65. Produktivitet
# **Produktivitet**
Definitioner og Forståelse
En lille historie:
En skønne dag spørger chefen den ansatte, 'Sig mig, hvordan kunne det tage dig seks måneder at gennemføre så simpel en opgave?'
Den ansatte svarer, 'På grund af dine forvirrende ordrer, konstante ændringer og korte arbejdsdage!'
Chefen replicerer, 'Hmm, jeg mente nu snarere svaret var at finde i din dovenskab!'
Meget er sagt og skrevet om emnet organisations - produktivitet. Produktivitet er blevet mantra i selskabsverdenen igennem de seneste to - tre årtier. Som resultat af computerens, internettets og mobiltelefonens opfindelse er verden blevet et meget mindre sted. Som produktiviteten har været stigende i mange firmaer verden over, har prisen til gengæld været høj – de ansattes fysiske og mentale sundhed og velvære har lidt. Lad os nu søge at forstå hvad produktivitet egentlig er, og hvorledes ydeevnen for virksomheder kan forbedres uden stress som bivirkning.
Helt enkelt sat op kan produktivitet måles som:
Produktivitet = Output / Input
Måleenheden for output kunne omfatte individets eller gruppens antal færdigløste opgaver eller selskabets samlede indtægter. Målestokken for input kunne inkludere antal arbejdstimer brugt på et vist projekt, fabrikationsomkostninger etc.
Østens Mystikeres Indsigt – Engrammers Indflydelse på
Ydeevnen
Milliarder af dollars bruges hvert år af firmaer verden over på forøgelse af den menneskelige produktivitet. Størstedelen af anstrengelserne tager sigte primært på at oplære de ansatte i nye færdigheder som af organisationen menes at være relevante, eller på forbedringer på teknologisiden, computere, internet eller andre former for medie – og kommunikation. Somme firmaer investerer også i udvikling af såkaldte 'bløde værdier' såsom evnen til at omgås andre, udvikling af sammenholdet i de enkelte arbejdsgrupper i organisationen, etc. men de fleste af de programmer går på udvikling af den bevidste del af sindet – handlinger, opførsel og opfattelser, der er ganske overfladiske. Men da mere end 90% af vores følelser og væremåder ligger dybt begravede under vort sinds overflade er det ret nytteløst kun at se på den bevidste del. Sigmund Freud, psykoanalytikeren, gav navn til de 90% af sindet og kaldte det underbevidstheden.
Hvis vi ser på sindet er der tanker og sansninger akkumuleret i den bevidste del af sindet. Men der findes også dybereliggende erindringer og oplagret viden som vi benytter som hjælp til problemløsning. Så er der en hel række af følelser og oplevelser der ligger indlejrede i den ubevidste del. Det er her vores samskaras eller indgraverede erindringer holder til.
De fleste af selskabsverdenens træningsprogrammer fokuserer på den bevidste del af sindet for tilføring af ny viden eller specifikke færdigheder. Men faktisk er det som om vi sidder på en vulkan, der bare venter på at gå i udbrud! Det er disse skjulte følelser, der får os til at være ineffektive og ligefrem ulogiske engang imellem.
Så samskaras eller erindringsspor griber forstyrrende ind i vore beslutningsprocesser og kan med rette kaldes sindets ineffektualiteter! Des flere engrammer jo mere formørket er vores tankeproces og des lavere vil 'outputtet' eller ydeevnen være. Med andre ord, fremstillingen af et bestemt resultat eller output vil tage desto længere tid, des flere folk eller omkostninger, desto flere samskaras vi har et arbejde med. Så des flere samskaras, des lavere produktivitet.
Den Freudianske Model af Underbevidstheden
De fleste læsere, der har studeret psykologi, vil være bekendte med den freudianske forståelse af sindet. Traditionel træning og færdighedsudvikling i de forskellige organisationer henvender sig kun til den bevidste del af sindet, som kun udgør ti procent af dit potentiale. Halvfems procent af potentialet kan kun aktualiseres via arbejdet med samskaras. Dette enorme potentiale kan opleves via meditationsteknikker.
