67. Intensitet er Rette Vej
# **Intensitet er Rette Vej**
Hvad enten vi leder eller følger er intensitet nøgleordet, hvis vi vil opleve dyb tilfredsstillelse i hvadend vi foretager os.
En lille historie:
En Zen mester og hans discipel vandrede langs bredden af en flod. Disciplen bad, som så ofte før, med længsel i stemmen, 'Mester, vær venlig at give mig Oplysningens gave.'
Med ét drejede mesteren rundt, tog et fast greb om disciplens hoved og skubbede det ned i floden. Disciplen var chokeret og begyndte at kæmpe for at få hovedet oven vande igen. Mesteren holdt godt fast. Nu begyndte disciplen at gispe efter luft. Mesteren slap da endelig den overraskede og totalt rystede discipel fri.
Mesteren spurgte nu, 'Er din længsel efter Oplysning ligeså intenst som din længsel efter luft, da dit hoved var under vandet?'
Først når ønsket bliver presserende, når spørgsmålet bliver søgen, sker det Ultimative. Nøglefaktoren for at Enlightenment, Oplysning kan ske, er intensitet.
Hvad er Intensitet
Ser du, almindeligvis føler vi en forfærdelig rastløshed i forhold til yderverdenen, Jeg har ikke nået at gøre dit, jeg har endnu ikke oplevet dat og så videre. Når selvsamme rastløshed dirigeres mod inderverdenen kaldes den intensitet.
Du aner ikke hvad der sker, du ved ikke hvad der skal til, men den dybe utilfredshed med det du finder i dit indre rum, er det jeg kalder intensitet.
Du undrer dig måske over, hvorfor jeg lærer dig at være utilfreds. Det er vel meningen jeg skal undervise i tilfredshed, ikke sandt? Jeg skal sige dig, den utilfredshed, som nu er dirigeret mod yderverdenen må du vende mod din egen inderverden og først da vil den lede til tilfredshed.
Det første der skal ske er ikke tilfredshed, men en ny retning, den psykologiske revolution. Rastløshed skal blive til intensitet. Hvis den går udad mod yderverdenen, hvis din bevidsthed konstant drejer sig udad, kaldes det rastløshed. Hvis den rettes indefter bliver det intensitet.
Intensitet skaber ikke konflikt hverken indeni dig eller i yderverdenen.
Den flyder jævnt, men meget stærkt.
Definitionen på intensitet er den desperate følelse at noget må gøres omgående for at bryde ud af spændetrøjen eller bryde fri i inderverdenen.
Intensitet er ikke følelse. Når du er intens er der måske en del af det, der er emotionalitet. Det er som med varme. Den del af intensiteten, der smelter og kommer ud kan kaldes emotion. Foreksempel, når du integrerer dig selv med intensitet, er der en del af dig, der smelter. Lad os sige hjertet smelter, så kan det kaldes emotion. Sammen med hjertet vil også dit intellekt smelte, dit væsen vil smelte. Intensitetens bivirkning er emotion.
Bekymr dig ikke om hvad din intensitet skal handle om. Bryd dig ikke om 'hvad skal den rettes imod'. Det bør blive en kvalitet hos dig. Alt du foretager dig, hvad enten du rører noget eller nogen, vær intens i den berøring.
Hvis du taler, vær intens. I dine forhold, i dine beslutninger, i din erindring, din tænkning, dine ønsker, selv i din frygt, vær intenst tilstede – gå ikke glip af dette øjeblik. Det er det jeg forstår ved intensitet.
Intensitet betyder at udstråle den energi, der ikke skaber konflikt hverken indad – eller udadtil. Intensitet er intens væren inden i dig.
Intensitet skaber ikke konflikt hverken i det ydre eller i det indre. Den flyder modstandsløst og samtidig meget kraftigt.
Vi tror altid at hvis den flyder uden modstand som en flod vil den ikke kunne være intens, og hvis den er intens som en sten kan den ikke samtidig flyde frit. Nej. Intensitet er som en stærkt intenst strømmende flod.
Jeg har set visse folk som intenst skaber konflikt hele tiden. Hvad end du beder dem om at gøre, vil de lave en konflikt ud af det.
En lille historie:
En fange slap ud af fængslet efter at have siddet inde i tolv år og nåede sit hjem. Samme øjeblik hans kone åbnede døren begyndte hun at råbe op, 'Hvad bilder du dig ind at komme så sent! Du blev lukket ud for fireogtyve timer siden. Hvor har du været henne? Du skulle have været kommet den lige vej hjem!'
