57. Hinsides Regler til Ansvarlighed

En lille historie:

Der var engang en sergent som spurgte sine rekrutter om de vidste, hvorfor man bruger valnøddetræ til fremstilling af rifler. Rekrutterne tænkte så det knagede og én af dem svarede så, 'Fordi valnød er en hårdere træsort end andre typer træ.'

Sergenten afviste ham brysk, 'Forkert!' En anden rekrut forsøgte sig nu, 'Fordi det er mere holdbart.' Sergentens stemme dundrede, 'Forkert!' En tredje person forsøgte sin lykke, 'Fordi det er vandfast.'

Sergenten, som nu var blevet træt af legen, svarede, 'I drenge har sandelig meget at lære. Den enkle forklaring er: sådan skal det være ifølge reglementet!'

Det er så nemt at give andre ansvaret, derfor har vi det med at følge andres anvisninger blindt, fremfor at tænke selv.

Nu vi taler om ansvar, en lille vittighed om hvordan folk opfatter ansvarlighed.

Der var engang en straf efange, der skældte sin forsvarer huden fuld, 'Du er uduelig til dit job. Du fatter ikke engang dit ansvar m.h.t. hvornår der skal gøres indsigelse under retssagen.'

Den vildrådige advokat spurgte ham, 'Jeg forstår vist ikke helt. Hvornår mener du, jeg skulle have haft gjort indsigelse?'

Straf efangen svarede, 'Da modpartens advokat talte gjorde du indsigelse. Men da dommeren erklærede mig skyldig holdt du din mund lukket. Det var der du skulle have kommet med alle dine indvendinger!'

Sædvanligvis reagerer vi som robotter; vi besvarer ikke situationerne.

Det er så dejlig nemt at give hele resten af verden skylden for det der sker i vores liv. Men hvis bare du kigger lidt dybere vil det ikke undgå din opmærksomhed, at du selv ene og alene er ansvarlig for dit liv!

Nu og Her

For at være intelligent kræves det at du er dig selv, hvilket du ikke er vant til. Så du vælger at reagere ud fra dine tidligere oplevelser.

Som oftest reagerer vi kun som programmerede maskiner, robotagtigt; vi besvarer ikke de enkelte situationer som de faktisk er. Nogen fornærmer dig og du bliver vred selv uden at nå at være bevidst om, hvad du gør.

En smuk historie fra Buddhas liv:

Der var engang en person, som ganske åbenlyst fornærmede Buddha. Hans discipel Ananda sagde, 'Jeg blev så rasende på ham. Hvorfor sagde du ikke noget? Jeg ville i det mindste have givet ham klar besked.'

Buddha svarede roligt, 'Du overrasker mig. Det han sagde var totalt irrelevant, og det ved du jo. Så hvad bliver du sur over? Du straf er kun dig selv. Det er tåbeligt. Når nu det er en anden, der har begået en fejl, hvorfor lider du så under det?'

At bevæge sig med tiden, flyde med livets strøm, være en flydende proces istedetfor et solidt ego, er intelligens.