Books / Living Enlightenment (Gospel of Paramahamsa Nithyananda) Abridged Edition Danish merged

173. Tre Niveauer af Overgivelse

# **Tre Niveauer af Overgivelse**

Jeg vil nu forklare dig de tre kategorier for overgivelse: overgivelse af intellektet, overgivelse af emotionerne og overgivelse af selve dine sanser.

Den første er overgivelse af intellektet, hvilket er ensbetydende med at fæstne større lid til mesterens intellekt end til dit eget. Det er blot intellektuel overgivelse. På det trin følger du den livsstil mesteren angiver for dig.

Den anden er at tro mere på mesterens følelser end på dine egne. Det betyder at have tillid til at forholdet med mesteren er det højest opnåelige forhold og er bedre end noget andet muligt forhold. Hvis gud stod foran dig og beder dig om at vælge én enkelt person på hele planeten jorden som den eneste der kan få lov at være i live udover dig selv, hvem ville du da vælge? Hvis dit valg falder på mesteren er den emotionelle overgivelse en realitet i dig.

Bevares, mesteren kan rent faktisk aldrig ødelægges, men det er en anden historie! Tro ikke at han lever blot fordi du vælger ham. Han vil eksistere og være til, uanset du vælger ham eller ej.

Hvis du føler at din emotion for mesteren er stærkere end nogen anden emotion, er den følelsesmæssige overgivelse sket i dig. Vær helt med på sagen, 99% af alle mennesker forbliver på første niveau. Kun ganske, ganske få folk går dybere og når dette andet niveau. Resten bliver hvor de er.

Der er også en tredje form for overgivelse, overgivelsen af sanseapparatet som sådan.

I Krishnas liv er der en smuk begivenhed.

Efter Mahabharata krigen er vel overstået slapper Krishna og Arjuna af en dag, da Krishna pludselig udbryder, 'Hej Arjuna, se der, der er en grøn krage!'

Arjuna siger, 'Wauvv, smukt, en grøn krage!' Krishna siger, 'Fjols, den er sort, ikke grøn!' Arjuna siger, 'Ja Krishna! Den er jo sort, ikke grøn.'

Krishna spørger, 'Hvad er der sket for dig? Når jeg siger grøn, siger du også grøn. Når jeg siger sort, siger du det samme. Hvad foregår der indeni dig?'

Arjuna siger, 'Krishna lad mig være ærlig. Jeg ved faktisk ikke hvad kulør den krage har. Men da du sagde den var grøn så jeg den som grøn. Da du sagde den var sort så jeg den sort. Det er alt jeg ved!'

Selve Arjunas sansesystem havde tillid til Krishna. Hans tiltro til mesterens sanser var større end tiltroen til hans egne!