intentionen bag. Arjunas* intention er identisk med Krishnas intention – og Han er uden intention eftersom Han er eet med Kosmos!

Når du falder i tråd med kosmos og handler derudfra velsigner hele kosmos dig. Du tiltrækker alle mulige positive 'tilfældigheder' til dig. Det er derfor at selv folk der bare yder minimal hjælp til en oplyst mester som tak modtager en overflod af velsignelse fra alle verdenshjørner.

Vi har syv energi – lag- eller kroppe, som er henholdsvis fysisk, pranisk,* mental, æterisk, kausal, nydelse og nirvanisk.* Vær sød at forstå, at i det kausale lag eller den kausale krop er alle vores agamya karmaer opbevaret og til vores rådighed. Ser du, i kausal kroppen har du måske talent for at spille cricket, golf eller tennis. Hvis du rejser dig fra en dyb søvn med en stærk intention om at spille cricket, så vil du samtidig få intelligensen til at spille det game, med dig fra kausalkroppen. Du vil automatisk blive ført ind i nogle situationer, omgivelser og møde de rigtige mennesker, som vil skabe den virkelighed. Hvis du om aftenen går i seng med en stærk hensigt om at spille golf og når du

vågner om morgenen er der stadig en stærk hensigt om at spille golf, så har du fået intelligensen med dig til faktisk at kunne spille golf.

Kausalkroppen er et udvekslingscenter. Det er ligesom et pengevekslingscenter. I kausallaget kan du veksle hvad som helst. Når du går ind i kausallaget vil du der kunne ændre på alt, inklusive på den karma du kom hertil med – hvis du opretholder en stærk intention om det hver dag. Det er sand frihed.

*Tamas – en af de tre gunas – eller naturens kvaliteter. Uvirksomhed.

*Rajas – aggression.

*Sattva – passiv aktivitet.

***Arjuna – kriger prins og den tredje i rækken af de fem brødre ud af Pandava familien. Discipel af den oplyste mester Krishna, modtageren af Krishnas belæringer i Bhagavad Gita.

*Pranic – af prana – livsenergi

*Nirvanisk – af nirvana. Det nirvaniske lag er det syvende og sidste i vores krop-sind system.

Med stærk intention har man mulighed for at ændre den ophobede agamya karma og sin prarabdha karma for denne fødsel. Det er dog ikke muligt at ændre hele sanchita karmaen. Sanchita karma kan kun ændres og udtømmes ved mesterens nåde – mesteren i betydningen en person, som selv er karmafri.

At række ud efter mesteren, gøre som mesteren siger og handle uden hensigt er det hele livsspillet handler om.

Aktivitet uden formål er mission. Hvis du handler med et formål for øje er du som en maskine.

Handler du uden intention er du missionen. Maskine eller mission, valget er dit. Indtil du handler i overensstemmelse med min intention og uden at blande din egen ind i sagen, vil jeg blive ved med at træne dig. Bare gør som jeg siger uden at bede om inspiration fra din egen frygt eller begær. Ren aktivitet uden intention fører uvægerligt til fuldbyrdelse og tilfredsstillelse.

Karma er ikke loven for straf og belønning. Det er ikke guds måde at straffe folk for deres synder. Det er spejlbilledet på dit eget mentale stade som giver dig oplevelsen af 'himmel' og 'helvede'.

En færdselsbetjent pågreb en mand for overtrædelse af hastighedsgrænserne. Han skulle lige til at udskrive en bøde.

Pludselig begynder en kvinde inde fra bagsædet af bilen at skrige op, 'Ser du nu, jeg sagde jo du ville blive taget! Hvem bad dig om at køre så stærkt?Og når jeg siger du skal være forsigtig, sætte farten ned og passe på, beder du mig bare om at holde mund. Der kan du bare se, du blev taget!' Betjenten spurgte chauf øren, 'Hvem er hun?' Chauf øren sukkede, 'Min kone.'

Betjenten rev bødeforlægget over og sagde, 'Kør bare. Du er allerede blevet straf et tilstrækkeligt!'

Når du er vred er det ikke ensbetydende med at du dermed begår en synd, som du vil komme til at betale for i dit næste liv. Du lider under vreden nu. Det er i sig selv det helvede du må gennemgå! Du lider selv indeni på samme måde som du torterer den anden person, som din vrede retter sig imod.

Den ild du spytter ud udadtil vil brænde med samme intensitet i dit eget indre. Om det brænder den anden eller ej er usikkert, men det er hundrede procent sikkert at du selv vil mærke ilden. Det sværd du bruger mod andre vil også skære i dig selv med samme intensitet. Husk det, sværdet er dobbeltægget.

En smuk historie fra Buddhas liv:

En mand kom en dag og spyttede Buddha lige midt i ansigtet. Buddha tørrede sit ansigt og sagde, 'Er der mere du vil sige, eller er det det hele?'

Ananda, hans nære discipel var meget vred. Han rasede over at der kom en mand og bare stillede sig op og spyttede på hans mester, og det endda helt uden grund. Han sagde til Buddha, 'Mester, med din tilladelse skal jeg tage mig af den fyr.' Buddha svarede, 'Har du helt glemt at du er en munk, en sannyasi? Den stakkels mand lider allerede under sin egen vrede. Se bare hans vrede ansigt, hans krop, som ryster af raseri. Og før han kom her og spyttede på mig,

tror du så han var til fest og farver? Hans eget raseri gør ham vanvittig. I den tilstand af sindssyge kom han og spyttede på mig.

Er det måske ikke straf nok for ham at være i den tilstand? Og hvad har han i det hele taget gjort mig? Jeg blev jo bare nødt til at tørre spyttet af ansigtet. Nu skal du ikke også hidse dig op og ende med at lide under samme vrede. Hvorfor straf er du dig selv? Det er rent pjat. Hav medfølelse med den stakkels mand istedet.'

Manden lyttede og var overrasket og forvirret over at høre Buddha opføre sig sådan. Han havde forventet at Buddha ville blive gal. Det var det han ønskede. I stedet var den forståelse og medfølelse Buddha udviste dybt chokerende for ham!

Buddha sagde nu til ham, 'Gå hjem. Du ser træt ud, du har straf et dig selv rigeligt. Glem hvad du har gjort mod mig. Du skadede mig ikke. Denne krop vil gå tilbage til jorden hvoraf den er kommet, og folk vil gøre alle mulige ting, som at spytte. Gå hjem og slap af.'

Manden var ved at gå helt op i limningen på grund af Buddhas reaktion. Han gik hjem. Den aften kom han tilbage, dejsede om for fødderne af Buddha og råbte, 'Åh, tilgiv mig – vil du ikke nok!'

Buddha sagde helt roligt, 'Jeg var ikke vred til at begynde med. Så hvad er der at tilgive? Men jeg er glad for at du nu er kommet ud af din vredestilstand og er i en tilstand af harmoni. Blot husk: gør aldrig sådan noget igen, det er sådan du skaber helvede for dig selv.'

Fra livskraften har forladt kroppen går der tre kshanas* til den vælger den næste krop.

På dødstidspunktet vil de tre oplevelser i ens liv, som har gjort dybest indtryk og som man har nydt allermest intenst, komme op som ens sidste tanker. Valget af næste krop beror på mentaliteten af de tre sidste tanker/ oplevelser.

Disse tre sidste tanker vil være én fra hver af de tre karmabeholdninger; d.v.s. en oplevelse fra den samlede beholdning af karmaer: sanchita'kontoten', en fra fødselskarmaen: prarabdha-kontoen og en fra de opsamlede karmaer: agamya karmakontoen. Med det som sit grundlag vil der opstå en ny prarabdha karma, som basis for den næste inkarnation.

Praktiseren af åndelige livsløsninger, meditation etc. i løbet af livet vil reducere mængden af det livs agamya karma, på grund af den forøgede opmærksomhed og bevidsthed med hvilken man lever.

Meditation reducerer prarabdha karmaen. Virkningen af meditation ses både i en øget bevidsthed, fysisk velvære og centrering, men har også evnen til at gennemtrænge og rense ud i uderbevidstheden på fysisk, mentalt og værens niveau.

Den tredje og langt den største gældspost i vores karma bank er sanchita karmaen, hele posten af karmaer fra samtlige vore liv. Den kan kun brændes af ved mesterens gunst.

Des mindre de tre konti er, des større frihed har vi for valget af næste fødsel. Siden hver af de tre konti vil diktere en tilsvarende intens oplevelse, der skal leves næste liv, vil den næste krop blive nødt til at være behjælpelig med at sørge for at de tre oplevelser kan opstå og blive gennemlevede.

Det er sådan her. Hvis jeg siger, 'Lad mig møde en person, der kan tale engelsk,' vil jeg have langt flere muligheder at vælge imellem end hvis jeg siger 'Lad mig møde en person, der kan tale engelsk, spansk og tysk.'

På samme måde, hvis du har alle tre typer karma vil der være flere ting at skulle tage hensyn til, mindre valgfrihed, i din næste fødsel.

Foreksempel, det begær du tager med dig fra din samlede sanchita karmakonto er måske, 'Jeg ønsker at være smuk.' Ønsket opstået udfra din nuværende fødsel, din prarabdha, vil måske være, 'Jeg vil være rig.' Og begæret opstået ud af din opsamlede agamyakarma kunne være, 'Jeg vil bo i USA.'

Det er ikke så helt let at finde en krop der tilfredsstiller alle de tre begær – indenfor tidsrummet af tre kshanas. Derfor sker der det, at din livsenergi vælger udfra det stærkeste af de tre begær. Kombinationen af begær, den mentalitet med hvilken livsenergien forlader sin tidligere krop, er vasana, de ønskefrø vi tidligere har snakket om.

Disse tre begær, disse tre tanker vil opfattes i et glimt indenfor tre kshana, som én samlet vasana. Vasana er som en tvkanal og kroppen som tiltrækker den vasana er som et tv, der er tunet på lige netop den kanal. Vasanaens dybde og den krop der bedst matcher til vasanaen tiltrækker livsenergien. Akkurat som et fjernsyn der er tunet til satellitkanalens frekvens vil modtage de tilsvarende elektromagnetiske bølger, på samme måde tiltrækkes vasana til en krop.

Livsenergien, sjælen, forlader den tidligere krop og går ind i den nye krop, den har udvalgt, i det øjeblik den nye krop fødes ud af moderens skød. Den går ind i kroppen i selve fødselsvejen. Mørket i det kausale lag det netop har forladt i sin sidste krop, svarer til mørket i moderens fødselsvej. Eftersom kroppen er frembragt af en kombination af forældrenes energier vælger livsenergien den kombinerede energi fra de to forældre udfra sine egne lyster, vasana og mentale attitude, med hvilken den forlod den forrige krop. Så med andre ord er det ikke forældrene der vælger barnet. Det er barnet, der vælger forældrene.

Det er barnet der vælger sine forældre.

Efter at have valgt en passende krop skal livsenergien eller sjælen nu i gang med at tilfredsstille de andre to begær, som den havde, men ikke kunne finde en passende krop til. Imidletid sker der det, mens sjælen går igennem mørket oplever den en dyb smerte som ganske enkelt får den til at glemme alt om hvad det egentlig var det hele handlede om, al erindring om disse tre begær eller vasana viskes væk, inden den går ind i sin nye krop. Den nye enhed husker ikke længere de ønsker hvormed den forlod den tidligere krop. Så istedetfor at realisere de relevante begær og ønsker, som sjælen altså ikke længere er sig bevidst søger livsenergien i den nye krop udad og finder nye ønsker igen og samler derved mere karma sammen.

Nu, ud af de tre typer af karma, hvis en af dem er udtømt, er der altså færre tvingende valg at skulle tage hensyn til, hvorfor livskraften kan fokusere bedre i sine valg. Rengøring af den opsamlede agamya karma og af denne fødsels prarabdha karma kan udføres af det enkelte individ via forståelse af livet og via meditation. Mesterens velsignelse og nåde vil reducere den samlede sanchita karma.

Idet den samlede sanchita karma er udrenset, er der ingen grund til at tage en ny krop. I det tilfælde, hvis man alligevel vælger at lade sig føde igen er det ikke af nogen anden grund end ren overstrømmende lykke og glæde. Den fødsel vil være et bevidst valg, eftersom der ikke er nogen tvingende karma med i

spillet. Et sådant liv vil være leela – ubegrundet leg – og personen en avatar eller inkarnation.

For os alle sammen gælder det, at vor samlede sanchita karma oprindeligt var et guddommeligt spil, en leg. For den oplyste mester er det stadigvæk blot en leg, eftersom han ikke har nogen karma overhovedet. Leg for legens skyld er guddommelig leg.

Vi valgte selv at blive født. Vi glemte vores prarabdha karma, begyndte at samle en mængde agamya karma sammen og ekspanderede derved den totale sanchita karma. Så, for at udtømme den forøgede byrde tog vi endnu en krop, endnu en fødsel hvor vi igen blot fik samlet mere karma sammen end vi kom med. Det er sådan fødsel-død cyklen fortsætter.

Vær sød at forstå, din indsamlede agamya karma er din trældom. Den totale karma og din fødselskarma kan være den rene guddommelige leg. Resultatet af den leg er denne fødsels karma. Efter fødslen, hvis vi da fortsætter med at lege uden at indsamle karma, er det stadig et guddommeligt drama. Slaveriet, bindingen opstår af den indsamlede karma.

Det er et rigtig godt spørgsmål. Lad mig modigt sige sandheden og tingene som de er og én gang for alle få aflivet alle de myter, der har omgivet dette ene spørgsmål om karmaens hjul!

Når et menneske først engang har været født som menneske vil han blive ved med at fortsætte som menneske, medmindre han har handlet direkte imod sin egen bevidsthed som at torturere andre eller at begå voldelige handlinger enten fysisk, mentalt eller verbalt imod Eksistensen som kommer i form af enten mesteren, naturen eller den menneskelige bevidsthed. Det er intensiteten i disse

handlinger, der bliver registreret i den kosmiske karma optegnelse. Forstå, det er ikke handlingen i sig selv, men intensiteten af akten, der er af betydning.

En person, der tilbringer hele sit liv i et lavere bevidsthedstrin kan gå hen og blive genfødt som et dyr. Foreksempel, hvis han bruger hele sit liv på kun at spise eller sove kan han blive genfødt som et dyr.

Se, hvis personen ikke har oplevet de unikke menneskelige kvaliteter som det er at forelske sig, søge Oplysning o.a. så meget som en eneste gang i sit liv vil han blive genfødt som et dyr, fordi han havde godt nok en menneskelig krop, men kanalerne for menneskelig oplevelse er ikke blevet opvakt.

Nej. Du kan ændre din prarabdha gennem en målrettet intens viljesakt, en sankalpa.* Sankalpaens styrke vil kunne give dig en genfødsel i selve dette liv. Næste fødsel kan ske i dette nu. For eksempel, folk, specielt familiemennesker som føler sig bundet til alle deres forpligtelser spørger mig, 'Swamiji, vær venlig at velsigne mig så jeg kan være hos dig i det mindste i min næste fødsel.' Der er masser af eksempler på at de blot et par måneder senere har været i stand til at komme og bo i ashrammen*. Det er bare viljestyrke det handler om.

Sankalpa – løfte eller powerbeslutning.

Ashram – et kloster for hinduistiske eler buddhistiske munke.

Du er som en bølge på Eksistensens ocean. Bølgen rejser sig af oceanet, men er dog stadig forbundet til oceanet. Den bilder sig måske ind at den har en individuel eksistens, men det er bar løgn. Om den er på vej op, rejser sig eller falder ned, er den hele tiden del af havet.

Når den helt af sig selv og bare for sjov tager en krop vil der ikke være nogen agamya karma. Når der erhverves agamya karma vil det korrumpere hele den

samlede bunke af sanchita karma, som ellers var ren. Den sanchita karma bliver nødt til at blive udtømt i den næste fødsel. Fordærvet total sanchita karma genererer fødsel-død kredsløbet – og sådan begynder karmaens hjul at rulle.

Den nye krop som livsenergien nu opholder sig i, husker ikke den prarabdha karma med hvilken den forlod den forrige krop. Så du kan ikke huske hvad det var for ønsker der gjorde at du tog denne krop.

At minde dig selv om de ønsker og at opfylde dem i dette liv er det tapas, at gøre bod, og blive 'enlightened', oplyst, handler om.

Så hvad er det der sker, når du under fødslen glemmer at du er her som udslag af en rent guddommelig leg? Når den samlede karma-vægt bliver for voldsom erkender du, 'hmm, der er noget galt et eller andet sted.' Straks vågner du op og bliver gen-oplyst. Den der tilbagespoling og hjemkomst er oplysning.

Nogen gange når du har mareridt vil der først komme en tanke, 'Jeg drømmer'. Og først derefter vågner du faktisk op. Den tanke 'Jeg drømmer' er et væsentligt skridt i retning af oplysning. Selve det at vågne op er at blive oplyst.

Den tanke 'Jeg drømmer. Hele denne verden er en drøm' og dernæst at give afkald på den falske verden og gribe virkeligheden, er oplysning. Denne verdens evindelige repetition af de samme oplevelser trætter og keder dig. Det ansporer mistanken 'Det jeg oplever må være en drøm.' Så begynder du tvivle på verden, på det løfte verden giver.

Det er ligesom den avisreklame der viser billedet af et badehotel ud til havet, borde, lækker mad, det hele ser paradisisk ud, et løfte om den rene luksus. Du betvivler det løfte, fordi du erkender at hvis bare hundrede mennesker ser denne her reklame og tager dertil, er der ikke så mange af dem, der når det kommer til stykket vil opleve den ekstase reklamen lover. På samme måde er det med livet selv, du sætter spørgsmålstegn ved de løfter dit sind har givet hen ad vejen, men som aldrig bliver opfyldt.

Indtil videre har vi set på forebyggende metoder for at forhindre stiftelsen af ny karma. Som helbredelse for karma vil jeg nu give dig en enkel teknik. Til og med dette øjeblik prøv at huske alt der nogensinde er sket i hele dit liv. Gå tilbage i tiden fra nu af til din barndom. Mindes hvad du nu kan.

Bekymr dig ikke om det du ikke kan huske. Forstå: det du ikke mindes er bare en hangover. Det har ikke gjort rigtigt indtryk på dig. Derfor findes det ikke i din erindring. Prøv den teknik i et år. Genoplevelse er en vidunderlig måde at frigøre på.

Vores niveau 2 program, Life Bliss meditation eller Nithyananda Spurana Program (NSP) fokuserer på netop den metode til at udtømme ens karma. Det er som at tage et åndeligt bad i tilstedeværelse af en oplyst mester.

Der er en vej til igen og igen at minde os selv om ikke at indsamle karma og at leve uden at lade os influere af gammel karma. Første skridt er klart at indse, at karma står magtesløs overfor den ophøjede bevidsthed.

Der er en væsentlig forskel mellem almindelige mennesker og oplyste mestre. En normal person har ikke evnen til at give sin krop liv blot ved sin egen viljesakt. Hans krop er enten i live eller er død, det er det hele. Det står ikke under hans kontrol.

Men for den oplyste person er det under hans kontrol. Han kan enten give sin krop liv eler slappe af. På grund af den evne kan han også give liv til en anden krop! Når et oplyst væsen beslutter at give liv til et metal eller en sten, bliver den sten eller det metal til en repræsentation af hans eget selv.

Alle guddommene i vores største templer er energiserede af oplyste mestre. Mestre som Arunagiri Yogiswara* fra Tiruvannamalai*, Patanjali* fra Chidambaram*, Karurar* fra Thanjavur*, Konganavar* fra Tirupati* og Meenakshi* fra Madurai* har alle energiseret guddommene i de templer.

Guddommene regnes derfor for at være de oplyste mestres kroppe. Disciple fortsætter med at tjene guddommene også efter mesteren forlader sin fysiske

krop. Guddommens krop regnes som mesterens krop. Det er derfor guddommene modtager samme respekt som gives den oplyste mester.

*Arunagiri Yogiswara – Arunachaleshwara templet i Tiruvannamalai er bygget ovenpå den levende energigrav for Arunagiri Yogiswara, som regnes som en inkarnation af den oplyste mester Shiva.

*Tiruvannamalai – tempelbyen hvor THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM fødtes og voksede op.

*Patanjali – det gamle Bharats vismand, forfatter til Yoga Sutraerne, som udgør grundlaget for hele det yogasystem vi kender i dag.

*Chidambaram – en by i Sydbharat, berømt for sit ældgamle tempel tilegnet den oplyste mester Shiva i hans dansende form som Nataraja – han er her repæsenteret som space/ rumlig energi.

*Karurar – mystisk helgen fra sydlige Bharat på hvis jordiske rester templet i Thanjavur siges at være byget.

*Thanjavur – by i Sydbharat berømt for dens imponerende tempel, lærdoms - og kulturelle arv.

*Konganavar – hinduistisk helgen, discipel af Bogar, ovenpå hvis jordiske rester Tirupati templet i sin tid blev bygget.

*Tirupati – berømt Vishnu tempel i hans form som Venkateshwara eller Balaji i Andhra Pradesh, Syd Bharat.

*Meenakshi – gudinden i Madurai, Sydbharat. Hun var en helgeninde og da hun døde byggede man templet i Madurai ovenpå hendes gravsted.

*Madurai – tempelby i sydlige Bharat. Betydningsfuldt pilgrimscenter med templet for Meenakshi og hendes partner Sundareshwara, et af den oplyste mester Shivas aspekter.

Foreksempel vil alle de disciple som i sin tid blev initierede af Arunagiri Yogiswara tilbede Arunachaeshwara templet generation efter generation. Du vil kunne se at alt hvad man ofrer til mesteren bliver også tilbudt til guddommen.

Mestre, er – selv efter at have forladt deres jordiske hylstre – stadig fuldt ud tilgængelige for deres disciple gennem de statuer de har energiseret og givet liv. Foreksempel selv i min levetid er min fysiske tilstedeværelse ikke mulig overalt

hele tiden. Så disse guddomme er programmerede til at udføre mit arbejde, når jeg ikke selv er til stede! De er mine repræsentanter!

Guddommene besidder selvstændig intelligens. Energisering af guddommene er en kæmpe proces. Det er ligesom at føde et barn. Disse energiserede guddomme vil besvare dine bønner umiddelbart. De vil relatere helt åbent til dig, hvis du er åben i dit forhold til dem.

Hvis du lægger mærke til vores puja**og ashram rutiner kan du se at de om morgenen spiller en vågn-op sang for at vække den ledende guddom op. Så giver de en lille kop olie til Hans hår og en lille kop fyldt med tandpasta så Han kan børste sine tænder! Derefter giver de Ham et bad og frisk, nystrøget tøj, akkurat ligesom de tilbyder til mesteren selv. De ofrer også mad og om aftenen udfører de aften arati.* Ud på aftenen lægger de guddommen i seng igen på højtidelig vis.

Forstå det ret, alt det her giver ikke noget ekstra til guddommen eller til mesteren. Det lægger kun til os! Det er hvad det vil sige at leve med gud. Det er praktiseren af guds nærvær. Praktiseren af mesterens tilstedeværelse er puja. Puja udføres hver dag, fordi det er en teknik til at huske på gud hver dag.

Det nødvendige for at holde op med vores uvane med at opsamle flere og flere agamya karmaer er livsløsninger; det jeg kalder nithyam (evig), fordi du praktiserer dem hver eneste dag. Til opløsning af denne fødsels karma er det nødvendige middel meditation eller på sanskrit dhyanam. Derfor vil du også se at de fleste af vore meditationer er baseret på vejtrækningen. Forandring af vejrtrækningen, at gøre den hurtig, langsom, lydløs o.s.v., er kernen af det vores meditations teknikker handler om. Det eneste der kan opløse den totale karma (summen af samtlige vore inkarnationers karmas) er mesterens nåde eller anandam (lyksalighed, eng.: bliss).

Så forstå det ret, karma er ikke andet end bivirkningerne af de tanker, ord og handlinger som udtryktes med dyb uvidenhed og som igen og igen motiverer dig til at træde den samme mølle, de samme gamle nedtrådte lidelsens stier. Måden at bryde den cirkel er ved at tune sig ind på de clicks* (på dansk direkte oversat: klik, refererer til den oplevelse i sindet, når mesterens ord eller

kropssprog får dig til at sige 'aha' 'yes', 'sådan, lige netop, det er også det jeg altid selv har tænkt') som modtages fra mesteren og leve i en forhøjet bevidsthedszone.

Du bliver nødt til at se nærmere på motivationen for din samfundstjeneste (ikke at forveksle med det danske strafferetlige begreb 'samfundstjeneste'!). Hvad ønsker du at opnå med din service?

Er din motivation at du er bange for at komme i helvede, hvis du ikke gør noget godt? Er det ønsket om et godt rygte og anerkendelse? Eller er det bare fordi du går og keder dig lidt og ikke ved hvad du ellers skal tage dig til? Er det begæret for at opnå et godt liv efter døden ('komme i himlen')? Er det for at opnå en bedre genfødsel?

Hvis du motiveres af begær eller frygt vil du aldrig til fulde kunne nyde at udføre de pågældende tjenester. Én del af dig vil yde pågældende service. En anden del af dig vil være i gang med at tænke på, hvad du vil få ud af det. Så du er ikke integreret i din handling. Du tilfredsstilles ikke helt gennem den.

Så sådanne handlinger binder også. Udadtil – socialt set – ser det godt ud og som om du er en fri fugl, men indadtil i dit indre rum ved du godt, det ikke er tilfældet. Hele menneskeheden er hængt op på resultatorienterede handlinger. Det gælder også i forhold til service. I det mindste når du tjener samfundet så lad være med at tænke i dollars eller berømmelse. Planlæg ikke at skulle gøre indtryk. Eller at ville 'gøre en forskel'.

Udfør blot arbejdet for dets egen skyld! Drop alle bagtanker. Bare udfør service hvor du nu kan komme til det. Den form for service vil gøre så meget godt for dig, så meget indre power vil du opnå. Minimum en halv time om dagen skulle du tage at gøre noget uselvisk, uden tanke på resultat eller fordele i det for dig selv. Da vil du opleve den sande glæde ved at tjene.

Karma kan kun brændes af via dyb forståelse, opmærksomhed og et minimum af bevidsthed.

Hvad angår døden før tid bliver sjælen nødt til at vente til den tid, den var forudsat til at tage en ny krop. Med hensyn til selvmord er lidelsen langt mere intens, end hvis bare ånden var blevet i kroppen sin tid ud. Det er ligesom hvis du har en tallerken med mad foran dig, men hverken hænder eller mund til at nyde den med!

Ved ulykker er sjælen også nødsaget til at være uden krop. Men der er ingen lidelse som ved selvmord. Ånden lever videre i samme bevidsthedstilstand som den ville have været i mens den var i kroppen. Den venter bare på at få den næste krop.

Regression til tidligere liv bør kun udføres af en oplyst sjæl. Det har så kraftig en virkning at det vil kunne øve indflydelse på dette liv. Foreksempel, hvis du var blind i dit tidligere liv, under en regression dertil, kan du risikere at blive blind igen, i dette liv!

En uoplyst sjæl, som tager en anden tilbage i tiden i regression, vil også komme til at lide under karmaerne for den person, han tager tilbage.

For at udføre regression til tidligere liv, skal man vide hvad man har med at gøre, være i stand til at udtømme de tidligere samskaras og lukke af igen.

Når mesteren fjerner karmaen kalder du det at det gør ondt. Rent faktisk renser mesteren på eet sekund mange tidligere livs karma for dig, som ellers ville have taget mange fremtidige fødsler at opløse. Så i sammenligning med det du får ud af det, er det en beskeden pris.

Sharada Devi siger, mesterens fjernelse af din karma svarer til at blive prikket af en torn fremfor at brække et ben eller en arm!

Vores bekymring over karma har sin rod i vores frygt for døden. Det er en urangst – angsten for det ukendte. De fleste af vores handlinger i dette liv er motiveret af ønsket om at komme et bedre sted hen efter døden eller i det mindste ikke et værre sted. Den frygt for at skulle forlade krop og sind er noget mennesker til alle tider har gennemlevet.

Der er en god historie i Mahabharata*, det berømte hindu heltekvad:

Der var engang en konge som hed Yayati. Han levede virkelig livet godt i et hundrede år, han nød sit kongerige og alle fysiske og mentale behageligheder som livet har at tilbyde. På slutningen af de hundrede år ankom Yama, guden for døden, for a tage ham med sig, eftersom den tid var kommet. Kongen var chokeret over at se Yama og begyndte sin klagesang, 'Hvorfor er du kommet så tidligt og det endda uden varsel? Jeg har ikke levet mit liv fuldt ud endnu. Vær sød at give mig noget ekstra tid at leve i.'

Yama svarede at der ikke er nogen forlængelsesmuligheder når det drejer sig om længden af ens liv. Men Yayati gav ikke op og bad så mindeligt. Yama gik til slut med til at hvis én af Yayatis sønner ville opgive sit liv for faderens skyld kunne kongen få lov at blive noget tid endnu.

Yayati tilkaldte en af sine sønner. Sønnen gik med til det, 'Jeg vil give mit liv. Lad min far leve.' Han opgav nu ånden. Yama forlængede Yayatis liv med hundrede år.

Yayati fortsatte nu med at nyde alle tilværelsens glæder på samme måde som før og levede endnu hundrede år. I slutningen af perioden kom Yama tilbage for at hente ham. Også denne gang var Yayati chokeret og misfornøjet over at se ham allerede. Han følte sig da slet ikke parat endnu og bad Yama om mere tid, da han slet ikke var ordentligt forberedt.

Yama gav efter igen og gav ham endnu en chance; en anden af Yayatis sønner måtte nu lade livet for sin faders skyld og Yayati kunne se frem til nye ethundrede år.

*Mahabharata – hinduistisk fortælling hvis fem centrale roller spilles af de fem Prinser af Pandava, deres ethundrede fætre fra Kaurava og den oplyste mester Krishna.

Vi er bange fordi vi instinktivt frygter al forandring - og døden er en endog meget drastisk forandring.

Yayati nød endnu hundrede år og igen ankom Yama ved udløbet af perioden. Ganske som før bad Yayati om forlængelse, men denne gang satte Yama hælene i og nægtede at køre med på den leg længere.

Istedetfor at gå ind på kongens bønner, spurgte Yama medfølende Yayati, 'Oh Konge! Tror du virkelig du kan slukke en brand ved at hælde olie på bålet? At du kan opfylde dine begær ved at leve dem ud, igen og igen? Ved hjælp af få smukke ord forklarede Yama hele livets formål for Yayati. Yayati erkendte omsider Sandheden, fulgte godvilligt med Yama og hvilede sig for det Guddommeliges fødder.

Du kan aldrig opnå fuldbyrdelse, tilfredsstillelse ved at give dine sanser, hvad de brænder for. Du vil ikke føle dig rede til døden, hvis du ikke har levet intenst. At forsøge at tilfredsstille sanserne ved at overdænge dem med fornøjelser eller leve sådan som du har lyst til er ikke det samme som at leve intenst. Når virkelig du lever intenst er frigørelse en sikker konsekvens.

Vi er bange fordi vi instinktivt modarbejder forandring, og døden er en voldsom forandring. Som Mesteren Chuang Tzu udtrykker det så smukt, 'Menneskets tørst efter overlevelse i fremtiden gør ham inkapabel til at leve i nutiden.'

Vi er bange, for vi ved ikke hvem vi er. Vi holder fast på en identitet indeni baseret på familie og andre relationer, job, vores velstand og livsstil, sociale image o.s.v. Døden fjerner selve fundamentet på hvilket vort selvbillede er bygget, så vi oplever døden som en tyv om natten, der kommer og stjæler alt det vi har allermest kært.

Vor forståelse af døden, eller rettere vores misforståelse omkring døden gør døden til en angstfyldt, skræmmende oplevelse. Den mand, der modsætter sig døden, dør allerede mens han er i live. Han dør hvert sekund, fordi han torteres indvendigt af selve dødens idè. Når jeg siger 'død' mener jeg ikke kun fysisk død. Hvad som helst der mistes er en form for død. At miste dit komfortable liv er en form for død, at miste dine kære en anden. Vær venlig at forstå at tab af en hvilken som helst art er ikke andet end død.

Der er to emner: den begivenhed der indtræffer ved slutningen af vores liv og så den psykologiske død. Den rigtige død sker kun én gang, men psykologisk død, angsten for døden, gennemsyrer vort hele liv. Idèen om og vores frygt for døden er afgørende for hele vores livs struktur.

Hver enkelt af din krops dele er forbundet til en eller anden anden. Din væren, dit væsen er ikke individuel og aflukket om sig selv. Det står ikke alene og separat som du bilder dig ind. Vi hænger allesammen sammen. Det er derfor vi lider frygteligt ved at miste nogen eller noget. Hvert tab du oplever uanset af hvem eller hvad, er det jeg kalder død. Angst for døden er ikke andet end angst for kontinuitet eller diskontinuitet. Vi er bange for det dér 'hvad sker der så'.

Engang, i USA, spurgte en ung kvinde den store munk Vivekananda, 'Hvad er livet?' Vivekananda sagde, 'Tag med mig til Bharat. Jeg vil lære dig om det.' Hun spurgte, 'Hvad vil du lære mig?'*

Hvis du kender dødens hemmelighed vil kvaliteten af dit liv ændres. Selve din forståelse af alting og din attitude vil ændres.

Døden er ikke bare noget der sker ved afslutningen på dit liv. Den er en dyb lærdom. Den der kender kunsten at dø, kender kunsten at leve. At leve og at tage afsked er to sider af samme mønt. Dit liv vil være helt anderledes, når først du forstår hvad døden er.

Næsten alle traditionerne har forsøgt at vinde over døden, overleve den. Men der var en virkelig intelligent og intuitiv gruppe mennesker, som efter lang tids kamp indså at vi forholdt os til døden på en helt akavet maner. De besluttede så at foretage en 180-graders vending. De begyndte at arbejde med døden på en helt anden måde end tidligere set.

Den eneste måde at bryde ud af fødsel-død kredsløbet er ved at blive

oplyst.

De brugte meditation som teknik til at bringe sig hen hvor andre endnu ikke havde turdet gå. Disse få intelligente folk kendes som rishierne* fra Upanisade* tidsalderen. Den rapport de aflagde som konklusion på deres research ind i dødens fænomen bærer navnet Kathopanishad.

Disse rishier gik dybt i deres research omkring døden og nåede endelig den konklusion at døden ikke kan forstås eller overvindes ved hjælp af modstand. Ved modstand mod døden kan du ikke gå hinsides døden. Den eneste metode til a bryde fødsel-død cirklen er ved at blive oplyst – at gå helt ind i døden, slippe al frygt.

Vær venlig at forstå at dødens magt over dig hviler på din egen overbevisning, din tro på den, det er det hele. Hvis du tager dig tiden til det og går ind i og ser på din egen frygt for døden, vil du opdage at den har magten til at transformere dit liv på den mest positive facon. Du vil erkende at den ikke er i modstrid med livet, men er supplement til livet.

*Vivekananda – den vigtigste af RamakrishnaParamahamsas disciple og grundlægger af 'Ramakrishna Ordenen'. Én af det 19. århundredes absolutte topfigurer når det gjaldt arbejdet med at udbrede kendskabet til hinduisme og yoga i Europa og Amerika.

*Upanisade – skrifter som udgør kernen af de gamle hellige tekster fra Vedaerne. Direkte oversat betyder, 'At sidde med mesteren'. Der er elleve hoved Upanisader som alle er blevet kommenteret på af den oplyste mester Adi Shankara.

Døden er en dyb afslapning. Den er det ultimative 'at slippe tøjlerne'. Den er at slippe det gamle og begynde på en frisk. Når dit væsen indser at det er umuligt at opnå det den ønsker gennem denne krop, beslutter den at komme videre. Den 'kommen videre' eller gåen hinsides, er det vi kalder døden.

Når dit flunkende nye hus efter mange år ikke længere er så nyt mere og trænger til istandsættelse kan du enten prøve at reparere på det eller vælge at sælge det og finde dig et nyt. På samme måde når du føler du ikke har levet dette liv fuldt ud, som du ønskede det, forlader du denne krop for at tage en ny. Din valgmulighed for at starte forfra igen, er det der kaldes døden.

Der er en smuk historie i den store Hindu fortælling Mahabharata:

Prins Yudhistra blev adspurgt af en yaksha (en halvgud), 'Hvad er det mest mystiske på hele planeten jorden?'

Yudhistra svarede, 'Hver eneste dag går så mange sjæle til Yamas bolig, Herren over Døden, ikke desto mindre tror de folk der er her, at de vil leve evigt.'

Vi tror altid at døden vil ramme de andre og ikke os selv. Døden er sandelig mysteriernes mysterium.

Der er kun to ting, der er helt sikre omkring døden. For det første: at vi vil dø før eller siden. For det andet, at det er højst usikkert hvornår og hvordan det vil ske.Alt der er født skal dø. Det er selve livets natur.

En smuk historie fra Buddhas liv:

Engang bragte en kvinde sin døde søn til Buddha. Hun var vild af sorg over sin eneste søns død. Hun græd nu sin nød til Buddha, 'Mester, giv mig noget medicin, der kan få min dreng tilbage.'

Buddha svarede, 'Skaf mig en håndfuld sannepsfrø.' Kvinden rejste sig øjeblikkeligt og skyndte sig afsted for at finde en håndfuld sennepsfrø. Idet hun var på vej væk tilføjede Buddha, 'Sennepsfrøene skal komme fra et hus, hvor ingen nogensinde har oplevet at miste én de havde kær, være sig barn, husbond, forælder, ven.'

Kvinden gik nu fra hus til hus. Af medlidenhed med den desperat grædende kvinde gav alle folk hende lidt sennepsfrø fra deres hus. Men på hendes spørgsmål om de selv havde prøvet at miste en elsket person, havde de alle oplevet at miste en kær.

Til solen gik ned vandrede hun fra hus til hus, men fandt ikke et sted, hvor døden ikke havde været gæst på et eller andet tidspunkt. Langsomt begyndte sandheden at gå op for hende – at døden er uundgåelig. Hun begravede sin søns krop og gik tilbage til Buddha. Hun faldt for fødderne af Buddha og spurgte ham, 'Mester, vær venlig at fortælle mig sandheden. Hvad er døden?Hvad eksisterer hinsides døden?'

Hun blev Buddhas discipel og fulgte Buddha resten af sine dage.

***Yudhistra – den ældste af de fem Prinser af Pandava i det Hindu epos Mahabharata

Der er et smukt ord, 'I morgen eller næste liv – hvilken af de to, der kommer først er os ubekendt.'

Emnet om genfødsel er ikke populært fordi det ikke kan bevises af videnskaben. Bevares, nu er Nær Døds Oplevelse (NDO) blevet et varmt emne efter at mange læger og psykologer verden over har registreret deres oplevelser. Mange mennesker har registreret i tusindvis af NDOs, hvoraf de fleste har temmelig meget til fælles. Alle som én genoplever de højdepunkterne i deres liv. Hypnotisører har regresseret folk tilbage til deres forrige liv. De tilfælde følger også visse klare mønstre. De mønstre svarer til det rishierne sagde for mere end 5000 år siden omkring hvad der sker når man dør, og som de nedfældede omhyggeligt i Kathopanishad.

Denne hændelse fandt sted under min pilgrimsfærd i dagene inden Oplysningen.

Jeg var i nærheden af en lille landsby i NordBharat ved navn Ghaziabad, et sted ikke så langt fra Varanasi, som er Hinduernes spirituelle hovedkvarter. Hinduer besøger gerne Varanasi mindst én gang i deres levetid. Byen har mere end tohundredetusinde besøgende hver eneste dag.

Jeg var der sammen med en ældre munk. som var blevet indlagt og lå på intensivafdelingen. Ifølge den vediske tradition tager yngre munke sig af de ældre munke og sannyasier*. Som ung munk, der opholdt mig i den landsby, var det derfor naturligt at jeg tog mig af den ældre munk.

En dag jeg var i færd med at pleje ham, stod det pludselig klart at manden i nabosengen lå på sit yderste. Han begyndte at kæmpe for livet. Jeg var i stand til meget klart at se, hvad der skete inde i ham. På det tidspunkt havde jeg allerede haft min dybe åndelige opevelse eller satori, men var endnu ikke fuldt oplyst; erkendelsen af mit livs formål var ikke sket endnu. Jeg var stadig en søgende og min krop under forberedelse til modtagelsen af den eksplosion af energi, som fandt sted efter oplysningen.

Adskillige læger forsøgte at give ham medicinsk behandling og støtte. Manden hev efter vejret. Jeg kunne tydeligt se, hvordan døden opstod i ham. Jeg kunne tydeligt se hvordan livsenergien var på vej væk fra kroppen.

Det er den stærkeste oplevelse der er sket i mit liv udenfor min krop. Indeni min krop er den stærkeste oplevelse erkendelsen af missionen!

Jeg var i stand til at se, hvad der skete, men jeg kunne ikke holde det ud. En vigtig ting du bør vide er, at hvis du ser nogen med fysiske smerter vil det kun påvirke dig omkring tredive til fyrre procent. Men hvis du ser én der er deprimeret og du kan forholde dig til den person og føle depressionen, vil det påvirke dig langt mere – lad os sige en cirka tres procent. Yderligere hvis det er emotionel smerte og du er i stand til at forbinde dig og forstå smerten vil påvirkningen være endnu mere intens – omkring de firs procent. Des mere subtil smerten er, i des højere grad vil det påvirke dig.

*Hinduer – tilhængere af den Hinduistiske religion, følges af mere end en billion mennesker.

*Sannyasi – en, der har givet afkald, en munk eller nonne.

Jeg så ikke blot den døende mands fysiske, mentale og følelsesmæssige smerte, men jeg så også smerten på sjæleplanets niveau. Det var nærmest som om jeg selv gennemgik smerten. Jeg havde mest lyst til bare at løbe min vej, men den gamle munk blev bange, tog min hånd og bad mig blive. Jeg havde taget mig af ham igennem to tre måneder, så han var blevet helt afhængig af mig.

Fra en tidlig alder har jeg holdt meget af at tage mig af munke. Jeg plejede at tage mad og tøj med hjemmefra og give det til munkene! At tjene munke har altid været min lidenskab. Jeg har altid følt at hele vor vediske tradition er i live selv i vore dage udelukkende takket være disse munke. De har holdt liv i denne videnskab.

For at kunne forske indenfor et hvilketsomhelst område er det nødvendigt med støtte udefra. Foreksempel i Vesten foregår en masse videnskabelig research og forskning i den ydre verdens videnskaber, fordi der findes folk og organisationer der er villige til at støtte det. Hvis det er medicinforskning er der måske en medicinalvareproducent, der er villig til at støtte forskningen. Forskning i det ydre rum og astronomiske fænomener opnår måske regerings sponsering og støtte.

På samme måde er det i Bharat sådan at hele landet støtter op om og sponserer forskning i åndelige videnskaber. Det ganske land har taget ansvar for at støtte enhver inderverden videnskabsmand ved at give ham mad, ophold og klæder så han kan fortsætte sin research i inderverdenen uden at skulle besværes med at bruge tid på alle disse basale yderverdens nødvendigheder. Så jeg har altid følt det som mit ansvar at tage mig af munke og inderverdens forskere.

Den ældre munk som jeg tog mig af på intensiv ville ikke have jeg skulle gå, fordi han var bange over at se naboen dø. Manden havde det rigtig hårdt. Det var som om samtlige de seks fod (cirka 1,70meter) blev sønderrevet! Forestil dig smerten hvis du har skåret dig lidt i fingeren. Forestil dig nu hvor smertefuldt det vil være hvis huden på hele din krop bliver skrællet af. Det er noget i retning af tusind skorpioner, der stikker dig samtidigt! Jeg kunne tydeligt se smerten, som manden gennemlevede.

På den ene side gennemgik den individuelle sjæl, som havde forbindelse til alle de utilfredsstillede følelser som begær, grådighed og skyldfølelse forfærdelige lidelser. Den individuelle sjæl ønskede blot at blive i kroppen og opfylde alle disse ønsker og følelser, men kroppen var træt og havde lyst til at slippe! Det var en kamp mellem kroppen og den individuelle sjæl. Det var som

om kroppen ønskede at komme afsted, men sjælen desperat holdt igen. Hvis højre hånd allerede var gået, forsøgte sjælen holde fast i den venstre.Var venstre ben død og borte forsøgte sjælen af al magt at klamre sig til det højre. Hvilken kropsdel den end kunne fæstne sig på, holdt sjælen fast i.

Del efter del døde kroppen. Jeg så at med underkroppen var der ikke så meget kamp. Men da det kom til overkroppen pulserede og vibrerede hele kroppen i smerte.

Langsomt begyndte den individuelle sjæl at forlade den fysiske krop. Se, det er øjeblikket når vejrtrækningen stopper, at sjælen endeligt forlader den fysiske krop. Der er syv lag eller kroppe i dig. Kroppen af kød, knogler og blod som du ser, er den fysiske krop. Energien, der flyder i dig som prana* eller livsenergi er den praniske krop. Der er fem slags prana eller luftstrømme, der bevæger sig i kroppen: den luft, der kommer ind med indåndingen, luften, som cirkulerer rundt i kroppen, luft, der spreder sig over hele kroppen som livskraft, luft, som kommer ud igen med udåndingen og den luft der renser. Disse fem danner den anden krop – den praniske krop.

Den tredje krop er den krop hvori den indre knevren, den indre snakkemaskine konstant kører løs. Indre tale er ikke andet end den konstante strøm af ord og tanker indeni dig.

Den fjerde krop er gjort af emotioner som frygt, vrede og begær, der spreder sig i form af følelser i hele kroppen uden ord. En emotion kan – helt af sig selv, uden ord, ryste dig i din grundvold. Det er det emotionelle lag.

Det femte lag er den krop du oplever i dyb søvn. Det er her alle de indgraverede erindringer, engrammerne er opbevaret i deres frø-form, på det kausale niveau. Det vil sige erindringssporene, engrammerne er ikke aktive, men de er heller ikke døde. Det er som en dyb koma, hvor du hverken lever som du ønsker det, ej heller er du død. Du sidder bare ligesom fast i det lag.

Fra kausalkroppen bevæger den individuelle sjæl sig til den kosmiske krop. Det sjette lag er den kosmiske krop hvormed du oplever 'bliss' – lyksalighed. Det er den, der ansporer dig til at blive ved med at søge…være spirituelt søgende. Hvis du er en søgende sjæl, er det fordi det lag er stærkt i dig. Hvis du går ind og forstærker og nærer det lag vil dit liv blive lyksaligt. Hvis der sidder et eller flere engrammer i det lag når du forlader din krop, vil det medvirke en ny fødsel – motivere for at tage en ny krop og komme tilbage igen.

Hvis du udelukkende nyder og oplever behagelige ting kalder vi det at du er i himlen. Hvis du sidder fast i smerte kaldes det at du er i helvede. Afhængigt af hvor meget smerte du oplevede i dit liv vil du sidde fast i din smerteskrop, 'painbody' eller helvede på tidspunktet for din død. Afhængig af hvor meget nydelse du oplevede vil du genopleve den tid i den kosmiske krop eller himlen – under dødsprocessen. Himmel og helvede er rent psykologiske fænomener. Det er sandheden. Baseret på hvilke engrammer du har liggende oplever du himmel og helvede. Det er også årsagen til at forskellige kulturer visualiserer himmel og helvede hver på deres måde – fordi himlen er ikke et sted, den er en oplevelse.

Det syvende lag er det nirvanniske* lag også kaldet 'enlightenment' – Oplysningen.

På dødstidspunktet er der en indædt kamp imellem ejeren af den individuelle sjæl og objektet eller kroppen. Objektet siger, 'Jeg er træt og kan bare ikke mere.' Ejeren siger, 'Nej, jeg ønsker fortsat at gøre brug af dig.'

*Nirvannisk – refererer til nirvana, oplysning. Det nirvanniske lag er det syvende og sidste energilag i vort krop-sind system.

Når objektet vinder kampen dør den fysiske krop og den individuelle sjæl bevæger sig til det næste lag, den praniske krop. Det er det lag du befinder dig i når du sover og drømmer. Mens du drømmer har din logik ikke længere noget at skulle have sagt, men dine begær er stadig aktive. Selve definitionen på en drøm er netop det stade, hvor logik er inaktiv mens ønsker og engrammer er aktive. Også når du er ubevidst eller ligger i koma, er din logik sat ud af spillet.

Så længe du er i den fysiske krop vil du have en logisk sans, der rådgiver dig om, hvilke begær og ønsker der er nødvendige og ikke, og hvilke der bør opfyldes etc. Begærene står under din kontrol. Der er en harmoniseringsmekanisme. Men når begær er overladt til sig selv uden den støttende logik bliver den individuelle sjæl sparket rundt i manegen som en anden fodbold af de 'herrreløse' begær. På den ene side vil der være skyld, på den anden side en hoben begær der kører rundt med den individuelle sjæl.

Da jeg iagttog den døende mand kunne jeg se den individuelle sjæl bevæge sig ud lag efter lag. Jg kunne se hvordan sjælen led alle helvedes kvaler idet den passerede gennem området med ufuldbyrdede ønsker. Sjælen bogstaveligt talt spistes op af skyld, da det gik op for den, 'Jeg har ikke nået at opfylde mit livs formål, dets mission.' Forstår du, først under døden vil du huske hvad formålet med fødslen egentlig var.

Når du fødes rejser din krop gennem moderens fødselsgang og grundet den intense smerte du oplever ved det går du i koma eller ned i det dybeste ubevidste lag eller tilstand, og glemmer derved hele formålet med at lade dig føde. Det er sådan her: du bookede flybilletten og sad inde i flyet, men under flyveturen gik du i koma og da du først kom frem og flyet landede, havde du glemt alt om, hvorfor du lige ville til det sted!

Så – under dødsprocessen oplever du en intens skyld og fortrydelse over ikke at have fuldbyrdet din fødsels formål eller det vi kalder prarabdha karma.

Efter at have passeret gennem laget af skyld kommer du nu til genoplevelsen af samtlige smertefulde oplevelser du havde i livet. Så – på dødstidspunktet passerer du først gennem fysisk smerte, dernæst gennem laget af ønsker eller begær, så kommer turen til intens skyldfølelse, al emotionel smerte og endelig gennemleves alle vidunderlige øjeblikke du havde i løbet af det liv.

Almindeligvis afbrydes rejsen straks du når den nirvanniske krop eller det sjette lag, og du vender tilbage for at lade dig genføde i en ny krop. Det vil sige, den individuelle sjæl vender tilbage og finder sig et nyt hjem, en ny krop. I få tilfælde vil du gå videre fra det sjette lag og faktisk gå ind i og opleve den nirvanniske krop. I det tilfælde kommer du ikke tilbage for at antage endnu en krop.

På din rejse gennem de forskellige kroppe og under oplevelsen af dine uopfyldte ønsker, dybe skyldfølelse og intense smerte træffer du en powerbeslutning, 'Lad mig tage tilbage igen i en ny krop. Denne gang vil jeg ikke glemme formålet med mit liv og fanges ind af hele det spil. Jeg vil øjeblikkeligt følge Sandhedens Vej.' Men ak og ve, under din næste fødsel vil du igen gå i koma under processen og glemme alt om din beslutning!

Til sidst døde manden så. Men oplevelsen efterlod et dybt spor i mig. Den efterlod et meget stærkt indtryk i mit sind. Det heldige var at den ældre munk fik det bedre og blev udskrevet. Jeg fortsate min rejse og få måneder senere havde jeg min egen dødsoplevelse og blev Oplyst, hvorigennem jeg realiserede

missionen og hele formålet med mit liv. Mil liv som en frigjort sjæl startede allerede som tolvårig, da jeg havde min dybe åndelige oplevelse. Men klarheden omkring missionen og hvad der lige nøjagtigt skulle ske gennem min krop indfandt sig da jeg blev 'enlightened', oplyst.

Efter min oplysning tog jeg tilbage til SydBharat. Jeg boede i Bangalore i en hengivens hus og healede de folk, som kom til mig. På det tidspunkt var der en af de hengivne som røg på intensiv og jeg blev bedt om at heale ham.

Der – igen, mens jeg er i gang med at heale begynder patienten i nabosengen at dø. Samme øjeblik det gik op for mig at personen var i gang med at dø var min første impuls at komme væk fra den lidelse, jeg vidste ville komme! Men den hengivne var frygtsom og bad mig blive!

Med ét så jeg at denne døende person slet ikke led alle de pinsler som den tidligere person, jeg havde oplevet dø. Jeg var forbløffet og blev naturligt nok nysgerrig. Tidligere sås den individuelle sjæls bevægelse fra lag til lag som en vældig lidelse og tortur for den. Men denne sjæl gled igennem fra lag til lag så let og elegant som en kniv i smør! Eller som en rullende snebold!

I det første lag eller den fysiske krop var der en anelse smerte. Så pludselig var smerten bare væk og den individuelle sjæl bevægede sig videre til det andet lag, den praniske krop. Fra det ene lag til det andet bevægede den sig som en kongelig gæst! Den var så magtfuld at begærene, skyldfølelsen og smerten ikke havde en jordisk chance for at gå til angreb på ham. Selv i det kausale lag faldt sjælen ikke i søvn. Den var så vågen og energisk at den gik videre og direkte ind i det nirvanniske lag; dér slappede den af og så forsvandt den bare!

Jeg tænkte at den person måtte være en højt udviklet sjæl. Jeg spurgte derfor hans slægtninge om han havde været en spirituel person eller en meditator. Familien var overraskede og svarede at den mand havde aldrig mediteret i hele sit liv endsige udført nogen som helst spirituelle prakstikker! Han havde levet et 100% materialistisk liv.

Jeg spekulerede over hvorfor den første død jeg havde oplevet var så forfærdelig, mens den anden var direkte vidunderlig. Det jeg vil fortælle jer nu er den ærlige og rede sandhed, og jeg siger det kun fordi det er mit store ansvar

at fortælle jer det. Da jeg mediterede for at se hvad det var, der havde bevirket den meget store forskel på de to dødsprocesser åbenbaredes det for mig: da den anden død fandt sted var jeg en oplyst person. Den anden mand var død i en overværelse af en oplyst sjæl! Hvad den første død angik var min tilstedeværelse ikke til nogen hjælp, fordi jeg ikke kunne udstråle oplysningens energi på daværende tidspunkt. Så den første person døde en almindelig død, mens den anden døde en vidunderlig død i udstrålingen fra et oplyst væsen, som havde erkendt Sandheden.

Da den åbenbaring indfandt sig så jeg en dyb medfølelse strømme ud fra mit væsen. Jeg følte at hvis bare jeg kan give det som min gave til alle mennesker vil min mission være nået. En fredfyldt død er en vidunderlig og magtfuld gave, som kun den oplyste kan give. Jeg gik nu i gang med at meditere på hvordan jeg kan give den gave til alle. Det siger sig selv at det er en umulighed for mig at være tilstede på samtlige denne verdens intensivafdelinger og vente på at folk skal dø! Jeg mediterede på videnskaben bag hele dødens forekomst og forstod hvad det i virkeligheden er der foregår på dødstidspunktet.

Så længe du hager dig fast i din sædvanlige logik og forbliver i det fysiske lag, er mesteren kun noget du tror eller ikke tror på. Den materielle verden er din virkelighed; den synes solid og reel for dig. Men når du rejser ind i de dybere lag bliver mesteren en realitet, mens den materielle verden bliver vag og sløret eller uskarp.

Det er ligesom når du drømmer så virker drømmen ægte, mens den vågne virkelighed virker sløret og langt borte, hvorimod når du er vågen og dermed fungerer med et højere bevidsthedsniveau afsløres drømmeverdenen som fantasi mens den vågne verden bliver reel. I drømmetilstanden virker den drømmeverden du ser helt virkelig – som i en 4D farvefilm! Når du kommer ud af drømmen huskes hele drømmen som i sort/hvid.

På samme måde hvis du har rejst dig til en endnu højere bevidsthed, så er det denne vågne verden du pt oplever som reel, der vil blive noget uklar og sløret i kanten, mens ting som de dybere åndelige sandheder og mesteren bliver levende og virkelige for dig! Når du afbryder din identifikation med kroppen og rejser din bevidsthed til et endnu højere niveau vil mesteren og den superbevidste energi blive lyslevende for dig.

Da den anden død indtraf var intensiteten af oplyst nærvær så kraftig, at den døende helt af sig selv faldt i hak med den energi.

Ser du, som du sidder her nu, hvad er det så der forhindrer dig i at forbinde dig fuldtud med mesterens oplyste energi og gå i et med den? Kun din egen logik og fornuftsbaserede forklaringer.

Som du sidder her er der stadig tvivl i din underbevidsthed som, 'Hvis jeg slipper tilknytningen til alle mine ejendele og bare hengiver mig, overgiver mig, så snupper mesteren måske det hele!' Det andet problem er, for øjeblikket, nu og her, virker alt andet i verden meget virkeligt for dig, og du tror mesteren er virkelig på samme måde og i samme dybde.

Du oplever mig på samme frekvens som du oplever den øvrige materielle verden. Hvad angår den anden døende person var alle hans yderverden ting og ejendele allerede blevet utilgængelig for ham. Han kunne ikke længere skrive sine checks under eller køre sin bil! Hvad end der holdt ham tilbage i den materielle verden blev automatisk taget fra ham. Da han så sig omkring var det eneste han kunne få øje på, mig, den oplyste energi! Han så den stærke lysenergi og forbandt sig øjeblikkeligt med mig! Overgivelsen skete automatisk for ham, fordi jeg var der på netop det tidspunkt. Selv i hans tilfælde, hvis han havde mødt mig mens han var i live, kunne han meget vel have oplevet en masse problemer med at overgive sig til og forbinde sig med mig! Først da alt andet var blevet taget fra ham var der intet til at hindre ham i at forbinde sig med mig.

Der er en smuk historie i Bhagavatam*, som er biografien over den oplyste mester Krishnas liv og levned:

Der var engang en rig hengiven. Han sagde til Krishna, 'Jeg ønsker flere rigdomme og større velstand.' Krishna tilstod ham sit ønske. Der var også en fattig frue, som blot havde en ko og et lille hus. Krishna besøgte hende en dag, spiste maden hun serverede for ham, velsignede hende og gik. Den selvsamme dag døde hendes ko.

En eller anden udspurgte nu Krishna om den besynderlige tildragelse at en allerede rig mand fik flere rigdomme, mens den fattige kvinde mistede det lidt hun havde!

Krishna forklarede smukt, 'Rigmanden var allerde dybt indsovset i den materielle verdens illusion. Så jeg gav ham hvad han bad om så at han ultimativt vil ende med at blive træt af det materielle trip og vende sig mod Oplysningen. Hvad angik den fattige frue var der kun en eneste ting hun rigtig ønskede, og det var at blive eet med Mig. Og det eneste hun havde, der stoppede hende fra det var koen. Jeg tog koen væk så hun kunne smelte helt sammen med Mig!

På samme måde, hvad angår den anden død var 'koen' blevet frataget ham. På det fysiske niveau var manden ikke i stand til at forbinde sig. Men i det praniske lag gik bevidstheden ind i et helt andet rum og der var manden i stand til at se mig klart og tydeligt. Mesterens nærvær er et intenst lys. Det er meget stærkere og af en højere frekvens end denne verden, akkurat ligesom denne verden er af en højere frekvens end din drømmeverden.

Manden erkendte at der er noget, som er af en højere frekvens og overgav sig helt til det. Idet han overgav sig, mistede samtlige hans øvrige erindringsspor eller indgraverede erindringer, deres magt over ham. Den individuelle bevidsthed styrkedes. Ønsker, skyld, smerte, nydelse, alt bukkede under. Øjeblikkeligt forhøjedes frekvensen af den individuelle sjæl.

Ser du, når seeren er stærk har det sete ingen magt over dig. Det er dødens videnskab i en nøddeskal.

Hvad angik den første død var det sete stærkere end den der så. I det andet tilfælde var seeren mere powerfuld end det sete.

Jeg mediterede intenst på hvordan jeg kan transmittere den videnskab til folk. Pludselig åbenbaredes det for mig.

Forstår du, energi er ikke bundet af rum og tid. Det er ligesom med de satellitbølger, der findes ude i det ydre rum. Hvis du har en god antenneboks vil du kunne se den kanal du vælger at tune ind på. En oplyst mesters energi gennemstrømmer hele kosmos. Jeg behøver bare at placere antenneboksen inde i folk. Det er ligesom en pacemaker, men bare en peacemaker (fredsskaber)! Når først den er på plads kan personen forbinde sig til den, idet han forlader kroppen.

*Bhagavatam – det største af de store hinduistiske heltekvad med beskrivelse af Vishnus inkarnationer, specifikt i kroppen som Krishna. Forfattet af Vyasa, som også har skrevet Mahabharata.

En mester er en person som skaber en formel til genskabelse af hans inderverden - spirituelle oplevelser i andres inderverden. Sådan en formel er Life Bliss Program, niveau 2 – også kaldet THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM Spurana Programmet. Det er et program som indlægger peacemakeren i det enkelte individ.

Sammen med indføjelsen af peacemakeren giver jeg dig mit løfte, at hvor du end måtte befinde dig, i hvilken situation du end måtte være på tidspunktet for din død, vil jeg være der og sikre at du når hele vejen igennem og at du spænder smukt af og ind i den nirvanniske krop. Forstå mig ret, jeg er ansvarlig for det jeg siger til jer ligenu. Selv om jeg forlader kroppen er jeg stadig ansvarlig, fordi det er et løfte; det er min forpligtelse til hvem der end måtte høre disse ord direkte fra mig.

Da jeg begyndte at dele denne teknologi kunne jeg se at de folk jeg delte den med, ikke blot oplevede fred ved afslutningen på deres liv, men selve deres liv blev intenst, glædesfyldt og begejstret når først jeg havde delt det med dem.

Forstå, både liv og død bliver lyksalige når de dybe erindringsspor er fjernet fra dit væsen. Dit helbred forbedres og du begynder at tiltrække velstand såvel som forbedrede relationer til andre fordi selve dit livs frekvens er anderledes.

Du vil slappe af ind i den nirvanniske krop når først denne peacemaker er blevet 'indopereret' i dig. Så har du friheden: at lade dig føde igen som et bevidst væsen eller blive oplyst og aldrig igen påtage dig en krop.

Der er en smuk fortælling i Upanisaderne, de hellige vediske tekster:

En rishi ved navn Jadabharata blev på en eller anden måde tæt knyttet til en hjort, som han havde reddet. Han levede godt nok et liv i forsagelse, men han knyttede sig altså til den hjort.

Fra morgen til aften brugte han nu al sin tid på at tage sig af dyret. Da han var i gang med at dø kunne han stadig ikke glemme hjortedyret. Han bekymrede sig, 'Åh herregud! Hvem vil dog tage sig af dyret? Hvad vil der ske med den efter jeg er død?'

Smukt siges det i Upanisaden at hvad end du tænker i dit sidste øjeblik, det bliver du!

Nogle folk tænker meget snedigt, 'Lad mig bare leve mit liv lige som jeg nu lyster. I de sidste få øjeblikke vil jeg sørge for at huske gud, chante Hans navn og så skal jeg såmænd nok komme i himlen.' Vær venlig at forstå, nej, den går ikke, kun det du tænkte allermest på i hele dit liv vil komme op i erindringen i dødsprocessen, når du forlader kroppen. Tro ikke at du i sidste øjeblik kan have held med det spil! Nej!

Faktum er at når du forlader kroppen vil hele dit system være kval og pine fordi de sidste 80 eller 90 år som var dit liv vil blive afspillet i 'fast-forward mode' – hurtig fremadspolings funktion. Alt du vil nå at se er samtlige større scener fra dit liv i lynhurtig fremadspolings kvalitet. Samtlige de oplevelser der var mest intense vil vise sig på den indre skærm. Dine spirituelle oplevelser vil komme op i flerfarveudgave.

Vær sød at forstå, 'tanketom bevidsthed' er den kraftigste oplevelse du kan have i dit liv. Selv om det blot var et enkelt øjeblik, bare du har haft den oplevelse, vil det være nok. Af sig selv, når du er i dødsprocessen, vil den oplevelse komme op. Den vil være som et lys, der vil lede dig ind i Bevidstheden.

Lad mig fortælle dig om min egen bevidste dødsoplevelse i Varanasi.

Jeg havde altid forestillet mig at jeg burde have en dødsoplevelse, at jeg skulle stå ansigt til ansigt med døden. Men på en eller anden måde blev den idé aldrig en prioritet hos mig. For at en oplevelse kan finde sted må tanken om den gives topprioritet. Det nytter ikke hvis den bare ligger i et hjørne af dit sind.

Sædvanligvis står Oplysning allernederst på vores 'indkøbs' liste efter vask, rengøring, betaling af husleje og telefonregning og endelig hvis der er tid tilbage Enlightenment, Oplysning! Nej! Oplysningen vil ikke ske, hvis du prioriterer sådan. Kun hvis det er topprioritet og din trang bliver brændende, først da vil alting omkring dig begynde at flaske sig i overensstemmelse med at oplevelsen kan finde sted i dig. Og det gælder i øvrigt ikke kun for Oplysning; sådan er det med alting.

Forstå det ret, hvis du går og brokker dig over at tingene ikke flasker sig for dig, som du gerne ville det, er det fordi du ikke har givet det topprioritet, ikke andet. Intet og ingen andre bør bebrejdes for det. Du vil opdage at det øjeblik du giver priritet til noget vil der opstå en leg i energien, som på let og elegant vis vil få det til at ske. Indtil da ligger det bare og venter på dig, det er det hele. Dødsoplevelsen var ikke min topprioritet, derfor på en eller anden måde, blev den udsat.

I mine vandringsdage nåede jeg til Varanasi, hinduernes hellige stad, som modtager cirka 300.000 besøgende om dagen. Derudover brændes omkring 100 døde kroppe hver dag på et sted, der kaldes Manikarnika Ghat og som ligger på bredden af den hellige Ganges flod. Det er en udbredt tro, at hvis man dør i den by eller i det mindste kroppen brændes der, vil man opnå at blive frigjort. Man vil opnå direkte Oplysning.*

Det er ikke blot en sædvanemæssig tro som så meget andet er det. Den oplyste mester Ramakrishna Paramahamsa bekræfter det via sin egen oplevelse. Han siger, 'Jeg så meget tydeligt Shiva* selv komme hen til hver eneste brændende krop, tage sjælen , befri eller unclutche den af krop-sind systemet og sætte den fri!' Så du kan ikke bare sige det er en mytologisk tro. Det er en oplyst mesters reelle oplevelse.*

***Ganga – den højest berømmede flod i Bharat, regnet som hellig af alle hinduer.

*Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra vest Bengalen i Bharat. Hans vigtiste discipel var Swami Vivekananda.

*Shiva – oplyst hindu mester. Ordet shiva betyder ordret 'grundløs overflod'.

Jeg havde det store held at komme til Manikarnika Ghat. Traditionen er, og det er ikke blot en tro, men et faktum, at i de sidste 200 år har ilden, der bruges til at tænde bålene, aldrig været slukket.

Om det regner, skinner eller der er oversvømmelse medbringer folk aldrig ild, når de kommer til Manikarnika Ghat. Ilden vil allerede være tændt dér så de tager bare ilden, sætter ild til liget og det er det. Ilden brænder kroppene én

efter én, som de ankommer. Nogle gange kunne jeg se to til tre kroppe brænde samtidig, så meget run er der på stedet!

Specielt om aftenerne vil der være flere kroppe. Fra det sted, hvor personen dør vil slægtninge og venner vandre bærende den døde krop, chantende mantraer som til eksempel, 'Ram naam satya hai' (Lord Ramas navn er den ultimative og evige sandhed). Ud på aftenen vil de nå frem til Manikarnika Ghat.

Den scene, selve oplevelsen af bare at være der, jeg kan ikke beskrive den i ord. Du bliver nødt til at være der for at opleve det!

For at sige det som det er, bare det at være der fik al dødsangst til at forsvinde ud af mit system. Du ser så mange kroppe konstant brændende hver dag. Du føler, 'Jeg skal samme vej en skønne dag…det er okay', det er det hele! Du føler' nå ja, hvad pokker, der er så mange der vil holde mig med selskab'! Det er ligesom bare endnu et trip du skal ud på, no big deal. Du føler dig ikke ensom omkring døden overhovedet.

I løbet af dit liv vil du almindeligvis maksimalt se én eller to kroppe blive brændt, det er alt. Men i Manikarnika Ghat er der ingen ritualer. De vil ankomme med kroppen og straks gå til Ganga, dyppe den tre gange i vandet altimens de chanter 'Ram naam satya hai, Ram naam satya hai, Ram naam satya hai'. Det vel overstået er bålet i mellemtiden blevet gjort klar og træet arrangeret. De vil bringe kroppen direkte nede fra vandet og op i bålet, og det er så det!

En besynderlig ting du vil kunne observere der, er at ingen af slægtningene vil blive tilbage og udføre ritualer af nogen art. Samme øjeblik de har dyppet liget de tre gange i Ganges og det er blevet lagt på bålet, går de derfra, det var det! De folk som opretholder ghattet vil tage sig af resten. Du vil ikke vide hvor lang tid det tager for den krop du kom med at blive brændt helt af. Der vil være kø og kroppene bliver brændt i én kontinuerlig strøm.

Jeg tænkte ved mig selv, 'Lad mig prøve at sidde her og se hvad der foregår.' Jeg sad ved ghattet. I løbet af blot en time følte jeg ikke længere at døden er en mærkelig begivenhed, der indtræf er engang imellem for en slægtning eller en ven. Jeg sad der og betragtede kroppene ankomme, den ene efter den anden. Det var ligesom enhver anden kø, det er det hele. Forskellige størrelser, køn, aldre og social baggrund af folk ankom og blev alle brændt af samme brændende flamme.

Når du konstant ser døde kroppe blive brændt mister du faktisk respekten for døden! Indtil dato har du alt for meget respekt, for mange idéer om døden. Det er problemet. Døden er faktisk ikke andet end dette: åndedraget, der går ind i kroppen, kommer ikke ud igen, det er bare det. Der er ikke så meget at gøre ved det. Du kan hverken spole det frem eller tilbage.

Som jeg ufravendt betragtede scenen forsvandt den smule frygt jeg havde haft omkring døden da jeg kom og langsomt blev det interessant at kigge på. Jeg gik over til de folk, der holder liv i bålene og begyndte at hjælpe dem. Som jeg hjalp til tænkte jeg ved mig selv, 'når alt kommer til alt vil denne krop, der nu er min også skulle samme vej ligesom den døde krop, der brænder nu.'

Når du erindrer at døden vil ske for dig en dag, vil den respekt du har for dit ego svinde betragteligt ind. Fordi, når du engang imellem føler trang til at holde fast i noget, at noget eller nogen ikke må forlade dig er det bare egoet, ikke andet. Når du er helt sikker på at alt en skønne dag vil forlade dig, falder ego respekten derfor drastisk. Den respekt jeg havde for mit ego faldt bare væk, sådan.

Så besluttede jeg, 'Når alt kommer til alt vil jeg dø før eller siden. Enten vil jeg gennemgå en bevidst dødoplevelse nu og leve resten af mit liv uden dødsangst eller virkelig dø nu, det er det hele.' Jeg traf beslutningen at jeg ville se døden i øjnene og opleve den ske for mig på den ene eller anden måde.

