Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

60. Ansvarlighed Løfter Dig Op

# **Ansvarlighed Løfter Dig Op**

Med den nyvundne intelligens om hvem vi er og hvad vi egentlig laver her, kommer også følelsen af ansvar for andre. Da ved vi at vi ikke eksisterer uafhængigt af andre, men er sammenkædet med hinanden.

For nogle år siden udbrød tuberkulose epidemi i Tamil Nadu, sydlige Indien. Til slut fik man skaffet den fornødne medicin og stoppet sygdommens udspreden. De embedsmænd, der havde ansvaret for at udrydde epidemien erklærede stolt, at de havde æren for at have helbredt den. Men tog de så også ansvaret for eller 'æren' for at have tilladt den at sprede sig over hele staten til at begynde med? Nej! De var rent faktisk ansvarlige for at have tilladt tuberkulosen dens spredning i første omgang, er det ikke rigtigt? De skulle have forhindret den helt fra starten og ikke bare taget æren for en kriseløsning!

På samme måde tager vi gerne æren for alt godt, der sker i vores liv, mens vi ikke vil vide af ansvar for det der er mindre heldigt. Vores ansvarstagen er stærkt selektiv.

Først det øjeblik vi tager ansvar for alt, hvad der sker i vores liv vil vi for alvor udvikle os og gro.

Vivekananda udtrykker det så smukt*, 'Tag så meget ansvar på dig som du kan skuldre. Des mere ansvar du tager, des mere vil du ekspandere. Ekspansion er den eneste måde at vokse på. Hvs du ikke ekspanderer vil du trække dig sammen og dø.'

En lille historie:

Der var engang en mand, der holdt tale om 'Ansvarlighed' i den lokale velgørende forening. Han brugte et eksempel, som netop var sket få dage forinden. Han sagde, 'En ven og jeg var på vej ned ad gaden over til parken, da vi ser en hjælpeløs mand ligge bevidstløs på vejen.' Han holdt inde og betragtede tilhørernes interesserede ansigter.

Så fortsatte han, 'Ingen havde besværet sig med at hjælpe ham. Ikke blot det, men da vi kom tilbage efter vores gåtur, lå han der endnu!'

Istedetfor at skyde skylden på andre, lad os se ind i os selv og se på hvad vi selv bidrager med for at løse problemerne. Jo mere du tager ansvar for, jo mere vil du vokse. Kun når du føler dig ansvarlig for alt hvad der sker omkring dig, vil du være en leder. Indtil da er du bare en af alle de, der lader sig lede.

*Vivekananda – første discipel af Ramakrishna Paramahamsa. Grundlægger af Ramakrishna Ordenen. Én af de største østens mystikere fra det 19.århundrede, som tog ansvar for at udbrede kendskabet til hinduismen og yogaen i Europa og Amerika.

Først når du tager ansvar for alt, der sker omkring dig, er du en leder.

Medfølelse er Ansvarlighed og Energi

En af mine disciple spurgte mig engang, 'Swamiji hvordan kan det være at så meget energi flyder gennem dig?'

Når du føler medfølelse med andres lidelse bliver det til ansvarlighed, som udtrykkes i form af energi, det er såmænd bare det. For den sags skyld vil hvem som helst der tager ansvar for lidelse, straks begynde at udstråle energi.

Vær helt med på den, du kan kun komme ordentligt op at stå via at tage ansvar for folks vækst, kun hvis du føler dig ansvarlig for at løfte dem op. Når du ærligt kan sige, at du vil gøre alt der står i din magt for andre, når du rejser dig med ansvarlighed, da ekspanderer du og den guddommelige energi flyder gennem dig. Overvej hele dette begreb så du virkelig for alvor forstår det.

Når du er fri af egoet og står op med ansvarlighed indtræffer ekspansionen og du kan blive som bambusfløjten. Da, som luften, der kommer ind i bambus fløjten som lydløs luft og ud igen som musik, vil også den luft, der flyder ind i dig bevæge sig gennem dig som energi!

En Ny Erkendelse

Når du tager ansvar ændrer sig hele din erkendelse af virkeligheden. Selve måden dit sind fungerer på ændres, strukturen fornyes. Mange af os lever som slaver. Foreksempel, hvis du arbejder otte timer på dit kontor med blot at udføre ordrer vil du til slut være sløv og træt. Hvis du istedetfor tager ansvar og initiativ vil de samme otte timer gå som en leg – en sjov leg vel at mærke.

Tag som eksempel en person, der kører sin egen forretning og en anden person, der arbejder for et firma. Ejeren af forretningen bærer det fulde ansvar for sin gesjæft, mens han, der blot er ansat et sted ikke oplever samme grad af ansvarlighed. Føler han sig ikke særligt ansvarlig vil hele arbejdet nemt blive en

tung byrde for ham. Der er minimal eller slet ingen selv motivation. Han bliver ved med at kigge på uret for at se om det ikke snart er fyraften. For ham er livet kun værd at leve omkring den første… lønningsdag! I løbet af en måned ofrer han niogtyve dage af sit liv blot for at opleve en sjov dag. En fornemmelse af personligt ansvar kan hjælpe til at vende det billede. Det personlige ansvar kan udrette store ting.

Når du rejser dig med ansvarlighed bliver du én man kan regne med, en gavnlig indflydelse. Indtil da er du en byrde for dig selv og for andre. Vi ræsonnerer ofte at vi jo bare er almindelige lønslaver og hvorfor skulle vi tage det ekstra ansvar, når selv lederne ikke gør det.

Jeg skal betro dig en ting, når viceværten udfører alle sine pligter til punkt og prikke inspirerer det andre. Ser du, lederen af en organisation bliver jo nødt til at være ansvarlig. Og det får han ikke ekstra point for! Men én, der sidder mindre højt oppe ad stigen og som dog udviser ansvarlighed er en sand inspiration.