Alt kvinden kunne tænke på var hvorfor han ikke var kommet lige hjem efter løsladelsen. Hun var uden tvivl intens, men kun i sin konfliktskabelse.
Ægte intensitet skaber ikke stridigheder. Den flyder kraftigt.
Intensitet er integration. Intensitet er fokus. Intensitet er oprigtighed.
Som oftest giver intensitet en følelse af soliditet, fasthed – at have fødderne solidt plantet på moder jord. Du er måske intens, men har muligvis mistet evnen til at flyde. Eller måske flyder du fint nok, men er ikke særligt intens.
Se, du er måske nok intens, men har muligvis mistet evnen til at flyde – fordi du drives af dit ego. Du er fast intenst besluttet på at gennemføre det du nu vil gennemføre, men du har dine egne usmidige, fastlåste idéer om, hvordan det skal ske. Det vil sige at det er mislykkedes for dig at forstå at Eksistensen rent faktisk ville kunne få tingene til at ske på en langt smukkere og mere effektiv måde, end du selv er i stand til med alle dine planer.
Jeg fortæller mine disciple at de naturligvis skal planlægge med omtanke, så godt de nu er i stand til det. Og så drop det. Det virker måske som om alle dine planer er på vej i vasken – bliv ikke frustreret, når du kommer til det punkt. Noget meget mere smukt end du havde planlagt, vil opstå.
Den anden mulighed er at du flyder, men har mistet intensiteten. Det er tilfældet med de folk, der er uden fokus og som generelt spilder deres energi og lader sig distrahere hver gang noget nyt dukker op.
Ser du, vand bliver først til damp ved 100 grader celsius. Selv ved 99 grader er det stadig blot vand; det transformerer ikke til damp. På samme måde, hvis du ikke er integreret i din søgen, er alle dine energier ikke med dig. Så kan den totale transformation ikke finde sted.
Tag et projekt op og kør det med fuld intensitet. Intensitet betyder ikke at være usmidig og stå fast som en klippe uden mulighed for opdatering og forandring.
Kun når du er forandringsparat kan du være som den frit strømmende flod, der bugter sig vej mod havet.
'Væren' er Intensitet
Hvad er væren? At være komplet, total, integreret, at udtrykke din fulde energi, er hvad jeg forstår ved 'væren'. Hvis du kun er partiel i din oplevelse eller delt i dit udtryk, kan du være sikker på en ting, du er hyklerisk.
Kun den der er åben for forandringer kan siges at være som den frit
strømmende flod, der intenst bugter sig vej mod havet.
Intens vrede
Selv din vrede er hyklerisk. Du vælger selv om du vil udtrykke vrede eller ej. Din vrede er tæt sammenkædet med din logik.
Du tillader aldrig dig selv at være vred hinsides din logik. Du analyserer, 'Vil jeg miste noget i denne her situation?' Hvis du er sikker på prisen er for høj, undertrykker du vreden. Hvis du er klar over, 'Jeg mister alligevel ikke noget ved det. Jeg kan roligt råbe ad den person. Hvad skulle han kunne gøre mig?' så eksploderer du og udtrykker meget mere vrede end der faktisk var nødvendigt. Alt det du allerede havde liggende på lager, som i sin tid ikke blev udtrykt, det kommer med op og ud!
Udtryk ikke, fornægt ej heller – bare vær og bliv befriet
Se det klart, når det er din logik, der er manager for din vrede sidder du med to problemer. For det første; du vil komme til at råbe eller udvise vrede når det faktisk ikke var nødvendigt. For det andet; selv når du ikke udtrykker det, vil du have det i dig i fornægtet form.
Første – når du udtrykker det vil der komme for meget ud, meget mere end nødvendigt. Anden – hvis du ikke udtrykker det, fornægter du det. Vær helt med på den, begge dele er forkerte.
Interesse stammer fra sindet. Intensitet kommer fra dit væsen.
Undertrykkelse eller udtrykkelse er begge uhensigtsmæssige 'løsninger'. Du spørger måske, 'Jamen, hvad skal vi da så gøre?' Du skal slet ikke gøre noget, bare vær til.