Der var et lille Shiva tempel rundt om hjørnet med et lille tårn over templet. Jeg gik op og sad i det tårn så der ikke ville komme nogen og forstyrre mig. Jeg sad i det tårn og derfra iagttog jeg de brændende kroppe.

Når frygten rejser sig og du ikke bevidst ser den i øjnene bliver den til

et angstanfald.

Jeg husker stadig det stærke klik, den dybe forståelse og øjeblikkelige erkendelse som triggede hele den oplevelse, der nu kom.

En ældre dames krop var ved at blive brændt. Hun havde en stor mave. Hendes tøj blev taget af flammerne og så begyndte det fedt, der var i maven at syde og flyde. Undskyld at jeg beskriver det så detaljeret, men det er nødvendigt for at forklare den stærke oplevelse! Jeg kunne klart se at det flydende fedt fik ilden til at brænde endnu mere intenst. Det gav mig et meget stærkt klik og jeg

udbrød, 'Guder! Ja, fuldstændig det samme vil komme til at ske også med denne krop!'

Det klik åbnede for en dyb dødsangst indeni mig. Frygten spredte sig over hele kroppen. Men jeg så den bevidst i øjnene. Jeg kunne tydelig se frygten sprede sig over hele kroppen og da angsten slog mod min bevidsthed blev det til døds oplevelsen. Jeg undergik en bevidst oplevelse af min egen død og kom ud af den bagefter.

Forstå, når din angst er undertrykt bliver den indeni dig. Nårsomhelst angsten kommer op og du ikke ser den bevidst i øjnene bliver den til et angstanfald, som ryster hele dit nervesystem og nedbryder det. Når frygten tillades ansigt til ansigt bliver den til dødsoplevelsen , det er såmænd bare det!

Jeg var i stand til meget tydeligt at se frygten som den rejste sig. Da jeg så den i øjnene med fuld bevidsthed og opmærksomhed blev den min dødsoplevelse. Kroppen var død. Den bevægede sig ikke.

I to og en halv dag hverken spiste eller drak jeg, ingen mad, intet vand, ingen tanker, ingen spørgsmål, ingen tvivl. Kun kroppen var der. Kun efter oplevelsen var overstået gik det op for mig at jeg havde været i den tilstand i to en halv dag! Med lukkede øjne kunne jeg se at kroppen var der og uden bevægelse. Da med ét efter to en halv dag skete klikket igen, 'Gud! Kroppen er død, men jeg eksisterer stadigvæk! Jeg er der jo!' Den klarhed, da det klikkede, blev til en intens ekstase i mig! Frygten for døden havde en gang for alle forladt mig.

Jeg var i sådan en dyb ekstase, en glæde, en lykke og salighed! Jeg åbnede langsomt øjnene og jeg var i stand til at bevæge kroppen. Det første jeg følte var en bølge af henrykkelse og taknemmelighed. Jeg gik ned til Ganga, sprøjtede lidt vand over mig selv, fyldte Ganga vand i min kamandalu, tog lidt aske fra ilden og gik direkte til Kashi Vishwananth templet. Jeg gik op til Shivalingaen*, ofrede den medbragte aske og gjorde puja med en ubeskrivelig taknemmelighed. Jeg så at Vishwanath var levende der!*

Se, fordi jeg døde fik Vishwanath liv! Indtil dagen forinden, fordi jeg stadig var levende, var Vishwanath blot en almindelig sten. Jeg plejede at føle at det at folk kom tusinder af kilometer bare for at røre ved den sten… hvilken tåbelighed! Jeg havde altid følt at Vishwanath guddommen blot var en almindelig sten. Jeg følte det sådan fordi jeg endnu var levende. Da jeg døde så jeg det tydeligt, Han fik liv!

Kun én kan være levende, enten Ham eller dig. Når du ser sandheden vil Han blive levende. Du vil ikke mere være levende, sådan som du nu tror. Dødsangsten forlod mig én gang for alle. Jeg kan sige at det var en af de meget stærke oplevelser, der transformerede mig til at søge efter den ultimative oplevelse som oplysningen er.

Kamandalu – kande til opbevaring af vand båret af hinduistiske munke.

Linga – fremstilling af den oplyste mester Shiva som symbol på foryngelse via kombinationen af maskulin og feminin energi.

Kun en oplyst sjæl, en person som fuldt bevidst er gået gennem døden og kommet ny tilbage kan fortælle nøjagtigt hvad der sker under døden.

Jeg vil nu afsløre dødens mysterium. Det vil måske være overraskende, endda chokerende for mange af jer. Men det er sandheden. Om du tror det eller ej, accepterer det eller ej, det her er hvad der sker på dødstidspunktet.

Vi har ikke kun én krop. Den fysiske krop er blot én af de syv kroppe vi har. Det er bare den grove krop, som kan ses i rum-tid dimensionen. Imidlertid har vi syv lag eller kroppe eller eksistensplaner. Eftersom disse lag eksisterer på et mere subtilt plan kan de hverken ses eller føles med det almindelige øje.

En enkel fremstilling af de syv kroppe ses herunder.

NIRVANNISK KROP KOSMISK KROP KAUSAL KROP ÆTERISK KROP MENTAL KROP PRANISK KROP

Hver af kroppene er ansvarlige for deres emotion. Foreksempel indeholder prana kroppen alle de begær og ønsker der opstår i livet. Mentalkroppen holder al den skyldfølelse, som opleves i løbet af livet. Den æteriske krop er opsamlingssted for den samlede sum af mental smerte følt i livet.

Når ånden forlader kroppen krydser den samtlige syv kroppe eller energilag. Den fysiske krop dør. Men, de øvrige seks kroppe uddør ikke totalt. Så – selvom den fysiske krop forgår, dør prana kroppen ikke. Når livskraften forlader den praniske krop oplever det indre væsen vældig lidelse.

Når du forlader den fysiske krop vil din bevidsthed blive revet ud af kroppen og du går øjeblikkeligt i koma. Ifølge lægerne er komatilstanden en automatisk reaktion for at undgå den voldsomme smerte oplevelse. Det er automatisk anæstesi. Er smerten for meget for dig, du kan ikke klare den, falder du per automatik ned i en komatøs tilstand.

Når du går fra det første kropslag til det næste krops lag kommer alle dine ønsker, alt det du gerne ville have gjort og oplevet i livet, men ikke fik gjort, op. Når det sker er det ligesom hvis ti mennesker er samlet i et rum og alle sparker til en fodbold. Hvad vil der ske? Akkurat som bolden bliver sparket fra det ene hjørne til det andet vil din bevidsthed blive sparket rundt i manegen. I hvert hjørne vil der ligge et uopfyldt ønske og sparke til din bevidsthed. På det tidspunkt hvor din bevidsthed ønsker at forlade kroppen vil alle dine begær tvinge dig til at tage en ny krop, så du kan komme tilbage, nyde dem og tilfredsstille dem.

På den ene side vil begærene i samlet flok tvinge dig til at lade dig føde igen så du kan leve og nyde, på den anden side vil kroppen sige, 'Nej! Jeg er træt. Jeg kan ikke have jer mere, bare forsvind!' Det er årsagen til tovtrækkeriet på tidspunktet for døden. Den trækken frem og tilbage er ikke andet end kampen mellem dine ønsker og din krop.

På en eller anden måde lykkes det dig at slippe ud af pranakroppen og videre ind i det mentale lag. Når du træder ind i mentalkroppen rejser al din skyld sig. Al din fortrydelse over som du føler du skulle have levet dit liv, men ikke gjorde det, alle de feljtagelser du begik, alle sorgerne, det hele kommer op.

Al den skyldfølelse vi samler sammen henover vore liv, rejser sig når

Vær sød at forstå, ønsker har med fremtiden at gøre, mens skyld handler om fortiden. Men reelt er de eet fedt. Måden vi ønsker at leve på er begær og måden vi ville have levet, men ikke gjorde det, er skyld. Skyld er ikke andet end revisionen af vores fortidige beslutninger med nutidens opdaterede intelligens. På den måde bevæger du dig, skridt for skridt, gennem forskellige kropslag.

Jo færre utilfredsstillede ønsker vi har, des lettere vil prana kroppen være og des nemmere for os at forlade den krop. Tilsvarende des mindre fortrydelse og skyld des lettere er mentalkroppen, og jo nemmere kan vi passere gennem den.

En ting til, når ønsker, skyld og smerte er mindre intens opnår du ikke blot en nem død – du vil også ældes med ynde. At ældes med ynde er det vanaprastha sannyas* handler om. Muligheden for at leve i fuldbyrdelse i livets anden halvdel er den kostelige gave vanaprastha sannyas tilbyder.

Al den skyld vi har opsamlet igennem vores liv kommer op til overfladen når vi passerer gennem mentalkroppen. Dernæst kommer vi til den æteriske krop, der har med alle vore lidelser at gøre. Al den lidelse vi gennemgik i løbet af vores liv er lagret her.

De første fire kroppe relaterer til vort krop-sind system. De oplagrer alle erindringssporene som relaterer til ønsker, skyld og smerte oplevet i løbet af det pågældende liv. Den femte krop opleves under dyb søvn og under forladelse af kroppen. Det sjette krop har med lykkelige minder at gøre og den syvende (til syvende og sidst!) er hinsides sorger og lykkefølelse, den højeste bevidsthed (at være i den syvende himmel!).

Ser du, selv tilknytningen til lykkelige minder bringer os tilbage til fødsel død cyklussen. Ønsket om at opleve flere og flere glædesfyldte, lykkelige tilsvarende situationer trækker os tilbage og vi tager endnu en fødsel.

Lykke er en midlertidig følelse, der er skabt af sindet. Lyksalighed, den syvende krop derimod, er den sande virkelighed. Den er den ubegrundede opståen i dit indre af spontan energi, glæde og overflod. Det er som en evigt strømmende fontæne inde i dig – og den eksisterer bare – ubegrundet.

Når det kommer til stykket er grunden til at dit favorit slik gør dig glad, fordi det udgør en triggermekanisme, der får dig til at 'falde ind' i tilstanden af lyksalighed, som allerede er din sande natur. Men du misforstår og tror det er slikkets fortjeneste du oplever lykke. Lykkefølelsen er fordi du – de få øjeblikke - får kontakt til din indre 'bliss'.

Jo renere kroppene er, jo lettere er de og dermed des nemmere for livskraften at forlade kroppen. Ligeså nemt som at skrælle en moden banan, bevæger livskraften sig ud af kroppen.

*Vanaprastha sannyas – vedisk tradition. Livets tredje stadie, hvor mand og kone tilbringer resten af deres ægteskabelige samliv i åndelig aktivitet og søgen efter den Ultimative Sandhed.

Af de syv kroppe kollapser de første fire – den fysiske, praniske, mentale og den æteriske hver gang du falder i søvn. Den kausale krops mørke har med dyb søvn at gøre og det er dét der virker foryngende på dig. Så indtil du overskrider den femte krop (hvorfra der ikke er nogen vej tilbage) indtræffer denne lille 'død' på daglig basis. Det er det der sker, når du falder i søvn.

Når ånden bevæger sig igennem og hinsides det femte lag, den kausale krop og ind i det sjette lag, som er den kosmiske krop er dødsprocessen komplet.

Hvis livskraften ikke har nødig at komme tilbage igen og tage en ny krop for at fuldbyrde alle sine ønsker vil den nu gå ind i det syvende lag, den nirvanniske krop, som er oplysning. Hvis livskraften er nødt til at vende tilbage og tage endnu en krop for at fuldbyrde sine begær, er det døden.

En ting til: når du går ind i drømme tilstanden og begynder at drømme, vil hele denne verden som du lever i nu, blive sort og hvid, fordi du er i drømmeverdenen. Du glemmer hele denne verden, som udgør din vågentilstand, og drømmeverdenen bliver meget virkelig for dig og ses i flerfarver. Når du kommer ud af drømmen vil denne verden igen antage sine fire dimensioner, 4D.

Nu, mens du er i den fysiske krop i vågen tilstand oplever du denne verden i 4D, i multikulør. Når du er i drømmenes verden oplever du den verden i farver. Så, når du er her bliver drømmeverdenen sort/hvid og denne verden 4D, og når du er der bliver drømmen 4D og denne verden sort/hvid.

På samme facon sker det, når du under din dødsproces bevæger dig fra den fysiske krop til den praniske, at denne verden mister sin realitet for dig og bliver sort/hvid. Alle dine præstationer, din stolthed, dine anstrengelser, din sorg, din glæde, ja det hele vil ikke længere have mening for dig og vil fremstå sort/hvidt. Du vil undre dig, 'Hvad skulle alt det til for? Hvordan kunne jeg se alt det som noget af betydning?'

Lad mig forklare hvorfor det sker. Mens du er i live investerer du i din personlighed. Du bygger den op omkring nogle få søjler – penge, dit gode navn og rygte, dine parforhold og venskaber, stolthed over at have en stor omgangskreds, støttekreds o.s.v.

Idet du bevæger dig væk fra den fysiske krop vil alle disse såkaldte støttepiller, der virkede så solide og meningsfulde, rystes i deres grundvold. Du kan ikke skrive under på dine checks længere. Din underskrift accepteres ikke. Dit tilgodehavende hos banken kan du skyde en hvid pind efter. Du kan ikke tage dig af din bankkonto længere. Din bil vil ikke være dig til nytte. Højst vil måske ambulancen kunne komme til nytte!

Kun det bevidste glimt kan komme med dig. Hvad der end har været din tilværelses fundament vil blive godt gennemrystet. Når selve grundlaget ryger, jamen så har du bare ikke noget at holde fast i.

Indtil dato har denne verden fremstået for dig i 4D. Al denne snak om spiritualitet, meditation, at vokse åndeligt, bevidsthed o.s.v. virker sort/hvid. Det er derfor når jeg opfordrer folk til at komme her og meditere, så siger de til mig, 'Jeg har desværre ikke tiden til at meditere. Lad mig først gøre alt mit arbejde færdigt og så komme. Jeg har stadig nogle år til at tænke over det.'

Hold dig det for øje: sig aldrig, 'Jeg har ikke tid til at meditere.' Vær lidt ærlig overfor dig selv og sig i stedet, 'Jeg tror bare ikke meditation er særlig vigtig for mig,' så er du da ærlig. Men hvis du siger, 'Arh, jeg har ikke tid,' holder du kun dig selv for nar. Alle som én har vi de samme 24 timer til vores rådighed til at gøre det, vi mener er vigtigt. Det er jo ikke sådan at de få der mediterer ikke går på arbejde. Det er kun et spørgsmål om prioritet, om hvad du virkelig ønsker i dit liv. Hvis åndelighed og meditation virker som en sort/hvid drøm vil du bare ikke gide dirigere din energi hen i den retning, det er det hele.

Ser du, nu er vi i to dimensioner, den materielle verden og den åndelige. Nu og her er det der sker, at vi har bygget hele vores personlighed og liv op omkring nogle søjler eller støttepiller, der alle har denne 4D verden som deres base. Ikke en eneste søjle er baseret på beivdsthed eller vort indre rum. Hele vor personlighed er opbygget i forhold til yderverdenen – vores navn og rygte, hvad samfundet mener om os, etc. Hvis alle de andre mener vi er et pragtfuldt menneske, tror vi også selv på det. Hvis derimod de allesammen siger, 'Ha, du er en umuligpeter', vil vi straks synke ned i depression.

Det sker fordi ikke en eneste af vor bygnings bærende søjler er baseret på ren spiritualitet. Hele strukturen er grundlagt i forhold til yderverdenen. Det er grunden til at vi lider frygtelige kvaler, hvis nogen ryster lidt på de 'søjler'. Hvis bare vi har en enkelt søjle, der er baseret på bevidsthed vil vi kunne holde os oprejste via den og undgå al den lidelse. Hvis i det mindste vi opbygger en enkelt søjle med vort eget indre rum som fundament vil den søjle stå skinnende i 4D på dødstidspunktet og vil hjælpe os til at forlade kroppen på smuk og nem vis.

Der er et smukt Zen ordsprog, 'Læren om kunsten at dø er den sande og den ultimative lærdom vi kan annamme i vort liv.'

En dag erklærede den oplyste mester pludseligt og uden varsel at han ville dø den følgende morgen tidlig omkring klokken 6. Det er klart, oplyste personer kender altid til deres død. De kan på forhånd erklære hvornår og hvor de vil dø. Så, han fortalte altså at ved en 6 tiden i morgen tidlig sker det.

Hans disciple sagde, 'Nej nej vent en to-tre timer, så er du sød. Det er så bidende koldt der om morgenen. Hvorfor venter du ikke et par timer så vi har tid til at forberede de sidste ritualer?' Mesteren indvilligede og fortalte disciplene at han ville dø midt på dagen i stedet – ved 12 tiden. Nøjagtigt klokken 12 den følgende formiddag hilste han på dem alle og forlod kroppen!

Den store hindu mester THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM kom til USA i 1920 og slog sig ned der. Måden hvorpå han forlod kroppen er yderst interessant. Til allersidste øjeblik opretholdt han sine rutiner og gav foredrag og diverse kurser.

På dagen for hans bortgang var han tilstede ved en banket til ære for den besøgende hindu ambassadør i USA, Binay Ranjan Sen, i Los Angeles. Da hans tale var til ende, slappede han bare af fra sin krop og døde.

Hans krop degenererede ikke i mere end tyve dage. Ingen ubehagelig lugt udgik på noget tidspunkt fra hans døde krop. Appendiks til hans autobiografi udgøres af en smuk lille fortælling om hans bortgang og de følgende ugers utrolige iagttagelser af kroppens totale mangel på fordærv. Selv hans død var en dejlig oplevelse for ham.

Du er ikke øjnene. Øjnene er bare et instrument. Hvis du lægger mærke til det, så kan du sagtens have øjnene åbne, men du ser ikke, du registrerer ikke den scene, der udspiller sig for øjnene af dig.

Blot husk, du ser gennem øjnene. Hvis du er bevidst om at se gennem øjnene (istedetfor med øjnene) vil du pludselig opdage, at du betragter alting. Du er ikke de to 'huller' ved navn øjne. Du ser bare ud gennem de to øjenhuler.

Hvis du føler du er de to øjne er du indfanget af ego. Mens du drømmer vil drømmen fortsætte så længe din opmærksomhed er på objekterne. Så snart din opmærksomhed drejes mod dig selv – det vil sige fra det sete og til seeren, vil du vågne op.

Tidspunktet det går op for dig, at du er mere end blot øjnene, vendes din opmærksomhed mod seeren. Da er det, det går op for dig at denne verden er gjort af samme stof som dine drømme er gjort af.

Så længe du tror du ser vil hele opmærksomheden være på det sete. Det er det jeg kalder ego. Træder du et skridt tilbage og erkender at du i virkeligheden ser gennem øjnene, er nu hele bevågenheden på seeren. Det er det jeg kalder uskyld. Uskyld betyder at have en klar forståelse af, at hvad end du ser i den ydre verden er gjort af nøjagtigt samme stof som dine drømme.

Skridtene er som følger: for det første, at få idéen at det du ser er en drøm. Det næste er at have den fornødne shakti, energi, til at ændre drømmen. For det tredje at have buddhi eller intelligens til at vide det er en drøm, hvorfor der ikke er nogen grund til at ændre den!

*THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM – oplyst hindu mester, bedst kendt for sin 'En Yogis Selvbiografi'. Han grundlagde 'Self Realizaton Fellowship' i USA i 1920'erne.

For at forstå denne stærke, livstransformerende sandhed må vi udvikle en forståelse af, at det her stof som drømmeverdenen er gjort af er det samme som denne verden også består af. Vi må kende til prana,* livsenenergien, der nærer os.Se, luften du indånder er det 'køretøj' pranaen benytter for at komme ind i og

gå ud af dig igen. Prana er livskraften, den rene energi. Forstå det her eksempel. Hvis en lastbil kommer ind på det her område, læsser noget af og kører sin vej igen, er den lastbil ligesom luften, åndedraget. Produktet, der bliver læsset af, er prana.

Og én ting til: så længe indåndingen medbringer prana, som det afleverer og går tom ud igen, vil dit liv styrkes.

Hvis modsatte proces går i gang; hvis indåndingen medbringer mindre prana end den tager derfra med igen, betyder det at døden er nær eller sagt på en anden måde, at livsenergien er på vej mod døden. Når døden er nær er det kun tom luft, der går ind mens udåndingen vil bringe prana med sig.

Der er et smukt begreb indenfor Ayurveda* som kaldes 'den bedste alder' og som er baseret på videnskaben om prana. Indtil en vis alder vil en person modtage mere prana på indåndingen og ånde mindre prana ud igen på udåndingen. Det tidspunkt hvor udåndingen begynder at medbære mere prana end indåndingen kommer med, da ved de den person er på vej i døden.

Ayurveda – traditionelt hindu helbredelsessystem. Ayurveda betyder bogstaveligt livslærdom.

Kontinuerligt slipper livet bort og går i døden. Livet der glider ind i døden er det vi normalt forstår ved at leve. Forstå venligst, faktisk lever vi ikke. Almindelige mennesker lever ikke. Livet bare glider ind i døden, forsvinder i døden. Det er grunden til at ligegyldigt hvor mange år du måtte leve, føler du dig ikke tilfreds, og du føler ikke du rigtigt har levet dit liv, fordi du faktisk ikke engang ved, hvad livet er.

Når du bliver bevidst om livet, når du begynder at tænke og spekulere over dit liv, når du bringer opmærksomhed ind i dit liv skaber du derved et nyt center, et nyt rum i dit liv – det er det jeg kalder bevidsthed.

Nårsomhelst du er bevidst vil du gå i gang med at træffe beslutninger om dit liv. Foreksempel, des mere vågen og bevidst du er, i des højere grad vil du selv designe eller vælge hvilken bil du vil køre, hvilken type hus du har lyst til at leve i, og hvilket liv du i det hele taget vil have. Du beslutter det hele ned i detaljen. Du bliver dig bevidst om alting: hvordan du bør tale, hvordan du vil opføre dig, tænke, hver lille ting bliver du bevidst om.

Momentet du er bevidst begynder du at øve indflydelse på det hele og kontrollere dit liv. Når du vågner helt op vil du også begynde at kontrollere din død.

De to begivenheder som livet og døden er vil da ske på et bevidst niveau. Hvis du er bevidst tænkende er det livet. Hvis din bevidsthed ikke kan tænke, er det døden.

På det ubevidste plan foregår også to aktiviteter, nemlig henholdsvis drøm og dyb søvn. Hvis du oplever at være vågen – mens du befinder dig på det ubevidste niveau – er det en drøm, du drømmer. Hvis du er i stand til at se og opfatte noget, føle noget, opleve noget bevægelse, så kaldes det drøm. Hvis du ikke er bevidst om noget som helst, ikke føler noget eller oplever nogen former for bevægelse, er det dyb søvn.

Det er når du vågner op og bliver bevidst, du vil kunne lære at

kontrollere både dit liv og din død.

I den vågne tilstand, altså når du er opmærksom eller er i det psykologerne kalder den bevidste tilstand, er det livet. Hvis du ikke er bevidst er det døden. Når du bringer mere bevidsthed ind i dit liv tager du føringen i dit liv. På samme måde med drømmene, hvis du bringer noget bevidsthed ind i foretagendet vil du kune styre, kontrollere både drømme og den dybe søvn.

Kontrol af liv og død og kontrol med drøm og dyb søvn er betinget af én enkelt forudsætning: bevidsthed. Bevidsthed er alfa og omega til kontrol af liv og død og drøm og dyb søvn.

At bringe bevidsthed ind i dine drømme kan hjælpe dig til ikke blot at få kontrol med drømmene, men også med den dybe søvn og med liv og død.

Samme øjeblik du begynder at bevæge dig ind i drømmetilstanden vil pranaen inde i dig flyde mod vishuddhi,* halscenteret. Når du er på vej ned i den dybe søvntilstand flyder pranaen mod hjerteområdet, anahata.*

Det samme gør sig gældende med liv og død. Jo mere i live og energisk du er, des mere prana vil akkumuleres og samle sig i pandecenteret.

Vishuddhi chakra – chakra eller subtilt energicenter i halsregionen. Blokeres når vi sammenligner os med andre.

Anahata chakra – subtilt energicenter i hjerteområdet, har forbindelse til kærlighedsenergi.

Drøm og søvn, liv og død kan alle styres med den ene nøgle, den ene

tråd kaldet prana.

Når indåndingen er fuld af prana og udåndingen er tom, det vil sige al pranaen bliver indenfor, vil pranaen være centreret i dit pandeområde. Hvis indåndingen kun modtager en ganske lille portion prana, mens udåndingen tager det meste, vil pranaen langsomt glide ind i vishuddhi, halscenteret. Hvis indåndingen slet ingen prana får og kun udåndingen tager pranaen med ud af kroppen, falder du helt og totalt ind i hjertecenteret.

Reelt set er det at falde fra livet til døden, at falde fra vågentilstanden til søvntilstanden begge direkte sammenhængende med pranaens bevægelse. Hvis pranabevægelserne i form af ud og indånding styres kyndigt kan du via den styring kontrollere både liv og død som også drøm og dyb søvn. Drøm og søvn, liv og død kan alle styres via den ene nøgle, med det ene stykke værktøj som pranaen er.

Hvis du kan være opmærksom det øjeblik du overgår til drømmetilstanden, når din bevidsthed langsomt fader ud og du er på vej til at falde i søvn, vil du kunne gå 'med ind' i drømmen og selv styre dens forløb.

Er du i stand til at ændre drømmen, kan du tage en ting for givet, og det er, du vil holde op med at drømme overhovedet. Du vil stoppe med at drømme fordi du forstår drømmens nytteløshed. Du ved at du bare spilder din tid og energi i drømmene. Den, der er opmærksom på drømme vil aldrig drømme. Han vil ganske enkelt holde op med at drømme. Den, der er opmærksom på livet vil simpelthen standse liv-død cirklen. Han vil ikke tage endnu en krop.

Det er vigtigt du forstår det her: når jeg bruger ordet død mener jeg ikke, at du vil begå selvmord. Når jeg siger at når du bliver bevidst om livet går du fuldt ind i døden, betyder det ikke at du vil begå selvmord. Du vil holde op med at leve et helt almindeligt liv. Du vil ikke længere leve med en fast identitet. Du vil ikke længere regne identitet for noget. Du vil blive genfødt.

Hvis du kan få din opmærksom med når din prana falder ind i hjertecenteret hver aften du går i seng, kan du stoppe, ændre og styre dine drømme og dybe søvn. Hvis du er opmærksom på pranaen som den glider fra ajna chakra* til anahata* hver gang du lægger dig til at sove, kan du også ved slutningen af dit liv ændre både dit liv og din død. Hvis du ønsker det kan du starte processen lidt tidligt. Eller hvis du hellere vil det, kan du også udsætte den. Du kan lege med tingene som du har lyst.

Denne teknik falder i to afdelinger: en som du udfører når du falder i søvn, mens du ligger i sengen, og den anden som du udfører nårsomhelst du kommer i tanke om det i løbet af dagen.

Den første vil give energi til at udføre den anden og vice versa. De kompletterer hinanden på den måde.

Første del: når du ligger ned, før du falder i søvn, så bare husk på dit ajna chakra* eller tredje øje,som det også kaldes, i midten af panden mellem øjenbrynene. Du skal ikke koncentrere på det. Hvis du koncentrerer og ligesom gør en indsats vil din søvn blive forstyrret og du kan få hovedpine af det. Så bare husk på området på en afslappet måde, ligesom du ville se på en blomst, sådan lidt nonchalant. Langsomt vil du opleve at du slapper af og dropper ned i den dybe søvn tilstand.

Bare vær opmærksom på det øjeblik du 'falder ned' i den dybe søvn, det er nok. Den første gang oplever du det måske som om du slet ikke falder i søvn og at din søvn bliver forsinket i en ti femten minutter. Bryd dig ikke om det. Bare vær opmærksom på pranaens bevægelse i ajna chakra.

Du vil have din opmærksomhed med ind i drømmen. Hvis du ønsker at fortsætte drømmen vil den køre videre. Hvis du ikke bryder dig om den, går du bare ud af den. Drømmen vil ikke længere være så intens.

Anden del: du vil begynde at gå ned i den drømmeløse søvn. Det er et dybere niveau. Når først du begynder at have drømmeløs søvn, vil du også have en drømmeløs dag. En drømmeløs dag er en dag uden at du spilder din energi på dagdrømmerier.

Hvis du er opmærksom på pranaen er det nok. Den vil automatisk returnere til en højere energi og din krop vil heale sig selv efterhånden som pranaen vil tilflyde alle områder i kroppen, som der nu er behov for – pranaen er direkte relateret til alle dine sygdomme. Først og fremmest – når du er i stand til at ændre dine drømme vil du få magt og intens energi til også at styre dit livs begivenheder.

Vores meditationskurser for øvede, LBP2-NSP tager dig på en rejse gennem dit eget liv og afslører samtidig dødens mysterium. Det renser og gør dit indre rum let og smukt ved at give dig mulighed for at læsse al din emotionelle bagage af, som du ellers slæber rundt på. Det lærer dig at leve i lyksalighed og at dø fredeligt. Det sætter døden i sit rette perspektiv, så dit liv derved bliver mere glædes - og meningsfyldt.

Under kurset vil dine energilag blive åbnede det ene efter det andet. Dine smerter, nydelser, skyldfølelser og ønsker kommer alle helt op i dagens lys. Når først de er åbnede og er blevet healede, vil du opleve et glimt af gud i dig.

Ajna chakra – det sjette energicenter lokaliseret mellem øjenbrynene. Bogstavelig oversættelse: 'kommando' eller 'vilje' på sanskrit. Energiens frie flow i det chakra blokeres af ens eget ego.

At være fri af dødsangst, som når det kommer til stykket ikke er andet end angsten for at miste sin identitet, må vi først gøre os klart at vi er noget mere , noget udover vores krop og sind. Det er intelligenskrævende at forstå det faktum. Vi kommer derfor til følgende spørgsmål:

Er nogle af os mere intelligente end andre?

Kan vi øge vort intelligensniveau?

Intelligens er ikke noget der kan opnås; hver eneste levende væsen er født med intelligens. Vi har alle intelligens. Det er en iboende, medfødt kvalitet ved livet selv, akkurat som at ild er varm og is er kold.

Jeg kommer i tanker om en vittighed om 'intelligente' mennesker:

Der var engang fire mænd, der fløj i en privat jet. Med eet opstod en nødssituation, da flyets hale gik i brand. Uheldigvis for de fire passagerer var der kun tre faldskærme ombord.

Den første mand tog en faldskærm med ordene, 'Jeg er nygift. Min kone venter på mig.' Og han hoppede ud.

Den anden person erklærede, 'Jeg er den mest intelligente mand på denne jord. Planeten har brug for min intelligens.' Han hoppede også.

Den ene af passagererne var en gammel mand.; han sagde nu til den anden tiloversblevne person, 'Jeg er allerede gammel, mens du har hele livet for dig. Tag du blot denne faldskærm og spring.'

Den unge mand bemærkede sarkastisk, 'De kan også komme med, hr. Vi kan begge springe. Den mest intelligente person på planeten jorden er netop sprunget ud med min rygsæk på!'

De fleste af os er ude af touch med vores naturlige intelligens; det er grunden til vi ikke kan finde ud af at leve livet til fulde. Vi forveksler vores tillærte lærdom med intelligens; vi er ligesom den mand, der hoppede ud med en rygsæk som 'faldskærm'!

Hver eneste af naturens skabninger er begavet med naturlig intelligens. Fugle har en medfødt intelligens som gør dem i stand til at flyve.

Tillad hele dit væsen at komme til udtryk. Det er det jeg kalder at

være integreret og fuldbyrdet.

Det er fantastisk at se trækfuglene tilbagelægge tusinder af mile – og uden hverken kort eller guide finde deres vej tilbage til nøjagtigt samme udgangspunkt, når sæsonen skifter!

Patanjali, oplyst Hindu mester og faderen bag den ældgamle videnskab om yoga*, siger at mennesket besidder samme intelligens som alle laverestående arter; såsom træerne, fuglene og dyrene.

Mennesket har i sig kapaciteten til at producere næring ligesom træer. Han har evnen til at leve via sig selv lige fra sin fødsel – fuldstændig som dyrene og fuglene. Ved vor natur findes al intelligens i vor menneskelige krop. Problemet er at vi har en indædt tro på at være begrænsede. Vi er blevet indoktrinerede til at tænke at vores evner er ganske få, at 'det kan vi bare ikke'… så vi har glemt hvordan man bruger de – reelt medfødte – evner. Og derfor er vi ikke stemte til teknikken hvormed vi åbner til alle vort livs dimensioner.

En lille historie:

En dreng kom hjem fra skole og fortalte sin mor, 'Du sagde skoletandlægen ville være fri for smerte,men det er han altså ikke!' Hans mor spurgte bekymret, 'Jamen dog lille skat, gjorde han dig ondt?'

Børn er født intelligente. De er så spontane og entusiastiske. Men familien, samfundet og de konventionelle skolesystemer ødelægger barnets naturlige intelligens med deres overdrevne respekt for logik, udenadslære og konkurrence. Prisen barnet betaler for sin uddannelse er alt for stor, eftersom han ofrer sin uvurderlige kreativitet og eneståenhed og det uden at være klar over det.

Her forleden læste jeg en erklæring på en teenagers t-shirt, 'Jeg var intelligent indtil skolen ødelagde mig'.

Tillad dit samlede væsen at udtrykkes – og du vil se din naturlige intelligens komme til blomstring. Det er det jeg mener med at være integreret og realiseret.

Vi bilder os ind at være noget så intelligente og gør derfor vort yderste for at vores børn skal blive ligeså intelligente. Når vi starter den proces er det ved at indpode barnet den logik at det handler om at komme frem i livet, enten ved hjælp af frygt eller grådighed.

Enten skal han handle for at opnå noget mere, eller for at undgå det, han ikke vil have skal ske. Når du ønsker noget skal ske, er det grådighed. Når du er bange for noget vil ske, er det frygt.

Enten må han studere, så han kan opnå gode karakterer og blive optaget på en god højere uddannelsesanstalt – det vil sige at være drevet af grådighed. Eller han må studere med motivationen ikke at blive 'sat af' i svinget bag alle de andre – så er det frygten, der driver værket.

Barnet opdrages til at lade sig motivere enten af grådighed eller frygt, aldrig af indre lyst. Naturligvis sluses barnet derved ind i det berømte 'rotteræs' og han bliver ved med at løbe – uden tiden til nogensinde at stoppe op og undersøge om det han løber for i virkeligheden er det, han ønskede sig. Han ved ikke engang at han kunne nyde løbet! Han er blevet indoktrineret til ikke

at 'spilde tiden' med alle mulige udenomsforeteelser – 'vi skal i mål, vi skal sejre'!

Men hvor mange mennesker har i virkeligheden følt sig tilfredse efter at være 'nået i mål'? Når du når det mål du havde sat dig finder du snart ud af at det ikke længere er, hvor du troede; det har rykket sig og nu er det noget helt syttende du vil have og opnå!

Forstå det klart, hvis du lever dit liv baseret udelukkende på at se på det de andre gør og abe efter, er du i fuld gang med at spilde dit værdifulde liv. Det er det de kalder 'gruppe mentalitet' – at løbe med flokken, fordi sådan gør alle de andre. Du vinder måske endda det rotteræs – nuvel, men du er stadig ikke andet end en rotte!

Kan vi måle intelligens? Findes der en skala til at måle intelligens?

Lige fra første klasse anvender vi standardiserede vurderingssystemer til at måle barnets såkaldte intelligensnivesu. I karaktersystemet som det bruges fra folkeskole gennem gymnasie, HF og videre til universiteterne, sammenligner og vurderer vi alle børnene og deres evner og talenter over én kam.

Det er vigtigt at forstå: det kræver én type intelligens at være videnskabsmand, en anden type til at blive poet. For at blive olympisk svømmer er det igen en anden type intelligens, der er påkrævet! Intelligens er evnen til at reagere hensigtsmæssigt på en situation eller en udfordring. Alle er født intelligente: det er bare et spørgsmål om at opdage den enkeltes unikke dimension af intelligens.

Du har en naturlig, spontan intelligens indeni dig. Du smagte på den som barn.

Da du var barn kiggede du på tingene på en helt anden ligefrem manér. Derfor kunne du være så spontan. Hvad var det der fratog dig den spontanitet?

Det var den samfundsskabte indoktrinering der helt fra du var lille indprentede dig med, 'Du er ikke nok i dig selv…' På grund af den forsøger du konstant at blive en anden, at bevise noget for omverdenen. Ved hele tiden at tænke, at du ikke er god nok, prøver du i stedet at efterligne andre og spilder derved den vidunderlige naturlige energi, der bare ligger og bobler indeni dig lige under overfladen.

Bevidsthedens lys er nok til at fjerne det mørke, års vanetænkende liv

Jeg læste en sjov 'one-liner' på opslagstavlen hos et firma:

Døden vil blive godtaget som undskyldning, men vær venlig at give to ugers varsel, da vi føler det er din pligt at oplære en ny person i dit job.

N.B.: dette nye tiltag trådte ikraft i går.

Hvis du blindt imiterer andres optræden og opførsel istedetfor at leve ud fra din egen indre spontanitet, din egen intelligens, snyder du dig selv for en masse vidunderlige muligheder.

Der var engang en statistik studerende som, når han kørte bil altid accelererede inden han kom til et kryds og så kørte over krydset for fuld fart, kun for at tage farten af igen efter krydset.

En dag havde han en ven med som passager. De passerede et kryds på hans sædvanlige måde. Vennen spurgte forbløf et, 'Hvorfor kører du så stærkt over i krydsene hvor det netop er meningen, at man skal tage farten af?'

Den statistik studerende svarede, 'Jo ser du, statistisk set er der langt større sandsynlighed for at komme ud for en ulykke i et kryds, så derfor sørger jeg for at opholde mig i krydsene så lidt tid som overhovedet muligt!'

Lærdom er kun til nytte når den anvendes med intelligens. Det er intelligensen der giver det gode resultat – ikke viden i sig selv. Den viden, der anvendes på rette tid og sted er intelligens. Spontanitet er når vi let og ubekymret anvender vor viden på rette tid og sted; med andre ord ved at gøre brug af vor intelligens.

En dreng lærte en hel masse nye ting både i skolen og derhjemme. En dag fortalte han læreren, 'I går slog jeg tre hun og to hanfluer ihjel.' Den nysgerrige lærer spurgte, 'Hvordan kunne du vide hvilke der var hunner, og hvilke hanner?'

Drengen svarede, Nemt nok. Tre af dem sad på spejlet og to på boksen med cigaretter!'

Intelligens er at være opmærksom og spontan. Det er vigtigt at forstå: når du er dybt bevidst kan du ikke klokke i det!

Er du bevidst falder du ikke bare tilbage på det andre har lært dig. Du sætter ikke nødvendigvis din lid til fortidens indskærpede leveregler og vaner. Du handler simpelthen ud fra den friske intelligens, som bevidstheden bringer med

sig.Bevidsthedens lys er nok til at fjerne det mørke, som års vanemæssigt liv har skabt. Hele nøglen til kongeriget ligger i at være bevidst så din naturlige intelligens kan få lov at udfolde sig. At leve hvert øjeblik med total bevidsthed er det meditation går ud på.

Der var engang en sergent som spurgte sine rekrutter om de vidste, hvorfor man bruger valnøddetræ til fremstilling af rifler. Rekrutterne tænkte så det knagede og én af dem svarede så, 'Fordi valnød er en hårdere træsort end andre typer træ.'

Sergenten afviste ham brysk, 'Forkert!' En anden rekrut forsøgte sig nu, 'Fordi det er mere holdbart.' Sergentens stemme dundrede, 'Forkert!' En tredje person forsøgte sin lykke, 'Fordi det er vandfast.'

Sergenten, som nu var blevet træt af legen, svarede, 'I drenge har sandelig meget at lære. Den enkle forklaring er: sådan skal det være ifølge reglementet!'

Det er så nemt at give andre ansvaret, derfor har vi det med at følge andres anvisninger blindt, fremfor at tænke selv.

Nu vi taler om ansvar, en lille vittighed om hvordan folk opfatter ansvarlighed.

Der var engang en straf efange, der skældte sin forsvarer huden fuld, 'Du er uduelig til dit job. Du fatter ikke engang dit ansvar m.h.t. hvornår der skal gøres indsigelse under retssagen.'

Den vildrådige advokat spurgte ham, 'Jeg forstår vist ikke helt. Hvornår mener du, jeg skulle have haft gjort indsigelse?'

Straf efangen svarede, 'Da modpartens advokat talte gjorde du indsigelse. Men da dommeren erklærede mig skyldig holdt du din mund lukket. Det var der du skulle have kommet med alle dine indvendinger!'

Sædvanligvis reagerer vi som robotter; vi besvarer ikke situationerne.

Det er så dejlig nemt at give hele resten af verden skylden for det der sker i vores liv. Men hvis bare du kigger lidt dybere vil det ikke undgå din opmærksomhed, at du selv ene og alene er ansvarlig for dit liv!

For at være intelligent kræves det at du er dig selv, hvilket du ikke er vant til. Så du vælger at reagere ud fra dine tidligere oplevelser.

Som oftest reagerer vi kun som programmerede maskiner, robotagtigt; vi besvarer ikke de enkelte situationer som de faktisk er. Nogen fornærmer dig og du bliver vred selv uden at nå at være bevidst om, hvad du gør.

En smuk historie fra Buddhas liv:

Der var engang en person, som ganske åbenlyst fornærmede Buddha. Hans discipel Ananda sagde, 'Jeg blev så rasende på ham. Hvorfor sagde du ikke noget? Jeg ville i det mindste have givet ham klar besked.'

Buddha svarede roligt, 'Du overrasker mig. Det han sagde var totalt irrelevant, og det ved du jo. Så hvad bliver du sur over? Du straf er kun dig selv. Det er tåbeligt. Når nu det er en anden, der har begået en fejl, hvorfor lider du så under det?'

At bevæge sig med tiden, flyde med livets strøm, være en flydende proces istedetfor et solidt ego, er intelligens.

Engang checkede en far og hans søn ind på et billigt motel ved nattetid.

Faderen puttede sønnen, slukkede lyset og sagde beroligende, 'Du skal ikke være bange min søn, englene vogter over dig.'

'Det ved jeg,' sagde drengen. 'To af dem har lige bidt mig!'

At fungere intelligent er at gå tilbage til den uskyld du blev født med. Det er ikke noget, man skal lære. Det er ikke at opnå noget nyt, det er at opdage selve dit væsen. Det er den sande dør til at kende dig selv, som du virkelig er.

Når du er intellektuel fungerer du udelukkende fra hovedet, fra logikken.

En lille historie:

En mand arbejdede på at færdiggøre sin disputats i filosofi. Han var så involveret i sine studier og research at hans kone tænkte han helt ville glemme hende, hvis ikke hun mindede ham om sin eksistens fra tid til anden. Så en skønne dag bemærkede hun i et henkastet tonefald, 'Skat, hvad er den væsentligste årsag til at du elsker mig så meget?'

Manden svarede dødsens alvorligt, 'Når du bruger udtrykket 'så meget' er det så dybden, kvaliteten, kvantiteten eller selve udtryksmåden du refererer til?'

Når du lever for meget fra hovedet tror du at din logik, dit hoved, kan forstå hele livet. Du forsøger at indramme alt du ser i universet i overensstemmelse med dit hoved.

Endnu en lille historie:

Engang tog en nyuddannet blikkenslager på udflugt med nogle venner til Niagara Falls. Han betragtede vandfaldene en stund og bemærkede så, 'Den skulle jeg nok kunne klare!'

Din viden indgyder dig den falske forestilling, at du ved alt om det hele. Den holder dig fast centreret i hovedet.

Når din intelligens vågner op, 'falder' du fra hovedet og ned i hjertet, fra logik til kærlighed. Så opererer du hverken fra rent intellekt eller fra ren sentimental kærlighed. Du manøvrerer udfra kærlig intelligens, og du udstråler per definition medfølelse til alle i din nærhed.

Der var engang tre vise mænd der tog på rejse ind til den store by i håbet om at lære mere om livet. De ankom til storbyen og var overraskede over at øjne en virkelig høj bygning – en skyskraber – i horisonten. De undrede sig over hvad det mon kunne være.

De satte sig ned sammen og diskuterede sagen. De var noget bange for at gå tæt på og undersøge sagen personligt, idet de frygtede det kunne være noget farligt. Hvad nu hvis de ikke kunne komme ud igen? Så de besluttede det var bedre at undersøge sagen grundigt, inden de gik derind.

De analyserede og kom op med alle mulige forklaringer på, hvad det kunne være, baseret på deres tidligere erfaringer. Endelig konkluderede de, at det var noget, der var for stort til mennesker, og som derfor måtte tilhøre nogle giganter. Og at det ikke var sikkert for dem at opholde sig i en by, der tydeligvis beboedes af giganter.

Godt tilfredse med deres nyfundne lærdom pakkede de deres habengut sammen og gik tilbage til deres landsby!

Så, du kan godt se at der ikke er meget at komme efter med den metode. Du kan ikke udfra en intellektuel viden oppe i hovedet forstå hele verden med den viden som grundlag. Du må se tingene selv, opleve det for at forstå.

En ting til: du er kun i stand til at tænke på, hvad du har kendt til, hvad du har oplevet. Kan du tænke på noget ukendt? Du kan måske fantasere om, hvad det ukendte er, men de fantasier vil stadig være baserede på hvad du allerede kender til fra fortiden.

Med tænkning er intelligensens og sandhedens energi ikke tilstede, så de svar du udklækker på den måde vil være funderede på din begrænsede viden og vil altid føre til flere spørgsmål og tvivl.

Når du ikke bare kører på rygmarven og falder tilbage på det du allerede har kendt til, men i stedet fungerer fra nuets bevidsthed, først da kan du rigtigt forstå.

Tænkning opstår af sindet som faktisk er en vidunderlig mekanisme. Problemet opstår først når sindet bliver din mester istedetfor at være dit værktøj.

Der levede engang en konge som havde en meget trofast tjener. Han var så loyal at han ved flere lejligheder satte sig eget liv på spil for at redde kongens liv.

Ved sådan en lejlighed bad den taknemmelige konge tjeneren om blot at sige til, hvad han end ville have som belønning. Tjeneren svarede ydmygt, 'Jeg har såmænd da ikke brug for noget, oh Konge. Du har givet mig alt det jeg behøver.'

Men kongen insisterede. Endelig sagde tjeneren så, 'Nå ja, hvis du virkelig mener det, så gør mig til konge for en dag.' Kongen var en smule ilde til mode, da han hørte det ønske, men nu havde han jo lovet det og blev derfor nødt til at holde ord.

Om morgenen på den dag tjeneren skulle være konge hele dagen, pegede han blot på kongen og beordrede sine vagter, 'Dræb ham!' Kongen var chokeret og spurgte tjeneren, 'Ved du hvad du selv siger?' Tjeneren svarede roligt, 'Jeg er konge i dag. Jeg kan gøre, som jeg har lyst til.'

Kongen blev dræbt og tjeneren forblev konge til evig tid.

Ser du: på samme facon tager sindet kontrollen over os, hvis vi giver det tøjlerne.

Hvor mange af os erkender den enorme intelligens vores krop råder over?

Tag bare vores fordøjelsessystem som eksempel. Hele processen som konverterer brød til blod er højst kompleks og delikat – det kræver højt specialiseret intelligens at omdanne alle mulige typer føde til energien, der skal til for at kroppen kan fungere.

Det der opnås ved hjælp af nogle få meters oprullet tarm ville kræve flere kilometers plads til maskiner og computere, hvis det skulle finde sted udenfor kroppen!

Fordøjelsesprocessen begynder med vores mund. Vi tygger maden og spyttet der udskilles derved starter processen. Der er så mange store og små kropsprocesser som udfører hver deres utrolige funktioner. Vi nedsvælger maden og den går fra munden ned gennem halsen og spiserøret. Smukt tænkt blokeres maden fra at gå ned i luftrøret af de såkaldte epiglottis eller strubelåg. Maden når nu mavesækken, der er formet som en elastisk pose som indeholder en på samme tid højst raffineret og meget kraftig fordøjelsesmekanisme. Alt efter hvilken type mad, der indtages, kulhydrater, proteiner, fedt o.s.v., tilpasser fordøjelsessystemet sig.

Fordøjelsens ild, på sanskrit kaldet jataraagni, står i forbindelse med mavesyren. Maven er sådan en delikat mekanisme, men den indeholder faktisk denne syre, som bruges til nedbrydelse af diverse fødeemner. Maven selv er smukt beskyttet fra syren ved en tyk væg af slim, der omgiver mavesækkens væg hele vejen rundt, og neutraliserer syren på den måde.

Alle de komplekse fødevarer vi spiser er kun et par timer om at blive fordøjet og indoptaget i vort system. Forestil dig det, ikke én eneste af alle de processer behøver vi tænke videre over! Det hele kører automatisk og ekstremt præcist – det tilpasser sig på smukkeste vis alle vores forskellige spisevaner.

Efter maven kommer turen til tyndtarmssystemet. Det er her den mest omfattende del af fordøjelsen finder sted. Det er rent faktisk en meget lang struktur, men den er så smart foldet sammen så den passer ind i et meget begrænset område med mange små lommer, hvilket øger den absorberende overflades udstrækning. De fleste næringsstoffer absorberes via tyndtarmen. Optagelse af næringsstoffer er tyndtarmens hovedopgave. De komplekse produkter som kulhydrater og proteiner er, brydes ned til deres basiselementer og absorberes. De allerede absorberede næringsstoffer transporteres nu videre til leveren til yderligere behandling.

Nu bevæger fødestofferne sig ind i tyktarmen, som først og fremmest tager sig af vandabsorbering. Derefter bliver den føde der ikke kan bruges af kroppen, fibre foreksempel, smidt i en bunke sammen med andre affaldsprodukter og smidt ud som skrald. Det var så kun en meget overfladisk forklaring på fordøjelsen. Men i kroppen er det sådan en kompleks, velorganiseret og veltilpasset mekanisme.

Menneskekroppen starter fra en enkelt celle som mangfoldiggør sig og bliver til omkring 250 forskellige typer af celler.

Forestil dig det, én celle transformerer sig til så mange specialiserede celletyper der udgør komplekse kropsdele! Ikke blot udfører cellerne deres specialiserede job, men selve deres vedligeholdelse kræver at millioner af ting kan gøres på et sekund. Og alle deres aktiviteter skal først koordineres for at kroppen kan fungere som en helhed, en enkelt organisme. Det er et godt eksempel på fordelt intelligens.

Vi er blevet belært om at vor intelligens center er i hjernen. Vi tror vi kontrollerer kroppen via hjernen. Videnskaben har altid sagt at hjernen kontrollerer vejrtrækningen, fordøjelsen, blodcirkulationen og alle sådanne kropsfunktioner.

For nylig har banebrydende forskning udforsket et helt nyt område kaldet epigenetik. En af pionererne indenfor området, dr. Bruce Lipton, en eminent biolog, har forsket på feltet i mere end ti år. I sin bog 'The Biology of Belief' erklærer han at hjernen ikke kontrollerer vores krop. Rent faktisk er der bevis for at hver enkelt celle har en iboende intelligens, selv cellemembranen har intelligens!

Nylig research udført på Sandia National Laboratories, USA, støtter teorien om den intelligente celle. Forskerne studerede her hvordan cellerne reagerer på en skadelig substans – et antigen – som gik til angreb på cellerne inde i kroppen. De konkluderede at selve cellemembranen havde en smuk og kompleks struktur hvormed den slog antigenet ned, og at celle membranen ikke er nær så enkel en struktur som tidligere antaget.

Vores krop er ikke et simpelt centraliseret system af intelligens med hjernen som den store kontrollør. Den menneskelige krop er et højtudviklet distributionssystem af intelligens, der på smukkeste fritflydende vis samarbejder i én helhed.

Noget der er væsentligt at forstå og som måske kommer som et chok for dig:

Du har en selvstændig intelligens i dit system, som kører dit liv for dig uden du behøver at blande dig.

Pt er du af den opfattelse, at det er nødvendigt for dig at kontrollere tingene, styre tingene for at kunne lede et lykkeligt liv. Men sandheden er at den intelligens du havde med i 'bagagen' ved din ankomst her til planeten, den intelligens, der skabte din krop, den kan også styre dit liv på perfekt vis uden din hjælp.

Den intelligens eller energi som udgjorde basen for skabelsen af din krop kaldes også 'bio-memory' – dansk: bio-hukommelse. Det er nødvendigt du

forstår denne vigtige sandhed: det er dig der designede din egen krop med henblik på at opnå visse nydelser, leve et vist antal år og gøre forskellige ting.

*Dr. Bruce Lipton – biolog med speciale i molekylære celler og forfatter til bogen 'The Biology of Belief', berømmet for sit skelsættende arbejde med at bevise sammenhængen mellem genetik og indoktrinering, opdragelse.

Et liv i harmoni med vores naturlige intelligens er et spirituelt liv.

Når du lader dig føde, beslutter du dig for hvilket liv, du vil have, dine fornøjelser og alt du i det hele taget har lyst til skal ske; alt sammen baseret på din opfattelse af hvad der er det bedste livet har at byde på. Den samme 'bio memory' er intelligent nok til at leve, udvikle og ekspandere dit liv. Den vældige intelligens fungerer hvert øjeblik på døgnet uanset om du tror det eller ej, eller accepterer det eller ej. Men vores begrænsede forståelse forhindrer os i at indse det - og vi føler hele tiden at livet burde se anderledes ud end det gør lige nu.

Tillid til den intelligens og at læne sig tilbage og lade den udføre sit job, er det jeg kalder 'devotion' – hengivenhed. Overgivelse til den højere intelligens er sand overgivelse. Et liv i harmoni med vores naturlige intelligens er et spirituelt liv.

Sid venligst med rank ryg. Luk øjnene og vær afslappet uden at bevæge kroppen. Kropsbevægelser skaber tanker. Så hvis din krop er stabil og ubevægelig kan den tage dig med ind i en dybere stilhed.

Meget bevidst og intenst går du nu ind og skaber intentionen at du accepterer dig selv som du er i den ydre verden og i den indre verden lige nu og her.

Sig til dig selv, 'Jeg har rigeligt af gode ting i yderverdenen, besiddelser. Jeg har rigeligt med gode kvaliteter i inderverdenen, mine indre følelser. Jeg

accepterer mig selv ethundrede procent. Hvis jeg har noget ego er det okay. Hvis jeg har skyldfølelse er det okay. Hvis jeg har angst er det også helt okay. Hvis jeg har begærlighed er det bare okay. Hvad end jeg er blevet fortalt er mit, er ok. Selv hvis døden skulle komme til mig om et minut er det i orden.'

Beslut fuldt bevidst, 'Jeg accepterer alting.' Bekymr dig ikke om det er rigtigt eller forkert. Hvilke indvendinger dit sind end måtte komme op med bare accepter dem også.

Accepter nuets øjeblik. Accepter alle de fremtidige øjeblikke. Hvad dit sind end kan forestille sig ville være det værste der kunne ske i dit liv, accepter også det. Hvis det endelig sker kan du alligevel ikke undgå det. Det er uundgåeligt. Forstå altings uundgåelighed og accepter det hele.

Gør dette i 21 minutter.

Din intelligens vil vågne op til dåd og vise dig hvordan du bedst forholder dig i hvert et nu, hver en situation, hvert et forhold til andre mennesker.

Dette kommer måske som en overraskende åbenbaring, men sandheden er at den universelle eller kosmiske intelligens reagerer på hver eneste af vore tanker. Spændende forskning udført af den japanske videnskabsmand Dr. Masaru Emoto* viser den pointe med al ønskelig tydelighed.

Dr. Masaru Emoto eksperimenterede med vand. Han indsamlede vandprøver fra forskellige kilder og udsatte dem for diverse typer at tanker. Så frøs han prøverne ned og studerede bagefter strukturen af de derved opståede iskrystaller gennem et mikroskop og med højhastighedsfotografering. Tusinder af disse krystaller studeredes under strengt kontrollerede forhold for temperatur, nedkølingstid og lys.

Han udførte flere eksperimenter med disse vandprøver – afspillede forskellige typer musik for vandet, talte til vandet, læste højt af oldgamle

livsvisdomsbøger, bad bønner med en vis intention o.s.v. Han kunne konstatere at når vandet udsattes for healingsmusik var vandets krystaller altid smukke og elegante. Det vand, der var blevet udsat for negative følelser eller tanker formede ikke krystaller overhovedet, men snarere opstod en uregelmæssig struktur som afspejlede følelserne hos den person, der havde taget sig af dem.

Vores krop består af henved 70% vand. Mere end 70% af planeten Jorden er dækket af vand. Efter at have studeret tankernes indvirkning på vand kan man levende forestille sig hvilken kolossal virkning vores samlede tanker, ord og intentioner har på planeten og på os!

Da Bharat var under britisk herredømme opdagede de britiske soldater noget underligt: når de skulle fra England til Bharat ombord på deres skibe blev det drikkevand de havde lastet ombord hurtigt fordærvet på vejen ned. Men når de skulle den anden vej og havde lastet vand i Bharat ikke bare holdt det vand sig friskt og drikkeligt hele vejen til Europa, men også efter de var ankommet kunne de blive ved at drikke det til det slap op af sig selv! Da videnskaben gik ind og forskede nærmere i det overraskende fænomen konstaterede den at det pågældende ferskvand var lastet ombord i Calcutta direkte fra den hellige Ganges flod, som tilbedes af millioner af mennesker fra hele kloden. Det havde evnen til at neutralisere skadelige bakterier og rense sig selv.

Milliarder af mennesker har ned gennem tiderne tilbedt Ganges. Naturligt nok har de derved efterladt 'aftryk' af deres fromme tanker i vandet, som er så fantastisk healende og revitaliserende.

I Ægypten har Nilen* været genstand for forskernes studier igennem århundreder. Floden er tusinder af år gammel og studierne af dens måde at flyde på, dybde, turbulens o.s.v. har vist en afspejling af diverse naurkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og flodbølger som enten var sket eller snart ville ske – selv i andre steder i verden, langt fra Nilen selv.

*Dr. Masaru Emoto – japansk forsker og forfatter af bogen 'Vands skjulte budskab' som påviser virkningen af ens tanker og ord på vand og dermed per definition på alle levende væsener.

*Nilen – verdens længste flod, som bugter sig vej gennem Sudan, Ægypten og flere andre lande i Afrika.

Hvad er det, der gør os ufølsomme overfor naturen? Samme tid som vores ego spiller op bliver vi ufølsomme for naturen.

Der var en smuk historie jeg læste om en digter, der som dreng yndede at gå og lege med de vilde dyr tæt ved hans hus. Hans far plejde at advare ham om ikke at lege med dem for de ville måske gøre ham fortræd.

Men han plejede ufortrødent at gå og sidde midt blandt de vilde dyr, når han kunne slippe afsted med det. Han forklarede, 'Når jeg var selvbevidst og bange for at de ville skade mig, kom de aldrig i nærheden af mig; kommunikationen opstod bare ikke, venskabet, forholdet, udeblev.

Men når jeg var modig eller bare legesyg og ikke var tynget af frygt eller selvbevidsthed, plejede kommunikationen og forholdet mellem os at være virkelig stærkt. Jeg kunne tydeligt føle at dyrene forbandt sig med mig og jeg med dem.'

Se, når jeg siger dit ego bliver stærkt mener jeg når din identitet som en 'adskilt person' opleves stærkt i dig. Når det sker forstyrres din forbindelse med naturen. Den uskyldige måde at relatere på er væk. Følelsen af forbundethed er mistet. Det er et af de helt store tab, der kan ske for et menneske.

Det svarer til hvordan en person, der er født blind aldrig kan komme til at forstå, hvad han går glip af. På samme måde vil den kvinde m/k, der har glemt hvordan man lever gennem hjertet, aldrig vide hvad hun har mistet.

Jeg læste om et eksperiment udført for nogen år siden, hvor videnskabsmændene brugte en elektroencephalograf*(EEG) til at studere hjernebølgerne for to mennesker, der sad og mediterede sammen. Det viste sig at visse af parrene, hvis hjernebølger man studerede, havde nærmest synkrone bølger efter at have mediteret sammen noget tid. Disse stærkt forbundne par blev først sat side om side i noget tid. Derefter blev de anbragt i hver deres rum.

Så blev den ene af hvert af de mediterende par udsat for stimulation i form af stærkt skinnende og blinkende lys i det rum, de opholdt sig. EEG hjernebølge optagelsen viste nu – som forventet – en vis aktivitet i hjernen på den pågældende meditator; men forbløffende nok viste det sig, at den anden halvdel af det pågældende par, som altså sad i et helt andet rum, og ikke var blevet udsat for lyspåvirkningen, viste nøjagtig samme aktivitet i sine hjernebølger, umiddelbart og per automatik!

Ser du: det der sker i dit sind virker ikke blot på dig, men har også en indvirkning på folk omkring dig. Rumdimensionen kan ikke holde tanken tilbage. De rejser gennem luften. Derfor er det også, at hjemme hos dig, hvis du en tid er meget bekymret og udtrykker mange negative tanker bliver hele atmosfæren – også for dine familiemedlemmer tung at danse med. De indflydes direkte af den negativitet du udstråler.

*Elektroencephalograf – maskine som ved hjælp af elektroder fastsat til hovedskallen måler hjernebølgernes aktivitet.

Hele vort uddannelsessystem bygger på evaluering af information, ikke på intelligens. Det drives af intellekt og ord, ikke af visualisering.

Når du forsøger at handle udelukkende med information som base, afskærer du din evne til at være intelligent. Hvis man ser logisk på logik, vil det fremgå at logikken selv ikke er logisk. Hvorfor? Fordi livet ikke er logisk. Det kan ikke forklares via mondæn logik og intellekt. Det sker på et plan, der er overordnet intellektet.

Den intelligente person lever fra øjeblik til øjeblik, ikke gennem logik. Han sætter ikke sin lid til færdigkøbte meninger. Han ser udfordringen i hver enkelt situation og reagerer direkte på den.

Den intellektuelle person er som et fotografi; han har fortiden indprentet på sig. Den intelligente person er som et spejl; han reflekterer og besvarer virkeligheden og er derfor spontan.

Intellektet er en smuk mekanisme, men kun så længe det vedbliver at være redskab. Det bør aldrig tillades at blive den kontrollerende myndighed. Når du sætter intellektet til side vil en dybere intelligens vågne i dig. Du begynder at

fungere fra dit center, fremfor fra periferien. Og dit center er ren intelligent energi.

Intelligens kan genopdages. Den eneste vej til genopdagelse er meditationens vej. Meditation ødelægger alle barrierer og alle samfundsskabte forhindringer som stopper dig fra at udøve din intelligens. Ligesom sten der hindrer flodens frie løb, kan fjernes, kan også de 'sten' og blokeringer i sindet, der forhindrer intelligensens frie løb i os, fjernes; og meditation er redskabet.

Intelligens kræver et stort mod; det kræver en vis æventyrlyst! Hvis du altid modigt stiller dig ansigt til ansigt med det ukendte vil din intelligens vokse og skærpes. Den gror kun ved mødet med det ukendte i hvert nu.

Intellekt er sindets leg; et mentalt produkt; det kan aldrig være kreativt. Intellektet er opfindsomt, men ikke kreativt. Intelligensen er kreativ fordi den er del af den guddommelige energi.

Bare prøv det her i de næste 48 timer. Træf en bevidst beslutning om at du ikke vil tænke på dine problemer. Drop intellektet, der fortæller dig at du ikke er kvik nok i dig selv, ikke er intelligent nok til at løse dine problemer spontant som de opstår, at du ikke har det der skal til, for at kunne være så spontan.

Arbejd på at løse dine problemer ligefremt og bevidst og du vil opdage en højere intelligens komme på banen. En erfaring du vil gøre dig, er at selv uden du ved af det, kommer den højere intelligens indover og klarer tingene for dig. Når du bliver følsom for at fornemme det ske vil din bevidsthed udføre det berømte kvantespring. Så behøver du ikke længere arbejde på at opløse dine problemer. Problemerne vil ganske enkelt opløses ved intelligensens spontane leg i dit liv.

Responsibility Elevates You

Med den nyvundne intelligens om hvem vi er og hvad vi egentlig laver her, kommer også følelsen af ansvar for andre. Da ved vi at vi ikke eksisterer uafhængigt af andre, men er sammenkædet med hinanden.

For nogle år siden udbrød tuberkulose epidemi i Tamil Nadu, sydlige Bharat. Til slut fik man skaffet den fornødne medicin og stoppet sygdommens udspreden. De embedsmænd, der havde ansvaret for at udrydde epidemien erklærede stolt, at de havde æren for at have helbredt den. Men tog de så også ansvaret for eller 'æren' for at have tilladt den at sprede sig over hele staten til at begynde med? Nej! De var rent faktisk ansvarlige for at have tilladt tuberkulosen dens spredning i første omgang, er det ikke rigtigt? De skulle have forhindret den helt fra starten og ikke bare taget æren for en kriseløsning!

På samme måde tager vi gerne æren for alt godt, der sker i vores liv, mens vi ikke vil vide af ansvar for det der er mindre heldigt. Vores ansvarstagen er stærkt selektiv.

Først det øjeblik vi tager ansvar for alt, hvad der sker i vores liv vil vi for alvor udvikle os og gro.

Vivekananda udtrykker det så smukt, 'Tag så meget ansvar på dig som du kan skuldre. Des mere ansvar du tager, des mere vil du ekspandere. Ekspansion er den eneste måde at vokse på. Hvs du ikke ekspanderer vil du trække dig sammen og dø.'

Der var engang en mand, der holdt tale om 'Ansvarlighed' i den lokale velgørende forening. Han brugte et eksempel, som netop var sket få dage forinden. Han sagde, 'En ven og jeg var på vej ned ad gaden over til parken, da vi ser en hjælpeløs mand ligge bevidstløs på vejen.' Han holdt inde og betragtede tilhørernes interesserede ansigter.

Så fortsatte han, 'Ingen havde besværet sig med at hjælpe ham. Ikke blot det, men da vi kom tilbage efter vores gåtur, lå han der endnu!'

Istedetfor at skyde skylden på andre, lad os se ind i os selv og se på hvad vi selv bidrager med for at løse problemerne. Jo mere du tager ansvar for, jo mere vil du vokse. Kun når du føler dig ansvarlig for alt hvad der sker omkring dig, vil du være en leder. Indtil da er du bare en af alle de, der lader sig lede.

*Vivekananda – første discipel af Ramakrishna Paramahamsa. Grundlægger af Ramakrishna Ordenen. Én af de største østens mystikere fra det 19.århundrede, som tog ansvar for at udbrede kendskabet til hinduismen og yogaen i Europa og Amerika.

Først når du tager ansvar for alt, der sker omkring dig, er du en leder.

En af mine disciple spurgte mig engang, 'Swamiji hvordan kan det være at så meget energi flyder gennem dig?'

Når du føler medfølelse med andres lidelse bliver det til ansvarlighed, som udtrykkes i form af energi, det er såmænd bare det. For den sags skyld vil hvem som helst der tager ansvar for lidelse, straks begynde at udstråle energi.

Vær helt med på den, du kan kun komme ordentligt op at stå via at tage ansvar for folks vækst, kun hvis du føler dig ansvarlig for at løfte dem op. Når du ærligt kan sige, at du vil gøre alt der står i din magt for andre, når du rejser dig med ansvarlighed, da ekspanderer du og den guddommelige energi flyder gennem dig. Overvej hele dette begreb så du virkelig for alvor forstår det.

Når du er fri af egoet og står op med ansvarlighed indtræffer ekspansionen og du kan blive som bambusfløjten. Da, som luften, der kommer ind i bambus fløjten som lydløs luft og ud igen som musik, vil også den luft, der flyder ind i dig bevæge sig gennem dig som energi!

Når du tager ansvar ændrer sig hele din erkendelse af virkeligheden. Selve måden dit sind fungerer på ændres, strukturen fornyes. Mange af os lever som slaver. Foreksempel, hvis du arbejder otte timer på dit kontor med blot at udføre ordrer vil du til slut være sløv og træt. Hvis du istedetfor tager ansvar og initiativ vil de samme otte timer gå som en leg – en sjov leg vel at mærke.

Tag som eksempel en person, der kører sin egen forretning og en anden person, der arbejder for et firma. Ejeren af forretningen bærer det fulde ansvar for sin gesjæft, mens han, der blot er ansat et sted ikke oplever samme grad af ansvarlighed. Føler han sig ikke særligt ansvarlig vil hele arbejdet nemt blive en

tung byrde for ham. Der er minimal eller slet ingen selv motivation. Han bliver ved med at kigge på uret for at se om det ikke snart er fyraften. For ham er livet kun værd at leve omkring den første… lønningsdag! I løbet af en måned ofrer han niogtyve dage af sit liv blot for at opleve en sjov dag. En fornemmelse af personligt ansvar kan hjælpe til at vende det billede. Det personlige ansvar kan udrette store ting.

Når du rejser dig med ansvarlighed bliver du én man kan regne med, en gavnlig indflydelse. Indtil da er du en byrde for dig selv og for andre. Vi ræsonnerer ofte at vi jo bare er almindelige lønslaver og hvorfor skulle vi tage det ekstra ansvar, når selv lederne ikke gør det.

Jeg skal betro dig en ting, når viceværten udfører alle sine pligter til punkt og prikke inspirerer det andre. Ser du, lederen af en organisation bliver jo nødt til at være ansvarlig. Og det får han ikke ekstra point for! Men én, der sidder mindre højt oppe ad stigen og som dog udviser ansvarlighed er en sand inspiration.

Der er langt større chance for at en lavt placeret person inspirerer ved sit eksempel og sin ansvarlighed end folk der sidder højere oppe i systemet ville gøre det. Så du behøver altså ikke vente med at tage ansvat til du er blevet forfremmet(!)

For det andet tro ikke, at i og med dit embede er underordnet behøver du ikke udvise ansvar.

For det tredje, tillad det kognitive skift – en ny erkendelse – at opstå i dig.

Der er en smuk historie om Buddha. Det siges at når Buddha gik sin tiggergang efter mad, fremstod han selv som en konge mens de, der gav almisse til ham lignede tiggere! At fremstå som tigger eller som konge har intet med din status eller velstand at gøre. Det handler om din indre tilstand.

Når du tager ansvaret for hele kosmos vil du ekspandere og ligne en leder, du vil blive leder. Den, der sidder på tronen, men som ikke tager ansvar, men i stedet udpeger andre som de ansvarlige (specielt hvis noget går galt!) han vil virke ussel. Tilstanden er det, der tiltrækker statussen. Men statussen kan aldrig af sig selv bevirke tilstanden. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM tilstanden er forskellig fra THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs status.

Når du rejser dig med ansvar forsvinder dine problemer af sig selv. En ny imtelligens vågner til live i dig. Tro ikke du er egoistisk. Ego er væsensforskelligt fra ansvarlighed. Når du oplever ansvar vil du tage initiativet, du vil ikke føle dig egoistisk. Det er kun når du tænker at du ville have gjort det bedre end den og den anden person, at egoet rører på sig. Når egoet først kører showet ryger ansvarligheden ud ad vinduet.

