Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

55. Du er Intelligens

# **Du er Intelligens**

At være fri af dødsangst, som når det kommer til stykket ikke er andet end angsten for at miste sin identitet, må vi først gøre os klart at vi er noget mere , noget udover vores krop og sind. Det er intelligenskrævende at forstå det faktum. Vi kommer derfor til følgende spørgsmål:

Er nogle af os mere intelligente end andre?

Kan vi øge vort intelligensniveau?

Naturlig Intelligens

Intelligens er ikke noget der kan opnås; hver eneste levende væsen er født med intelligens. Vi har alle intelligens. Det er en iboende, medfødt kvalitet ved livet selv, akkurat som at ild er varm og is er kold.

Jeg kommer i tanker om en vittighed om 'intelligente' mennesker:

Der var engang fire mænd, der fløj i en privat jet. Med eet opstod en nødssituation, da flyets hale gik i brand. Uheldigvis for de fire passagerer var der kun tre faldskærme ombord.

Den første mand tog en faldskærm med ordene, 'Jeg er nygift. Min kone venter på mig.' Og han hoppede ud.

Den anden person erklærede, 'Jeg er den mest intelligente mand på denne jord. Planeten har brug for min intelligens.' Han hoppede også.

Den ene af passagererne var en gammel mand.; han sagde nu til den anden tiloversblevne person, 'Jeg er allerede gammel, mens du har hele livet for dig. Tag du blot denne faldskærm og spring.'

Den unge mand bemærkede sarkastisk, 'De kan også komme med, hr. Vi kan begge springe. Den mest intelligente person på planeten jorden er netop sprunget ud med min rygsæk på!'

De fleste af os er ude af touch med vores naturlige intelligens; det er grunden til vi ikke kan finde ud af at leve livet til fulde. Vi forveksler vores tillærte lærdom med intelligens; vi er ligesom den mand, der hoppede ud med en rygsæk som 'faldskærm'!

Hver eneste af naturens skabninger er begavet med naturlig intelligens. Fugle har en medfødt intelligens som gør dem i stand til at flyve.

Tillad hele dit væsen at komme til udtryk. Det er det jeg kalder at

være integreret og fuldbyrdet.

Det er fantastisk at se trækfuglene tilbagelægge tusinder af mile – og uden hverken kort eller guide finde deres vej tilbage til nøjagtigt samme udgangspunkt, når sæsonen skifter!

Patanjali, oplyst indisk mester og faderen bag den ældgamle videnskab om yoga*, siger at mennesket besidder samme intelligens som alle laverestående arter; såsom træerne, fuglene og dyrene.

Mennesket har i sig kapaciteten til at producere næring ligesom træer. Han har evnen til at leve via sig selv lige fra sin fødsel – fuldstændig som dyrene og fuglene. Ved vor natur findes al intelligens i vor menneskelige krop. Problemet er at vi har en indædt tro på at være begrænsede. Vi er blevet indoktrinerede til at tænke at vores evner er ganske få, at 'det kan vi bare ikke'… så vi har glemt hvordan man bruger de – reelt medfødte – evner. Og derfor er vi ikke stemte til teknikken hvormed vi åbner til alle vort livs dimensioner.

Børn Fødes intelligente

En lille historie:

En dreng kom hjem fra skole og fortalte sin mor, 'Du sagde skoletandlægen ville være fri for smerte,men det er han altså ikke!' Hans mor spurgte bekymret, 'Jamen dog lille skat, gjorde han dig ondt?'

Drengen svarde, 'Nej, men han skreg da jeg bed ham i fingeren!'

Børn er født intelligente. De er så spontane og entusiastiske. Men familien, samfundet og de konventionelle skolesystemer ødelægger barnets naturlige intelligens med deres overdrevne respekt for logik, udenadslære og konkurrence. Prisen barnet betaler for sin uddannelse er alt for stor, eftersom han ofrer sin uvurderlige kreativitet og eneståenhed og det uden at være klar over det.

Her forleden læste jeg en erklæring på en teenagers t-shirt, 'Jeg var intelligent indtil skolen ødelagde mig'.

Tillad dit samlede væsen at udtrykkes – og du vil se din naturlige intelligens komme til blomstring. Det er det jeg mener med at være integreret og realiseret.

Frygtens og Grådighedens Drivkræfter

Vi bilder os ind at være noget så intelligente og gør derfor vort yderste for at vores børn skal blive ligeså intelligente. Når vi starter den proces er det ved at indpode barnet den logik at det handler om at komme frem i livet, enten ved hjælp af frygt eller grådighed.