Der er langt større chance for at en lavt placeret person inspirerer ved sit eksempel og sin ansvarlighed end folk der sidder højere oppe i systemet ville gøre det. Så du behøver altså ikke vente med at tage ansvat til du er blevet forfremmet(!)

For det andet tro ikke, at i og med dit embede er underordnet behøver du ikke udvise ansvar.

For det tredje, tillad det kognitive skift – en ny erkendelse – at opstå i dig.

Der er en smuk historie om Buddha. Det siges at når Buddha gik sin tiggergang efter mad, fremstod han selv som en konge mens de, der gav almisse til ham lignede tiggere! At fremstå som tigger eller som konge har intet med din status eller velstand at gøre. Det handler om din indre tilstand.

Når du tager ansvaret for hele kosmos vil du ekspandere og ligne en leder, du vil blive leder. Den, der sidder på tronen, men som ikke tager ansvar, men i stedet udpeger andre som de ansvarlige (specielt hvis noget går galt!) han vil virke ussel. Tilstanden er det, der tiltrækker statussen. Men statussen kan aldrig af sig selv bevirke tilstanden. Nithyananda tilstanden er forskellig fra Nithyanandas status.

Ego kontra Ansvarlighed

Når du rejser dig med ansvar forsvinder dine problemer af sig selv. En ny imtelligens vågner til live i dig. Tro ikke du er egoistisk. Ego er væsensforskelligt fra ansvarlighed. Når du oplever ansvar vil du tage initiativet, du vil ikke føle dig egoistisk. Det er kun når du tænker at du ville have gjort det bedre end den og den anden person, at egoet rører på sig. Når egoet først kører showet ryger ansvarligheden ud ad vinduet.

Tillid og Tålmod

Jeg siger altid til folk, 'Tænk ikke at du har en vis portion energi og at du vil arbejde i forhold til den energi. Nej. Hvilket arbejde du end påtager dig, hvilket ansvar du tager på dig, vil den fornødne energi flyde til og udtrykkes. Du vil have energi i overensstemmelse med de pligter, det ansvar du har taget på dig. Hvilket ansvar du end tager på dine skuldre, vil du opdage at dit indre rum udvider sig i overensstemmelse med ansvaret, og den fornødne energi flyder

til!'Føler du ansvar for alt der foregår omkring dig, bliver du pludselig en leder. Du begynder at transformere dit eget og andres liv. Ansvarlighed er en af vejene til bevidst vækst.

Ansvarlighed er en bevidsthedstilstand.

Du har kun nødig at gøre to ting: at tro på livet er godt, og at vide at du kan udvide dig i takt med de ansvar du påtager dig.

Section 2

Og noget andet: når den udvidelse sker så bare hold fast og vid det er en transformationsproces, den tager den tid, den nu tager; vær tålmodig. Tålmodighed under transformationsprocessen er det jeg kalder tapas eller at gøre bod. Der er en smuk talemåde i Shirdi Sai Babas* lære, 'Shraddha Saburi' – tillid og tålmodighed. Det er livets essens.

Hvorfor tillader vi ikke store omskiftelser i vores liv? Fordi vi ikke har tilliden til at livet vil føre os et nyt sted hen. Hav tillid og tålmodighed. Den enkle sandhed er at når du påtager dig et større ansvar, vil du simpelthen vokse og have det mere energi til din rådighed.

Oplysningens Ansvar

Ser du, med enlightenment eller oplysning følger et vældigt ansvar. Den bringer en mægtig 'sammenpresset' medfølelse. 'Presset' er det rigtige ord at bruge! Hele dit væsen vil vibrere med intens medfølelse; med en meget, meget dyb medfølelse.

Lad mig berette en virkelig hændelse for dig:

En tidlig morgen rejste Vivekananda sig pludselig op og erklærede, 'Jeg har rigtig ondt i højre hånd. ' På det tidspunkt lå han på en seng. Han sagde, 'På denne side af havet er der et land, der gennemlever frygtelige pinsler grundet en eller anden type naturkatastrofe. Vær sød at finde ud af hvor der er brug for os, og send vores swamier ud for at udføre redningsarbejdet.' Næste morgen fik de besked om at der havde været et jordskælv på én af naboøerne. Alle swamierne styrtede afsted for at hjælpe de nødstedte.

Vivekananda var følsom for de folks smerte og oplevede den som om det var ham selv – på trods af, at det skete mange hundrede mil væk!

Med oplysningen vil stort set hele kosmos opleves inden i din egen krop. En dyb sammenpresset medfølelse lander på dig samtidigt med oplysningens oplevelse. Forstå det ret, det er et kæmpemæssigt ansvar. Det er ikke blot frihed. Det er også et megaansvar.

Tilstand, ej Status

De fleste af os afventer den rette status før vi vil påtage os et ansvar. Vær helt klar over det, sådan fungerer tingene ikke. Kun hvis du tager ansvaret op, vil positionen komme. De, der venter på positionen, vil aldrig tage ansvar også selvom de opnår den ydre status! De vil bare finde endnu en 'god' undskyldning, det er det hele.

Vær helt klar over det, ansvar er en bevidsthedstilstand.

Mange folk tror, at hvis de bliver oplyste, vil de få en gylden trone. De regner med at nogen vil komme og give dem mad og et sted at bo. De regner med at folk vil tilbede deres billede, deres foto. Hvis du betragter en oplyst mester og hans status og beslutter at opnå oplysning for at få samme status, så vil du blive

snydt! Hvis derimod du ser den oplyste mesters tilstand og prøver at opnå den, vil du få succes. Du vil være lykkelig. Du vil nyde det. Det er forskellen mellem indre tilstand og ydre status.