Jeg siger altid til folk, 'Tænk ikke at du har en vis portion energi og at du vil arbejde i forhold til den energi. Nej. Hvilket arbejde du end påtager dig, hvilket ansvar du tager på dig, vil den fornødne energi flyde til og udtrykkes. Du vil have energi i overensstemmelse med de pligter, det ansvar du har taget på dig. Hvilket ansvar du end tager på dine skuldre, vil du opdage at dit indre rum udvider sig i overensstemmelse med ansvaret, og den fornødne energi flyder

til!'Føler du ansvar for alt der foregår omkring dig, bliver du pludselig en leder. Du begynder at transformere dit eget og andres liv. Ansvarlighed er en af vejene til bevidst vækst.

Ansvarlighed er en bevidsthedstilstand.

Du har kun nødig at gøre to ting: at tro på livet er godt, og at vide at du kan udvide dig i takt med de ansvar du påtager dig.

Og noget andet: når den udvidelse sker så bare hold fast og vid det er en transformationsproces, den tager den tid, den nu tager; vær tålmodig. Tålmodighed under transformationsprocessen er det jeg kalder tapas eller at gøre bod. Der er en smuk talemåde i Shirdi Sai Babas* lære, 'Shraddha Saburi' – tillid og tålmodighed. Det er livets essens.

Hvorfor tillader vi ikke store omskiftelser i vores liv? Fordi vi ikke har tilliden til at livet vil føre os et nyt sted hen. Hav tillid og tålmodighed. Den enkle sandhed er at når du påtager dig et større ansvar, vil du simpelthen vokse og have det mere energi til din rådighed.

Ser du, med enlightenment eller oplysning følger et vældigt ansvar. Den bringer en mægtig 'sammenpresset' medfølelse. 'Presset' er det rigtige ord at bruge! Hele dit væsen vil vibrere med intens medfølelse; med en meget, meget dyb medfølelse.

Lad mig berette en virkelig hændelse for dig:

En tidlig morgen rejste Vivekananda sig pludselig op og erklærede, 'Jeg har rigtig ondt i højre hånd. ' På det tidspunkt lå han på en seng. Han sagde, 'På denne side af havet er der et land, der gennemlever frygtelige pinsler grundet en eller anden type naturkatastrofe. Vær sød at finde ud af hvor der er brug for os, og send vores swamier ud for at udføre redningsarbejdet.' Næste morgen fik de besked om at der havde været et jordskælv på én af naboøerne. Alle swamierne styrtede afsted for at hjælpe de nødstedte.

Vivekananda var følsom for de folks smerte og oplevede den som om det var ham selv – på trods af, at det skete mange hundrede mil væk!

Med oplysningen vil stort set hele kosmos opleves inden i din egen krop. En dyb sammenpresset medfølelse lander på dig samtidigt med oplysningens oplevelse. Forstå det ret, det er et kæmpemæssigt ansvar. Det er ikke blot frihed. Det er også et megaansvar.

De fleste af os afventer den rette status før vi vil påtage os et ansvar. Vær helt klar over det, sådan fungerer tingene ikke. Kun hvis du tager ansvaret op, vil positionen komme. De, der venter på positionen, vil aldrig tage ansvar også selvom de opnår den ydre status! De vil bare finde endnu en 'god' undskyldning, det er det hele.

Vær helt klar over det, ansvar er en bevidsthedstilstand.

Mange folk tror, at hvis de bliver oplyste, vil de få en gylden trone. De regner med at nogen vil komme og give dem mad og et sted at bo. De regner med at folk vil tilbede deres billede, deres foto. Hvis du betragter en oplyst mester og hans status og beslutter at opnå oplysning for at få samme status, så vil du blive

snydt! Hvis derimod du ser den oplyste mesters tilstand og prøver at opnå den, vil du få succes. Du vil være lykkelig. Du vil nyde det. Det er forskellen mellem indre tilstand og ydre status.

Når vi tager ansvar for andre er vi ikke længere fokuserede kun på os selv. Vi tjener andre. At tjene andre er lederskab. At sørge for sig selv og ens egne behov uden at tænke på andre er fravær af lederskab.

Der er et hav af bøger om lederskab nutildags – om hvor væsentligt lerderskabet er for firmaets succes. Der er rigeligt med såkaldte lederskabs guruer som træner og oplærer folk indenfor organisationerne i at 'udvikle' lerderskab. Men når vi kigger på alle organisationer, såvel private som offentlige og hvad enten de er profit – eller service orienterede, så er den sande leder en sjældenhed.

Hvis du ser på en hvilkensonhelst organisation vil du se at det som oftest er under 1% af samtlige ansatte, der ender op i en leder stilling. Hvis vi undersøger de profitorienterede virksomheder kan vi sige, at der formentlig er maksimalt 1% af samtlige organisationer, der kan bryste sig af at være ledende indenfor deres område; i betydningen at være succesrig på alle deres forretnings områder – økonomisk overskud, levering af gode produkter og tjenesteydelser, samfundstjeneste, tilfredshed for de ansatte, etc.

Så lad os anslå at de sande ledere udgør omkring 1% af 1% af de succesrige forretningsimperier. Det betyder reelt at kun cirka 0.01% af den samlede arbejdende befolkning rent faktisk har sande lederskabskvaliteter i sig! Det samme vil kunne siges om organisationer på andre områder. Det er det jeg mener, når jeg siger, at sande ledere er sjældne.

Lad os nu prøve at forstå hvorfor det forholder sig sådan:

• 1. Hvad er lederskab?
• 2. Kan ledere 'skabes' eller må man være født som leder?
• 3. Hvilke er nøgleingredienserne, der udgør en succesrig leder?
• 4. Hvordan kan det være at nogen ubesværet og af sig selv falder ind i rollen som leder, mens de fleste andre må knokle derudaf?
• 5. Hvordan gå i gang med vor individuelle rejses proces mod at blive leder?

Lad os nu se på disse spørgsmål eet efter eet.

Så mange bøger er skrevet om emnet af management guruer, professorer og konsulenter. De fleste af dem har talt om hvordan den succesrige leder bør være. Der er et hav af kurser på markedet kørt af firmaer med speciale i netop lederskab, gruppearbejde, etc.

De af mine disciple, der har en baggrund i selskabsverdenen har beskrevet for mig hvordan disse kurser køres og hvad de har ønsket at opnå gennem dem. De har også fortalt mig at om end kurserne har været nyttige for dem på kort sigt, plejer effekten af kurserne at fade ud relativ kort tid efter deres afslutning.

Jeg hører om weekend 'bootcamps' hvor gruppens sammenhold bygges op ved hjælp af at klatre i reb, lege nogle lege, skabe noget venskab på forskellig vis. Hvad jeg kunne forstå på mine disciple er at disse træningsprogrammer primært arbejder på det ydre plan, men kun gør lidt eller intet for at ændre eller forbedre individets 'indre software', så at lederskab vil udstråle fra individet. Lederskab er for mig ikke en kvalitet, men en oplevelse som kan udstråle fra den person, der har oplevet reel indre vækst og transformation.

Lad mig give dig nogle forklaringer på begrebet lederskab, som det almindeligvis forstås. Hvis du søger på nettet under termerne 'lederskab' og 'leder' vil du forbløffes over de millioner hits, der kommer op! Her for nylig da jeg googlede ordet 'lederskab' var der 156 millioner hits og ordet 'leder' havde 258 millioner!

Så hvad end der bør siges eller skrives om de emner er allerede sagt! Så jeg er her primært for at give jer et par eksempler fra de ledende management guruers

koncepter af en leder og hvad der er mere væsentligt give jer en ægte forståelse, værktøj og teknikker til at blive leder og hvordan enhver kan udstråle lederskab som resultat af personlig transformation!

Ser du, alle mennesker er potentielle ledere. Lederskab er ikke en kvalitet som kun de heldige få er fødte med, som det ellers tros i dag. Alle kan blive en leder og lederskabet fødes ud af ens evne til at tage ansvar for en organisation, situation eller specifik gruppe.

En masse er sagt af en mænge folk om hvordan en leder bør være. Men kun meget lidt er sagt om hvordan man så kommer derhen. Hvad mener jeg nøjagtigt med det?

Er lederskab en kvalitet man er født med eller fremelsker? Hvordan udvikle lederevner? Kan et menneske, der sidder i personlige problemer og forvirring til halsen virkelig lede en organisation?

Før vi går ind i disse detaljer så lad mig starte med at sige at ja, lederskabs evner kan fremelskes og udvikles. Det hele handler om at opnå lederens bevidsthedstilstand og ikke om at opnå lederens status.

Når du læser dette så tro endelig ikke jeg nu vil tage dig ud på en åndelig rejse! Den proces jeg vil tage dig med igennem er en gennemprøvet, bevist videnskab om personlig transformation. Den er produkt af ti tusind års forskning og udvikling fra østens system af den indre videnskab. Hvad mener jeg med det?

For det første må man forstå at alle civilisationer til alle tider har fokuseret deres energier på specifikke områder. I Vesten fokuserede de deres anstrengelser på de ydre videnskaber, fornyelse, opdagelse og skabelse af produkter og tjenester til forbedring af livet og dets komfort. Disse yderverdenens videnskabsmænd har gjort en stor indsats og opdaget så mange produkter og services som har været til den samlede menneskeheds fordel og forbedret livskvaliteten for mennesker i hele verden.

Ligesom der er en ydre videnskab er der også en umådelig varieret inder verdens videnskab, omkring alt, hvad der ligger inden i os. Inderverdenens

videnskabsmænd, eller rishier som de kaldtes på deres tid, arbejdede med mange forskellige værktøj og teknikker for at handskes med de forskellige emotioner vi oplever og vort sind som sådan. Gennem de foregående ti tusind år har disse videnskabsmænd af den indre verden skabt værktøjer og teknikker som hjælper til at styre vores følelser og overvinde stress og emotionel depression. De har skabt teknikker med hjælp af hvilke vi kan leve i harmoni og lykke med os selv. Disse værktøjer og teknikker er hvad jeg kalder meditation.

Så det meste af min diskussion omkring lederskab vil fokusere på at give en forståelse af menneskelige følelser, sindet og hvordan vi kan udnytte disse enkle forståelser fra de indre videnskabsfolk til at føre et succesrigt og tilfredstillende

liv.I de fleste organisationer har lederne opnået status af leder (fremfor til.eks. at være født til jobbet). De har ikke nødvendigvis opnået lederens tilstand. Hvad mener jeg med det? For at forstå det så lad os først kigge nærmere på de nøgleingredienser, der skaber den succesrige leder.

En lille historie:

Der var engang en mægtig krig mellem to lande. Krigen havde stået på en rum tid allerede og soldaterne var efterhånden godt trætte af kampen.

En varm eftermiddag kom en mand i civilt tøj ridende forbi en lille gruppe soldater, der var i færd med at grave et kæmpe hul. Gruppelederen råbte sine ordrer ud og truede alle med straf hvis ikke arbejdet var færdigt indenfor en time.

Den fremmede rytter stoppede op og spurgte, 'Undskyld hr., men hvorfor råber du bare ordrerne ud? Hvorfor hjælper du dem ikke selv?'

Gruppeføreren så på ham og svarede, 'Hvad mener du med det? Jeg er lederen. Mændene gø,r som jeg siger, de skal gøre.' Så tilføjede han, 'Hvis du synes det er så vigtigt at hjælpe dem, kan du jo bare selv gå i gang!'

Manden lod sig glide af hesten og begyndte at gå op mod soldaterne. Gruppelederen var noget paf! Manden valgte sig et værktøj og gik i gang med at hjælpe soldaterne og arbejdede sammen med dem indtil jobbet var udført!

Inden han tog afsted igen roste manden soldaterne for vel udført dåd og henvendte sig derefter til lederen.

Han sagde, 'Næste gang din høje status afholder dig fra at hjælpe dine mænd, bør du informere de højere autoriteter om det, så skal jeg sørge for en mere permanent løsning.'

Gruppeføreren var nu vildt forbløf et. Først nu, da han fik set nærmere på manden gik det op for ham, hvem det var; rytteren var ingen anden end hærens general!

Vi må nu spørge os selv om hvor mange såkaldte ledere der sidder rundt om i organisationerne og er nøjagtigt som den gruppefører. Og hvor mange kender du som udviser samme kvaliteter som generalen?

Uanset hvor de sidder i deres organisation vil du sikkert være enig i, at majoriteten af de såkaldte ledere rundt om minder betydeligt mere om gruppelederen end om generalen. De har lederstatus nuvel, men ikke lederbevidsthed.

Der er kun meget få folk, der virkelig er rede til at gøre det, der skal gøres.

Hærens general udviste nogle af nøglekvaliteterne i skabelsen af den sande leder:

• 1. Ærlighed og Ansvarlighed
• 2. Oprigtig omsorg for andre
• 3. Tillidsfuldhed
• 4. Effektivitet og lateral tankeevne
• 5. Opmærksomhed ned i detaljen
• 6. Gennemslagskraft og Effektivitet
• 7. Tænkning og Handling udfra et stort anlagt perspektiv

Hvad mener jeg med begrebet 'Leder Bevidsthed'?

De fleste af os opnår måske nok status af leder, men ikke tilstanden. Tilstand er helt forskelligt fra status. Status er samfundsskabt. Når du anfører en gruppe mennesker, hvis du enten er tvunget til at tage ansvaret for en vis afdeling eller du gør det af grådighed – medfølger status. Men selve bevidstheden eller den indre tilstand er noget helt andet.

Når jeg bruger ordet tilstand, mener jeg at dit indre rum eller space, dit væsen, skal være modent til at styre det du går ind i, eller det ansvar du påtager dig. Når vi kun opnår den ydre status, men ikke har vundet tilstanden indfinder sig alle de problemer vi allerede kender så godt fra finansverdenen – stress og spænding på det personlige plan, og sladder og politik indenfor gruppen. Alle disse problemer opstår når du ikke har den indre modenhed, men kun den ydre status.

Jeg forsøger at udtrykke østens store traditioners sandheder – om hvordan man opnår lederbevidsthed, hvordan opnå lederens tilstand og ikke blot hans status. Se, status er nemt nok, tilstanden er noget, der skal arbejdes for.

Statussen vil per definition følge den mand m/k, der allerede har den indre tilstand. Selv hvis den ydre status tager sin tid om at indfinde sig, vil det ikke bekymre ham spor, han vil leve som en konge! Selve hans liv vil være fuldbyrdet. Den uvurderlige oplevelse af at være dybt tilfredsstillet eller fuldbyrdet opstår i de mennesker, der opnår lederbevidsthed.

Hvad mener jeg med udtrykket 'lederens tilstand'?

En sand leder er en person, som er parat til bevidst at tage ansvar, som er rede til at tage livet som det kommer og ikke er konstant hængt op på fortiden eller sine erindringer. Hvis du er afhængig af din erindring, hvis du er afhængig af fortiden for at træffe beslutninger, kan du være sikker på eet, du bliver ledt fremfor at være den, der leder.

Evnen til at reagere spontant på situationer som de opstår, er det jeg kalder ansvarlighed.

En ansvarlig leder er en person, der er i stand til at reagere spontant på situationer, som er frisk og vital, som ikke er bundet af fortiden.

Lad mig give dig et lille diagram som viser sindets måde at arbejde på, hvordan ledertilstand vindes og lederbevidsthed opstår i os. Lad os forstå hvordan sindet arbejder – hvordan vi modtager data, bearbejder dem og træffer beslutninger.

Hvordan Sindet arbejder

Bevidst (Tp) Bearbejdningsperiode

A. Sind – det er det – identifikation

B. Erindring – det er ikke det – udelukkelse

C. DSP – digital signal processor

D. Øje

Ubevidst (Tp) Kvantespring

A. Manas/ Ego – Gør sådan - Beslutning

B. Chitta

C. Chakshu

Foreksempel ser du noget gennem øjnene. Selvfølgelig, du modtager jo information gennem alle fem sanser – øjnene, ørerne, næsen, tungen og berøringssansen. Nu og her, lad os bare se på øjet specifikt. Når du ser med øjnene går filen eller 'sagsdokumentet'/ informationen straks videre til et rum kaldet chakshu,* som er indrettet ligesom en Digital Signal Processor (DSP). Hvad du end ser gennem øjnene konverteres til et bio-signal, ligesom en digital signal fil. Denne fil går nu videre til et rum benævnt chitta* på sanskrit, som er ligesom en computers hukommelse. Her begynder identifikationsprocessen. Eksempelvis, du ser nu denne bog – filen går først til DSP, chakshu, hvor den

konverteres til et bio-signal, som herefter kører videre til chitta, det samlede erindringslager.

Erindringen påbegynder en analyse – 'Dette er ikke en sten, det er ikke et træ, det er ikke et dyr…' Udskillelsesprocessen foregår i erindringen. Næste punkt, identifikationen, 'Dette er en bog,' finder sted i sindet eller manas.* I sindet identificerer du nu, 'Dette er en bog', 'Det er en bog om åndelige emner', 'Den er skrevet af et oplyst væsen.'

Efter identifikationen kører filen videre til et space som jeg kalder 'ego', beslutningscenteret. I egoet begynder du nu at tænke, 'Hvad har det her med mig at gøre?' Hvis nu dine tidligere oplevelser med bøger indenfor den gruppering har været gode, vil du træffe beslutning om at læse videre. Har dine oplevelser i fortiden ikke været så heldige, hvis du følte, 'Åhr, det er ikke tiden værd, jeg kedede mig bravt sidste gang,' eller 'Jeg har allerede læst sådan nogen bøger før, men fik ikke rigtig noget ud af det,' hvis du føler dig negativ, vil du beslutte ikke at læse videre. Egoet træffer beslutning med fortidens oplevelser som grundlag. Således fungerer dit sind.

Nuvel, det vigtige at forstå her, er at beslutningen træffes ubevidst. Hvis processen sker som beskrevet ligeud ad landevejen vil du ikke have problemer, tingene vil køre for dig i dit liv. Alt vil køre som smurt i olie!

Men, men, denne proces er ikke altid så enkel og ligefrem. Nogle gange begynder tingene at ske på en ubevidst facon. Foreksempel, hvis du blev såret eller ked af det over noget du engang læste i en tilsvarende bog, så vil selvsamme øjeblik du ser bogen her erindringen om den sårethed, de følelser fra fortiden vågne op.

Ser du, i dit liv, hvis du er såret eller foruroliget på et bestemt sted eller i en specifik situation eller af en person, der havde noget bestemt tøj på, så vil, næste gang du kommer til det sted, er i den situation eller møder en person, der har samme type tøj på, som ham der sårede dig, vil du per automatik genopleve samme stemning igen, også selvom du logisk set udmærket godt ved, at den person du har for dig er ny og intet har med din fortid at gøre, eller hvis det er et bestemt fysisk sted, der genvækker den smertefulde erindring, ved du godt at stedet i sig selv er neutralt, men ikke desto mindre går du igennem møllen af fortidige følelser. Det er det jeg kalder 'samskaras' eller erindringsspor.

Disse indgraverede erindringer forvrænger eller forstyrrer din beslutningstræfningsdygtighed. Ser du, hvis hele den proces, der foregår i sindet i henhold til det skema jeg netop har gennemgået skete fuldt bevidst, ville det være en ligefrem og logisk proces. Men takket være vores underbevidste sind er processen meget ofte langt fra at være enkel og ligetil. Som tidligere beskrevet har vi det med at lade fortidens oplevelser med specifikke personer eller situationer farve vores syn på og mening om helt nye mennesker eller situationer, der opstår i nutiden og som reelt set intet har med fortiden at beskaffe. Det er i det rum politik opstår! Hvor tingene glider af lave og udvikler sig ulogisk. Det er rummet hvor dine erindringer eller 'engrammer' sidder i førersædet og du reelt ikke aner, hvad det egentlig er du selv beslutter!

Lad mig give dig endnu et eksempel for at øge din forståelse for hvad underbevidstheden er. Hvis vi analyserer det logisk og bevidst ved vi alle at rygning er skadeligt for helbredet. Hvis vi følger processen fra øje til sind ved du nu at rygning er skadeligt for helbredet i henhold til data, der er opsamlede af dine diverse sanser. Men pludseligt og på trods af at din logik fortæller dig du ikke bør ryge, træffer du beslutning om at ville ryge – fuldstændigt udenom din logik og din bevidsthed. Det er de underbevidste engrammers magt, det er der de sidder.

Selvom du er dig fuldt bevidst om rygnings skadevirkninger – i det øjeblik filen kører frem til egoet, når filen tager det kvantespring, beslutter du da bare, at jo, jeg vil da egentlig ryge nu. Måske er der en erindring eller en oplevelse du havde engang, som fik dig til at slappe af når du røg. Eller måske da du røg mens du var ung følte du dig som en helt/inde. Så disse erindringsspor er blevet associeret med rygevanen og på grund af dette engram beslutter du at ryge, på trods af al fornuft og alt hvad din bevidsthed fortæller dig.

På samme måde er det med mange ting i dit liv. Selvom du så udmærket godt ved hvad der er det rigtige, beslutter du at gøre noget helt andet – fordi du er under den kraftige indflydelse fra dine engrammer. Dit liv er i den grad styret af ubevidste erindringsspor, som er helt udenfor din kontrol. Du bilder dig måske ind at være den, der tager beslutningerne, men sagen er at det er dine ubevidste engrammer der kører showet!

Disse samskaras eller engrammer er motiverende faktor bag hele vores væremåde. De er årsagen til at vi opfører os på visse måder overfor visse folk. Engrammerne har en tendens til at tilsløre vores dømmekraft. De øver deres indflydelse på hvordan vi udfører tingene i vores organisationer. Det er disse engrammer som dikterer vores produktivitet, sociale adfærd og evnen til samarbejde med andre, dømmeevne og alle vore reaktioner og generelle

opførsel. Men engrammerne forstås aldrig for hvad de er, og hvad værre er, der lægges aldrig vægt på dem i forbindelse med træningen i lederskabsudvikling.

Østens mystikere og inderverdens videnskabsmænd har tilbragt tusinder af år med udvikling af værktøjer og meditationsteknikker, der kan rense os for og befri os af disse indgraverede erindringer. Disse samskaras kan effektivt udraderes v.hj.a. diverse meditations teknikker.

For nylig besøgte jeg en af mine tilhængere og så en smuk one-liner på væggen i dagligstuen:

'Jeg er chefen her i huset; det har jeg min kones tilladelse til at sige!'

På samme facon tror du måske du er bossen, men det er dine ubevidste engrammer, der leder dig! Så længe du er i disse ubevidste samskaras' vold kan du aldrig opnå lederens tilstand eller bevidsthed. Du kan måske opnå status af leder hvis du presser dig selv til det yderste og absolut vil det med vold og magt.

Hav det klart for øje, hvis det koster dig svare anstrengelser at sidde i chefstolen, er det givet at du kommer til at skabe samme lidelse og kamp for dine ansatte!

Igen og igen vil dit sind fortælle dig, 'Når jeg har haft det så hårdt, skal de da også igennem møllen!' Du vil reproducere dit eget mentale set-up, dit eget sinds struktur i andre. Det kan blive en rigtig de-motiverende faktor i enhver organisation.

En lille historie:

En skønne dag spørger chefen den ansatte, 'Sig mig, hvordan kunne det tage dig seks måneder at gennemføre så simpel en opgave?'

Den ansatte svarer, 'På grund af dine forvirrende ordrer, konstante ændringer og korte arbejdsdage!'

Meget er sagt og skrevet om emnet organisations - produktivitet. Produktivitet er blevet mantra i selskabsverdenen igennem de seneste to - tre årtier. Som resultat af computerens, internettets og mobiltelefonens opfindelse er verden blevet et meget mindre sted. Som produktiviteten har været stigende i mange firmaer verden over, har prisen til gengæld været høj – de ansattes fysiske og mentale sundhed og velvære har lidt. Lad os nu søge at forstå hvad produktivitet egentlig er, og hvorledes ydeevnen for virksomheder kan forbedres uden stress som bivirkning.

Helt enkelt sat op kan produktivitet måles som:

Produktivitet = Output / Input

Måleenheden for output kunne omfatte individets eller gruppens antal færdigløste opgaver eller selskabets samlede indtægter. Målestokken for input kunne inkludere antal arbejdstimer brugt på et vist projekt, fabrikationsomkostninger etc.

Milliarder af dollars bruges hvert år af firmaer verden over på forøgelse af den menneskelige produktivitet. Størstedelen af anstrengelserne tager sigte primært på at oplære de ansatte i nye færdigheder som af organisationen menes at være relevante, eller på forbedringer på teknologisiden, computere, internet eller andre former for medie – og kommunikation. Somme firmaer investerer også i udvikling af såkaldte 'bløde værdier' såsom evnen til at omgås andre, udvikling af sammenholdet i de enkelte arbejdsgrupper i organisationen, etc. men de fleste af de programmer går på udvikling af den bevidste del af sindet – handlinger, opførsel og opfattelser, der er ganske overfladiske. Men da mere end 90% af vores følelser og væremåder ligger dybt begravede under vort sinds overflade er det ret nytteløst kun at se på den bevidste del. Sigmund Freud, psykoanalytikeren, gav navn til de 90% af sindet og kaldte det underbevidstheden.

Hvis vi ser på sindet er der tanker og sansninger akkumuleret i den bevidste del af sindet. Men der findes også dybereliggende erindringer og oplagret viden som vi benytter som hjælp til problemløsning. Så er der en hel række af følelser og oplevelser der ligger indlejrede i den ubevidste del. Det er her vores samskaras eller indgraverede erindringer holder til.

De fleste af selskabsverdenens træningsprogrammer fokuserer på den bevidste del af sindet for tilføring af ny viden eller specifikke færdigheder. Men faktisk er det som om vi sidder på en vulkan, der bare venter på at gå i udbrud! Det er disse skjulte følelser, der får os til at være ineffektive og ligefrem ulogiske engang imellem.

Så samskaras eller erindringsspor griber forstyrrende ind i vore beslutningsprocesser og kan med rette kaldes sindets ineffektualiteter! Des flere engrammer jo mere formørket er vores tankeproces og des lavere vil 'outputtet' eller ydeevnen være. Med andre ord, fremstillingen af et bestemt resultat eller output vil tage desto længere tid, des flere folk eller omkostninger, desto flere samskaras vi har et arbejde med. Så des flere samskaras, des lavere produktivitet.

De fleste læsere, der har studeret psykologi, vil være bekendte med den freudianske forståelse af sindet. Traditionel træning og færdighedsudvikling i de forskellige organisationer henvender sig kun til den bevidste del af sindet, som kun udgør ti procent af dit potentiale. Halvfems procent af potentialet kan kun aktualiseres via arbejdet med samskaras. Dette enorme potentiale kan opleves via meditationsteknikker.

For at give dig et eksempel på det jeg lige har beskrevet, vil jeg gerne have lov at tage femten minutter af din tid på en enkel øvelse. Tag et hvidt stykke papir og bare nedskriv alt hvad der kommer op i dit sind. Vær opmærksom på ikke at redigere, filtrere eller bedømme en eneste af de tanker der kommer op i sindet. Bare lad som om du er en tankebåndoptager, der uden bedømmelse, helt neutralt nedskriver alt. Så, efter de femten minutter er gået lægger du kuglepennen fra dig og læser det du lige har skrevet.

Hvis du ærligt og redeligt har nedskrevet alt, der rørte sig i sindet, vil det ikke undgå din opmærksomhed at det er én gang herreløse, uforbundne, ulogiske tanker, som kontinuerligt er på rejse gennem sindet. Disse tanker er som friktion i en maskine. De gør maskinen yderst ineffektiv og uproduktiv. Det er hovedårsagen til lav produktivitet.

Adskillige af mine disciple, som er gået gennem denne proces og bevidst har arbejdet på at eliminere deres samskaras kommer ofte og fortæller mig at de nu oplever at have så meget mere tid i deres travle liv, eftersom de ikke længere er besværede af et vankelmodigt sind og ulogiske tanker.

Værktøjet til tilintetgørelse af disse samskaras er det jeg kalder meditation. Eliminationen af disse tanker fra sindet svarer til at slippe af med friktionen i en maskine, hvorved den bliver så meget mere effektiv og produktiv.

Tusinder af mennesker fra alle racer, nationaliteter og social og økonomisk baggrund har gennemgået den proces det er at tilintetgøre sine samskaras, i vore meditationsprogrammer. Tusinder af mennesker kommer og fortæller mig at udover at de er blevet mere produktive generelt, er deres forhold til andre også blevet meget bedre, de føler sig mindre stressede og er mere kreative og innovative i deres personlige og professionelle liv. Jeg har også haft spændende samtaler med ledere indenfor erhvervslivets top og Nobel Prismodtagere vedrørende dette emne – og de har alle delt deres oplevelse af forbedrede nytænknings og intuitive evner som følge af frigørelse fra samskaras - med mig.

Så vi kan nu udbygge ligningen som beskriver produktivitet. Vi kan gentage ligningen som følger:

Produktivitet = Output/Input

Input = (Intellekt + Tekniske færdigheder + Samskaras)

Som du ved lever vi med vort sind 24 timer i døgnet, 365 dage om året. For de flestes vedkommende kører sindet konstant, analyserer, dømmer og fordømmer andre, har forskellige følelser og reagerer på situationer, hvilket alt sammen er afhængigt af niveauet af samskaras, der 'forfølger' os.

Uden byrden af disse samskaras vil du opdage, at din iboende intelligens og de evner du har udviklet gennem din uddannelse, træning eller livsefaring vil blive brugt direkte fremfor at ligge og blive slynget fra side til side i dit sind. Du vil opleve produktiviteten forhøjes drastisk!

Dette er et område, der er stort set uopdaget af selskaber og organisationer. Men der findes enkle værktøj og teknikker fra østens mystikere udarbejdet for at rense sindet for disse samskaras.

Nogen gange spørger folk mig, 'Hvis vi er fri af samskaras vil vi så holde helt op med at tænke? Bliver vi ikke bare dovne og selvglade?' Jeg skal sige dig noget, det er lige modsat! Vær venlig at tænke tilbage på den teknik jeg gav dig for noget tid siden, hvor du skriver din tankestrøm ned på et stykke papir igennem femten minutter. Hvis sindet er fri for samskaras ville du på det stykke papir se noget helt andet, et kvantespring i intelligensniveau, kreativitet og en helt anden type visdom ville blive udtrykt. Du vil udvikle intuitive evner og evne til fornyelse helt af dig selv, fra dit indre vil det opstå.

Forstå det ret, dette er ikke en eller anden mystisk zone du er på vej ind i. Sandheden er blot den, at vi alle har iboende intuitive evner. De har været overskygget af vægten af samskaras. Lad mig nu forklare hvordan et sind-krop system, der er fri af samskaras vil forbedre sin intuition og sin evne til nytænkning.

Intuition er et skønt emne. Hvis du spørger topledere, CEO's, i diverse selskaber verden over hvordan de traf de helt store beslutninger i deres liv, vil du igen og igen blive overrasket over deres svar. Atter og atter fortæller de os, at deres succes stammer fra et eller andet udenfor intellektets sfære, 'noget' som gav dem energien eller modet til at træffe de beslutninger. Det gælder ikke bare for succesrige CEO's, men også for videnskabsmænd.

Forleden havde jeg lejlighed til at spise frokost med Dr. Charles Townes*, nobelpristager indenfor Laser og maser området. Jeg spurgte ham, 'Sir, hvordan gjorde du din opdagelse? Hvordan skete det?' Han svarede smukt, 'Jeg sad i en park i Washington DC og lige med ét skete der noget. Konklusionen var der bare indeni mig. Uden varsel var konklusionen afsløret for mig. Jeg nedskrev straks min oplevelse. Nu havde jeg et stort problem. Jeg havde konklusionen, men ikke skridtene der førte op til den konklusion. Jeg kunne ikke stå frem med min opdagelse eftersom jeg kun havde konklusionen, men ikke kunne redegøre for vejen dertil.'

Det samme skete også for Albert Einstein*. Han siger, 'Alt det nye, der kom til mig kom via intuition og ikke via intellekt.' Han opsummerede smukt og sagde, 'Det intuitive sind er en hellig gave, det rationelle sind en tro tjener. Vi har skabt et samfund som ærer tjeneren og har glemt alt om gaven.'

Hvad enten vi tror det eller ej eller accepterer det eller ej så er der noget, der hedder intuition. Selvfølgelig siger selv Einstein, at det er en gave, fordi vi er usikre på, hvornår den vil komme og om den overhovedet vil komme eller ej.

Men yogierne, mystikerne hævder igen og igen, det er noget du kan arbejde på at udvikle og som du vil kunne stole på. Du behøver ikke opfatte intuition som en gave. Du kan arbejde på at udvikle den. Den kan blive en del af dit liv. Alt nyt der er sket er altid sket via intuition, når noget er sket hinsides dit intellekt.

Når du er på toppen er der noget der åbner sig. Du kan kalde det åbenbaring eller intuition; det er noget der sker udenfor intellektets snævre rammer. Mystikere har til alle tider erklæret, at det er en videnskab. Hvis du kan tune dig ind på den energifrekvens intuitionen udgør i dit indre, kan du bruge den i din hverdag. Mystikere forklarer igen og igen at det er en hændelse, og du kan få den til at opstå. De ved hvordan man åbner op for den. Vi vil nu se på, hvad du kan gøre for at vække den power i dit indre. Vi vil se på hvordan de intuitive færdigheder kan linkes med sindet, som tidligere diskuteret.

*Dr. Charles Townes – Nobelprismodtager i fysik for sit arbejde indenfor maser og laser.

*Albert Einstein – videnskabsmand og Nobelprismodtager

Når du ikke kender til logikken bag et fænomen, kalder du det et

tilfælde. Intet kan ske på planeten jorden uden der er en årsag til det.

Før vi går i detaljen med vores diskussion om intuition så lad os først få aflivet de myter, der påstår intuition er en af naturens 'lykketræf'. Jeg vil gerne have du forstår at intuition er en evne, der kan oplæres fuldstændig som andre evner, du kan dygtiggøre dig i. Det kommer indefra dig, ikke fra nogen som helst andre! Fordi vi har været ude af kontakt med den zone, den dimension af vort væsen, har vi glemt den.

Under et meditationsprogram var der én der fortalte mig, 'Jeg sidder og tænker på én og det næste øjeblik ringer telefonen og han er i røret. Jeg er til

fest og tænker på en eller anden – og så dukker vedkommende op.' Jeg spurgte folk på kurset om de havde oplevet noget lignende på noget tidspunkt i løbet af deres liv. Mere end halvfjers procent af deltagerne sagde det var sket for dem! Hvis det sker for en person en enkelt gang kan du kalde det et tilfælde. Men hvis det sker for halvfjers procent kan det ikke længere kaldes et tilfælde! Der er mere om snakken. Der er en logik bag.

Vi kender måske ikke den klare logik bag fænomenet, men derfor kan vi ikke bare afvise det som tankespind. Når du kender til logikken eller reglerne bag, kalder du det en hændelse. Når du ikke forstår logikken, ikke kan 'bevise' det, kalder du det en tilfældighed. Intet kan ske på planeten jorden uden der er en årsag til det. Det er altid årsag og virkning. Når du kender årsags-virknings linket bag en begivenhed kalder du det en hændelse Kender du den ikke, ser du det som en tilfældighed.

For at prøve at forstå intuitionens proces vil det være formålstjenligt at gå tilbage og se lidt nærmere på det kort over sindet, vi diskuterede tidligere. Vi talte om den proces at indkommende information fra et sanseorgan som foreksempel øjet bevæges gennem chakshu* (DSP), chitta (erindring), manas (sind) og derefter foretager et kvantespring til egoet hvor beslutningsprocessen forstyrres af de tilstedeværende samskaras eller erindringsspor.

Processen i rummet eller afstanden mellem øjet og sindet er bevidst. Du er opmærksom under den proces. Den sker med din opmærksomhed. Men processen fra sind til ego, det er der hunden ligger begravet – du er bare ikke med der – ikke opmærksomt tilstede. Ofte sker den proces uden din opmærksomhed. Du træffer derefter beslutninger, der går stik imod din egen logik. Du beslutter dig på trods af din egen tankeproces. Igen eksemplet med rygning – ifølge samtlige de data du har opsamlet er rygning skadeligt for helbredet, for kroppen og for sindet. Men det øjeblik sindet springer ubevidst over i egoet, bang, så beslutter du bare alligevel at ryge!

Den bevidste proces siger, 'Nej, det er ikke sundt.' Men den ubevidste proces siger, - rettere den siger ikke engang noget, den bare beslutter sig og du følger trop. Disse beslutninger står uden for din kontrol, fordi underbevidstheden er så magtfuld.

Det ubevidste kan bruges på tre måder – på instinktplanet, på det intellektuelle niveau og intuitivt. Så længe underbevidstheden er fyldt op med negative erindringer og rastløshed arbejder den via instinkterne. Du beslutter dig bare – instinktivt. Du ved ikke engang selv, hvorfor du er vred. Pludselig

går du i udbrud. Nogen gange når du ser en handling eller selv hører de ord der kommer ud af din mund, føles det som om det ikke er dig selv. Du gør noget, hvorefter du tænker, 'Det er da slet ikke mig det der, hvorfor gjorde jeg det? Hvordan kunne jeg tillade det at ske?' Det sker fordi underbevidstheden arbejder på det instinktive niveau.

Mange gange associerer du ting med hinanden, selvom der ingen logisk forbindelse er. Foreksempel, hvis du engang er blevet forstyrret af én der havde hvidt tøj på, straks du ser en person i hvidt tøj vil erindringen komme op i dig og du vil føle vrede. Det er instinkt planet. Udenfor din bevidsthedszone, uden overhovedet at fatte hvad der sker, sker det bare for dig.

Hvis din underbevidsthed er ladet op med samskaras, hvis din underbevidsthed er rastløs, er det tegn på, at du befinder dig i instinkterne. Næste er det intellektuelle niveau. Du er bevidst, men har ikke nok entusiasme. Du er bevidst, men er ikke kreativ, ikke innovativ. Du tager ikke de store skridt, du gror ikke. Det er som med den tro tjener, som Einstein refererede til. Intellektet er en loyal tjener. Du kan også vælge at være tjener hele dit liv. Du kan være tjeneren og så er det det der sker, ikke andet, intet stort vil opstå via dig. Du vil indsamle information, kigge det igennem og producere et resultat på den baggrund – ikke andet end en computer kunne have gjort. Hvis du opholder dig på intellektets niveau, bruger du stadig ikke dig selv fuldt ud, du udnytter ikke dit fulde potentiale i den udstrækning det er meningen det skal udnyttes.

Så kommer vi til intuition. For at forstå intuition må vi gå i dybden med hele den videnskab; kun da vil du kunne forstå hvad jeg mener med ordet 'intuition'. Intuition er noget der sker hinsides dit intellekt. Pludselig ved du hvad der er det rigtige at gøre og du har energien til at gennemføre det, men du ved ikke hvordan du ved det, hvordan du kom til den konklusion, men du er hundrede procent sikker på hvordan og hvad der skal gøres.

Den energi er specielt nødvendig hver gang du står over for en førstegangssituation. Når du kun har et minimum af data og du bliver nødt til at træffe nogle beslutninger nu og her – eller du har masser af valgmuligheder og er ude af stand til at beslutte, hvad du burde gøre. I den type situationer kan den

intuitive energi hjælpe dig. Intuitionens magt kan indgive dig modet til at tage beslutning og fornemmelse for, hvad der vil være den bedste løsning. Intuitionen giver dig energien ikke blot til at beslutte, men også til at føre ud i livet.

Folk spørger mig, 'Hvordan afgør jeg hvorvidt jeg er intuitiv eller bare intellektuel? Nogle gange er jeg usikker på om det er intuition eller intellekt.' Jeg fortæller dem at der er ingen tvivl om den sag, - er du forvirret er det ikke intuition, men kun intellekt. Selve forvirringen er bevis på, at det kun er intellekt. Idet du oplever intuition modtager du ikke bare den intellektuelle klarhed, svaret, men også den nødvendige power til at føre tingene ud i livet. Den potentielle power der er i dig hele tiden, er bare blevet sluppet løs. Du åbner dig og begynder at udtrykke det, udføre det.

Nu til næste spørgsmål: Hvordan opvække intuitionen? Hvordan vække den intuitive magt op? Hvis du er i stand til bevidst at gå ind og slappe underbevidstheden af en rum tid vil energien som ligger sovende eller latent i underbevidstheden åbne sig, vågne op. Og det sædvanlige der sker når vi åbner for de underbevidste sluser, er at alt hvad du har undertrykt først kommer op. Derefter vil en helt ren energi, som vi kalder intuition, begynde at komme til udtryk.

Spontanitet har intet med de data du er i besiddelse af, at gøre; den har

at gøre med måden hvorpå du behandler de indsamlede data.

Når den rene energi kommer til udtryk fra underbevidstheden bruger du ikke længere underbevidstheden på det instinktive eller intellektuelle plan. Du bruger den til intuition. Et højere niveaus energi opstår i dig. Og selvfølgelig, først og fremmest har mystikerne gennem tusinder af år påvist overfor os at det højere niveaus energi hjælper dig fysisk, mentalt og emotionelt. Udover at virke healende kan den intuitive energi også hjælpe til stressreduktion og til at foretage spontane afgørelser.

Spontanitet har intet at gøre med den information du samler op; det har at gøre med måden du behandler den info på. Samme data, samme information kan behandles på mange måder. Intuition handler om, hvordan du undersøger

og behandler dine data, og hvordan du kommer til en konklusion hinsides dit intellekt.

Vi kan forberede os, vi kan tune os til denne intuitive energi v.hj.a. teknikker og metoder som vi kalder meditation. I Østen bruger vi ordet 'meditation' om det at tune sig selv til den højere energi, som vi alle har indeni og som igen og igen inviterer til at opleve den. Nårsomhelst du finder tiden til det – sid for dig selv. Ofte tager vi os tid til alle de andre, og alt muligt andet, men ikke til os selv. Hvis du engang har afsat tid til dig selv vil du have opdaget en eller flere dele af dit væsen, der ønsker at komme til udtryk, ønsker at stå stærkere frem, men sjældent giver vi den del af vort væsen en chance – opslugt som vi er af vores intellekt. Vi bilder os ind vort intellekt er det ultimative – igen og igen beviser mystikere at der er 'mere mellem himmel og jord' – at ikke alt er umiddelbart forklarligt.

Med enhver opdagelse eller opfindelse vil du se intuitionen spillede en rolle. Om det er en Albert Einstein eller en Isaac Newton, de har alle oplevet noget, der var udover det tørre intellekt. Noget mere end det bare intellekt er opstået i dem. Den selvsamme energi eksisterer i os alle. Den energi kan også komme til udtryk via os, hvis blot vi tuner os ind på den. At tune sig selv til den energi er det jeg kalder meditation.

Mahamantra meditationen er en ældgammel tibetansk buddhistisk teknik til at vække anahata chakra - hjerteområdet. Denne meditation gør dit sind fast og stabilt. Dit sind svinger konstant med tanker. Denne meditation gør dit sind stille ved at bringe det ind i 'no-mind- zonen, væren i tanketomhed. Det er ligesom et springbræt ind i evigheden.

Den skal udføres på tom mave, gerne tidligt om morgenen eller minimum to timer efter et måltid. Den kan udføres alene eller i en gruppe. Udført i en gruppe virker den kraftigt energiserende på stedet hvor den finder sted.

Varighed: 30 minutter

Sid bahageligt i skrædder eller lotusstillingen på gulvet. Sid ret op og ned med hoved, nakke og ryg i en lige linie. Hvis du ikke klarer at sidde på gulvet må du sidde på en stol. Føl dig afslappet og luk øjnene. Selv efter vi lukker øjnene ser vi former og figurer på indersiden af øjenlågene. For at komme det fænomen til livs så forestil dig dine øjenæbler er blevet til sten. Bare gør dem hårde ved hjælp af mentalt pres, så vil alle billeder forsvinde. Vore øjenbevægelser er nært forbundet med vort sinds tankevirksomhed. Det er derfor du bedes om at stoppe dine øjenkuglers bevægelser. Bekymr dig ikke for meget om at de nu absolut skal være bomstille. Bare gå videre med meditationen.

Hold læberne sammenpressede og producer lyden'Mmmm…' Hvis du stak ansigtet ned i en tom aluminiumsdåse og lavede en summende lyd ville det lyde ligesådan. Bid mærke i at det ikke er 'Hum…' eller 'Om…', men slet og ret lyden 'Mmmm…'. Denne summen bør være så lang som muligt før det næste åndedræt. Den skal også være så dyb som muligt, fra navlecenteret, og så høj som mulig.

Du behøver ikke anstrenge dig for at trække vejret ind igen efter hver 'Mmmm'. Kroppen vil helt af sig selv trække vejret når det bliver nødvendigt. Spænd ikke op. Læg hele dit væsen og energi i at skabe denne vibration. Gå i et med sumningen. Efter nogen tid vil du føle at den summende lyd fortsætter af sig selv uden din indblanding, og at du er blevet tilhører til den!

Sumningen er et kraftigt virkende redskab til at bringe din opmærksomhed ind i nuet. Hvis du 'mmm'er intenst kan du ikke have en tanke samtidigt. Så dine tanker per sekund (TPS) bliver automatisk bragt ned. Den energi sumningen genererer renser energiblokeringerne rundt omkring i dit sind-krop system.

Mens du summer intenst vil aller de idéer du har om dig selv blive rystede i deres grundvold. Som et jordskælv; dette er en teknik for et 'sindskælv'!

Efter at være holdt op med at summe, holder du øjnene lukkede og sid stille og inaktiv med et smil på læben og et lyksaligt humør. Skulle der dukke en tanke op, så bare lad den komme. Bare betragt dit sind ligesom du ville se fjernsyn, uden at gøre modstand mod tankerne eller bedømme dem. Forbliv tavs og dejligt tilpas. I løbet af den tid vil den energi mmm' ingen har skabt flyde til alle dit væsens hjørner og rense det i dybden. Det stabiliserer dig i opmærksomhed på nuet. Denne bevidsthed er alt der behøves for at opløse negativitet, bibringe klarhed, og gøre dig i stand til at opleve dit sande potentiale.

Hvad enten vi leder eller følger er intensitet nøgleordet, hvis vi vil opleve dyb tilfredsstillelse i hvadend vi foretager os.

En Zen mester og hans discipel vandrede langs bredden af en flod. Disciplen bad, som så ofte før, med længsel i stemmen, 'Mester, vær venlig at give mig Oplysningens gave.'

Med ét drejede mesteren rundt, tog et fast greb om disciplens hoved og skubbede det ned i floden. Disciplen var chokeret og begyndte at kæmpe for at få hovedet oven vande igen. Mesteren holdt godt fast. Nu begyndte disciplen at gispe efter luft. Mesteren slap da endelig den overraskede og totalt rystede discipel fri.

Mesteren spurgte nu, 'Er din længsel efter Oplysning ligeså intenst som din længsel efter luft, da dit hoved var under vandet?'

Først når ønsket bliver presserende, når spørgsmålet bliver søgen, sker det Ultimative. Nøglefaktoren for at Enlightenment, Oplysning kan ske, er intensitet.

Ser du, almindeligvis føler vi en forfærdelig rastløshed i forhold til yderverdenen, Jeg har ikke nået at gøre dit, jeg har endnu ikke oplevet dat og så videre. Når selvsamme rastløshed dirigeres mod inderverdenen kaldes den intensitet.

Du aner ikke hvad der sker, du ved ikke hvad der skal til, men den dybe utilfredshed med det du finder i dit indre rum, er det jeg kalder intensitet.

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg lærer dig at være utilfreds. Det er vel meningen jeg skal undervise i tilfredshed, ikke sandt? Jeg skal sige dig, den utilfredshed, som nu er dirigeret mod yderverdenen må du vende mod din egen inderverden og først da vil den lede til tilfredshed.

Det første der skal ske er ikke tilfredshed, men en ny retning, den psykologiske revolution. Rastløshed skal blive til intensitet. Hvis den går udad mod yderverdenen, hvis din bevidsthed konstant drejer sig udad, kaldes det rastløshed. Hvis den rettes indefter bliver det intensitet.

Intensitet skaber ikke konflikt hverken indeni dig eller i yderverdenen.

Den flyder jævnt, men meget stærkt.

Definitionen på intensitet er den desperate følelse at noget må gøres omgående for at bryde ud af spændetrøjen eller bryde fri i inderverdenen.

Intensitet er ikke følelse. Når du er intens er der måske en del af det, der er emotionalitet. Det er som med varme. Den del af intensiteten, der smelter og kommer ud kan kaldes emotion. Foreksempel, når du integrerer dig selv med intensitet, er der en del af dig, der smelter. Lad os sige hjertet smelter, så kan det kaldes emotion. Sammen med hjertet vil også dit intellekt smelte, dit væsen vil smelte. Intensitetens bivirkning er emotion.

Bekymr dig ikke om hvad din intensitet skal handle om. Bryd dig ikke om 'hvad skal den rettes imod'. Det bør blive en kvalitet hos dig. Alt du foretager dig, hvad enten du rører noget eller nogen, vær intens i den berøring.

Hvis du taler, vær intens. I dine forhold, i dine beslutninger, i din erindring, din tænkning, dine ønsker, selv i din frygt, vær intenst tilstede – gå ikke glip af dette øjeblik. Det er det jeg forstår ved intensitet.

Intensitet betyder at udstråle den energi, der ikke skaber konflikt hverken indad – eller udadtil. Intensitet er intens væren inden i dig.

Intensitet skaber ikke konflikt hverken i det ydre eller i det indre. Den flyder modstandsløst og samtidig meget kraftigt.

Vi tror altid at hvis den flyder uden modstand som en flod vil den ikke kunne være intens, og hvis den er intens som en sten kan den ikke samtidig flyde frit. Nej. Intensitet er som en stærkt intenst strømmende flod.

Jeg har set visse folk som intenst skaber konflikt hele tiden. Hvad end du beder dem om at gøre, vil de lave en konflikt ud af det.

En lille historie:

En fange slap ud af fængslet efter at have siddet inde i tolv år og nåede sit hjem. Samme øjeblik hans kone åbnede døren begyndte hun at råbe op, 'Hvad bilder du dig ind at komme så sent! Du blev lukket ud for fireogtyve timer siden. Hvor har du været henne? Du skulle have været kommet den lige vej hjem!'

Alt kvinden kunne tænke på var hvorfor han ikke var kommet lige hjem efter løsladelsen. Hun var uden tvivl intens, men kun i sin konfliktskabelse.

Ægte intensitet skaber ikke stridigheder. Den flyder kraftigt.

Intensitet er integration. Intensitet er fokus. Intensitet er oprigtighed.

Som oftest giver intensitet en følelse af soliditet, fasthed – at have fødderne solidt plantet på moder jord. Du er måske intens, men har muligvis mistet evnen til at flyde. Eller måske flyder du fint nok, men er ikke særligt intens.

Se, du er måske nok intens, men har muligvis mistet evnen til at flyde – fordi du drives af dit ego. Du er fast intenst besluttet på at gennemføre det du nu vil gennemføre, men du har dine egne usmidige, fastlåste idéer om, hvordan det skal ske. Det vil sige at det er mislykkedes for dig at forstå at Eksistensen rent faktisk ville kunne få tingene til at ske på en langt smukkere og mere effektiv måde, end du selv er i stand til med alle dine planer.

Jeg fortæller mine disciple at de naturligvis skal planlægge med omtanke, så godt de nu er i stand til det. Og så drop det. Det virker måske som om alle dine planer er på vej i vasken – bliv ikke frustreret, når du kommer til det punkt. Noget meget mere smukt end du havde planlagt, vil opstå.

Den anden mulighed er at du flyder, men har mistet intensiteten. Det er tilfældet med de folk, der er uden fokus og som generelt spilder deres energi og lader sig distrahere hver gang noget nyt dukker op.

Ser du, vand bliver først til damp ved 100 grader celsius. Selv ved 99 grader er det stadig blot vand; det transformerer ikke til damp. På samme måde, hvis du ikke er integreret i din søgen, er alle dine energier ikke med dig. Så kan den totale transformation ikke finde sted.

Tag et projekt op og kør det med fuld intensitet. Intensitet betyder ikke at være usmidig og stå fast som en klippe uden mulighed for opdatering og forandring.

Kun når du er forandringsparat kan du være som den frit strømmende flod, der bugter sig vej mod havet.

Hvad er væren? At være komplet, total, integreret, at udtrykke din fulde energi, er hvad jeg forstår ved 'væren'. Hvis du kun er partiel i din oplevelse eller delt i dit udtryk, kan du være sikker på en ting, du er hyklerisk.

Kun den der er åben for forandringer kan siges at være som den frit

strømmende flod, der intenst bugter sig vej mod havet.

Selv din vrede er hyklerisk. Du vælger selv om du vil udtrykke vrede eller ej. Din vrede er tæt sammenkædet med din logik.

Du tillader aldrig dig selv at være vred hinsides din logik. Du analyserer, 'Vil jeg miste noget i denne her situation?' Hvis du er sikker på prisen er for høj, undertrykker du vreden. Hvis du er klar over, 'Jeg mister alligevel ikke noget ved det. Jeg kan roligt råbe ad den person. Hvad skulle han kunne gøre mig?' så eksploderer du og udtrykker meget mere vrede end der faktisk var nødvendigt. Alt det du allerede havde liggende på lager, som i sin tid ikke blev udtrykt, det kommer med op og ud!

Se det klart, når det er din logik, der er manager for din vrede sidder du med to problemer. For det første; du vil komme til at råbe eller udvise vrede når det faktisk ikke var nødvendigt. For det andet; selv når du ikke udtrykker det, vil du have det i dig i fornægtet form.

Første – når du udtrykker det vil der komme for meget ud, meget mere end nødvendigt. Anden – hvis du ikke udtrykker det, fornægter du det. Vær helt med på den, begge dele er forkerte.

Interesse stammer fra sindet. Intensitet kommer fra dit væsen.

Undertrykkelse eller udtrykkelse er begge uhensigtsmæssige 'løsninger'. Du spørger måske, 'Jamen, hvad skal vi da så gøre?' Du skal slet ikke gøre noget, bare vær til.

Den moderne mystiker, J. Krishnamurthi siger det så smukt, at hver gang en følelse kommer op og fylder dit sind helt, hvis bare du en eneste gang er i stand til at stoppe enhver kropsbevægelse, d.v.s. bryde ethvert samarbejde med følelsen, vil du frigøres fra den følelse.

Hvis du stopper op og er helt stille uden kropsbevægelse, når du er overvældet eller overmandet af en hvilken som helst følelse selv én enste gang vil være nok til at befri dig af den følelse. Jeg siger ikke du behøver at praktisere den teknik konstant. Nej, kun en gang, en eneste gang vil være nok, og du vil være effektivt frigjort fra den emotion.

Intensitet er ikke afhængig af arbejdets eller handlingens egennatur. Det kan handle om noget så komplekst som at lede en milliarddollar virksomhed eller så enkelt som at vaske gulvet. Det er ikke 'hvad' der er væsentligt, men 'hvordan', der er afgørende.

Hvis du kan gøre det du nu gør med en totalitet og en intensitet så du glemmer dig selv i handlingen, så du selv forsvinder – er du på rette spor.

Øjeblikket hvor du mister dig selv i handlingen, bliver du som en fløjte på Eksistensens læber. Luften, der går ind i fløjten kommer ud som musik, fordi du er blevet kanal for Eksistensens energi der flyder frit gennem dig. Vær total og intens. Det er det eneste der behøves for at slå hovedet på sømmet, score 'bulls eye' og hvad man nu ellers siger.

Hvad skal der til før vi kan kalde noget intensitet? Hvad er forskellen på intensitet og interesse?

En interesse kan man miste, men intensitet – aldrig. Interesse er en funktion af sindet. Intensitet kommer fra dit væsen.

Efter et stykke tid, det være sig kortere eller længere, bliver du træt af din egen interesse. Med intensitet er det anderledes for den er dit væsens tørst. Den transcenderer din logiks rationalitet. Intensitet er et dybt indre kald. Des længere tid du må vente på den, des større vokser sig tørsten, des mere intenst blusser ilden op.

Se forskellen mellem lys og laser. Begge består af de samme lysstråler, men den enøjede intenst fokuserede laserlysstråle stammer fra det almindelige lys kohærans og frekvens.

Den intensitets magt er det der giver laserlys dets enorme evne til at brænde hul selv i metal. På samme tid er det et kontrolleret fokus. Det er det, der giver det magten til at udføre selv yderst forfinede opgaver såsom at fjerne en katarakt eller stær fra et øje.

Den, der går gennem ørkenen kan opleve en så brændende tørst efter vand, at hun er villig til at give sit liv i bytte for et enkelt glas. Når din tørst efter realisering bliver tilsvarende intens, vil du være parat til at give dit liv som betaling for Sandheden.

En student kom til en Zen mester for at lære Zen. Læreren sagde til ham, 'Hør lyden af én hånd, der klapper.'

Studenten forsøgte ihærdigt igennem samfulde tre år – uden succes. Han var deprimeret over ikke at kunne gøre som hans lærer havde sagt. Han kom med tårerne rullende ned ad kinderne til sin lærer og sagde han blev nødt til at gå sin vej, for han kunne bare ikke gøre, som han havde fået besked på.

Læreren sagde, 'Vent blot en uge til. Mediter uafbrudt.' Studenten blev en uge ekstra og mediterede. Intet skete. Læreren sagde, 'Prøv bare fem dage endnu.'

Studenten blev det længere, men med samme mangel på positivt resultat. Studenten kom nu desperat og bad om at få lov at gå sin vej. Da sagde læreren, 'Mediter tre dage til. Hvis du ikke opnår oplysning, er det bedre at du begår selvmord.'

Når dit hele væsen brænder med den eneste lyst for øje at erkende det Højeste vil du ganske enkelt absorbere Mesterens intruktioner. Transformationens magi bliver nødt til at opstå. Kun da vil du være åben for at modtage ham. Indtil da er det ikke andet end en interesse.

Når du spiser, vær intens. Lad hele din opmærksomhed og energi

fokusere på maden.

Tantra*, den mystiske videnskab bag diverse meditations teknikker, siger at det eneste krav for at lære sandheden at kende er netop – intensitet. Vær hel i alt du gør, alt du er.

Lev intenst i nuet og smag rigtigt på livet. Ellers lever du jo slet ikke. Du venter bare på døden.

Når du spiser, spis intenst. Lad hele din energi og opmærksomhed være på maden. Omdiriger ikke din omærksomhed og tankevirksomhed til hvad du skal have klaret på jobbet i morgen, eller hvor du kunne tænke dig at tage på ferie i

år.Nyd maden med alle dine sanser. Smag på maden, nyd synet af maden, rør maden med kærlighed, og duft til madens aroma. Når du spiser på den måde med totalitet vil du nyde hver en lille bid og du vil faktisk samtidig give dit system den levende energi, som det er meningen maden skal give dig.

Hvis du drikker vand, da drik intenst. Bliv eet med tørsten. Føl køligheden af vandet som det kommer ind i din mund, hals og triller ned igennem spiserøret. Lad hver dråbe vand, der kommer ind i din mund give dig følelsen af tilfredsstillelse.

*Tantra – ældgammel vedisk tradition til opnåelse af Oplysning gennem spirituelle teknikker eller praktikker, meditationer og rituel tilbedelse.

Den tamilske klassiker 'Periya Puranam,* beskriver Nayanmarernes* historie – de ivrige tilhængere af Lord Shiva. Der er masser af eksempler på hengivne der har erkendt det Ultimative blot ved simple handlinger som foreksempel at lave blomsterguirlander til at hænge om halsen på Mesteren. Et eksempel er Gananaatha Nayanaar, som var tilbeder af Herren (i form af Lord Shiva), og som tilbragte al sin tid med enkle tjenester som at plukke blomster til at bruge i diverse tilbedelsesritualer, lave blomsterguirlander, feje og vaske gulvet i templet og holde templets lamper brændende. Det var alt han foretog sig, men det ledte ham til enhed med det Højeste og han fik sit navn 'Gananaatha', som betyder nummer et blandt ganaerne (tjenerne) for Lord Shiva.

Når du beder, vær oprigtig og spontan. Hvad du end føler, føl det helt og giv det op til det Guddommelige. Snyd ikke dig selv og vær hyklerisk ved ikke at indrømme hvad du føler. Du kan alligevel ikke skjule noget for det Guddommelige. Han kender dig bedre end du selv gør.

Din intensitet er det eneste afgørende for, hvornår det du søger vil komme til dig. Hvis intensiteten er total, vil det ske i det øjeblik. Er intensiteten ikke integreret og helstøbt, vil det tage noget længere tid, fordi intensiteten har brug for at opsamle styrke henover tiden.

Hvis du er intens nok tager det ingen tid at nå det Ultimative. Hvor du befinder dig, hvem du er er aldeles irrelevant. Du kan nå frem – lige nu og her.

Der var engang en værre bandit, som terroriserede hele kongeriget. Efter i årevis at have frarøvet et stort antal folk deres ejendele, begyndte han at føle sig rastløs og skidt tilmode over sine handlinger. Han gik til en mester og spurgte ham, 'Mester, jeg er en synder. Er der nogen udvej for sådan en som mig? Kan jeg opnå frihed?'

Mesteren betragtede banditten og spurgte ham hvad han var god til. Banditten svarede, 'Ingenting.' Mesteren spurgte, 'Ingenting? Der må da være noget du er god til!' Banditten tænkte dig grundigt om og sagde så, 'Mester, jeg kender kun til tyvens håndværk, det er hvad jeg har bedrevet hele mit liv.'

Mesteren smilede og sagde, 'Godt! Så er det lige nøjagtigt det du skal praktisere nu. Find et stille sted og røv alle dine forestillinger, idéer og meninger. Stjæl alle planeten jordens træer, klipper og floder. Stjæl også samtlige himlens planeter og stjerner. Og opløs det hele i den umådelige tomhed indeni dig.'

Banditten fulgte mesterens anvisninger til punkt og prikke. I løbet af blot 21 dage realiserede banditten sin sande natur – han blev oplyst.

*Periya Puranam – tamilsk klassiker af Sekkizhar om de 63 Nayanmars, den oplyste mester Shivas helgen – disciple.

*Nayanmarerne – tamilske helgener og hengivne af Lord Shiva – 63 i alt, deres livshistorier fortælles i bogen Periya Puranam

Der er fire bevidstheds tilstande.

Når du har 'jeg' bevidsthed og tanker er du i vågentilstanden, den tilstand du er i lige nu. I denne tilstand har 'jeg' en højere frekvens end dine tanker. Så du kan kontrollere dine tanker.

Når du er uden 'jeg' bevidsthed, men der er tanker, befinder du dig i drømmestadiet. I drømmestadiet har dine tanker højere frekvens end din 'jeg' bevidsthed. Det er årsagen til at du kan opleve tanker i en drøm, men du er ikke i stand til at kontrollere dem.

Når du er uden 'jeg' bevidsthed og uden tanker, er du i tilstanden af dyb søvn. Normalt er vi kun opmærksomme på de tre stadier – vågen, drøm og dyb søvn. Den fjerde tilstand er den, hvor du har jeg bevidsthed, men ingen tanker – turiya.

Intensitet er at være opmærksom hvert øjeblik uanset hvad du foretager dig. Så først må du udvikle din opmærksomhed til at gælde alle tilstandene. Kun da kan du være helt og fuldt intens.

Nu er du dig kun bevidst i den vågne tilstand. Du føler 'jeg er læge,' 'jeg er advokat,' 'jeg er ingeniør,' og så videre. Kun når vi er bevidste om de identiteter vi oppebærer og nyder igennem alle tre tilstande har vi fanget 'den røde tråd', det center der er identisk for alle tre tilstande af henholdsvis, vågen, drøm og dyb søvn. Når det sker vil vi pludseligt erkende vor sande identitet gennem alle tre stadier.

En eller anden spurgte mig, 'Jeg er ikke så sikker på, at jeg er bevidst i den dybe søvntilstand.' Hvem er så det der kommer tilbage og rapporterer at 'det var en vidunderligt fredfyldt søvn i nat'? Hvem er det der erindrer sig søvnen og siger 'Det var så mørkt. Det var ligesom jeg slet ikke var der'?

Hvis personen ikke var der i det stadie, hvem er det så der er kommet tilbage og forbinder de tre tilstande? Nej, vi kan ikke konkludere at vi ikke var tilstede under den dybe søvn. Vi var der, men vi var os ikke bevidste om den identitet vi havde i den tilstand.

Forstå det ret, er person, der er fuldt vidende igennem de tre tilstande er bevidst. Hvis vi er opmærksomme på den identitet vi har gennem alle tre stadier er vi bevidste nok, vor søgen er intens nok til at lade sig besvare, vi er intense nok til at blive initierede og velsignede.

Mennesket er som et spejl. Han har valget at se det Guddommelige i

øjnene og reflektere det, eller at vende sig bort.

Hvis vi ikke på forhånd er bevidste gennem alle tre stadier, hvis vi endnu ikke har oplevet alle tre tilstande med samme intensitet, jamen så er det på høje tid at intensivere vor søgen.

En intens søgende vil bære sin identitet gennem samtlige tre stadier. Om du så bare en eller to gange har oplevet din vågne identitet i drømmetilstanden, kan du siges at være intens.

I drømmestadiet sker det sommetider at du husker at du er noget mere end den identitet du opfattede som dig selv indtil da – i drømmen. Jeg har set søgende gennemgå den oplevelse i drømmestadiet. De ligger og drømmer og lige pludselig identificerer de sig med deres vågentilstands 'jeg'. Så vil de reagere på drømmen med et 'hej, hvad sker der her? Det her er for småt. Det er jo ingenting.'

Hvis du har oplevet din vågentilstandsidentitet i drømmestadiet – forstå – så har du rette intensitet. Din søgen er intens.

Se: Spørgsmål er et ord (eng.: question). Søgen er en følelse (eng.: quest).

Mennesket fødes som søgen. Den øvrige Eksistens er ude af stand til at reflektere det Guddommelige sådan som mennesket har evne til. Mennesket er som et spejl. Han har valget at se det Guddommelige i øjnene og reflektere det eller at vende sig bort. Mennesket har muligheden for at træffe et bevidst valg, hvilket er baggrunden for at han kan gro og udvikle sig. Menesket har valget at erkende Guddommeligheden gennem sin egen menneskelige form. Ingen andre væsener i Eksistensen besidder det valg.

Hvis disse ord, 'Hvordan bliver jeg oplyst? Jeg vil det…rigtig gerne og nu og her,' er kommet op, hvis det spørgsmål er blevet til en søgen i dig, behøver du ikke mere, ingenting.

Bare kog, lad hele dit væsen brænde i den søgen. Det er nok. Intet andet er nødvendigt. Lad denne kogning være intens.

Tillad kogningen. Tillad brændingen. Tillad intensiteten. Tillad oplevelsen af påtrængende nødvendighed.

Lad driften blive presserende. Lad spørgsmålet blive søgen. Lad det æde dit ego op, dit indre rum.

Folk spørger mig, 'Er du blevet oplyst ved hjælp af guddommelig nåde, gennem din egen indsats eller v.hj.a. din søgen?'

Jeg fortæller dem, at du overhovedet er søgende, er det første tegn på at du har modtaget den guddommelige nåde. Medmindre du har det guddommeliges gunst vil du ikke være søgende.

Forstår du, denne søgen eller leden er som et frø. Som et frø, der føler sig klaustrofobisk inde i sin skal. Se, livet, der er indeni frøet, hvis ikke det føler sig klaustrofobisk vil det ikke åbne sig og blive træ.

Samme øjeblik frøet begynder at overveje, at det burde åbne sig, det nu det begynder at opleve sin egen søgen, presset for og søgen efter at åbnes og blive et træ, er bevis for at træet allerede er der inde i frøet og er begyndt at udtrykke sig.Hvis du har fornemmelsen at du gerne vil være oplyst, har Buddha i dig åbnet sine øjne. Buddha i dig er begyndt at vågne op. Alt du behøver gøre er at åbne øjnene!

Tillad denne søgen. Fra morgen til aften lad det koge, lad det skabe en dyb utilfredshed i dig. Lad hver pore i din hud, hver nerve i din krop, hver celle i dig vibrere med den intensitet. Lad det opsluge alle de depressioner du måtte have i livet. I livet har du måske alverdens andre depressioner og lidelser over ikke at have nok, have dit, have dat. Lad alle de lidelser opsluges af denne ene lidelse.

En smuk Zen historie:

En Zen studerende studerede intenst under sin mester, men hun oplevede ikke ægte meditation i meget lang tid.

På en fuldmånenat bar hun en spand med vand hængende fra en bambusstang. Hun så månens refleksion i spanden. Pludseligt brast bambussen.

Vandet løb ud af spanden. Månens genspejling forsvandt og det samme gjorde hendes ego.

Hvis du har følelsen i dig at du gerne vil være oplyst, er Buddha i dig ved at vågne op.

Så forstå, lad denne søgen, denne leden, dit spørgsmål, 'Hvordan opnå Oplysning? Jeg vil det – rigtig for alvor', lad denne søgen brænde alle dine andre lidelser, alle øvrige depressioner, alle dine andre ønsker, alle bekymringer om livet.

Lad det ske og da vil du pludselig opdage at søgen forsvinder, den er der ikke længere. Når søgen forsvinder er du Oplyst. Du har opnået det du leder efter.

Upanisaderne, de oldgamle vediske tekster af de helgener og mystikere for hvem de åbenbaredes, siger at for den person, der er initieret, indviet, er hele verden himlen. Forstå ordet 'initiation'. Det betyder ikke at udføre en eller anden ceremoni eller et ritual.

For at den spirituelle oplevelse kan ske, må du være helt åben og tilstede i et intenst energi område.

Indvielse er ensbetydende med det 'klik', der sker i dig. Når en mester udtrykker sandheden, hvis det 'klik', den erkendelse, opstår i dig, og du pludselig føler, 'Åh Gud, det er da også rigitgt. Det er lige det jeg også altid selv har tænkt. Han udtrykker det helt rigtigt' det er det initiation er, det er indvielse. Hvis du føler at hvad jeg nu end måtte sige, er hvad du altid selv har tænkt, men jeg sætter bare ord på og udtrykker det, har indvielsen fundet sted.

Vær venlig at forstå det, kun efter alle forberedelser er gjort og kun når du allerede er i tilstanden for høj intensitet vil sandheden udtrykt af mesteren bare klikke.

Når mesteren siger der ikke er nogen grund til at søge længere, bare frigør dig her og nu, vil du kun være i stand til at gøre det efter at have gennemgået tilstrækkelig søgen og have skabt rette intensitet. Det er paradokset!

Teknikken er at have rette intensitets attitude. Faktisk, hvis du har intens energi vil du per automatik have rette lytten. Du vil bare sidde på lur og vente på glimtet. Du venter kun på at lytte. Du venter blot på chancen til at tage det hele til dig.

Det er derfor mestrene taler igen og igen og igen år ud og år ind. Jeg begyndte kun at tale for et par år siden. Buddha talte i mere end fyrre år. Men, budskabet var det samme. Hans første prædiken og den sidste prædiken er altid ens.Nu tænker du måske hvorfor sad disse tusinder af disciple dag ud og dag ind og lyttede til den samme prædiken igen og igen. Fordi, klikket indtræffer kun når du er i intens energi. Kun med intensitet klikker det. Du griber flammen og opvågnen sker.

