31. Alvor kontra Oprigtighed

Al vores sammenligning med andre mennesker starter med hvad vi mener om os selv. Jalousien forsvinder når vi fatter vi selv er et unika. Så kan der selvfølgelig opstå et nyt problem… at vi begynder at tage os selv alt for alvorligt, fordi vi nu mener at være noget så specielle.

Hvad er alvor?

Alvor er ikke andet end at fremhæve noget som enormt vigtigt på bekostning af alt muligt andet, som så automatisk fremstår som mindre vigtigt. Den opstår af vores manglende evne til at se at hele livet er et drama som udfoldes hvert minut. Alvor er resultatet af at have for mange forventninger til livet.

En lille historie:

To drenge byggede sandslotte på stranden.De kom om at skændes og den ene dreng sparkede til sandslottet i bar arrigskab.

Den anden dreng gik nu til kongen i landet og beklagede sig over hans alvorlige problem. Kongen slog en hjertelig latter op over at drengen var så oprørt over et par fjollede sandslotte. Men kongens rådgiver, en Zen munk begyndte at grine af kongen.

Han spurgte, 'Når du kan ligge og vende og dreje dig i din seng om natten ved tanken om måske at tabe krigen og dermed nogle få stenslotte, hvem er du så at le af disse drenge der slås om sandslotte?'

Al vores tunge alvor handler blot om sandslotte! For barnet i hans unge alder, står sandslottene som noget værdifuldt, for os i vor alder er det stenslotte, der virker værdifulde, det er det hele. Om det er et sandslot eller et stenslot er alvoren bag den samme. Objektet er måske ikke ens, men alvoren bag er den samme. Så lad du bare være med at le ad børn, når de kæmper om deres sandslotte.

Alvor blokerer dit sind for at nyde livets åbenhed og frihed. Den gør dig træg og tung i optrækket. Den sløver din tankevirksomhed og får dig til at køre i samme evindelige rille og døde rutiner, som du altid kører på.

En lille historie:

I et zenkloster havde disciplene en konkurrence om, hvis have var smukkest vedligeholdt. Én af disciplene var en alvorens mand. han tog konkurrencen dybt seriøst. Han holdt altid sin have nydelig , pæn og velfejet. Al græsset var i samme højde. Samtlige buske var veltrimmede. Han var overbevist om at førstepræmien var i hus.

På dagen hvor konkurrencen skulle afgøres, gik mesteren en tur rundt og beså samtlige haver. Så kom han tilbage og gav alle haverne sin karakter. Den discipels have fik bundkarakter. Disciplen kunne ikke styre sig og spurgte, 'Mester, hvad er der galt med min have? Hvorfor gav du mig den laveste karakter overhovedet?'

Mesteren kiggede på ham og spurgte, 'Hvor er alle de visne blade? En have der er holdt på den måde er ikke længere levende! Den er død.'

Alvor slår spontanitet ihjel. Alvor ødelægger kreativitet.

Videnskaben har bevist, at når du udfører en opgave på en afslappet og let måde, vil din tankevirksomhed og din beslutningsdygtighed automatisk øges. Samme opgave udført med alvorlig mine, sløver din hjerne. Når du tager tingene for alvorligt og er for bekymret om resultatet, hindrer du dermed dig selv i at yde til dit bedste.

Selvfølgelig bliver du nødt til at lægge planer og tænke fremad. Men gør det med oprigtighed istedetfor med alvor. Alvorlighed er ikke det samme som oprigtighed. Oprigtighed er at fokusere på opgaven med entusiasme og ungdommelig friskhed. Oprigtighed er at udføre opgaven så godt du overhovedet kan, men uden at bekymre dig overdrevent om resultatet! Når du er alvorlig, ler du ikke. Hvordan skulle du kunne le, når du er alvorlig!

Oprigtighed er at yde dit yderste uden at bekymre dig overdrevent om

resultatet.

Perfektionisme

Perfektionisme stammer altid fra dit sind. Den bliver dit mål. Du arbejder mod den som dit mål. Når du arbejder mod den som mål dør den. Men hvis du handler fra hjertet som centrum og med inderlighed, totalt, bliver den istedet til en dyb oplevelse. Resultatet kan ikke andet end blive smukt - og det vil gøre dig glad. Hvad end du foretager dig vil du være tunet ind på Eksistensen. Så hvadend du laver, gør det helt, gør det totalt og resultatet vil blive totalt. Det vil slet ikke være nødvendigt at spekulere på, at det skal være perfekt.