For at give dig et eksempel på det jeg lige har beskrevet, vil jeg gerne have lov at tage femten minutter af din tid på en enkel øvelse. Tag et hvidt stykke papir og bare nedskriv alt hvad der kommer op i dit sind. Vær opmærksom på ikke at redigere, filtrere eller bedømme en eneste af de tanker der kommer op i sindet. Bare lad som om du er en tankebåndoptager, der uden bedømmelse, helt neutralt nedskriver alt. Så, efter de femten minutter er gået lægger du kuglepennen fra dig og læser det du lige har skrevet.
Hvis du ærligt og redeligt har nedskrevet alt, der rørte sig i sindet, vil det ikke undgå din opmærksomhed at det er én gang herreløse, uforbundne, ulogiske tanker, som kontinuerligt er på rejse gennem sindet. Disse tanker er som friktion i en maskine. De gør maskinen yderst ineffektiv og uproduktiv. Det er hovedårsagen til lav produktivitet.
Adskillige af mine disciple, som er gået gennem denne proces og bevidst har arbejdet på at eliminere deres samskaras kommer ofte og fortæller mig at de nu oplever at have så meget mere tid i deres travle liv, eftersom de ikke længere er besværede af et vankelmodigt sind og ulogiske tanker.
Værktøjet til tilintetgørelse af disse samskaras er det jeg kalder meditation. Eliminationen af disse tanker fra sindet svarer til at slippe af med friktionen i en maskine, hvorved den bliver så meget mere effektiv og produktiv.
Tusinder af mennesker fra alle racer, nationaliteter og social og økonomisk baggrund har gennemgået den proces det er at tilintetgøre sine samskaras, i vore meditationsprogrammer. Tusinder af mennesker kommer og fortæller mig at udover at de er blevet mere produktive generelt, er deres forhold til andre også blevet meget bedre, de føler sig mindre stressede og er mere kreative og innovative i deres personlige og professionelle liv. Jeg har også haft spændende samtaler med ledere indenfor erhvervslivets top og Nobel Prismodtagere vedrørende dette emne – og de har alle delt deres oplevelse af forbedrede nytænknings og intuitive evner som følge af frigørelse fra samskaras - med mig.
Så vi kan nu udbygge ligningen som beskriver produktivitet. Vi kan gentage ligningen som følger:
Produktivitet = Output/Input
Input = (Intellekt + Tekniske færdigheder + Samskaras)
Som du ved lever vi med vort sind 24 timer i døgnet, 365 dage om året. For de flestes vedkommende kører sindet konstant, analyserer, dømmer og fordømmer andre, har forskellige følelser og reagerer på situationer, hvilket alt sammen er afhængigt af niveauet af samskaras, der 'forfølger' os.
Uden byrden af disse samskaras vil du opdage, at din iboende intelligens og de evner du har udviklet gennem din uddannelse, træning eller livsefaring vil blive brugt direkte fremfor at ligge og blive slynget fra side til side i dit sind. Du vil opleve produktiviteten forhøjes drastisk!
Dette er et område, der er stort set uopdaget af selskaber og organisationer. Men der findes enkle værktøj og teknikker fra østens mystikere udarbejdet for at rense sindet for disse samskaras.
Nogen gange spørger folk mig, 'Hvis vi er fri af samskaras vil vi så holde helt op med at tænke? Bliver vi ikke bare dovne og selvglade?' Jeg skal sige dig noget, det er lige modsat! Vær venlig at tænke tilbage på den teknik jeg gav dig for noget tid siden, hvor du skriver din tankestrøm ned på et stykke papir igennem femten minutter. Hvis sindet er fri for samskaras ville du på det stykke papir se noget helt andet, et kvantespring i intelligensniveau, kreativitet og en helt anden type visdom ville blive udtrykt. Du vil udvikle intuitive evner og evne til fornyelse helt af dig selv, fra dit indre vil det opstå.
Forstå det ret, dette er ikke en eller anden mystisk zone du er på vej ind i. Sandheden er blot den, at vi alle har iboende intuitive evner. De har været overskygget af vægten af samskaras. Lad mig nu forklare hvordan et sind-krop system, der er fri af samskaras vil forbedre sin intuition og sin evne til nytænkning.