For at den spirituelle oplevelse kan ske må to forudsætninger være opfyldte. Den ene er at du må være komplet åben og tilgængelig for omgivelserne. Den anden er den intense energi –zone.

Nogle gange selvom du er åben, men hvis du ikke er i den intense energis område sker det første brud på dit egos kokosnød ikke. Den første åndelige oplevelse er ligesom at slå hul på en kokosnød. Så snart den første åbning er der, er det en smal sag at få åbnet resten af nødden. Den første åbning kræver et intenst åndeligt energifelt.

Disse to faktorer er det, der resulterede i min første spirituelle oplevelse. Jeg var åben og tilgængelig for omgivelserne og jeg befandt mig i Arunachalas højenergi – område. Heldigvis var jeg tiltrukket af det bjergs skønhed. Normalt er det sådan hvis du ser et bjerg eller en flod eller et hav hver dag, at du ender med at tage det for givet. På en eller anden måde tog jeg aldrig det bjerg for givet. Jeg tænkte aldrig at det var noget kendt. Jeg var altid åben, tilgængelig.

Forstå, at være åben og til rådighed hver gang, at se det hver morgen med friske øjne eller med et åbent sind, er det jeg kalder 'at være åben og tilgængelig'. Mangen en gang lukker vi os helt overfor omgivelserne.

Vi når en vis konklusion, en forståelse og deerefter vender vi aldrig tilbage og opdaterer vores forståelse eller går vores resultater efter i sømmene.

Hver eneste dag stod Arunachala levende for mig. Hver dag var det ikke bare den samme gammelkendte bakke, jeg allerede kendte fra i går. Jeg havde en temmelig pudsig rutine. Om morgenen når jeg stod ud af sengen, åbnede jeg ikke øjnene. Jeg ville gå lige så stille fra mit værelse udenfor huset ved at holde fast i rækværket. Jeg kom ud og stillede mig på et sted hvorfra jeg vidste bjerget kunne ses. Først da ville jeg åbne øjnene, så at det første jeg så om morgenen ville være den bakke.

På en eller anden led fandt mine brødre ud af, at det første jeg ønskede at se var bjerget. De ville lave sjov og drille mig. Så når de var klare over jeg var stået op og på vej ud, ville de komme og tage opstilling foran mig.

Hvis jeg åbnede øjnene og ikke så bakken, men i stedet deres ansigter ville jeg gå hele vejen tilbage og lægge mig igen. Jeg ville gå i seng igen, sove en halv times tid, så igen stå op og langsomt gå tilbage udenfor for at se bjerget og åbne mine øjne. Kun hvis jeg så bjerget som det første om morgenen ville jeg gå videre med dagens dont.

Det virker måske mærkeligt og overtroisk men jeg har nu altid følt, at jeg lod mig føde, jeg tog denne krop på grund af den tiltrækning, det bjerg udgør for oplyste væsener.

Der er et meget smukt vers på tamilsk som beskriver bakken som 'bjerget, der tiltrækker oplyste væsener rundt om sig'. Højen respekteres specielt for sin evne til at tiltrække oplyste væsener ikke blot her fra denne planet jorden, men også fra andre planeter og rum, til planeten jorden. Jeg tog aldrig bjerget for givet. Det var en altid levende tilstedeværelse.

En dag forsøgte jeg at sidde og meditere. Det var en fuldmånedag (Poornima) og månen var netop på vej op som solen gik ned. Jeg sad bare på en klippe på Arunachala højen og forsøgte udføre en meditationsteknik som en discipel af Ramana Maharishi og oplyst mester Annamalai Swamigal havde indviet mig til.*

Jeg sad på klippen og forsøgte at finde kilden fra hvilken oplevelsen af 'jeg' udspringer. Den dag sad jeg specielt længe og gik dybt med teknikken.

Pludselig skete der noget og jeg følte det som om jeg blev suget indad, trukket ind. Jeg sad med lukkede øjne, men jeg så meget klart at noget åbnede sig indeni. Det øjeblik det åbnede i mig blev jeg i stand til at se samfulde 360 grader rundt om mig. Mine øjne var lukkede, men jeg kunne se alle 360 grader rundt, hvad end der fandt sted i alle retninger – foran, til siderne, bagtil, op og ned.

Ikke blot var jeg i stand til at se, men jeg kunne også føle helt klart og tydeligt med samme intensitet som vi alle føler os levende inde bag vores hud, at jeg var i live i alt jeg kunne se.

Jeg kunne se mine omgivelser hele vejen rundt – planter, klipper, træer og det hele. Jeg følte mig i live i det alt sammen. På samme måde som I alle føler jeg levende inden i jeres kroppe, følte jeg mig levende i hele kosmos, hele Eksistensen.

Indtil da var jeg blot en krop. Efter det, erkendte jeg at jeg også er kroppen'. Forstå, 'Jeg er også kroppen.'

Det var en meget dyb oplevelse. Hvis det bare var ord eller fantasi ville det ikke gøre så stor en virkning i det indre rum. Det var en intens bevidst oplevelse.

Ser du lige nu ved du at du er inde i din krop. Nu vil du lytte til alt så længe det ikke forstyrrer dig. Du ved naturligt nok, hvordan du skal bskytte dig, fordi du er i live inde i din krop og det er din bevidste oplevelse.

Ligegyldigt hvor mange mennesker der vil komme og påstå at du ikke kun er kroppen vil du nok lytte, men ikke tillade dem at arbejde med dig! For din bevidste oplevelse er kroppen.

Min oplevelse at 'Jeg er hele denne Eksistens' blev min sandhed. Derfor begyndte jeg at leve i overensstemmelse med det.

Folk udtrykker ofte overraskelse over at jeg levede et så stærkt intenst liv i så ung en alder. De føler det som noget meget svært og umuligt at forestille sig. Det forekommer utroligt for dig, fordi det ikke er din bevidste oplevelse. Det er let for mig fordi det at opleve at hele kosmos er mig, blev en meget dybtfølt oplevelse for mig.

Se bare på biografien for den oplyste mester og grundlægger af buddhismen Gautama Buddha. Han søgte igennem seks lange år. Han prøvede forskellige veje og metoder, men det smukke ved det er, at han hver gang gav det sin fulde opmærksomhed.

Hvadend han besluttede at følge gav han sig 100% med total ufravigelig intensitet. Han prøvede forskellige teknikker som at faste, kontinuerlige bodsøvelser, chanting og mange lignende metoder. Han prøvede alle mulige teknikker, men intet virkede for ham.

Under hans søgen havde han en lærer, der rådede ham til igennem tre måneder kun at spise et enkelt riskorn per dag. Buddha fulgte med al oprigtighed lærerens instruktion. Han skrumpede ind til det rene ingenting og blev ekstremt svag.

En dag gik han ud i floden for at bade. Han var blevet så svag at han ikke kunne stå oprejst, og han blev skyllet med strømmen. Han greb fat om en gren og idet han hang der, gik det pludselig op for ham at alle hans anstrengelser var frugtesløse. Han havde spæget kødet og det eneste resultat var, at han havde mistet sin krops styrke.

Han følte sig dybt deprimeret over ikke at kunne opnå noget i inderverdenen og han havde intet meningsfyldt i yderverdenen.

Han forlod floden og satte sig ind under et træ. Han var frustreret, men forskellen mellem almindelig frustration og Buddhas frustration var at han var total og intens også i sin frustration.

Han opgav nu ethvert håb. Han gav helt og holdent op. Der var ikke noget at opnå, ikke noget at se frem til.

Det siges at den nat, idet han kiggede op på nattehimlen, rede til at lægge sig til at sove – opnåede han nirvana.*

Den ene faktor der var afgørende for at Buddha opnåede Det er intensitet. Så mange af os hævder at vi gør alt, hvad vi kan, men der sker ikke noget. Så se lidt dybere og undersøg hvor integreret du er i din tørst og din søgen. Hvadend du søger, integrer dine energier i deres helhed og gå så efter målet. Du vil se universet åbne sig helt for dig.

Jeg har allerede nævnt min dybe åndelige oplevelse, hvor jeg følte mig eet med Eksistensen og havde en 360 graders vision af alt omkring mig. Der er så mange mennesker, der udfører så mange forskellige meditationsteknikker. Så hvad er forskellen, hvad er årsagen til at den oplevelse skete for en lille dreng?

Jeg kan sige at en meget væsentlig årsag er at hele mit indre rum var modent, var rede til at denne lille teknik kunne opvække og åbne det. Jeg var konstant i mestrenes højfrekvente energizone uden selv at vide nærmere af det.

Se, specielt i en ung alder vil enhver, der gør dybt indtryk på dig eller inspirerer dig blive helten i dit indre rum. Disse store mestre imponerede mig så meget, at jeg i alle livets situationer ville spørge mig selv, 'Hvordan ville de store mestre opføre sig? Foreksempel hvis jeg oplevede frygt ville jeg spørge, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal se den frygt i øjnene? Han vil ikke tage sig af det. Han er Oplyst. Lad mig være ligesådan.'

Det indre rum var så inspireret og så imponeret af disse store mestre at jeg for hvert skridt jeg tog i livet ville overveje, 'Hvordan ville han opføre sig? Lad mig gøre det samme.' Det indre rum var meget uskyldigt og rent også i den unge alder, og jeg havde ingen andre helte end mestrene. For hvert skridt spurgte jeg mig selv, 'Hvordan vil han gribe det an? Lad mig opføre mig ligesådan. Hvad ville han gøre? Lad mig gøre på samme måde.'

*Nirvana – frigørelse gennem selvrealisation.

Annamalai Swamigal – discipel af Ramana Maharishi i tempelbyen Tiruvannamalai, hvis lære førte til THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs dybe åndelige oplevelse som ung dreng.

Jeg plejede at gå rundt om Arunachala. Der er mere end 12 kilometer hele vejen rundt. Jeg havde for vane at gå sent om natten. Hvis jeg blev lidt bange sagde jeg gerne, 'Hvordan ville Annamalai Swamigal opføre sig? Han ville ikke tage sig af sådan en smule angst. Lad mig følge hans eksempel.'

Lad mig fortælle dig om en hændelse:

Det regnede kraftigt en nat jeg gik rundt om bjerget. Jeg følte mig lidt bange over den intense regn, torden og lynild. Straks tænkte jeg, 'Hvordan ville Annamalai Swamigal tage denne situation? Han vil ikke lade sig forstyrre af det. Han vil bare gå. Lad mig gøre det samme.'

Jeg var på vej igennem det traditionelle krematorium. I Bharat sker både kremering og begravelse på samme sted. Jeg gik der for vejen rundt om højen går nu engang gennem det krematorium.

Pludselig så jeg en hund bide i noget og spise det. Da jeg kom tættere på begyndte hunden at gø af mig. Straks da der kom noget frygt op i mig tænkte jeg, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal tage det? Han vil ikke lade sig genere. Lad mig bare gå videre. Jeg begyndte at sætte i gang. Under alle omstændigheder blev hunden bange da jeg begyndte at bevæge mig, og løb væk.

Da jeg kom helt tæt på, kunne jeg se at det var en død krop, som ikke var helt begravet. Den var blevet skyllet fri af regnen og lå nu på vejen. Forestil dig bare en tolv-tretten års knægt helt alene ved midnatstid stående med et hovedløst lig, eftersom hunden havde bidt hovedet af og var rendt afsted med det i munden.

Frygten startede, men nåede ikke engang for alvor mit væsen. Chokket, angstanfaldet opstod ikke for alvor. Så snart den første frygt begyndte at komme op tænkte jeg med intens bevidsthed, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal reagere nu? Han vil da bare gå udenom og gå videre. Bare gå rundt om og gå.'

Jeg fortsatte min vandring. Det var det. Jeg gik bare udenom og fortsatte. Jeg vendte mig ikke engang om og så efter. Angstanfaldet som var ligesom en bobbel som skulle til at rejse sig åbnedes ikke engang, nåede ikke engang min krop. Varmen eller rystelsen som frygt almindeligvis producerer var slet ikke i kroppen. Det døde bare.

Hele det indre rum var intenst parat. Det er årsagen til at blot et enkelt slag, bare en lille inspiration var nok til at give mig den oplevelse. (den dybe spirituelle oplevelse) Det er det jeg kalder 'Levende Oplysning'.

Når du lever mesterens kropssprog lever du enlightenment eller oplysningen.

Nårsomhelst en tanke dukkede op i mit indre rum, om den havde med tøj, mad eller hvad som helst at gøre, var første reaktion fra min side altid, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal opføre sig nu? Selvfølgelig vil han ikke have nogen begær. Nå, så glem det!'

Hvis jeg følte mig lidt doven og ugidelig m.h.t. at meditere eller vandre omkring bjerget ville jeg tænke, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal mon tænke om det? Han vil da bare rejse sig og meditere, det er det hele! Så gør bare det!' Så konstant, fra morgen til aften, blev disse mestre min referenceramme. De blev mit livs center.

Jeg spurgte engang Annamalai Swamigal, 'Jeg så Devi i min drøm. Ser du hende også når du drømmer?' Annamalai Swamigal svarede, 'Nej, jeg drømmer ikke.' Jeg var chokeret. 'Drømmer du ikke? Jamen hvordan kan jeg så drømme?'*

Den aften sagde jeg til mig selv, 'Nu, ingen drømme. Annamalai Swamigal sagde, 'ingen drømme' så jeg kan ikke drømme.' Det vil måske overraske dig at høre, at den nat hver gang en drøm startede op sagde jeg klart og tydeligt indefra drømmen, 'Nej! Annamalai Swamigal drømmer ikke. Hvordan kan jeg så drømme?'

Drømmen forsvandt. Den forsvandt bare. Det indre rum var så helstøbt, så rent og direkte, det skete bare.

Selv hvis jeg frøs eller sådan noget ville jeg huske mig selv på, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal optræde? Han vil ikke tage sig af det. Så bare lad det være, det er det hele.' Der var ikke flere spørgsmål eller argumenter indeni.

Du kan også bruge denne enkle, kraftige teknik. Den er så simpel at dit sind ikke kan finde nogen undskyldninger for at komme udenom.

I enhver situation spørger du dig selv, 'Hvordan vil mester reagere? Hvordan vil mester tage denne situation?' Og gør så det samme, som han ville have gjort. Det er det jeg kalder 'Levende Oplysning'. Du behøver ikke andet. Den ene ting er faktisk nok.

Selv hvis du sidder for at meditere og der kommer tanker op, spørg dit sind, 'Hvis mester sidder, hvad vil der da komme op? Stilhed naturligvis. Hvorfor tænker du så? Stille!' Det er bare det. Intet andet.

Hvis dit sind indvender, 'Nej, nej, jeg ved godt det er rigtigt, men det er for meget.' Så tænk, 'Hvis mesters sind siger sådan, hvad vil han så gøre? Han ville have afsluttet sindet i selvsamme øjeblik! Det er det hele. Bare være helt klar.

Tag denne ene besked og lad dette budskab få liv i dig, den Levende Oplysnings budskab. Forstå, fra ti års alderen, da jeg var inspireret og imponeret af Annamalai Swamigal startede jeg denne teknik op. Jeg vidste ikke engang dengang, at det var en meditationsteknik.

*Devi – hinduismens øverste gudinde – den Kosmiske Moder

Det begyndte bare af sig selv, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal gøre i den her situation?' Som dreng oplevede jeg mange gange mine brødre eller øvrige familie komme op at skændes over hvordan de skulle dele et eller andet, og jeg ville tænke, 'Hvordan vil Annamalai Swamigal tage det her? Han vil da bare være ligeglad! Glem det. Lad dem have det.' Det er det hele.

Rent faktisk er det det, jeg forstår ved at have et forhold til mesteren. Forbindelse med mesteren er ikke bare at tilbede ham på den ene eller anden måde, give blomster eller ofre lidt mad o.s.v. en gang imellem. Nej!

Forholdet sker når mesteren har gjort dybt indtryk på dig. Nårsomhelst noget kommer op, det være sig angst, usikkerhed, grådighed eller vrede, bare se, 'Hvordan vil mester tackle det her?' Af sig selv vil det forsvinde. Det vil bare opløse sig.

Mange gange siger jeg til folk, bare det at føle sig stærkt knyttet til mesteren er nok. Du behøver ikke andet. Det er ikke bare som ethver andet forhold. I et almindeligt forhold hverken forsøger du at forstå eller at tilegne dig mesteren. Der er bare en vis følelse. Det vil jeg ikke engang kalde et forhold. Det er bare en almindelig, regulær udveksling.

At føle sig forbundet med mesteren er at leve ham. Når du lever mesteren føler du dig intenst forbundet med ham. Kun da ekspanderer du. Kun da sker der noget med dig. Det er ikke sket for de fleste af os – endnu – fordi vi har så mange andre forhold ved siden af. Så mange andre mennesker opholder sig i dit

indre rum og så mange andre har inspireret eller gjort indtryk på dig eller fået dig til at tro, de var helte. Bare fyld dit indre rum op med mesteren og oplev alle dine problemer opløse sig.

Vær intens i alt hvad du foretager dig. Om du spiser, synger, danser, beder eller arbejder, vær helt til stede i det, i det øjeblik.

Intensitet er oplysning. Indtil videre, er en del af dig intens, mens en del er doven. At være hundrede procent intens er oplysning.

Så det første du behøver for at leve oplysningen er intensitet. Intensitet er sværdet med hvilket du kan slå hul på sindet.

Det er fuldstændig som at vågne op af en drøm. Det første du har brug for er intentionen, idéen at du bør vågne op. Så nu har du brug for at kultivere et intenst ønske, en intens idé at du vil vågne op.

Ser du, den samme intensitet hvormed du arbejder på at opnå velstand, gode relaioner etc., hvis du bare omdirigerer den energi lidt henimod oplysning, vil du vågne op.

Beslut intenst, 'Jeg vil vågne op fra dette liv, som jeg kalder liv.' Skab en intens viljestyrke eller en powerbøn. Når du skaber en stærk intention eller powerbeslutning og retter den mod dig selv kaldes det en viljesakt. Når du skaber en viljesakt og retter den mod det Guddommelige kaldes det bøn.

Intensitet er en kraftig intention om at vågne op, den intense intention for at blive fuldbyrdet, for at leve oplysningen, for evig lyksalighed. Det eneste der står imellem dig og Oplysningen er intensitet.

Husk på hvor intenst og bekymret du render efter ting, der giver dig nydelse. Hvad nu hvis jeg lover at den, der beder mest intenst lige nu vil vinde ti millioner i præmie – så vil du finde dit livs mest intense intensitet frem, ikke sandt? Bare fordi du tror på, at et eller andet produkt vil gøre dig glad, udviser

du intensitet. Hvad penge angår ved du, de vil tilføje dit liv et eller andet. På samme måde vil oplysningen også tilføje dit liv noget.

For at udvikle intensitet mod Enlightenment kan du begynde med at skabe intensitet m.h.t. ting du tidligere har oplevet et stærkt ønske om at opnå. Foreksempel, hvis du begærer sundhed eller en god økonomi så vær intens omkring det. Den længsel vil integreres i dig og blive til en længsel efter det ukendte, oplysningen. Ikke bare det, men det kan ske at dine uopfyldte ønsker vil blive brændt op med den intensitet.

Hvad du end oplever som fuldbyrdelse, længes efter det. Den intense længsel er nok, den vil fordampe dig. Og den fuldbyrdelse du oplever vil være så mange gange større end den tilfredsstillelse du nogensinde før har oplevet.

Dette er en meget stærk teknik fra Shiva Sutraerne*:

Aforismen eller sutraen siger,

Dø ind i det uendelige tomrum hvor du ikke længere er.

At bevæge sig hinsides sanserne ind i Shiva bevidsthed.

Denne teknik kaldes Shanmukhi Mudra.* For så vidt som det kan være svært at holde stillingen i lang tid, er det okay hvis du sidder på gulvet og hviler hænderne på en stol. Du kan stille en stol foran dig og vende den så den står udfor din ene side som støtte for den sides hånd. Og det samme til den anden side. Alternativt kan du sidde i en stol og støtte hænderne v.hj.a. stolen foran dig. På den måde vil du undgå at få vrøvl med skuldrene.

Denne teknik lukker åbningerne til dine sanser. Den bør kun udføres af folk, der allerede har en vis meditationserfaring. Som med alle meditationer sidder du i skrædder eller halv/hel lotusstilling eller på en stol med ryg, nakke og hoved på lige linje.

*Shiva Sutras – en samling af Shivas lære i epigrammatisk form som teknikker. Inkluderer Vignana Bhairava Tantra, Guru Gita, Tiru Mandiram etc.

*Shanmukhi Mudra – en mudra eller stilling i hvilken øjne, ører, næse og mund lukkes til under meditation.

Når du er i Shanmukhi Mudra er energistrømmen til yderverdenen gennem ansigtets syv åbninger: de to ører, to øjne, to næsebor og munden – blokeret og vendt indefter. Dine hænder er meget magtfulde. Energicentrene i hænderne er så kraftige at de kan stoppe energiflowet, vende det til én koncentreret stråle af energi og dirigere den op i ajna chakra, det tredje øje.

Normalt går vores vejrtrækning ind og ud på kaotisk vis. Ved at lukke næseborene delvist til med dine fingre, kan du reducere luftstrømmen og harmonisere den.

Shanmukhi Mudras første opave er at standse energiens flyden i udadgående retning.

Derefter vender vi samtlige sanser indad.

For det tredje koncentrerer vi dem på området for det tredje øje.

Hvis du bruge briller, så tag dem af. Placer fingrene således:

Tommelfingrene presser de inderste øreflapper nedefter til du kan høre en summende lyd.

Pegefingrene hviler let på øjenlågene.

Langemændene på siderne af næsen.

Ringfingrene holdes let under næseborene.

Lillefingrene lige under læberne med let pres opefter.

I de næste 21 minutter udføres følgende:

Luk delvis næsen. Bare reducer prana – flowet. Når dit sind falder til ro af sig selv, vil pranaen formindskes. Vær i Shanmukhi Mudra og ånd ind og ud så langsomt og dybt som du overhovedet kan. Hold munden fast tillukket. Forestil dig, at dine øjne er blevet til sten og tillad dem ikke at bevæge sig.

Intensiver din bevidsthed. Stress ikke dig selv – forsøg at trænge igennem med dyb bevidsthed. Skab ikke unødig spænding, blot opmærksomhed. Visualiser intenst som om du gennemtrænger dit tredje øje. Visualiser i dybden som om du borer dig igennem dit tredje øje med en boremaskine.

Slap af. Åben langsomt øjnene.

Det er vigtigt at du sørger for at sidde behageligt og støtte dig selv godt i stillingen. Du vil se en vældig energi i dit tredje øje, som vækker din intuition. Når du har det rart og sidder godt, vil du opdage at du når ned i dybere energilag elle højere bevidsthed.

Det lyder måske underligt at tale om uskyld efter at have snakket intensitet, men ifølge sagens sande natur kan du ikke være intens uden samtidig at være uskyldig eller fri af andre dagsordener, fri af bagtanker. Den uskyld jeg omtaler er muligvis ikke ensbetydende med den definition du vil kunne finde i dit eget leksikon. Det jeg taler om er barnets uskyld. Et barn er intens omkring alt, hvad det foretager sig. Voksne har mistet den magt, men den kan genvindes.

Uskyld er et rent indre rum, upåvirket af tanker eller erindringer. Lad det stå klart for dig, også selvom du måske ikke udtrykker dine følelser af vrede, begær og liderlighed, hvis de er derinde – tilstede – er du indtil videre ikke et helt og uskyldigt menneske. Socialt set er du måske acceptabel, men det er også det hele. På den anden side, hvis du giver udtryk for din vrede, grådighed og lyst, men intet reelt berører dit indre rum og du lever som et uskyldigt barn, så er det klart, at du er et rent væsen.

Du kan observere børn, når de bliver vrede. Børn er også grådige. De opbygger deres personlighed primært på grådighed. Det er grunden til at de er så opmærksomme på 'mit' og 'mine'. Prøv engang at tage legetøjet fra et barn. Han vil reagere som om det er selve hans liv du tager fra ham. Han vil skrige og råbe. Det er fordi hele hans personlighed er bygget op omkring 'mit' attituden. Børn har grådighed og vrede, ja men du kan alligevel ikke kalde dem urene. Det skyldes at hvad du end forbinder med det at være uren har reelt ingen indflydelse i deres indre rum. De kan sidde og lege med deres legetøj og efter et par timer kaste dem fra sig og gå deres vej. De slæber ikke rundt på tingene indeni. Deres indre rum er smukt og rent.

Uskyld står i direkte sammenhæng med det indre rum. Det er uden enhver forbindelse med yderverdenen. I Shiva Sutraerne giver Shiva os teknikker til at genvinde denne uskyld. Hvis du læser om Shivas liv, som det fremgår af de hinduistiske mytologiske fortællinger vil du ikke kunne få øje på nogen hverken social eller traditionel uskyld i ham. Men ikke desto mindre er hans uskyld ren og ultimativ. Stedet han bor eller måden han lever på står ikke i direkte forbindelse med hans renhed eller uskyld. Shiva bor på en begravelsesplads, hvor lig brændes og ånder og spøgelser omgiver ham.

Ordet Shiva er sanskrit og betyder 'formålsløs lykke' eller eng.: 'causeless auspiciousness'. Denne årsagsløse lykkens flod, energien der skaber lyksalighed hvorend han kommer hen, hvorend han opstår, fødes ud af hans uskyldige indre rum.

I vedisk tradition findes en række hellige skrifter benævnt Upanisaderne. Ordet upanishad er sanskrit og refererer til mesterens lære som den fortaltes til hans disciple, mens de sad sammen med ham. Der er 108 sådanne Upanisader. De udgør essensen af oplysningens videnskab overleveret af de store mestre fra vedisk tid. En af dem, Chandogya Upanishad* beskriver en smuk historie:

En dreng ved navn Satyakama går til en mester efter Oplysning. Mesteren giver ham firehundrede køer og siger, 'Tag disse køer. Gå og lev dit liv i skoven og tag dig af dem. Når de har mangfoldiggjort sig til tusind dyr kan du bringe dem tilbage til mig.'

Satyakama går ud i skoven og lever sammen med køerne, altimens han afventer at de skal vokse i antal. Det tager køerne mange år at vokse til tusind styk. I alle de år sidder han og snakker ikke med nogen, er bare med køerne. Snart har han endog glemt menneskenes sprog. I dyb tavshed uden at stå i forbindelse med et eneste menneskeligt væsen mister han langsomt sin yderverdensidentitet.

Da endelig tiden kommer og tusind køer er en realitet har han glemt at tælle. Han sidder blot afventende, med en smuk begejstret følelse.

Endelig kommer en ko over til ham og siger, 'Min herre, vi er nu blevet til ettusind. Vi kan gå tilbage til mester.'

Han svarer, 'Nå virkelig? Okay.'

Satyakama er i den syvende himmel. Han har glemt ruten tilbage. Køerne leder vejen. På vej hjemad instruerer alt lige fra dyr, fugle og selv den ild, han bruger til at lave sin mad, ham i Brahmans natur, den ultimative Sandhed.*

Da Satyakama kommer tilbage til sin mester, betragter mesteren ham og smiler. Han siger, 'Du ser så strålende ud, som kun den, der kender Sandheden ser ud, Satyakama. Hvem underviste dig?'

Satyakama fortæller ham hvordan han forstod Sandheden gennem dyrene og fuglene og opfordrer mesteren til at belære ham om Sandheden i sine egne ord.

Mesteren siger, 'Du kender allerede Sandheden,' og velsigner ham.

Historien beretter hvorledes Satyakama blot ved at være til og lytte til naturen, etableredes i Sandheden. Han blev Oplyst.

Den totale uskyld fører til Enlightenment.

*Chandogya Upanishad – en af de ældste og vigtigste Upanisader eller skrifter.

*Brahman – det Absolutte, Kosmisk Bevidsthed, det formløse aspekt af gud etc. – alt refererende til den universelle energi kilde af hvilken individets sjælsenergi udgør en holografisk part.

Satyakama beder mesteren om Oplysning og bliver sendt ud af vogte køer! Mange ville nok spørge, hvad har køer lige med Oplysning at gøre! Heldigvis for Satyakama var han ikke intellektuel. Heldigvis modtog han aldrig formel intellektuel uddannelse. Så han stillede aldrig det spørgsmål! Han var enkel, uskyldig og ydmyg, rede til at lade sig transformere. Han havde ingen logik at bruge.

Se, medmindre du dropper al logik, eller er grundigt træt af logik, er du ikke parat til transformationen. Logik kan ikke hjælpe dig til at forstå selv bare dit eget liv. Logik kan ikke åbne dit sind for dig. Så hvordan skulle logik kunne hjælpe dig til ændringer?

Folk spørger mig, 'Swamiji, hvorfor er du så meget imod logik?' Jeg er ikke imod logik. Jeg fortæller dig bare at al din lidelse stammer fra logik uden intelligens. Din logik skaber så megen politik indeni dig fra tidlig til silde.

Hvad er politik? Det er ikke andet end forskellige holdninger til det samme emne, ikke sandt? Betragt nu dit sind. Det siger en ting om morgenen og noget helt andet om samme emne – om aftenen. Det skaber dit sinds dilemma. Dit sind er i sig selv dilemma.

Folk siger at der i alle spirituelle organisationer er frygtelig meget politik. Jeg spørger dem, 'Hvad mener I?' Der er politik indei selve den person, der siger sådan! For at skabe politik er ikke engang to personer nødvendige. En person er mere end rigeligt. En eneste person med logik er nok efterdi han om morgenen vil hævde en ting og om aftenen påstå noget ganske andet! Og naturligt nok er kampen mellem dig og du selv politik! Har jeg ret? Så hvorfor erklærer du at selv åndelige organisationer er politiske?

Hvis du sætter de beslutninger du træffer om morgenen, og de afgørelser du gør om aftenen sammen foran dig vil du opdage en politiker, der sidder indeni dig!

Logik tillader dig ikke at være enkel og uskyldig. Den gør det svært for transformationen at ske. Logikken må sættes ud af spillet førend transformationen kan opstå. Kun hvor logikken ikke er, kan uskylden herske. Uskyld er rette omgivelse for transformations opståen.

I Satyakamas tilfælde var han til sit eget held ikke bidt af logikkens slange. Disciplen går til mesteren og søger oplysning og mesteren siger ham, 'alright, tag de her køer, gå ud i skoven og vogt dem til de er blevet til tusind. Så kom tilbage!'

Hvis dagens discipel var i den discipels sted ville han have sagt, 'Jeg tror mesteren er ude på at udnytte mig. Han vil have tusind køer, og derfor beder han mig om at gøre det stykke arbejde. Han udnytter mig og min arbejdskraft.' Uskyld står magtesløs overfor logikken! Det er grunden til at ingen moderne søgende modtager sådanne utrolige teknikker.

Forstå det ret, det her er ikke bare en historie. Det har en stor sandhed i ryggen. Med uskyldens renhed fulgte Satyakama blot hvad mesteren bad ham om. Ikke blot det, han mistede selve evnen til at tælle. Han var helt fortabt i ekstatisk glæde. Sindet holdt op med at fungere. Han brød sig ikke en døjt om eet eller totusind. Selve den uskyld, den accept forårsagede den største 'happening' i ham – Oplysningen! Når du accepterer fuldstændig er sindet unødvendigt. Sindet er kun nødvendigt når du lever i kamp, når du slås. Lige nu og her – acceptér dig selv i yderverdenen såvel som i inderverdenen. Du vil gå herfra og være Oplyst.

Igennem så mange år i komplet accept af mesterens ord var Satyakama bare til. Så selvfølgelig, hvad kunne ellers ske for ham end netop Oplysning?

Du overvejer måske, 'Hvordan kan simpel accept have så kæmpestor virkning?' Problemet er at vi tilegner os selv åndelig lærdom via den intellektuelles tilgang til tingene. Det er fra det intellektuelle rum vi spørger 'hvordan'. Intellekt spørger altid. Uskyld går straks i gang med at praktisere det mesteren siger. Det er forskellen.

Når du er helt aldeles åben og uskyldig er indvielsen oplysning. Blot et ord er nok til at oplyse. Shiva siger i Shiva Sutraerne*, 'Bare lyt mens mesteren udtrykker sandheden, og bliv oplyst!'

Hvordan kan blot og bar lytten føre til oplysning? Hvorfor skete det for Satyakama, når det ikke sker for os? For det første: han var uskyldig og derfor intelligent nok til at modtage mesterens instruktion. For det andet: han var modig nok til at leve med den. Han havde total tillid til mesteren. Uskyld og tillid går altid hånd i hånd.

Jeg beder dig ikke om at skaffe mig tusind køer. Nej! Jeg beder dig om at komme med samme holdning som Satyakama. Kom med samme uskyld. Du behøver ikke gøre nøjagtigt det samme som Satyakama. Men du må være som Satyakama. Hvis dit væsen er sådan; lige i det øjeblik kan transformationen ske. Lige i dette øjeblik kan transmissionen af lys ske.

Ordet Upanisade betyder 'at sidde for mesterens fødder'. I gamle tiders Bharat havde vi gurukul* traditionen af mester og disciple. Alle børn blev overgivet til en mester i syvårsalderen og de voksede op til meget helstøbte velcentrerede individer. Mestre er levende udtryk for de hellige skrifters sandheder. Deres tanker, ord og handlinger tager alle deres udgangspunkt i den ultimative Sandhed. Disciple absorberer den sandhed alene ved at leve i deres nærhed.

Swami Sri Yukteswar Giri*, en oplyst mester fra Bharat siger, 'At sidde med mesteren er ikke blot at være i hans fysiske nærvær, men at lade ham leve i dit hjerte, være et med ham i princippet og tune dig selv til ham.' Det er hele upanisadens teknik. Mesteren er superbevidst energi. Når du tuner dig end efter ham, tuner du dig selv til den energi. Du kan kun tune via uskyld, åbenhed.

*Shiva Sutras – samling af Shivas lære i epigrammatisk form som teknikker. Inkluderer Vignana Bhairava Tantra, Guru Gita, Tiru Mandiram etc.

*Gurukul – vedisk uddannelses institution.

*Swami Sri Yukteswar Giri – mester for den oplyste mester Paramahamsa Yogananda.

Åbenhed er tomhed. Lad ikke lærdom fylde dig. Viden er blot et værktøj og ikke din substans. Afvis al lærdom som værende 'ikke det', 'ikke det'. Når jeg siger afvis mener jeg, stil dig ikke tilfreds med nogen mindre lærdom end den ultimative Sandhed. For hvis du slipper alt det, der konstant rejser sig i dig, har du ikke noget ego. Du bliver kastet tilbage på dig selv og det er der du vil finde den ultimative Sandhed. Det er da du vil være parat til at fyldes af Sandheden. Kun det kan få upanishad til at opstå.

Hvis du lægger mærke til det er børns øjne gerne fyldte med undren og friskhed hele tiden. De er så tomme indvendigt. De har ikke nogen mening om noget. De er rede til at modtage. Deres redebonhed udtrykkes i deres øjne. Har du nogensinde mødt en voksen med sådanne øjne? Øjnene mister deres glød som vi ældes, fordi vi sløves af det, vi tror vi ved. Lærdom sløver os. Vi ved måske en hel masse ting, men den viden bør ikke tynge os ned. Vi bør altid være tomme og åbne i ånden.

Hvis du bare betragter livet uden nogen meninger om det, uden at sætte beskrivende ord på, uden nogen forudfattede meninger, da vil du være som en tom tekop i hvilken den friskkogte the kan hældes. Du modtager fordi du intet holder, fordi du er tom. Så mister du aldrig din entusiasme. Du keder dig aldrig. Du er som et barn, uskyldig og frisk.

Der er så meget friskhed i uskyld. Uskyld gør et langsomt udfoldende mysterie af livet.

En ung pige skrev noget på et stykke papir. Hendes far spurgte hende, hvad det var.

Hun sagde, 'Jeg skriver et brev.' Han spurgte, 'Til hvem?' 'Til mig,' svarede hun. 'Hvad står der i brevet?' spurgte han.

Hun svarede, 'Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg har ikke afsendt det og jeg har ikke modtaget det endnu.'

Der er så meget friskhed i uskyldighed. Med uskyld bliver hvert øjeblik af livet et mysterie, der langsomt, naturligt, organisk lader sig udfolde. Det er sindet der lægger det i lænker og støber det i jern. Sindet vil altid have livet på sine betingelser. Uskyld omfavner livet på livets egne vilkår.

Hvis du leger gemmeleg med børn vil du se, at de gemmer sig samme sted igen og igen! Ikke kun én gang, men de fleste af gangene! Hvordan er det muligt? På grund af én ting: de bevæges af uskyld. De har ingen fastlåste idéer i hovedet. De følger kun deres hjerte. De har stor tillid til dig, så de gemmer sig bare hvor du også gemte dig, uden så meget som at formode at du vil kigge efter der! Det er skønheden.

Det ukendte kan kun kendes ved at overgive sig til det.

Uskyld er tillidsfuld. Uskyld bekymrer sig ikke for, om den vil blive udnyttet. Forskere indenfor nervesystemet har nu forklaringer på det fænomen. De siger at indtil fem-seksårs alderen ligger barnets hjernebølge mønster i theta og delta stadierne.Det er ekstremt indtryksmodtagelige sindstilstande hvori vi almindeligvis drømmer og sover. Det er stadier af ikke-identitet. Indtil tolvårsalderen siger de, at hjernebølgerne ligger i alpha området og stadig er

meget indtryksmodtagelige. Det er derfor børn tror på det meste af hvad de voksne siger til dem. I deres uskyld er de tillidsfulde.

Når du ser med tomme øjne vil alt du ser gå dybt ind og bevirke friske indsigter. Livet bliver et evigt rullende mysterium. Selve din spørgens natur ændres. Spørgsmålets natur afslører kvaliteten eller dybden af spørgerens uskyld.

Der er tre måder på hvilke et spørgsmål kan stilles: du kan spørge uskyldigt, eller for at demonstrere at du faktisk allerede kender svaret, eller for det tredje for at bekræfte det, du allerede mener at vide er korrekt. Når du spørger uskyldigt er du fuldstændig parat til at modtage svaret. Når du spørger udfra en viden og for at vigte dig, går du helt og holdent glip af svaret. Når du spørger for at blive bekræftet, har du modstand på svaret. Den fundamentale hemmelighed bag kunsten at lære og vide er at fungere i en uskyldig tilstand.

Problemet er at de der ikke er tomme, aldrig selv er klare over det. Du kan ikke sige til dem, at de er fulde. De vil hverken forstå eller acceptere. Men en uskyldig mand kan sige, 'På grund af min viden gik jeg glip af det. Jeg ved faktisk ikke. Men nu vil jeg vældig gerne vide.' Samme øjeblik den åbning er etableret kan du blive ved at lære nyt og blive klogere og klogere. Modstanden er væk og der er ren modtagelighed.

J.Krishnamurti*, den store filosof udtrykker det smukt, 'Kun når motivationen for indsamling af viden er fuldt forstået, vil lærdommen ikke binde dig.'

Hvad er så generelt motivationen bag viden? Ser du: nuet er et mirakel, der hele tiden opstår – nyt og friskt hvert øjeblik – Eksistensens evige mysterie. Vi forsøger at indfange det med lærdommens net. Det er motivationen bag viden. Men det kan aldrig ske! Det ukendte kan aldrig indfanges af det kendte. Det ukendte kan kun kendes ved at man hengiver sig til det. Den overgivelse er det vi kalder intelligens! Intelligens erkender nuets hemmelighedsfuldhed og overgiver sig glad til det. Den glæde er uskyldens glæde.

Viden derimod, fornægter nuets mysterie. Den forsøger at forvisse sig om nuet i tide og i utide, men nuet kan man aldrig forvisse sig om eller være sikker på. Så du bliver ved med at være i en tilstand af 'frygt for det ukendte'. Det er netop gennem processen med at ville kende nuet inden det opstår, at angsten for det ukendte slår rod. Ellers ville du ikke opleve angst. Du vil være helt med på at nuet er den største gåde.

*J. Krishnamurti – berømmet Hindu filosof.

Via viden forsøger du på en eller anden måde at undslippe øjeblikkets 'ikke – viden' natur. For egoet er det ikke at vide ensbetydende med ikke at være noget. Det kan ikke holde ud at være ingenting. Men uskyld er at være ingenting og nyde nuet! Nuet er en uåbnet gave. Men viden fratager det hele sin spænding. Når viden forstår at Selvets veje er uransagelige, står den ikke længere i vejen for den ultimative Viden. Så opfører den sig som et funktionelt værktøj, der kan benyttes ved rette lejlighed, og som ikke er til hinder for at omfavne livets hemmeligheder.

Når først viden har slået rod og blevet fast i skorpen i det indre rum, er der ikke længere plads til at opleve. Der er kun mulighed for gentagelse af den viden. Alting bliver et spejlbillede på enten fortidig erfaret viden eller noget allerede konkluderet. Fremtiden bliver en repetition af fortidens mønstre og oplevelser. Du kender allerede blomstens duft. Du kender allerede lyden af bølgernes slag.

Eksistensen er ikke en fortsættelse af noget som helst. Den er frisk hvert øjeblik. Så det er umuligt at vide noget. Hvad ved du måske om hvad der vil ske det næste sekund? Hvis det forstås klart er det nemt at slippe al sin 'viden'. Så er der kun visdom og visdom er uskyldig intelligens. Det tillader oplevelsen at opstå uden at lade viden stå i vejen. Da vil Selvets store opdagelser og opdagelsen af alt det, der er rundt om Selvet, såvel som de mysterier der binder begge sammen, fødes.

Aktivitet udmatter, mens handling giver energi og inspiration.

J. Krishnamurti siger så sandt, at specifikke anskuelser og overbevisninger per definition udelukker så mange muligheder og tvinger dig ind i én bestemt aktivitet. Siden sindet konstant er på udkig efter aktivitet følger du dine overbevisninger. Vi baserer hele vores liv på vore overbevisninger. Derfor er vi indsyltede i aktivitet, men ikke i handling. Aktivitet har behov for idelig opmuntring gennem overbevisningerne. Aktivitet kan ikke tillade sig at stoppe op. Hvis det stopper falder sindet ned i depression. Handling sker når og hvis den er nødvendig og stopper så. Aktivitet opstår ud af en overbevisning.

Handling sker med forståelse. Aktivitet skaber udmattelse, mens handling giver energi og inspiration. Det du har behov for er handling, ikke aktivitet.

Bare indse at tro er ikke andet end din egen opfattelse af noget, men ikke nødvendigvis sandheden. Fire forskellige mennesker kan ende med at nå til fire helt forskellige konklusioner på en oplevelse de alle fire gennemgik samtidigt. Der er ingen absolut realitet eller sandhed, når det handler om tro. Det er intet andet end en individuel opfattelse. Men uskylden holder opfattelsesevnen åben. Det er det der er så smukt. Det konkluderer ikke og lukker herefter dørene overfor noget som helst.

Alting kan opfattes på talløse måder. Ikke at holde fast i én bestemt opfattelse eller oversættelse er essensen af det at være uskyldig. Så holdes ånden levende.

Når du er uskyldig nyder du bare øjeblikket. Hvis du lægger mærke til uskyldige folk virker det gerne som om de ikke har noget videre vigtigt formål. De vil bare svælge i nuet med en formålsløshed, en enkelhed. Uskylden griber dagen, mens viden går glip af den. Viden kender kun til formål, mens uskylden kender formålsløshedens skønhed.

Uskylden kender formålsløshedens skønhed.

Først når du sætter al din lærdom til side vil du være parat til at gribe nuet og Sandheden. Nuet bærer Sandheden. Problemet er at dagens uddannelse kun lærer børnene viden og hvordan de bliver kloge. Den uddanner ikke i uskyld. Hvor finder man et universitet der har 'At være uskyldig' på skemaet?

Der er et enormt pres for at skulle være klog i vore dage. Børn mister deres uskyld via indoktrineringen, der påtvinges dem i 'klogskabens' navn. Hen ad vejen - ligesom med denne lille dreng – bliver uskylden misbrugt som klogskabens skalkeskjul!

En far introducerede stolt for første gang sin søn til sine kolleger.

Alle kollegerne stod rundt om drengen og faderen sagde, 'Søn, tag og fortæl dem hvor mange år du er.'

Barnet svarede prompte, 'Derhjemme er jeg syv, men når jeg er med bussen er jeg kun fem.'

Sådan opdrages børn nu om dage. De optrænes til at se altings nytteværdi. Uddannelse evaluerer dig med baggrund i din nytteværdi. Men du er ikke din nytteværdi. Du er dit væsen, din væren. Væsenet kan aldrig vurderes. Kun sindet kan vurderes og sindet selv er ren myte! Samfundet skaber en myte, dit sind, og holder det op som målestok, og vurderer dig udfra det. Det er grunden til at lærdom er så populært i vore dage.

En lille historie:

Fire venner levede i en by. De tilbragte rigtig meget tid sammen. De tre var fulde af lærdom. Den fjerde var ikke så lærd, til gengæld var han viis.

En skønne dag besluttede de sig for at rejse udenlands og imponere menneskene med deres viden og tjene nogen penge.

Den fjerde ven havde ikke rigtig noget at prale med, men tilbød at følge med de andre.

Den første ven sagde, 'Du ved ikke så meget. Hvis du kommer med os, bliver vi nødt til at dele vores penge med dig.'

Den anden ven sagde, 'Ja, det er også sandt. Det er bedre hvis du bliver her.'

Den tredje ven var mere venligt anlagt. Han sagde, 'Vi er vokset sammen i alle de her år. Det er forkert af os at sige han skal blive tilbage. Lad ham dog komme med.'

Så firkløveret påbegyndte rejsen.

De passerede gennem tæt skov. De så mange vilde dyr og havde mange spændende oplevelser. Så en dag stod de overfor en bunke dyreknogler.

En af dem sagde, 'Jeg synes det her er alletiders chance for at vi kan vise hvad vores viden duer til. Lad os bringe dyret her tilbage til livet.'

De to andre venner indvilligede, men den fjerde sagde, 'Jeg fornemmer at disse knogler stammer fra et meget stort dyr, så det ville være forkert at forsøge sådan noget.'

De andre tre lo af ham og kaldte ham en kujon. De sagde, 'Hvis du var ligeså klog som vi er, ville du ikke være bange for den slags. Ti du bare stille og se på os.'

De tre fortsatte med deres eksperiment.

En af dem arrangerede knoglerne så det kom til at se ud som et rigtigt dyr. Så chantede han nogle vers, spøjtede helligt vand på og en, to, tre antog knoglerne form af et skelet. De var ret imponerede af deres egen viden.

Nu kom den anden frem på scenen, chantede endnu et par vers og sprøjtede lidt mere vand på. Vupti dækkedes skelettet af muskler, kød, blod og en pelsdragt. Det var en løve og den manglede nu kun at bringes til live.

Vennerne var vildt imponerede over sig selv.

Den tredje ven kom nu frem og sagde at han ville indgyde liv i dyret.

Den fjerde ven kom med endnu en advarsel, men de grinede bare ad ham. Så kravlede han stille og roligt op i et træ og satte sig til at afvente begivenhedernes gang.

Den tredje ven bragte nu liv i løvens krop og løven blev levende.

Løven udstødte et brøl og begyndte at gå hen imod dem. De så sig omkring for at finde den fjerde ven. Han sad højt oppe i træet og betragtede det hele.

Løven gjorde hurtigt kål på dem.

Viden er et værktøj. Det leder ikke nødvendigvis til intelligens. Det er bare et værktøj. Så længe vi bruger det som et kraftigt redskab når nødvendigheden byder, er alt godt. Det kan udvirke forbløffende ting. Der, hvor vi fejler, er at vi giver hele vores liv i klogskabens vold. På den side leder uskyld direkte til ren intelligens.

Uskyld opfatter dimensioner som klogskaben helt går glip af. Uskyld har måske ikke alle faktaene på det rene, men den er helt med på Sandhederne. Klogskab går for højt op i fakta. Når klogskab kombineres med uskyld bliver det en sjælden cocktail af intelligens og uskyld. At sætte sin viden til side for uskyldens skyld er intelligens. Jeg mener ikke at du behøver holde op med at forny din viden. Bare indse at viden ikke er substitut for uskyld.

Hvis du betragter landsbyens uuddannede folk vil du se, at de udviser ren intelligens! Derfor vil du nemt kunne opleve at når du selv sidder fast, springer

en landsbyboer til, og nemt og ligetil hjælper han dig ud af kniben. Uskyldens intelligens besidder den evne.

I dag arbejder alle universiteter på at skærpe individets intellektuelle kapacitet. De lærer os hvordan vi kan blive nyttige samfundsborgere, produktive, effektive. Der er ikke per definition noget galt med at være produktiv og effektiv, men under den proces glemmer vi desværre vor uskyld og modtagelighed. Vi glemmer hvordan vi åbner os for Kosmos, for Eksistensen. Vi glemmer at bevæge os synkront med kosmos, at være produktive i henhold til den kosmiske plan, som netop er al produktivitets kilde. Det sker fordi vi er fanget i 'gøren' og 'ejen', vi har glemt 'væren'.

Der er tre væsentlige tilstande: væren, gøren og besidden/haven. Lige nu går vi fra gøren til besidden. Vi 'gør' hele tiden ting. Vi lærer og lader derefter det vi har lært, komme os til nytte. Så 'har' vi hvad vi ønsker, om det nu er penge, forhold, luksus eller whatever. Så vil vi have noget der er lidt bedre eller flere af det samme, og så kører vi videre med vores gøren. Vi befinder os hele tiden mellem gøren og besidden/haven. I processen tabes 'væren' på gulvet. Ægte afslapning findes kun i tilstanden af at være. Det er grunden til at vi, uanset vor meget vi har fået gjort og fået opnået, stadigvæk er på jagt, søgende efter den sande ro. Den følelse, den søgen er 'væsenets, sjælens kald'.

Hvis vi nærer vort væsen og bringer al vor gøren til at opstå udfra en indre væren, vil vi ikke længere skulle anstrenge os så meget for vor besidden, vor haven. Det vil opstå som et biprodukt. Det er Eksistensens søde hemmelighed. Men det opfatter universiteterne ikke som noget, der er nyttigt for samfundet. Det er hele problemet. Men rent faktisk er det det, der udgør den sande nytte såvel for individet som for samfundet og for hele kosmos. Vi bør altid holde os helheden for øje.

I forne tiders store hindu universiteter som Takshila* og Nalanda* foregik studenternes uddannelse altid på værens niveau. Viden om den ydre verden skete bare som en naturlig konsekvens. Bharat har altid holdt fokus på at nære det indre væsen, den rene værens uskyld, fordi det er eneste vej til et stærkt individ. Når væsenet er stærkt kan alt lade sig gøre.

Paramahamsa Yogananda* beskriver smukt den åndelige kundskabs sigte. Han siger, der er trillioner af celler i kroppen. Hver enkelt celle er som et intelligent væsen – i sin egen ret. Hver celle indeholder DNA* substans i hvilken den har information og intelligens nok til deraf at udvikle en helt ny

krop og hjerne. Denne sovende intelligens skal vi have vækket, så sindet ikke længere konstant havner i lidelsen, men vil hvile i lyksalighed.

Han siger videre, at spirituel uddannelse er at magnetisere cellerne ved at sende livskraft rundt om og igennem hjerne og rygrad og derved sikre individets åndelige udvikling. Ved hjælp af denne guddommelige magnetisme bliver hver celle en levende hjerne, åben for at modtage al viden. Med disse opvågnede hjerner forøges individets mentale kapacitet drastisk og al slags viden vil herefter kunne indlæres med legende lethed! Det er den spirituelle videns force.

Alexander, Grækenlands kejser, havde erobret tre fjerdedele af verden og var nu på rejse ned til Asien for også at underlægge sig det område. Han slog sig ned for bredden af floden Sindhu med tanke på at ville erobre Bharat.

Ved selvsamme flods bredder levede dengang en eneboer.

Idet Alexander og hans hær passerede forbi var eneboeren netop i færd med at meditere og rejste sig ikke for at hilse ham.

*Takshila – videncenter som nævnes i de hinduistiske fortællinger Ramayana og Mahabharata – i dag af UN erklæret for verdens eje, fredet, beliggende i nordøstlige Pakistan.

*Nalanda – stort buddhistisk videncenter i vore dages Bihar; består af universitet og bibliotek.

*Paramahamsa Yogananda – oplyst mester, berømt for sin bog 'En Yogis Selvbiografi'. Han grundlagde 'Self Realization Fellowship' bevægelsen i USA i 1920.

*DNA – deoxyribonucleic syre, alle levende væseners bygesten, indeholder vore genetiske koder.

Alexander følte sig ydmyget og råbte ad ham, 'Hvad bilder du dig ind ikke at gøre honnør for mig!' Og han trak sit sværd for at kappe hovedet af ham.

Eneboeren så på ham og lo.

Alexander var chokeret. Han spurgte, 'Jeg skal til at dræbe dig og så griner du bare?'

Eneboeren sagde, 'Jeg undrer mig over, hvad det er du prøver at slå ihjel! Mig kan intet dræbe. Jeg er udødelig, evig og uforgængelig. Våben kan ikke skære,

ild ikke brænde, vand ikke fugte og vind ej tørre denne sjæl.' Han citerede fra Bhagavad Gita.

Alexander slap sværdet og gjorde honnør for eneboeren med ordene, 'Bharat har i sandhed fostret store folk som står frygtløse i mødet med døden. Jeg bukker mig ydmygst for dette store land.' Han trak sig tilbage fra Bharats jord klogere end han var kommet.

Gamle dages universiteter skabte mulighederne for at den højeste viden og selvtillid kunne blomstre i individet, mens de på samme tid opretholdt den enkeltes uskyld. Således opnåede hver student den viises kvaliteter. En vismand besidder al viden om yderverdenens fænomener og den rene skinbarlige uskyld i sit indre rum.

Det står enhver frit for at læse og læse og underholde sig selv. Hvis hans intention blot er at læse nogle bøger kan det være udmærket underholdning, men det er ikke Oplysning. Underholdning og Oplysning er to forskellige ting. Bare fordi han har ladet sig underholde af et par gode bøger, er det ikke ensbetydende med, at han nu er Oplyst. De bøger der hjælper dig til at skærpe intellektet giver dig følelsen af at vide. Det er lige der problemet opstår.

Og en ting til: det nytter ikke bare at skyde skylden på de moderne tider. Lord Krishna siger, 'Jeg er Tiden.' Når Krishna siger sådan, må du deraf forstå, at vore moderne tider også er udtryk for det guddommeliges leg. Mennesket bør se den moderne civilisation i dets rette lys og ikke opfatte det som en – sølle – eller bedre – erstatning for ældre tiders vækstfundament.

Når du er uskyldig er du sårbar for alt hvad Eksistensen ønsker at lære dig! Er du lukket skaber du en mur omkring dig. Muren tillader hverken den friske vind at komme ind og røre dit væsen eller dig selv at træde udenfor og nyde den kølige brise. Sårbarhed er at bryde muren ned og invitere den kølige brise til at berøre selve dit inderste væsen hver gang den blæser.

Sårbarhed er at tillade alt at berøre dit indre. Det samlede kosmos vil komme til dig når du er sårbar.

Sårbarhed er ikke svaghed. Det vil ikke være farligt for dig at nedbryde muren. Væggen var i sig selv bygget ud af en dyb frygt for at udstille din virkelighed. Din virkelighed er din sårbarhed, og du er hunderæd for at stille den til skue for hele kosmos. Du ved godt inderst inde, at hvis du slipper og åbner helt vil du blive skyllet væk af uskyldighedens bølge. Så du lukker dig godt og grundigt til. Men det er klaustrofobisk at være derinde, for det er den samme luft, der hele tiden cirkulerer. Du oplever de samme mønstre sindet allerede kender. Så hvad nytte er muren til? Når muren er brudt ned, vil du se at du ikke mister noget ved det. Men du opnår livets friskhed.

Når du siger 'ja', begynder din energi at flyde i en ny retning.

To astrologer mødtes på gaden en smuk efterårsdag. Den ene kommenterede, 'Skønt efterår. Det er aldrig set før.'

Den anden svarede, 'Sandt nok. Det minder mig om efteråret 2070.'

Er du sårbar oplever du alting på værens niveau. Ellers bliver det til noget du oplever genem hovedet. Væsenet er digt, hovedet er prosa. Livet er digt.

En nat fandt en kone sin mand stående over babyens vugge.

Som han stod og betragtede barnet antog hans ansigt allehånde forskellige følelser fra vantro over ærefrygt, skepsis, tvivl til forbløf else og hvad ved ikke jeg.

Hun gik langsomt op til ham, lagde armen om ham og sagde, 'Sig mig hvad du tænker på.'

Manden svarede, 'Det er utroligt. Jeg kan ikke forestille mig hvordan nogen har kunnet fremstille sådan en vugge for kun 45 dollars!'

Gennem hovedet kan du ikke være sårbar! Og er du ikke modtagelig sidder du bag dit hus lukkede mure. Livet er endnu ikke begyndt. Livet sker i og med sårbarheden.

Med sårbarhed er din vej til sandheden glædesfyldt, hvert øjeblik en direkte samtale med Eksistensen. Eksistensen kan give fordi du er åben for at modtage! Eksistensen har sin egen etik. Oplyste mestre har deres egen moral. Når der er åben modtagelighed kan de regne deres velsignelse ned over dig. Når der er en mur bliver det straks sværere. Deres etik tillader dem ikke at trænge igennem. Så de afventer murens nedbrydning.

Når du bliver sårbar er det et 'ja' til Eksistensen. Eksistensen er det største mysterie og den evige lærer. Når du siger ja til den begynder din energi at bevæge sig i en ny retning. Den kører fra hovedet og til hjertet og du begynder at modtage læren fra dit væsens kerne. Hvad du end tidligere har sagt 'nej' til vil gradvis blive et ja. Da vil du opdage at verden er et meget anderledes sted, end du havde gået og troet.

Folk spørger mig hvordan de skal 'være' i mit nærvær. Bare vær totalt sårbar og uskyldig. Med åbenhed kan du modtage sandheden direkte ind i dit væsen. Mesteren er et rent udtryk for Eksistensen. Ved at tillade ham tillader du Eksistensen at gå ind i dig. Når Eksistensen går ind efterlader det et aftryk af sandheden i dit indre. Med hver darshan eller berøring af mesteren bliver det aftryk lidt dybere. Det aftryk er stærkere end nogen lære han vil kunne give dig.

En mester kan ikke lære dig spiritualitet, men du kan tage det til dig ved at være åben og tillidsfuld overfor ham. Åndelighed har intet med ord at gøre. Det er en oplevelse. Du har brug for at absorbere den ved at holde øje med mesterens kropssprog, ved at indsnuse lugten af oplysning, der står ud fra ham. Du kan fange den, hvis du er opmærksom.

Når du er sårbar står hele dit reaktionssystem åbent. Du har ikke travlt med at stille dine spørgsmål. Du giver plads til at Eksistensens intelligens kan arbejde gennem dig.

Blot at udtrykke med sårbarhed er at være fri som fuglen, ubekymret om fortid eller fremtid, blot være til. Det er det Zen mestrene lærte deres disciple.

Dybfølt tillid leder til overgivelse. Overgivelse er hjertets enkelhed. Det er forståelsen at du ikke behøver beslutte Sandheden, bare lev den, følg den. Når du vågner op til Sandhedens intense tilstedeværelse, sker overgivelsen.

Hvis du lægger mærke til din yndlingshund vil du kunne se, at selvom du måske snyder ham engang imellem, kommer han altid tilbage til dig med fuld tillid. Hans tillid er absolut og uskyldig. Tilliden er formålsløs. Han har ingen spørgsmål, så der er ikke behov for svar. Han ser ikke tings nytteværdi. Han er blot til som en åben bog, det er det hele.

To guldfisk svømmede rundt i et akvarium. Den ene spurgte den anden, 'Tror du på Gud?'

Det er kun uskyld der er i stand til at tage det spring ind i tillidsfuld overgivelse. Viden ser på en eller anden måde altid formålet, nytteværdien af alting. Den søger en grund til det hele. Overgivelse og grund udelukker hinanden. Overgivelse handler om tillid. Overgivelse sker kun udfra en uskyld, fordi tillid er uskyldens frugt.

overgivelse.

Uskylden bærer dyb afspænding med sig. Uskyldens intelligens er frisk og dens viden opstår på et helt andet plan. På det plan eksisterer ingen bekymring om resultater, blot handlen drevet af ren energi. Og energi er intelligens. Tillid betyder ikke ikke-handlen. Det betyder at fortsætte med at være aktiv, men på intelligent vis fremfor med intellektet som chef. Det er at have tillid i tanken og intelligens i handling.

En discipel kom ridende på sin kamel til en Sufi mesters telt. Han lod sig glide ned fra kamelen, gik ind i mesterens telt, bukkede dybt og sagde, 'Mester, så stor er min tillid til gud, at jeg har ladet min kamel stå ubundet udenfor, overbevist om at gud nok skal sørge for at beskytte den persons interesser, der elsker ham.'

Mesteren skreg, 'Gå ud og bind din kamel dit fjols! Gud kan virkelig ikke tage sig tid til at gøre det arbejde for dig, som du nemt kunne udføre selv!'

Tillid er en holdningssag. Tillidsfuldhed er selve livets essens. Det leder til uskyld, overgivelse, afslapning og lyksalighed. Hvis den vej følges med fuld forståelse er der intet at miste ved at følge den. Indtil da er du kun på vej til at udvikle den.

Oplyste mestre er etablerede i viden om at intet er umuligt i Eksistensens rum. De er tillidens levende udtryk. Deres lyksalighed er udtryk derfor. De har

adgang til al verdens lærdom, men er dog fuldkommen uskyldige. De ved deres viden er Eksistensens viden. Deres viden er ikke viden, men en flydende oplevelse af nuets sandhed.

Vi er skam også lærde.Men problemt er at vi bilder os ind at vor viden er den eneste sande og al anden viden er forkert. Forstå: den ultimative viden er identisk for alle. Alt derimellem er bare en samling lånte idéer. Hvis det indses klart vil overgivelsen ske og vi vil slippe kundskabens byrde og blive uskyldige.

Hvordan begynde at fatte, at vi intet fatter? Den rene klarhed om at vi ikke ved, er nok. Bare mediter på Eksistensen, al lærdoms kilde. Vær i en bedende og hengiven stemning overfor den hele tiden. Vær fast i din overgivelse til Eksistensens viden. Du vil komme til at se miraklerne opstå rundt om dig.

Der er en historie om Hanuman*, abeguden, som ifølge hinduistisk mytologi var en hengiven tilhænger af Lord Rama*.

Han svarede, 'Jeg ved ingenting om dagen på måneden eller stjernernes positioner. Jeg tænker kun på Rama.'

Når du er etableret i Sandhedens under, bliver du så uskyldig, at selve dit liv bliver meditativt og mirakuløst. Det var Hanuman, der krydsede havet mellem Bharat og Sri Lanka i blot eet eneste spring ved at chante Ramas navn. Rama selv var skam nødt til at bygge en bro for at komme over med sin hær! Sådan er den uskyldsrene hengivelses magt, som overgiver sig helt til Eksistensen i alle dens former.

En ting til: når du er tillidsfuld og overgivende bliver det svært at snyde dig. Uskyldig tillid er altid et værn mod svig. Det udstråler den type energi.

Der var en stor Sufi helgen ved navn Habib Ajami. Han kom for at bade i floden en dag og lod sin frakke ligge på strandbredden uden opsyn.

En mand kom forbi i det samme og så frakken. Idet han tænkte nogen havde efterladt den der uden at tænke sig om og at den skulle beskyttes, besluttede han at stille sig op og passe på den indtil rette ejermand dukkede op.

Habib kom tilbage og ledte efter sin frakke. Manden spurgte ham, 'I hvis opsyn efterlod du frakken da du gik ud for at bade? Den kunne lige så vel være blevet stjålet!'

Habib svarede, 'Jeg efterlod den i Hans opsyn, som gav dig jobbet at passe på den!'

*Hanuman – abeguden hinduerne tilbeder og hengiven discipel af Rama.

*Rama – Prins af Ayodhyas kongerige nævnt i den Hindu episke fortælling Ramayana.

Når tillid opstår med fuld forståelse er der intet at miste. Tillidens kvalitet er dens sande essens. Jeg fortæller altid mine disciple om de munke jeg har mødt i Himalaya i løbet af mine åndelige vandringsdage. Munkene kommer til Himalaya for at meditere efterladende sig alt og alle. Men der slås de over deres små vandpotter! Objektet for deres besidderiskhed har ændret sig, det er det hele! Forstå det ret. Når du er tillidsfuld vil alle materielle ting forekomme dig at høre Eksistensen til. Selve besidderiskhedens attitude forsvinder derved. Da kan sindet slappe af. Det er afspændingens rum.

I året 2004 var vi en lille gruppe, der tog til Himalaya. Du burde besøge Himalaya i det mindste én gang i løbet af dit liv. Vi tog op til Gaumukh, som er udspring for den hellige Ganges flod. Trekket foregår til æsel og tager stive fem timer hver vej. Stien er blot fire fod (godt en meter) bred. Hvis du mister balancen styrter du direkte ned i den brusende Ganga flod nedenfor! Da først vi nåede Gaumukh tilbragte vi noget tid der, og derefter gik gruppen ned igen, mens jeg blev deroppe sammen med nogle enkelte disciple.

Gruppen som vendte tilbage lagde ud ved solnedgangstid. Jeg sagde de ikke skulle bekymre sig og at Eksistensen ville tage hånd om dem. I kulsort mørke og uden at vide hvorvidt deres æsler fulgte den slagne sti eller var på vej i afgrunden, nåede hele gruppen faktisk helskindet tilbage til dalen. Næste dag spurgte jeg dem, hvordan den oplevelse havde været. En af dem sagde, 'Swamiji, vi oplevede hvad blind tro vil sige!' Hvis de tillidsfulde øjeblikke kunne forlænges kunne de blive selve dit livs essens. Så kunne du blot handle og lade Eksistensen om resultatet.

En anden vigtig ting er at uden uskyld, ingen intimitet. Fortrolighed er selve Eksistensens sprog. Sindet kender ikke til intimitet, ved ikke hvad fortrolighed vil sige. Kun væsenet kender det. Med fortrolighed er der åbenhed og du kan sige og gøre alt det, du føler ærligt og oprigtigt for. Der vil være autencitet bag dine ord og i dine handlinger. Du vil udstråle en energi, der ansporer andre til også at være uskyldige og åbne. Da vil Eksistensens sande skønhed åbenbares.

Uden uskyld ingen fortrolighed.

Der er et berømt ord, 'Hvis du er bekymret, har du nok glemt at bede. Hvis du har bedt, så er der da ikke noget at bekymre sig om.'

Spiritualitetens vej er den lige vej til at slippe al bekymring og være fri. Det er en enorm lettelse for det moderne menneske. Det er en bevist videnskab. I vore dages samfund med hovedfokus på videnskab og viden er behovet for medfølende og straks at tage sig af vort indre væsens behov så meget desto større. Åndelighed er vejen. Spiritualitet genopretter kosmos i dets ukrænkelige vidtfavnende mysterie. Det minder mennesket om, at hun ikke er den største skabning på planeten. Det minder hende om den mægtige power den Eksistentielle Energi er, som gennemstrømmer det ganske univers. Det skaber ikke-viden og uskyldig hengivelse i sindet.

Spiritualitet er ikke et ritual. Det er videnskaben om at smelte organisk sammen med Eksistensen. Siden tidernes morgen er det første samtlige verdens religioner har foretaget sig, at skabe rum for det guddommeliges nedkomst til jorden for at indgå som en del af livet. Et tempel er et rum beregnet til at genforbinde sig med den kosmiske energi.

*Gaumukh – Ganges flodens udspring.

Det var samtlige verdensreligioners kerne formål. Og når den forbindelse blev dybere opstod den som et saligt rum inde i én selv. Religion var et klart springbræt til spiritualitet.

Når mennesket udelukkende koncentrerer sig om den ydre videnskab bliver han for 'klog', for vidende, fordi alle hans opfindelser og opdagelser synes udelukkende at skyldes hans egen indsats. Alt virker som om det falder inden for rammerne af hans intellekt. Åndelighed derimod holder liv i kosmos' hemmelighedsfuldhed. Den skaber ydmyg ærbødighed overfor en livskraft, der er så langt mægtigere end intellektet. Det er grunden til at åndelighed har magten til at genoprette uskylden.

Der er et påtrængende behov for at erkende den kosmiske krafts ærefrygtindgydende storhed og få sat intellektet lidt i relief. Med den ærbødighed vil opstå en frisk intelligens, der ser den kosmiske bevidsthed som al handlings sande kerne. Da vil mennesket ikke længere være bange for det ufatteligt uendelig rum. Han vil bare lade sig tune ind i dyb hengivenhed, kærlighed og begejstring.

Bharats største helgener havde magten til at formå kosmos til at besvare dem, reagere på deres vilje og opnåede deres magt ad åndelighedens vej.

Der var en mand ved navn Muruganar som var brændende tilhænger af Shiva. Hver evige eneste dag ville han først tage sig et dejligt bad i flodens kølige vand, derefter samlede han blomster fra træ, mark og eng og lavede guirlander til at hænge om halsen på Shiva guddommen henne i templet.

Han vandrede dagligt til templet med den yderste varsomhed idet han passede på at guirlandernes blomster ikke blev det mindste forstyrrede! Efter at have ofret dem til guddommen ville han sidde og chante hellige vers i mange timer.

Det siges at han opnåede Enlightenment; han blev Oplyst blot ved hjælp af denne enkle og uskyldige tilbedelse.

I dag tilbedes han som én af de 63 helgener benævnt Nayanmars*, som opnåede deres oplysning gennem uskyldig tilbedelse af gud.

De, der skyr åndeligheden har endnu ikke smagt dens transformerende sødme. Det er de, der tror åndelighed er tung alvor. Nej! Gud er altid salighedens legemliggørelse, så hvordan skulle spiritualitet kunne være gravalvorligt? Mennesket har gjort den til en kedsommelig og alvorsfuld affære ved at reducere den til verdslige ritualer.

Vore mestre har endog specificeret tidspunkterne på hvilke det er bedst at forbinde sig med vort væsens dybere lag v.hj.a. bønnen. De har sagt det er godt at bede tidligt om morgenen. Hvad er baggrunden for det? Intellektet har fået sig en god hvile i løbet af natten og er endnu ikke vågnet fuldt op til dåd om morgenen. Når åndelighed praktiseres på det tidspunkt påvirkes sindet desto stærkere. Slaget føres og indtrykket gøres mens sindet endnu er frisk og uskyldigt, mens det endnu ikke har indledt sin daglige affære med intellektet. Det er ikke for ingenting de store mestre har givet os åndelighedens gave. Når først hensigten er forstået bliver det nemt at genvinde sin uskyld og tillid ad spiritualitetens vej.

*Nayanmars – tamilske helgener, disciple af den oplyste mester Shiva, 63 i alt, hvis livshistorier fortælles i bogen Periya Puranam.

