128. Øget Hjernekapacitet
# **Øget Hjernekapacitet**
Indtil for nylig troede man, at forbindelserne de enkelte hjernenerveceller imellem låstes fast allerede i barndommen for ikke siden at ændres, så at hjernen altså stoppede sin vækst meget tidligt i livet. Nu finder videnskaben ud af, at hjernen rent faktisk gror og former nye forbindelser hele livet igennem; de kalder det neuroplasticitet.
Forleden læste jeg i avisen (Washington Post, 3. Januar, 2005) om noget forskning udført af University of Wisconsin – universitetet i Wisconsin, USA – som studerede effekten af meditation på hjernen. Studiet udførtes på en guppe tibetanske munke som alle havde mediteret i årevis og på en gruppe studerende, som var helt nye indenfor meditation, men som netop var blevet oplært i det at meditere – på begynderniveau.
Forskerne fandt at bevidstheden var højere ligesom hjerne aktiviteten var langt hurtigere, bedre organiseret og koordineret i de mediterende munke end i de studerende for hvem meditation var noget nyt. Ikke blot det, den hjerneregion som associeres med lykke, positive tanker og følelser var også i langt højere grad aktiv i munkene end i de studerende.
Endnu en væsentlig ting; munkenes hjerneaktivitet var betydeligt mere intens og velorganiseret end de studerendes allerede inden de begyndte at meditere. Så med andre ord er meditationens fordele vedvarende. Meditation kan helt enkelt ændre selve hjernens kredsløbssystem og indre arbejdsmåder.
Mange top universiteter i USA, Yale, Harvard og MIT (Massachutets Teknologiske Institut), har også studeret* meditations indvirkning på organismen.
Studier ved hjælp af MRI (Magnetisk Resonans Visualisation (eng.: Imaging)) viste at meditation faktisk forøger selve hjernens tykkelse i områder der har at gøre med bevidsthed og opmærksomhed, såvel som i områder for kognitive processer og emotionelt velvære.
Forskerne fandt at blodkarrene var blevet bredere, støttestrukturerne antal var forøgede og de havde langt flere afgreninger og forbindelser.
Meditation kontra Søvn
Der var et andet studie ** udført på University of Kentucky ( universitetet i Kentucky, USA) hvor man forskede i virkningen af søvnighed på en persons bevidsthed. En gruppe mennesker blev bedt om at se på en skærm, og de skulle så trykke på en knap så snart de så et billede dukke op på skærmen. Normalt vil en person, der har sovet mindre reagere langsommere end den person, der har fået sin normale søvn. Nogle gange vil de søvnige personer endda slet ikke opdage, at der kommer et billede op på skærmen.
Forskerne testede deltagerne før og efter en fyrre minutters periode med søvn, meditation, læsning eller en let fysisk aktivitet.
De fandt at efter en periode med meditation var samtlige deltageres reaktionsevne hurtigere end i nogen andre tilfælde – og det vel at mærke selvom ingen af deltagerne var øvede i meditation. Fakta viste, at deres reaktionsevne sågar var bedre efter ikke at have sovet hele natten – men blot mediteret i de fyrre minutter.
*http://www.news.Harvard.edu/gazette/daily/2006/01/23-meditation.html
**http://www.asianresearch.org/articles/2848.html
Forbedret koncentrations – og reaktionsevne
Der er blevet udført mange studier til undersøgelse af meditations virkning på hastighed og korrekthed af opfattelse og reaktion.
Et par forsøg gennmførtes af Liverpool JohnMoores University i Liverpool, England. I en af undersøgelserne blev deltagerne givet nogle linjer med bogstaver med forskellige tal stående over de enkelte bogstaver. De skulle så overstrege bogstaverne med samme antal streger, som tallet ovenover angav.
I et andet forsøg blev deltagerne vist nogle ord som 'RØD', BLÅ', eller 'GRØN' trykt i forskellige farver, som ikke nødvendigvis svarede til det skrevne. De skulle så hurtigt nævne farven på det blæk, ordet var skrevet med. Det er normalt ret svært fordi hjernen har tendens til at læse ordet, snarere end at identificere farven på blækket hvormed ordet er skrevet!
De fandt ud af at de personer i gruppen, som først var blevet sat til at meditere et vist tidsrum var betydeligt hurtigere og kun lavede halvt så mange fejl som de ikke-mediterende i gruppen.
Meditation giver en direkte og væsentlig forbedring af opmærksomhed, erindringsevne, koncentration, reaktionstid, visualiseringsevne, følelsesmæssigt velvære og helbred i det hele taget.
Videnskaben er først nu begyndt at udforske de umådelige dimensioner af virkninger og fordele meditationen yder. Men gennem tusinder af år, helt tilbage til vedisk tid, har mennesket nydt meditationens virkninger, som udgør den ultimative vej til det Ultimative! Det er en idiotsikker, tidstestet teknik til selvrealisation.
Nithya Dhyaan – Life Bliss Meditation