Samskaras indflydelse på intuition og fornyelse
Section 2
Intuition er et skønt emne. Hvis du spørger topledere, CEO's, i diverse selskaber verden over hvordan de traf de helt store beslutninger i deres liv, vil du igen og igen blive overrasket over deres svar. Atter og atter fortæller de os, at deres succes stammer fra et eller andet udenfor intellektets sfære, 'noget' som gav dem energien eller modet til at træffe de beslutninger. Det gælder ikke bare for succesrige CEO's, men også for videnskabsmænd.
Forleden havde jeg lejlighed til at spise frokost med Dr. Charles Townes*, nobelpristager indenfor Laser og maser området. Jeg spurgte ham, 'Sir, hvordan gjorde du din opdagelse? Hvordan skete det?' Han svarede smukt, 'Jeg sad i en park i Washington DC og lige med ét skete der noget. Konklusionen var der bare indeni mig. Uden varsel var konklusionen afsløret for mig. Jeg nedskrev straks min oplevelse. Nu havde jeg et stort problem. Jeg havde konklusionen, men ikke skridtene der førte op til den konklusion. Jeg kunne ikke stå frem med min opdagelse eftersom jeg kun havde konklusionen, men ikke kunne redegøre for vejen dertil.'
Det samme skete også for Albert Einstein*. Han siger, 'Alt det nye, der kom til mig kom via intuition og ikke via intellekt.' Han opsummerede smukt og sagde, 'Det intuitive sind er en hellig gave, det rationelle sind en tro tjener. Vi har skabt et samfund som ærer tjeneren og har glemt alt om gaven.'
Hvad enten vi tror det eller ej eller accepterer det eller ej så er der noget, der hedder intuition. Selvfølgelig siger selv Einstein, at det er en gave, fordi vi er usikre på, hvornår den vil komme og om den overhovedet vil komme eller ej.
Men yogierne, mystikerne hævder igen og igen, det er noget du kan arbejde på at udvikle og som du vil kunne stole på. Du behøver ikke opfatte intuition som en gave. Du kan arbejde på at udvikle den. Den kan blive en del af dit liv. Alt nyt der er sket er altid sket via intuition, når noget er sket hinsides dit intellekt.
Når du er på toppen er der noget der åbner sig. Du kan kalde det åbenbaring eller intuition; det er noget der sker udenfor intellektets snævre rammer. Mystikere har til alle tider erklæret, at det er en videnskab. Hvis du kan tune dig ind på den energifrekvens intuitionen udgør i dit indre, kan du bruge den i din hverdag. Mystikere forklarer igen og igen at det er en hændelse, og du kan få den til at opstå. De ved hvordan man åbner op for den. Vi vil nu se på, hvad du kan gøre for at vække den power i dit indre. Vi vil se på hvordan de intuitive færdigheder kan linkes med sindet, som tidligere diskuteret.
*Dr. Charles Townes – Nobelprismodtager i fysik for sit arbejde indenfor maser og laser.
*Albert Einstein – videnskabsmand og Nobelprismodtager
Når du ikke kender til logikken bag et fænomen, kalder du det et
tilfælde. Intet kan ske på planeten jorden uden der er en årsag til det.
Før vi går i detaljen med vores diskussion om intuition så lad os først få aflivet de myter, der påstår intuition er en af naturens 'lykketræf'. Jeg vil gerne have du forstår at intuition er en evne, der kan oplæres fuldstændig som andre evner, du kan dygtiggøre dig i. Det kommer indefra dig, ikke fra nogen som helst andre! Fordi vi har været ude af kontakt med den zone, den dimension af vort væsen, har vi glemt den.
Under et meditationsprogram var der én der fortalte mig, 'Jeg sidder og tænker på én og det næste øjeblik ringer telefonen og han er i røret. Jeg er til
fest og tænker på en eller anden – og så dukker vedkommende op.' Jeg spurgte folk på kurset om de havde oplevet noget lignende på noget tidspunkt i løbet af deres liv. Mere end halvfjers procent af deltagerne sagde det var sket for dem! Hvis det sker for en person en enkelt gang kan du kalde det et tilfælde. Men hvis det sker for halvfjers procent kan det ikke længere kaldes et tilfælde! Der er mere om snakken. Der er en logik bag.