Perfektionisme gør dig aldrig glad, den tilfredsstiller kun dit ego. Selvom du muligvis oplever en vis tilfredsstillelse i slutresultatet er det kun ego tilfredsstillelse, ikke tilfredshed i dit væsens dyb. Vær helt klar over det, perfektionister er de største egoister. De går glip af dimensionen, hvor du er til, i din helhed. Totalitet eller helhed er mulig når du går helt ind i noget, ind i et projekt, en leg, et job, hvad som helst. Perfektionisme kan aldrig lade sig gøre eftersom den er et produkt af sindet og sindet skifter konstant holdning til og mening om, hvad perfektion er!

Livet er hinsides din logik

De flest af os tror ubevidst at livet består af hændelser, som kan kontrolleres via vores logik. Men livet selv minder dig atter og atter om at det er hinsides enhver logik. Når en af dine nærmeste venner eller familiemedlemmer dør, eller der sker noget andet uventet, mindes du om det faktum. Hvis du mister dit arbejde går det pludselig op for dig, at livet ikke er underlagt din kontrol. Du vågner op til de barske realiteter, livet eksisterer hinsides din logik. Så er det din søgen efter Sandheden går i gang.

Især hvis du bor i en by vil din daglige rutine typisk være meget fastlåst. Fra morgen til aften ved du nøjagtigt hvordan dit liv vil udfolde sig. Du ved hvor du skal hen den dag, hvad du vil gøre eller ikke gøre, og hvad og hvornår du skal spise.

Du er bundet op på ego-forestillingen om at 'det er dig, der styrer', i en sådan grad, at når livet endelig skærer igennem og der sker noget totalt uventet, går du

i spåner, du går i chok, du aner ikke dine levende råd. Enten falder du ned i depressionens dyb, eller du lider bare i det stille.

Der en vigitg sandhed, en ultimativ hemmelighed som du gør klogt i at skrive dig bag øret. Tro aldrig det hele kører som fod i hose på grund af din indsats. På trods af dig kører tingene fint! Det er en meget vigtig sandhed. Så længe du tager æren når livet går som du vil have det, vil du per automatik lide, når der sker noget uventet. Dit ego vil lide.

Livets sande formål kan ikke forstås af egoet.

Hvad er Ego?

Ifølge *Upanisaderne**er du en egoist så længe du tror livet har et formål, og du render i hælene på det formål for at opnå det. Når du har set skønheden i livets formålsløshed er det et tegn på du er sluppet ud af egoet. Mesteren er den, der viser dig livets formålsløshed. Hvad du end regner som værdifuldt nu, er i virkeligheden ikke det sandt værdifulde. Den, der har ego søger og finder ikke. Han søger med formål og går glip af virkeligheden.

Døden viser helt klart at hvilken mentalitet du end måtte have haft i livet, havde den ikke ægte eksistens. Når du erkender livets formålsløshed begynder en ny bevidsthed blomstre frem i dig. Når først du erkender at der ikke er noget at opnå, at de diamanter du har beskyttet så godt ikke er diamanter, men sten – og at alle de store ting i livet er det rene legetøj , vil du forstå livets formålsløshed.

Livets virkelige formål kan ikke forstås af egoet. Når først du har sluppet egoet vil du forstå livets Guddommelige formål, leela eller det guddommelige drama; du vil nyde legen. Hvis du bliver ved med at tro på, at livet har et formål som skal opnås, og det prøver du så på – vil du gå glip af livet selv.

Livet selv er vejen OG målet. Når du har et mål sætter du farten op og begynder at løbe. Dine fødder rører til sidst ikke længere jorden og du misser

totalt hele skønheden ved Eksistensen og i Naturen. Når du lader målet falde vil hovedfokus være på vejen.

*Upanishad – skrifter som udgør essensen af Veda'ernes oldgamle tekster. Direkte oversat: 'at sidde med mesteren.' Der er elleve hovedværker, Upanisader, som alle er blevet kommenteret af den oplyste mester Adi Shankara.

Når du forstår livets formålsløshed, fatter du livets mening.

Når du forstår livets formålsløshed fatter du livets mening. Indtil da er du ikke andet end 'levende død', en robot. Den person der ligger i koma i en hospitalsseng og det almindelige menneske som ikke har erkendt Sandheden, lever begge uden korrekt bevidsthed om tingene. En mester er den, der får dig til at erkende den sandhed. Formålet med at leve er livet eller Eksistensen selv.

Slip formålet og nyd livet. Mediter på den sætning igen og igen. Sandheden vil gry i dig og nithyananda tilstanden blomstre, den tilstand som er selve livets essens.