En aften på vej hjem fra markedet opdager en bonde, at han ikke har sin bønnebog med sig. Hestevognens hjul rullede af midt inde i skoven og nu sidder han der og er ked af det fordi dagen går på hæld og han har ikke fået sagt sine bønner.

Så han opfandt en bøn til gud. Han sagde højt, 'Åh du min gud, jeg har gjort noget rigtig fjollet i dag. Jeg fik ikke mine bønnebøger med hjemmefra i morges. Så nu sidder jeg her og min erindring er så elendig, at jeg ikke kan huske et eneste vers udenad. Så her er min plan: Jeg vil sige hele alfabetet højt for dig fem gange; meget langsomt - og du, som jo kender alle verdens bønner, vil du så ikke være sød og selv sætte bogstaverne sammen til de vers, jeg ikke er i stand til at huske.'

Spiritualitet er en åbning hvorigennem uskyld kan udtrykkes i sin reneste form. Uskyldighed er i sig selv en ofring til gud. Uskyld er i sig selv den største bøn til gud.

Religion er ikke en tro i sig selv, som det påstås. Hver religion er resultatet af den dybe spirituelle oplevelse den mester, der grundlagde religionen, har haft. Hvad de end oplevede, gav de i religionens form til mennekeheden, og ved hjælp af hvilken menneskeheden kan opnå samme oplevelse. Der var ingen andre bagtanker med den. Hvis det forstås vil enhver perso kunne praktisere enhver religion. Det er skønheden ved alle oprindelige religioner.

Det samme gør sig gældende når du lever i en mesters nærhed. Vær i en stemning af uskyldig åben hengivelse. Når du er uskyldig og from, gennemtrænger mesterens stilhed dit væsen. Tavshedens religion er den største af dem alle. Det er de store mestres og deres disciples religion. Det er også den sande spiritualitet.

Da jeg fortalte Satyakama historien til en gruppe mennesker, var der en der spurgte, 'Swamiji, de teknikker er måske for højt udviklede sjæle. I den historie bliver disciplen oplyst blot ved mesterens velsignelse. Han må have været en højt udviklet sjæl for at det kunne lade sig gøre.'

Jeg fortalte den person, 'Nej, det er ikke nødvendigvis følgen af at være en 'højt udviklet sjæl'. Det er for højt uskyldige sjæle!' Forstå det ret; højt udviklede sjæle har ikke behov for teknikker. Teknikker som den der blev givet til Satyakama gives til uskyldige mennesker, der er trætte af deres egen snedighed. Forstå de ord, 'træt af at være snedig.'

Hvad er snedighed? Det er det modsatte af intelligens. Du kan enten være snedig eller intelligent, men aldrig begge to samtidig. Udspekulerethed er også modsætning til sårbarhed. Når du er udspekuleret kan du ikke samtidig være sårbar. Når du er sårbar er du ren som en nyfødt. Et barn kan sagtens være intelligent og uskyldig på samme tid. Henad vejen vokser hans intelligens, men uskylden forvandles uvægerligt til snedighed. Da er han ikke længere ren som et barn. Samfundsskabt indoktrinering er årsagen til at uskylden i intelligensen forandres og bliver til udspekulerethed. Børn der får lov at være i fred forbliver uskyldige. Men vi presser så meget lærdom ind i dem, at de ender op som civiliserede dyr. Forstå dette. Vi har et meget stort ansvar for at opdrage vores børn uden at gøre dem snedige.

Poeten Khalil Gibran siger smukt om børn,

Udspekulerethed er delthed. Det er en konstant beregning. Det er til hinder for det frie uskyldige udtryk. Det kender kun til at udtrykkes med bagtanke for øje. Beregning er okay i regningens verden, men ikke for det indre væsen. Vi udregner tingene på et falsk grundlag. Beregner vi nogensinde alt det vi er blevet begavet med? Nej, aldrig! Alt det tager vi for givet.

Snedighed begynder med opsplitning af helheden. Uskylden mistes det øjeblik sindet lærer at deles. Når først det har fået færten bevæger sindet sig hurtigt langt væk fra sin oprindelige uskyld.

To babyer sad side om side i deres barnevogne inde i et storcenter.

Den ene vendte sig mod den anden og spurgte, 'Er du en dreng eller en pige?'

'Det ve' jeg ikke,' svarede babyen. Den første sagde, 'Det kan jeg afgøre.' Og han dykkede ned under tøjet, kom ud igen og sagde, 'Du er en pige og jeg er en dreng.'

Pigebabyen var overrasket og spurgte, 'Hvordan kunne du vide det?'

Prompte faldt svaret, 'Det er nemt nok. Du har lyserøde underbukser på og jeg har blå på!'

Fra en meget tidlig alder lærer barnet at dele op – af folk der selv har svare problemer med deres egen udspekulerethed. Barnet lærer ubevidst at give sin uskyld i bytte for snedigheden.

Faren ved snedighed er at den skyder rødder i alle retninger og ender med at størkne og tage sig til som om den er selve individets natur. Personen vil ikke engang selv vide han er snedig. Han er ikke klar over, at hans indre kamp skyldes hans snedighed.

En person kom til mig og begyndte at fortælle, 'Swamiji, jeg har en affære.' Jeg spurgte, 'Føler du det er forkert?' Han sagde, 'Ja, jeg ved det er forkert, og jeg er helt med på at jeg gør noget forkert.' Jeg sagde til ham, 'Så stop det.' Han sagde, 'Nej, kun du kan sætte en stopper for det.' Jeg sagde til ham, 'Hey, det er ikke mig, der har en affære og som kan stoppe den! Det er dig, der har affæren, så det er op til dig at beslutte at stoppe!' Han stod i tavshed. Jeg spurgte ham, 'Hvad mener du med at jeg skal stoppe det? Mener du at jeg skal tage dine bilnøgler og ikke tillade at du tager derhen? Hvad mener du med at jeg skal standse det?'

Det er snedighed. Han sagde, 'Nej, jeg har overgivet mig til dig, så du bør tage dig af det.' Jeg fortalte ham, det var en fin historie den! Så sagde jeg ham, 'Du sagde lige nu at du har overgivet alt til mig. Alright så. Sid bare her og mediter.' Han spurgte, 'Hvad siger du Swamiji?' Jeg sagde, 'Det var dig selv der sagde lige for et øjeblik siden, at du har overgivet dig til mig! Så gør bare som jeg siger. Bevæg dig ikke herfra, bare sid.' Det var han ikke parat til!

En lille historie:

Floderne slog sig engang sammen og brokkede sig til havet. De spurgte havet, 'Hvorfor er det lige, at når vi ankommer til dig, ferske og lige til at drikke, gør du os salte og udrikkelige?'

Havet som måtte høre sig selv kritiseret svarede, 'Lad være med at komme. Så undgår I at blive salte.'

Hvis du ikke er parat til en enkel løsning kan du øsregne med at du spiller et udspekuleret spil. Medmindre du er træt af at være snedig er det ikke muligt at hjælpe dig. Ingen teknik kan hjælpe dig, for din snedighed ser vejen ud af enhver teknik. Folk kommer til mig og siger, 'Swamiji, alt, hvad du siger er jo bare helt rigtigt, men…' Forstå dette. Det øjeblik du siger 'men' til mig, er du gået fejl! Samme nu du siger 'men' er det slut. Du prøver at slippe afsted med at være snedig.

Nogle folk siger til mig, 'Alt hvad du siger er korrekt, men vær sød at tvinge mig til at gøre som du siger.' Hvad mener du med det? Skal jeg sætte to-tre folk på jobbet med at holde øje med dig og få dig til at gøre ting? Drop din udspekulerede game, så vil du automatisk begynde at efterleve mine ord. Snedighed er er ren gemmeleg, som du leger med dig selv. Du kan ikke lege den leg med mig. Jeg ved straks lige nøjagtigt hvor du er henne. Jeg behøver ikke komme til dig for at finde dig. Så forstå det tydeligt, det er kun dig selv du leger med. Bare tag en stærk beslutning om at være totalt oprigtig og autentisk overfor dig selv. Kun da kan du slippe af med snedigheden.

Når snedighed opløses opstår autenticitet og oprigtighed og du vil hurtigt oplyses. Desuden, hvis du er autentisk involverer du dig ikke i nogen form for sladder. Sladder er rent udtryk for udspekulerethed. Når du er så snedig at du ikke kan sige noget direkte til en person, taler du ham bag ryggen i stedet.

Når du dropper udspekuleretheden blomstrer spontaniteten. Spontanitet er det modsatte af beregning. Intelligens plus uskyld er spontanitet. Intelligens plus snedighed er beregning. Spontanitet er blot din uskylds flydende udtryk. Det er en ikke-beregnende sindstilstand. Det kaldes sahaja,* at være dig selv uden besvær. Besværet er den konstante beregnings besvær.

Forstå dette, du tror måske selv du er i gang med at opnå en hel masse, men sandheden er, at du er kun i gang med at tabe din uskyld. At miste sin uskyld er som at miste livet selv. Du kan overleve at miste hvad som helst på nær din uskyld.

*Sahaja – spontan guddommelig glæde.

Problemet med falskhed opstår, fordi samfundet flasker dig op til at

mene, du er noget specielt.

Dhammapada siger:

Lad dit indres lampe lyse, stræb intenst på at opnå visdom. Bliv ren og uskyldig og lev i lysets verden.

Du kom til verden som et uskyldigt barn. Du udstrålede uskyldens skønhed indtil samfundet forærede dig sindet. Nu ønsker du at komme af med den 'gave' og blive uskyldig på ny. Genvunden uskyld er det der kaldes modenhed. Det er muligt at genvinde den. Blot tro på at du har været uskyldig engang. Hav tillid til at uskylden stadig er derinde – i dig. Så er det muligt at begynde at udtråle den påny. Selve den forståelse vil starte processen op igen.

Modenhed får os til at leve et helt liv. Totalitet, helhed er at fungere ud fra en vældig uskyld og at give alt til nuet. Der er ingen meninger, ingen domme, ingen fragmenter inden i dig. Der er kun intens entusiasme i nuet. Åbenheden for nuet er uskylden.

For at blive moden må du først gå ind, for modenhed handler om at falde i hak med din sande natur uden nogen form for spil. At tillade dit naturlige selv at komme til udtryk og stå ved det 100% er modenhed. Den bedste måde at finde dit naturlige selv på er ved at holde din indre ro. Lad din kerne være afslappet uanset hvor du måtte være eller hvad du måtte lave. Så kan du opretholde din renhed. Føl altid dit naturlige selv inde i kernen – uden anstrengelse og uden foregivelse.

Problemet med falskhed opstår, fordi samfundet lærer dig at du skal være speciel hele tiden. Der er ikke behov for at du skal være en særlig person hele tiden. Det er en umoden idé hele tiden at ville være speciel. Når først du har

givet afkald på den idé, slapper sindet af. Det føler sig ike længere presset til at være udspekuleret. Denne afspænding afføder uskylden.

For at opleve dette indre behov for at genvinde din uskyld, er du muligvis nødt til først at komme på afveje og leve med konsekvenserne af det, så starter introspektionen. Selvanalysen vil trigge behovet for at genvinde den tabte uskyld. Fordøm ikke dig selv for at have været på gale veje. Bare bring bevidsthed ind og integrér dig selv på rette vej for evigt. Hvis det er måden modenheden kan ske på, er det helt sikkert det værd.

Modenhed er at tage en powerbeslutning om ikke længere at stikke dig selv blår i øjnene. Det er at vågne op til den indre bevidsthed. Det er at integrere dig selv med ærlig oprigtighed. Når det sker begynder du at blive 'som barn på ny'. Som barn var du uskyldig, men uden bevidsthed. Et eller andet sted under opvæksten mistede du uskylden. Nu genvinder du den. Den ny uskyld vil være med fuld bevidsthed og det er den ægte uskyld.

*Dhammapada – Buddhas lære i nedskrevet form.

Når du genvinder uskylden blomstrer du op med forståelsen af, at der ikke er noget mere værdifuldt end at blive som barn på ny. Det er oplysningens proces.

Det er grunden til at et barns uskyld bør næres med største nænsomhed. Hver gang barnet gør en uskyldig observation, er det bedst hvis vi kan lade være med at påtvinge det vores lærdom – da vil det vokse op med uskylden i behold. Foreksempel, hvis barnet spørger, 'Hvorfor er det himlen er blå nogen gange og hvid nogen gange?' så bare fortæl barnet at nogen gange er himlen blå og andre gange er den hvid. Han skal tidsnok få lært om skyer og andre meteorologiske fænomener, når han starter i skole, men hvis du kan fortælle ham, at sådan er det bare, vil han med det samme fatte, at naturen er spontan. Han vil ikke søge videre efter mere information, mere lærdom. Det skal universiteterne nok få indpodet ham med til den tid alligevel.

Derhjemme, så længe du stadig er den mest indflydelsesrige person i hans liv, hvis du får ham til at fatte, at sådan er tingene bare, at der ikke er nogen grund til at skulle vide det hele ved hjælp af fakta, vil uskylden i ham overleve. Han bliver ikke indpodet med vanen at bedømme naturen. Han lærer at se uden ord. Han lærer at bare se og være til. Samme øjeblik der bliver sat ord på, går

uskylden tabt. Så er der ikke længere tale om at se – så bliver det til at betragte. Hele skønheden mistes.

At vokse op regnes for noget meget alvorligt. Hvis du vokser op med alvor, vokser du dig gammel før tid. Hvis du vokser op med leg, forbliver du ung! Det er godt engang imellem at se på hvad børn, dyr og andre skabninger gør, for de lever alle med uskyldens kådhed. Det vil hjælpe til at forstå og genvinde uskylden.

Barnlig uskyld opdager mange ting, men forstår langtfra det hele. Den nyder det via sin uskyld, det er det hele. Mens den genvundne uskyld ikke blot opdager nye ting, men forstår dem også. Det er forskellen.

Barnlig uskyld er smuk, men ikke nok. Den må tabes til livet og så genvindes med fuld bevidsthed og modenhed.

Det siges at en vanvittig mand og en mystiker ser ens ud. Begge vil de fremstå excentriske i deres væremåde, le ganske pludseligt og gøre ufattelige ting. Men de befinder sig rent faktisk i hver deres ende af samme skala! Ekstremer ser altid ens ud. Udadtil virker de ens, det er det hele. På samme måde vil et barn og en helgen måske fremstå ens i deres uskyld, men de er faktisk i de to yderlige ender af samme spektrum. Barnet er ikke engang startet endnu på processen med at miste og genvinde sin uskyld, mens helgenen allerede har afsluttet den.

Barnets uskyld er stadig den gudgivne uskyld han kom hertil med, ikke den uskyld han genvinder i livet. Et barns uskyld kan nemt forstyrres, mens helgenens uskyld aldrig kan ødelægges. At få ødelagt sin uskyld og at arbejde på at genvinde den permanent er modenhedens proces. Det er rejsen mod den anden del af spektret og at blive helgen.

Når du genvinder din uskyld kaldes du dvija, genfødt.

Med den genvundne uskyld vil du atter kunne se den anden i øjnene. Din uskyld gør dig ikke kun sårbar, den integrerer dig også. Med viden er du splittet op, fragmenteret indeni dig selv. Med genvunden uskyld er du integreret og ærlig overfor dig selv og omverdenen. Den ærlighed vil kunne læses i dine øjne og vil røre den anden. Den ærlighed er modenhed.

Blot længselen efter at blive uskyldig igen er nok. Den vil gå i gang med at ødelægge alt det, der ikke er dig, indeni dig. Når alt kommer til alt er det bare indoktrinerede lag. Men det er vigtigt at være fast i viljen indtil processen er på plads. Viljen til at være oprigtig og ærlig uden bagtanker. Beslut ikke at slappe af før af-konditioneringen, aflæringen er fuldt tilendebragt.

Skønheden ved modenhed består i at den tillader dig at fungere som en moden voksen, når situationen kalder på det, og som et barn til alle andre tider. Den gør det nemt for dig at flyde fra det ene til det andet så at du er i perfekt harmoni med Helheden.

Når du genvinder din uskyld er du dvija, genfødt, moden. Nøglen er ikke at give op i din anstrengelse for at genvinde den tabte uskyld. Rejsen kan til tider være frustrerende, fordi den tager sin tid og ikke sker. Det er sådan fordi samfundet har indpodet så mange lag i dig. Løget må pilles lag efter lag før centrum nås. Frustration er en forudsætning for at kunne briste og åbne i transformation. Så slap ikke af, det er nok. Det vil ske. Husk blot, uskylden er allerede inde i dig. Det handler ikke om noget, der skal nås udenfor dig selv. Bare at huske på det vil få dig til at slappe af efter hver frustration.

Sid for dig selv hver dag, et par øjeblikke, og gå roligt din uskyld i møde. Føl uskylden i dig. Føl renheden i dig. Føl det strømme over indefra dig. Lad det sprede sig ud i din krop, sind og hele væsen. Føl hvor smuk du er i din uskyld. Gør dette hver dag. Du vil snart se at du vil vågne til uskylden som din sande natur. Alt der ikke er dig vil blive brændt, og det sande dig vil bryde frem.

Uskyld bærer helheden i sig. Den helhed kaldes også 'grace' – nåde. Det er derfor oplyste mestre virker så yndefulde og smukke hele tiden. Uskyld manifesterer sig som ufattelig skønhed for den, der har øjne at se. Det er så helt at selv det mest snedige sind ikke kan fornægte det. Det trodser al logik og bevæger dig.

Vi tror altid børn er umodne. Vi synes voksne der græder er umodne. Vi er blevet indoktrineret til at mene at det at udtrykke følelser er umodent. At udtrykke følelserne ucensureret og ligeud er tegn på uskyld. De snedige vil redigere selv deres følelser. Engang imellem er det godt at græde for øjnene af andre folk. Hvad er der i vejen med det? Hvad er det du prøver at skjule? Ved at græde udtrykker du jo bare dine sande følelser. Hvad er der at skjule? Problemet er at samfundet har lært os at gemme vor sande natur af vejen og kun vise vores kunstige personlighed frem. Det er grunden til at vi henad vejen glemmer, hvad vores natur er. Vi glemmer, hvordan man er uskyldig.

En lærer fortalte under et forældremøde en forælder, 'Din datter er rigtig god i alle sine aktiviteter. Hun er bare en smule følelsesmæssigt umoden. Men hun skal nok komme efter det.'

Forælderen kiggede forundret på hende og spurgte, 'Hvad havde du egentlig forventet af en pige i treårsalderen?'

Blot ved at være sammen med børn som deres ven og legekammerat er det muligt at komme tilbage og mærke, føle uskylden. Når du er sammen med dem så lad være med at lade som om du selv er et barn. Tag det rigtig alvorligt og bliv barn! Det er den største tjeneste du kan gøre dig selv.

Der er utallige muligheder hvorpå du kan genopdage barnet, der gemmer sig inde i dig. Bare leg gemmeleg med børn eller lær hvordan man bager småkager eller se Tom & Jerry tegnefilm eller spis forskelligt farvede stykker slik eller lav dukker ud af mudder! Det vil alt sammen bringe barnet i dig frem. Din solide identitet vil gå i opløsning. Du vil blive flydende som en flod, og du vil flyde afsted. Din alvors vægt vil falde til jorden og opløses og du vil blive let og salig.

Alvorlighed er ego. Når du er bange for at blive såret, bange for at miste kontrol eller magt, bliver du alvorlig. Det sker når du er for selvcentreret. Når du bare giver slip og leger og berører din uskyld igen, vil du lige pludselig nyde en tiltrængt ferie fra dig selv. Den pause er den forsvundne alvor. I det pusterum vil du opleve, at der ikke er noget at holde fast i. Der er kun den frie ånd. Når du bliver opmærksom på det kan du arbejde bevidst på sagen og bevæge dig i retning af at være helt og aldeles uskyldig og oprigtig.

Uskyld er at holde bevidstheden i hjertet og ikke tillade den at slå sig til ro i hovedet.

Vi bevæger os nu over i et noget mere komplekst emne. Det handler om vores forhold til verden omkring os. Hvorfor ser vi det vi ser? Hvordan ser vi det vi ser? Hvordan passer vi ind i Eksistensens plan?

Hvad består denne verden af? Vore fem sanseorganer, synet, hørelsen, lugtesans, smagssans og berøringssansen er vore døre til opfattelse af denne verden. De siger til os at denne verden består af materie – objekter i forskellige former, størrelser, farver og kvaliteter.

Vi ser os selv leve i en tre-dimensionel verden, som fundamentalt består af fem elementer – jord, vand, ild, luft og rum. Vi ser at alle verdens objekter forandres med tiden. De går alle gennem ringen af skabelse, næring og opløsning over et vist tidsrum.

Klassisk fysik fortæller os at materie er undergivet fysikkens love, som til eksempel loven om bevægelse, tyngdeloven, loven for flydende substanser o.s.v. Alle objekter består af molekyler, der igen er bygget op af atomer, som hvis de bliver undersøgt viser sig at bestå af tre partikler, nemlig – protoner, neutroner og elektroner. Vi lærte disse fundamentale ting allerede i skolen.

Men ifølge den moderne videnskab er verden ikke fundamentalt set lavet af stof, af materie; de fundamentale partikler er således ikke protoner, neutroner og elektroner. Moderne videnskab siger at materien selv rent faktisk er energi!

Albert Einsteins berømte ligning, E=mc2 (hvor E er energi, m er objektets masse og c er lysets hastighed) beviser lighedsværdien mellem materie og energi. Jeg læste en nyere artikel, også udgivet af US Journal Science, om nogle undersøgelser, der beviste Einsteins ligning. Fundamentalpartiklerne i en nukleus regnes selv for at bestå af endnu mindre partikler kaldet quarker, hvilke er bundet af gluoner. Det overraskende er at gluonens masse er nul og quarkens masse kun fem procent. Researchen siger, at de manglende 95 procent kommer fra bevægelserne og udvekslingerne mellem quarker og gluoner. Så energi og masse er vitterligt ligeværdige, ækvivalente.

Materie er faktisk energi, der vibrerer med forskellig hastighed og som manifesterer sig i forskellige former.

Denne sandhed opdaget af videnskaben for blot et par årtier siden, erklæredes af Østens viise, rishierne* i Upanisaderne* - essensen af al vedisk viden. Den allerførste linie i Isa Vasya Upanishad,* nedfældet for tusinder af år siden slår fast, Isa Vasyam Idam Sarvam, hvilket betyder, alt der eksisterer er energi!

Materie er rent faktisk energi som vibrerer med forskellig hastighed, på forskellige frekvenser og som manifesterer sig i diverse former. Vi kan ikke se denne vibration med vores øjne, fordi frekvensen er for høj. Ligesom når en bevægelse er for hurtig så kan øjet heller ikke se det, der bevæger sig som uafhængige afgrænsede størrelser. Det hele bliver ligesom rodet sammen og den ene form går over i den anden, som for.eks. hvis du spoler frem eller tilbage på videoen.

På samme måde kan den vibrerende energi heller ikke ses med det blotte øje. Det fremstår som fast stof! Energi i en grov, fortættet form er det vi kender som materie, fast stof. Materie i subtil form er energi. Kroppen er den grove manifestation af det subtile sind. Sindet er den subtile manifestation af den grovere krop. En væsentlig ting at forstå her er at opfattelsen af verden varierer fra person til person, fordi sindets måde at arbejde på varierer fra den ene til den anden.

Selv forhold mellem mennesker er ikke andet end energiudvekslinger. Foreksempel, et atom bestående af en kerne med en sky af elektroner rundt om sig kan sammenlignes med en fodboldbane. Kernen er som en peanut i centrum af fodboldbanen og skyen af elektroner er som det tomme område af banen. En anden sammenligning jeg stødte på er hvis du forestiller dig at du fjerner al rum mellem atomerne på planeten jorden, så ville det resterende materie fylde omtrent ligeså meget som en sukkerknald!

Hvad vi ser som fast materie, som eksempelvis fodboldbanen er faktisk de elektroniske skyer – vældige tomrum – som ligger og udveksler med hinanden. På samme måde er vore indbyrdes interaktioner og udvekslinger, kontakt med andre mennesker, dyr og ting udelukkende gensidig energipåvirkning. Der sker en udveksling af energi. Du giver noget af din energi og du får noget energi fra den person eller ting!

*Rishierne – OldHinds viise.

*Upanisaderne – tekster af vedisk traditions oplyste mestre og deres disciple i oldtidens Hind.

*Isa Vasya Upanishad – en af de største og ældste vediske skrifter.

Nå, hvad er så oprindelsen bag materie og energi? Hvoraf opstod krop og sind? Hvorfra stiger energien i alle former og objekter op? Hvad er da virkeligheden bag dette, som vi kalder verden? Hvis vi ikke er i stand til at se virkeligheden som den er gennem vore sanser, hvad er da virkelighedens natur?

Dette spørgsmål stilles i Shiva Sutraerne, den ældgamle vediske skriftsamling som netop omhandler Oplysningens videnskab. Shivas partner Devi* spørger Ham, 'Hvad er dette underfulde univers sande natur?' Som svar giver Shiva 112 teknikker til oplysning, som når de praktiseres giver svaret på spørgsmålet som en direkte oplevelse!

Dette spørgsmål om virkeligheden leder os til en verden hinsides materie og energi, hinsides de begrænsninger rum og tid udgør. Til den verden hvor alle muligheder eksisterer i form af frø. Det er essensen af og oprindelsen til alle tanker, og det er essensen og oprindelsen til den materielle verden.

I denne 'verden-bag-verden' eksisterer almindelig logik ikke. Årsag virkningsforhold eksisterer ikke. Én begivenheds opståen er ikke per definition årsag til en anden begivenheds opståen, men der er en vekselvirkning fra den første til den næste begivenhed. Denne sammenhæng er uafhængig af rum og tid. Så det vi kalder 'frøet' er oceanet af uanede muligheder af hvilket begivenheder rejses som bølger.

Hele denne Eksistens og alle dens hændelser sker som ét stort ubegrundet lykkeligt overflødighedshorn af hændelser, som bølger der rejses af havet. Eksistensen er et hav af lyksalig begejstring. Ud af denne årsagsløse overstrømmende begejstring rejser sig Skabelsens bølge i Eksistensens hav! Det er sådan tingene udvikler sig. Det Guddommelige, som leger med sine endeløse manifestationer i utallige universer, kaldes opretholdelse. Når det dropper ud af

gamen og går tilbage indad i sig Selv og slapper af, kaldes det opløsning. Opløsning er at finde sig til rette i det Absolutte eller Parabrahman* tilstanden. Og så… uden nogen logisk årsag, starter legen op igen…! Det fortsætter. Det vi opfatter som resultater er såmænd universets endeløse happenings.

Eksistensen er et lyksalighedens Hav.

Vi opfatter denne ubegrundede og begejstrede leg Eksistensen kører af gennem vore egne individuelle 'briller'! Selve vor opfattelse kollapser hele denne smukke happening ned til en meget lokaliseret virkelighed. Hvert individ koger den smukt udfoldende leg ned til sin egen individuelle virkelighed.

Nogen spurgte mig, 'Jeg ser det bord her. Alle folk her i rummet ser det samme bord. Så hvordan kan du påstå at bordet ikke er en realitet?' Vær sød at forstå at det du ser som et bord her er ikke det samme som den næste person ser! Hvert menneske her i værelset ser dette bord med forskellige øjne! Det er sandheden. Det er det jeg forsøger at forklare her.

*Parabrahman – det Højeste Væsen.

*Devi – Øverste gudinde i hinduismen, Kosmisk Moder.

eller engrammer.

Så længe sindet forsøger at opfatte, er det opfattede ikke den ultimative virkelighed. Kun et uendeligt væsen kan opfatte Virkeligheden nøjagtigt som det sker. Han kan ikke forklare det med ord, fordi ord ikke formår at overskride

grænserne for rum og tid. Han kan kun råde dig til at vente på det bliver din egen oplevelse! Det er derfor Shiva svarer ikke med filosofi, men med teknikker. Han giver med det samme teknikkerne til Devi for at Hun kan opleve Virkeligheden – universets natur.

Lad mig forklare konceptet bag hele energi-materie idéen. Vi har set at materie reelt er energi. Klassisk fysik sagde, at elektronen er en partikel. Imidlertid hævder kvantum fysikken, at den er en bølge. Rent faktisk udviser elektronen både den ene og den anden egenskab, både som partikel og som bølge i forskellige situtioner. Fysikere har nu konkluderet at elektronens natur er dobbeltsidig som en 'partikel-bølge'!

Eftersom elektronen er en partikel, hvordan så stedfæste elektronen? Eftersom den er en bølge, hvad er da bølgens bevægelseshastighed? Svaret på disse spørgsmål leder til den overraskende opdagelse at partikelbølgen kan være enten partikel eller bølge eller begge samtidigt. Men du kan ikke afgøre både stedet for og momentum, eller 'farten' af elektronen på én og samme tid, fordi selve den handling at betragte stedet for elektronens tilstedeværelse vil få den til at ændre sit momentum eller bevægelse, og omvendt; selve den handling at fastlægge elektronens bevægelseshastighed vil få den til at ændre sted! Dette fænomen er det videnskaben kender som 'Det Heisenbergske Usikkerheds Princip'.

Partikel bølgen er både partikel og bølge på samme tid, indtil det øjeblik nogen betragter den. Denne betragtende handling kan nu forbindes med Eksistensens ubegrundede happenings. Når vi observerer, observerer vi gennem vort eget sæt af indoktrinerede impulser eller det vi kalder 'engrammer', erindringsspor og konklusioner. Hvert enkelt individs måde at betragte eller observere på er farvet af hans eller hendes konditionering eller engrammer. Med hele den bagage som udgangspunkt ser han verden gennem farvede briller, han koger hele happeningen ned til noget, der passer til den oplevelse han i forvejen har af virkeligheden!

Hvad partikel-bølgen angår vil selve betragtningens handling altså kollapse den og gøre den til enten partikel eller bølge. Det giver os en meget dyb forståelse af at begge muligheder eksisterer side om side og at det er selve den observerende handling, der får begivenhederne til at rulle og ændrer det, der blot var mulighed, til at blive den ene eller den anden virkelighed.

Lad mig nævne et andet videnskabeligt eksperiment for atter at påvise hvordan selve den bedømmende handling forvrænger den smukke virkelighed. Du har måske hørt om det såkaldte dobbelt-spalte eksperiment med lyset.

I det eksperiment rettes en lysstråle mod en barriere, som har to vertikale slidser. På den anden side af barrieren er der en fotografisk plade som bruges til at optage lyset som det falder på pladen efter at have passeret gennem barrieren. Hvis blot den ene spalte eller slids er åben er resultatet på den fotografiske plade som man ville forvente det: det vil sige en enkelt stråle af lys på linje med slidsen. Hvis begge slidser er åbne ville vi forvente at der på pladen ville vise sig to lysstråler linjet op omkring de to åbninger, men det der faktisk viser sig er mange forskellige linjer af lys og mørke i forskellige grader. Det fænomen udgør det vi kalder interferens princippet, hvor lysstråler opfører sig som bølger, der leger sammen.

Se, hvis lysstrålens hastighed begrænses så meget, at den istedetfor at nå fotopladen som en stråle af lyspartikler eller fotoner, når pladen i form af individuelle fotoner, så burde der ikke opstå interferens og pladen burde derfor vise et lysmønster på linje med slidsen. Men, også i det tilfælde var resultatet interferens!

Hvordan er det muligt! Der er altså kun denne ene foton, hvad kan den interagere med… andet end med sig selv? Det konkluderedes at det enkelte foton ikke blot går gennem begge de to slidser, men også simultant tager samtlige mulige veje på sin rejse mod målet!

For at se, hvordan det kan ske, udførte man eksperimenter for at lokalisere det enkelte fotons veje. Men det der skete var at selve målingsprocessen på en eller anden led forstyrrede fotonernes veje. Hver gang man forsøgte at observere var der kun to klare lysstråler på linje med de to slidser! Hvis forskerne ikke gjorde forsøg på at måle, ville mønsteret igen blive til de mange linjer af lys og mørke i forskellige grader!

Selve den betragtende handling ændrer det mulige til specifik realitet.

Forstå, hvert foton bevæger sig simultant ad en række forskellige veje. Men når man prøver at måle de veje kollapser de og bliver til én enkelt vej! På samme måde vil selve vor anstrengelse for at fatte de uendelige rejsninger i Eksistensens ocean få det til at se ud som det vort begrænsede sind nu er i stand til at se.

Der var engang en student, der spurgte en Zenmester, 'Hvad er vejen?' Mesteren svarede, 'Hverdags livet er vejen.' Studenten spurgte, 'Kan man studere det?'

Mesteren sagde, 'Hvis du prøver at studere det vil du være langt væk fra det.' Studenten spurgte nu, 'Hvis ikke jeg studerer det nærmere, hvordan skal jeg så kunne vide, at det er vejen?'

Mesteren svarede, 'Vejen tilhører ikke det, som kan opfattes. Ej heller tilhører den det, som ikke kan sanses. Det opfattede er rent blændværk og ikke opfattelse er ufølsomt. Hvis du ønsker at finde den sande vej hinsides tvivl, må du placere dig selv i den samme frihed som himlen. Du kan så kalde det godt, eller ikke-godt.'

Lad os starte med hvad der reelt sker på fysisk niveau, når vi opfatter ting.

Når der er en fysisk sansning vil forskellige områder af hjernen vise en ændring i nervernes aktivitetsniveau, fordi neuronerne, som udgør nervesystemets basale byggeblokke starter synkront op. Det resulterer i tilfældige visuelle mønstre af lys, der opfattes som specifikke former og faconer. Det er sådan inputtet fra hvert af vore sanseorganer opfattes, som en oplevelse af henholdsvis specifik lyd, berøring, lugt, smag eller syn.

Hvis du lige træder et skridt tilbage og ser efter, vil du se, at inden observationen eller sansningen eksisterede såvel verden som du selv, det vil sige det sete og seeren, i en kaotisk tilstand af aktivitet. Selve sansningsakten ændrer den kaotiske tilstand til noget, der virker som en vis form for orden og som bliver begge, d.v.s. både det sete i den ydre verden og syns-processen i

seeren (aktiviteten i nervesystemet) på samme tid. I synsøjeblikket kollapser det muligt sete ned til en bestemt form.

I Bhagavad Gita vælger Krishna, den oplyste mester, at give Arjuna oplevelsen af Krishnas kosmiske form. Indtil da havde Arjuna kun opfattet Krishna som den seks fod høje, smukke ven. Men på Arjunas opfordring og efter at Krishna har forvisset sig om, at Arjuna er parat til at modtage oplevelsen af denne kosmiske form, beslutter Han at give ham den. Arjuna ser nu Krishna som manifestationen af det udstrakte kosmos – i al dets tilsyneladende kaos.

Han råber højt, 'Åh Lord! Jeg kan se alle guderne og guddommene i Din krop. Jeg kan se alle vismændene og de guddommelige slanger. Åh, Du Universets Herre, jeg ser utallige arme, maver, ansigter, øjne og din ubegrænsede form. Åh du, Universelle Form, jeg øjner hverken din begyndelse, midte eller ende.'

Oplevelsen er næsten for meget for Arjuna, fordi han mister sin intellektuelle kontrol over tingene! Han beder om hjælp til at få ligevægt i tingene igen – med andre ord han vil have kontrol over sit sind igen. Han vil kende altings årsag virkning sammenhæng og føle at det hele er under hans kontrol, fordi oplevelsen har frarøvet ham selve den logik, hvormed vi opfatter alt som årsag virknings sammenhængende.

Så længe årsag-virkning logikken er under din kontrol, føler du du har styr på tingene og nøjagtigt ved, hvad der foregår, hvad der er op og ned og hvorfor! Dit ego er stærkt og stabilt. Men samme øjeblik logikken bliver rystet lidt føler du dyb frygt. Du føler at du bare er en lille dråbe i det vældige ocean. Det Arjuna ser er den absolutte Virkelighed, men han er ræd for netop Virkeligheden, fordi den ikke retter sig efter hans velordnede logik. Han tigger og beder om lov til at komme tilbage til sine fem sanser så verden igen bliver tryg og kendt, så hans faste identitet og hans eget solide ego kan eksistere igen.

Lad os analysere hvad rum eller space egentlig er.

Tag et basis element, et punkt, et endimensionalt objekt. Når et punkt tegnes op i en specifik retning skaber den en linie.

*Arjuna – krigsprins og tredje bror i rækken af fem, fra Pandavaernes familie som omtalt i den storslåede hindu fortælling Mahabharata. Han var discipel af den oplyste mester Krishna og modtog instruktion af og visdom fra samme, i Bhagavad Gita.

Punkt . Punkt tegner en linje ……. Linje-----------

Las os nu spore linjens bevægelse, det todimensionelle objekt. Hvis den bevæger sig videre i samme retning som den allerede har vil den blive ved med at være en linje. Bevæger den sig derimod i en anden retning end den, der allerede findes i den, sporer eller tegner den en overflade eller et plan.

På samme måde hvis en overflade eller et plan bevæger sig i en retning, der ikke er indeholdt i den selv, vil den aftegne et legeme, et tre dimensionalt objekt.

Plan optegner legeme - 3D objekt Legeme i 3D, objekt

Altså, en linje er et uendeligt antal punkter. En overflade er et uendeligt antal linjer. Et legeme er et uendeligt antal overflader. På samme facon kan vi forestille os et firedimensionelt rum som værende et uendeligt antal af tredimensionelle rum.

Nuvel, nøjagtigt som vi opbyggede disse højere dimensioner af de lavere dimensioner, kan vi også se de lavere dimensioner som værende indeholdt som dele af en højere dimensions rum.

Punkt – skæringspunkt mellem to linjer

Foreksempel er et punkt skæringspunktet mellem to linjer. Altså er et punkt en del af en linje.

Linje – skæringspunkt mellem to planer

En linje udgør en sektion af en overflade. En overflade er igen en sektion af et legeme.

Lad os gå videre derfra og se at et legeme nødvendigvis må være en del af et fire-dimensionalt space. P.D. Ouspensky forklarer dette smukt i sin bog TertiumOrganum. Han går skridtet videre endnu og siger at mange tredimensionelle legemer, menneskelige foreksempel muligvis kunne være sektioner eller dele af én firedimensionel krop!

*P.D. Ouspensky – russisk filosof, matematiker og student af den oplyste mester George Gurdjieff.

Han forklarer dette med et enkelt eksempel. Forestil dig at et horisontalt plan gennemskærer toppen af et træ, parallelt med jordens overflade. Ser du, på det plan ser det ud som om alle træets grene er adskilte uden forbindelse til hinanden, men fra det tredimensionelle plan kan vi jo se, at der er tale om blot udsnit af grene, som alle sidder på eet og samme træ.

Et 3D træ oplevet fra 2D planet virker som om der er tale om adskilte cirkler.

I vor firedimensionelle verden, kan det maksimale antal dimensioner i rummet kun være tre. Vi kan kalde den fjerde dimension tid. Så, den firedimensionelle verden kan ses som et rum-tid kontinuum, et sammenhængende hele. Det kan siges at tid er rums fjerde dimension.

Vi forstår tid i tre former, fortid, nutid og fremtid. Vi tror at fortiden er overstået og ikke længere eksisterer. Fremtiden er endnu ikke sket, altså eksisterer den heller ikke. Nutiden opstår således i overgangen fra den ikke-eksisterende fremtid til en anden ikke-eksistens, fortiden.

I den tredimensionelle verden ser vi at de tilsyneladende adskilte sektioner af træet som det fremstår i den todimensionelle verden rent faktisk udgør et sammenhængende hele i den tredje dimension. På samme måde hvis vi forestiller os en bevidsthed, der kan rejse sig over det plan vi lever på, vil den bevidsthed også kunne se kontinuiteten i den fjerde dimension af tid – fortid, nutid og fremtid alle eksisterende simultant. Denne bevidsthed ser den samtidige opståen af begivenheder som den almindelige bevidsthed ser som distinkte, forskellige begivenheder adskilte over en vis tidsperiode.

Et tredimensionelt legeme som bevæger sig i tid optegner et firedimensionelt legeme. På tværs af tiden kan vi se bevægelsen som vi vokser fra barn til ung, fra voksen til ældre. Men vi er ikke i stand til at se eller føle denne 'firedimensionelle krop' med vores begrænsede bevidsthed. Idet vi oplever udfra den tredimensionelle verden ser vi kun det udsnit af den firedimensionelle krop, som vor almindelige tredimensionelle krop udgør. Den er blot én ud af en serie billeder på en filmrulle.

For at forstå hvordan en firedimensionel verden ser ud som tredimensionel form er det en god idé først at se på hvordan en tredimensionel happening tager sig ud i en todimensionel verden.

Lad os sige du opholder dig i en todimensionel verden, en verden af planer og overflader. Dit liv, din sansning, er altså nu begrænset til opfattelse af flader, af planer, som foreksempel en væg. Forestil dig nu et hjul hvis egre er malet i hver deres farve og som roterer vinkelret til det plan, som du lever i.

Hvordan vil du opfatte det hjuls bevægelse? Når en af hjulets egere krydser 'din' flade eller plan, vil du se en linje af en vis farve i skæringspunktet mellem hjulet og planet. Dernæst, efter den eger er passeret vil der være et ophold, hvor du intet ser. Og så vil næste eger af en ny kulør igen dukke op og passere din flade. Såeh, du vil altså sanse hjulets bevægelse som forskelligt farvede linjer, der opstår med regulære mellemrum i tid.

Et roterende 3D hjul når det opleves fra et 2D plan ser ud som linjer, der dukker op med visse mellemrum

Den begrænsede opfattelsesevne i en lavere dimensions verden

ændrer rumopfattelse til et tidsmæssigt fænomen!

Det der sker, er at den begrænsede opfattelse i en lavere dimensions verden ændrer rumopfattelse til et fænomen i tid! Da du kun kan se to ud af tre dimensioner af rummet/space ser du først den tredje dimension, når den manifesterer sig på dit niveau over tid. Følgelig oplever du det som uden relation til dine to rumdimensioner, og du kalder det et tidsmæssigt fænomen.

Forestil dig nu at en grøn eger passerer igennem planet samtidig med at et andet uafhængigt fænomen finder sted; eksempelvis en hund der gør. I den todimensionelle verden vil det opfattes som en sammenhængende begivenhed – grøn linje opstår og lyd høres – men reelt er der ingensomhelst indbyrdes sammenhæng!

Det er slet og ret umuligt for det todimensionelle væsen at tro på, at der kunne foregå en hel masse – eller noget som helst – udenfor hans opfattelsesplan. Det betyder at for at forstå den tredimensionelle verden kan han ikke være i den todimensionelle bevidsthed, han må løfte sig op til den tredimensionelle bevidsthed. På samme måde må vi for at forstå den firedimensionelle verden opholde os i den firedimensionelle bevidsthed.

Er det muligt? Er det muligt for os at gå bagom sansernes begrænsede tredimensionelle input? Kan vi rent faktisk se virkeligheden fremfor blot at opfatte glimt af den som fænomener, der opstår over tid? Svaret er JA.

Det vi føler som vores virkelighed i hverdagslivet er også

blot 'virtuel' virkelighed.

Efter indgående studier og udvikling har østens viise opdaget at det er muligt at forstå Virkeligheden som den eksisterer og at opleve den som sådan. Det kan indgå som en naturlig livsform, ikke bare som en tilfældig happening. Den oplevelse er sket for dem.

Via meditation er det muligt for os at nå samme bevidsthedstilstand.

En smuk Zen historie:

Der var engang to soldater som betragtede et flag, der flagrede for vinden. En af dem sagde, 'Flaget bevæger sig.' Den anden sagde, 'Nej, det er vinden der bevæger sig.'

En Zen mester passerede forbi i det samme og overhørte udvekslingen. Soldaterne bad nu mesteren hjæle dem om at afgøre dette alvorlige emne.

En af soldaterne sagde, 'Mester, jeg siger flaget bevæger sig. Men han påstår, det er vinden, der bevæger sig. Hvad er det rigtige?'

Mesteren siger, 'Ingen af jer har ret. Kun bevidstheden bevæger sig.'

Indtil videre er det vi hver dag i vores liv opfatter som virkelighed, reelt blot endnu en virtuel virkelighed. Det er kun en opfattelse af ting, der tilsyneladende er adskilte over tid og rum. Hvis du ser i dybden her, kan du se hvordan vores sansning af verden er højst tvivlsom. Alt efter kvaliteten af den bevidsthed gennem hvilken vi opfatter og sanser verden, således vil den fremstå som virkelig – men det vil ikke være den absolutte Virkelighed.

Vi tror vi lever i en verden af rummets tre dimensioner og den fjerde dimension af tid. Imidlertid er der rent faktisk elleve dimensioner. De grundlæggende dimensioner er længde, bredde, dybde, tid og bevidsthed. De højere dimensioner er kombinationer af disse basale dimensioner.

Foreksempel, en kvist er af en vis længde, bredde og dybde. Den eksisterer i tid og rum. Nuvel, hvis vi beholder længe og bredde, men fjerner dybden, vil kvisten kunne ses, men din hånd vil kunne passere igennem kvisten. Eller du kan beholde dybden og fjerne længde, bredde dimensionerne. I det tilfælde vil kvisten være usynlig, men din hånd vil støde på 'noget' hvis du forsøger at passere den igennem.

På den måde er der diverse kombinationsmuligheder førende til de i alt elleve dimensioner, der udgør universet. Når du befinder dig i et plan over det fire dimensionelle rum-tids plan, som pt udgør din referenceramme, kan du se de elleve dimensioner; kan du se Virkeligheden som oplyste væsner er i stand til det.

Hvsd enten det handler om atomets energi eller kosmos energi er energiens leg eet stort kaos. I det kaos er der imidlertid en orden som du ikke engang kan forestille dig.

Alt i kaos er vildt og energisk. Alt der er velordnet er kedsommeligt, sløvt og trist. Enhver regel begrænser friheden og reducerer energien. Ethvert regulativ nedbringer din energi. Selv hjemme hos dig selv, hvis der er nogen der siger, 'Der skal du ikke sætte dig,' vil det eneste du har lyst til være at sidde netop dér!

Selv vaner som at ryge opretholdes primært for den subtile mentale nydelse det giver dig – du føler du er lidt vild, at du ikke er bundet. Hvis du skanner dig selv grundigt og bevidst vil du forstå at det meste af din lykkefølelse opstår når du bryder regler, når du er kaotisk!

Hele Eksistensen er kaos. I universet bevæger planeterne sig rundt i hobetal. Der er hverken trafiklys eller færdselsbetjente, du finder heller ingen vejskilte på vejen mellem Mars og Pluto! Dog bevæger planeterne sig smukt og ordentligt rundt. På samme måde finder vi i kvantefysikken at de mindste elementer ikke engang er partikler; de er på samme tid både partikler og bølger, og udgør i sig selv en mangfoldighed af muligheder! Men der er en vis orden i det kaos.

Hvis universet er kaos uden nogen orden, vil det hurtigt gå sin undergang i møde. 'Kaos i orden' er det jeg kalder 'kosmisk intelligens'.

Jeg havde lejlighed til at mødes med Dr. Charles Townes, Nobelprismodtager og fysiker, berømt for sit arbejde indenfor laser og maser mekanismerne. Han fortalte mig så smukt, 'Jeg føler hele universet er noget specielt, hele universet er et spirituelt væsen. Det har sin egen intelligens. Selvom jeg ikke er i stand til at bevise det blot ved hjælp af ord, føler jeg det er et intelligent og åndeligt væsen.'

Kosmos er ikke kun kraft. Det er'kraft plus intelligens'. Det reagarer på dine tanker, dine bønner, dit hele væsen – fordi det er intelligens.

Der var engang én, der spurgte Buddha, 'Hvem er Skaber af dette univers?' Buddha svarede, 'Universet er sin egen skaber.'

Hvis skaberen og det skabte var to adskilte helheder ville det betyde at kun skaberen er intelligent, og det skabte ikke er intelligent. Kosmos selv er sin egen skaber fordi det har iboende intelligens. Kosmos er en levende energi. Du sidder inde i en levende energi.

Troen på verden som blot og bar materie er den grundlæggende fejltagelse. Den overbevisning er roden til al terrorisme og vold på planeten jorden. Så længe vi er overbeviste om at universet blot er død materie, vil tørsten efter magt kun blive større og større.

Først når vi erkender at universet har sin egen intelligens, når vi realiserer universet som spirituelt væsen, er fredens frø sået. Kun når vi forstår at vore tanker besvares, vores livsstil belønnes, vore bønner høres, der er en levende intelligent kraft og der er orden i kaos, kun da kan vi realisere og arbejde for fred, lyksalighed og åndelighed. Da, istedetfor at forsøge at eje eller udvide vores territorier og grænser, vil vi gå efter at udvide vores bevidsthed. Samme øjeblik vi begynder at tro på og have tillid til at universet er 'intelligens', kan vi slappe af, i tilld til Det.

Universet er sin egen skaber.

Der er en smuk Zen fortælling:

En discipel går til en Zen mester og spørger, 'Mester, vær sød at fortælle mig hvordan du selv begyndte, hvorledes du rejste ad vejen, hvordan du opnåede den ultimative oplevelse.'

Mesteren siger, 'Da jeg begyndte, var bjerg bjerg, flod var flod og træ var blot træ. Da jeg var undervejs på rejsen var bjerg ikke bjerg, flod ikke flod og træ ikke træ. Nu igen, da jeg er fuldbyrdet er bjerg bjerg, flod er flod og træ er træ.'

Før fuldbyrdelsen også selvom du tror du er ganske ekstraordinær, er du helt almindelig. Efter fuldbyrdelsen, selvom du faktisk er speciel, forstår du, du er helt almindelig.

Du er ikke bare en simpel krop. Du er ikke blot et mikrokosmos. Du er makrokosmos en miniature. Du erkender at være det ultimative, endeløse hav af potentiel energi fuldstændig lissom universet. Først når du erkender den kosmiske bevidsthed i din egen krop, makrokosmos i dit mikrokosmos, vil du blive rigtigt ordentlig, du vil vide at være 'orden', men uden at det begrænser din energi. Så længe du forsøger at få styr og orden på dig selv vil du kun opnå at fortrænge din egen energi og du vil også undertrykke alle de andre.

Først når du erkender ordenen i kaosset vil du blive et sandt åndeligt væsen, du vil opleve kærlighed og lyksalighed. Når du erkender kaos i ordenen vil du finde medfølelse. Når du realiserer ordenen i kaos vil du opleve den del af oplevelsen som er kærlighed og lykke. Når du erkender al ordens kaos vil du udtrykke den udtrykkende del af kærligheden som er medfølelse.

Vi har to ting under processen 'at se' – seeren og det sete objekt. Hvad sker der egentlig under synsprocessen? (Vi bruger her øjnene som eksempel, men det samme gælder alle sanserne.)

Fra seeren hopper bevidstheden altid straks over på det sete, fordi den ikke er i stand til at gå tilbage og slappe af i seeren selv. På grund af sin rastløshed giver den liv til det sete.

Det konstante hop som sker mellem seer og set – fra seer til set , fra seer til set, igen fra seeren til det sete og igen fra seeren til det sete – er selve det at se.

Når seeren ikke er fuldstændig opslugt i salighed inde i sig selv begynder han at blive rastløs – og hopper. Når han hopper tilfører han liv til det sete. Fordi han giver liv til det sete, bliver hoppets proces til det at se.

Det sete ---------- At se ----------- Seeren

Der er to måder til at komme ud af denne synsproces. Enten må seeren eller det sete opgives, – for at processen kan stoppe.

Når det sete forsages, mister det sin magt over seeren. Der er ikke nogen idé i at hoppe, for der er ikke noget at se. Når ikke der er noget sted at hoppe hen går seeren ind i sig selv, og det at se sker ikke. Når der ikke er noget syn, det at se sker ikke, oplyses seeren.

Det sete opløses ---- Seeren går i sig selv

En person, der stopper hoppet ved at opgive det 'sete' er asket, en sannyasi. Han fjerner al sin tørst efter og begær for at se ting, troen på at nogen af sanserne kan give ham noget. Det sete bliver uinteressant og hopningen standser. Han oplyses via afkald. Det er sand viden om selvet – gnana.*

Ad gnanaens vej oplever seeren adskillelse fra det sete, og er helt og aldeles vidne til livet. På den måde forsøger han at opdage Virkeligheden. Det væsentligste her er at udvikle en skarp og ren intelligens v.hj.a. hvilken Virkeligheden kan opleves.

Det sete ------------ Seeren opløses i det sete

På den anden side, når det er seeren selv, der falder fra, er det der resterer det sete, og igen hører hoppet fra seer til set op. Virkeligheden ses. Seeren bliver oplyst gennem hengivenhed eller bhakti.*

Når seerens identitet falder og opløses i det sete opstår en dyb hengivenhed for Eksistensen! Alting opleves af ham/hende som et begejstrende udtryk for Eksistensen! Hendes identitet er der ikke længere. Hun går i eet med Eksistensen selv. Det er derfor oplyste mestre som Meerabai* fra Bharat, som gik bhaktiens vej, var i trance det meste af tiden, eet med gudsbevidstheden, forglemmende deres egen identitet. Meerabai sang til guds pris dagen lang og gik omkring på gader og stræder uden selv at vide af det.

Så, på en eller anden måde skal enten seeren eller det sete kasseres. Først da vil hopningen fra seer til set stoppe. Når hopningen standser, standser også selve synets proces.

Hvad enten du sidder fast i seeren eller i det sete, så sid helt fast - og du vil være oplyst! Hvis du hopper fra seer til set, uden at slappe af nogen af stederne, er du underlagt dualitetens illusion, illusion om en seer, der er uafhængig af det sete. Denne hopning er det der manifesterer sig som din individuelle seen.

Når det setes frekvens er stærkere end seerens kan seeren manipuleres med og ændres af det sete. Når seerens frekvens er stærkere end det setes, kan det sete ændres hhv. manipuleres af seeren.

*Meerabai – prinsesse af Chittor, Krishna hengiven, mystisk poet og sanger, som blev dårligt behandlet af sin mand grundet hendes intense hengivenhed for Krishna.

Vi er ikke uforbundne og isolerede øer, som vi går og tror. Måske på overfladen i det fysiske lag virker vi alle som afgrænsede øer. Men hvad enten vi bryder os om det eller ej, hvad enten vi accepterer det eller ej, hvad enten vi vil have det eller ej, er vi alle som én sammenkædede af den kollektive bevidsthed.

Det er sådan her: hvis maden er forgiftet er det kun den person , der spiser den der vil komme til at lide, ikke alle og enhver. I den forstand kan du godt tænke på dig selv som et individ. Men efterhånden som du bevæger dig i retning af mere subtile lag af Eksistensen kan du se vores indbyrdes forbindelse des tydeligere. Foreksempel, hvis luften er forgiftet vil alle der ånder den ind lide under det, også selvom de måtte befinde sig langt væk fra hinanden. Den forbindelse findes på vejrtrækningsplanet. Det vil sige, i de mere subtile energilag begrænses afstanden os imellem.

End stærkere end på det fysiske niveau og på vejrtrækningsplanet er vi forbundne mentalt. Når jeg siger det mentale plan, mener jeg på tankeniveau. Vore tanker påvirker ikke blot os selv, men også alle omkring os og endda langt væk fra os. Dine tanker er mere smittefarlige

end din førkølelse. Faktum er at folk måske undgår at blive smittede af din forkølelse, men dine tanker slipper de ikke for.

Hvis et individuelt sind er forgiftet vil ikke bare individet selv, men også en langt større gruppe lide under det. Foreksempel, hvis en person hvis sind er forstyrret sidder som leder af en by, vil hele byen blive påvirket af hans beslutninger. Hans forstyrrede tænking vil resultere i forkerte afgørelser og vil ende med at komme hele byen til skade.

Vi kan gå et skridt videre og sige at hvis én korrumperet visualisation, fører til en vis handling, kan den handling få voldsom indflydelse på hele befolkningen, ikke bare på den korrumperede person selv.

Tag foreksempel atombomben. Den er intet andet end atomteoriens 'visualisation'. Atombombens grundsubstans indeholdes i formlen E=mc2, som opdagedes af fysikeren Albert Einstein. Men korrumperet visualisation af den formel førte til stor forstyrrelse for hele planeten jorden. Vi er alle i dag truede af den ene teori, den ene opdagelse. I dag har planeten jorden så mange atomvåben, at den vil kunne brænde sig selv op 700 gange.

Bare se det her diagram. Jeg skal forsøge at forklare sandheden udfra dette diagram.

Disse syv cirkler repræsenterer de syv energilag i os. Første lag er den fysiske krop, den krop som du kan føle som dine arme, ben o.s.v. Det andet lag er den praniske krop, kroppen i hvilken din prana eller livsenergi eller åndedræt cirkulerer. På den måde er der syv energilag som tilsammen udgør hele kroppen med den fysiske krop som blot ét af disse lag.

Dig Gud Jeg NIRVANNISK KROP KOSMISK KROP KAUSAL KROP ÆTERISK KROP

Når først du bliver bevidst og erkender at være en del af den

kollektive bevidsthed, ophører din lidelse.

Nå, i det fysiske lag kan vi lade tre forskellige punkter af cirklen symbolisere hhv. gud, dig og mig. På fysisk niveau er afstanden os imellem stor.

Går du lidt indad til prana niveauet, er afstanden allerede formindsket en del. Går du endnu dybere til mentalplanet vil afstanden være yderligere reduceret. Går du dybere og dybere bliver det hele til slut til eet. Du kan se at i det inderste punkt af disse lag er gud, du og jeg eet. Der er ingen afstand. Det er Sandheden selv på det grove plan! Det er kun din opfattelsesmåde, der får dig til at tro, du er en adskilt størrelse. Når først du bliver bevidst og erkender at være part i den kollektive bevidsthed, at du ikke ejer individuel identitet, at du ikke er et separat ego, ophører din liden.

Hvis du nogensinde har betragtet en fiskestime komme svømmende eller en fugleflok komme flyvende, vil du have oplevet en forbigående synkronicitet i deres bevægelser. Der er måske flere hundrede fugle, der flyver sammen i Vformation, men når de skal til at ændre retning, gør de det alle sammen samtidig uden forvirring eller tidsspilde! Forskere har forsøgt at forstå hvordan det kan lade sig gøre. Selv studier af insekter og dyr har vist, at når de udsættes for fare er deres reaktionsevne så hurtig, at den ikke kan forklares med almindelige metoder for kommunikation.

Et interessant eksperiment udførtes for at studere tankens kraft på hunde. Hundeejerne blev bedt om at forlade huset uden nogen specifik intention om at gå et bestemt sted hen. Efter at have forladt huset fik de instruks om at gå specifikke steder hen og komme tilbage på et tilfældigt valgt tidspunkt. Det sås at det tidspunkt hundens ejer begyndte at gå mod hjemmet igen, i de fleste

tilfælde ville hundene rejse sig og gå hen og lægge sig ved hoveddøren og vente på ejeren.

Under den enorme flodbølge der rystede de Hindu Andaman og Nikobar øer fandt man ud af, at lige inden tsunamien ramte øernes kyster løb alle dyr på øerne, inklusive de kæmpe arter som elefanterne, op i højere områder, i sikkerhed væk fra havet. Der er masser af tilfælde hvor dyr og insekter har vist at have været bevidste om kommende jordskælv minutter inden det fandt sted. Hvad er forskellen mellem disse dyr og os? Det er deres forbindelse med naturen! De er tunet ind på naturen og modtager derfor også enhver faremelding som naturen udsender. Hvad menneskene angår har vi grundet vores falske forestillinger om identitet og ego mistet vores kontakt til naturen og er blevet ufølsomme for dens direkte signaler.

Du kan se masser af eksempler i historien på at den samme opdagelse er blevet gjort af forskellige mennesker på nogenlunde samme tid og på forskellige steder rundt om på kloden og vel af mærke af folk, der ikke kendte hinanden. Grunden er at idéerne flyder rundt i den kollektive bevidsthed. Det foregår sådan her: der er hundreder af elektromagnetiske bølger i luften, men dit tv samler lige nøjagtigt de signaler op, som du har tunet det til. På samme måde vil de sind, der er tunet til det og blot venter på de flydende idéer hente dem ned og konvertere disse potentielle muligheder til realitet!

Ligesom universet giver os utallige hentydninger på dets eksistens som levende væsen, kan vi også finde antydninger fra naturen omkring virkelighedens sande natur. I en serie eksperimenter udført i 1920'erne fandtes det at uanset hvilken del af rottens hjerne der fjernedes, bibeholdt rotten stadig sin erindring om hvordan den kunne udføre komplicerede opgaver, som den havde lært inden operationen. Rottens hjerne udviste faktisk 'holografisk' erindring. Forskere foreslog at erindringer er indkodet ikke i neuronerne, men i de mønstre nerveimpulserne skaber på kryds og tværs af hjernen, meget på samme måde som et hologram er udformet ved at diverse laserlys mønstre kører på kryds og tværs af hinanden. Det er måske forklaringen på hvordan den menneskelige hjerne kan oplagre op imod ti millioner bits af information i et område, der blot er på størrelse med to knyttede næver!

Universet er et hologram og vi er dele i hologrammet. I et hologram er hver enkelt del af hologrammet, også selvom det splittes op, i stand til at reflektere helheden. Således reflekterer vi også universets helhed. Universet er ikke en samling af levende og dødt materiale. Det er et enormt indbydes forbundet, sammenhængende Hele. Du er i allerhøjeste grad forbundet med dine 'medvæsener' omkring dig, det være sig mennesker, træer, dyr, fugle og klipper på jorden, såvel som planeter, stjerner og galakser i universet. Om du lægger mærke til det eller ej, er afhængigt af fra hvilket bevidsthedsplan du opfatter det hele.

Når vi erkender vores rolle i Eksistensens verdensorden føler vi os ikke længere adskilte fra alle dem omkring os. Vi føler os kun isolerede når vi er ubevidste om vor egen rolle, når vi er uopmærksomme.

Tiden er kommet til at skabe en kritisk masse af oplyste mennesker på planeten jorden. Kun gennem skabelsen af flere og flere folk, som er vågnet op, som er oplyste vil vi kunne destruere den kollektive indflydelse af individuel negativitet. Alle ulykker kloden over skabes udelukkende af ubevidste mennesker. Den globale opvarmning, HIV, religiøs terrorisme, fanatisme og stabler af atomvåben skyldes alle den negativitet. I dag står vi overfor så mange farer at medmindre vi nu skaber et fredeligt, lyksaligt, glædesfyldt og oplyst samfund, vil det ikke være muligt at bevare denne smukke planet jorden.

Min mission er at skabe et fredeligt, glædesfyldt, lykkeligt, bevidst oplyst samfund.

Faktisk er størstedelen af os fanget i kamp med os selv. Vi sidder i et spind af selvmodsigende tanker og begær. Vores tanker og ord er så kraftige, men vi bruger dem så skødesløst.

Foreksempel, lad os sige du har hovedpine, hvad gør du så? Du siger til dig selv, 'Hvor jeg ønsker denne hovedpine ville forsvinde!' Ved at udtrykke disse ord giver du ligeså meget magt til ordet 'hovedpine' som til ordene 'gå væk'. Det er hvad jeg mener med selvmodsigende tanker. Ved selve din tanke modsiger du dit oprindelige ønske. Selv din positive intention er fanget i kampen, dine egne tankers og ords dilemma. Nu vil du så spørge, 'Jamen, hvordan slipper jeg så af med denne hovedpine?' Bare sig, 'Lad mig blive healet!' det er nemt nok.

Min mission er at skabe et fredeligt, glædesfyldt, lykkeligt, bevidst,

oplyst samfund.

Ved igen og igen at indgyde healende tanker ind i vores system giver vi magt til positive ord og tanker. De lægger sig ind i selve vores muskelerindring. Så når vi en dag er i dårligt humør og deprimerede vil disse healende tanker automatisk poppe op i vores indre space og trække os ud af det elendige humør.

En smuk historie fra Buddhas liv:

Devadatta, en fætter til Buddha sluttede sig til Buddhas munkeorden. Han tørstede efter magt og status. Han ville være øverste leder af munkenes orden. Men Buddha ville aldrig tillade en så umoden person, som rendte efter status istedetfor efter oplysning, at lede hans mission. Så Devadatta gik og var jaloux på Buddha, bar nag overfor ham og forsøgte endda at slå ham ihjel flere gange.

Engang overtalte Devadatta de kongelige elefantpassere til at slippe en specielt aggressiv elefant løs hvor Buddha plejede at gå sin tur. Elefanten blev forgiftet og sluppet løs i de gader, hvor Buddha ofte kom. Den gale elefant løb vildt afsted. Folk gik i panik og flygtede i alle retninger.

Elefanten kom imod Buddha. Buddha fortsatte sin vandring, med den samme fredfyldte og rolige udstråling han altid havde, selv nu i farens stund. Hans lyksalighed og indre fred var ikke på nogen måde påvirket at truslen, som den vilde elefant udgjorde. Elefanten kom stormende mod Buddha optændt af et vanvittigt raseri. Idet den nåede Buddha faldt den øjeblikkeligt helt til ro. Dens vilde natur gik simpelthen i opløsning i Buddhas oplyste nærvær. Buddha berørte elefantens pande og strøg den venligt. Beroliget af kærtegnet knælede elefanten ned og bukkede for Buddha.

Lyksalighedsbølgerne som udgår fra en fredfyldt person berører naturligt og automatisk folk, dyr, træer og klipper omkring ham og påvirker alt og alle.

Du behøver ikke foretage dig noget for at gøre verden til et saligt og lykkeligt sted at være. Bare ændr dit center. Når du ser en gyser vil hele din verden være fyldt med frygt. Men hvis du skifter kanal til…lad os sige en komedie, vil du se hvordan hele din verden ændrer sig!

Når den indre opvågnen sker opstår de højere følelser. Udtrykt i en nøddeskal handler det hele om din egen oplevelse af, hvad det er der sker. Hvis du ønsker at redde verden behøver du kun at redde dig selv!

Alting sker i denne verden – vidunderlige åndelige møder hvis deltagere i fællesskab oplever enlightenment – deler oplysningens videnskab og samtidig terroristtræningslejre hvis deltagere deler vold. Du tuner ind på et vist verdensbillede og så er det sådan din verden vil se ud. Du vil tiltrække samme type mennesker og situationer – det vil opstå på grundlag af dit indre verdensbillede. Selv én eneste person, der kæmper for at opnå oplysning, som søger seriøst, rejser bevidstheden for minimum en million mennesker.

Først må vi forstå at alle større beslutninger taget på regerings og statsniveau er udtryk for den kollektive positivitet eller negativitet, fordi det er masse bevidstheden eller den kollektive bevidsthed, der skaber lederne. Så før vi lægger skylden over på andre, være sig ledere, politikere eller embedsmænd, hvis vi i stedet kunne bruge bare en lille smule energi på os selv og begynde at

arbejde på at skabe en mere positiv bevidsthed i vores indre rum, så vil vi have gjort noget rigtig nyttigt.

Det er tid…

Lad os skabe mere positivitet fra vor egen side.

Lad os bringe mere kærlighed ind i vore handlinger.

Lad os øge frekvensen af vores individuelle bevidsthed.

Istedetfor at lade dig ophidse eller forstyrre af andres negative beslutninger, så bare skab positiv energi så folk omkring dig og rundt omkring i verden også påvirkes af denne positive bevidsthed. Du vil hen ad vejen se, at den positivitet også vil udstråle gennem lederne. Når flere og flere mennesker begynder at transformere sig selv, vil den kollektive positivitet automatisk udtrykke sig gennem de rigtige politikere og ledere.

Hvis du lader dig ophidse og forstyrre, hvad er så resultatet? Intet udover at du vil være lidt mere deprimeret, lidt mere negativ. Og derfor vi du selv tilføje mere negativitet til verden, din energi vil gøre den negative masse i den samlede kollektive bevidsthed endnu større.

Så revolution er ikke vejen. Evolution er vejen.

Hver eneste revolution gav løfte om at ville sandheden, ville freden, ville den ultimative løsning. Men hvad ser vi hvis vi kaster et blik tilbage? I de sidste 3000 år af planeten jordens historie har verden set 5000 registrerede krige! Forskere har anslået at der i løbet af de sidste 3000 år af planeten jordens historie har været indgået minimum 9000 fredsaftaler og at den gennemsntlige levetid for disse aftaler var blot 8 år!

Bare skab positiv energi så at folk omkring dig og rundt om i verden også påvirkes af denne positive bevidsthed. Så vil du komme til at opleve nogle ledere, der også udstråler positiv energi.

Forskellige undersøgelser er blevet lavet for at måle indvirkningerne af gruppemeditation på et givet samfund. Visse studier gik på at observere effekten af en kritisk masse* (eng.:'critical mass', i betydningen IKKE at være kritisk,

men at der er tale om en vis magtfuld mængde, en størrelse, der kan gøre en forskel) af mennesker som mediterede ved hjælp af den meditationsteknik, der kaldes TM eller Transcendental Meditation. Disse studier påviste en nedgang i kriminaliteten i de byer, hvor gruppe meditationen fandt sted. Andre rapporter viste markante nedgang i antal af voldelige forbrydelser og et forøgelse i antal af samarbejdende hjælpeprojekter. I krigsramte områder faldt det daglige antal døde og såredes. Overordnet viste statistikkerne en klar nedgang i antallet af kriminelle handlinger, færre hospitalsindlæggelser og færre voldshandlinger, hvilket igen ledte til en generel forhøjelse af livskvaliteten for folk i de berørte områder.

21. september fejres som international fredsdag. Millioner af mennesker verden over samles i bøn, meditation, fejring af –og samarbejde om verdensfreden og global harmoni.

Ved den lejlighed afholder THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM Missionens centre verden over kollektive gruppemeditationer. Den kollektive bevidsthed rejses langt mere effektivt, når meditationen udføres som en gruppe.

Når noget materielt deles, bliver der mindre af det. Foreksempel hvis et æble skal deles mellem fire personer, må man skære det i fire stykker. Hvert af de fire stykker er mindre end hele æblet var. Når talen er om elektrisk energi, når voltene eller spændingen deles, formindskes energien ikke, den forbliver den samme! Foreksempel, hvis vi har ti volts elektricitet i en ledning vil én person, der rører ledningen føle de ti volt, mens fire personer, der rører ledningen samtidigt også alle vil opleve ti volt. Men det er igen noget andet med den kraftige og dog subtile energi, som meditation genererer. Når meditation udføres i en gruppe mangfoldiggør energien sig! Fremfor at blive mindre eller forblive det samme deles og mangedobles nytteværdien blandt gruppens medlemmer og i omgivelserne. Hvis en meditator skaber 10 'volts' energi, vil 100 mennesker, der sidder sammen generere 10 x 100 eller i alt 1000 volts energi. Forestil dig det! Styrken af energien der produceres vil ganske enkelt rense hele området, hvor den finder sted. Det er derfor kollektiv gruppemeditation er så anbefalelsesværdigt.

Der var en bandit ved navn Angulimala. Han plejede at leve i en skov, som mange mennesker var nødt til at gå igennem. Han havde for vane at ligge i baghold, overfalde folk og frarøve dem deres værdier. Til slut ville han skære lillefingeren af vedkommende og lave sig en guirlande af alle disse fingre. Deraf hans tilnavn Angulimala – guirlande af fingre.