Vi kender måske ikke den klare logik bag fænomenet, men derfor kan vi ikke bare afvise det som tankespind. Når du kender til logikken eller reglerne bag, kalder du det en hændelse. Når du ikke forstår logikken, ikke kan 'bevise' det, kalder du det en tilfældighed. Intet kan ske på planeten jorden uden der er en årsag til det. Det er altid årsag og virkning. Når du kender årsags-virknings linket bag en begivenhed kalder du det en hændelse Kender du den ikke, ser du det som en tilfældighed.
For at prøve at forstå intuitionens proces vil det være formålstjenligt at gå tilbage og se lidt nærmere på det kort over sindet, vi diskuterede tidligere. Vi talte om den proces at indkommende information fra et sanseorgan som foreksempel øjet bevæges gennem chakshu* (DSP), chitta (erindring), manas (sind) og derefter foretager et kvantespring til egoet hvor beslutningsprocessen forstyrres af de tilstedeværende samskaras eller erindringsspor.
Processen i rummet eller afstanden mellem øjet og sindet er bevidst. Du er opmærksom under den proces. Den sker med din opmærksomhed. Men processen fra sind til ego, det er der hunden ligger begravet – du er bare ikke med der – ikke opmærksomt tilstede. Ofte sker den proces uden din opmærksomhed. Du træffer derefter beslutninger, der går stik imod din egen logik. Du beslutter dig på trods af din egen tankeproces. Igen eksemplet med rygning – ifølge samtlige de data du har opsamlet er rygning skadeligt for helbredet, for kroppen og for sindet. Men det øjeblik sindet springer ubevidst over i egoet, bang, så beslutter du bare alligevel at ryge!
Den bevidste proces siger, 'Nej, det er ikke sundt.' Men den ubevidste proces siger, - rettere den siger ikke engang noget, den bare beslutter sig og du følger trop. Disse beslutninger står uden for din kontrol, fordi underbevidstheden er så magtfuld.
Det ubevidste kan bruges på tre måder – på instinktplanet, på det intellektuelle niveau og intuitivt. Så længe underbevidstheden er fyldt op med negative erindringer og rastløshed arbejder den via instinkterne. Du beslutter dig bare – instinktivt. Du ved ikke engang selv, hvorfor du er vred. Pludselig
går du i udbrud. Nogen gange når du ser en handling eller selv hører de ord der kommer ud af din mund, føles det som om det ikke er dig selv. Du gør noget, hvorefter du tænker, 'Det er da slet ikke mig det der, hvorfor gjorde jeg det? Hvordan kunne jeg tillade det at ske?' Det sker fordi underbevidstheden arbejder på det instinktive niveau.
*Chakshu – energien bag synsevnen
*Manas - sind
Mange gange associerer du ting med hinanden, selvom der ingen logisk forbindelse er. Foreksempel, hvis du engang er blevet forstyrret af én der havde hvidt tøj på, straks du ser en person i hvidt tøj vil erindringen komme op i dig og du vil føle vrede. Det er instinkt planet. Udenfor din bevidsthedszone, uden overhovedet at fatte hvad der sker, sker det bare for dig.
Hvis din underbevidsthed er ladet op med samskaras, hvis din underbevidsthed er rastløs, er det tegn på, at du befinder dig i instinkterne. Næste er det intellektuelle niveau. Du er bevidst, men har ikke nok entusiasme. Du er bevidst, men er ikke kreativ, ikke innovativ. Du tager ikke de store skridt, du gror ikke. Det er som med den tro tjener, som Einstein refererede til. Intellektet er en loyal tjener. Du kan også vælge at være tjener hele dit liv. Du kan være tjeneren og så er det det der sker, ikke andet, intet stort vil opstå via dig. Du vil indsamle information, kigge det igennem og producere et resultat på den baggrund – ikke andet end en computer kunne have gjort. Hvis du opholder dig på intellektets niveau, bruger du stadig ikke dig selv fuldt ud, du udnytter ikke dit fulde potentiale i den udstrækning det er meningen det skal udnyttes.