Enten skal han handle for at opnå noget mere, eller for at undgå det, han ikke vil have skal ske. Når du ønsker noget skal ske, er det grådighed. Når du er bange for noget vil ske, er det frygt.

Enten må han studere, så han kan opnå gode karakterer og blive optaget på en god højere uddannelsesanstalt – det vil sige at være drevet af grådighed. Eller han må studere med motivationen ikke at blive 'sat af' i svinget bag alle de andre – så er det frygten, der driver værket.

Barnet opdrages til at lade sig motivere enten af grådighed eller frygt, aldrig af indre lyst. Naturligvis sluses barnet derved ind i det berømte 'rotteræs' og han bliver ved med at løbe – uden tiden til nogensinde at stoppe op og undersøge om det han løber for i virkeligheden er det, han ønskede sig. Han ved ikke engang at han kunne nyde løbet! Han er blevet indoktrineret til ikke

at 'spilde tiden' med alle mulige udenomsforeteelser – 'vi skal i mål, vi skal sejre'!

Men hvor mange mennesker har i virkeligheden følt sig tilfredse efter at være 'nået i mål'? Når du når det mål du havde sat dig finder du snart ud af at det ikke længere er, hvor du troede; det har rykket sig og nu er det noget helt syttende du vil have og opnå!

Forstå det klart, hvis du lever dit liv baseret udelukkende på at se på det de andre gør og abe efter, er du i fuld gang med at spilde dit værdifulde liv. Det er det de kalder 'gruppe mentalitet' – at løbe med flokken, fordi sådan gør alle de andre. Du vinder måske endda det rotteræs – nuvel, men du er stadig ikke andet end en rotte!

Hvordan Måle Intelligens?

Kan vi måle intelligens? Findes der en skala til at måle intelligens?

Lige fra første klasse anvender vi standardiserede vurderingssystemer til at måle barnets såkaldte intelligensnivesu. I karaktersystemet som det bruges fra folkeskole gennem gymnasie, HF og videre til universiteterne, sammenligner og vurderer vi alle børnene og deres evner og talenter over én kam.

Det er vigtigt at forstå: det kræver én type intelligens at være videnskabsmand, en anden type til at blive poet. For at blive olympisk svømmer er det igen en anden type intelligens, der er påkrævet! Intelligens er evnen til at reagere hensigtsmæssigt på en situation eller en udfordring. Alle er født intelligente: det er bare et spørgsmål om at opdage den enkeltes unikke dimension af intelligens.

Spontanitet – Ligefrem Intelligens

Du har en naturlig, spontan intelligens indeni dig. Du smagte på den som barn.

Da du var barn kiggede du på tingene på en helt anden ligefrem manér. Derfor kunne du være så spontan. Hvad var det der fratog dig den spontanitet?

Det var den samfundsskabte indoktrinering der helt fra du var lille indprentede dig med, 'Du er ikke nok i dig selv…' På grund af den forsøger du konstant at blive en anden, at bevise noget for omverdenen. Ved hele tiden at tænke, at du ikke er god nok, prøver du i stedet at efterligne andre og spilder derved den vidunderlige naturlige energi, der bare ligger og bobler indeni dig lige under overfladen.

Bevidsthedens lys er nok til at fjerne det mørke, års vanetænkende liv

har skabt

Jeg læste en sjov 'one-liner' på opslagstavlen hos et firma:

Døden vil blive godtaget som undskyldning, men vær venlig at give to ugers varsel, da vi føler det er din pligt at oplære en ny person i dit job.

N.B.: dette nye tiltag trådte ikraft i går.

Hvis du blindt imiterer andres optræden og opførsel istedetfor at leve ud fra din egen indre spontanitet, din egen intelligens, snyder du dig selv for en masse vidunderlige muligheder.

Der var engang en statistik studerende som, når han kørte bil altid accelererede inden han kom til et kryds og så kørte over krydset for fuld fart, kun for at tage farten af igen efter krydset.

Section 2

En dag havde han en ven med som passager. De passerede et kryds på hans sædvanlige måde. Vennen spurgte forbløf et, 'Hvorfor kører du så stærkt over i krydsene hvor det netop er meningen, at man skal tage farten af?'

Den statistik studerende svarede, 'Jo ser du, statistisk set er der langt større sandsynlighed for at komme ud for en ulykke i et kryds, så derfor sørger jeg for at opholde mig i krydsene så lidt tid som overhovedet muligt!'

Lærdom er kun til nytte når den anvendes med intelligens. Det er intelligensen der giver det gode resultat – ikke viden i sig selv. Den viden, der anvendes på rette tid og sted er intelligens. Spontanitet er når vi let og ubekymret anvender vor viden på rette tid og sted; med andre ord ved at gøre brug af vor intelligens.