Engang han var på rejse skulle Buddha netop til at krydse igennem den skov. Folk kom ilende til og advarede ham om den frygtelige Angulimala og hans huseren derinde. Men Buddha var ganske upåvirket af deres advarsler og gik roligt videre på sin færd. Dybt inde i skoven sprang Angulimala ud fra sit skjul bag en busk og råbte truende til Buddha, 'Stå stille!'

Buddha standsede op og svarede, 'Jeg er stille. Må du også være stille.'

For første gang i hele sit liv var Angulimala totalt rystet i sit inderste. Der var noget ved Buddha, der berørte ham dybt. Han kunne ikke engang få sig selv til at gå til angreb på Buddha. Hans hænder frøs ligesom fast. Han lod sig ganske enkelt falde for Buddhas fødder og bad om tilgivelse!

Denne lille historie illustrerer en af sandhederne om oplyste væseners indflydelse. Uden anstrengelse eller viljestyrke, blot ved sin udstråling skaber den oplyste fred og medfølelse, som har evnen til at transformere andre.

Den virkning er ikke begrænset til menneskelige væsener. Selv dyr påvirkes af den rene kærlighed og medfølelse, der strømmer fra det oplyste væsen. Alting ændres når det udsættes for dette højfrekvente energiområde.

I et oplyst væsens nærvær mister selv naturlige fjender deres

indbyrdes fjendskab.

Der er en smuk historie fra Adi Shankaras liv; han var en oplyst mester i oldtidens Bharat:

Shankara var på sin vandring i SydBharat nået til byen ved navn Sringeri. En skønne dag opførtes en besynderlig og smuk scene for øjnene af ham. To frøer sad på et klippestykke. Det blev meget varmt så frøerne belavede sig på at springe i vandet. Lige netop da kom en kobra forbi, rejste sig over dem og spredte sin hætte ud som skygge for de to frøer. Frøerne nød den kølige skygge og blev siddende i noget tid. Efter en rum tid sprang de så i vandet. Kobraen foldede sin hætte sammen og gled sin vej.

Shankara som havde været det tavse vidne til det usædvanlige optrin var dybt forbløf et. Han var en meget skarp og intellektuelt anlagt person. Han lod derfor ikke bare begivenhed være begivenhed. Han var med det samme klar over at medmindre stedet som sådan på en eller anden måde var helliggjort af en højere energi, kunne det simpelthen ikke have ladet sig gøre for dyrene der almindeligvis er fjender, på den måde som det skete, at blot samarbejde så smukt. Så han gik rundt i lokalområdet og forhørte sig hos folkene der om stedet. Han fandt ud af at der på et eller andet tidspunkt i fortiden havde boet en oplyst vismand, der havde haft sin ashram på det sted igennem mange år!

Shankara var så rørt over hele den begivenhed, at han straks besluttede at ville vende tilbage en dag og oprette sin egen mission på det samme sted. År senere, da han igen kom forbi gjorde han ophold og etablerede sin første ashram der på stedet, i dag kendt under navnet Sringeri Math. Den dag i dag står det sted som eet af de førende sæder for åndelig visdom her i verden!*

Det oplyste væsen udstråler uden nogen form for anstrengelse sit altomfattende indre rum og det skaber en forhøjelse af den samlede kollektive positivitet.

Som Patanjali udtrykker det i Yoga Sutraerne*, 'I overværelse af et oplyst væsen mister selv naturlige fjender deres indbyrdes fjendtlige indstilling.'

*Ashram – et kloster for hinduistiske eller buddhistiske munke eller/og nonner.

^*Yoga Sutras – den oplyste mester Patanjalis bog om yogaen.

Min fødsel på planeten jorden er sket med henblik på at skabe en ny cyklus i den individuelle bevidsthed, hvorved den Kollektive Bevidsthed 'ryger' op i den Superbevidste zone.

For at opnå det vil

Ethundretusinde mennesker blive initieret til at leve som Jeevan Muktas – frigjorte væsener, der oplever 'living enlightenment' eller at leve oplysningen

&

en milliard mennesker vil blive indviet i Nithya Dhyaan – Life Bliss Meditation – som er specielt designet for at skabe et positivt skift i den individuelle bevidsthed på planeten jorden.

Måden at skabe fred i verden er at skabe individuel fred. Meditationen til global fredsskabelse er den kollektive meditation. Det er en meget enkel, men også meget kraftig meditation.

Sid i en cirkel eller i koncentriske cirkler så du med højre hånd holder den person, der sidder på din højre side, i hånden – med håndfladen nedefter – symboliserende at give fred og lyksalighed; mens du tilbyder din venstre hånd med håndfladen vendende opefter symboliserende at modtage fred og lyksalighed, til ham eller hende, der sidder til venstre for dig. Denne forbundne menneske-cirkel skaber et kraftigt energifelt. Den meditative energi som en person i cirklen skaber vil straks blive delt af alle de andre i gruppen. Denne meditation udføres i minimum 21 minutter.

Vores evne til at falde i hak med andre og med Eksistensen afhænger helt og aldeles af, hvordan vi opfører os. Det afhænger af hvad vi vælger at prioritere i livet. Hvad hvis vi ikke vælger? Hvad hvis vi bare accepterer tingene som de sker for os?

Tiden er kommet til at tale om forsagelse. Forsagelse (eng.: renunciation) er ikke en flugt fra livet. Forsagelse er en modstandsløs flyden med livet. Sannyas er sanskrit og henviser til den tilstand af tillidsfuldhed overfor Eksistensen, som tillader os at slippe alt andet i livet.

Der er en smuk historie fra Buddhas liv.

Efter sin oplysning besøgte Buddha mange steder og underviste i sin dhamma eller lære, og indviede folk til det åndelige liv.

På sin vandring nåede han en skønne dag Kapilavastu, hans fødeby. Han vandrede op og ned ad gaderne ifølge med sine disciple og iklædt den safranfarvede dragt (traditionel sannyas påklædning). Alle så til og betragtede ham med stor undren.

Buddhas kone Yashodhara hørte larmen ned i gaden og forhørte sig om hvad der var los. Hendes tjenerinder fortalte hende, at det var ingen ringere end hendes egen husbond, der var vendt tilbage som en Buddha, en oplyst sjæl. Hun gik ikke ud for at møde ham. I stedet tilkaldte hun sin søn Rahul. Rahul fødtes den nat Buddha gik hjemmefra i sin søgen efter Oplysning.

Hun spurgte Rahul, 'Ser du den strålende figur dér, som bærer en tiggerskål i hånden og som dog har en konges udstråling? Han er din far. Gå og bed ham om din arv.'

Den unge dreng stormede ned på gaden og albuede sig vej gennem mængden til det sted, hvor Buddha stod. Han faldt for Buddhas fødder og gentog modigt hvert ord hans mor havde indprentet ham.

Buddha løftede ham forsigtigt op, smilede og betragtede ham. Så fjernede han den gyldne dragt drengen havde på og erstattede den med en safranfarvet.

Den syvårige dreng modtog dermed sin fædrene arv. Han var det første og eneste barn der fik optagelse i Buddhas munkeorden.

Der var en, der spurgte mig, 'Hvis alt her i livet udvikler sig naturligt i overensstemmelse med evolutionsprocessen, som f.eks. abe udvikler sig til menneske og dårligt til godt, vil mennesket så ikke u.a.o. hen ad vejen udvikle sig til gud? Så i det tilfælde hvorfor skal vi så meditere, tage sannyas o.s.v….hvorfor søge inspiration?

Jeg svarede, 'Det tog aben fentusind år at blive menneske og det vil tage mindst ligeså lang tid for mennesket at blive gud. Hvis du er interesseret i at vente så længe er det helt okay med mig!'

Men hvis du synes, kan du beslutte dig for at leve bevidst med en klar forståelse om livet, universets love og struktur og meditation. Du kan revolutionere din egen evolutionsproces. Rette revolution er den, der leder til evolution og oplysning. Det er sannyas, individets mest potente revolution. Det er at leve som en THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM, som et oplyst væsen.

Adi Shankara, den oplyste mester fra Bharat, siger det smukt i sit værk Vivekachoodamani*:

Af alle fødsler er menneskets den sjældneste

og endnu sjældnere er det at have en sattvisk (venlig) attitude,

og endnu mere sjældent at være udholdende på sin vandring ad åndelighedens vej

Disse ord havde en rigtig stærk indvirkning i Swami Vivekanandas liv – han levede vel at mærke tusinder af år efter Adi Shankara. Da Swami Vivekananda læste op til sin juridiske embedseksamen, slog disse ord ham som om han var blevet ramt af lynet. Han kunne ikke læse videre. Han lod bøger være bøger og stormede ud på gaden og satte i løb. Han løb hele vejen til sin mester, Ramakrishna Paramahamsa. Mens han løb ringede sandheden i Adi Shankaras ord i selve hans sjæl. Han tænkte ved sig selv, 'Jeg har opnået alle tre: Jeg er blevet født som menneske. Jeg har opnået lysten til at blive oplyst. Jeg har en stor mester…så hvorfor spilder jeg stadig mit liv? Hvad spilder jeg mit liv for?' Igen og igen hjemsøgte disse ord ham. Swami Vivekananda opnåede oplysning og skulle senere rejse verden rundt og sprede sin mesters mission.

Sannyas er vejen for de der ønsker vinde over sig selv, som ønsker frihed fra jalousiens, vredens, stressens og depressionens kløer til evig tid. Folk tror sannyas kun vælges af tabere. Nej. Okay bevares, det sker at nogen, der ikke ved hvad de ellers skal gøre med deres liv tager sannyas. Men det er ikke sand sannyas ånd.

*Vivekachoodamani – filosofisk værk forfattet af den oplyste mester Adi Shankara.

*Vedaerne – Ældgamle hellige skrifter som forklarer de dybe åndelige sandheder. De fire vigtigste Vedaer er – Rigveda, Yajurveda, Samaveda og Atharvaveda. Disse tekster forklarer emner som udførelse af ofringer og tilbedelse, og består af historier og chants. Vedaerne regnes for at være åbenbaringer af Sandheden som den viste sig for datidens mystikere og seere.

Sannyas er indsatsen for at blive bevidst og vågne op, bevidst om de mekanismer, der regulerer dit liv som menneske. Du er del af Eksistensen. Eksistensen bevæger sig med sin egen mekanisme, sin egen musik. At tune ind på den bølgelængde er hele videnskaben bag sannyas. Sannyas handler om at være, at være i tråd med hele Eksistensen. Det er den korteste vej til succes i livet.

For at kunne høre Eksistensens sang må du begynde at bevæge dig i det rigtige rum. For at finde det rum må du først slippe alle andre mål, delmål, planer og projekter og bare lytte efter sangen i dyb bevidsthed. Du vil finde den. I det space vil livet strømme frit flydende som en flod, der bugter sig vej mod havet. Alle andre veje vil tage længere tid.

Når livet bliver flod, må det før eller siden flyde ud i verdenshavet. Der er ingen andre muligheder. Sannyas er videnskaben om kunsten at flyde med Eksistensens naturlige strøm og at lade sig opløse og gå i eet med den.

Flodens retning er altid havets. Den står aldrig stille og holder pause på vejen. En sannyasi har kun fokus på sit mål, som er oplysning. Han kender ikke til afbrydelser. Floden strømmer saligt hvilke ting der end måtte blive smidt i den

på dens vej. Så mange ting lander i floden – blomster, kviste, dyr, fugle, døde kroppe etc. Men floden strømmer uden tanke for det.

Ligeledes bevæger sannyasien sig lykkeligt, uberørt af alt der dukker op på hans vej. Strømmen trækker floden med henover dens forhindringer og den klukker hele vejen en sagte musik, på vejen mod havet. Den kosmiske intelligens trækker sannyasien med henover alle opstående forhindringer på hans vej mod det ultimative mål. Han kender ikke til forhindringer. For ham er de blot hoppesten på lyksalighedens landevej.

Zen buddhismen udtrykker det smukt, at livet er som floden der strømmer og udfylder hvert et hulrum på sin vej – som sprænger hver en begrænsning for at udvide sin kapacitet. Det er livets essens og det er sannyas. Sannyas er at leve og lære, ikke at filosofere. Det er en kraft, ikke et dogma. For en sand sannyasi går livet altid i den rigtige retning. Det der er behov for at lære, læres undervejs og ikke adskilt.

Sannyas er ikke andet end brugen af hvert øjeblik til at praktisere sandhederne. Det skorter ikke på filosofi i denne verden, men der er ikke mange, der følger den. Sannyas er en bevidst beslutning om at leve sandheden umiddelbart i livet.

En Zenmester fortæller så smukt sine disciple. 'Studier af sandheden som filosofi er at samle materiale til tørre prædikener. Husk på at medmindre du praktiserer hele tiden, risikerer du at din sandheds lys går ud.'

Praksis er at holde sig flydende uden afbrydelser – uden at stagnere – og i den rigtige retning! Selv stagnation indeholder en vis bevægelse i forsøget på at komme udenom eller rundtom det forhindrende objekt og finde flåddet igen. Der er ikke noget, der hedder at stoppe.

En sannyasi bevæger sig i takt med Eksistensens intelligens – og med

en hengiven holdning.

En sannyasi bevæger sig hele tiden i takt med Eksistensens intelligens i en hengiven attitude. Med hengiven mener jeg ikke inaktiv. Jeg mener aktiv med en overgivende, en hengivende attitude. Der er ikke nogen pauser. Han lever i øjeblikket, spontant efter hvad øjeblikket kræver, og det er at være flydende.

Sannyas er altid blevet forkert sammenkædet med forsagelse, renunciation. Du behøver ikke give afkald på noget. Du må bare forstå at du kun er midlertidig vogter af nogle ting, nogle værdier, som er del af Eksistensen ligesom du selv er det. Så er der ingen grund til at forsage tingene, for du ser klart at det aldrig var dine til at begynde med! Og selvom du så skulle blive nødt til at skille dig af med nogle værdier, vil du ikke føle at du giver noget der er dit væk, eller at du mister noget. Problemet starter med 'min og mit' attituden, besidderiskhed.

Sannyasien behøver ikke forsage verden og samsarien* behøver ikke være bange for at skulle give afkald. Bare den enkle forståelse at Eksistensen giver og tager i rette øjeblik, er nok. Så vil du vide at det der sker, er det der skal ske nu og her, og at livet flyder som det sig hør og bør. Det skaber et mentalt rum, en afstand mellem dig og din velstand og den afstand kaldes forsagelse! Det er bare et mellemrum, en pause fra ejer-attituden, det er såmænd det hele. Begrebet er blevet anvendt forkert i sannyas øjemed.

To munke var på rejse sammen. Den ene af dem var stærk tilhænger af anskaf else af rigdom. Han praktiserede åndelighed derigennem. Den anden var en ligeså indædt følger af forsagelsens vej. De diskuterede de to livsstile. Som de diskuterede faldt aftenen på og de nåede en flod, som de skulle krydse.

Han der troede på renunciation havde ingen penge med. Han sagde, 'Vi har ingen penge til at betale overfarten med, så lad os slå lejr her for natten og se i morgen skal der nok dukke én op, der vil tage os med over.'

Den anden svarede, 'Det går ikke an. Vi bliver bare ædt af de vilde dyr, hvis vi lægger os til at sove her. Jeg har penge på mig. Lad os betale bådmanden og krydse floden.'

Da først de var kommet sikkert over på den anden bred spurgte han sin rejsefælle, 'Nåeh, så forstår du måske penges værdi? Hvis jeg havde været en forsagelsens mand ligesom dig, hvad kunne der så ikke være sket med os?'

Den første svarede, 'Det var din forsagelse der fik os sikkert herover. Du forsagede dine penge for at krydse floden!'

Forsagelse er at 'have' uden idéen om at have, og at 'give ud' uden fornemmelsen af at miste. Hvis du bare går af med alle dine ting og sager, opnår du ikke noget som sådan. Ikke andet end smerten ved at gå af med 'mit'. Sannyas er ikke en flugt fra 'mit' og 'mine'. Det er at transcendere 'mit' og 'mine'. Og det er kun muligt gennem en reel forståelse. Hvis du giver afkald med forståelse er det fint nok. Ellers vil det der 'mit/mine' forfølge dig hvorend du tager hen. Ikke nok med det, men hvis du forsager med idéen at du giver afkald på 'dit', er det rette handling men forkert grund! Bare at forsage ydre rigdom og materielle behageligheder gør dig ikke til sannyasi. Sanyas er et skift i det mentale set-up og ikke en ændring i det ydre materielle set-up. Forsagelse af ydre rigdom for at blive sannyasi er at udføre rette handling, men af den forkerte årsag.

Velstand og sannyas udelukker ikke per definition hinanden. Når det kommer til stykket er sannyas faktisk kunsten og videnskaben til at skabe den fuldkomne velstand.

Hvis du læser de vediske skrifter vil du se at de altid kun taler om livets overflod. De belærer aldrig om 'kunsten' at flygte fra det. De lærer om, hvordan man slapper sin besidderiskhed lidt af og løsner grebet omkring 'mit/mine' – men ingen steder beder de os om at forsage eller hade materiel velstand. Sannyas er at se livets vældige overflod under eet og derfor ikke være særligt knyttet til sin egen – forholdsvis – lille portion af fysiske besiddelser. Det er at vide at velstand også er én af Eksistensens manifestationer – og ikke essensen af livet selv.

Sannyas er ikke selvmord. Det er liv. Sannyas er at leve i en ufattelig skønhed både indeni og udenfor dig.

Forstå det ret, ydre skønhed og velstand er ikke fjender på vejen til sannyas. De kompletterer hinanden. Sannyas tilføjer indre velstand og skønhed oveni den ydre velstand og skønhed du i forvejen har. Den giver os intelligensen til at handskes med de ydre værdier og skønheder uden der er lidelse forbundet med det.

Samsara betyder bogstaveligt oversat 'verden' eller 'vejen'. Det refererer til det verdslige liv som forårsager den endeløse fødsel-død cyklus.

Der er to måder at bevæge sig fremad ad en hvilken som helst vej: enten med bagage og andre mennesker, eller med dig selv alene. I første tilfælde kan du komme til at vente længe. I andet tilfælde kan du nå målet i selve dettte minut.

Sannyas er beslutningen om ikke at tage bagage med på rejsen. Du kan have det hele, men du behøver ikke at slæbe på det. Når du intet bærer på, giver Eksistensen dig fra øjeblik til øjeblik det, du måtte have brug for. Dét er sannyas!

Der er en skøn historie fra Buddhas liv…

Buddhas disciple samledes omkring ham en dag og bad ham undervise dem i essensen af sannyas. Han fortalte dem en lille historie:

En mand boede helt alene på en ø. En skønne dag fik han fornemmelsen af at det var på tide at komme væk fra øen. Han havde ikke nogen båd. Så han lavede én af hvad han kunne finde af kviste, grene, blade og den slags. Det var en hård rejse, men på en eller anden måde lykkedes det ham at krydse havet og komme i land.

Buddha spurgte disciplene, 'Efter at være nået frem til fastlandet burde manden da beholde båden eller kassere den?'

Disciplene kom nu med forskellige svar.

Buddha fortsatte, 'Den mand som er sannyasi kasserer båden vel vidende at der nok skal komme en anden båd til ham, hvis det skulle blive nødvendigt i fremtiden. Manden som lever i samsara vil beholde båden så hans

anstrengelser med at have fremstillet den ikke går tabt – for det tilfælde at han skulle få lyst til at tage tilbage til øen.'

En sannyasi benytter båden til at lade sig fragte over livets hav. En samsari slæber rundt på båden selv lang tid efter den ikke længere er til nogen nytte.

En sannyasi går fremad med tanken på Eksistensen. En samsari går med sine tanker om, hvordan han skal eksistere. En sannyasi bruger båden til at krydse over livets ocean. En samsari slæber rundt på båden også efter den ikke længere tjener noget formål – uden at være klar over, at han har muligheden for at slippe den. Det er forskellen. Der er intet rigtigt eller forkert her. Det er bare to forskellige måder at leve på.

Lad mig forklare sannyas i lyset af karma, for sannyas er nemlig genvejen til at udtømme al sin karma.

Karma er ikke andet end din fortids ufuldbyrdede handlinger, som trækker i dig til atter og atter at lade dig føde på ny for at fuldbyrde/afslutte dem. Det er selve fødsel-død kredsløbets årsag. Den tvinger dig til at komme tilbage og lade dig føde i denne verden, indtil den er udtømt.

Der er tre typer af karma – sanchita, prarabdha og agamya. *Sanchita karma er din fulde 'bankkonto' af ufuldbyrdede handlinger akkumulerede over mange liv. Prarabdha karma er den del af sanchitaen, som du bringer med dig med henblik på at få den gjort færdig – i denne specifikke fødsel. Hver gang du lader dig føde udvælger du en lille del af din sanchita som din prarabdha for at udtømme den. Prarabdha inkluderer alle dine utilfredsstillede begær, lyster, ønsker, vrede, frygt og sådan nogen ting. Den tredje – agamya karmaen, er den nye karma som du skaber i denne fødsel på grund af nye ufuldbyrdede handlinger.

I sidste instans skal alle de tre være helt færdige for at vi kan sige al karma er udtømt. For det første bør vi lade være med at skabe ny – agamya – karma eftersom den kun lægger til den i forvejen overbelastede konto eller sanchita i slutningen af livet (i dødsprocessen ryger agamyaen over i sanchita kontoen).

For det andet, den prarabdha du kom med bør udtømmes helt og aldeles i selve dette liv, så der ikke er skyggen tilbage. For det tredje, hele massen af sanchita bør på en eller anden måde brændes af, så antallet af gange du behøver lade dig føde bliver reduceret. Og det sker netop ved at stoppe med at skabe ny agamya – karma og udtømme prarabdhaen.

*Sanchita – samling af akkumulerede karmaer ud af hvilke vi vælger nogle stykker og bringer med os til dette liv som vor prarabdha karma.

*Agamya – de handlinger man konstant foretager af egen fri vilje efter at have ladet sig føde på planeten jorden. Disse er ikke ægte, dybtfølte lyster eller begær, men noget vi tager til os fra familie, samfund, venner, såkaldt lånte begær.

Hvis prarabdhaen er udtømt på rette vis, vil agamya ikke blive skabt. Den samme intelligens som på ordentlig vis fuldbyrder prarabdhaen vil også tage sig af ikke at skabe ny agamya. Sanchitaen selv kan KUN tømmes ved en oplyst mesters nåde, ved hans/hendes 'grace'.

Forstå det nu krystalklart: hvis din prarabdhas fantasi er stærkere end din intelligens, så er samsara (ægteskab) rette vej for dig. Hvis din prabdhas fantasi er mindre end din intelligens, er sannyas vejen for dig! På sannyas' vej vinder din intelligens over din prarabdha, bringer den under sin kontrol og udtømmer den. På samsaras vej belærer livet dig på forskellige måder og du udtømmer prarabdhaen gennem millioner af fødsler.

I Patanjalis Yoga Sutraer kan man læse om den ottefoldige vej til oplysning. Alle otte dele bør følges samtidigt. Tre af delene udgøres af pratyahara, dharana og dhyana. Pratyahara er sindets tilbagetrækning fra sanserne. Dharana er sindets sammensmelten med det indre Selv. Dhyana er meditation.

Tilbagetrækning af sindet fra sanserne kan i sig selv kun opstå det øjeblik sindet smelter sammen med det indre Selv! Foreksempel, du kan kun tage foden væk fra et lavere trin på en stige efter du har fået dig etableret ordentligt på et højere trin, ikke sandt? Du slipper først den nedre gren af træet, når du har fået godt fat i en højere gren. Vi tror alle at det først er efter at have opgivet al tilknytning til verden, at vi kan opnå gud. Nej! Sandheden er den at du først bliver i stand til at ryste verdslige ting af dig, efter du har opnået gud. Kun efter

du har oplevet nithyananda eller endeløs salighed, kan du ryste dig fri af mithyananda eller verdslige fantasier.

Sannyasiens sind er altid ligevægtigt og glad. Han får altid det han

Hvis du kan blive bevidst om og holde et godt solidt greb i det højere trin, vil du også have nemmere ved at slippe det lavere trin. Den opmærksomhed kaldes sannyas. Det er processen at se, forstå og bevæge sig til det højere trin og derfor kunne give slip på det lavere trin. Som du bevæger dig indfinder renunciationen, forsagelsen sig af sig selv, som et biprodukt. Fordi du indser at du kun behøver dig selv for at komme derop! Alt du tager med dig, vil kun gøre det sværere for dig at kravle opad.

Samsarien handler for at tilfredsstille sine fantasier. Han rejser steder hen for at se Eksistensens skønhed. Sannyasien opfatter alt omkring sig som guddommeligt og skønt! Hans fantasi stimuleres af alt hans ser! Når samsarien begynder at vende sig indefter bliver han sannyasi. Indtil han oplever et brændende behov for det, er det bedre for ham at fortsætte med hvad han nu er i gang med. Sannyasiens sind er altid lykkeligt. Hvad han får er lige nøjagtigt det han vil have. Han lever hele tiden i en tilstand af taknemmelig accept. Samsariens sind derimod er travlt beskæftiget med allehånde konflikter. Han forsøger altid at få det, som han vil have det. Ved at bruge sin intelligens kan samsarien vågne til sandheden, at det han får er altid lige nøjagtigt det han har brug for nu og her og for hans ultimative fuldbyrdelse.

*Yoga Sutraerne – den oplyste mester Patanjalis bog om yoga.

Samsarien interesserer sig for materielle ting og lever livet i meget begrænset omfang. Sannyasien interesserer sig for døden – døden af alt det, der ikke er ham selv, som er hans ego, besidderiskhed, liderlighed, vrede, angst, jalousi og misfornøjelse. Han ved, han er noget, der ligger udover alt det. Hele hans søgen går på at finde dette noget, fordi når først han har fundet det, har han fundet det højere trin på stigen, og da vil han trygt og sikkert kunne forlade det lavere trin med al dets hurlumhej og tovtrækkeri mellem diverse følelser og materielle begær.

Sannyas er søgen efter at få svar på spørgsmålet 'Hvem er jeg?' Sannyasien sætter hele sin energi ind på at opdage svaret på det spørgsmål. Hvis folk spørger dig, 'Hvem er du?' vil du almindeligvis svare, 'Jeg er søn af den-og den, jeg er ingeniør, jeg er professor.' Men de ord beskriver kun hvem du er i dit forhold til verden. Hvis nu der ikke var en verden, hvem ville du så være?

De store oplyste mestre der står som grundlæggerne af verdens religioner har atter og atter repeteret, 'Aham Brahmasmi', 'I am That', Jeg er Det, i den hinduistiske tradition; kristendommens 'Vær stille og vid jeg er gud og 'Anal Haq' i betydningen 'Jeg er Sandheden' i den islamiske tradition. Oplevelsen af at du er gud er menneskelivets formål.

Når først det formål er fuldbyrdet opstår den indre lyksalighed som alle mestrene fortæller os om. Da forstår du at den ydre verden er en smuk scene og stykket er guddommeligt. Der er ultimativ frihed for alle verdslige besværligheder. Du handler og dog handler du ikke, du taler og dog taler du ikke. Du græder, men græder ikke. Dit indre Selv forbliver uberørt. Du er i 'evig lyksalighed' – nithya ananda.

Problemet er at folk generelt tror sannyas udelukker et liv i verden. De tror sannyas er dyb alvor. Nej! Sannyas er en vis kvalitet, der sikrer ar du kan leve livet fuldt ud. Tung alvor vil altid være en hæmsko for den, der ønsker at leve livet til fulde. Oprigtighed og latter hjælper. Latter er den største spirituelle kvalitet.

En mester sad sammen med sine disciple. Han var i et åbenhjertigt humør så disciplene besluttede at bede ham fortælle om de forskellige stadier han gik igennem på sin vej til det Guddommelige.

Smukt begyndte mesteren at forklare…

'Gud holdt min hånd og tog mig først med til Handlingens Land. Der blev jeg adskillige år. Så kom gud forbi igen og tog mig med til Sorgens Land. Jeg faldt ned i dyb sorg, men kom mig efterhånden over det. Jeg følte mig lykkelig. Så, lige med eet ser jeg at gud har sendt mig til Kærlighedens Land. Jeg gennemgik brændende følelser og fandt at jeg rensedes derved. Så tog han mig med til Stilhedens Land. Der lærte jeg om livets og dødens mysterier.'

Disciplene spurgte, 'Var det så den sidste etape på din rejse?'

Mesteren sagde, 'Nej. En dag sagde gud, 'I dag vil jeg tage dig med til selve mit hjerte…og han ledte mig til Latterens Land.'

Sannyas er selve din energi. Hvordan skulle det kunne være en forhindring for noget som helst? Ikke blot det, med sannyas' energi er du altid ung. Med sannyas energi er du parat til at gå alle livets udfordringer i møde.

Folk spørger mig, 'Hvorfor kan vi ikke bare fortsætte i samsara, men leve med sannyasiens bevidsthed? Ser du menneskets natur er sådan indretttet at medmindre der tages en klar bevidst beslutning er det svært at skabe en permanent transformation af bevidsheden. Sannyas er den bevidste beslutning om at transformere bevidstheden. Sannyas er en bevidst beslutning. Det er derfor sannyas er nødvendig. Med en bevidst beslutning opstår en kontinuerlig opmærksomhed. Konstant bevidsthed forringer risikoen for at 'falde ned'. Uden det er der intet der binder dig til at blive på og følge vejen. Det bliver for nemt at falde fra.

Med sannyas vil du fortsætte med at gøre som du gør nu, men på en meget bedre måde. Med sannyas begynder du at betragte alting. Du bliver et vidne. På grund af denne bevidnen eller betragtning skabes et rum mellem dig og den anden person. Det 'mellemrum' misforstås ofte som værende 'renunciation'. Hvis du lægger mærke til det var 'hullet' der ikke før. Nu er åbningen der. Gabet er ikke et tegn på afstand, men er en erkendelsens åbning.

Sannyas er også at leve uden byrden af den indre kvinde eller den indre mand. Hvad menes med indre kvinde eller indre mand? Det er summen af den liderlighed der liger skjult i dit sind, de fantasier du har skabt i sindet. Shiva siger smukt i Tantra'en*, 'Den mand, der har forladt kvinden i sig selv, i sit indre, er sannyasi, også selvom han stadig måtte leve med sin familie.' Og omvendt hvis tanker om kvinden fremturer i sannyasiens sind, kan han ikke reelt kaldes sannyasi. Så det er skalaen vi kan bruge for at se om en mand reelt er sannyasi.

forskel på sin egen familie og resten af verden.

I Buddhas lære, 'De fire Noble Sandheder', handler den anden sandhed om årsagen til lidelse. Han udtrykker det smukt, at lidelse skyldes de krav vi konstant stiller til livet. Det er som at kræve af et mangotræ, at det skal bære bananer! Vi vil kun kunne se og forstå den vane med opmærksomhed.

Ikke nok med det, men når du rigtigt betragter tingene, vil du opdage nøjagtigt hvad det er der foregår og udveksles i forhold mennesker imellem. Du ser hvordan forventninger kører hele showet. Du opfatter de bagvedliggende motiver til alting.

Der er en sandhed om sannyasien, der kun er lidet kendt, og det er at han eller hun tager ansvar for hele Eksistensen. Han kender ikke til forskel mellem sin egen familie og den øvrige verden. Alle er ens for ham. Han ønsker frigørelse for alle han møder på sin vej. På den anden side tager en samsari kun ansvar for sin familie og – måske – for et par organisationer/firmaer etc. Denne ansvarspåtagelse har altid et specifikt formål – det være sig for at opnå fordele ved at tjene, til opfyldelse af en forpligtelse, eller for at opretholde godt naboskab eller sameksistens med folk i hans nærhed.

*Tantra – oldgammel vedisk tradition til opnåelse af oplysning gennem praktiseren af åndelige teknikker, meditationer og rituel tilbedelse.

Naturen af sannyasiens ansvar er noget helt andet. For ham er hele verden hans familie. Det er ikke forpligtelse, der driver værket. Ansvar er noget der er opstået ud fra en kvalitet i hans indre rum. Ydermere er der den forskel at samsarien kan slappe af og nyde sit otium efter at have opfyldt de diverse forpligtelser, der følger med hvert af livets stadier for ham. En sannyasi derimod arbejder uafbrudt, for folk har altid brug for sandheden i deres liv.

En sannyasi er etableret i berigende forhold til andre. Folk tror sannyasier er nogen, der skyr forhold. En gang jeg talte til en forsamling unge på et gymnasium spurgte en ung pige mig, 'Var det ulykkelig kærlighed, der fik dig til at tage sannyas?'

Jeg fortalte hende, 'Det var succes i kærlighed der fik mig til at blive sannyasi!' Fakta er, sannyas er det, der blødgører dig og smelter dig ind i ægte kærlighed; kærlighed som ikke blot er rettet mod én person, men mod hele Eksistensen.

Almindelig kærlighed har altid en grund eller er baseret på begær. Ægte kærlighed kender ingen årsag. Det er bare et årsagsløst overflødighedshorn af energi strømmende udover hele Universet og alting i Eksistensen.

I virkeligheden er sannyas at leve som en konge. Sannyas er begyndelsen på et kongeligt liv for, når først du har gjort dig ren af al din lidelse, har du opnået alt, du nogensinde vil opnå! Du opnår så meget mere end blot hvad materiel rigdom kan give dig.

Sannyasien erkender Eksistensens endeløse overflod. Hans syn er oceanets. Han sidder ikke fast i snæversyn og indskrænkende dogmer. Han opfatter hele Eksistensen under eet. Han føler sig dybt forbundet med helheden. Derfor er han rig. En rig mand der føler at han ejer et par hektarer, er i virkeligheden ikke den, der er rig. Den mand, der oplever Eksistesens overflod er den rigtigt rige.

Ser du, selve det ord 'rig' er blevet misfortolket. Hvordan kan en person der ejer et par bungalows være rig? Det kan han ikke! Den rige er den, der konstant nyder alt omkring sig. Hans rigdom er hele Eksistensens rigdom. Han nyder alt uden at være knyttet til noget specielt.

Ordet 'penance', at gøre bod, betyder ganske enkelt at integrere sig selv, gøre dig til én. Du spørger måske, 'Er vi ikke allerede det?' Hvis du ser nærmere vil du se at vi eksisterer som forskellige entiteter eller helheder, aldrig blot som én. Der er alt muligt andet i vores liv med undtagelse af integration.

Hvis du ser dybt indad vil du finde hundredvis af stemmer som konstant snakker løs indeni dig. Det øjeblik sindet siger, 'Lad os gøre dette,' vil i næste øjeblik en ny tanke poppe op og sige, 'Nej. Lad os ikke gøre det!' Efter overvejelser omkring virkninger og bivirkninger begynder sindet at svinge.

Integration af de fragmenterede dele af sindet er selve livets essens. Integration af følelserne og sindet, integration af ansigt og sindet, at checke efter at ansigtet viser det samme som dit sind tænker, er livets essens.

Hvis du studerer de store mestres liv og forsøger at finde en rød tråd, én basal ingrediens i samtliges liv vil du opdage at det ikke handler om viden eller om hengivenhed. Det handler om integritet! Hvad de troede på, det levede de. Det

er såmænd bare det! Deres integritet var klippefast. De var parate til at lade livet, men ikke deres integritet.

Chaitanya Mahaprabhu*, en stor oplyst hindu mester plejede at gå rundt i gaderne og bare synge sange til guds ære. Han brød sig aldrig en døjt om, hvad folk sagde om ham. Som han følte, udtrykte han. For at være sådan er en dyb fornemmelse for selvopofrelse påkrævet. Et liv i integritet er et liv, der har modet til at ofre alt for integritetens skyld.

Det er derfor alt hvad disse store mestre foretog sig i deres liv altid kulminerede i evig overstrømmende overflod! Alt de gjorde var en anstrengelse for at integrere sig selv med den dybeste oprigtighed og hengivenhed. Den intense indsats for at integrere sig selv 100% er det, der kaldes at gøre bod. 'Penance' eller bodsøvelse ender altid i den rene lykke. Der vil altid ske en hel masse ting samtidigt i dit liv. At holde de ting ud og samtidig intensivere din integritet med dem er at gøre bod. Hvis du derimod tillader livets hændelser at ryste dig i din grundvold, ender du uvægerligt i skam og vanære. Hvilken vej du ønsker at tage er op til dig.

Adi Shankara var en storslået oplyst mester fra Bharat. Som ung knægt var han i et dilemma da han ønskede at følge sannyasiens vej. Han ønskede at gå hjemmefra med sin mors velsignelse, men hun var noget uvillig ved at slippe ham.

En dag gik han ned til floden for at bade. Pludselig hørte hans mor ham råbe højt om hjælp. Hun løb derned og så at en krokodille havde fået tag i hans ene ben. Han kæmpede for at komme fri.

Med eet faldt inspirationen på ham og han råbte til hende, 'Mor, hvis du giver din tilladelse til at jeg tager sannyas, vil jeg blive frigjort af denne krokodille og kunne fortsætte mit liv.'

Moderen spurgte overrasket hvordan det. Han forklarede, 'Ifølge Vedaerne svarer det at skifte til et nyt livsstadie, en ny ashrama, til at blive født på ny. Så, hvs du giver mig lov til at tage sannyas vil gud måske give mig en frisk start på livet!'*

Moderen var komplet hjælpeløs. Hun gjorde sig hurtigt sin stilling klar. Enten en død søn eller en søn i sannyas. Så hun indvilligede.

Samme øjeblik spyttede krokodillen hans ben ud! Adi Shankara løb til sin mor fuld af glæde. Han havde levet sandheden han søgte efter i det øjeblik… og det virkede.

Se, der er tre ting:

At Tænke Sandheden

At Tale Sandheden

De første to er nemme nok at følge. Men den tredje, hele tiden at leve sandheden – er vanskelig. Det er meget sjældent. Sannyas er modet til at leve det vi tror er sandheden. Vi synes det er meget vigtigt at tale Sandt. Men at leve Sandheden er langt det vigtigste. Hvis først du begynder at leve Sandheden vil din selvrespekt forøges. Det er det smukke ved det.

Når du integrerer og lever Sandheden kan du ikke være hyklerisk. Hykleri er at lade som om du er noget, du slet ikke er. Hykleri er at gemme sig mange steder så folk ikke rigtigt ved, hvor de har dig. Fragmenterne i dig dominerer over hinanden og gør dig hyklerisk. Den der kæmper med sine egne fragmenter og vinder er i sandheden dheera, en modig m/k! Det er nemt at kæmpe mod andre og vinde. Når du kæmper med andre og vinder er du en vera, en kriger. Men at kæmpe mod dig selv kræver langt større mod. Du kæmper kun hvis du er træt af dig selv. Kun når du er grundigt træt accepterer du at være nødt til at kæmpe.

Først når du er integreret vil du vide, hvem du i virkeligheden er. Alle maskerne falder. Du er parat til at blotte dig helt i dine forhold. Du bliver mere autentisk. Det går op for dig at det du altid gik og manglede, var dig! Sannyas handler om at være mere autentisk. Og når jeg siger autentisk mener jeg at du vil udstråle din individualitet snarere end din personlighed. Så længe du er fragmenteret er du en personlighed. Med integritet er du individualitet. Individualitet er at se din autentiskhed med dine egne briller. Personligheden er et opbygget image på samfundets præmisser. Mesterens arbejde er at skabe rum hvor du ikke hele tiden behøver at vogte over din personlighed, hvor du kan være fri, hvor den blotte forståelse af noget kan sætte en transformation i gang.

Buddha yndede at sige til sine disciple, 'Regn kun med dit liv i tiden efter du har taget sannyas.'

Nogen spurgte mig om det at tage brahmacharya eller sannyas vil føre til oplysning. Hvorvidt det at aflægge løftet leder til oplysning eller ej er sekundært. Men hvis du følger løfterne i bare en måned med succes vil din selvrespekt stige ganske betydeligt. Og det er nok! Det kaldes asatya sadhana eller at lykkes med at gøre det tilsyneladende umulige. Det er at få dig selv til at gøre hvad dit sind fortæller dig, du i hvert fald ikke vil kunne gennemføre. Teknikker som at gå på ild falder i den kategori. Typisk vil dit sind oplyse dig om at du ikke kan gå på gløder, glem det! Men når først du har gjort det, vil din selvrespekt stige. Så vil du blive mere integreret.

*Brahmacharya – bogstavelig betydning: at vandre i virkeligheden.

Integritet skal forstås fra to vinkler.

Den første handler om at integrere de indbyrdes kæmpende dele af sindet til eet. Se livet selv går til spilde ved sindets evige svingen fra det ene til det andet. Hvis du kan følge en hvilken som helst vej til ende vil du komme i mål. Foreksempel, lad os sige der er to veje, der fører til Bangalore. Den ene er 30 kilometer , den anden 30.000 kilometer. Du svinger mellem de to muligheder og ved ikke hvilken du skal vælge. Hvis bare du vælger den ene af dem og går derudaf når du Bangalore før eller siden. Men hvis du bliver ved med at ligge og svinge uden at kunne bestemme dig, hvis du følger den ene vej i en halv time og så skifter mening og følger den anden vej i den næste halve time, hvad vil der så ske? Du vil aldrig nå frem til Bangalore! I det mindste hvis du træffer en afgørelse og tager 30.000 kilometers vejen vil du nå Bangalore om også det vil tage et års tid! Men hvis du bliver ved med at ligge der og oscillere mellem de to veje, om du så bruger 30 år på projektet, vil du stadig ikke være nået frem.

Selvom den valgte sti er forkert vil den, der træder med integritet automatisk finde den rigtige vej før eller siden. Han opnår det der skal opnås. Der er kun to typer folk på planeten jorden – de der lever med integritet og de der lever uden, det er det hele! Skalaen til at bedømme en person efter er ikke den vej han valgte at gå, men om han levede med integritet eller ej.

Integritet er styrken til at leve din overbevisning, hvad der end måtte komme.

Og for det andet, ikke at blive fortyndet af udefrakommende indflydelser er også integritet. Det er styrken eller evnen til ikke at ændre vores integritet eller

fortynde os selv grundet indre forvirring eller ydre påvirkninger. Den, der lever med integritet, om han så dør på en togperron, vil han dø med tilfredsstillelsen at han levede helt. Den, som lever uden integritet om han så dør på det bedste hospital, vil dø med utilfredshed. Skalaen til at måle kvaliteten af et menneskes liv er at se i hvor høj grad han levede i tråd med sin egen overbevisning og det som han følte er livet. Foreksempel, hvis han er ateist, hvis han levede som indædt ateist og døde som indædt ateist, er det helt okay. Han vil nå sin oplysning. Den selvsamme styrke, når den går dybere og dybere i ham og begynder at være en søgen, vil vise ham sandheden!

Sindets integration er selve livets essens. Beslut klart at du altid kun vil sige og gøre, det du føler er det rigtige. Da vil du opnå stærk klarhed og overbevisning i både din indre og ydre verden.

Swami Vivekananda beretter om sit liv at hans mester Ramakrishna Paramahamsa* døde og efterlod ham ansvaret for sin mission. På samme tid døde Swami Vivekanandas far og efterlod sig en familie i yderste fattigdom. Swami Vivekananda var sin families eneste håb. Han stod med valget at redde sin familie eller at redde verden. Ingen havde respekt for den mission han fablede om. Smukt siger han, 'Hvem vil sympatisere med en drengs forestillinger?' Han var når alt kommer til alt blot en ung dreng!

*Ramakrishna Paramahamsa – oplyst mester fra VestBengalen i Bharat. Hans hoveddiscipel var Swami Vivekananda.

Han beskriver de dage som et 'ufatteligt helvede'. Han var i selskab med en lille gruppe drenge, uden penge, kun én ting havde de: integriteten til at leve det liv de troede på, som de havde lært af deres mester. Ti år senere siger han, 'For ti år siden kunne jeg ikke samle hundrede mennesker til at deltage i fejringen af mesters fødsel. I dag er her halvtredstusind!' Sannyas er at tage en stærk beslutning om ikke at ville tillade det underbevidste at lægge bevidstheden hindringer i vejen og at etablere bevidstheden fast på mesteren og hans ord.

Swami Vivekananda adspurgtes om hvordan han dog kunne lade sin familie i stikken dengang. Han svarede smukt, 'Jeg troede på at Ramakrishna

Paramahamsas lære kunne rationalisere Bharat og mange fremmede racer med. Med den overbevisning kom erkendelsen at det er bedre for et par personer at lide, end for sådanne idéer, en sådan lære at gå tabt for verden. Hvad så om en mor og to brødre dør? Det er et offer. Lad det ske. Intet stort skabes uden ofring. Hjertet må plukkes og det blødende hjerte lægges på alteret. Kun da sker store ting!'

Så stor var hans integritet.

Og hvad mere er, de der påstod at Swami Vivekananda lod sin familie i stikken kender ikke til de korrekte fakta. Han fortsatte med at opfylde sin forpligtelse ved at give dem til dækning af deres basale behov. Han gik også i retten for dem og tog sig af nogle juridiske udeståender familien havde pådraget sig.

Under den japanske borgerkrig invaderede en hær en by og overtog kontrollen med hele byen. Førend hæren nåede ud til en bestemt landsby flygtede alle over hals og hoved med undtagelse af en Zen mester.

Da generalen hørte det vaktes hans nysgerrighed efter at se hvadfor en mand den Zen mester i grunden var og gik derfor ned til pågældende tempel. Mesteren ænsede ikke generalen. Generalen blev rigtig sur over ikke at blive mødt med den respekt, som han var vant til.

Han trak sit sværd og råbte, 'Dit fjols! Er du da slet ikke klar over at du står overfor en mand der kunne rende sværdet gennem dig uden så meget som at blinke med øjnene?'

Mesteren vedblev med at være helt rolig og spurgte, 'Og er du klar over at du står overfor en mand som kan blive rendt igennem med et sværd uden så meget som at blinke med øjnene?'

Med integritetens styrke følger ren frihed og salighed. Med frihed og salighed er der ingen frygt i inder – eller yderverden!

Selve livets mål er oplysning. Du har måske opstillet andre mål, men hvad enten det er bevidst eller ej, er de mål blot andre navne vi giver til oplysningens mål. På samme måde, hvadend du ellers er på jagt efter, det du i realiteten søger er sannyas. Men du ved det ikke. Det er der problemet ligger!

Du tænker måske at dine mål er at skaffe flere penge og flere venskaber. Sandheden er at selv den der søger penge reelt kun leder efter oplysning! Se, der er kun to ting. Det ene er penge og det andet er berømmelse. Et godt navn og rygte eller berømmelse betyder ikke andet end at have flere forhold, venskaber. Hvilken oplevelse du end bilder dig ind at kunne opnå gennem penge eller venskaber og parforhold vil du kun opnå gennem oplysning!

Det er grunden til at sjælen aldrig slapper af før Oplysningen er indtruffet. Al verdens guld stiller ikke sjælen tilfreds. Intet parforhold tilfredsstiller sjælen. Når hverken penge eller venskaber giver glæde kalder vi det 'succesens depression'. Det er den, der sætter ind når vi har nået vor karrieres toppunkt. Folk kommer til mig og siger, 'Jeg har opnået alt hvad jeg drømte om at opnå her i livet, men jeg har ikke opnået det, jeg havde regnet med at få ud af det. Jeg føler stadig, der mangler noget.' Forstå det er dit væsens kald, der kun har oplysning som mål. Svaret på det kald er sannyas.

En ufuldkommen forståelse af livets formål er hovedårsagen til alle problemer. Sannyas er for alvor at se målet og integrere sig selv for at kunne opnå det. Hvilket mål du end måtte have stillet op for dig selv her i livet, om det er penge, parforhold eller whatever er dit endemål altid lyksalighed. Der er ikke andre – separate – mål i livet!

Der er kun to slags mennesker. Den ene gruppe kender ordet 'bliss' eller lyksalighed og oplysning og vejen til det. De lever deres liv baseret på det. Den anden gruppe kender hverken ordet eller vejen, så det kommer rundt i cirkler. Det er bare det! Den første gruppe er sannyasi, den anden er samsari.

Du har opnået en menneskelig krop og det giver dig den bedste

chance for at tage springet i bevidstheden .

Du har opnået den menneskelige krop, hvilket giver dig den højeste mulighed for at tage springet i bevidstheden. Glasset spejler allerede solens lys. Nu

behøver glasset bare se kilden til reflektionen, det er det hele! Sammensmeltning med kilden er det jeg kalder oplysning. Det er når den individuelle bevidsthed og den kosmiske bevidsthed går op i en højere enhed.

Hvis det sker er livets formål, hele grunden til at glasset blev skabt, opnået. Så, selvom glasset gik i stykker ville det ikke gøre noget. Men uden at have opnået det, hvis glasset går i stykker er det et kæmpe tab. Hvis den menneskelige krop går til grunde inden oplysningen er det det største tab, der overhovedet er muligt.

Sannyas er midlet til det mål. Sannyas er ikke livets slutning. Det er begyndelsen på livet. Sannyas er at bevæge sig i retning af oplysningen, livets eneste sande formål.

Hvis selve livets formål er oplysning, hvor sidder vi så fast ligenu? På hvilke af livets områder er vi kørt af sporet? Se problemet er at erkende det korrekte mål. Hvis målet er rigtigt, har du opnået det. Hvis det du stræber efter er det rigtige for dig, betyder det at du allerede lever det.

Ved at tage sannyas tager du det første bevidste skridt i retning af at

give slip på fortiden og opdage en helt ny verden.

Konditionering er grunden til at du misser målet. Da du blev født kom du som en fri fugl, en Paramahamsa eller den skønneste svane, som kunne svitte og flyve i lykkelig frihed overalt og nyde hele Eksistensen. Men efter din ankomst fløj du ikke bare rundt, uden at vide af det landede du på planeten jorden. Det var problemet. Der sidder mange folk parat og bare venter på at fange sådanne fugle, når de lander! Samfundet venter bare på at kramme dig sammen og få dig til at passe ind i rammerne af fædreland, religion, kaste (Hindu fænomen), lokalsamfund og trosretning.

Du var en sød sjæl, da du landede på planeten jorden. Du var ikke hindu, ingeniør eller arbejder. Men ser du samfundet ønsker sig ingeniører og arbejdere. Det bryder sig ikke en hattenål om din bevidsthed. Når det kommer til stykket er hverken dine forældre eller samfundet overhovedet bevidst om at der er noget, der hedder bevidsthed. De selv har ikke den intelligens. De lærer dig det, de selv har lært engang. Det er bare det. Deres opdragelse er altså ikke et bevidst forsøg fra deres side på at begrænse eller hæmme dig.

Opdragelse og indoktrinering er den uønskede arv, der igennem generationer er blevet givet videre fra far til søn og så videre. Først er der forældrenes indpodning. Så er der samfundets. På grundlag af de to skaber du visse leveregler for dig selv, en vis etik. Det er den selvpåførte opdragelse, din egen dharma, din egen forestilling om ret og retfærdighed.

Fordi vi skaber så mange lag af indoktrinerede regler, forestillinger, holdninger o.s.v. er vi ude af stand til at se Sandheden direkte. Vi kan ikke se målet klart for os. Vi er ikke i stand til at leve målet direkte. Vi er fanget i nettet af vaner og levemåder og har glemt hvem vi selv er. Opdragelsen har lagt en mængde forskellige begrænsninger ind i os og vi begynder hen ad vejen at tro på, at vi er de begrænsninger. Selv tøjet vi går i vil have os til at tro at vi er tøjet!

Mange af disse konditioneringer er indlagte af samfundet med henblik på at opretholde en fredelig sameksistens borgerne imellem. Foreksempel, for at lette kommunikationen undervises der i en mængde forskellige sprog. Der er ikke noget i vejen for at lære et sprog, men at tage sproget til dig som om det var livet selv og derigennem at skabe problemer og sorg for dig selv og andre er forkert. Den mentale attitude er forkert. Så mange mennesker har måttet lade livet for et sprogs skyld. Hvis den indoktrinering ikke var der, ville mange mennesker kunne have undgået en for tidlig død! Selve menneskets historie ville være blevet skrevet anderledes. Indoktrinering er årsagen til terrorisme mennesker imellem. I vore dage er konditionerings baserede opsplitninger ansvarlige for hvilket politisk parti du vælger at være medlem af!

At tage sannyas er at tage dit første bevidste skridt ud af fortidens skygger og ind i en helt ny verden. Fortiden er kendt land, derfor kan du godt lide at slæbe den med dig. Sindet har en forkærlighed for velkendte mønstre. Hvad mere er, er det i samfundets interesse at du bærer på din fortid, så det kan indpode dig med skyldfølelse og frygt baseret på fortidens hændelser og dermed nemt kan kontrollere dig. Fortiden er uønsket bagage. Sannyas er at afkoble forbindelsen til fortiden. Når du cutter din fortid og går en ny fremtid i møde vil der først opstå usikkerhed. Sannyas er total usikkerhed. I komplet usikkerhed er der intet at holde fast i, så du bliver nødt til at finde gud!

Hvorfor tror du jeg giver dig et spirituelt navn? Jeg giver dig et åndeligt baseret navn for at hjælpe dig til nemmere at løsrive dig fra din fortid. Det nye

navn jeg giver dig vil være en konstant 'reminder' om den psykologiske revolution, der er sket i dig, den nye forståelse der er blevet dig til del. Navnet indikerer også din individuelle iboende natur, som vil føre til din bevidstheds ultimative blomstring.

En sannyasi arbejder i nuet. Han arbejder på at overgive sig helt og holdent til Eksistensen og bekymrer sig ikke om resultaterne. Resultaterne kommer som de kommer. Det er hans vej. Han kender kun nuets øjeblik, intet andet. Derfor er Eksistensen selv hans læremester hvert øjeblik på dagen. Så han har hverken doktrin eller religion. Han bevæger sig synkront med hele Eksistensen og lærer derigennem.

Der er et ord i Sufismen, 'Sufien er barn af øjeblikket.' I sufistiske tekster kaldes hvert øjeblik et åndedrag. Og sufierne er dermed 'åndedrættets folk', fordi de lever med fuld bevidsthed om hvert åndedrag, hvert sekund. Ifølge dem opstår et nyt Selv hvert eneste øjeblik. Det er sannyas sande ånd, at være frisk hvert øjeblik. Nuets barn lærer af nuet. For hende er Eksistensen lærer.

Da den store Sufi mystiker Hasan lå på sit yderste, spurgte en eller anden ham, 'Hasan, hvem var din lærer?'

Han sagde, 'Jeg havde mange lærere. Hvis jeg skulle opremse alle deres navne ville det tage måneder, ja endda år og det er alligevel for sent nu. Jeg kan dø hvad øjeblik det skal være. Jeg vil fortælle dig om tre mestre.

Den første var tyv. Engang for jeg vild i ørkenen og da jeg nåede den nærmeste landsby var det sent og alting var lukket. Til sidst stødte jeg på en mand, der var i færd med at lave et hul i væggen af et hus. Jeg spurgte ham hvor jeg kunne få natophold. Han sagde, 'På det her tidspunkt af natten er det svært at finde noget. Men hvis ikke du har noget imod at være i selskab med en tyv, skal du være velkommen til at overnatte hos mig.'

Jeg blev hos den mand i en måned. Hver nat fortalte han mig, 'Nu skal jeg ud på arbejde. Hvil du dig nu og bed for mig.' Når han kom tilbage spurgte jeg ham gerne, 'Fik du fat på noget?' Han sagde altid, 'Næ, ikke i nat. Men i morgen, om gud er villig, så prøver jeg i gen.' Han var altid glad og håbefuld, aldrig deprimeret!

Igennem de mange år jeg mediterede og intet skete kom ofte et øjeblik af dyb desperation, håbløshed og tanken om at give op, droppe al den nonsens. Da

ville erindringen om den tyv som hver aften sagde, 'Om gud vil, sker det i morgen' dukke op og være mig en trøst og inspiration.

Min anden mester var en hund. En dag gik jeg ned til floden for at slukke min tørst. En hund kom og han var også tørstig. Han kiggede ned i flodens vand og fik der øje på en anden hund, som var hans eget spejlbillede. Han blev noget bange. Han gøede op og løb sin vej, men hans tørst var så stærk at han alligevel kom tilbage igen. Da ville det samme ske. Efter nogen tid tog han sig sammen og overvandt sin frygt og hoppede plask ud i vandet; 'den anden hund' forsvandt. Jeg erkendte at gud havde sendt mig en besked: man må trodse angsten og hoppe i.

Den tredje mester var et lille barn. Jeg ankom til en by hvor der var et barn, der bar et tændt lys. Han var på vej til moskeen for at sætte lyset der.

Jeg spurgte drengen, 'Har du selv tændt lyset?' Han sagde, 'Ja.' Så spurgte jeg ham, 'Der var et tidspunkt hvor lyset var ikke var tændt og der var et tidspunkt hvor lyset var tændt. Kan du vise mig kilden hvor lyset kom fra?'

Drengen lo, pustede lyset ud og sagde, 'Nu har du set lyset gå ud. Hvor er det henne? Fortæl du mig det!'

Mit ego brast og hele min lærdom faldt til jorden.

Det er sandt at jeg ingen mester havde. Det betyder ikke, at jeg ikke var discipel. Jeg tog hele Eksistensen til mester. Jeg havde tillid til skyerne, til træerne. Jeg lærte fra alverdens kilder.'

Sannyas er den glædelige bevidsthed om at selve øjeblikket guider dig på din vej ind i oplysningen. Alt der kræves af dig er din sårbarhed, det er såmænd det hele.

I morgen kommer også i form af i dag. Så hvorfor ikke fokusere alt på i dag? Når du er i øjeblikket er der ikke plads til smerte og lidelse. Kun når du lever i fortiden eller i fremtiden skaber du derved rum for lidelsen. Når du lever i nuet skaber du automatisk et space hvor alting er smukt. Livet selv bliver en romance med Eksistensen! Du banker i takt med hele molevitten! Du er forelsket i alt og alle uden der er nogen særlig grund til det. Det er sannyas. Så vil du ikke samle forråd. Da frygter du intet. Ingen bekymringer. Livet udfolder sig omkring dig som en smuk drøm.

En sannyasi er den evige vandrer i ånden. Selv når han opholder sig et bestemt sted vil hans ånd vandre uden mål og med, berørende så mange ting i fjerne egne. Han bryder sig ikke om at samle til huse. Han giver væk hvad der kommer til ham. Han modtager så meget mere end han har brug for. Han lever som en konge.

Sannyas er forståelsen af altings forbigåenhed. Alle ønsker, ejendele og følelser er i bevægelse og udvikling. Alting ændrer sig og bevæger sig. Intet er permanent. Hvis du analyserer dine egne begær, vil du se hvordan det ser så stort ud som et helt bjerg, inden du opnår det. Efter at have nået det mål virker det lige pludselig ikke som noget særligt længere, bare et lille muldvarpeskud. Før fuldbyrdelsen er det dig livet om at gøre. Efter du har fået det ønske opfyldt går du straks videre til det næste! Indse klart, processen i sig selv viser jo at ønsker, lyster og begær hverken er solide eller permanente. De er intet andet end sindets skiftende fantasier.

Sannyas hjælper dig til at indse alle ønskers midlertidige natur. Langsomt stopper processen med skabelse af nye begær og ønsker. Så vil al energien, der før lå bundet op på ønskerne nu være frit til din rådighed. Automatisk udvides grænserne for din handlekraft. Du er parat til hvad som helst. Selvom du lever i den er der ikke for alvor noget i den materielle verden, der er af interesse for dig. Selv hvis du ser noget smukt, ønsker du ikke straks at eje det. Du nyder det bare og fortsætter din færd. Det er det hele. Det er sannnyas.

Sannyas' funktion er den samme som det træstykke, der bruges til at skubbe træ ind i ilden, som brænder en død krop, og som til slut selv bliver kastet på bålet. Det brænder alle dine fantasier helt ud og kaster til slut sig selv på bålet. Det er et værktøj.

Som Adi Shankara siger så smukt i sin berømte sang 'Bhaja Govindam'*:

Selv når dage og nætter, vintre og forår er henrullede – når livet næsten er til ende, selv da er vi fanget i begærets klør!

Begærets magt er så rodfæstet på underbevidst niveau at frigørelsen fra det regnes for den største frigørelse af alle.

*Bhaja Govindam – samling af 32 (til tider 34) hengivne vers komponerede af den oplyste mester Adi Shankara. De regnes som essensen af Vedanta og Advaita, (ikke-dualitet).

Selvom du lever i den er der ikke rigtig noget i den materielle verden,

der tiltrækker dig.

Der var engang en stenskærer. Han var ikke tilfreds med sin plads i livet. En dag var han på vej forbi en rig købmands hus. Gennem den åbne låge kunne han se mange smukke ejendele og betydningsfulde gæster inde i købmandens hus. Han tænkte at den købmand nok var meget stærk. Han blev jaloux og ønskede at han kunne være ligesådan.

Til sin egen store overraskelse blev stenskæreren netop i det øjeblik forvandlet til købmanden. Han levede nu et liv i sus og dus og nød al livets luksus og stor magt.

En skønne dag da han stod ved sin havelåge bemærkede han en højtstående regeringsembedsmand komme forbi. Han blev båret i en smuk bærestol og havde mange tjenere og soldater, der slog på gongonger. Alle uanset deres rigdom måtte bukke sig i støvet for sådan en procession.

Han tænkte, 'Hold da op, hvor den mand har magt over tingene. Gid jeg var ligesom ham!'

Ikke så såre havde han tænkt den tanke til ende førend han sad inde i bærestolen og nu var blevet den fornemme herre, som lod sig bære overalt i sin smukke stol.

En dag var det ekstremt varmt og han følte sig rigtig rastløs og ukomfortabel inde i sin stol. Han kiggede op på solen. Den var så smuk og strålende på himlen. Han tænkte, 'Hvor powerful solen er! Gid dog bare jeg kunne være sol!'

Han blev til solen! Og han nød sin magt over alting.

En dag ankom en stor sort sky og lagde sig til rette mellem ham selv og jorden, så hans lys ikke længere kunne skinne på alt det dernede. Han forbløf edes. Han tænkte, 'Hvilken forunderlig magt har ikke den kæmpe store sorte stormsky! Hvis jeg dog bare kunne være en sky!'

Han blev sky og regnede og øsede ned over alle markerne og landsbyerne.

Snart opdagede han at han blev skubbet væk af en vældig kraft, og han indså det var vinden. Han tænkte, 'Åh, den vind er sørme en pokkers karl, hvem der bare var ligesom den!'

Han blev nu til vinden og blæste løs over hustage og gennem skove.

En dag kom han henover noget, der ikke bevægede sig uanset hvor voldsomt han blæste på det. Det var en kæmpe majestætisk klippe. Han tænkte, 'Minsandten, den klippe har magt! Den ville jeg nu gerne være!'

Og så blev han da til klippe og var mere magtfuld end noget andet på hele jordkloden. Men bedst som han stod der hørte han lyden af en hammer, som bankede en kile ind i hans hårde overflade og følte sig selv blive ændret. Han tænkte, 'Hvad i alverden? Er der noget mere magtfuldt end en klippe?'

Han kiggede ned og fik øje på en stenskærer dybt under sig!

Selv under de sværeste omstændigheder er sannyasien cool i

bevidstheden om at alting i livet er en forbigående drøm.

Den historie viser med al ønskelig tydelighed, hvordan sindet altid forestiller sig, at det den ikke endnu har opnået, er så meget større og bedre end det den allerede har. Naboens græs er altid grønnere. Men hvis vi byttede hus med naboen, hvad ville der så ske? Vi ville stadig føle at naboens græs er grønnere! Vi springer fra det ene til det andet, fra et ønske til det næste, fra et synspunkt til et nyt, men kun sjældent er vi lykkelige.

Sannyasi er den der ser at alting altid forandres og at det hele er smukt lige som det er. Han ved også at skønhed beror på en subjektiv bedømmelse. Det er netop derfor han lægger ud med at rense sine øjne. Øjnene er sjælens spejl, så det er arbejde på helt basalt plan. Hvis du ser verden gennem en rødfarvet linse fremstår alting rødt. Hvis du ser gennem en grøn linse, er alting grønt. Ser du med klare øjne vil alting være smukt og klart. Eksistensen har altid været smuk, men vi gik glip af det. Sannyas er beslutningen om at se med klare øjne.

Hvis livet selv ændrer sig konstant hvorfor forsøger vi så så ihærdigt at 'sætte det i bås'? Buddha siger i Dhammapada,* 'Livet er som et lynglimt flængende himlen.' Livet er flygtigt. Så hvad er det vi har gang i? Vi forsøger det umulige. Vores job består i at se, nyde og komme videre. Hvis alting er en forbigående manifestation fra Eksistensens side, hvorfor så ego, frygt, begær? Sannyas som sådan forandrer ikke noget. Men det ændrer din måde at se tingene på. Sannyas sker i dig. Sannyas har intet med yderverdenen at gøre.

Sannyas er at vække kusken til live. Menneskets krop er som en hestevogn og dets bevidsthed er kusken. Men kusken sover tungt og vognen bevæger sig derfor hid og did alt efter hestenes forgodtbefindende. De fem heste er de fem sanser, hver og én med sin helt egen idé om hvor vi skal hen! Ikke én af dem er sand. De er blot flygtige idéer!

Selv under de mest prøvende omstændigheder opretholder sannyasien bevidstheden om altings forgængelighed. Hans opfattelse af hvad der er succes og hvad fiasko er helt anderledes end den gængse. Samsarien derimod bærer rundt på succes henholdsvis fiasko, hvorend han kommer hen. Der starter problemet.

*Dhammapada – Buddhas lære i skriftlig form.

Sannyas er et stort rungende 'ja' til Eksistensen. At sige 'ja' er overgivelse. At sige 'ja' er kærlighed og medfølelse.

Menneskets sind er trænet op til altid at sige 'nej'. At sige 'nej' booster egoet. 'Ja' gør egoet sårbart, så sindet vælget at fortsætte med sit 'nej' sigeri.

Sannyas er at sige 'ja' til Eksistensen. Eksistensen skabte dig. Det venter bare på at få lov til at udtrykke sit guddommelige teaterstykke gennem dig. Ved at sige 'ja' tillader du den guddommelige komedie at spille gennem dig. Når den guddommelige leg opstår udruller begivenhederne sig perfekt i overensstemmelse med Eksistensens flow. Da bliver alt et lykkens overflødighedshorn!

I dit arbejde med at sige 'ja' blødgøres du ligeså stille. Sannyas handler om at blive blød. Så længe du siger 'nej', bliver du ved med at være hård i filten. Når du gør en indsats for at sige 'ja', begynder du at bløde op. Når du træffer en bevidst beslutning om at sige 'ja' starter processen. Det er der mesteren kommer ind. Sannyas er at sige 'ja' til mesteren uden at bede om en forklaring først. Når din tillid til mesteren er komplet begynder sannyas for alvor at opstå i dig. Et eller andet sted klikker det inde i dig og du ved bare at, 'jamen hej, mesteren er jo klogere end mig'. Da begynder du at slippe din kontrol over sindet og tager i stedet mesterens hånd. Mesterens hænder er altid fremstrakte, men du var ikke parat til at holde dem. Idet 'ja'et begynder at ske, holder du hans hænder.

Nu er skabt et rum, hvori kærlighed opstår. Kærlighed sker først når du begynder at sige 'ja'. Med det 'ja' begynder du ikke blot at elske, du tillader også den anden person at elske dig tilbage. Da vil dit indre rum, der før var som en klippe, blive som bomuld! Det bliver blødt op med kærlighed. Den kærlighed retter sig ikke kun mod én person eller af én eller anden specifik grund. Det er en overstrømmende energi. Den flyder over hele Eksistensen – bare fordi. Du begynder at gå i eet med træerne, med alt omkring dig. Du føler livet er en sang, Eksistensens sang som du er en del af. Du svinger med alt og alle omkring dig, inklusive dig selv. Dine handlinger bliver et udtryk for den begejstrede glæde der bølger i dig og rundt om dig hele tiden.

En Zen mester ankom til et møde i Cambridge Buddhist Society – sammenslutningen af buddhister i Cambridge. Han kom og så at alle var i fuldt sving med at støve af og gøre rent til hans besøg.

De var overraskede over at se ham, for efter planen skulle han først være kommet dagen efter.

Han rullede blot sin kjortels ærmer op og kastede sig ind i forberedelserne med liv og sjæl. De fattede ikke at han gad hjælpe med det. Han spurgte, 'Hvorfor må jeg ikke være med til forberedelserne af min store velkomstdag!'

at leve som et oplyst væsen. Det er levende oplysning.

Når du svinger i takt med Eksistensen nyder du alt – også dig selv. Du oplever ikke dig selv som adskilt fra andet. Du ser ikke nogen særskilt grund til noget. Der er de folk, der kommunikerer dybt med naturen, men som mislykkes totalt når det drejer sig om mennesker. I så tilfælde er deres såkaldte dybe samvær med naturen ikke ægte. Det kun at føle for og med naturen er ikke skalaen til at måle kærlighed efter.

Folk siger til mig at de skam allerede oplever dyb samhørighed med naturen. Bevares, træer og dyr skaber ikke problemer for dig. Det er derfor du påstår at have en kommunikation kørende med dem. De forholder sig tavse! Du kan fortælle dem alt. Du kan smide din følelse i hovedet på dem, trække dem ud og have det godt med det, det er det hele. Det er bare et egotrip. Essensen ligger i evnen til at kommunikere med Eksistensen som helhed – selv i hård modgang! Hvis du kan skabe et sådant kærligt rum selv under de omstændigheder, så er det ægte kommunikation.

En poet skrev engang en kærlighedssang og sendte den til sine venner. Få dage senere modtog han et brev fra en kvinde, som var én af dem, der havde modtaget hans sang.

Hun skrev følgende, 'Jeg er dybt rørt over dit digt. Vær venlig at komme herhjem og mød mine forældre ,og spørg dem om du må gifte dig med mig.'

Digteren var mildest talt forbløf et. Han skrev tilbage til hende, 'Det var et kærlighedsdigt fra mit hjerte som jeg ønkede at synge for nogle få sjæle. Andet var det ikke ment som!'

Hun skrev tilbage, 'Du er en hykler. På grund af dig vil jeg aldrig mere have med poeter at gøre i hele mit liv.'

Problemet er at alt i dag sker med intellektets tørre logik. Kærlighed er blevet reduceret til ren og skær liderlighed efter den anden persons krop. Det er problemet. Ægte kærlighed er udtryk for den overstrømmende energi som begynder at flyde i dig når du begynder at sige 'ja' til Eksistensen.

Den berømte digter Kabir* siger at når kærligheden holder dig i sin favn, så lad være at tænke; bare hop i med hovedet først. Hvis du begynder at tænke svarer det til at arrangere puderne når dine øjne allerede er tunge af søvn. Han siger, 'Om så også hovedet selv må ofres, hvorfor så græde over det?'

Mesteren venter mange liv på dig. Men du må selv sige 'ja'. Vid, mesteren er en gentleman. Han giver dig frihed til at forblive bundet. Han venter. Når først du siger 'ja' tager han dig i sine arme. Mesteren er den eneste der kan vise dig kærlighedens kraft.

Et oplyst væsens kærlighed og medfølelse er grænseløs. Sannyas er at leve som et oplyst væsen. Det er levende oplysning.