Section 2
Den moderne mystiker, J. Krishnamurthi siger det så smukt, at hver gang en følelse kommer op og fylder dit sind helt, hvis bare du en eneste gang er i stand til at stoppe enhver kropsbevægelse, d.v.s. bryde ethvert samarbejde med følelsen, vil du frigøres fra den følelse.
Hvis du stopper op og er helt stille uden kropsbevægelse, når du er overvældet eller overmandet af en hvilken som helst følelse selv én enste gang vil være nok til at befri dig af den følelse. Jeg siger ikke du behøver at praktisere den teknik konstant. Nej, kun en gang, en eneste gang vil være nok, og du vil være effektivt frigjort fra den emotion.
Intensitet er uafhængig af arbejdets beskaffenhed
Intensitet er ikke afhængig af arbejdets eller handlingens egennatur. Det kan handle om noget så komplekst som at lede en milliarddollar virksomhed eller så enkelt som at vaske gulvet. Det er ikke 'hvad' der er væsentligt, men 'hvordan', der er afgørende.
Hvis du kan gøre det du nu gør med en totalitet og en intensitet så du glemmer dig selv i handlingen, så du selv forsvinder – er du på rette spor.
Øjeblikket hvor du mister dig selv i handlingen, bliver du som en fløjte på Eksistensens læber. Luften, der går ind i fløjten kommer ud som musik, fordi du er blevet kanal for Eksistensens energi der flyder frit gennem dig. Vær total og intens. Det er det eneste der behøves for at slå hovedet på sømmet, score 'bulls eye' og hvad man nu ellers siger.
Interesse kontra Intensitet
Hvad skal der til før vi kan kalde noget intensitet? Hvad er forskellen på intensitet og interesse?
En interesse kan man miste, men intensitet – aldrig. Interesse er en funktion af sindet. Intensitet kommer fra dit væsen.
Efter et stykke tid, det være sig kortere eller længere, bliver du træt af din egen interesse. Med intensitet er det anderledes for den er dit væsens tørst. Den transcenderer din logiks rationalitet. Intensitet er et dybt indre kald. Des længere tid du må vente på den, des større vokser sig tørsten, des mere intenst blusser ilden op.
Se forskellen mellem lys og laser. Begge består af de samme lysstråler, men den enøjede intenst fokuserede laserlysstråle stammer fra det almindelige lys kohærans og frekvens.
Den intensitets magt er det der giver laserlys dets enorme evne til at brænde hul selv i metal. På samme tid er det et kontrolleret fokus. Det er det, der giver det magten til at udføre selv yderst forfinede opgaver såsom at fjerne en katarakt eller stær fra et øje.
Den, der går gennem ørkenen kan opleve en så brændende tørst efter vand, at hun er villig til at give sit liv i bytte for et enkelt glas. Når din tørst efter realisering bliver tilsvarende intens, vil du være parat til at give dit liv som betaling for Sandheden.
En smuk Zen historie:
En student kom til en Zen mester for at lære Zen. Læreren sagde til ham, 'Hør lyden af én hånd, der klapper.'
Studenten forsøgte ihærdigt igennem samfulde tre år – uden succes. Han var deprimeret over ikke at kunne gøre som hans lærer havde sagt. Han kom med tårerne rullende ned ad kinderne til sin lærer og sagde han blev nødt til at gå sin vej, for han kunne bare ikke gøre, som han havde fået besked på.
Læreren sagde, 'Vent blot en uge til. Mediter uafbrudt.' Studenten blev en uge ekstra og mediterede. Intet skete. Læreren sagde, 'Prøv bare fem dage endnu.'
Studenten blev det længere, men med samme mangel på positivt resultat. Studenten kom nu desperat og bad om at få lov at gå sin vej. Da sagde læreren, 'Mediter tre dage til. Hvis du ikke opnår oplysning, er det bedre at du begår selvmord.'
På andendagen blev studenten Oplyst.
Når dit hele væsen brænder med den eneste lyst for øje at erkende det Højeste vil du ganske enkelt absorbere Mesterens intruktioner. Transformationens magi bliver nødt til at opstå. Kun da vil du være åben for at modtage ham. Indtil da er det ikke andet end en interesse.
Når du spiser, vær intens. Lad hele din opmærksomhed og energi
fokusere på maden.
Vær Intens i Alt, Hvad Du Foretager Dig
Tantra*, den mystiske videnskab bag diverse meditations teknikker, siger at det eneste krav for at lære sandheden at kende er netop – intensitet. Vær hel i alt du gør, alt du er.