Section 3
Så kommer vi til intuition. For at forstå intuition må vi gå i dybden med hele den videnskab; kun da vil du kunne forstå hvad jeg mener med ordet 'intuition'. Intuition er noget der sker hinsides dit intellekt. Pludselig ved du hvad der er det rigtige at gøre og du har energien til at gennemføre det, men du ved ikke hvordan du ved det, hvordan du kom til den konklusion, men du er hundrede procent sikker på hvordan og hvad der skal gøres.
Den energi er specielt nødvendig hver gang du står over for en førstegangssituation. Når du kun har et minimum af data og du bliver nødt til at træffe nogle beslutninger nu og her – eller du har masser af valgmuligheder og er ude af stand til at beslutte, hvad du burde gøre. I den type situationer kan den
intuitive energi hjælpe dig. Intuitionens magt kan indgive dig modet til at tage beslutning og fornemmelse for, hvad der vil være den bedste løsning. Intuitionen giver dig energien ikke blot til at beslutte, men også til at føre ud i livet.
Folk spørger mig, 'Hvordan afgør jeg hvorvidt jeg er intuitiv eller bare intellektuel? Nogle gange er jeg usikker på om det er intuition eller intellekt.' Jeg fortæller dem at der er ingen tvivl om den sag, - er du forvirret er det ikke intuition, men kun intellekt. Selve forvirringen er bevis på, at det kun er intellekt. Idet du oplever intuition modtager du ikke bare den intellektuelle klarhed, svaret, men også den nødvendige power til at føre tingene ud i livet. Den potentielle power der er i dig hele tiden, er bare blevet sluppet løs. Du åbner dig og begynder at udtrykke det, udføre det.
Nu til næste spørgsmål: Hvordan opvække intuitionen? Hvordan vække den intuitive magt op? Hvis du er i stand til bevidst at gå ind og slappe underbevidstheden af en rum tid vil energien som ligger sovende eller latent i underbevidstheden åbne sig, vågne op. Og det sædvanlige der sker når vi åbner for de underbevidste sluser, er at alt hvad du har undertrykt først kommer op. Derefter vil en helt ren energi, som vi kalder intuition, begynde at komme til udtryk.
Spontanitet har intet med de data du er i besiddelse af, at gøre; den har
at gøre med måden hvorpå du behandler de indsamlede data.
Når den rene energi kommer til udtryk fra underbevidstheden bruger du ikke længere underbevidstheden på det instinktive eller intellektuelle plan. Du bruger den til intuition. Et højere niveaus energi opstår i dig. Og selvfølgelig, først og fremmest har mystikerne gennem tusinder af år påvist overfor os at det højere niveaus energi hjælper dig fysisk, mentalt og emotionelt. Udover at virke healende kan den intuitive energi også hjælpe til stressreduktion og til at foretage spontane afgørelser.
Spontanitet har intet at gøre med den information du samler op; det har at gøre med måden du behandler den info på. Samme data, samme information kan behandles på mange måder. Intuition handler om, hvordan du undersøger
og behandler dine data, og hvordan du kommer til en konklusion hinsides dit intellekt.
Vi kan forberede os, vi kan tune os til denne intuitive energi v.hj.a. teknikker og metoder som vi kalder meditation. I Østen bruger vi ordet 'meditation' om det at tune sig selv til den højere energi, som vi alle har indeni og som igen og igen inviterer til at opleve den. Nårsomhelst du finder tiden til det – sid for dig selv. Ofte tager vi os tid til alle de andre, og alt muligt andet, men ikke til os selv. Hvis du engang har afsat tid til dig selv vil du have opdaget en eller flere dele af dit væsen, der ønsker at komme til udtryk, ønsker at stå stærkere frem, men sjældent giver vi den del af vort væsen en chance – opslugt som vi er af vores intellekt. Vi bilder os ind vort intellekt er det ultimative – igen og igen beviser mystikere at der er 'mere mellem himmel og jord' – at ikke alt er umiddelbart forklarligt.