*Kabir – mystiker og hengiven Hindu poet

Sannyasi er den, der er etableret i kærlighed og medfølelse i inderverdenen og i koncentration og præcision i yderverdenen. En sand sannyasi besidder sværdets præcision. Når han lukker sine øjne eksisterer verden ikke længere. Når han åbner øjnene er hans arbejde perfektion, perfektion ikke blot i det daglige arbejde, men også i relationer til andre! Han er en far, en mor, en bror og en ven, alt på samme tid.

Hans bevægelser er guidet af den indre intelligens. Derfor kan han være i nuet hele tiden. Han reagerer på nuet. Det er den ultimative forståelse af ansvarlighed – at reagere spontant på øjeblikket, som det udfoldes. Ægte kærlighed og medfølelse er spontane reaktioner på nuet. Det er derfor de dukker op til overfladen uafhængigt af omstændighederne, folk eller situationer.

Ægte kærlighed og medfølelse er spontane reaktioner i øjeblikket. De manifesterer sig uafhængigt af omstændighederne, folk eller situationen.

En mand gik til et Zen kloster og fortalte mesteren, 'Mester, jeg ønsker at praktisere zen i resten af mit liv, men jeg har aldrig været i stand til at holde mig til een ting i ret lang tid ad gangen. Jeg er altid på udkig efter genveje til alting. Er der en genvej til oplysningen?'

Mesteern fortalte ham, 'Du kan få lov at være i dette kloster i to dage. På de to dage vil du blive belært om en genvej til oplysning. Er der noget specifikt du kunne tænke dig at beskæftige dig med?'

Manden sagde, 'Eftersom jeg ikke bliver ved med noget i lang tid ved jeg faktisk ikke hvad jeg bedst kan lide. Men jeg kan godt lide at spille skak.'

Mesteren tilkaldte en ung munk, der skulle være en god skakspiller. Han bad de to sætte sig ned sammen og satte et skakbræt imellem dem. Så tog han sit sværd frem, placerede det foran de to og sagde, 'I spiller bege to. Taberen får hovedet skåret af.'

De var chokerede over mesterens ord! Så gik de i gang med spillet.

De koncentrerede sig om spillet, som de aldrig havde gjort det før.

Til en start gjorde den unge munk nogle heldige udfald og det så ud som om han ville vinde. Da pludseligt begik han en fejl. Manden greb chancen og overtog spillet. Snart var han klart på vej til at vinde.

Pludselig så han nærmere på den unge munk og tænkte over med hvilken troskab og hengivenhed munken levede sit liv med mesteren i så ung en alder. Så tænkte han på sit eget liv, og på hvordan han havde forspildt det. Med eet besluttede han hvis en af dem absolut skulle dø, så lad det blive ham selv. Med vilje gjorde han et forkert træk. Den unge munk opdagede det og tog fordel af det.

Mesteren havde betragtet det hele et stykke derfra. Nu kom han hen og drog brættet væk og alle brikkerne hoppede og dansede. Han sagde, 'Ingen vinder. Ingen taber. Spillet er ovre. Kun to ting er nødvendige for oplysning og det er koncentration og medfølelse. I dag har du lært dem begge. Bliv hos mig og studer videre som du har studeret i dag. Din oplysning er sikker!'

Sannyas er at bringe de to kvaliteter koncentration og medfølelse under én hat. Med koncentration glemmer du aldrig livets formål, som er oplysning. Med

medfølelse er du parat til at ofre livet selv for den anden, så at han kan nå målet! Når begge kvaliteter er til stede vil både du og den anden nå frem! Det er sannyas' storhed. Det er sannyas' space.

Sannyasiens bedste kvalitet er hans umådelige tillid til Eksistensen. Samfundet lærer dig at du altid skal sørge for at beskytte dig mod alt muligt. Det er problemet. Du lærer at tro at Eksistensen er din fjende, som du må beskytte dig imod. Du anvender samme regel også på mesteren og beskytter dig så godt du kan fra ham. Mesteren kommer ind i dit liv med én eneste intention – og det er at tilintetgøre dit ego og tillade sannyas holdning at komme til blomstring i dig.

Sannyas er at finde ud af lige nøjagtigt hvor det er du går galt i byen. Det nøjagtige sted er bedre kendt som egoet. Hvis du forstår det, vil du nemt kunne åbne dig for mesteren og tillade ham at slå dit ego. Du vil lade alle forsvarsværker falde og bare åbne. At lukke af for mesterens nærvær er som at holde dig for næsen samtidig med at en vidunderligt duftende brise vejrer forbi. Idet du åbner for ham med tillid, vil du se mirakler opstå overalt i dit liv.

Tillid er en overraskende potent kraft. Den arbejder udenfor al logik. Alt der arbejder udenfor logikkens grænser er den direkte sandhed. Den slår aldrig fejl. Tillid til mesteren, overgivelse til mesteren, er at give ham ansvaret for dig. Han tager aldrig fejl! Hey – det betyder ikke at du kan overgive dig til ham og så ellers foretage dig alle mulige tåbelige ting. Nej! Det første du må erkende er at ægte overgivelse vil aldrig tilskynde dig til at begå dumheder. Kun den 'overgivelse' der ikke stikker ret dybt, vil forsøge sig med alskens dumheder. Ægte overgivelse er en bevidsthed – ikke et koncept der kan diskuteres.

Sannyas er en bevidsthed som blomstrer i grupper af mennesker i mesterens nærvær. Igennem tiden er sannyas altid opstået i grupper. Alle de store mestre har indviet sannyasier i grupper. Når en gruppe mennesker begynder at opløses i kærlighed, når en gruppe folk begynder at smelte, begynder sannyas at opstå. Med ét er der så megen skønhed. Med ét viser Eksistensen sig så underfundigt mystisk og skøn. Tilfældets magt bliver en livsstil. Vældig energi flyder. Uden der er nogen særlig grund til det, forekommer livet bare så dejligt og fantastisk smukt. Alt virker helt perfekt. Der er en ubeskrivelig fornemmelse af blomstring hele vejen rundt.

Det skyldes ikke at Eksistensen er blevet smukkere. Eksistensen er altid den samme. Du er bare begyndt at reagere på den, det er det hele. Dine egne

menneskelige kvaliteter er blevet umådeligt berigede. Det er sannyas! Når du starter på at reagere på Eksistensen med disse berigede kvaliteter, når du begynder at smelte sammen med Eksistensen, når du begynder at længes efter den, begynder sannyas at opstå i dig.

Når sannyas sker tilføjer du per automatik Eksistensen mere skønhed. Du bliver skaber. Folk tror sannyas er forsagelse af kreativitet. Nej! Sannyas er at tage et skridt i retning af gud, og gud er den ultimative skaber. Selve sannyas' energi er skabelse. Det er et kun lidet kendt faktum om sannyas.

En lille historie:

En dag henvendte en ung mand sig til Sokrates, den græske filosof og sagde, 'Åh du store Sokrates, jeg kommer til dig for at få viden.' Sokrates tog manden med ud til havet og pressede hans hoved ned under vandet i et par sekunder.*

Da han slap grebet rejste manden hovedet og hev efter vejret. Sokrates bad ham gentage hvad det var han ønskede. Manden sagde, 'Jeg vil have viden.'

Sokrates tog ham igen under vandet; denne gang i længere tid. Så slap han ham og spurgte, 'Hvad vil du have?' Manden svarede, 'Viden.'

Sokrates gentog processen et par gange.

Efter yderligere nogle omgange spurgte Sokrates atter en gang, 'Hvad ønsker du?' Manden gispede, 'Luft. Jeg vil have luft!'

Sokrates sagde, 'Godt. Når din tørst efter viden er ligeså brændende som din tørst netop nu efter luft, skal du få viden.'

Sannyas er en brændende lyst der rejser sig indefra dig. Det er en dyb længsel. Selvom længselen måske ikke er total vedvarende i tid og rum er det okay. Du kan tage springet. Det vil måske ikke være helt konsekvent. Men at være fuldtud konsekvent er ikke det kriterie vi anlægger. Bare længselen har slået rod, er det godt nok. Du er rede. Når først du hopper i giver resten sig selv.

En mand vandrede mod Himalayas bjerge midt om vinteren. En gammel mand så ham og spurgte, 'Det er så koldt i bjergene. Er du sikker på du kan klare det?' Manden svarede, 'Mit hjerte er der allerede. Så det er ingen sag for resten af mig at nå frem.'

Indvielsen selv vil trigge processen. Sannyas ydre udsmykning vil gøre arbejdet med den indre udsmykning. Det er derfor at man med indvielsen giver et nyt navn og et safranfarvet klæde. De vil i sig selv gøre det meste af arbejdet for dig. De vil holde bevidstheden levende hvert eneste øjeblik.

Men hvis du begynder at analysere beslutningen om at tage springet eller ej, vil du forfejle målet. Sannyas er linket op til din energi. Blot ved at se din energi kan jeg se du er parat til sannyas! Du kan ikke analysere energi med logik. Energi er hinsides logik. Når du tager sannyas er tidspunktet rigtigt, det er det hele. Selv om du skulle droppe det senere, så fortryd ikke. Frøet er sået. En gang sannyasi, altid sannyasi. Det vil ske igen, når tiden er til det. Når det sker, er det måske sidste gang.

*Sokrates – græsk filosof. Platos samtidige.

Sannyas er en beslutning kun intelligente mennesker tager. Når livet når et kogepunkt, når maksimum depression opstår, et punkt hvor du føler yderverdenen ikke er til nogen nytte, når der ikke kan gøres mere for at afhjælpe din situation, er der tre alternative valgmuligheder.

Din første valgmulighed er at begå selvmord. Selvmord virker umiddelbart som om det vil sætte dig fri, men reelt skaber det forfærdelige lidelser. Folk tror det kræver mod at begå selvmord. Mod er et smukt ord, men det er helt forkert at anvende det i den sammenhæng. Kræver det mod at gnide chilipulver ind i dine egne øjne? Nej! Det er bare ren tåbelighed. På samme måde kræver det ikke mod at begå selvmord. Det er bare den rene idioti. Der er intet modigt ved

Det.Forstå videnskaben bag selvmord. Lad os sige din almindelige livslængde i denne inkarnation er sat til at være halvfems år og du begår selvmord i en alder af femogfyrre. I de næste femogfyrre år bliver du nu nødt til at vente som ren ånd. Kun ved slutningen af de halvfems år har du retten til og muligheden for at vælge en ny krop og lade dig genføde. Disse femogfyrre år vil være det værste

helvede du nogensinde har gennemlevet. Det vil være betydeligt værre end hvilke lidelser du end måtte udstå, mens du var her i kroppen. Selvmord er ikke den udvej du vil gøre det til.

Dit andet valg er at ty til en eller anden form for misbrug, stoffer eller alkohol ell.lign. og på den måde begå langsomt selvmord ved at forgifte dit system indtil det dør af det. Det er ligeså tåbeligt fordi du bevidst misbruger din krop.

Den tredje og mest intelligente vej er at se indad. Når yderverdenen forekommer at være død for dig er tiden kommet til at se indad. Sannyas sker når du beslutter at kigge indefter og fordybe dig i dit eget selv. Sannyas er alkymien til transformation af hele din livsstil, til dirigeren af hele din energi i retning af oplysningen. Når den første tilskyndelse til at se indefter kommer op, og den første tanke om at gå spiritualitetens vej gryr, tager den intelligente person springet ind i sannyas. Sannyas er genvej.

En lille historie:

En halvtreds år gammel oplysnings-studerende henvendte sig til en Zen mester og sagde, 'Jeg har nu studeret åndelighedens kunst siden jeg var lille dreng. Jeg har lært at selv græsset og træerne vil blive oplyste. Det forekommer mig meget underligt.'

Mesteren spurgte, 'Hvad nytte er det til at diskutere hvorledes græs og træer opnår oplysning? Spørgsmålet er hvordan du kan blive oplyst. Har du nogensinde overvejet det?'

Den gamle mand svarede, 'Sådan har jeg aldrig tænkt på det.'

Mesteren sagde, 'Så gå hjem og tænkt lidt over det.'

Sannyas er en fokuseret aftale med dig selv. Det er en bevidst forpligtelse du påtager dig over for dig selv til at ville tilintetgøre alt du 'ikke er' og rense dig selv fuldstændigt.

Idet du påtager dig den forpligtelse vil din seen, lytten, talen og følen begynde at ændres. De samme ting vil give nye forståelser. Det er det sannyas' forpligtelse gør ved dig. Sannyas er og bliver eneste fremtidsløsning for den er det eneste der lærer dig at være centreret i dig selv og dog have fuld handlekraftighed i yderverdenen på en legende, glædesfyldt, begejstret vis. Sannyas tillader dig at spille et større antal roller uden at identificere dig med

nogen af dem. Det holder dig i vedvarende begejstring og henrykkelse. Det giver dig cremen af oplevelsen ved at være født her på planeten jorden.

Fysisk afbrydelse er fødsel. Psykologisk afbrydelse er sannyas.

En sand moder er den, der slipper sit barn, når tiden er kommet til det. Den mor der er for besiddende over for sit barn skulle formentlig hellere helt have undladt at få børn til at begynde med! Selv det at føde er at give slip i og med hun tillader babyen at forlade hendes krop! Kun den mor, der er parat til at tillade næste niveaus eksplosion at ske, parat til at slippe, kan kaldes en sand mor.

Hvis du er bedsiddende, hvis du føler dig ked af det bare ved tanken om at skulle skilles fra dit barn, skulle du have ladet være med at føde det! Du skulle have blevet ved med at nære ham gennem navlestrengen. Navlestrengs forbindelsen skulle holdes konstant ved lige! Ligesom barnet vokser sig til rent fysisk efter du leverer ham til yderverdenen efter de ni måneder, på samme måde kan han kun vokse psykisk, hvis du tillader ham at bryde væk fra dig.

Fysisk afbrydelse er fødsel. Psykologisk afbrydelse er sannyas.

Hvad det angår har jeg været meget heldig. Da jeg gik til min mor og fortalte at jeg havde tænkt mig at gå hjemmefra og tage sannyas, var det sent på aftenen, ved en elleve tiden. Jeg gik i templet og tilbragte en rum tid som sædvanligt og kom hjem på min normale tid. Jeg åbnede døren med min nøgle og gik indenfor. Jeg havde træsandaler på som er almindeligt fodtøj for vandrende asketer. De gjorde en infernalsk larmen på stengulvet! Min mors sædvane var at vågne op, forberede min yndlingsret og servere den for mig samme øjeblik jeg trådte ind. Hvis jeg allerede havde spist i templet ville jeg gøre hende opmærksom på det, og vi ville begge gå i seng og sove.

Den aften var hun som sædvanlig stået op og var ved at lave noget mad. Jeg kaldte på hende og fortalte hende, 'Jeg har besluttet at forlade hjemmet og tage

sannyas. Du kan lave mad til mig i aften, selvom jeg allerede har spist. Jeg vil spise nu, for i morgen tidlig går jeg.'

Det var en nærmest skødesløs bemærkning fra min side. Selvfølgelig var hun chokeret, men hun sagde ikke noget. Der er det ved det at hele min familie havde vidst helt fra starten at det med at prøve at snakke mig fra ting eller overbevise mig om noget andet, når først jeg havde besluttet mig, aldrig ville kunne lade sig gøre. De vidste allerede på forhånd, at når jeg først sagde noget var jeg helt klar indvendig og determineret. Kun efter at have truffet en klar beslutning ville jeg sige det højt. Når jeg siger noget skal ske, vil det ske, det er det hele!

Tårerne begyndte rende min mor ned ad kinderne. Jeg så på hende og spurgte, 'Hvad mener du med at græde? Betyder det du ikke vil have jeg går?'

Hun rystede på hovedet og sagde, 'Nej, jeg siger ikke du ikke skal gå. Jeg græder fordi jeg ikke kan lade være. Jeg er ikke i stand til at kontrollere mig selv. Jeg er ikke i stand til at acceptere det. Jeg kan ikke sige du ikke må gå.'

Hun havde altid vidst, at dette ville ske en dag. En skønne dag ville jeg gå min vej. Det var forudsagt i mit horoskop. Det smukke ved det var, hun sagde aldrig, 'Nej!' Ikke blot forbød hun mig ikke at gå, hun fortalte sågar nyheden til min far. Min far troede hun havde råbt ad mig og lavet problemer og at det var årsagen til min afgang. Han spurgte hende, 'Råbte du af ham? Har du skabt problemer?'

Min mor sagde, 'Nej, jeg hverken råbte eller sagde noget som helst. Han kom helt af sig selv og fortalte det.' Så hidsede min far sig ned.

Det var en klar og enkel erklæring. Min far kom over til mig, satte sig og spurgte, 'Swami, din mor siger nogen ting som du skulle have sagt. Er det sandt?'

Pudsigt nok, allerde dengang kaldte hele familien mig 'Swami'!

Jeg fortalte ham, 'Ja. Jeg har besluttet at forlade hjemmet i søgen efter sannyas og for at blive oplyst.'

Det var et chok for ham, men han kunne tydeligt se, at jeg var klar, velafbalanceret, cool og afslappet. Han gjorde kun en enkelt bemærkning, 'Hvis du skulle blive syg, så vær venlig at lade os det vide. Vi ønsker at tage os af dig.' Det var det. Han sagde helt enkelt, 'Hvis du nogen steder undervejs på

dine rejser skulle blive syg, så informer os om det. Vi vil tage os af dig. Det er det eneste vi gerne vil have lov til. Intet andet. Ud over det kan du gøre som du har lyst.'

Mine forældre stod aldrig i vejen for mig. Se, et hvilket som helst forhold, inklusive forældre-barn forholdet, kan kun siges at være sundt, hvis man er parat til at lade den anden person komme videre med sit liv, når tiden er til det. Jeg har set tusinder af unge, som er så inspirerede, som har modet, som er dristige nok til at gå spiritualitetens vej. Ak og ve, de giver ikke engang sig selv chancen for at udforske tingene nærmere – på grund af deres forældre.

Forældre har det med at falde ind i den almindelige livsstil, de lever for at tilfredsstille andres egoer og for at opdrage deres børn. Kun sjældent sker det at en sjæl eller to modtager inspiration og er modige nok til at gå på opdagelse. Forsøg at forstå at jeg beder jer ikke om at træne eller tvinge jeres børn til at blive swamier. Nej! Det eneste jeg bare beder jer om er, hvis jeres børn føler det klik med hensyn til at tage sannyas – så vær venlige ikke at stå dem i vejen. I vil blive velsignede, hvis I lader være med at stå i vejen for dem.

Vær intelligent nok til at se vejen dit barn har valgt. Han har valgt den højeste vej. Selv om han skulle græde og må kæmpe og ender med fiasko er der ikke noget galt i det, hvis det er det du er bange for. Jeg var måske en fiasko i mine sidste ti liv. Derfor har jeg succes denne gang! Forstår du, når kampen handler om sannyas, og så selv om du ikke opnår oplysning, er det ikke at regne som fiasko. Det er altid en stor succes, for du levede med integritet og fuld bevidsthed. I den fulde bevidstheds område våger Eksistensen over dig hvert et sekund. Hvert af dine skridt bliver der draget omsorg for. Så forstå at hver en udforskning, hver en opdagelsesrejse, hvert et eventyr ind i bevidsthedens område bør opmuntres, tillades og støttes.

Jeg føler evig taknemmelighed overfor mine forældre for ikke at have stået i vejen.

Vi kommer nu til det højeste eller det jeg kalder den fuldkomne oplevelse. Erkendelsen af hvem vi er og vor rolle i dette univers er den ultimative viden og oplevelse vi kan have. Fra uvidenhedens mørke bevæger vi os ind i sandhedens lys. Vi oplyses.

Når du ser nogen der svømmer, forstår du tre ting. Den første er at svømning er en mulighed, at en mand kan flyde på vandet. Den anden er oplevelsen af en stærk indre drift, 'Hvis han kan, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne? Det kan jeg da også.' Den tredje er, 'Lad mig hoppe i!' Du får inspiration og mod!

På samme måde sker det når du ser et oplyst væsen gå rundt på planeten jorden, når du lever i hans nærhed, så forstår du også tre ting. Den første er at oplysning er mulig. Du kan leve som en gud på denne planet jorden. Den næste ting er, 'Hvis han kan opnå oplysning, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne?' – Fordi han udstråler en sådan enkelhed og almindelighed, som ligger meget tæt opad din egen menneskelige natur. Så helt naturligt får du en vis tiltro til at det også burde være muligt for dig. Den tredje er mod, 'Lad mig tage springet!' Alle disse tre vil kun ske hvis du lever i en oplyst mesters nærhed og hele tiden har mulighed for at betragte hans kropssprog. Intet andet kan trigge det i dig.

At leve med det endeløse rum er oplysning. Det endeløse rum vil opstå når du slapper af fra de identiteter du holder frem foran dig i henholdsvis yder og inderverden.

Hvis du er godt til rette i det endeløse rum og samtidig er i stand til at være aktiv, lever du oplysningen. Hvis du ikke kan finde dig til rette med det, men du har i det mindste haft et glimt af det, har du oplevet satori.

Den basale forudsætning for oplysning er en 'psykologisk revolution', en ny klarhed om selvet (jeeva*), verden (jagat*), og gud (ishwara*).

Hvordan du tænker, hvorfor du tænker, hvad der driver dig, hvad der inspirerer dig, hvad motiverer dig i livet – forståelsen af det er at have klarhed om selvet eller jeeva.

Hvordan du opnår det du ønsker her i verden, hvordan du undgår angst og andre ting som bliver påtvunget dig af verden – den forståelse er klarhed om verden eller jagat.

Klarhed om Ishwara eller gud er at erkende kilden til både den individuelle sjæl, som til verden. Opnåelse af kilden, at kende alle disse tre er oplysning.

Når du har en klar forståelse af hvorfor du tænker og hvordan du tænker, vi selve den forståelse give dig en klar oplevelse af selvet. Når du forstår at forbinde dig med verden, opnå det du ønsker og undgå det unødvendige, har du en klar oplevelse af verden. Det tredje er så at opleve gud, Ishwara, selvets og verdens kilde.

Sand forståelse af selvet, verden og gud er oplysning.

Folk spørger mig, 'Efter oplysningen kan de oplyste væsener så more sig og have det rart?' Jeg skal sige dig, kun efter oplysningen kan du for alvor more dig! Før den tid er al din morskab noget du tænker eller fantaserer dig til.

Efter oplysningen behøver du ikke nogen ting eller mennesker, intet, ingen ydre ting, for at nyde det. Du vil bare have det godt hele tiden. Der vil være sådan en intens begejstring bare fordi.

Hvis jeg skal definere oplysning i to ord vil jeg sige 'intens begejstring' uden grund, intens passion, som ikke er rettet mod et objekt. Der er ikke noget objekt, men der er intens lidenskab. Der er ingen grund til det, men der er intens henrykkelse. Det er det jeg kalder oplysning. Oplysning betyder ikke at flygte et eller andet sted hen. At smage på livet her og nu, er hvad jeg kalder oplysning.

^*Jeeva – den udødelige ånd, som hviler i alle levende væsener.

*Ishwara – det Højeste

Det jeg kalder oplysning er ensbetydende med at opleve det samme liv du føler inde bag din hud, også udenfor din hud. Du er ikke blot i live inde i din krop, du er også i live i hvert eneste andet individ, træ og klippe. Dit greb om din fysiske krop transformeres til et greb om den kosmiske krop! Du er levende i hvert af kosmos celler. Hver celle er en hel, fuldendt del af kosmos.

Se, forstår du, jeg er i live i lige så høj grad udenfor som indenfor min hud. Så jeg er i live i alle millionerne af hoveder, øjne og fødder og i alle kosmos millioner af væsener.

For at opnå det kan du starte med at se alting som om det var første gang – og uden at bringe dine engrammer eller indgraverede erindringer med ind. Så vil du begynde at opleve det samme liv og den samme intensitet som du oplever inde i kroppen også udenfor den. Prøv det i ti dage. Når først du har fået et glimt vil du aldrig miste det igen! Du vil se du er begejstret helt uden grund. Du er bare henrykt og glad uden nogen særlig årsag. Du vil aldrig igen tage tingene for givet. Du vil altid være glad.

Til dato er du i vane med at forbinde alle dit livs tidligere oplevelser og deraf skabe et 'shaft', en sammenkædning. Alle din fremtids oplevelser er afhængige af, hvordan du har skabt den kæde. De afhænger af hvilke ord fra fortiden du har valgt ud og hvordan kæden er udformet. Dine fremtidige følelser, reaktioner, tanker og ord er helt og aldeles afhængige af den kæde. Men efter oplysningen er livet meget anderledes. Tanker kommer op og hvis de vil arbejde går kroppen i gang og fuldfører tankerne. Så snart arbejdet er udført, forsvinder tankerne igen. Så næste gang et eller andet skal gøres rejser tankerne sig igen og processen kører videre. Det hele sker smukt helt af sig selv. Der er overhovedet ingen kæder.

Oplysning er intens lidenskab uden objekt.

For øjeblikket bærer vi alle på en konstant irritation fra det øjeblik vi står op om morgenen indtil vi går i seng igen om aftenen. Konstant bærer vi på den ene eller anden irritation. Vi venter bare på at give folk et fur. Vi behøver bare mindste anledning. Efter oplysningen er denne kontinuerlige frygt eller skyld eller ønske som konstant irriterer, der ikke længere. Når du unclutcher fra kæden bare et lille øjeblik, vil du opnå et glimt af oplysningen.

Skiftet når du 'hopper af' kæden foregår i et splitsekund. Hvis du er dybt opmærksom kan du fange det værdifulde øjeblik når unclutchingen sker. Alle vore tapas, vores åndelige træning, er én lang forberedelse til at fange det skift. Skiftet sker ofte. Du behøver bare være intenst opmærksom, så vil du kunne fange det. Når du unclutcher fra kæden én gang for alle, er du oplyst.

Jeg kan sige at der indtræf et par permanente ændringer i mig, da jeg blev oplyst.

Det første var at al indre snakken løs forsvandt. Med indre snak mener jeg den konstante tanke – ordstrøm, der almindeligvis kører i 'båndsløjfe' i sindet. I rummet mellem mine ord som jeg taler lige nu, selv i de få sekunder er der ingen 'skratten' indvendig. Der er bare det åbne rum, stilhed.

Selv en lille ting skaber intens henrykkelse.

Det andet er at idéen om at min grænse slutter her med denne krop og så starter resten af verden, forsvandt. Grænsebevidstheden opløste sig. Jeg føler ikke at jeg kun er denne seks fod lange form. Jeg ser og føler mig selv i alting. Hvis du betragter mig vil jeg være den første til at nyde alle mine fotos efter en fotosession eller på bogomslag! Jeg vil lege med dem i fire fem dage.

For det tredje selvom denne krop er en maskulin krop forsvandt den indre identitet af maskulin eller feminin. Den psykologiske idé om at 'Jeg er af hankøn' eller 'Jeg er en hun' eksisterer ikke i mig længere.

Og for det fjerde er der en konstant begejstring indeni – alting henrykker mig. Selv små ting giver stor betagelse. Selv små ting skaber intens betagelse og glæde.

Du må Være klar over at oplysning ikke er enden på det hele. Det er den maksimale oplevelse, men ikke den sidste oplevelse. Du må forstå disse to ord, 'endelig' og 'ultimativ'. De er meget forskellige. Foreksempel efter den første dags foredrag i en længere serie af foredrag, kom en person til mig og sagde, 'Du har sagt alt, der var at sige. Hvorfor behøver vi en klasse til?' Næste dag sagde en anden, 'Swamiji, den første dag troede jeg ikke du kunne komme mere i dybden med os; at det var så det. Og i dag, med eet følte jeg at du har taget os dybere end i går, men nu kan det heller ikke blive bedre. Hver dag føler jeg at du ikke kan gå dybere med os, men vi bliver ved.' Hver dag følte den person at oplevelsen havde været ultimativ.

Ultimativ betyder at leve hvert øjeblik totalt, i sin helhed. Ultimativ er ikke endelig, slut. Den kan opdateres.

Der er stor forskel på disse to ord, ultimativ og endelig. Hvis det er ultimativt sker det hvert nu. Det er ikke slut.

Når et væsen opnår oplysning vil han ikke bare opleve sit fulde potentiale, men han går også i gang med at skabe flere oplyste væsener. Han går i gang med at skabe grundlaget for flere oplyste væsener.

Når du er oplyst er der ingen bevægelse af bogstaver eller ord eller tanker mellem din navle og din hals. Ord vil kun komme fra halsområdet. Jeg kan sige så meget som at det er en meget præcis beskrivelse af hvad oplysning er. Der vil

ikke være nogen bevægelser af ord, tanke, stavelse eller lyd mellem navlen og halsen.

Ord vil kun være der når du taler. Når du ikke siger noget, vil der ikke være nogen ord indeni. Kun energiens bevægelse vil være der. Der vil ikke være en tanke, ingen sætninger, ingen konstant indre sludren.

Forstå det ret, når du ikke har den der indre tankestrøm er det ikke ensbetydende med en død stilhed. Det er intens energi! Af den energi vil alt hvad der nu engang måtte være behov for at gøre opstå som visuelt billede. Hvis du har indre sludren vil det komme linje for linje som foreksempel, 'Om morgenen skal jeg vågne op. Så skal jeg gå på kontoret. Der vil jeg arbejde på det nye projekt. Om aftenen vil jeg komme tilbage. Så går jeg måske ud og spiser…' Lineært, den ene efter den anden kommer tanker og ord ud.

Når du ikke har den indre snakkemaskine kørende, når du bare er sammen med dig selv, kommer hele billedet ud som én færdig pakkeløsning, én information. Det er det vi kalder intuition. Går du via logikken kaldes det indre snadren, og det er intellektet. Men er du fri af den indre sludren kan tingene udtrykkes i dig langt mere intuitivt. Øjeblikkeligt ved du.

Den der har fjernet alt hykleri fra sit indre rum vil opleve oplysningen. Ramakrishna Paramahamsa, den oplyste Hindu mester siger smukt, 'Integration mellem din indre sludder og dine talte ord er oplysning.' Han siger, 'bare integrer din indre tankestrøm og de ord du ytrer. Lad begge integreres og du er oplyst.

Når du er tom for indre snakken og bare er til i selskab med dig selv

kommer hele visualisationen ud i form af intuition.

Efter at have opnået enlightenment, oplysning har man en meget skarp superbevidst opmærksomhed. Med den superbevidsthed er det nemt at forske, eksperimentere og analysere. Selv efter oplysningen har jeg udført så mange eksperimenter, så mange praktikker sammen med videnskabsmænd og forskere fra både yder og inderverden og med mig selv.

Se, når en oplyst sjæl udfører spirituelle teknikker er det ikke kun for sin egen skyld. Det er for at skabe de rette formler for disciplene, så at han kan reproducere den samme oplevelse han selv har haft, i dem.

Nogen spurgte mig, 'Er oplysning det naturlige menneskelige stadie eller er det en transcendering af tilstanden som menneske?'

Hævet over enhver tvivl, oplysning er en transcendering af den menneskelige tilstand. Hvadend du opfatter som den menneskelige tilstand er ikke det fulde billede. Du er kun et frø, et potentiale, en mulighed. Du er ikke et træ. Du er ikke fuldt virkelig. Din virkelighed er oplysning.

Du benævnes som menneskeligt væsen i sit potentielle stadie. I dit fuldt udviklede stadie, den realiserede tilstand kaldes du et oplyst væsen. Vær helt klar over det, du er ikke et menneske med en spirituel oplevelse. Du er et spirituelt væsen med en menneskelig oplevelse!

Du er et åndeligt væsen, der har en menneskelig oplevelse.

Via meditation kan du opnå visse yogiske evner på sanskrit kaldet siddhis.* Men oplysningen sker først når du går hinsides de evner. Oplysningen har kapacitet til at handskes med de evner, men også den fornødne intelligens til at slippe dem om nødvendigt.

Her forleden læste jeg en interessant artikel om en bog 'Okkult Kemi' som er baseret på forskning udført af teosofferne Annie Besant og Charles Leadbeater omkring forskellige elementers molekylære struktur. Den siger at selv lang tid inden fysikerne opdagede at atomet har en kerne, blev den opdagelse gjort af teosofferne, som har bestemt dels mange elementers atomare struktur og dels været helt i dybden og opdaget den såkaldte 'quark', den mest fundamentale partikel kvante-fysikken kender til i dag!

Hvordan fandt de ud af det uden de moderne videnskabelige hjælpemidler vi har til rådighed i vore dage og lang tid inden kvantefysikken overhovedet blev født? Rapporten siger at det var ved hjælp af den siddhi eller mystiske evne som også kaldes 'anima', som beskrevet i Patanjalis Yoga Sutras. Patatanjali, som var faderen til yogaens videnskab og Hindu oplyst mester, beskriver anima som 'evnen til at indsamle viden om det minimale, det skjulte eller fjerne ved at dirigere den superfysiske evnes lys derhen.'

Via yogisk træning kunne de opleve visuelle billeder af minimale objekter som ellers var for små til at opfattes med det blotte øje. De fandt fem nye elementer, gennem disse yogiske evner. De gik sågar bag om quarken til den såkaldte subquark som videnskaben stadig har til gode at opdage. Disse eksakte opdagelser er også gjort af mindst tre andre mennesker fra forskellige steder i verden og til forskellige tider via sådanne okkulte powers.

De konkluderede at al materie er som bobler i rummet, som perler på en usynlig tråd. Rapporten siger at forskerne ikke blot så de subatomare partikler, men at de var i stand til at 'se' ind igennem atomet ned til subquarken, hvilket kun er muligt for den ydre videnskabs forskere via en kraftig partikel accelerator som koster mange millioner dollars!

Mange yogier besidder disse siddhis eller evner som kommer frem som et resultat af meditation. De er gode nok, når bare du ikke lader dig besnære af dem. Ellers risikerer du at glemme det højeste mål, som er oplysningen.

*Siddhis – yogiske evner der opstår under den spirituelle rejse.

*Yoga – betyder ordret 'forening' af krop-sind-ånd.

Oplysning er at have en så stærk og klar fornemmelse af fred indeni dig at selv dine tanker ikke kan forstyrre dig.

Tro ikke oplyste mestre ikke har tanker. Det er bare det at deres indre rum er så enormt stort, at sindet blot udgør en forsvindende lille del. I dit tilfælde, hvis du har et ti hektar stort sind er samtlige ti hektarer som den rene zoologiske have. For den oplyste sjæl er der en million hektarer til rådighed, men stadig kun en ti hektarer stor zoo. På en million hektar land – om der så skulle være lidt bevægelse på ti hektarer af området kan det så betragtes som en forstyrrelse? Nej! Det er ubetydeligt. Det er der nærmest slet ikke. Det er derfor en almindelig person føler 'jeg er kroppen', mens det oplyste væsen føler, 'jeg er også kroppen'.

Det er ikke sådan at idéen 'Jeg er kroppen' forsvinder. Den udvider sig bare til 'Jeg er også kroppen.'

'Altid at være intens' er den oplyste mesters særkende. Når du ser det forstår du det som 'lyksalighed' eller 'lykke'. For at sige det rent ud, så føler jeg mig ikke som en adskilt lyksalig væren. Alt hvad jeg ved er at noget ekstraordinært hele tiden sker i mig og det er meget intenst. Kun en outsider føler det er 'bliss', lyksalighed. Rent faktisk er det ikke engang bliss. Det er den kvalitet, der ikke kan beskrives, ikke kan opfattes af sindet.

Indtil videre ser du tre adskilte ting: opleveren, oplevelsen og det oplevede. Foreksempel, du læser denne bog lige nu. Du er opleveren, der er læser, oplevelsen er at læse, og den ting der opleves, er bogen. Når du bliver oplyst bliver alle disse tre – oplever, oplevelse, det oplevede, eet. Du er blot opleveren som oplever dig, der samtidig er oplevet!

Til dato er du ikke moden nok til at holde kaosset, kosmos, indenfor din krops grænser. Du føler trang til at gøre orden i kaos, for du er ude af stand til at handskes med kosmos som det er. Dine godt halvanden meter lange krop er ikke moden til at udholde kaos som det er og opleve og nyde det, som er.

Når krop, sind og hjerne vækkes op og tunes ind på at opleve kosmos som er, er det at leve oplysningen.

For det formål må krop, sind og hjerne først forberedes. Kroppen kan forberedes via teknikker som Nithya Yoga.

Sindet er som en software. Det består af det bevidste sind og det ubevidste sind. Det bevidste sind kan renses v.hj.a. undervisning, fjernelse af forkerte forestillinger og tilføjelse af klare, korrekte idéer og forestillinger. Det ubevidste sind kan cleares gennem meditationsteknikker.

Men det allerbedste, hvis softwareændringen skal gøres permanent, er at gå ind og også ændre hardwaren. Selve dine hjernevindinger må ændres for at kunne holde oplevelsen og udstrålingen af oplysningen. Det kan ske via indvielse, gennem mesterens berøring. Indvielse er direkte transmission af energien, hvorefter forskellige dimensioner af dig vil begynde at vågne op.

Levende oplysning har intet at gøre med ægteskab eller cølibat. Det er bare at leve et konfliktfrit liv, hvor dine handlinger og din viden stemmer overens med dine ønsker.

Det ikke at gå til ekstremer med noget, ikke at være fanget i følelsernes yderpunkter er kendt som den gyldne middelvej. At være på middelvejen, madhyapantha,* vil sige at antallet af tanker som rejser sig før en given handling indtræffer, er stærkt formindsket i forhold til tidligere. Det er den periode, der kaldes 'living enlightenment', levende oplysning. Når tankerne slipper hundrede procent og du er i stand til at udføre alle dine aktiviteter uden tanker overhovedet, er du oplyst.

Når du er centreret i sattva,* positiv energi, har du en klar forståelse af jeeva'en, selvet. Du forstår at forholde dig til jagat, verden. På grund af denne klarhed omkring selv og verden falder du naturligt ind i kilden til det hele, Ishwara, gud.

Selve forståelsen vil gøre dig klar i hovedet. Den klarhed vil automatisk vække de ikke-mekaniske dele af hjernen. Når den opvågnen indtræde,r vil der komme kaos i dine rutiner. Dine rutiner vil gå i gang med at rearrangere sig ved sin egen kraft. Bare samarbejd. Det er hvad jeg kalder levende oplysning. Det at samarbejde med den opvågnen der sker i dig, er hvad jeg kalder at være discipel eller at leve oplysningen.

*Madhyapantha – 'Middle Path' som beskrevet af den oplyste mester Buddha. Den repræsenterer betragningens magt, der får betragteren til at være moderat fremfor at blive skubbet rundt i manegen af sine følelser.

*Sattvva – en af de tre gunas eller naturegenskaber. Egenskaber for passiv handlen.

'Levende oplysning' er det rigtige udtryk. Når du lever disse store sandheder er du oplyst, det er det hele.

Det er meningen du skal leve sandhederne. At leve de store sandheder i dit liv er oplysning. Oplysning betyder ikke at du vil forlade din krop og dø. Nej! Du

vil leve i et center, et indre rum, der er hinsides de fem sanser, men med de fem sanser. Dit center vil skifte, det er bare det. Din erkendelse af virkeligheden vil skifte. Det er hvad jeg kalder jeevan mukti – levende oplysning.

Dit ego er ikke stærkt nok til at hindre din oplysning! Forstår du, dit ego er ikke magtfuldt nok, så det ligefrem kan tage din oplysning væk.

Du bliver nødt til at holde op med at tænke at du har et ego. Selv dit ego er ikke så stort som du bilder dig ind. Du er ikke så stor som du altid tror! Så selv dit ego kan ikke fjerne din oplysning.

Hvad enten du tror det eller ej, oplever det eller ej, du er evig bevidsthed.

Din logik er heller ikke så stærk som du går og tror. Som jeg altid siger til folk, din uvidenhed er ikke så kraftig at den ligefrem kan tage din oplysning fra dig. Selv i din uvidenhed eller dit ego er du ikke så voldsom en person, og det er sandheden!

Samarbejde med opvågningen som den sker i dig, er det jeg kalder

levende oplysning.

Folk spørger mig, 'Hvis en mester virkelig vil kan han så give oplysning uanset disciplen er kvalificeret eller ej?'

En oplyst mester kan oplyse hvem som helst blot med en berøring – ikke engang berøring, bare en tanke er nok. Intet andet er nødvendigt. Han kan sætte enhver fri.

Den største happening på planeten jorden er når en uoplyst person sidder med et oplyst væsen og bliver oplyst.

Mesteren kan ganske enkelt downloade den oplyste fysiologis software ind i hvem som helst. Når du er helt åben, kan den oplyste fysiologis software downloades i dit system. Din krop lærer at den kan være bedre end den er nu. Din bio-erindring lærer lektionen om muligheden for en bedre eksistens.

En lille historie fra den oplyste mester Buddhas liv:

Buddha blev engang spurgt, 'Hvorfor giver du ikke bare oplysning til alle og enhver? Han sagde, 'Vær sød at gå ned i landsbyen og hør hvem der kunne tænke sig oplysningen. Bring dem med her tilbage – så skal jeg nok give den.'

Manden gik gennem hele lansbyen den dag og spurgte hvem der ønskede enlightenment.

Han kom tilbage til Buddha om aftenen og så noget nedslået ud. Buddha spurgte ham, 'Hvad skete der? Der er ingen der vil oplyses, er det det?'

Manden svarede en kende opmuntret, 'Nej, nej, der er skam to mennesker, der gerne vil oplyses.' Buddha svarede, 'Okay, kom med dem med det samme. Jeg vil give dem oplysningen.'

Manden svarede med lav stemme, 'Næeh, de havde ikke lyst til at komme herhen. Men hvis du sender den til deres sted, vil de gerne modtage den!'

Oplysning kan fås ved at give dig selv til Eksistensen.

Ingen er for alvor interesserede i enlightenment. De vil bare have det som et brugsredskab eller for at have det stående i reolen! Forstår du, gud giver dig friheden til at vælge at være bundet. Oplysningen kan aldrig påtvinges dig. Hvis den var påtvunget ville selv frihd blive trældom.

Der er to ting: kvalifikation og ønske.

Oplysning kræver ingen særlige kvalifikationer på nær én ting, og det er den dybe følelse, det dybe ønske at 'Jeg vil det', den bør være der.

Vær venligst helt klar over det, jeg havde også samtlige de problemer som du har, såsom manglende tillid til Eksistensen og manglende selvtillid også. Alt hvad jeg kan sige er, der er ingen kvalifikationskrav til oplysningen. For at nogen kan blive oplyst er ingen kvalifikation nødvendig.

Oplysning kan opnås ved at du giver dig selv til Eksistensen. At give dig selv står slet ikke mål med det du modtager. Om du så giver dit liv svarer det ikke til andet end indsatsen af at købe og værdien af – en lottokupon.

Efter det sker vil du indse, at det hele er ren og skær nåde og velsignelse fra Eksistensens side. Resultatet eller transformationen vil være så enormt, så stort at du slet ikke kan fatte hvorfor du blev udvalgt til det, hvorfor det regnede i dit liv! Ingen kvalifikation er nødig, blot det dybtfølte ønske, længselen er nødvendig. Fuldbyrdelsen vil altid være en gave. For at modtage en gave handler det ikke om at være værdig til det.

Ramakrishna plejede at sige, 'Lad os sige du lever i fattigdom og er døden nær uden mad og uden tøj på kroppen. Men på en eller anden måde ved du at der er en stor rigdom gemt i rummet lige ved siden af. Og selvom du tager den, er der ingen der vil vide det. Vil du kunne sove roligt? Enten vil du forsøge ihærdigt at åbne døren, eller du vil bryde den op. Førend du får den skat under din kontrol, vil du ikke kunne sove.'

På samme måde bør du være klar over, at du lever i åndelig fattigdom lige nu. Du bør være klar over at der indeni dig er et rum i hvilket der er en ufattelig rigdom, som er under lås og slå. Den viden, den attitude, den intensitet, det humør er en basal nødvendighed. Med det grundlag kan din søgen transformere hele dit liv.

Din troskab og pligtopfyldenhed er kraftig nok til at lede dig til oplysningen.

Faktisk er oplysning ligesom at lave mad. Noget skal tilføjes, noget skal fjernes. Du må tilføje den intense søgen. Hvad der er unødvendigt, som rastløshed foreksempel, vil automatisk komme ud – og oplysning vil ske!

I vedisk tid i Bharat var hele livet, hele samfundet baseret på oplysning; halvfjerds procent af befolkningen var allerede oplyst og de sidste tredive procent var søgende, arbejdede sig mod oplysningens mål.

Kunst, videnskab, uddannelse, livsstil og hver enkelt af livets sfærer, alt var gearet imod oplysningens ultimative oplevelse. Klassisk dans som Bharatanatyam, traditionel sang og instrumental musik, templer og skulpturers

traditionelle arkitektur, klassisk maleri og kunstarter, sprogvidenskab som foreksempel sanskrit, astrologiens videnskab såvel som vaastu,* det unikke gurukul* uddannelses system, traditionelle ceremonier lige fra fødsel og gennem ægteskab til døden – hver evige eneste dimension af livet var udtryk for de store seeres oplysthed, såvelsom en metode til selv at blive oplyst.

Din dedikation er stærk nok til at føre dig til oplysningen.

På planeten jorden kan der ikke være noget der er stærkere end oplysningens oplevelse. Ingen filosofi, intet system, ingen teori, ingen ideologi trives, overlever eller blomstrer i mere end én generation, hvis den ikke har en oplyst base eller har hentet sit grundlag eller inspiration fra et oplyst væsen.

I oldtidens Bharat var der minimum 3000 konger, der regerede til forskellige tider. Ikke en eneste konge eller kongerige som ikke havde en oplyst mester som sin guide, var i stand til at blomstre. Selv den dag i dag hvis du besøger de sydHindu landsbyer vil du finde kæmpe templer byggede i sten som en oplyst mester i sin tid har installeret. Men de paladser, der konstrueredes og byggedes af de samme konger til deres eget brug, er for længst gået til grunde.

Altså, den samme konge og arkitekt som byggede templerne, der skulle holde den oplyste energi byggede også paladserne til kongens eget brug. Man kan forestille sig at kongen ville have brugt bedre materialer til sit eget palads! Men hvis du undersøger det i dag, vil du se at templerne står endnu, mens paladserne er forsvundet hen over tiden.

*Vaastu – vedisk videnskab til konstruktion og indretning af et hus baseret på energien fra fysiske og metafysiske elementer.

*Gurukul – vedisk uddannelsesinstitution.

Så længe der er oplyste mestre tilstede på planeten jorden, kan

planeten aldrig destrueres!

I min egen landsby Tiruvannmalai* i SydBharat, hvor jeg blev født og voksede op, har vi et tempel der omfatter femogtyve hektar bebygget jord. Paladset der byggedes af samme konge i samme periode er ikke længere. Det ligger i ruiner. Men templet han byggede er stadig levende, fordi den oplyste mesters energi er der.

Den største tjeneste du i hele dit liv vil kunne yde, det bedste du kan bruge dit liv på, er at holde oplysningens videnskab levende på planeten jorden. Planeten jorden er i live i dag på trods af mængden af atomvåben vi har stablet op, på trods af fældningen af skovene, udtynding af mineraler og andre naturlige ressourcer. Det skyldes oplyste mestres tilstedeværelse. Så længe der er oplyste mestre på planeten jorden kan planeten aldrig tilintetgøres!

*Tiruvannamalai – tempelbyen, hvori THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM fødtes og voksede op.

• 1. Ingen bekymringer, Vær Lykkelig! Udtryk spontan kreativitet og få sikker succes!
• 2. Nyd Livet Intenst! Nyd hvert af livets øjeblikke i ren begejstring!
• 3. Altid Gunstigt! Hvad livet end byder på er det gunstigt!
• 4. 'Altid-Korrekt' Strategisk Planlægning! Forhold, forretning, eller livet – træf altid den rigtige beslutning!

Ekspander og eksploder i samtlige livets dimensioner!

Videnskab, kunst, religion, forretning, madlavning…bare download fra de kosmiske arkiver!

Intet at vinde eller miste – få alt det du vil have lige her, lige nu!

Master Mind – evig frihed fra sindets kløer!

Vær din egen skæbnes herre – skab din virkelighed!

Nyd at være til i skødet af evig lyksalighed!

Du er evig lyksalighed – nithya ananda!

• Hvorfor meditere?
• Nithya Dhyaan Life Bliss Meditation
• Nithya Yoga for krop, sind og derudover

I de følgende fire kapitler såvel som i kapitlerne over diverse meditationsteknikker som følger i en senere sektion giver jeg dig vejene til oplevelse af de sandheder vi har talt om. På nuværende tidspunkt har du den intellektuelle forståelse af hvad der skal gøres og hvorfor.

Vi kommer nu til 'hvordan' delen. Al forståelsen vil forblive teori hvis ikke vi forvandler den til oplevelse.

Hvad er dit ultimative livsmål?

At tjene flere penge…? At holde dig evigt ung, sund, smuk…? Bedre, længerevarende parforhold…? At forbedre din personlighed…?

Hver eneste af os søger i virkeligheden efter lyksalighed, men vi leder mange forskellige steder. Og hvad mere er omkring 99% af os gør os ikke engang klart at det er det vi søger! Vi leder med lys og lygte i yderverdenen efter noget der hele tiden er indeni os og som bare venter på at blive opdaget.

En aftenstund sås en mand på plænen ude foran sit hus ihærdigt søgende efter et eller andet. Hans kone kom ud og spurgte ham, hvad det var han ledte efter. Han svarede at han havde tabt en guldmønt. Nu begyndte konen også at lede. Snart kom et par naboer til som havde været ude at gå aftentur, og inden længe lå praktisk taget hele nabolaget på knæ og ledte efter den tabte mønt.

Pludselig spurgte en nabo manden, 'Sig mig hvor var det nøjagtigt at du tabte den mønt? Hvordan er det muligt at vi ikke har fundet den endnu?' Manden svarede, 'Åh, jeg tabte mønten inde i huset.' Alle blev ret sure over den nyhed og forlangte nu at få at vide hvorfor i alverden de så ledte udenfor huset?

Manden svarede, 'Problemet er at jeg ikke har noget lys inde i huset. Så jeg begyndte at lede herude i gadelygtens skær!'

Det er nøjagtigt sådan vi opfører os i vores eget liv. Vi er alle eksperter i at søge efter svar de forkerte steder. Vi søger lykken overalt, det være sig i penge, magt, forhold eller ideologier. Men vi går ikke i den eneste oplagte retning som er indad.

Alle har på et eller andet tidspunkt af deres liv oplevet øjeblikke af stor lykke. Men der har altid været en årsag til det. En sådan lykketilstand er ikke vedvarende. Den er der en rum tid og når den forandres eller forsvinder, føler du igen smerte. Kun den lykke du oplever uden grund, og som ikke dør af nogen grund, kun den er reel og permanent lykke. Det er det der kaldes lyksalighed. Den slags lykke er uafhængigt af noget som helst uden for dig selv.

Ordet 'ananda' i sig selv betyder 'det der ikke kan gøres mindre, som ikke kan mistes.' Ananda kan ikke oversættes med 'lykke'. Du vil blive overrasket over at vide at det ganske enkelt betyder, det der ikke kan reduceres eller mistes. Og lyksalighed er det, der aldrig formindskes af nogen grund.

Enhver teknik, enhver metode der rejser din bevidsthed er meditation.

Meditation kan være en simpel vejrtrækningsøvelse. Det kan være en enkel repeteren af et ord eller bare det at sidde. I Zen traditionen er det 'at sidde' meditation. Du tænker måske at det er da det nemmeste i verden, men rent

faktisk er det at sidde den sværeste meditation af alle. Alt kan blive meditation, hvis det rejser din bevidsthed.

Meditation er blot at være lyksalig i øjeblikket. Når du er helt afslappet og fredfyldt i nuet er du allerede i et meditativt stadie.

Erinder dig et øjeblik i dit liv hvor du oplevede noget ekstremt smukt. Måske var det solen der stod op bag et bjerg eller første gang du hørte et smukt stykke musik. Pludseligt blev du totalt stille, tom for ord. I den skønheds nærvær kunne du ikke tænke længere. Du var bare stille, afspændt, i tanketom opmærksomhed. Du var totalt opløst i den skønhed. Det øjeblik var meditation!

Efter nogle få øjeblikke startede din indre sludren op igen. Dit sind kommenterede, 'Sikken smuk solopgang!' Samme øjeblik ordene dukkede op var du ude af meditationen! Du kan enten tænke eller meditere. Du kan aldrig gøre begge dele. Meditation er blot at være til. Det er at opleve nuet uden modstand.

Det første er, vær oprigtig. Hold sindet åbent. Vær åben for at eksperimentere. Vær entusiastisk. Der er et smukt udtryk indenfor Zen tradition til beskrivelse af den attitude – 'begynderens sind'. Det betyder at se hver eneste ting i livet som ny, så alt i livet begejstrer dig.

Det andet er, vær optimistisk. Lyksalighed er et absolut realisérbart mål for dig også selvom du ikke er hjemmevant med meditation.

Engang kom en mand til den store oplyste mester Ramana Maharishi og spurgte ham, 'Bhagavan, er jeg kvalificeret til at leve et spirituelt liv?' Bhagavan svarede ham med et spørgsmål, 'Er du levende?' Manden blev helt forskrækket og svarede, 'Ja, naturligvis!'

Bhaganvan sagde, 'Det er nok. Du besidder allerede den nødvendige kvalifikation for spiritualiteten!'

Selve det menneskelige livs formål er oplysning. Muligheden for oplysning ligger i kundalini shakti; en ekstraordinær potentiel energi som ligger gemt inde i alle menneskelige kroppe. Hvis den bliver vakt vil den bringe dig til et andet bevidsthedsplan, et andet af Eksistensens planer. Muligheden for at blive et anderledes bevidst væsen er kun tilstede for menneskelige væsener. Dyr besidder ikke dette oplysningspotentiale, til at blive superbevidste væsener.

For det tredje, vær legende! Meditation er et stort eventyr. At tage meditation alvorligt er at gå glip af hele pointen. Festlighold meditationen. Bare nyd den!

Det fjerde er, vær lidt tålmodig. Begynd ikke at bekymre dig for resultatet så snart du går i gang med at meditere.

Muligheden for at blive et anderledes bevidst væsen er kun tilstede i

menneskelige væsener.

Tre aber fandt engang en moden saftig mangofrugt. Som alle aber vil gøre det sloges de om mangoen i noget tid. Så opstod på en eller anden måde et øjebliks klarhed, et øjebliks intelligens.

Istedetfor at spise mangoen med det samme besluttede de at så den. De vidste at når først mangofrøet brast og groede op til et træ ville der være mere end rigeligt med mangoer til dem alle tre.

Hver af dem besluttede at tage sig af én af opgaverne med at passe på mangoen. Den første abe sagde, 'Jeg vil vande planten hver dag!' Den anden abe sagde, 'Jeg vil holde jorden sund og rig, tilsætte gødning og sørge for at planten gror godt.' Den tredje abe sagde, 'Jeg vil holde vagt over planten og beskytte den mod det barske vejr og imod andre dyr.'

En måned gik, og der gik to og så tre. Der var ingen tegn på at nogen plante skulle gro på den jord. De tre aber indkaldte til hastemøde for at diskutere sagen. Den første erklærede, 'Som lovet har jeg vandet frøet hver eneste dag.' Den anden abe insisterede, 'Som lovet har jeg givet gødning og beriget jorden.'

Den tredje abe sagde, 'Som lovet har jeg holdt omhyggeligt vagt over frøet. Jeg har taget frøet frem hver evige eneste dag for at checke om det har spiret eller ej!'

Hvis du er grådig efter øjeblikkelige resultater hindrer du rent faktisk processen i at finde sig til rette i dit system. Du selv sidder i vejen for hele processen.

Alle vore fysiske og mentale sygdomme har rødder i

drømmetilstanden.

For det femte, nyd at være alene. Giv dig selv en chance for at opleve dine indre omgivelser. Når meditation bliver en den af dig vil lyksaligheden blomstre på organisk vis.

Forskellige bevidstheds tilstande

Med 'Jeg' bevidsthed – Jagrat Vågentilstand – Tænkning – Turiya Lyksalighedstilstand – Bevidsthed

Uden 'Jeg' bevidsthed – Swapna – Drømmetilstand – Drømmende – Sushupti – Ubevidst tilstand – Dyb søvn

Der er tre stadier vi konstant oplever i vores liv – vågentilstanden, drømmetilstanden og den dybe søvns tilstand. Men der er også et fjerde stadie som vi ikke har oplevet. Det kaldes turiya.* I den tilstand er der 'Jeg' bevidsthed, men uden tanker. Det benævnes også tankefri bevidsthed. Ganske få mennesker oplever det i løbet af deres liv. Nogle mennesker oplever det i få sekunder og så går de tilbage til deres almindelige vågenstadie.

Hvis du får et pludseligt chok eller hvis du sidder med naturen og er totalt afslappet og i dyb stilhed er det muligt at du i et par øjeblikke oplever denne tankefri bevidsthed eller 'no-mind' stadie. Identiteten er levende, 'jeg' bevidstheden er tilstede, men der er ingen tanker. Det er fjerde stadie eller turiya.*

Alle vore fysiske og mentale lidelser slår rod i drømmetilstanden. Drømmestadiet begynder at gennemtrænge og overlappe tilstandene for dyb søvn og vågen. Hvis vores vågne tilstand gennemtrænges af drømmetilstanden kaldes det at dagdrømme, vi fantaserer eller forestiller os en ubrudt strøm af ting vi kunne tænke os og ønsker at gøre. Hvis vores dybe søvn gennemtrænges af drømmestadiet kaldes det forstyrret søvn.

Hele tiden både nat og dag er vi forstyrret af vores drømmetilstand. Når stadiet for dyb søvn forstyrres af drømme resulterer det i problemer som kronisk træthed og søvnløshed. Når vores vågne tilstand forstyrres af drømme vil vi henfalde til dagdrømmerier med forringet opmærksomhed på verden omkring

os.Desto højere grad drømmestadiet gennemtrænger vågentilstanden falder vores bevidsthedsfrekvens. Vi lever måske nok i en menneskelig krop, men vi lever ikke for alvor et menneskeligt liv. Når bevidstheds frekvensen er lav er vi ikke fuldt ud bevidste om de beslutninger vi træffer. Vi vil ikke være fuldt bevidste om de ord vi tænker. Vi er ikke klare over hvad der egentlig foregår indeni os. Det vil være som at bo i et hus, men vi aner ikke hvad der egentlig foregår inde i det hus.

*Turiya – fjerde bevidsthedstilstand i hvilken der ikke er tanker, blot bevidsthed.

Du spørger, 'Hvorfor skal jeg absolut meditere?' Meditation er nødvendig for at tilføje dyb opmærksomhed ind i både din vågne og din dyb søvn tilstand. Istedetfor at drømmestadiet gennemtrænger hhv. vågen – og dyb søvn stadierne vil turiya eller det lyksalige stadie begynde at gennemtrænge både vågen og dyb søvn tilstandene – det er det meditation bevirker.

Meditations formål er at opleve dette fjerde niveau mindst én gang. Når først vi har oplevet dette fjerde stadie kan vi begynde at bringe dets indflydelse ind i tilstandene af vågen – og dyb søvn. Hvis vore vågen og dyb søvn tilstande er

komplet under turiyas indflydelse og gennemtrængt af lyksalighed er det hvad vi kalder jeevan mukti eller levende oplysning.

Meditation har magten til at transformere dig fysisk, mentalt, emotionelt og åndeligt.

Se, fysisk sundhed betyder at fordøje alt det du spiser og at den mad bliver en del af din krop. Mental sundhed betyder at fordøje alle de idéer og problemer der dukker op på din vej og kmme op med en klar løsning. Det er med andre ord at leve uden konflikter. Åndelig sundhed betyder at modtage al den store lærdom og energi, fordøje dem og leve et frigjort liv. At have alle tre er at have den perfekte sundhed.

Meditation er også supplement til medicinering. Gennem meditation kan du regulere dit blodtryk og blodsukker og du kan øge dim krops immunforsvar. Gennem meditation er det muligt at heale selv kroniske problemer som allergier, astma og gigt. Ingen sygdom kan unddrage sig meditationens magt.

På det mentale plan øger meditation tankens klarhed. Det er bevist at meditation kan forbedre koncentration og hukommelse. Først og fremmest fører meditationen dig fra intellekt til intelligens og videre til intuition.

Med meditation går du udover og hinsides sindet, ind i dit eget væsen. I væsenet er der ingen regler. Du er fri til at udforske dit fulde potentiale. Det er derfor at du med meditation pludselig vil føle dig godt tilpas med dine omgivelser, og vil have let ved at tage stilling til nye situationer. Du genopdager din spontanitet.

Du har måske en medicinsk rask krop. Det er ikke ensbetydende med at du er totalt sund. Med min erfaring gennem at have arbejdet med millioner af mennesker kan jeg sige at nioghalvfems procent af dem, der ikke har den 'selvhealende klarhed' i deres system aldrig er i stand til at opretholde sundheden – selv ikke engang den fysiske. Når jeg siger 'selvhealende klarhed' mener jeg den klarhed og forståelse til at bringe dig selv ud af depressionen så såre den forsøger at sætte sig til rette i din bevidsthed.

For blot et år siden udførte jeg et mindre forskningsstudie. Jeg udvalgte en gruppe folk som havde gennemgået nogle meditationsprogrammer og havde gjort sig nogle åndelige studier. Jeg bad dem nedskrive alt hvad der måtte dukke op i deres sind uden at redigere det – i tyve minutter. Dernæst bad jeg en anden gruppe som aldrig havde været udsat for spiritualitet om også at nedskrive alt hvad der måtte komme op i deres sind igennem tyve minutter. Resultaterne af mine forsøg var chokerende.

I den gruppe der ikke havde praktiseret åndelighed – hvis de havde nedskrevet hundrede tanker i alt pegede de firs i retning af depression. Kun cirka tyve tanker var selvhealende eller forsøg på at bringe dem ud af depressionen. Men i tilfældet med de, der havde praktiseret meditation og spiritualitet af anden art, opdagede jeg at mere end tres procent af deres tanker var selvhealende! Kun fyrre procent var negative og førte dem mod en depressiv tilstand. Det er meditationens virkning! Den holder dig holistisk sund.

Videns-våben er sandhedens våben, der kan ødelægge dit væsens

depression.

Kendskab til sandheden er det jeg kalder 'videns'våben' eller shaastra shastra. Shaastra betyder Sandhed, viden. Shastra betyder våben. Videns-våben er sandhedens våben som kan ødelægge dit væsens depression. Des flere videns-våben du har, i des højere grad vil depressionen være bange for dig! Hvis du har en stor og magtfuld hær vil dine fjender naturligt nok lige tænke sig om en ekstra gang inden de invaderer. Blot ved at se hele dit våbenarsenal vil andre lande være bange for at gå til angreb. På samme måde, jo flere selvhealende tanker du akkumulerer, 'vidensvåbnene', inde i dig selv, jo mere bange vil depressionen være for at komme i nærheden af dig.

Med meditation kan du leve dit liv med større klarhed og intensitet. Du vil være mere opmærksom, mere kreativ. Og dog vil du indeni opleve en dyb uforstyrret stilhed.

Du vil ikke længere handle, du vil blot betragte den, der handler. Det er hele hemmeligheden bag meditation – at blive betragteren, at blive vidne til dine egne handlinger og følelser.

Idet du bliver bevidst om at dit sande jeg ikke er den der handler, at dit sande jeg ikke er den der føler sig vred eller såret eller deprimeret, så oplever du en fantastisk befrielse. Det vil ske v.hj.a. meditation og det er sand frihed.

Hele vort liv søger vi friheden. Hvad enten vi erkender det eller ej, leder hver eneste ene af os efter frihed. Vi tror fejlagtigt at vores frihed afhænger af andre. Nu ved du at den anden person overhovedet ikke har med din frihed at gøre.

Med meditation vil du for første gang forstå hvad det vil sige at elske uden årsag. For første gang giver du ikke noget kun med bagtanke på hvad du vil få igen. Du vil bare give kærlighed, fordi du har så meget af det! Du vil strømme over med kærlighed til hele verden, på samme måde som regnskyen strømmer ud på jorden eller som blomsten spontant spreder sin duft ud over det hele. Du vil elske fordi du er fuld og flyder over!

Bare prøv dette: hvad du end gør, gør det med opmærksomhed. Hvis du spiser, spis med opmærksomhed. Det behøver ikke tage længere tid at gøre det. Rent faktisk vil det tage kortere tid, for når du spiser med opmærksomhed vil du spise lige nøjagtigt det din krop har behov for, fremfor bare at kaste maden ned i halsen, samtidig med at du tænker på noget andet.

Bevidstheden har vældige videnressourcer til sin rådighed. Bevidsthed kan udføre mirakler som er langt bedre end al din planlægning. Bvidstheden modsiger ikke; den kompletterer planerne. Den vil tilføje noget ekstra til potentialet.

Når du er bevidst , er du fraværende. Når bevidstheden er tilstede kan dit ego ikke eksistere. Når dit ego eksisterer, kan bevidstheden ikke være tilstede. 'Dit fravær' vil få dig til at leve oplysningen.

Når du er bevidst vil du arbejde optimalt og bruge din energi effektivt. Så ved slutningen af dagen er du ligeså frisk som om morgenen. Forstår du, det er ikke arbejdet der trætter dig; det er dit sind, din holdning. Hele gamen i meditation er at slippe ud af det der arbejds –orienterede sind og at se hvert øjeblik i livet som et smukt Guddommeligt teaterstykke.

Næste spørgsmål er så hvornår man skal meditere. Det har alle dage været et kontroversielt spørgsmål! Alle de unge tænker, 'Arh, det kan jeg gøre når jeg bliver gammel efter jeg har levet mit liv fuldt ud og ikke har noget andet at tage mig til alligevel.' Alle de gamle tænker, 'Jeg skulle have gjort det i min ungdom, mns jeg endnu var frisk og energisk.'

Så spørgsmålet er altså ikke bare hvor lang tid man bør meditere hver dag, men også hvornår skal man træffe beslutningen om at gå ind i meditationen. Vær venlig at forstå meditation er et basalt behov for enhver. Det er ikke et valg. Det er et meget basalt behov.

Meditation giver holistisk sundhed. Den giver et godt helbred på fysisk, mentalt og følelsesmæssigt niveau. Specifikke sundhedsmæssige virkninger oplevet af mange meditations udøvere er:

• 1. Stabilisation af for højt eller for lavt blodtryk, blodsukker, kropstemperatur og hjerterytme.
• 2. Afbalancering af sind/kropsrytmer.
• 3. Reduktion af muskelspændinger, stærkere knogler, immunitet for sygdomme.
• 4. Udrensning hurtigere nedbrydning og udskillelse af toksiner i kroppen.
• 5. Overvindelse af søvnløshed og forbedret søvnkvalitet.
• 6. Forøget energi, større arbejdskapacitet.
• 7. Længere livsperiode forbedret krops metabolisme og længere levetid for kroppens celler.
• 8. Udskillelse af sunde kropsvæsker forøget sekretion af naturlige antidepressanter, øget sekretion af endorfiner, kroppens 'glade kemikalier'.
• 9. Forhold Meditation får dig til at falde naturligt i hak med dig selv og andre. Det direkte resultat er dybere, mere meningsfyldte interpersonelle forhold med familie, venner og alle andre du møder i din hverdag.
• 10. Intelligens for at arbejde effektivt er intelligens nødvendig. Meditation tænder din iboende intelligens og gør dig mere bevidst og skarp. En

naturlig følge heraf er en forbedret, effektiv og ubesværet optræden i alt hvad du foretager dig.

• 11. Kreativitet hver enkelt af os har et medfødt hemmeligt skatkammer af talent og potentiale. Meditation afslører og hjælper dig til at erkende dine indre talenter og latente kreativitet.
• 12. Ægthed meditation tillader dig at komme i berøring med dit sande jeg, og giver dig indsigt i din egen eneståenhed. Selvtillid bliver da et naturligt biprodukt.
• 13. Balance de fleste af os lever livet som i en rutschebane, holdt fangne som vi er i følelsernes svingen, bekymring, jalousi, utilfredshed, frygt, vrede, skyldfølelse – frem og tilbage uden at kunne stoppe det. Meditation gør dig i stand til at være centreret i dig selv, med en solid indre balance og således være mester over dit eget selv.
• 14. Afspænding, fred, lyksalighed en naturligt biprodukt af meditation er noget vi bruger en stor del af vores tid i løbet af livet på at opnå: indre afspænding og fred. Med meditation slipper du automatisk ud af den onde cirkel af frygt, grådighed og stress og falder ind i den gode cirkel af lyksalighed.
• 15. Holistisk åndelig vækst til måling af intelligens har vi IQ eller intelligens kvotient, som måles v.hj.a. standardiserede tests. Indenfor nyere tid er en anden målestok ved at vinde indpas – specielt i finansverdenen, nemlig EQ eller den emotionelle, følelsesmæssige kvotient. Men når alt kommer til alt, er den væsentligste faktor i vores liv indre tilfredshed og fuldbyrdelse og det eneste, det for alvor handler om. Meditation styrker den faktor i vores liv, lad os bare kalde den SQ, spiritual kvotienten foruden også at øge IQ og EQ kvotienterne.
• 16. Livet til dato er vores mentale 'set-up' meget fastlåst og er et spejlbillede på vores personlighed. På grund af dette meget fastlåste selvbillede vi bærer rundt på i sindet, udsættes vi for frygteligt mange problemer hen ad vejen og er ude af stand til at nyde livet fuldt ud. Meditation reprogrammerer vort sinds software så vi bliver i stand til at leve et helt liv.
• 17. Det ultimative potentiale du er som et fly med potentiale for at kunne lette fra jorden, men da du desværre har sat dig i hovedet at du er en

oksedrevet kærre, kommer du aldrig på vingerne. Meditation får dig ganske enkelt til at indse og opleve hvem du i virkeligheden er og de enorme ressourcer og muligheder du kom til verden med.

Der er tre slags meditation.

Den første er at bringe sandhed eller bevidsthed ind i dit liv.

Den meditation er det meningen man skal udføre alle døgnets 24 timer. Vejrtrækningsrelaterede teknikker som vipassana* eller teknikker hvor du bringer din opmærksomhed ind i nuet tilhører alle den kategori af meditation. Det er ikke del af din rutine. Det bør blive selve kvaliteten af din rutine. Du kan gøre alt muligt, skrive, læse, lave mad, diskutere, men denne meditationens røde tråd bør hele tiden opstå simultant som en understrøm.

Den anden type meditationsteknikker er de, hvor du må afsætte en specifik tid på dagen – tilex. en time om morgenen eller en time om aftenen eller hvornår det nu passer.

Mahamantra* meditationsteknikken hvor du mmm'er i et par minutter og derefter sidder og betragter et par minutter kan gives som eksempel på den kategori af meditation. Nithya Dhyaan er et andet eksempel på den type teknik, eftersom den praktiseres en specifik tid hver dag.

Så er der den tredje slags meditations teknikker hvor blot det at erindre sig teknikken er nok.