Lev intenst i nuet og smag rigtigt på livet. Ellers lever du jo slet ikke. Du venter bare på døden.
Når du spiser, spis intenst. Lad hele din energi og opmærksomhed være på maden. Omdiriger ikke din omærksomhed og tankevirksomhed til hvad du skal have klaret på jobbet i morgen, eller hvor du kunne tænke dig at tage på ferie i
år.Nyd maden med alle dine sanser. Smag på maden, nyd synet af maden, rør maden med kærlighed, og duft til madens aroma. Når du spiser på den måde med totalitet vil du nyde hver en lille bid og du vil faktisk samtidig give dit system den levende energi, som det er meningen maden skal give dig.
Hvis du drikker vand, da drik intenst. Bliv eet med tørsten. Føl køligheden af vandet som det kommer ind i din mund, hals og triller ned igennem spiserøret. Lad hver dråbe vand, der kommer ind i din mund give dig følelsen af tilfredsstillelse.
*Tantra – ældgammel vedisk tradition til opnåelse af Oplysning gennem spirituelle teknikker eller praktikker, meditationer og rituel tilbedelse.
Den tamilske klassiker 'Periya Puranam,* beskriver Nayanmarernes* historie – de ivrige tilhængere af Lord Shiva. Der er masser af eksempler på hengivne der har erkendt det Ultimative blot ved simple handlinger som foreksempel at lave blomsterguirlander til at hænge om halsen på Mesteren. Et eksempel er Gananaatha Nayanaar, som var tilbeder af Herren (i form af Lord Shiva), og som tilbragte al sin tid med enkle tjenester som at plukke blomster til at bruge i diverse tilbedelsesritualer, lave blomsterguirlander, feje og vaske gulvet i templet og holde templets lamper brændende. Det var alt han foretog sig, men det ledte ham til enhed med det Højeste og han fik sit navn 'Gananaatha', som betyder nummer et blandt ganaerne (tjenerne) for Lord Shiva.
Når du beder, vær oprigtig og spontan. Hvad du end føler, føl det helt og giv det op til det Guddommelige. Snyd ikke dig selv og vær hyklerisk ved ikke at indrømme hvad du føler. Du kan alligevel ikke skjule noget for det Guddommelige. Han kender dig bedre end du selv gør.
Din intensitet er det eneste afgørende for, hvornår det du søger vil komme til dig. Hvis intensiteten er total, vil det ske i det øjeblik. Er intensiteten ikke integreret og helstøbt, vil det tage noget længere tid, fordi intensiteten har brug for at opsamle styrke henover tiden.
Hvis du er intens nok tager det ingen tid at nå det Ultimative. Hvor du befinder dig, hvem du er er aldeles irrelevant. Du kan nå frem – lige nu og her.
En smuk historie:
Der var engang en værre bandit, som terroriserede hele kongeriget. Efter i årevis at have frarøvet et stort antal folk deres ejendele, begyndte han at føle sig rastløs og skidt tilmode over sine handlinger. Han gik til en mester og spurgte ham, 'Mester, jeg er en synder. Er der nogen udvej for sådan en som mig? Kan jeg opnå frihed?'
Mesteren betragtede banditten og spurgte ham hvad han var god til. Banditten svarede, 'Ingenting.' Mesteren spurgte, 'Ingenting? Der må da være noget du er god til!' Banditten tænkte dig grundigt om og sagde så, 'Mester, jeg kender kun til tyvens håndværk, det er hvad jeg har bedrevet hele mit liv.'
Mesteren smilede og sagde, 'Godt! Så er det lige nøjagtigt det du skal praktisere nu. Find et stille sted og røv alle dine forestillinger, idéer og meninger. Stjæl alle planeten jordens træer, klipper og floder. Stjæl også samtlige himlens planeter og stjerner. Og opløs det hele i den umådelige tomhed indeni dig.'
Banditten fulgte mesterens anvisninger til punkt og prikke. I løbet af blot 21 dage realiserede banditten sin sande natur – han blev oplyst.
*Periya Puranam – tamilsk klassiker af Sekkizhar om de 63 Nayanmars, den oplyste mester Shivas helgen – disciple.
Section 3
*Nayanmarerne – tamilske helgener og hengivne af Lord Shiva – 63 i alt, deres livshistorier fortælles i bogen Periya Puranam