Med enhver opdagelse eller opfindelse vil du se intuitionen spillede en rolle. Om det er en Albert Einstein eller en Isaac Newton*, de har alle oplevet noget, der var udover det tørre intellekt. Noget mere end det bare intellekt er opstået i dem. Den selvsamme energi eksisterer i os alle. Den energi kan også komme til udtryk via os, hvis blot vi tuner os ind på den. At tune sig selv til den energi er det jeg kalder meditation.
*Isaac Newton – fysiker og matematiker, pioner indenfor den klassiske fysik
*Anahata chakra – subtilt energicenter i hjerteområdet – sæde for kærlighedsenergien
Meditationsteknik
Mahamantra meditation
Mahamantra meditationen er en ældgammel tibetansk buddhistisk teknik til at vække anahata chakra* - hjerteområdet. Denne meditation gør dit sind fast og stabilt. Dit sind svinger konstant med tanker. Denne meditation gør dit sind stille ved at bringe det ind i 'no-mind- zonen, væren i tanketomhed. Det er ligesom et springbræt ind i evigheden.
Den skal udføres på tom mave, gerne tidligt om morgenen eller minimum to timer efter et måltid. Den kan udføres alene eller i en gruppe. Udført i en gruppe virker den kraftigt energiserende på stedet hvor den finder sted.
Instruktion:
Varighed: 30 minutter
Første del: Varighed 20 minutter
Sid bahageligt i skrædder eller lotusstillingen på gulvet. Sid ret op og ned med hoved, nakke og ryg i en lige linie. Hvis du ikke klarer at sidde på gulvet må du sidde på en stol. Føl dig afslappet og luk øjnene. Selv efter vi lukker øjnene ser vi former og figurer på indersiden af øjenlågene. For at komme det fænomen til livs så forestil dig dine øjenæbler er blevet til sten. Bare gør dem hårde ved hjælp af mentalt pres, så vil alle billeder forsvinde. Vore øjenbevægelser er nært forbundet med vort sinds tankevirksomhed. Det er derfor du bedes om at stoppe dine øjenkuglers bevægelser. Bekymr dig ikke for meget om at de nu absolut skal være bomstille. Bare gå videre med meditationen.
Hold læberne sammenpressede og producer lyden'Mmmm…' Hvis du stak ansigtet ned i en tom aluminiumsdåse og lavede en summende lyd ville det lyde ligesådan. Bid mærke i at det ikke er 'Hum…' eller 'Om…', men slet og ret lyden 'Mmmm…'. Denne summen bør være så lang som muligt før det næste åndedræt. Den skal også være så dyb som muligt, fra navlecenteret, og så høj som mulig.
Du behøver ikke anstrenge dig for at trække vejret ind igen efter hver 'Mmmm'. Kroppen vil helt af sig selv trække vejret når det bliver nødvendigt. Spænd ikke op. Læg hele dit væsen og energi i at skabe denne vibration. Gå i et med sumningen. Efter nogen tid vil du føle at den summende lyd fortsætter af sig selv uden din indblanding, og at du er blevet tilhører til den!
Sumningen er et kraftigt virkende redskab til at bringe din opmærksomhed ind i nuet. Hvis du 'mmm'er intenst kan du ikke have en tanke samtidigt. Så dine tanker per sekund (TPS) bliver automatisk bragt ned. Den energi sumningen genererer renser energiblokeringerne rundt omkring i dit sind-krop system.
Mens du summer intenst vil aller de idéer du har om dig selv blive rystede i deres grundvold. Som et jordskælv; dette er en teknik for et 'sindskælv'!
Anden del: Varighed: 10 minutter
Efter at være holdt op med at summe, holder du øjnene lukkede og sid stille og inaktiv med et smil på læben og et lyksaligt humør. Skulle der dukke en tanke op, så bare lad den komme. Bare betragt dit sind ligesom du ville se fjernsyn, uden at gøre modstand mod tankerne eller bedømme dem. Forbliv tavs og dejligt tilpas. I løbet af den tid vil den energi mmm' ingen har skabt flyde til alle dit væsens hjørner og rense det i dybden. Det stabiliserer dig i opmærksomhed på nuet. Denne bevidsthed er alt der behøves for at opløse negativitet, bibringe klarhed, og gøre dig i stand til at opleve dit sande potentiale.