Eksempler på det er erklæringerne af de store tidløse sandheder. Når du er i en meget fremskreden og moden tilstand behøver du ikke andet. Du har ikke nødig at praktisere hele dagen eller på et bestemt tidspunkt. Bare selve erindringen af de sandheder vil transportere dig til sublime højder. Det er den tredje type meditation. Eksempler på det er de smukke Zen koans.* De er dybe sandheder skrevet meget præcist. Blot det at huske på dem vil bringe dig ind i sandhedens zone!

Der er en meget smuk historie i Upanisaderne hvor en discipel kommer til mesteren og beder om en teknik eller en metode til at nå oplysningen. Mesteren

siger blot, 'Tat tvam asi, Tat tvam asi, Tat tvam asi' – 'Du er Det, Du er Det, Du er Det', og historien siger, disciplen blev oplyst!

Det virker som en meget mærkelig historie. Mesteren gentager bare et par ord og disciplen bliver pludseligt oplyst. Hvordan er det muligt? Det virker utroligt! Men det er det faktisk ikke. Hvis vi har udført de første to slags teknikker, de teknikker som skal udføres dagen lang og de der skal praktiseres på specifikke tidspunkter, vil selve den modenhed der er resultatet af den praksis bevirke at du oplever Sandheden direkte, idet du hører den fra mesteren!

*Vipassana – den oplyste mester Buddha gav denne teknik, hvor man ser indad ved at betragte åndedrættet.

*Mahamantra – summen på lyden mmm hvilket energiserer hjertechakraet og som indgår som en del af THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM Life Bliss Programmerne.

*Koans – gåder som zentraditionen benytter som værktøj til at nå selvrealisationen.

Du undrer dig måske, 'Hvordan kan det være at hver morgen når jeg kommer ud af drømmenes verden og tilbage til vågentilstanden er det den samme verden jeg finder, som da jeg gik i seng om aftenen, men når jeg går tilbage til drømmenes verden er det ikke det samme? Så kan det bruges som skala? Kan vi udfra det konkludere at denne vågentilstands verden er virkelig?'

Lad os analysere en nats drømmen. Lad os foreksempel sige at du går i seng om aftenen den fjortende og den femtende om morgenen vågner du igen. Du sover i omkring ti timer. Jeg er sikker på der er mange af jer der har haft oplevelsen af at have gennemlevet en ti tyve år af jeres liv i løbet af én nats drøm, i løbet af blot ti timer.

Måske starter drømmen i din gymnasietid og bevæger sig langsomt, skridt for skridt frem til dit ægteskab, da du fik din søn, din søns ægteskab etc. På den måde kan du endda nå at leve tyve år af dit liv på én nats drøm, har jeg ret? Hvis du har oplevet det mindst én gang kan du nemt følge med i det, jeg nu vil præsentere.

Ser du, mens vi sover gennemgår vi drømmestadiet og den dybe søvns stadie. Måske falder du ned i dyb søvn i en halv times tid. Så går du ind i

drømmetilstanden og har nogle drømme. Atter falder du ned i den dybe søvn i henved tyve minutter og så endnu engang tilbage til drømmetilstanden. På den måde ligger du og bevæger dig fra drøm til dyb søvn og tilbage igen.

Forstår du: på én nat drømmer du at du har levet tyve år af dit liv. I drømmens første episode er du i gymnasiet. I den anden episode, når du kommer tilbage til drømmestadiet efter at have været en tur nede i den dybe søvn, bliver du gift. I den tredje drømmeepisode får du en søn. Måske i den fjerde episode bliver sønnike gift.

En væsentlig ting du må forstå: når du falder ned i den dybe søvn og så kommer tilbage til drømmestadiet og repeterer den proces nogle gange, i de forskellige episoder oplever du den samme verden – selv i drømmestadiet. Har jeg ret? Nogle gange er det samme verden du ser – selv i drømme.

Se, det er en meget subtil pointe, en meget subtil forståelse. Hvis du kan følge med her vil det lede dig til større klarhed, som vil kunne revolutionere måden du tænker på dit liv på, måden du forsøger at løse dit livs problemer på.

Forestil dig en mand, der drømmer. I drømmen ser han en tiger, som jager ham og han råber op, 'Hjælp, hjælp, der er en tiger efter mig!' Hans kone sover ved siden sf ham. Hun vågner op og ser sin mand ligge og skrige! Konen er forvirret. 'Hvad skal jeg stille op?' Hun skal såmænd bare sige, 'Hej vågn op!' Hvis hun istedetfor finder nogle våben frem og giver ham, så han kan slå tigeren i drømmen ihjel, hvad vil der så ske? Han slår muligvis sig selv ihjel eller hende! Enhver anden løsning hun kan finde på vil kun føre til flere problemer, flere vanskeligheder. Det eneste manden har behov for er at vågne op.

Hvis du forstår disse basale ting, vil du pludseligt opdage at din måde at træffe beslutninger på vil revolutioneres. Der sker et kognitivt skift, et erkendelsesskift i dig. Måden du tænker på, træffer beslutninger på og måden du finder løsninger på dine problemer, vil være helt anderledes. Du vil begynde at finde de rette løsninger med det samme.

Mens du drømmer kan du i et tidsrum af 8-10 timer nemt gennemleve tyve år af dit liv. Du falder i dyb søvn og kommer tilbage til drømmen mange gange. Hver gang du kommer tilbage til drømmen fra den dybe søvntilstand – på trods af at der var en pause siden sidste drøm, er det stadig den samme verden du ser. Så du må forstå klart at bare fordi du ser den samme verden når du kommer tilbage fra dybsøvn tilstanden, kan det ikke tages som bevis for at den kvalitet i sig selv betyder, at det er virkelighed. Først når du vågner af drømmen går det op for dig at 'hej, de tyve år jeg netop levede var bare drøm.'

På samme måde vil du måske en skønne dag vågne op af denne 'vågen drøm' og erkende at 'hej, jeg har netop gennemlevet halvfems år af mit liv på et par timer!' Dette liv i vågentilstanden er muligvis også blot en lang drøm!

Når du er inde i en drøm tror du drømmen er virkelighed. Hvor du end er, det er virkelighed nu og her. Der er ingen anden skala. I drømmen kan du aldrig forestille dig, 'Det er en drøm.' I virkeligheden kan du aldrig tænke, 'Det er bare endnu en drøm.' Først i det du kommer ud af drømmen, ser drømmen ud som drøm. Men når du er i drømmen selv, forekommer det ikke som drøm overhovedet.

I drømmen selv om du kommer i tanke om dit liv i vågentilstanden, tror du det er drøm. I 'virkeligheden' – eller vågentilstanden – selvom du husker drømmen, er du sikker på det bare var drøm. Så med andre ord er det afhængigt af frekvensen du befinder dig på. Der er ingen anden skala til at forklare, hvad der er drøm og hvad virkelighed.

Erkendelsen og forståelsen af at der er en mulighed for at selve dette vågentilstands stadie blot er endnu en lang drøm, vil vende en stor del af din opmærksomhed og bevidsthed mod dit center, mod den ultimative virkelighed. Når du går hinsides denne vågentilstands frekvens vil den også blot se ud som endnu en drøm.

Det er spiritualitetens første skridt. Det er den psykologiske revolutions første skridt.

Atter og atter giver din lidelse dig et vink med en vognstang om at du ikke lever i virkelighedens verden.

Mange gange er jeg blevet stillet et lignende spørgsmål, 'Jamen, det er jo ikke kun mig der ser denne verden. Også alle de folk der lever omkring mig, ser den samme verden. Hvordan kan du så sige, det er en drøm?'

Se, hvis du i en drøm ser en bestemt by, og i den drøm rejser du til den by i selskab med hele din familie, så er det altså ikke kun dig selv, men også familien, der ser og oplever den samme by, for de er også projektioner af dit sind! Så bare fordi folk omkring dig ser den samme scene som du gør, er det ikke bevis for scenens eller handlingens virkelighed. De folk omkring dig er måske projektioner af den samme scene, det samme teaterstykke!

Den ultimative sandhed er, at det stof dine drømme er gjorte af er samme stof denne vågen verden er gjort af.

Hvis din opmærksomhed er fokuseret på 'stoffet' kan den indre healing ikke ske. Hvis din opmærksomhed er ligeligt fordelt mellem bevidstheden og 'stoffet' er det hvad jeg forstår ved et sundt, afbalanceret liv. Du vil være fysisk rask, mentalt sund og have et vibrerende liv.

Hvis din opmærksomhed er totalt centreret på bevidstheden og ikke på det stof af hvilket disse verdener er gjorte, da lever du det jeg kalder 'living enlightenment' – den levende oplysning eller på sanskrit jeevan mukti.

Hvad enten du ønsker jeevan mukti eller ej, om du vil oplyses eller ej, er sekundært. Men hvis du kan vende blot en lille bitte del af din opmærksomhed mod 'jeg' bevidstheden, mod Sandheden, mod centeret, vil du pludseligt opleve en fantastisk indre healing finde sted.

Foreksempel, hvis du er i alvorlige vanskeligheder eller er deprimeret, hvis du erkender meget klart og bevidst at alt det her er en drøm, vil du kunne slappe af og give rum for indre healing. Den indre healing er det jeg kalder meditation. Den rolige bevidsthed som opstår i dig, er hvad jeg forstår ved satori, det første glimt af samadhi.

Den helt basale erkendelse eller basale psykologiske revolution, som kommer af forståelsen af, at det du ser muligvis ikke er virkelighed, sådan som du ellers tror, kan i sig selv forårsage en indre healing indeni dig og give en dyb rolig fred i dig.

Videnskaben er netop nu ved i glimt at indse meditationens enorme magt til at kunne bevirke en fuldstændig forandring af selve krop-sind strukturen. Meditationens fordele er utallige og strækker sig over alle planer, fra det fysiske over det mentale og emotionelle til det åndelige. Meditation kan ganske enkelt ændre selve livets kvalitet.

Indtil for nylig troede man, at forbindelserne de enkelte hjernenerveceller imellem låstes fast allerede i barndommen for ikke siden at ændres, så at hjernen altså stoppede sin vækst meget tidligt i livet. Nu finder videnskaben ud af, at hjernen rent faktisk gror og former nye forbindelser hele livet igennem; de kalder det neuroplasticitet.

Forleden læste jeg i avisen om noget forskning udført af University of Wisconsin – universitetet i Wisconsin, USA – som studerede effekten af meditation på hjernen. Studiet udførtes på en guppe tibetanske munke som alle havde mediteret i årevis og på en gruppe studerende, som var helt nye indenfor meditation, men som netop var blevet oplært i det at meditere – på begynderniveau.

Forskerne fandt at bevidstheden var højere ligesom hjerne aktiviteten var langt hurtigere, bedre organiseret og koordineret i de mediterende munke end i de studerende for hvem meditation var noget nyt. Ikke blot det, den hjerneregion som associeres med lykke, positive tanker og følelser var også i langt højere grad aktiv i munkene end i de studerende.

Endnu en væsentlig ting; munkenes hjerneaktivitet var betydeligt mere intens og velorganiseret end de studerendes allerede inden de begyndte at meditere. Så med andre ord er meditationens fordele vedvarende. Meditation kan helt enkelt ændre selve hjernens kredsløbssystem og indre arbejdsmåder.

Mange top universiteter i USA, Yale, Harvard og MIT (Massachutets Teknologiske Institut), har også studeret* meditations indvirkning på organismen.

Studier ved hjælp af MRI (Magnetisk Resonans Visualisation (eng.: Imaging)) viste at meditation faktisk forøger selve hjernens tykkelse i områder der har at gøre med bevidsthed og opmærksomhed, såvel som i områder for kognitive processer og emotionelt velvære.

Forskerne fandt at blodkarrene var blevet bredere, støttestrukturerne antal var forøgede og de havde langt flere afgreninger og forbindelser.

Der var et andet studie ** udført på University of Kentucky ( universitetet i Kentucky, USA) hvor man forskede i virkningen af søvnighed på en persons bevidsthed. En gruppe mennesker blev bedt om at se på en skærm, og de skulle så trykke på en knap så snart de så et billede dukke op på skærmen. Normalt vil en person, der har sovet mindre reagere langsommere end den person, der har fået sin normale søvn. Nogle gange vil de søvnige personer endda slet ikke opdage, at der kommer et billede op på skærmen.

Forskerne testede deltagerne før og efter en fyrre minutters periode med søvn, meditation, læsning eller en let fysisk aktivitet.

De fandt at efter en periode med meditation var samtlige deltageres reaktionsevne hurtigere end i nogen andre tilfælde – og det vel at mærke selvom ingen af deltagerne var øvede i meditation. Fakta viste, at deres reaktionsevne sågar var bedre efter ikke at have sovet hele natten – men blot mediteret i de fyrre minutter.

Der er blevet udført mange studier til undersøgelse af meditations virkning på hastighed og korrekthed af opfattelse og reaktion.

Et par forsøg gennmførtes af Liverpool JohnMoores University i Liverpool, England. I en af undersøgelserne blev deltagerne givet nogle linjer med bogstaver med forskellige tal stående over de enkelte bogstaver. De skulle så overstrege bogstaverne med samme antal streger, som tallet ovenover angav.

I et andet forsøg blev deltagerne vist nogle ord som 'RØD', BLÅ', eller 'GRØN' trykt i forskellige farver, som ikke nødvendigvis svarede til det skrevne. De skulle så hurtigt nævne farven på det blæk, ordet var skrevet med. Det er normalt ret svært fordi hjernen har tendens til at læse ordet, snarere end at identificere farven på blækket hvormed ordet er skrevet!

De fandt ud af at de personer i gruppen, som først var blevet sat til at meditere et vist tidsrum var betydeligt hurtigere og kun lavede halvt så mange fejl som de ikke-mediterende i gruppen.

Meditation giver en direkte og væsentlig forbedring af opmærksomhed, erindringsevne, koncentration, reaktionstid, visualiseringsevne, følelsesmæssigt velvære og helbred i det hele taget.

Videnskaben er først nu begyndt at udforske de umådelige dimensioner af virkninger og fordele meditationen yder. Men gennem tusinder af år, helt tilbage til vedisk tid, har mennesket nydt meditationens virkninger, som udgør den ultimative vej til det Ultimative! Det er en idiotsikker, tidstestet teknik til selvrealisation.

Nithya Dhyaan – Life Bliss Meditation

Der er visse meditationsteknikker som er specifikt beregnede på netop den tid og den gruppe mennesker, og så er der nogle få universelle teknikker. Nithya Dhyaan er meditationen for den søgende af i dag. Det er meditationen for vor 'cyber age'.

Først kunne jeg tænke mig at fortælle dig om, hvordan denne meditations teknik Nithya Dhyaan opstod. Indtil jeg fyldte 11, eksperimenterede jeg med utallige meditationsteknikker. I 12 årsalderen havde jeg min første dybe spirituelle oplevelse. Fra 12-21 årsalderen gennemgik jeg bevidst og systematisk adskillige teknikker og analyserede deres fordele. I tre år efter min

oplysning arbejdede jeg på at skabe en pålidelig teknik til at reproducere oplysningens oplevelse i andre. Essensen af hele denne inderverdens udforskning som jeg til dato har udført er formuleret i Nithya Dhyaan meditations teknikken.

Nithya Dhyaan er en formel og en teknik som virker ind på hele dit væsen, transformerer det og gør det parat til oplysningens ultimative oplevelse. Hver enkelt del af denne unikke teknik kompletterer de øvrige dele i arbejdet med at rejse den individuelle bevidsthed. Det er en hverdagsmeditation som giver evig lyksalighed – Nithya Ananda.

For at forstå denne teknik må vi først se nærmere på chakraerne eller de subtile energicentre. Arbejdet med de syv chakraer er som at åbne for nye kanaler af energi. Det er som at tune sig ind på en ny tvkanal.

Der er syv energi centre i os og hvert center er forbundet med en bestemt følelse. De syv følelser er begær, angst, bekymring, opmærksomhedshunger, jalousi, ego og utilfredshed. Pt fungerer mennesket udelukkende med de syv følelser som grundlag. Selve hans krops bevægelser er alle baseret på den ene eller anden af disse følelser. Nogle mennesker vil bevæge sig primært på grund af begær, lyst eller liderlighed. For andre er det først og fremmest angst, der driver værket. Der er ikke i sig selv noget galt i at være drevet af følelser som begær. Men du bør også opleve de højere dimensioner af den energi; kærlighed. Du bør forstå at det er muligt at leve sit liv på ren energi, at fungere med ren energi som drivkraft fremfor kun udfra nævnte følelser.

Ved at opvække chakraerne vil du blive forløst fra de følelsers tyranni. Du vil begynde at fungere som et frit væsen. Hvis du er fri fra hele den mentale struktur som de følelser er 'hængt op' på, vil du endelig forstå hvad ægte frihed vil sige.

Foreksempel, hvis du er frigjort af et bestemt chakra, lad os sige af det chakra der er associeret med jalousi, vil du nu opleve en helt ny verden i den dimension, en jalousifri verden! Hvilken identitet din personlighed end er bygget op omkring pt, hvilken idé dit liv står og falder med nu, den identitet, den idé vil bare smelte væk. Du vil opleve en helt ny energi.

Foreksempel, hvis du pludselig begynder at interessere dig levende for aktiemarkedet vil du begynde at indsamle nyheder via tv, aviser og blade, nyhedsmagasiner, folk o.s.v. omkring aktiemarkedet. Efter en måneds tid eller deromkring vil du stille og roligt begynde at føle at hele verden er blevet langt mere obs på aktiemakedet. Du føler dig i højere grad omgivet af folk, der har med aktiemarkedet at gøre. Det er faktisk ikke verden, der har ændret sig, det er blot dit perspektiv der er anderledes! Når du skifter dit energis center vil den type folk, der også 'er' der, begynde at tiltrækkes til dig.

Ved at skifte center for din energi, kan du ændre den verden du ser. Ifølge hinduistisk mytologi siger der at være syv verdener. Det er det her de refererer til – de syv emotioner, der er afgørende for, hvordan din verden ser ud.

Dette er en fem-trins teknik, hvert trin varer syv minutter.

Sid i vajrasana* (med benene foldede op under dig og enden hvilende på hælene). Normalt flyder energien i vores krop fra sahasrara chakra* (kronecenteret) og til muladhara chakra* (rodcenteret). Vajrasana stillingen hjælper energien til at vende om og støtter et opadgående energiflow.

*Vajrasana – en yoga asana eller position, med foldede knæ og benene ind under sig, bagdelen hvilende på hælene.

*Sahasrara chakra – det syvende og sidste energi center på toppen af hovedet. Regnes i højere grad som en port (eng.: gateway) end som et egentligt energicenter.

*Muladhara chakra – subtilt energicenter for enden af rygraden, relaterer til grådighed og begær.

Sid med lukkede øjne, hænderne på hofterne og ånd kaotisk. Indånd og udånd dybt og kaotisk, uden nogen særlig rytme. Bare fokuser på vejrtrækningen. Gå i eet med åndingen.

Denne første del er meget fysisk – at sidde i vajrasana og trække vejret ind og ud intenst og kaotisk. Du vil opdage, hvis du har fordøjelsesproblemer forsvinder de helt og aldeles. Din krop vil være parat.

Når kropsintensiteten er forhøjet harmoniserer dit fordøjelsessystem af sig selv. Denne første del af Nithya Dhyaan har til formål at skabe en sund krop.

En vigtig ting du må forstå er, at vejrtrækningens kvalitet ændres med din sindstilstand. Dine følelser har indflydelse på din vejrtrækningsproces. Når du er bange for noget, ændrer din vejrtrækning sig. Når du er vred ændrer din åndingsproces sig. Når du er anspændt og hvis du tager et dybt åndedræt, en dyb indånding, vil du pludselig føle dig lidt lettere, mere afslappet og spændingen er udløst.

Vejrtrækning og sind er indbyrdes afhængige. At ændre den ene vil automatisk ændre den anden. Følelserne er måske uden for vores kontrol, men det er vejrtrækningen ikke. Hvis vi kontrollerer vores åndedræt eller bevirker en ændring i vores åndedrætsrytme, vil vi direkte få fat i vores følelser og sindstilstand.

Åndedrættets kvalitet er afhængig af din sindstilstand.

Vi har det med at trække vejret i bestemte rytmer eller mønstre. Vores tidligere samskaras, fortidens erindringer som ligger fastlåste i vores ubevidste zone skaber en specifik type åndedrætsrytme i vores system. Som resultat tiltrækker vi tilsvarende følelser og samskaras. Vi ryger ind i en ond cirkel hvor vores tidligere samskaras skaber grundlaget for vores nuværende åndedrætsrytme, og selve den åndedrætsrytme ved sin natur tiltrækker samme type begivenheder og samskaras til at ske igen og igen i fremtiden. Den onde cirkel skal vi have brudt.

Nithya Dhyaan begynder med kaotisk vejrtrækning. Eftersom åndedrættet er kaotisk er der ingen fast rytme eller mønster. Det mønster i sindet, som var årsagen til dets eksistens og udtryk brydes derfor. Pludselig kan tankerne ikke længere følge den – fastlagte – rytme, de ellers har fulgt i x antal mange, lange år.

Vore muskler ophober alle vores fortidige erindringer i form af energi bio-erindring. Den dybe kaotiske vejrtrækning vil begynde at forløse musklernes spændinger og disse indgraverede erindringsmønstre i muskler og kropsdele vil udstødes. Vores muskler er normalt noget stressede. Det kaotiske åndedræt vil løsne musklerne og begynde at 'cleare' ud i de indgraverede erindringer.

Hver enkelt følelse indeni os giver anledning til et specifikt åndedrætsmønster. Du har måske lagt mærke til at børn trækker vejret meget dybt og lyksaligt. Men som de gror op indoktrineres de af samfundet og samler en hel masse sansninger op i form af smerte, nydelse, skyld, overbevisninger og forudfattede meninger etc. Det ændrer åndedrættets kvalitet totalt. Så for at ryste det mønster, som er skabt af de vanemæssigt fortrængte følelser, er vi nødt til at indføre kaos. Tilføjelse af et nyt mønster er ikke løsningen.

indre sludren.

Du er nødt til at indlægge total kaos i dit system for at få udgravet alle de fortidige indtryk. Så jeg anbefaler ikke en eller anden rytmisk vejrtrækningsøvelse i denne del – en pranayama.* Bare ånd kaotisk. Denne kaotiske vejrtrækning vil bryde din følelsesmæssige tilknytning til alle dine gamle erindringer. Det er ligesom at ryste et træ, der er fuld af visne blade. Alle de døde blade vil falde til jorden. På samme måde er kaotisk åndedræt ligesom at ryste dit undertrykte system. Alle de tidligere fortrængte erindringer vil forløses.

Dyb kaotisk vejrtrækning tilføjer desuden store mængder oxygen og forløser kulstof dioxid fra kroppen. Det skaber hyperventilation og som følge deraf føler du dig mere frisk og vibrerende. Den øgede mængde indtagelse af oxygen i blodet genererer automatisk mere bio-energi i cellerne og alle aspekter af kroppen vækkes til live. Den genererede bio-energi vil begynde en clearingsproces af dine samskaras og du vil føle dig let, energisk og lyksalig til mode.

Sid fortsat i vajrasana, form chin mudra med dine fingre og placér hænderne på dine knæ med håndfladerne opefter.

I den position med lukket mund og samlede læber producerer du nu lyden mmm… så intenst som muligt, så højt som muligt og så langtrukkent som muligt.

Lav lyden 'Mmmm…' dybt indefra kroppen. Hvis du satte dit ansigt ned i en tom aluminiumsdåse og lavede en summende lyd ville det lyde ligesådan. Læg mærke til at det ikke er 'Hummm…' ej heller 'Omm…', det er simpelthen bare at holde læberne samlede og producere lyden 'mmm…'. Sumningen bør være så langtrukken som muligt mellem to indåndinger. Den bør være så dyb som muligt (fra navlecenteret) og så høj som muligt. Der er ingen grund til at anstrenge sig for at ånde dybt ind. Kroppen vil helt af sig selv indtage den korrekte mængde luft, når det er nødvendigt.

*Pranayama – åndedrætskontrol, en af de otte veje som Patanjalis Ashtanga Yoga system udgør.

*Chin mudra – håndfladerne i vejret med tommel og pegefinger formende en cirkel og de øvrige tre fingre udstrakte.

Sæt hele din opmærksomhed ind på sumningen. Bliv eet med sumningen. Kontinuerligt kører den indre tankestrøm. Sumning er en kanon teknik til at formindske den indre sludren. Indre sludren er intet andet end flowet af uafhængige, selvstændige tanker, der uophørligt opstår i os. Sumning tillader dig at føle din krop som energi. Samme øjeblik du begynder at summe begynder du at føle dig let, som om du flyder. Du føler ikke tyngden af kroppen, fordi sumningen matcher sindets vibrationer med kroppens vibrationer. Du begynder at opleve dig selv som energi.

Bliv ikke anspændt. Bare tag det stille og roligt. Giv dig selv fuldt og helt og bliv eet med denne vibration. Prøv at minimere mellemrummene mellem mmm – lydene. Efter nogen tid vil du føle det som om sumningen kører af sig selv uden din indsats og du bare lytter til lyden. Krop og sind svinger i takt med sumningens vibrationer.

Sumningen vil skabe en sund indre sludren og en sund højnelse af din følelsesmæssige bevidsthed.

Hvis du har lyst kan du blive siddende i vajrasana eller du kan sætte dig i skrædder- eller lotusstilling, hvis du hellere vil det. Hold stadig fingrene i chin mudra. Lad nu din bevidsthed passere gennem hvert enkelt chakra startende i muladhara eller rodcenteret og hele vejen op til sahasrara chakra eller kronecenteret. Når du bliver bedt om at sætte din opmærksomhed ind i et chakra – gå i eet med chakraet, fortab dig i oplevelsen. Føl det energicenter som om hele dit væsen er blevet eet med det.

Hvert af de syv energicentre er nært forbundne med en specifik følelse i vort væsen. Kirlian fotografi udtrykker chakraerne og har dermed bevist deres eksistens på det energetiske plan. Disse følelser er selv resultaterne af indgraverede erindringer fra fortiden. Erindringerne trækker i os og får os til at reagere på samme måde igen og igen på situationer og på mennesker, og den reaktion er det der kaldes emotion eller følelse.

De følelser der rejser sig igen og igen blokerer det specifikke energicenter,som de rejser sig i, og virker forstyrrende ind både fysisk og mentalt. Så i denne del fokuserer vi vor totale opmærksomhed på hvert enkelt energicenter begyndende fra halebenet og hele vejen op til kronen. Når vi lader vor opmærksomhed overstrømme et hvilket som helst sted vil negativiteten i det område gå i opløsning. Det gælder også fysisk smerte. Hvis der er smerte et sted i kroppen og vi overstrømmer det område med opmærksomhed, vil smerten skrumpe ind til et punkt og til sidst forsvinde helt!

Overstrøm hvert enkelt energicenter med fuld opmærksomhed i et minut per center. Føl det som om kun det ene center eksisterer i hele verden. Der er intet andet. Bare bliv eet med det energicenter. Føl energicenteret totalt som om hele dit væsen er blevet det energi center. Så gå videre til det næste center. Efter hele øvelsen er overstået vil du føle dig energiseret og fyldt op med positivitet og lethed.

Efterhånden som du kommer op i de højere centre vil din oplevelse af at være intenst levende også højnes. Du vil blive meget intens. Denne visualisation hjælper til at skabe et sundt sind og sunde følelser, sund indre sludren og forhøjet emotionel bevidsthed.

Hvis du koncentrerer på energicentrene vil dit sind ikke vandre helt så let, det vil have nemmere ved at finde sig til rette fordi disse centre er levende energi. Hvis du prøver at koncentrere på et hvilket som helst andet sted på kroppen, vil sindet have nemt ved at vandre.

I dette trin er det vigtigt at minde dig selv om at dine tanker er usammenhængende, irrationelle og 'unclutched'. Når der dukker tanker op så bare se på dem, betragt uden at hverken undertrykke eller reagere i øvrigt. Bare se dem med forståelsen af, at de er 'unclutched'. Automatisk vil den bevidnende bevidsthed begynde at opstå i dig.

Forstå at hvad enten du erkender det eller ej, accepterer det eller ej, så er du allerede oplyst. Ved din egen iboende natur er du 'unclutched'. Sid helt stille og oplev 'frigears' tilstanden, det unclutchede stadie. Tilstanden af ren væren og lyksalighed. Det er den ultimative teknik til at opleve oplysningen.

Se venligst kapitlet 'Du kan unclutche fra sindets labyrintiske forvirring' for flere detaljer.

Vi afslutter Nithya Dhyaan med at forbinde os med hele den kosmiske energi, afspænde, slappe af.

Bare sid afslappet og oplev at være forbundet med hele Kosmos. Hvis du føler kærlighed til mesteren eller for en eller anden gud så bare sid og vær dybt passiv oplevende forbundetheden med Kosmos eller gud eller din mester, det er bare det. Bare slap af og fald ned.

Bare sid stille i en lyksalig stemning og lyt til Guru Puja mantraerne som de bliver chantet. Føl dig forbundet med Eksistensen og føl de kraftige mantraers vibrationer i dit eget indre. Mantraerne er en måde at udtrykke taknemmelighed overfor Eksitensen og mesteren for at have givet os den mægtige visdom som frigør os af uvidenhed og hjælper os til at opnå tilstanden af evig lyksalighed.

Chantingen på sanskrit har både lingvistisk og fonetisk betydning. Ved at centrere os selv i de vibrationer, der skabes under chantingen af disse lyde på sanskrit kan vi gå hinsides sindets ord til selve vort væsens fred. Selv om vi måske ikke forstår lydenes mening er sanskrits fonetiske værdi af så høj en karat at den i sig selv har magt til at transformere vores sindsstemning, rense både krop og sind og derved skabe positive vibrationer i vort indre.

Du kan også vælge at udføre Guru Puja (taknemmelighedsofring til mesteren) i denne del ved selv at recitere mantraerne og udføre ritualerne (for nærmere detaljer se bogletten 'Udfør selv Guru Puja').

Praktiser denne meditationsteknik en gang om dagen og du vil begynde at opleve en ny dimension af dit eget væsen. Nithya Dhyaan vil forberede din krop og sindet på oplevelsen af ren bevidsthed og lyksalighed.

Den halve times Nithya Dhyaan meditation kan give dig:

• Stress lindring
• Forbedrede parforhold
• Indre fred og tilfredshed
• Opvågnet intuition
• Velreguleret blodtryk
• Forbedrede soverytmer
• Større klarhed
• Forhøjede energiressourcer til hele dagen
• Forbindelse med den Guddommelige energi

Du kan initiere din familie og venner til Nithya Dhyaan. Det vil have en direkte effekt på og forhøjelse af den kollektive positivitet her på planeten jorden, eftersom flere og flere mennesker vil leve på en 'unclutched' facon, frigjorte som jeevanmuktas (frigjorte væsener). Dette skift i den individuelle bevidsthed vil resultere i et positivt skift i den kollektive bevidsthed hvilket igen har indflydelse på alt levende på jorden.

Yoga handler ikke blot om fysisk kondition. Det er også en hjælp til at forberede kroppen til at realisere målet at blive eet i krop, sind og sjæl. Nithya Yoga er teknikken designet udaf Patanjalis kropssprog med henblik på denne helstøbthed. På samme måde som vi omtalte Nithya Dhyaan som meditationen for vor tid er også Nithya Yoga yogaen for denne jet tidsalder.

Patanjali, den ægamle yogavidenskabs fædrene ophav siger i starten af Patanjalis Yoga Sutras, som udgør al yogas base:

Han siger, 'Yoga er sindets ophør.' Se, det betyder ikke at yoga slutter med sindets ophør, men snarere at yogaen begynder hvor sindet ender. Faktisk ender yoga aldrig, den kan kun starte. Den er en kontinuerlig happening.

For at forstå hvad der menes med yoga som en kontinuerlig happening, må vi indse denne vigtige sandhed: alt hvad der sker er gunstigt. Vær helt klar over det, hver eneste oplevelse du har rejser din bevidsthed og gør dig mere moden. Selv at miste al din velstand vil give dig noget modenhed. At miste dit gode helbred vil give dig noget indsigt. Når du er i stand til at tage den sandhed til dig vil du opleve livet som en vidunderlig happening hvert nu.

*Yoga – ordret betydning: forening af krop-sind-ånd.

Der var engang et skib, der sejlede på det store hav. Pludselig opdagede kaptajnen et stærkt skinnende lys lige fremme og styrtede ind til sin mikrofon og annoncerede: 'Vær venlig at omdirigere jeres kurs i femten grader nordlig retning for at undgå en kollision.' En stemme talte tilbage, 'Vi anbefaler at I omlægger jeres kurs femten grader i sydlig retning for at undgå kollision.'

Nu blev kaptajnen gal og svarede stolt og truende, 'Dette er landets største skib. Vi følges af tre destroyere, forsvarsudstyr og mange hjælpe skibe. Jeg kræver at du ændrer din kurs femten grader nord ellers vil vi se os nødsaget til at træf e vore forholdsregler for at sikre dette skib.'

Stemmen svarede i et ligefremt tonefald, 'Vi er et fyrtårn!'

Yoga begynder hvor sindet ender.

Forstå det ret, Eksistensen ruller konstant derudaf og guider dig på bedst mulige måde i det øjeblik. Bare lad dig falde i hak med det, det er den bedste kurs! Yoga er en vej til at tune ind og falde i hak, ligesom at tune en radio til en højere frekvens! Ordet 'yoga' betyder bogstaveligt 'forening'.

Patanjali er grundlægger af yogasystemet. Han var den første mester der skabte et klart, videnskabeligt anlagt, logisk system til reproduktion af oplysningens oplevelse.

Patanjali var den første mester, eller lad mig kalde ham åndelige navigatør som skabte et kort med detaljerede og komplette retningsangivelser til at nå oplysningen. Han skabte tydelige retningslinier og skridt-for-skridt formler til reproduktion af oplysningens oplevelse. Ligesom videnskabsmænd skaber formler til at reproducere de forståelser de har haft eller opdagelser de har gjort i den ydre verden, således skabte Patanjali en smuk formel, en teknologi, til reproduktion af forståelsen af inderverdenen, af oplysningen.

Jeg havde den store lykke at tilbringe nogen tid i selskab med en levende mester i yoga, Yogiraj Yogananda Puri, også kaldet Raghupati Yogi. Han havde mestret hele yogaens videnskab som den i sin tid opdagedes af Patanjali.

Han havde mestret alle yogaens aspekter inklusive det fysiske aspekt hvor man bøjer og bukker kroppen i diverse stillinger kaldet asana eller Hatha Yoga, arbejdet med prana eller livsenergien mestrede han også ligesom arbejde med sindet, med visualisering, med følelser og alle andre dimensioner af yogaen. Han besad en dyb indsigt i yogaens kerne sandheder.

Kun den person, der har oplevet Patanjalis bevidsthed kan vække Patanjali til live igen. Jeg havde det store held at være sammen med en sådan mester, der havde oplevet den bevidsthed, Patanjalis indre rum.

Han besad en utrolig styrke og en ufattelig fysisk kraft, som han udtrykte ganske nonchalant. Han kunne foreksempel finde på at binde en jernkæde rundt om brystkassen, ånde helt ud og på næste indånding ville jernkæden splintre og falde til jorden i mange stykker!

Almindeligvis vil det logiske sind ikke acceptere eller forstå at alle sådan nogen ting er mulige, men for denne store yogi var alting muligt. Jeg havde den heldige skæbne at leve i hans nærhed og se ham levitere, ikke blot én, men mindst tyve gange. Han ville ånde dybt ind og holde vejret. Samme øjeblik han gjorde det rejste kroppen sig ganske enkelt fra jorden som en anden ballon!

Fra jeg var tre til mit trettende år var det mit held at være ved hans fødder, og stå under hans vejledning og beskyttelse. Hver eneste dag fra morgen til frokosttid, minimum fire-fem timer pr. dag ville han få mig til at udføre alle de traditionelle yogiske teknikker som diverse asanas, neti og dhauti hvor jeg måtte sluge et langt bomuldsstykke for at rense indvoldene og det indre system!

*Asana – fysisk stilling og én af de otte yogaens veje som Patanjalis Ashtanga Yoga udgør. Asana bør være stabil og behagelig.

• *Neti – yogisk teknik til rensning af næse og bihuler.
• *Dhauti – yogisk praksis til rensning af tarmsystemet.
• *Sutras – spirituelle teknikker i epigrammatisk form.

Med hvilken hensigt du end bevæger kroppen, erindringen om den hensigt vil blive fuldt ud registreret i din krop og dit sind.

Der var dage hvor Raghupati Yogi ville bede mig sidde stille og være meget fredfyldt, meditere på stilhed, fred og ro. Og så, efter ti minutter ville han pludselig sige jeg skulle hoppe op og løbe hele templet rundt, så hurtigt jeg overhovedet kunne!

Han ville få mig til at bøje mig i den ene og den anden retning. I det tempel hvor han underviste mig i yoga var der tyve til tredive søjler. Han tvang mig til at kravle op i samtlige søjler og komme ned igen. Og jeg måtte kun bruge én hånd op og ned!

Jeg spurgte ham engang, hvorfor han fik mig til at kravle op i alle de søjler, for jeg kunne altså ikke se i nogen af de store skrifter om yoga, at det skulle være nødvendigt!

Han sagde noget smukt, 'Med hvilken hensigt du end bukker eller bevæger din krop, den erindring, den idé vil sætte sig fast eller blive indoptaget fuldstændigt i din krop og i sindet.'

Det var en meget chokerende åbenbaring! Han sagde, med hvilken intention du end foretager en bevægelse af kroppen, bøjer den eller aktiverer kroppen, den intention, det formål vil blive registreret ind i din krop, den samskara vil begynde at udtrykkes i din krop.

I dag, særligt i Vesten, er der blevet lagt alt for meget vægt på at kæde sygdom og yoga sammen – som at den og den asana er god for den og den lidelse, og for det problem er det den teknik der er nyttig. Forstår du, udførelse af asanas for at opløse en sygdom er ikke yogaens formål! Når du tænker på en sygdom og laver yoga med den tanke i sindet, presser du rent faktisk imprintet af tanken om den sygdom ind i dit system!

Din krop selv er gjort af din erindring.

Raghupati Yogi siger at enhver praktiseret asana eller enhver fysisk bevægelse udført med en vis intention for øje vil skabe den effekt i din krop. Han siger at det er en mulighed, selv hvis man bare sidder. Hvis du har en stærk overbevisning om at du blot ved at sidde vil opnå sundhed og et godt helbred, og du sidder med det formål for øje – vil du se at sundheden vil vælde frem i dig. Forstå det ret, din krop selv er lavet af din erindring. Dit sind, altså det du opfatter som værende dig, udgør din krops byggesten.

Hver eneste erindring er registreret i dine muskler. Så – hvis du ændrer din erindring kan du samtidig ændre hele dit system. Dit system kan og vil reagere på de erindringer du skaber. Det er sådan transformationen af krop-sind systemet opstår gennem Nithya Yoga. Det indre rum gøres først rent så sindet kan tune ind. Derefter følger kroppen som bevæges med en vis intention. Intentionen registreres i selve musklernes erindring og i den cellulære intelligens.

'Vi er hvad vi opfatter. Som vi opfatter så handler vi. Som vi handler således bliver vores skæbne.' Det er ikke et citat fra Upanisaderne, men fra 'Biology of Belief' – 'Troens Biologi' – af Dr. Bruce Lipton*, cellulær biolog som præsenterede en ny teori omkring cellernes opførsel. Vi har alle lært at vi opfører os som vore gener er designet til. Dr. Lipton siger at hans omfattende forskning viser det modsatte, vore gener er designet som vi opfører os!

Der er mange registrerede tilfælde som viser intentionens og visualisationens evne til at blive til fysisk virkelighed. Foreksempel folk der har kureret deres egne dødelige sygdomme som foreksempel kræft eller har overvundet voldsomme fysiske handicap ved at skubbe grænserne for deres egen forestilling om, hvad der var muligt for dem at opnå. Disse ting er sket via intentionens magt til at transformere den basale cellulære hukommelse.

Denne ældgamle viden er altså nu blevet bevist med hjælp fra ultramoderne videnskabelige metoder. Det er blevet bevist at hvadend vi tænker dybt og konstant på har en dybdegående virkning på os såvel fysisk, mentalt og spirituelt.

*Dr. Bruce Lipton – biolog i molekylær cellulogi og forfatter af bogen 'The Biology of Belief', berømmet for sit skelsættende arbejde, der viser sammenhængen mellem gener og opførsel.

Nithya Yoga er mit tilbud til verden. Det er den videnskab, den formel, som vil give andre den samme oplevelse af oplysning, der skete i mig.

Nithya Yogaens formål er enkelt – at opleve og udtrykke lyksalighed. Med Nithya Yoga vil evnen til at opleve lyksalighed ganske enkelt eksplodere i dit indre rum. Muligheden for at udstråle lyksalighed vil opstå i din krop.

Indtil videre er dit system måske ikke forberedt til at være i det oplyste rum, på at udstråle den oplevelse hele tiden. Nithya Yoga forbereder kroppen til at opleve, blive i og udstråle den indre lyksalighed, endeløs lyksalighed.

Gennem Nithya Yoga træner jeg de søgende til ikke bare at opleve lyksalighed, men også at harmonisere oplevelsen i dem og udstråle den oplevelse ind i deres liv. Nithya Yogas formål er at hjælpe folk til at gå i frigear og opleve evig lyksalighed. Folk vil muligvis også opleve fysisk healing som en bivirkning. Men vær klar over at yogaens formål omfatter meget mere end bare fysisk sundhed, som kun er én af yogaens fordele. De emotionelle fordele er også umådelige men igen også kun bivirkninger!

På samme måde er meditation ikke kun for mentalt velbefindende. Mentalt velbefindende er kun en sideeffekt af meditation. Nithya Yogas formål er at transformere hele dit liv, hver en aktivitet og hver en bevægelse til yoga, til lyksalighed.

Nithya Yoga afholdes verden over. Hver enkelt Nithya Yoga session fordyber foreningen af krop-sind-ånd ved at sammenbringe alle de otte veje af Ashtanga Yogaen*, ved at inkludere alle dens elementer såsom asana, pranayama*, mudra* etc.

Nithya Yoga handler ikke om at tilføje flere bevægelser til dit liv. Den handler om at tilføje mere liv til dine bevægelser.

Hvis du er tilstedeværende, hvis du er opmærksom og hvis du er totalt nærværende i nuet mens du foretager dig hvad som helst er det yoga – Nithya Yoga.

Nithya Yoga handler ikke om at tilføje flere bevægelser til dit liv,

men om at tilføje mere liv til dine bevægelser.

*Ashtanga Yoga – otte dele eller veje som udgør Patanjalis Yoga: yama – disciplin, niyama regler, asana – fysiske stillinger, pranayama – vejrtrækningskontrol, pratyahara – tilbagetrækning af sanserne, dharana – koncentration, dhyana – meditation og samadhi – lyksalighed.

*Pranayama – åndedrætskontrol, en af de otte veje i Patanjalis Ashtanga Yoga.

*Mudra – forskellige hånd/finger positioner udført i forbindelse med yogapraksis, typisk under meditation, for at distribuere energien i kroppen og hjælpe til at holde en indadgående koncentration.

Den ottegrenede vej til et lyksaligt liv eller Ananda Ashtanga.

Ananda Ashtanga eller lyksalig leven er en enkel ottefoldig vej til levende oplysning. Disse teknikker er simple og direkte – du får oplevelsen serveret uden at behøve forstå og absorbere først.

De otte grene er:

• 1. Lyksalig Latter
• 2. Lyksalig Bekræftelse
• 3. Lyksalig Renselse
• 4. Lyksalig Yoga
• 5. Lyksalig Meditation
• 6. Lyksalige Værktøjer
• 7. Lyksalig Energi
• 8. Lyksalig Chanting

Latter meditation eller Hasya Dhyana.

Straks du vågner om morgenen – før du står ud af sengen, le i fem minutter! Bare le af dig selv. Le uden nogen særlig grund til at le!

Latter er en vidunderlig meditationsteknik. Denne teknik fra den oldgamle Zen tradition af mestre og disciple er at komme i berøring med 'no-mind' eller tanketomhed ved hjælp af latter. Latter virker hvad enten vi tror det eller ej. Dens effekt er umiddelbar. Med andre teknikker bliver vi nødt til at praktisere før vi ser resultater, men med latter er der ikke behov for at øve først. Resultatet indfinder sig allerede første gang og hver gang. Den virker i dybden og healer og fysisk og mentalt.

Latteren selv er barn af sundheden og skaber også sundhed. Det er en overstrømmende energi. Den forløser følelsesmæssige fortrængninger.

Latter er den største åndelige kvalitet. I latteren bliver vi Buddha, den oplyste. Buddha er 'tankefri'. Når vi ler er vi i et 'no-mind' stadie i de få øjeblikke. Enten eksisterer latteren eller også eksisterer vort sind; begge kan ikke eksistere samtidigt. Når vi ler – i de øjeblikke forsvinder vores sind og vi går i eet med Eksistensens energi. Vi føler ikke vores identitet. Kan vi opleve os selv som adskilte isolerede øer samtidig med vi ler ad fuld hals? Nej! Dette ophør af vores følelse af isolation er det midlertidige no-mind stadie og sammensmeltning med Eksistensen. Det er derfor vi bør le noget mere. Øjeblikkene af selvets forsvinden kan forlænges, så vi til sidst endelig mister vores identitet totalt og lever i fuld enhed med Eksistensens energi.

Latter er kendt for sin evne til at heale et helt arsenal af sygdomme, specielt lidelser relateret til nervesystemet og til halsområdet. En hjertelig latter siges at presse alle skadelige biprodukter af cellernes arbejde i kroppen – ud.

Et lyksalighedens løfte eller Ananda Sankalpa.

Ananda betyder bliss eller lyksalighed. Sankalpa betyder løfte. Ananda Sankalpa er et lyksaligt løfte.

Du kan beslutte dig for at være lyksalig. Det er et valg du træffer. Ja, faktisk er det ikke engang et valg. Hvis du tillader dig selv at flyde med strømmen uden at vælge hverken til eller fra og blot tage og opleve hvadend Eksistensen har bestemt for dig, vil du være i evig lyksalighed. Denne attitude af ikke-valg kan opøves.

En del af denne meditation stammer fra Sufi mystikeren Abdullah*. Sufierne er den mest ekstatiske sekt af alle. Deres bøn er taknemmeligehed, ganske enkelt. Abdullah var berømt på grund af sit evige smil. Det siges at selv da han lå for døden lo han af fuld hals. Til sidst var der nogle disciple, der ikke kunne lade være med at spørge Abdullah, hvorfor han selv nu var i så strålende lykkeligt et humør. De spurgte ham, 'Mester, hvad er det der er så sjovt ved at

dø?'Da gav Abdullah dem den hemmelighed hans egen mester havde lært ham. Han sagde, 'Husk at din lykke altid er i dine egne hænder. Din lykke er 100% dit eget valg. Hver dag giver livet dig muligheden for at være lykkelig eller trist. Det står dig frit for at vælge!'

Der findes næppe en mere enkel meditationsteknik end denne her. Og dog er den uhyggeligt effektiv.

Hver morgen når du står op, ja endda før du har slået øjnene op, så sæt dig op i sengen.

Råb dit eget navn højt. Hvis der er folk i nærheden du ikke ønsker at forstyrre kan du nøjes med at tale stille til dig selv.

Spørg dig selv (brug dit navn…i første person), Hvad vælger jeg at opleve i dag? Vælger jeg glæde eller sorg?

Naturligvis vælger du ikke sorgen så tidligt på dagen! Så dit sind vil sige, jeg vælger glæden.

Så svarer du, Ok (dit navn) vær glad, det er det hele!

Og så – med lukkede øjne sidder du et par minutter og stærkt og bevidst lader dig selv forstå at intet kan få dig til at lide uden din - tavse - indvilligelse. Du lider, fordi du tillader dig selv at blive påvirket af ydre omstændigheder. Du har poweren indeni til hele tiden at være lykkelig og glad. Og nu: åben øjnene og lev din erklæring!

I løbet af dagen vil du opleve at din beslutnings styrke ændrer hele din måde at reagere på ydre påvirkninger. Indtil nu har du i høj grad givet andre skylden for dine problemer og bekymringer, din smerte, mens du i virkeligheden selv har valgt at lade dig forstyrre af ydre situationer. Du vil udvikle en attitude, en grundholdning af 'at være lykkelig' – ikke på grund af nogle ydre ting, ej heller på trods af dem, men uden hensyn til dem. Du er lykkelig, fordi du er lykkelig, det er det hele.

Tungen siges at være indikator for hvad der foregår i kroppen. Ved at granske tungen og dens kulør er det muligt at give et godt bud på pågældende persons helbredstilstand. Ifølge ayurveda* relaterer tungen (ligesom fødderne) til forskellige organer i kroppen. Specifikke dele af tungen har med specifikke dele af kroppen som nyrer, lunger o.s.v. at gøre. Når vi gurgler olie trækker den slim, bakterier og giftstoffer ud af kroppen via spyt og tunge. Ifølge ayurvedisk medicinsk videnskab er slimen en gift og bør derfor fjernes.

Tidligt om morgenen – før tand børstningen og før du drikker eller spiser noget, indtages en teskefuld enten sesam eller raffineret solsikkeolie, helst økologisk. Tag det ind i munden, sæt dig et sted, tilt hovedet en anelse bagover så olien kommer helt ind bag visdomstænderne og træk nu langsomt olien gennem dine blødt sammenbidte tænder i femten til tyve minutter.

*Ayurveda – traditionelt hindu medicinsystem. Ayurveda betyder ordret livslærdom.

Foretag dig ikke tyve andre ting mens du laver oliegurgling. Når tiden er gået spytter du olien ud i vasken og børster tænderne grundigt. Hvis du har trukket olien ordentligt igennem, vil den olie du spytter ud være tynd og hvidlig i det. Drik to glas vand efter at have skyllet og renset munden.

N.b.: slug ikke olie efter at have gurglet den. Den vil indeholde parasitter og bakterier.

Hvis du føler det nødvendigt at lave oliegurgling efter et måltid, så vent minimum fire timer før du gør det.

Oliegurgling siges at tage sig af mange forskellige problemer lige fra sprukne hæle til kræft. Udførlige rapporter over oliegurglingens mange fordele kan findes på nettet.

Soløvelsen eller Surya Namaskar

Surya Namaskar er en del af Nithya Yoga. Nithya Yogaens særkende er at den bringer Patanjalis originale lære til live ved at skræddersy den til det moderne sind. Vismanden Patanjali fra Sydbharat regnes som Fader af Yogaen.

Surya Namaskar – Sol jeg hilser dig - er en daglig hilsen til solen. Den hjælper ikke blot til at holde kroppen i topform, men medfører også en forståelse af og bevidsthed omkring krop-sind sammenhængen.

Udførelse af Surya Namaskar vækker kropsintelligensen til live, som direkte kan trække næring fra solen. Surya Namaskar er designet til at gøre den æteriske energi tilgængelig for os. Den har umådelig stor virkning på sind, krop og ånd, når den praktiseres vendt mod øst i den tidlige morgensols stråler og kombineret med den relevante vejrtrækning og chanting af de korresponderende mantraer. Så behøver man ikke lave andet.

Surya Namaskar arbejder på alle kroppens dele, hvert et organsystem og hvert et chakra. Den er en sekvens af stillinger som udføres dynamisk og flydende i samarbejde med åndedrættet.

Hver morgen kan du udføre 6-12 runder af Surya Namaskar. Af samtlige yogiske stillinger regnes surya namaskar for den mest effektive metode til at tone kroppen og få gennemstrukket og styrket krop og rygrad. Surya Namaskar er kongen blandt stillinger.

Et mantra er en komposition af visse stavelser, ord, vendinger eller sætninger, der har en meget kraftig indflydelse på krop og sind. Surya Namaskar mantraet består af et bija* (frø) mantra og et glorifikationsmantra. Glorifikationen er for Solguden.

Bija mantraet har ingen mening i sig selv, men vibrationen der opstår under chantingen af det har meget stærk indvirkning på det menneskelige system. I bogen 'Theory of Vibration' – Vibrations teori – som udlagt af moderne videnskabsfolk, blev direkte anvendt tusinder af år tilbage i tiden af datidens inderverdens videnskabsfolk, vore vediske seere!

Videnskabelige undersøgelser foretaget af japanske Dr. Masaru Emoto har ført klart bevis for at lydvibrationer har en dyb indvirkning på vand. Eftersom den menneskelige krop består af mere end tres procent vand er det oplagt at lydvibrationer kan og vil influere kraftigt også på vort sind-krop system.

Ubevidste tanker og følelser skaber stærke vibrationer i os i form af lagrede erindringer eller samskaras. Vi kan opløse dem med opmærksomhed. Så vil vi opleve den totalt positive bevidsthed som allerede eksisterer dybt indeni os.

Der er seks bija mantraer. De er:

Om hraam Om hreem Om hroom Om hraim Om hraum Om hraha

Glorifikations mantraerne forherliger solens smukke kvaliteter. Hvert enkelt mantra chantes et ad gangen med fuld opmærksomhed inden hver runde Surya Namaskar udføres. Mantraets iboende magt eller dets opgave, er at videregive de samme kvaliteter som forherligelsen omhandler, til den chantende person.

På denne enkle facon kan vi erkende at den ydre sol symboliserer vort indre Selvs strålende intelligens. Vi forstår vores forbindelse med den kosmiske energi, der er altgennemtrængende.

*Bija – frø.

Surya Namaskar mantraerne: OM hraam mitraaya namaha Vær hilset Du Evige Ven af alle OM hreem ravaye namaha Vær hilset Du der altid Stråler

OM hroom suryaya namaha Vær hilset Du Evige som ansporer til aktivitet OM hraim bhaanave namaha Vær hilset Du som er Endeløs Illumination OM hraum khagaaya namaha Vær hilset Du Evige Rapfodede OM hraha pushne namaha Vær hilset Du der Giver Endeløs Styrke OM hraam hiranya garbhaya namaha Vær hilset Du Evige Gyldne Kosmiske Skød OM hreem mareechaye namaha Vær hilset Du Daggryets Evige hersker OM hroom adityaaya namaha Vær Hilset Du Evige Søn af Aditi, den Endeløse Kosmiske Moder OM hraim saavitre namaha Vær Hilset Du Evigt Godvillige Moder OM hraum arkaaya namaha Vær Hilset Du Evigt Beundringsværdige OM hraha bhaaskaraaya namaha Vær Hilset Du Evige Væsen, som Fører til Oplysning

I Surya Namaskar synkroniseres hver enkelt kropsbevægelse med åndedrættet. Med hver indånding og udånding visualiserer du klart at du ånder bliss eller

lyksalig energi ind og ud. Føl bliss energien bevæge sig i hver enkelt af din krops celler og hvordan den revitaliserer både krop og sind.

Den bør udføres på tom mave og helst om morgenen.

Asana (stilling) sekvensen i Surya Namaskar:

• 1. Stå med fødderne let adskilte for balancens skyld. Saml hænderne foran brystet i namaskar (bede position). Hold øjnene åbne gennem hele surya namaskar øvelsen. Chant, syng, det korresponderende mantra.
• 2. På en indånding sving elegant armene op over hovedet og bøj stille og roligt ryggen bagud.
• 3. På udåndingen svinger du armene frem og nedefter til hænderne rører gulvet på hver side af anklerne og så tæt på dem som muligt – og panden så tæt på knæene som muligt. Du kan eventuelt bøje let i knæene hvis det føles bedre.
• 4. På en indånding sætter du højre fod bagud så langt du kan komme og løft dit hjertecenter, samtidig med at du ser opad.
• 5. Hold vejret inde, træd tilbage med venstre fod og kom på lige linje med rygraden, nakken og hovedet; dine hænder placeres direkte under skuldrene og øjnene ser ned i gulvet.
• 6. Ånd ud og sæt knæ, bryst og hage ned til gulvet i ashtanga namaskar (hilsen med otte dele eller punkter af kroppen rørende ved jorden eller gulvet). Lad maven være løftet op fra gulvet, hofterne let løftede og albuerne ved siden.
• 7. Ånd ind, stræk tæerne ud, slap maven af ned mod gulvet og hold albuerne bøjet i en halvfems graders vinkel. Skub nu blidt og forsigtigt hænderne mod gulvet og rejs brystet op fra gulvet. Kom ind i kobrastillingen eller bhujangasana.
• 8. På en udånding skub fra med hænderne, pres hofterne bagud og opefter og kom ind i adhomukha svanasana eller 'omvendt hund' positionen. Spred fingrene ud og pres blidt hælene i gulvet. Hvis du ikke kan komme

helt ned med hælene så pyt være med det. Men ret ikke positionen ind efter at få dem til at røre.

• 9. Med et blødt blik ser du fremad mellem armene og træd frem med højre fod så langt du kan komme ind imellem hænderne og på linje med dem – så vidt som muligt. Ånd ind og løft hage og bryst op.
• 10. Træd nu venstre fod frem til den er på linje med højre, bøj let i knæene om nødvendigt. Ånd ud og bring hovedet ind tæt på benene.
• 11. På en indånding svinger du armene op over hovedet og bøjer ryggen let bagud i hilsen til solen.
• 12. Ånd ud, bring armene ned og placer hænderne tilbage som ved udgangspunktet i bedeposition foran hjertet.

Hver cyklus består af to gange 12 stillinger. Den første halve omgang med højre i førerposition i stilling 4 og 9 og anden runde er venstre fod forrest.

Lav mindst 6 fulde runder og helst 12. Før starten af hver runde chantes det tilhørende mantra.

Indtil elleveårsalderen udforskede og eksperimenterede jeg med utallige meditationsteknikker. Som tolvårig havde jeg min første dybe åndelige oplevelse. Mellem tolv og enogtyveårs alderen skannede og analyserede jeg helt bevidst fordelene ved adskillige teknikker. I tre år efter min oplysning skabte og perfektionerede jeg en teknologi til reproduktion af oplysningens oplevelse i andre. Essensen af hele denne inderverden udforskning til dato er formuleret i Nithya Dhyaan meditations teknikken.

Nithya Dhyaan er en formel og en teknik til at påvirke hele mennesket, transformere det og gøre det parat til oplysningens ultimative oplevelse. Hvert segment af denne enestående teknik kompletterer de andre og hjælper til at rejse

individets bevidsthed. Det er en hverdagsmeditation for evig lyksalighed – nithya ananda.

Dette er en fentrins teknik, hver del af syv minutters varighed. Se venligst Nithya Dhyaan kapitlet for meditations vejledning.

Videns våben eller shaastra-shastras.

Læs en oplyst mesters bøger eller lyt til hans foredrag en halv time om dagen.

Mesterens ord er direkte shaastras – ultimativ viden, Sandhed.

Våben som har til formål at ødelægge din uvidenhed kaldes shastra.

Når ord i sig selv bliver våben hvormed man kan udrydde uvidenheden kaldes det shaastra-shastras eller videns-våben!

Mesterens ord er de videns-våben der direkte kan slå uvidenheden ihjel. En mester udtrykker masser af nye idéer hele tiden. Lige pludselig vil en eller anden idé klikke i dig. Den vil brigne dig ud af din depression. Eller give løsningen på et specifikt problem. Det er et klik. Og det klik er det vi også kalder indvielse.

Den person, der giver disse videns-våben gennem sine ord, teknikker og sit kropssprog er en mester.

Den person som modtager disse vidensvåben gennem mesteren, er den indviede.

En mester er en person som har skabt en teknologi til at reproducere den samme ultimative oplevelse der blev ham til del, i andre. Initiation eller indvielse er teknikken. Vidensvåbnen er teknikker til igen og igen at rejse os til den Højere Bevidsthed. Totaliteten af disse vidensvåben indeni os er vores indre mester. Indtil den indre mester er vækket op, arbejder den ydre mester for os. Han arbejder ved hjælp af ord, teknikker, sit kropssprog og giver os tillid til at turde anvende den viden og fremfor alt til at leve det oplyste væsens liv.

Velsignede er de som har oplevet det klik med oplyste væsener. Dette klik sker ikke via logikken. Med eet vil nogle ord fra mesteren gå i forbindelse med vores hjerte. Første gang det sker ved vi i det samme at han/hun er vores mester og dette vor vej. Det klik er den første indvielse. Hvem der end har følt det klik via mesterens ord, hans lære, bøger, velsignelser, teknikker, energi eller kropssprog er velsignet.

Forstår du, frøet er altid bange for at briste, sprænge. Men kun det frø, der bryder op og åbner sig, bliver til et træ. Så er det træets job at indgyde alle de små frø tillid ved at sige, 'Vær ikke bange, du dør ikke af at briste, du vil kun leve ved det. Du vil blot ekspandere ligesom mig.' Men frøet venter på at blive træ og træet venter på at frøet skal åbne sig! Det er problemet.

Jeg ved Sandheden som jeg udtaler. Åh! Udødelighedens Sønner og Døtre hav modet til at sprænges og blive træer!

Den energi, den inspiration er mesteren. Mesterens komme er den største begivenhed i ens liv. Når først mesteren er kommet ind i vort indre rum behøver vi blot rejse os med fortrøstning, mod og selvtillid.

Gør atter og atter brug af de klik der er sket i dit liv. Ethvert våben der ikke bruges vil ikke blot miste sin magt til at hjælpe os, men vi vil også glemme hvordan det kan anvendes. Igen og igen vil de våben der faktisk bruges give os klarhed og mod og vi vil vide hvordan de skal bruges.

Tilføj flere og flere klik til dit liv ved at lytte til mesterens ord. Læg dem ind i dit indre rum.

Noget andet er, når vi betragter mesteren tale ser vi samtidig et oplyst væsens kropssprog. En persons kropssprog udstråler hans egen sandhed og helhed. En mester er en fysisk manifestation af Eksistensens højeste Sandhed. Hans kropssprog er derfor selve Eksistensens kropssprog. Ved at betragte ham vil Sandheden arbejde med os udenfor al logik.

Indoptag Eksistensens energi – Shakti Dharana.

Denne teknik er taget fra Tantra Shastra (Kularnava Tantra). Det er en smuk teknik til at arbejde sammen med den eksistentielle energi.

Det bedste er at praktisere denne meditation om aftenen lige inden sengetid. Den kan også udføres om morgenen, men så skal den følges af minimum et kvarters afslapning ellers vil du være i en tilstand af salig beruselse på grund af meditationen. Denne meditation leder dig ind i en sammensmeltning med Eksistensens energi. Væsentligheden af Shakti Dharana er at den kan lede dig direkte til dørtrinnet for tilstanden af turiya, hvor du er i en tilstand af fuldt omfattende bevidsthed, men uden tanker.

Stå på dine knæ og find en god balance. Sid ikke ned på hælene. Luk øjnene og rejs begge hænder opad med håndfladerne pegende mod himlen. Bøj hovedet let bagover.

I den position føl den Eksistentielle energi flyde gennem dig. Visualiser en Eksistensens lysstråle flyde gennem dig. Til at begynde med kan du visualisere en – hvilken som helst – oplyst mesters – glade ansigt. Ligesom en nærig person er helt på toppen når han tæller penge og en elsker har det allerbedst i sin elskedes arme, således er også mesteren på toppen når han smiler eller ler. Det er derfor jeg beder dig huske hans smilende eller grinende ansigt og tillad energien at flyde frit igennem dig. Og desuden er det trods alt bedre at du tænker på en mester end at du bare lader tankerne vandre frit og ender med at tænke på alt muligt andet!

Idet Eksistensens energi flyder ned ad dine arme vil du føle en dirrende fornemmelse, en blid vibration eller en mindre rystelse indeni. Noget i retning af et ungt blad der danser for vinden. Bare tillad rystelsen at opstå. Hjælp rystelsen, lad hele din krop vibrere med energien. Bare tillad tingene at udfolde sig frit. Du oplever måske at himlen foroven og jorden under dig smelter

sammen – som om den maskuline og den feminine kraft fusionerer. Du føler det måske som om du flyder eller smelter. Tillad enhver følelse, bare slip dig løs. Der er intet 'dig'. Du er bare gået i opløsning og eet med Eksistensen.

Efter to tre minutter når du føler det som om hele dit væsen er totalt fyldt med Eksistensens energi bukker du dig ned, hviler på albuer og underarme og kysser jorden eller i det mindste lad din pande røre jorden. Du bliver medium for at den guddommelige energi du tiltrak kan gå i eet og forenes med jordens energi. Tillad hele din energi at flyde ind i Moder Jord. Du må gerne visualisere mesterens fødder for dig når du er i din position. Det vil hjælpe dig til at være i en hengiven stemning af overgivelse til moder jord mens du ofrer energien.

Nu, gå tilbage til udgangspositionen og gentag denne cyklus. Udfør kredsløbet i alt syv gange.

Denne meditation forbedrer energigennemstrømningen i kroppen kolossalt. Alle problemer med relation til lænd og nedre del af ryggen vil ganke enkelt forsvinde sporløst ved udførelse af denne meditation eftersom energien går direkte i muladhara chakra, energicenteret nederst i kroppen ved halebenet.

Efter endt meditation kan du nu gå i seng i et skønt meditativt humør. Den søvn der følger efter vil være intens og drømmeløs. Når du vågner næste morgen vil du føle dig frisk og udhvilet med masser af energi til din rådighed.

Det er en meget kraftig teknik. Ved konsekvent at udføre den i en vis periode vil du se et nyt liv, en ny mening, en ny Sandhed begynde at flyde ind i dig. En smuk og levende forbindelse vil opstå mellem dig selv og Eksistensen. Du vil opleve masser af glæde og hver dag vil være en fest!

Chanting af Bliss mantraet, på sanskrit kaldet Purashcharanam.

Mantraer chantes på originalsproget som er sanskrit, det vediske sprog. Skønheden ved sanskrit er at alle verdens mulige lyde kommer til udtryk v.hj.a. dets enoghalvtres stavelser. Sanskrit er ikke blot et sprog hvormed man kan udtrykke sin mening om dette og hint, så meget som dets fonetiske lyde transmitterer specielle vibrationer. Så selv om du måske ikke forstår eller

kender meningen af et specifikt mantra er det mindre vigtigt; dets vibrationer vil arbejde i dig u.a.o.

I Østen bruges sanskrit mantraer til indvielse. Mesteren udtaler et mantra og mantraet selv vil vække disciplen op og indvi ham. Vibrationerne vil gå direkte ind i ham og gøre deres arbejde.

Guru mantraet er:

Ifølge hinduistisk tankegang er hver eneste handling besjælet af mangfoldige forståelseslag. Hvordan individet forstår tingene afhænger af vedkommendes bevidsthed. Eksempelvis betyder ordet 'Om' eller 'Aum' mange ting på mange niveauer.

Om er elementarlyden. Hele Skabelsen menes at være blevet til derudfra. Det består af tre ytringer – A, U og M. Stavelsen A (aah) repræsenterer Brahma, den hinduistiske gud som er skaber af universet; U (ooo) står for Vishnu, hindu guden for universets opretholdelse, og M (mmm) for Shiva, den hinduistiske gud som tilintetgør for at skabe plads for noget nyt. Den kombinerede lyd Aum eller Om er derfor manifestationen af hele universet.

På et dybere plan repræsenterer de såkaldte guder energierne for henholdsvis skabelse, opretholdelse og foryngelse som konstant opstår og udfolder sig på det cellulære niveau i vores personlige universer, vores krop-sind systemer.

Når Om chantes giver vibrationen en god grounding eller jordforbindelse. Den opløser vrede, begær og psykosomatiske sygdomme i os. Den fylder os med moder Jords udvidende og grænseløse natur. Den befrier sindet af vanemæssig negativ tænkning. Den forløser en enorm mængde energi og har en foryngende virkning på hjernen. Den bringer fred i sindet og stor koncentrationskraft. Den er springbræt til at stilne sindet og trænge ind i Selvet.

Hreem er Devis bija mantra, og udtrykker det hellige feminine princip.

Tidligere tiders hindu vismænd praktiserede at chante disse urlyde og oplevede deres virkning dybt i sind, krop og sjæl. De præsenterede videnskaben bag og retningslinjer for hvordan de praktiseres til menneskeheden, så alle vil kunne opleve det samme som disse oldtidens viise selv havde oplevet. Alle disse chants tilbage fra vedisk tid er at opfatte som forskningsrapporter fra

sådanne viise hvis kærlighed til den ultimative oplevelse motiverede dem til at dele den med menneskeheden.

Chanting af Om og Hreem sammen vækker de maskuline og feminine energier, der ligger i os.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM chantes for at påkalde sig mesterens navn som udtryk for den ultimative Sandhed. Det er poorna moola mantraet (det fulde og 'Altings Kilde' chant) fordi det er den lige vej til såvel Shakti eller succes i den materielle verden og til Shiva eller succes i den kosmiske verden, oplysning.

Ordet THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM betyder også 'evig lyksalighed'. Ved at chante det giver vi en klar og direkte besked til vores væsen og til universet som sådan om vores højeste ønske om evig lyksalighed eller oplysning.

Namaha betyder 'Jeg er ikke'. Ved at sige 'jeg er ikke' overgiver vi vores ego til Eksistensen eller til mesteren som er den rene form af Eksistensen. Ordet namaha bestyrker vores oplevelse af overgivelse og hengivelse. Det bringer ydmyghed og ærbødighed ind i os.

Chant Gurumantraet fireoghalvtres gange hver dag i elleve dage eller konstant når du husker det. Chantingen kan foregå højt eller lydløst i sindet. Hastigheden af chantingen er op til den enkelte.

Mantraet har evnen til at energisere dit indre rum og forhindre uønskede tanker i at rejse sig. Tanker rejser sig som tavse ord fra navleregionen, manipuraka chakra, som er det vitale energicenter i maveområdet. Når du chanter Guru mantraet renses manipuraka chakra fuldstændigt. Det fører automatisk til fjernelse af alle bekymringer, negative tanker og følelser.

Gurumantraet rengør talens energi, på sanskrit vak energien. Det afføder en rindende strøm af boblende energi, der giver dig intens entusiasme og livsglæde.

Selve dette mantras vibration kan ændre den enkeltes vibration og frekvens. Det væsentlige er at holde opmærksomheden på mantraet. Når du vedholdende bringer din opmærksomhed tilbage til mantraet hver gang du opdager at du alligevel 'røg på' en tanke/tankerække – kommer du gradvis tættere på din indre bevidsthed.

Hvis vi lægger noget blåt pulver nederst i en vandtank vil de opstrømmende bobler også være blå; på samme måde når du holder dette mantra i centrum af din bevidsthed, vil hele dit tankesystem blive renset.

Langsomt vil det gå op for dig, at mantra vil begynde at opstå af sig selv. Og du vil falde ind i et naturligt meditativt stade.

Hvis mantraet kombineres med en specifik bekræftelse bliver det intens bøn. Medicinsk forskning har vist at bøn har forbløffende virkninger på både krop, sind og ånd.

Ledende universiteter i Amerikas Forenede Stater har opdaget at bøn bevirker nedgang i dødsraten af alskens sygdomme fra hjertelidelser til kræft, med højere overlevelseschance efter hjerteoperationer, en reduktion i antallet af slagtilfælde for ældre mennesker og nedgang i antal hospitalsindlagte dage. Der er en stor database som fremlægger alle undersøgelser og resultater m.h.t. bøns virkning og positive efffekt på nettet.

Chitram vadataror mooley vriddhah

shishyaa gurur yuvah